Den 28. februar Dragør Kommune. Bemærkninger til Planstrategi 15

Relaterede dokumenter
DRAGØR KOMMUNE * PLAN OG TEKNIK * PLAN- OG BYGGESAGSAFDELINGEN

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES KULTUR OG FRITIDSPOLITIK

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Planstrategi 2015 og Kommuneplan 2017

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Socialdemokratiet i Dragør arbejder for dig, for din familie og for fremtiden.

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Høringssvar vedrørende Politik for aktivt medborgerskab

Dragør Bevaringsnævn Referat fra møde i Dragør Bevaringsnævn kl. 17 i Lokalarkivet, Stationsvej. Alle medlemmer deltog:

Dragør Kommunes Kultur- og Fritidspolitik Kultur og fritid for det hele menneske

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Kultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik

Kommuneplan. Kort fortalt... Dragør Kommune

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Udvikling af området omkring Solvangcentret Beboerworkshop den 12. maj 2014

Referat. Folkeoplysningsudvalget 10. februar 2016 Hollænderhallen kl

Opsummering af høringssvar til ny kulturpolitik med Center for By, Kultur og Erhvervs kommentarer

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Forord. På vegne af Byrådet

PLANLÆGNINGSNOTAT NR

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Politik for Nærdemokrati

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

FORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Alfred Nobels Vej og James Tobins Allé, Universitetsområdet (2.

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Den 19. november Aftale om dispositionsplan

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Vedr. rundkørsel ved krydset Hovedvejen/Aulbyvej/Kauslundevej

Til Langeland Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune

Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik

Hvidbog over høringsbidrag indkommet til Planstrategi 19

ÅBENT HUS, 14/3-15 BORGERNES INPUT TIL HELHEDSPLAN FOR FIONAGRUNDEN

Folkeoplysningspolitik

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Vision. Vision for Kildegården

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Bilag 7: Dialog med lokaludvalg om udvikling af Bystævneparken

ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Etablering af Business Region North Denmark.

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Kultur- og idrætspolitik

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

Folkeoplysningspolitik


Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om endeligt at vedtage Planstrategi

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

DEBATOPLÆG. Roholmparken seniorboliger og parkfornyelse. Indkaldelse af ideer og forslag til kommuneplantillæg

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Opsamling på interviews og forslag til vision. v. Mette Lis Andersen

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Folkeoplysningspolitik

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Transkript:

Den 28. februar 2016 Dragør Kommune Bemærkninger til Planstrategi 15 Dragør Turistråd støtter fuldt op om initiativet med en høring i forbindelse med Kommunens planstrategi 2015. Der er nævnt mange relevante emner i det foreliggende udkast. Men selv om vi er vidende om, at en planstrategi efter planloven ikke nødvendigvis behøver dække alle områder, da den eksisterende kommuneplan fortsat er gældende, finder vi det vigtigt, at strategien kommer til at give et helhedsbillede af situationen i Dragør ikke mindst når det knyttes sammen med ordet vision. Her har udkastet til planstrategistrategien efter vores opfattelse nogle mangler. Der er således ikke lagt tilstrækkelig vægt på kulturområdet, hvor Dragør har en absolut styrkeposition i forhold til så mange andre steder i Danmark. Det er for os vigtigt at bemærke, da vores kulturværdier er Dragørs absolutte turistmæssige attraktion. Det nævnes således ikke, at Dragør gamle by er udpeget som national seværdighed og kan bryste sig med Det Brune Johanneskors. Og det nævnes ikke, at den gamle by formentlig også har international kulturarvsmæssigt betydning. Samtidig nævnes det heller ikke, hvorledes Dragørs fremragende museer kan udvikles. Dragør Turistråd er bekendt med, at Dragør Kommune ikke har taget stilling til sine skridt i forbindelse med kulturarvsspørgsmålet, og ej heller til udviklingen af museerne. Men vi ønsker at påpege, at det turistmæssigt vil have overordentlig stor betydning, hvis Dragør gamle by måtte opnå en sådan international status og at museer styrkes. I det hele taget savnes visioner på turistområdet. Der henvises til den vedtagne Erhvervs- og Turiststrategi, som også Dragør Turistråd kan tilslutte sig. Men den handler alene om, hvordan Dragørs turisterhverv kan styrkes. Det er vi helt enige i, og vi er da også i gang med at følge strategien op. Men jf. ovenstående savnes visioner / en strategi for, hvordan Dragør kan udnytte sine styrkepositioner i form af sine kulturattraktioner. Og dels vil det også i forbindelse med turisme være vigtigt netop at understrege nødvendigheden af borgernes inddragelse, da det, turisterne i Dragør netop kommer for, er oplevelsen af vores autentiske og levende miljø. Vi plejer i Dragør Turistråd at tale om turisme på borgernes betingeler. Det gør vi, fordi det er en kendt sag i turistbranchen, at netop dette også er bedst for turisterne og dermed også for Dragørs turisterhverv. Det er meget vigtigt, at Dragørs borgere slutter op om Dragørs turispolitik. Dragør Turistråd har et rigtig godt samarbejde med Dragør Kommune omkring turismen. F.eks. indeholder planerne for udvikling af Dragør Havn spændende muligheder. Og vi vil også afslutningsvis poienere, at ovenstående bemærkninger om manglende visioner / strategi i forbindelse med vores attraktioner og håndhævelsen af turismen ikke må opfattes som en kritik af Dragør Kommune. Når vi har disse attraktioner i dag, skyldes det jo netop, at der ikke mindst fra Dragør Kommunes side har været taget hånd om at beskytte og udvikle dem. Vi er også overbeviste om, at dette vil ske i fremtiden, om end vi altså savner en lidt stærkere markering af turistperspektiverne i Planstrategi 2015. Mange hilsener Axel Bendtsen Formand

Kære medlemmer af Dragør Kommunalbestyrelse v/ Plan og Teknik Under henvisning til det annoncerede indhold på kommunens hjemmeside, skal vi fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, DN-Amager (omfattende Dragør og Tårnby km.), fremkomme med enkelte bemærkninger. Der er mange gode og miljørigtige visioner i materialet, som vi er glade for og fuldt ud kan tilslutte os, bl. a. om solvarme. Noget vi også synes bør medtages i ombygning af Hollænderhal og nybygning af svømmehal, sammen med evt. jordvarme. Både her ved Hollænderområdet og ved havneplanerne, bør man tilstræbe flest mulige grønne områder. Konkret bør man ved Hollænderhalområdet, som vi nævnte i høringen hertil, fastholde og snarest igangsætte den tidl. planlagte lille lund St. Magleby Lund på arealet langs Kirkevej øst for Kastaniegården (Kirkevej 56) ned til haveforeningen Maglebylund. På havnen beder vi om, at det grønne areal fra Stejleparkeringen til Skurbyen bevares og udtages af lokalplanen som byggefelt, som vi også har skrevet i høringen til havneplanerne. Der er ikke i kommunalbestyrelsens oplæg specifikt nævnt noget om den lokalplanlagte Bypark med tennisbaner mv. ved Engvej, selv om vi ved at flere politikere drømmer om at slagte projektet til fordel for salg til bebyggelse. Vi beder om at denne grønne lunge midt i villakvarteret bevares. Lad den bestå som forlængelse af det grønne bælte fra Kirkevej til Dragør Strandby! En anden væsentlig ting som ikke er nævnt i oplægget, er muligheden for at inddrage den del af Glistrups jord i byzone, som er beliggende ved Kirkevej nord for Maglebylund fra Slørvej østpå til bebyggelsen nær Hartkornsvej og p.t. er omfattet af landsplansdirektiv vedr. støj fra lufthavnen. Dette areal er gang på gang ønsket overført til byzone under henvisning til mindre støjende fly (men flere!). Så med den nuværende regering lykkes det måske? Hvis det sker foreslår vi, at der dels holdes afstand fra Slørvej, så den kan bestå som den oprindelige naturvej/sti fra Kirkevej til Ndr. Dragørvej. Og at man holder god afstand til den gamle jernbane linje, og her beplanter et bredt skovbælte, som også kan tage lidt af flystøjen. Hvis dette lykkes håber vi, at kommunalbestyrelsen kan gå med til at naturfrede både Bypark området ved Engvej og denne grønne firkant ved Hvidtjørnen! Det er jo småarealer til byggeri, sammenlignet med arealet nord for Kirkevej! Med venlig hilsen Bent Larsen Lokalform. DN-Amager

Til Plan og Teknik, I forbindelse med ovennævnte vil Dragør Rugby Klub gerne henvise opmærksomheden til vedlagte brev dateret 11. februar, som var en opfølgning på det åbne møde den 10. februar om udviklingen i St. Magleby. I Dragør Rugby synes vi, at planerne for udviklingen af området omkring Hollænderhallen er spændende og vitale. Derfor vil vi meget gerne bidrage til processen for at skabe de bedst mulige rammer for det fremtidige foreningsliv i Dragør, - for klubberne og deres medlemmer. For at få det bedst mulige udbytte vil vi derfor gerne opfordre til at vi - de nuværende brugere af ude-arealerne - inviteres til at deltage i det videre arbejde. Vi håber på at høre fra jer. Mange hilsner, Jens Aage Skare Nielsen Formand Dragør Rugby Klub T:+45 31314400 Skype id: jens.aage.skare.nielsen Passion Sammenhold Respekt Disciplin Fairplay

Dragør Rugby Klub Nordstrands Alle 4 2791 Dragør Telefon: 31314400 E-mail: jens.skare@gmail.com FaceBook: https://www.facebook.com/dragorrugby Dragør Kommune Dato: 11-2-2016 Rådhuset Kirkevej 7 2791 Dragør Att.: Karina Møller (via E-mail) Kære Karina Møller, På vegne af Dragør Rugby Klub (DRK) deltog Jens Holger Wöldike Jensen med stor interesse i onsdagens åbne møde om udviklingen af et aktivt knudepunkt i St. Magleby. I den forbindelse sender jeg på opfordring hermed klubbens ønsker og forslag vedrørende dels renovering af Hollænderhallen, dels udearealerne ved Hollænderhallen. Vi håber vores input vil kunne blive taget med i betragtning i forbindelse med det videre arbejde med projekterne. DRK er en ganske ny sportsklub i Dragør. Klubben blev etableret for to år siden og har fokus på ungdomsrugby i U8, U10, U12 og U14 (U16 tilføjes næste år og U18 I 2019), "rugby fitness" og touch rugby for hele familien. I arbejdet med vores børn og unge har vi stor fokus på rugbysportens kerneværdier: Passion, sammenhold, disciplin, respekt og fairplay. Klubben vokser hastigt, og talte ved udgangen af 2015 hele 82 medlemmer fordelt på vores forskellige aktiviteter, og vi har ambitioner om mere. I år 2022 håber vi at kunne mønstre klubbens første seniorhold til danmarksturneringen, og vi forventer til den tid at være ca. 220 aktive medlemmer af DRK. I vinterperioden træner alle ungdomsspillerne én gang om ugen i Hollænderhallen og hver søndag mødes vi (spillere, søskende og forældre) til rugby fitness og touch rugby i gymnastiksalen på Dragør Skole Nord. Om sommeren træner vi udendørs på arealerne mellem Hollænderhallen og Kirkevej, hvor kommunen har opstillet rugbymål til os. For at kunne understøtte klubbens fortsatte vækst, og ikke mindst vores arbejde med at skabe et socialt fællesskab for drenge og piger i Dragør med udgangspunkt i rugbysportens kerneværdier, har vi følgende ønsker til udviklingen af faciliteterne ved Hollænderhallen: PASSION SAMMENHOLD DISCIPLIN RESPEKT FAIRPLAY 1

Renovering af Hollænderhallen: Adgang til et afgrænset område/særskilt lokale i hallen hvor klubben kan få mulighed for dels at samles, spillere og trænere før og efter træning, og dels vise sin identitet og historie, med billeder, plakater, pokaler, mm. Lokalet kunne fint deles med de andre klubber, der har Hollænderhallen som fast base, og så kunne der opstilles individuelle pokalskabe og lignende. På den måde ville der være større mulighed for at udvikle det sociale fællesskab i klubben, som er en vigtig del af rugbysporten (samt udvikle fællesskabet på tværs af foreningslivet i Dragør). I den forbindelse foreslår vi, at DRK sammen med øvrige interesserede klubber inddrages i etableringen af et sådant klubområde. Udearealerne ved Hollænderhallen DRK ønsker fortsat at have adgang til rugbybaner på arealet imellem Hollænderhallen og Kirkevej. Klubben vil i de kommende år få brug for mere plads i området i takt med vores vækstambitioner. Vi vil gerne takke for muligheden for at byde ind med forslag til kommunens spændende udviklingsprojekt. Jeg håber, I vil kontakte mig, hvis I har spørgsmål til vores input eller måtte ønske at inddrage os yderligere i processen. Med venlig hilsen, Jens Aage Skare Nielsen Formand PASSION SAMMENHOLD DISCIPLIN RESPEKT FAIRPLAY 2

LONE VAN DEURS. LANDSKABSARKITEKT MDL STRANDLINIEN 57. 2791 DRAGØR 4025 9242.landskab@vandeurs.dk DRAGØR KOMMUNE PLANSTRATEGI 2015 FORSLAG TIL DET FREMLAGTE DRAGØR SOM VERDENSARV Det er prisværdigt, at Dragør kommune lægger visioner frem til drøftelse og mulighed for supplering. Som landskabsarkitekt har jeg mange års erfaring omkring planlægning og arbejde med helheder, derfor hermed mit bidrag til den videre planlægning og focusområder. Jeg anser det for værdifuldt, hvis Dragør kommune gør en målrettet indsats for at bringe Dragør gamle by på Unescos Verdensarvsliste, og derfor indskriver det som et mål i den kommende strategi og kommuneplan. Med detailkendskab til Kolding kommunes indsats omkring udpegning af Herrnhut byen Christiansfeld, er jeg af den sikre overbevisning, at en udpegning som Verdensarv vil gavne Dragør både på kort og på langt sigt. Dragørs gamle by er et enestående bysamfund, som ved en Unesco udpegning også fremover kan sikres en fortsat stabilitet samt større opmærksomhed fra såvel borgere, erhvervsdrivende, planlæggere samt besøgende. En udpegning vil også give langt større mulighed for adgang til pengetanke / de store Fonde, som blandt andet kan være med til at støtte en harmonisk transformation af havneområdet. Det er min opfattelse, at det vil gavne Dragør såvel økonomisk som i form af anseelse både på kort og på langt sigt. Derfor anbefales det, at indskrive et punkt i kommuneplanrevisionen 2017 om det fremtidige arbejde i bestræbelserne for en Unesco udpegning. Jeg knytter gerne en forbindelse til medarbejderne i Kolding kommune i forbindelse med det kommende arbejde. Venlig hilsen Lone van Deurs

Til Dragør Kommune / Kommentar til Planstrategi 2015 Vi er i Beboerforeningen for Dragør Gamle By glade for, at Dragør Kommune arbejder på en fremtidsvision, som området kan udvikle sig efter. Vi har hermed en række bemærkninger til arbejdet med planstrategien og visionen: Temaet Fremtid med forankring rammer ganske præcist den grundholdning, der bør ligge for udviklingen af kommunen. I forhold til mange andre kommuner har Dragør på det kulturhistoriske område en mængde unikke værdier at bygge på. Værdier, som i høj grad er eksisterende og allerede i dag udgør en forankring for byens borgere. Vi er derfor meget tilfredse med, at kommunen tager udgangspunkt her. Men den nugældende strategi har efter Beboerforeningens opfattelse ikke haft tilstrækkelig fokus på de kulturmiljøer, som både Dragør By og Store Magleby udgør. Hvis ikke tidligere idealister ikke havde kæmpet for bevaringssagen, så havde Dragør lignet en helt almindelig forstad til København. Beboerforeningen har sagt det før i forbindelse med kommuneplanarbejdet: Ude af øje, ude af sind. Vores spillevende fortid bør have permanent opmærksomhed, så vi finder det nødvendigt, at sikringen af vores kulturmiljøer får nogle mere konkrete ord med i visionen og ikke bare noteret, at det er derfor vi vælger Dragør nu og i fremtiden. Beboerforeningen har jo i det daglige et udmærket samarbejde med Dragør Kommune om bevaringen af vores by, ikke mindst via Bevaringsnævnet, men bevaringstanken skal holdes levende hele tiden, for borgerne, for administrationen og ikke mindst for kommende generationer af kommunalpolitikere. En vision for den kommune, som rummer et par af landets fine kulturmiljøer, skal naturligvis også have udtrykkeligt fokus på disse kulturmiljøer, når man laver planer. Med venlig hilsen Hanne Bendtsen Beboerforeningen for Dragør Gamle By Lodsstræde 4A Mobil: 2538 9974

Dragør bibliotekerne er meget usynlige i planstrategien og vi ønsker, at biblioteket er en del af folks bevidsthed og at biblioteket indgår aktivt i udviklingen af knudepunkt St. Magleby. På bibliotekrådets vegne Mange hilsner Gitte Dupont Formand for biblioteksrådet

Dragør den 1. marts 2016 Socialdemokraternes høringsbidrag til Planstrategien Fællesskaber Det er vigtigt for Socialdemokraterne at støtte op om de frivillige fællesskaber. Dragørs mange forskellige foreninger og gode borgerinitiativer skal støttes både økonomisk og med fysiske faciliteter både ude og inde, som kan understøtte det frivillige arbejde. Fællesskaberne kan f.eks. styrkes yderligere ved, at der etableres gode foreningsfaciliteter i Hollænderhallen. Foreningscenter Hollænderhallen Socialdemokraterne ønsker et foreningscenter, som kan være et hjemsted og mødested for de utallige foreninger, vi har i Dragør. Formålet med et foreningscenter er at understøtte og facilitere kommunens foreningsliv. Et foreningscenter skal både kunne tilbyde foreningslivet faciliteter, eksempelvis i forhold IT-udstyr, print, opbevaringsmuligheder mv. og tilbyde et udvalg af mødelokaler og en eller to mindre foredragssale. Det fælles udeliv Vi skal værne om / vedligeholde de faciliteter vi allerede har, og gerne opgradere dem, f.eks. etablere yderligere en kunstgræsbane og andre idrætsfaciliteter for at fastholde interessen og udfoldelsesmulighederne også for de mange børn og unge, der allerede er i gang. Det fælles udeliv omfatter både det ikkeorganiserede fritids- og motionsliv og det fritids- og sportsliv, som foregår i det organiserede klubliv. Også skolernes udearealer skal inddrages og udbygges, så udefaciliteterne kan bruges af alle i kommunen udenfor skoletiden. Aktive knudepunkter rundt om i kommunen skal, som en del af infrastrukturen for bløde trafikanter, forbindes af de eksisterende stier, af motionsstierne, hjertestien osv. Et aktivt knudepunkt er en aktivitetsplads med udstyr til aktiviteter/ophold/afslapning/mødested for alle byens borgere i alle aldersgrupper. Hvor børn i alle aldre kan lege, motionisterne møder udstyr, som kan bruges i deres træning, hvor der er mødested m. siddemøbler mv. så børn, forældre, bedsteforældre og alle andre kan stå sig ned og betragte aktiviteterne og dyrke hinandens selskab. I St. Magleby opgraderes det planlagte aktive knudepunkt omkring Hollænderhallen og skolen, så det bliver det største knudepunkt i aktivitetsnettet. Aktivitetspladsen/legepladsen på havnen udbygges til aktivt knudepunkt, som både kan tilgodese lystbådehavnen og Dragør havns besøgende, og som kan tiltrække Dragørs aktive borgere i alle aldre. Flere aktive knudepunkter rundt omkring i kommunen skal etableres f.eks. På bålpladsen i krydset Sdr. Strandvej/St. Magleby Strandvej På Sydstranden f.eks. i samarbejde med boligbebyggelserne I Søvang ved sportspladsen og/eller ved Søvejs hhv. Poppelvejs udmunding til strandstien På nord f.eks. ved grushullerne og/eller op til Lufthavn syd På en del af arealet ved tennisbanerne (Wiederspark/Bydelspark) 1

Et aktivt knudepunkt i Wiederspark/Bydelspark ønskes at indgå i et sammenhængende grønt og rekreativt område, en ny bydelspark udlagt i samspil med tennisbanerne og en ny almen boligafdeling f.eks. for seniorer. Selve parken ses gerne som et grønt, aktivt område med motionsmuligheder og boldspil, opholds- og rekreationsmuligheder og ikke mindst oplevelses-og legemuligheder for børn i alle aldre. Vi drømmer blandt andet om en legeby af minibygningsværker opført med inspiration fra gamle Dragør, fra havnen og kommunens andre pejlemærker. Naturen Vi skal fortsat værne om naturen og det fantastiske fugleliv, vi har. Det kan betyde, at der skal sættes yderligere fokus på nødvendige reguleringer i vores menneskelige udfoldelser på forskellige offentlige arealer og naturområder, herunder periodevis regulering f.eks. af kite- og windsurfing og brug af mountainbikes mv. samt af løse hunde i fuglenes yngle- eller trækperioder. Havnen Socialdemokraterne ønsker en aktiv og levende havn med fritids- og erhvervsaktiviteter baseret på Tænketankens og lokalplanens intentioner. En eventuel undersøgelse af konsekvenserne ved en udnævnelse af Dragør Havn og Dragør gamle by til Unesco verdenskulturarv skal indeholde en klarlæggelse af, hvordan turisme, erhverv og havnens udviklingsmuligheder forventes at blive påvirket, og hvordan kommunes forpligtelser i den forbindelse forventes at blive. Socialdemokraterne ønsker, at Dragørs og Dragør havns særlige attraktioner, og en videre udvikling ind i fremtiden skal ske på et historisk fundament, hvor bevaring og bevægelse går hånd i hånd med et nutidigt og fremtidigt perspektiv. Retningslinjerne for udbygningen af havnen har sine rødder i Tænketankens arbejde, som blev gennemført med støtte fra Real Dania. Tænketankens forslag til bebyggelse viste, at der både kunne bygges øst-vest, og nord-syd alt efter placeringen på arealet. Ud fra lokalplanen kan der i det østlige byggefelt placeres en bebyggelse i 8,5 meters højde længst mod øst og med retningen nord-syd. Lokalplanens illustrationer på side 35 viser, at såfremt man gør brug af den maksimale byggehøjde, vil en sådan nord-sydvendt bebyggelse lukke af for byens forbindelse til vandet og forringe oplevelsen af Dragør by fra vandsiden. Ved den kommende udbygning af havnen er det vigtigt, at de fremtidige byggerier tilpasser sig den eksisterende skala og kontekst. Jo større bygningsvolumen og jo større højde, des vigtigere er det, at vi sikrer os, de nye bygninger indordner sig spillereglerne for Dragør gamle by og de ældre bygninger på havnen, f.eks. ved at bygningerne orienteres øst-vest, så kigget mellem bygningerne tillader en fortsat forbindelse mellem byen og vandet. 2

Det bør sikres, at bygningshøjde og -orientering for en ny bebyggelse af det lille areal syd for skurbyen og vest for færgevejen ikke vil tage synet fra oplevelsen af kigget mod et af byens vartegn Lodstårnet med de gamle stejlepladser og sammenhængen med de fredede strandenge mod syd. Almene boliger Socialdemokraterne ønsker, at antallet af almene boliger i Dragør Kommune øges. Dels for at fastholde en varieret boligmasse med boliger også til unge, ældre og enlige, dels for at kunne imødekomme fremtidige ønsker om et øget antal boliger, hvor kommunen har anvisningsret til pensionister, boligsøgende og flygtninge, hvilket kommunen ikke har ved opførelse af private udlejnings- eller ejerboliger. Flere almene boliger ønskes både ved, at der bygges nye boligafdelinger og ved, at der tilføjes nye boliger i de eksisterende boligafdelinger f.eks. ved nye tagboliger eller nye tilbygninger / blokke og gerne med ungdomsboliger. Konkret ønskes arealet (ca. 1500 m 2 ) ved Rødtjørnen, det tidligere fritidshjem, reserveret til almene boliger f.eks. et antal 2-3 rums boliger, herunder et antal ungdomsboliger. Ligeledes foreslås almene boliger på den sydligste del af området Bydelsparken ved Engvej. Plan for Wiederspark/Bydelsparken Socialdemokraterne foreslår, at der udarbejdes en sammenhængende plan for Wiederspark/Bydelsparken, herunder at der opføres en ny almen boligafdeling på den sydlige del af området (6000 m 2 ), som i kommuneplanen kaldes Bydelsparken. Den øvrige del af arealet skal huse Tennisklubben og en aktiv og rekreativ bydelspark i sammenhæng med Wiederspark. Den nye aktive park skal have fælles udefaciliteter for skolerne og for kommunens borgere. Der skal være grønt med plads til boldspil, motion, leg og rekreativt ophold, som et af kommunens nye aktive knudepunkter. Almen boligafdeling på den sydlige del af arealet ved Engvej (ca. 6000 m 2 ) Den nye almene afdeling opføres som en afdeling med hovedvægt på seniorboliger, men også med mulighed for enkelte ældreboliger, familieboliger og ungdomsboliger. Seniorboliger, som er en ny boligform, henvender sig primært til borgere på 50+. 50+ boligerne skal være ældrevenlige med gode lejlighedsindretninger og gode adgangsforhold. I en seniorafdeling lægges der vægt på fællesfaciliteter inkl. fælleskøkken og et stort fællesrum og gerne gæsteværelse, hobbyrum eller værksteder. Seniorboligernes beboere skal gives mulighed for daglig fællesspisning og øvrige fællesaktiviteter i det omfang, den enkelte måtte ønske at deltage. Afdelingen skal udformes i sammenhæng med den kommende bydelspark, både arkitektonisk og funktionelt, så afdelingens beboere kan få glæde af den nye park, og beboerne selv samtidig kan bidrage til det liv, som gør parken tillokkende, interessant og tryg. 3

TVÆRPOLITISK FORENING Kristine Bak, formand Axel Bendtsen Jutta Hørlyck Lotte Aabye Karsten Johansen, sup. Elin Larsen, tilknyttet Lars Kyrø, næstformand Birgitte Rinhart Leif Mortensen Rikke Karlsson Vibeke Aagaard, sup E-mail: Bestyrelse@t-dragoer.dk www.t-dragoer.dk Til Dragør Kommune CVR: 34375569 Dragør, den 29. februar 2016 Udtalelse vedr. Planstrategi 2015 1. Generelle bemærkninger Liste T ønsker hermed at kvittere for Dragør Kommunes udkast til Planstrategi 2015. Det fremgår af forordet, at planstrategien forsøger at fortælle, hvordan vi ønsker at forme vores fælles fremtid. Desværre lever planstrategien kun i begrænset omfang op til dette. Der står mange udmærkede ting i den, men den er alt for ukonkret til at borgerne kan få et indtryk af, hvorledes vores fælles fremtid udformes. Dertil kommer, at væsentlige områder i den kommunale udvikling ikke er berørt. Selv om den seneste gennemarbejdede kommuneplan vil være 8 år gammel, når kommuneplanrevisionen er gennemført i 2017, fastholdes planen fra 2009 som grundlaget for kommunens udvikling i yderligere 4 år. Det kan der være gode grunde til. Det er en meget grundig plan. Men det må forudsætte, at man i kommuneplanrevisionen gør sig klare overvejelser om, hvilke områder der bør revideres. Det synes ikke at være sket på systematisk måde i planstrategien. Nedenfor gennemgås først de områder, som er med i planstrategien, med forslag til konkretisering af den videre planlægning. Dernæst følger de væsentlige emner, som herudover også bør behandles i kommuneplanrevisionen. 2. Bemærkninger til Planstrategiens enkelte afsnit 2.1 Visionen, Fremtid med forankring Liste T er enig i, at det er klogt at have en vision for den fremtidige udvikling af kommunen. Vi kan også tilslutte os de skitserede elementer i visionen om, at vi satser på kvalitet, både de fysiske kvaliteter i kommunen og kvaliteter i det gode liv. Men hvis visionen skal være en rettesnor for udviklingen, bør den tilføjes en klar udmelding om, at Dragør kommune vil sikre transparens i beslutningsprocesser, åbenhed og borgerinddragelse. Der står, at vi finder de bedste løsninger i dialog med lokalsamfundet. Men det bør konkretiseres, 1

hvad der menes med dialog, og hvorledes Dragør Kommune vil sikre, at alle relevante parter inddrages. Visionen bør derfor tilføjes: Dialogen med lokalsamfundet bygger på åbenhed og respekt, med højest mulig transparens i beslutningsprocesserne både om langsigtede mål og i løsningen af konkrete opgaver. Dragør Kommune modtager i disse år mange nye medborgere med anden etnisk og kulturel baggrund. Særligt for Dragør Kommunes vedkommende er det jo ikke noget nyt, at vi har modtaget indbyggere med anden kulturel baggrund. Det er en del af kommunens dna siden middelalderen. Dette forhold bør afspejle sig både i visionen og i de konkrete politikområder. En tilføjelse til visionen, der afspejler dette, kunne være: Dragør kommune har en mange hundrede år lang tradition for internationalisering og kulturelt samarbejde mellem forskellige grupper af borgere. Denne tradition vil vi fortsat bygge på i vores inklusion af nye borgere i kommunen. 2.2 Skole og lokalsamfund i dialog Liste T er enig i, at der med folkeskolereformen og Dragørs helt specielle skolestruktur er behov for at tænke nyt om skole og undervisning. Vi har alt for lidt systematisk viden om, hvordan folkeskolereformen til dato er realiseret i kommunen. Som grundlag for udarbejdelsen af kommuneplanrevisionen bør der derfor snarest gennemføres en evaluering af den hidtidige gennemførelse af folkeskolereformen. På dette oplyste grundlag bør der i kommuneplanrevisionen indarbejdes konkrete forslag til gennemførelse af de lærings- og trivselsmæssige mål i folkeskolereformen. Vi er enige i, at der skal stilles skarpt på elevernes læring. Men vi mangler et tilsvarende fokus på elevernes trivsel. Vi ønsker også, at kommuneplanrevisionen skal indeholde konkrete forslag til, hvorledes vi i Dragør vil realisere den åbne skole. Forslag til samarbejde med mulige samarbejdspartnere i kommunen og uden for kommunen inden for erhvervsliv, kulturinstitutioner, herunder bl.a. musikskoler, idrætsforeninger og andre foreninger m.v. Det bør samtidig fremgå, hvorledes vi vil sikre, at ikke kun børn af ressourcestærke forældre får glæde af den åbne skole, men alle Dragørs børn. Skoleafsnittet bør herudover udbygges med retningslinjer for, hvorledes Dragør vil håndtere de mange nye børn, der må forventes i kommunen i de kommende år, herunder børnene i de 100 nye rækkehuse på Vierdiget grunden, der jo netop designes til børnefamilier. 2.3 Fællesskaber i børnehøjde Liste T er enig i intentionerne i dette afsnit og ser frem til en konkretisering i selve kommuneplanrevisionen, således at det sikres, at vi som minimum inddrager børn og forældre samt kommunens ansatte i dialog i det omfang, det er lovbestemt, og gerne mere. 2.4 Frivillighed og medborgerskab Liste T er enig i, at sammenhængskraften i vores lokalsamfund er tæt forbundet med de sociale, kulturelle og naturgivne fællesskaber. Men vi finder i øvrigt, at afsnittet i alt for høj grad fokuserer på kommunens ældre borgere. Vi mangler alle de andre. 2

I kommuneplanrevisionen bør der derfor arbejdes med mål for medborgerskab og frivillighed på hele spektret af livet i vores kommune. Der bør indgå klare mål for kommunens engagement og bidrag til at styrke frivilligheden. Et element heri bør være et mål for, at 18- midlerne til støtte for frivilligt socialt arbejde fremover anvendes i deres fulde omfang efter formålet, nemlig at understøtte konkrete aktiviteter, som i øvrigt gennemføres på frivillig basis. Herved vil midlerne bidrage til en langt bredere vifte af aktiviteter end i dag, hvor mindre end 25 % af midlerne anvendes efter deres formål. 2.5 Dragør Havn Liste T er meget glad for, at der er ved at komme gang i udviklingen af havnen efter så mange års stilstand. Kommuneplanrevisionen bør indeholde en opdateret status for havnen, herunder beslutningen om, at havnearealerne udbydes til leje på langtidskontrakter. Det bør også fremgå at kommuneplanrevisionen, at havnen fremover skal udskilles regnskabsmæssigt fra det kommunale regnskab. Herved får havnen en økonomisk manøvredygtighed, idet den vil kunne lånefinansiere udviklingsprojekter, uden at disse belaster kommunens låneramme. Det nævnes i Planstrategi 2015, at der er afsat 10 mio. kr. i budget 2016 19 til ny infrastruktur og servicefunktioner. Hvis molerne skal bygges om, som forudsat i helhedsplanen for havnen, og den østlige dækmole skal have indbygget ny spunsvæg for at stoppe sandvandringen, vil der være brug for beløb af en helt anden størrelsesorden. Der er derfor brug for at finde andre realistiske finansieringsmuligheder, som ovenfor anført. Herudover anbefaler Liste T, at de grønne arealer syd for stejlerækkerne og skurbyen friholdes for byggeri. Arealet er omfattet af Lokalplan 70. Vi ser gerne, at det fremgår af kommuneplanrevisionen, at området ved en kommende revision af lokalplanen tages ud af lokalplanen og helt friholdes for byggeri. Endvidere anbefaler Liste T, at kommuneplanrevisionen kommer til at omfatte etablering af et velkomstcenter i det vestlige byggefelt på havnen. Hvis dette skal rumme meget mere end havnekontor og turistinformation, således som Liste T har anbefalet i sin kommentar af 28. januar 2016 til Helhedsplanen for udviklingen af Dragør Havn, vil kommunen ikke kunne bygge det alene, jf. begrænsninger i Havneloven, men må gå i samarbejde med andre interessenter. Overordnede retningslinjer for et sådant samarbejde bør fremgå af kommuneplanrevisionen. 2.6 Aktivt knudepunkt i St. Magleby Liste T er enig i intentionerne om at udvikle et bevægelsesrum i St. Magleby, hvor hovedparten af kommunens sportsfaciliteter findes. Liste T er dog ikke enig i, at den bedste løsning er at pudse Hollænderhallen op med nye overflader og vinduer. Bade- og omklædningsfaciliteterne er for ringe, og sportsarealet er for begrænset i Hollænderhallen. Liste T anbefaler derfor, at der uanset den valgte løsning tillige sikres forbedrede bade- og omklædningsforhold for Hollænderhallens brugere, ligesom kommuneplanrevisionen bør indeholde et mål om øgede halfaciliteter i form af en moderne boldhal etableret i nærheden af Hollænderhallen. 3

2.7 Naturen Liste T er enig i intentionerne i afsnittet om naturen. Det er vigtigt, at Dragør Kommune går aktivt ind i og tager ejerskab til udviklingen af Naturpark Amager. Kommuneplanrevisionen bør derfor indeholde konkrete forslag til, hvorledes Dragør Kommune vil bidrage til den videre udbygning af Naturpark Amager. I denne forbindelse bør et kommende velkomstcenter på havnen, jf. ovenfor, kunne komme i spil. Der er dog vigtigt, at området fastholdes som naturområde. 3. Supplerende emner til kommuneplanrevisionen Udgangspunktet er, at Kommuneplan 2009 fortsætter uændret i det omfang, der ikke laves specifikke nye retningslinjer. Udviklingen siden 2009 tilsiger dog, at en række emner tages op til fornyet behandling. Nedenfor er listet 7 emner, som bedes medtaget i den endelige version af planstrategien. 3.1 Det åbne land Dragør Kommune er karakteriseret af, at vi har fastholdt en klar adskillelse mellem by og åbent land. Dette har til dels bygget på Landsplandirektiver, herunder Fingerplanen og støjgrænserne omkring lufthavnen. Med regeringens oplæg Vækst og udvikling i hele Danmark, der lægger op til markante ændringer af planlovgivningen, vil Dragør kommune på få år kunne ændre karakter, med udbredt boligbebyggelse i det nu åbne land. På den baggrund er det meget vigtigt, at kommuneplanrevisionen forholder sig til, hvad vi vil med vores kommune. Ønsker vi, at den skal udvikle sig til en anonym forstadskommune, med især St. Magleby liggende som en lille museums enklave omgivet af boligbyggeri, eller ønsker vi at fastholde Dragør Kommunes unikke karakter. Liste T ønsker, at det understreges i kommuneplanrevisionen, at de gældende retningslinjer for kommunens udvikling fastholdes. Det skal ikke være muligt ved salamiteknik at afgnave kanter af det åbne land til boligbyggeri. 3.2 Dragørs kulturværdier Dragørs kulturværdier glimrer ved deres fravær i udkastet til planstrategi. Det må, være en forglemmelse. I lyset af at planstrategien skal lægge rammerne for vores fælles fremtid, er det en fatal mangel, at der ikke står et ord om det, der netop kendetegner St. Magleby og Dragør gamle by og havn, nemlig vores kulturhistoriske værdier med et internationalt afsæt. Det ses i den hollandske bondekultur og den dragørske søfartskultur. Det bør fremgå af planstrategien, at Dragør Kommune fortsat vil bevare vores kulturværdier og fastholde en administration, der nænsomt sikrer de kulturelle helheder mod modernisering med amerikansk eller hellerupinspirerede bygningselementer, både til gården og til gaden. Det bør også klart fremgå, at Dragør Kommune værdsætter og støtter indsatsen for, at Dragør skal opnå en Europa Nostra anerkendelse og UNESCOs anerkendelse som verdens kulturarv. 3.3 Arkitekturpolitik I Planstrategi 2011 blev muligheden for en arkitekturpolitik luftet. I 2015 har forvaltningen udarbejdet et idéoplæg til, hvad en arkitekturpolitik for Dragør kan indeholde, med afsæt i kommuneplan 2000 og med en oversigt over skiftende regeringers andre kommuners arkitekturpolitikker. I papiret indgår forslag om kvalitetsudvikling og fokusområder, f.eks. 4

arkitektonisk kvalitet, kvalitet i byrum og kvalitet i landskab. Alt sammen vigtige emner, som på dette stade imidlertid blot står som overskrifter. Der er brug for en gennemarbejdelse og kvalificering af disse helt relevante begreber og hensigter. Meget støj kunne have været undgået omkring byggeriet på Vierdiget-grunden, hvis vi havde haft en gennemarbejdet og vedtaget arkitekturpolitik i Dragør Kommune. Så havde vi kunnet sikre levende byrum, orientering af byggeriet i forhold til solindfald og udsigten til vandet, mangfoldighed i stedet for ensartethed etc. Liste T anbefaler derfor, at det skal fremgå af kommuneplanrevisionen, at arbejdet med arkitekturpolitikken prioriteres højt. Dette kan dog udelades, hvis der allerede i foråret 2016 lægges en plan for færdiggørelsen og vedtagelse inden udgangen af 2017. 3.4 Rent drikkevand Dragør Kommune har hidtil været begunstiget med rent drikkevand fra egne boringer. Men på det seneste er vores drikkevand truet af forurening fra lufthavnen. Kommuneplanrevisionen bør indeholde retningslinjer for, hvorledes vi vil sikre kvaliteten af vores drikkevand, ikke blot gennem import af vand, men gennem beskyttelse af vores vandboringer. Så længe vi er en del af HOFOR, vil dette skulle ske inden for rammerne af dette selskab. Men det bør være en klar prioritet for Dragør Kommune, at vi uanset vores medejerskab af HOFOR har fokus på bevarelse af vore drikkevandsressourcer. 3.5 Trafikudvikling og trafiksikkerhed Trafikken på Møllegade i St. Magleby er accelereret med udvidelsen af St. Magleby skole, og den vil accelerere endnu mere, når Vierdiget-byggeriet står færdigt. En kommende ny discountbutik på Møllevej vil ligeledes give øget trafik gennem St. Magleby. På kommunalbestyrelsens møde den 25. februar 2016 blev det besluttet, at der inden en endelig vedtagelsen af projektet skal foreligge et forslag til en trafikal løsning omkring discountbutikken. Men herudover bør kommuneplanrevisionen indeholde retningslinjer og tidsplan for en generel analyse af trafikken i St. Magleby med henblik på at forbedre trafiksikkerheden. 3.6 Klimastrategi Dragør Kommune har en klimastrategi fra 2009, som er fulgt op på en række punkter, især vedr. energiforbruget. Det bør fremgå af planstrategien hvilke punkter, kommunen vil fokusere på i de kommende år. Her er allerede fokus på håndtering af vand fra Øresund, mens håndtering af ekstrem regn halter bagefter. I klimastrategien nævnes blandt meget andet mulighed for lokale bufferarealer, og mulighed for optimering af kloaksystemer. Muligheder gør det ikke alene. Det bør fremgå af planstrategien, hvilke indsatsområder Dragør Kommune konkret vil arbejde med i de kommende år. Det er muligt, at dette vil kræve en indsats, der skal varetages af HOFOR. Så bør dette fremgå af planstrategien samt hvorledes vi vil sikre, at HOFOR tager sagen op. Dragør Kommune er klimamæssigt udsat og bør derfor give sagen høj prioritet. 5

3.7 Erhverv og Turisme Dragør Kommune bør føre en langt mere aktiv erhvervspolitik, der sikrer et levende erhvervsliv og en bæredygtig turisme. Det skal være attraktivt for vores virksomheder at forblive i kommunen og for nye virksomheder at etablere sig. Derfor bør planstrategien udbygges med et særskilt afsnit om dette emne, med fokus på hvorledes Dragør kommune kan understøtte erhvervsudviklingen. Erhvervs- og turistpolitikken kan ikke ses løsrevet fra bevarelsen af vores kultur- og naturmiljøer, vores museer og gallerier og variationen af kulturelle arrangementer hen over året. De forskellige aktiviteter bidrager alle til at understøtte et aktivt erhvervsliv og den mangfoldighed skal kommunen ligeledes understøtte, og det bør fremgå af planstrategien, hvorledes kommunen vil gøre dette. Ud over fremme af erhvervsudviklingen i Dragør Havn med gode vilkår både for fiskeriet og for udviklingen af vores værft og for udviklingen af nye virksomhedstyper, der naturligt hører havnen til, kan det f.eks. ske gennem støtte til markedsføringsinitiativer for godt håndværk ( Dragør Håndværk ) og støtte til Turistkontorets informationsarbejde og markedsføring, både indenlands og udenlands Venlig hilsen Kristine Bak Formand for Liste T 6