Rekrutteringspraksis i danske kormiljøer

Rekrutteringspraksis i danske kormiljøer Rapport om resultaterne af kvalitativ undersøgelse af rekrutteringspraksis i en række dynamiske sangmiljøer i Danmark Udarbejdet af Christina Kjærulff Videncenter for Unge Stemmer www.ungestemmer.dk

Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelsen s. 3 Undersøgelsens metode s. 3 Resultaterne af undersøgelsen s. 4 Rekruttering af nye sangere til koret s. 4 Hvem deltager i rekrutteringen s. 5 Hvor ofte rekrutteres nye sangere s. 6 Optagelsesprøve s. 6 Hvor lang tid afsættes til rekrutteringen s. 7 Økonomi s. 7 Antallet af rekrutterede sangere s. 8 Frafald s. 8 Korets synlighed udadtil s. 9 Vurdering af undersøgelsens resultater s. 11 Rekruttering af nye sangere til koret s. 11 Personer involveret i rekrutteringen s. 13 Hvor ofte rekrutteres nye sangere s. 13 Optagelsesprøve s. 14 Antal timer brugt på rekruttering s. 14 Økonomi s. 14 Korets synlighed udadtil s. 14 Antallet af rekrutterede sangere s. 15 2

Baggrund for undersøgelsen Som en del af handlingsplanen for 2007/2008 har Videncenter for Unge Stemmer (VUS) gennemført en kvalitativ undersøgelse af rekrutteringspraksis inden for en række danske kormiljøer. Formålet med undersøgelsen er at beskrive og diskutere en række cases, der kan illustrere mulige rekrutteringspraksisser, og på denne baggrund vurdere hvad der i korsammenhæng er god rekrutteringspraksis. Håbet er, at dette kan være til inspiration og eventuelt vejledning for en bred vifte af danske kormiljøer i forhold til at få løst rekrutteringsopgaven. Undersøgelsens metode VUS har været i kontakt med 15 korledere, der tilsammen repræsenterer 37 kor. Tre af korlederne repræsenterer hver ét kor, mens de resterende 12 korledere minimum repræsenterer to kor. I de tilfælde hvor korlederen er dirigent for flere kor i samme miljø, omtales, med mindre andet er anført, hele kormiljøet som ét kor. Oftest vil det være de samme rekrutteringspraksisser, der gør sig gældende inden for det samme miljø. Det gælder dog for to af korlederne, at de er dirigent for to kor i forskellige regi, og disse vil derfor indgå i undersøgelsen som individuelle kor. Dette giver et samlet datagrundlag på 17 forskellige kor/kormiljøer. Data er blevet indsamlet igennem kvalitative interviews med de forskellige korledere. Forud for interviewet har de medvirkende fået tilsendt en spørgeguide. Resultaterne af de kvalitative data bliver i enkelte sammenhænge behandlet kvantitativt, eksempelvis i form af en opgørelse af hvor mange ud af de 17 kor, der bruger en bestemt rekrutteringsmetode, samt i form af nogle beregninger af gennemsnittet for eksempelvis antal rekrutterede sangere om året pr. kor. Disse tal bør tages med forbehold, da undersøgelsen er baseret på en kvalitativ interviewmetode, hvor korlederne er udvalgt specifikt af VUS. 3

Resultaterne af undersøgelsen I det følgende fremlægges resultaterne af undersøgelsen i form af en redegørelse for de besvarelser, der er givet skriftligt eller telefonisk. Senere følger en vurdering af betydningen af de afgivne besvarelser. Rekruttering af nye sangere til koret Som udgangspunkt blev respondenterne bedt om at besvare følgende spørgsmål: Hvordan rekrutteres nye sangere til koret?. Dette affødte en lang række forskellige svar, men også en række gengangere, der er listet nedenfor efter største tilslutning. Rekruttering fra egen korskole: 13 ud af 17 kor Annoncering i trykte medier: 11 ud af 17 kor Der annonceres både i lokalaviser og i de lidt større regionale aviser (Jyllands Posten, div. Stiftstidender og lign.) samt i kirkeblade. Opsøgende arbejde på skoler: 11 ud af 17 kor Dette arbejde fordeles på tre forskellige modeller: Korlederen tager ud på skolen og hører børnene på de relevante klassetrin synge enkeltvis. Korlederen henvender sig derefter til dem, som han/hun mener, er egnede samt til deres forældre. Koret synger koncert på skolen for de relevante klassetrin, samt evt. deres forældre i forbindelse med f.eks. forældremøder og korlederen fortæller om koret. Korlederen tager ud på skolen, hvor han/hun fortæller om koret og eventuelt synger lidt fællessang med børnene. Mund-til-mund metoden: 10 ud af 17 kor Egen hjemmeside, der informerer om optagelse af nye medlemmer: 6 ud af 17 kor Uddeling af brochurer/flyers: 5 ud af 17 kor Disse omdeles følgende steder: på skoler til de relevante klassetrin til FDF spejderne til institutioner med voksne der kan formodes at have eller kende interesserede børn (ansatte i symfoniorkestre, på musikskoler, konservatorier etc.) 4

sendes til alle hjem med piger fra 1.-7. klasse efter liste fra skolen Annoncering gennem musikskolens brochure: 4/17 Udover det ovenstående er der forskellige kreative bud på mulige rekrutteringsløsninger. Et kor har forsøgt sig med plakater og foldere i byens bybusser Et kor sender ved sæsonstart et brev rundt til alle de lokale voksenkor i håb om, at disses medlemmer selv har børn - eller kender nogle børn - der kunne være interesserede Et kor laver store plakater til ophæng på skoler Et kor annoncerer i lokalradioen I et kor arrangerer de ældste piger selv små mini-koncerter i grupper af 2-5 korsangere, der tager ud og synger for den relevante målgruppe En korleder har spioner i form af musiklærere på folkeskolen og musikskolen, der oplyser om egnede børn Hvem deltager i rekrutteringen Det gælder for alle kors vedkommende, at korlederen deltager i rekrutteringen. Dette arbejde dækker over alt fra udfærdigelse af annoncetekster, til skolebesøg, til afholdelse af optagelsesprøver. Fem af korlederne har dog hjælp til det praktiske arbejde med indrykning af annoncer, omdeling af brochurer og plakater og kontakt til forældre i forbindelse med skolebesøg. Dette arbejde udføres da enten af medlemmerne af koret (omdeling af brochurer og plakater), korets bestyrelse (indrykning af annoncer, samt uddeling af brochurer og plakater), eller det administrative personale på musikskolerne (indrykning af annoncer). En af korlederne medbringer desuden en sekretær i forbindelse med det opsøgende arbejde på skoler. Sekretæren sørger for at få børnenes navne og telefonnumre, og han/hun taler med de børn, der venter på at komme ind og synge for dirigenten. 5

Derudover er der en enkelt korleder, som har en sangpædagog med til optagelsesprøven for nye medlemmer. I det tilfælde hvor dele af korets medlemmer selv arrangerer minikoncerter på skoler, deltager disse kormedlemmer på denne måde ligeledes aktivt i rekrutteringen. I langt de fleste tilfælde står korlederen dog med rekrutteringsopgaven alene. Hvor ofte rekrutteres nye sangere Hovedparten af korene (14/17) annoncerer efter sangere en gang om året de fleste lige efter sommerferien, men nogle få lige inden. De fleste optager imidlertid nye sangere hele året rundt. Kun én korleder nævner, at der en måneds tid inde i sæsonen lukkes for optagelse af nye medlemmer. Der er tre kor, som annoncerer to gange om året efter sommerferien og efter jul. Optagelsesprøve Inden for samtlige kormiljøer er der optagelsesprøve til ét eller flere af korene. Der er dog flere af de nederste led i kormiljøerne (spire-/aspirant-/forskole- og børnekor), der ikke afholder optagelsesprøve. Dette gælder for 10 ud af de i alt 37 kor. Langt de fleste korledere nævner, at de vægter musikalitet og alder/modenhed (der dog ifølge de flestes mening kan være vanskelig at bedømme ud fra en kort optagelsesprøve, hvis man ikke kender barnet i forvejen). Det at barnet kan synge rent, nævnes også af flere som et vigtigt kriterium. En nævner desuden vigtigheden af, at barnet kan læse, da det ellers kan være svært at følge med i sangene til korprøven. Nogle få stiller krav om, at de optagne sangere skal kunne orientere sig i et nodebillede, og hos et enkelt kor prøves aspiranten i gudstjenestelære, nodelæsning og basal musikterminologi. Hensigten er, at dette kors optagelsesprøve på sigt skal matche kravene i FUKs lærerplaner 1. En enkelt oplyser, at der afholdes optagelsesprøve, men at ingen afvises, heller ikke selvom de synger falsk. Det er korlederens erfaring at disse falsksyngere enten udvikler sig i positiv retning, eller af egen vilje stopper i koret. 1 Mads Bille: FUKs lærerplaner. Dansk Sang 2007. Dorte Bille, Jytte Lundbak, Finn Rosenberg og Lotte Smith-Petersen: Kormetodik: Sang, hørelære, gudstjenestelære med udgangspunkt i FUKs lærerplaner. Dansk Sang 2007. 6

Hvor lang tid afsættes til rekrutteringen Det antal timer der bruges på rekruttering varierer fra 5-10 timer om året til 45 timer om året. De fleste korledere har dog vanskeligt ved at sige, hvor lang tid der går med rekrutteringsopgaven, og resultatet af undersøgelsen er derfor relativt usikkert på dette område. Ud fra korledernes oplysninger fordeler det brugte timeantal sig dog på følgende tre grupperinger: 5-10 timer årligt (annoncering og optagelsesprøver) 11-25 timer årligt (annoncering, opsøgende arbejde inkl. forældrekontakt og optagelsesprøver) 26-45 timer årligt (annoncering, trykning af brochurer, udarbejdelse af adresselister, omdeling af brochurer og optagelsesprøver) Antal timer brugt på rekruttering 18% 6% 12% 64% 5 10 timer 11 25 timer 26 45 timer Ved ikke Figur 1: Diagrammet illustrerer fordelingen af tidsforbrug til rekruttering. Som det ses af diagrammet, bruger størstedelen af korlederne 5-10 timer om året på rekruttering. Økonomi Det beløb der bruges på rekruttering dækker to kategorier af udgifter: løn til dirigenten udgifter til annoncer og andre trykte materialer (brochurer, plakater og flyers) Optagelsesprøvernes varighed varierer fra 10-60 minutter 7

Kun tre ud af de 15 adspurgte korledere aflønnes separat for den tid, der bruges i forbindelse med rekruttering (optagelsesprøver, skolebesøg etc.) For de resterende korlederes vedkommende indgår dette arbejde i deres faste løn. Dette kan til dels forklares i de adspurgte korlederes ansættelsesforhold: Otte korledere er ansat i en fast stilling som organist eller kantor To korledere er ansat i en fast stilling ved en uddannelsesinstitution Fem korledere er ansat som timelønnet i musikskoleregi De tre korledere der aflønnes separat i forbindelse med rekrutteringsarbejdet hører til sidstnævnte kategori. Antallet af rekrutterede sangere Her blev korlederne bedt om at oplyse, hvor mange sangere koret har optaget i henholdsvis 2005, 2006 og 2007. I de fleste tilfælde er der oplyst, hvor mange nye medlemmer det nederste kor i kormiljøet har optaget, men enkelte har oplyst for flere kor i miljøet. Udgifter til annoncer samt trykte materialer: 500 5000 kr. Flere korledere har dog ikke eksakte tal på antal nye medlemmer, men oplyser et skøn. Det optagne antal sangere spænder meget vidt. Fra 0 sangere om året (et enkelt kor har ikke optaget nogle sangere i år) til 50 sangere om året. Udregnes et gennemsnit giver det omkring 12,5 sangere pr. kor om året. 16 ud af de 17 kor ligger imidlertid fra 0 til 26 optagne sangere, mens ét kor over de sidste tre år, som nævnt, har optaget omkring 50 nye sangere om året. Dette er en meget stor tilgang i forhold til de øvrige kor repræsenteret i undersøgelsen, og må derfor siges at være undtagelsen frem for normen. Hvis man af denne årsag ikke medregner det omtalte kor i statistikken, giver det således et gennemsnittet på omkring 10 nyoptagne sangere pr. kor om året. Frafald Her blev korlederne bedt om at oplyse, hvor mange af de sangere der blev optaget i henholdsvis 2005, 2006 og 2007, der stadig synger i koret. Dette var ikke muligt for fem af korlederne, men der er imidlertid tre af korlederne, der oplyser for to kor, hvilket giver i alt 13 kor at vurdere ud fra. Beregnes frafaldet for disse kor over den forespurgte treårige periode, giver det et Gennemsnitligt antal optagne sangere pr. kor om året: 10 gennemsnitligt frafald på 27 %. I figur 2 ses frafaldet i procent indtil efteråret 2007 for de 8

sangere der er optaget i henholdsvis 2005, 2006 og 2007. Igen gøres opmærksom på at tallene skal tages med et vis forbehold, da de er beregnet på baggrund af et relativt lille antal kor og er indsamlet med en kvalitativ undersøgelsesmetode. 40% 35% Frafald blandt nye sangere 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 32% 34% 19% 2005 2006 2007 Figur 2: Frafaldet i procent blandt nye sangere i korene over de seneste tre år. Korets synlighed udadtil Korlederne blev her bedt om at overveje, hvorvidt koret har en strategi i forhold til at skabe opmærksomhed omkring koret, og hvilke tiltag der i så fald gøres i den retning. Dette viste sig at være meget individuelt fra kor til kor. De fleste korledere nævner afholdelse af koncerter som den primære (og for nogle kors vedkommende eneste) måde at skabe opmærksomhed på. I den forbindelse er det naturligvis afgørende at gøre opmærksom på, at koncerten finder sted. Dette gøres, som vi så tidligere, enten via medierne (aviser, radio og internet) eller via egne plakater, flyers og lignende. Derudover er der følgende eksempler på aktiviteter og koncertformer, der udover at være til glæde for kor og tilhørere, kan bidrage til at skabe opmærksomhed omkring korene. Koret optræder med musical, julespil, luciaoptog samt medvirker ved familiegudstjenester og andre arrangementer i kirken. Koret synger ved alle gudstjenester og bryllupper. Koret rejser en gang om året. Hvert tredje år til udlandet. Koret synger til forældremøder på skolen. Koret synger til musikskolens årlige åbent-hus arrangement. Koret synger til arrangementer på rådhuset, hvilket bevirker at koret bliver kendt af lokalpolitikerne. 9

Koret er ofte i lokalavisen med billede, når de har sunget koncert i byen, indspiller cd, har været på udlandsrejse eller lignende. Alle korets medlemmer har en fleecejakke med korets navn på ryggen, som de bruger til hverdag. Koret har egen hjemmeside. Der bliver altid sørget for opsigtsvækkende plakater i forbindelse med sæsonstart og koncerter. Koret har medvirket i Før søndagen. Koret deltager i fælleskoncerter med landsdelens symfoniorkester og andre kor. Koret optræder ved mange bundne opgaver (koncerter i kommunalt regi, for Lions, til jubilæer og lignende.) Koret søger midler hos fonde, hvilket kan give medieomtale, når beløbene udbetales. Koret deltager i Sangerdyst fra Kyst til Kyst Koret synger i gågaden til jul. Koret holder koncerter i samarbejde med kendte sangere/musikere, hvilket medfører ekstra opmærksomhed. Koret har indspillet en cd, som dåbsforældre får med hjem i stedet for en børnebibel. Koret medvirker ved velgørenhedsarrangementer. 10

Vurdering af undersøgelsens resultater Rekruttering af nye sangere til koret De seks mest benyttede rekrutteringsmetoder er, som det fremgår ovenfor: Rekruttering fra egen korskole Annoncering i trykte medier Opsøgende arbejde på skoler Mund-til-mund metoden Egen hjemmeside Uddeling af brochurer/flyers Rekruttering fra egen korskole Det at oprette en korskole / et forkor til hovedkoret, er oplagt af flere årsager. Dels fungerer forkoret som fødekæde til hovedkoret, dels sikrer det, at dem der optages i hovedkoret har en vis erfaring/skoling. Det løser naturligvis ikke rekrutteringsopgaven i forhold til forkoret, men det letter rekrutteringsopgaven opad i systemet. Annoncering i trykte medier Annoncering i trykte medier er en meget brugt og oplagt mulighed for at nå ud til en stor målgruppe. I tillæg hertil kan annonceres i radioen. Det er dog værd at overveje hvilke medier, der skal annonceres i, i forhold til hvilken målgruppe man ønsker nå. Det er relativt dyrt at nå bredt ud, og det er muligt at man kan opnå større effekt ved at benytte mere målrettede medier, der henvender sig til præcis den målgruppe man vil nå (børn eller deres forældre). På den anden side er fordelen ved at nå bredt ud, at man styrker kendskabet til koret i brede dele af befolkningen. Opsøgende arbejde på skoler Laver man opsøgende arbejde på de lokale skoler, er man sikker på at ramme den rigtige målgruppe rent aldersmæssigt. Herved sikrer man også, at man får kontakt til de børn, der er potentielt interesserede, og hvor forældrene (eller de selv) ikke nødvendigvis ville reagere på en annonce. Den direkte kontakt, hvor sangeren ikke selv behøver at være aktiv og melde sig til, men bliver opsøgt af korlederen, er desuden mere personlig og forpligter de involverede børn mere end en annonce eller en flyer. 11

Mund-til-mund metoden Flere korledere mener at mund-til-mund metoden er én af de mest effektive rekrutteringsmetoder. Der kan derfor være god mening i at forsøge at systematisere metoden. Hvordan sikres det, at der bliver fortalt om koret? Dette kan dels gøres ved aktivt at bede de eksisterende kormedlemmer og deres forældre/familie om at gøre mundtlig reklame for koret, ved konkret at opfordre omgangskredsen(s børn) til at søge ind i koret. Der kan i denne forbindelse udloves en lille dusør til den, der skaffer et nyt medlem (chokolade eller lignende). Derudover er korets synlighed udadtil en vigtigt element for funktionen af mund-til-mund metoden. Jo flere der kender til koret, jo mere vil der blive talt om det. Udover den effekt som korets synlighed har i sig selv, kan man ved forskellige lejligheder gøre aktivt opmærksom på, at koret optager nye medlemmer. Dirigenten kan nævne det i forbindelse med offentlig arrangementer/koncerter, eller det kan fremgå af programmet: Bliv optaget i koret: henvendelse rettes til dirigenten tlf: eller Har du lyst, eller kender du én der har, til at være med i koret, så ret henvendelse til eller lignende. Se desuden afsnittet Korets synlighed udadtil s. 14 Egen hjemmeside En flot og velfungerende hjemmeside er naturligvis god reklame, men det forudsætter at hjemmesidens eksistens er bredt kendt. Dette kan blandt andet gøres ved konsekvent at skrive hjemmesidens adresse på plakater, brochurer, koncertprogrammer og lignende, samt ved at sørge for at hjemmesiden nævnes i forbindelse med eventuel presseomtale. En af korlederne nævner at alle medlemmer af koret har en fleecejakke, med korets navn tryk bagpå. Her ville det ligeledes være oplagt at skrive korets hjemmesideadresse. Uddeling af brochurer/flyers Ved uddeling af brochurer og flyers er det igen vigtigt at være bevidst om hvilken målgruppe man ønsker at nå og på den måde målrette sin indsats. De korledere fra undersøgelsen der benytter metoden får brochurer uddelt på skoler, hos FDF spejdere, i private hjem, hvor der bor børn i den relevante aldersgruppe samt til institutioner med voksne, der formodes at kende interesserede børn. Det giver god mening at forsøge at henvende sig både til børnene og deres forældre, idet der kan være børn, der ikke selv har øje for, at det at synge i kor, kan være en god fritidsbeskæftigelse for dem. På samme måde kan der være forældre, der ikke er klar over, at deres børn har evner for og lyst til at synge i kor. I den forbindelse er det 12

ligeledes en god ide at gøre som et af korene i undersøgelsen og sende brev ud til de lokale voksenkor, for på den måde at nå disse korinteresserede voksnes børn. Øvrige tiltag Et af korene har som nævnt forsøgt at rekruttere nye sangere ved hjælp af plakater og brochurer i byens bybusser. Ifølge korlederen gav dette imidlertid ikke noget resultat. Dette skyldes måske, at indsatsen har været for bred frem for at være rettet mod en bestemt målgruppe. Har man ikke mulighed for at lave opsøgende arbejde, kan det være en mulighed, at gøre som en af de adspurgte korlederne, der har spioner på folkeskolen/musikskolen, der kan reklamere for koret, og/eller give korlederen besked om egnede sangere. En anden mulighed er, at enkelte af de ældste korsangere selv tager ud på skoler og laver en mini-koncert - eventuelt i en musiktime for de relevante aldersklasser. Dette bør selvfølgelig kombineres med informationsmateriale i form af brochurer eller lignende med oplysninger om koret og optagelse af nye medlemmer. Personer involveret i rekrutteringen Korlederen er som nævnt involveret i rekrutteringen hos alle de kor der indgår i undersøgelsen. Men det kan være en god ide at involvere en eventuel bestyrelse, forældre til eksisterende medlemmer, eller eventuelt administrativt personale til hjælp til det praktiske. Det er også en god ide, hvis der er mulighed for det, at være to til eventuelle skolebesøg (ideelt set korleder og sangpædagog), da det kan være fordelagtigt at være to om at bedømme eventuelt kommende sangere. Hvor ofte rekrutteres nye sangere Det mest udbredte er at lave kampagne én gang om året og derudover optage løbende. Det er klart, at har man mulighed for at annoncere to gange årligt, får man dobbelt så meget reklame. Omvendt skal man passe på ikke at udvande nyhedsværdien i, at koret optager nye sangere. Derudover må korlederen gøre op med sig selv, hvorvidt koret musikalsk og socialt kan rumme en større mængde nye sangere to gange om året. Om man som korleder bifalder løbende optagelse er naturligvis individuelt, og afhænger formentlig i nogen grad af korets behov for nye sangere, men det giver sandsynligvis en større ro både for korleder og sangere, hvis der ikke jævnligt kommer et større antal nye sangere til. 13

Optagelsesprøve En del af korlederne i undersøgelsen afholder ikke optagelsesprøve for de nederste kor i kormiljøet, men der er prøve til alle de øverste kor. Der lader dermed til at være en tendens til ikke at ville skræmme de yngste væk med en prøve, men at der omvendt er god værdi i at signalere, at det kræver bestået prøve at komme videre i systemet. Antal timer brugt på rekruttering Dette er meget løst anslået for de fleste korlederes vedkommende. Det er dog tydeligt at se, at jo mere tid der ofres, jo bredere når man ud. De der bruger 5-10 timer årligt bruger tiden på at annoncere i medierne samt på optagelsesprøver. De der bruger 11-25 timer laver annoncering, opsøgende arbejde og optagelsesprøver, og de der bruger 26-45 timer årligt bruger tiden på annoncering, trykning og omdeling af brochurer, udarbejdelse af adresselister samt optagelsesprøver. Ikke overraskende øges rekrutteringsindsatsen dermed i takt med det antal timer der bruges. Økonomi Rekrutteringsindsatsen er naturligvis også et spørgsmål om økonomi, og som nævnt tidligere er der to poster i den forbindelse. Løn til korlederen, samt udgifter til annoncering og trykning af materialer. I undersøgelsen nævnes fra 500 5000 kr. i udgifter til annoncer og trykning af materiale. Jo flere penge der ofres, jo større mængder og jo bedre kvalitet får man. Det samme gælder korlederen. Jo flere penge der er afsat til løn, jo flere timer og dermed kræfter kan korlederen bruge på rekrutteringsarbejdet. Korets synlighed udadtil Den metode der er mest udbredt i forhold til at skabe opmærksomhed omkring koret er en udbredt koncertvirksomhed. Derudover er der en række andre gode tiltag, som er nævnt ovenfor, hvoraf nogle få skal nævnes og kommenteres her. Koret optræder med musical, julespil, luciaoptog samt medvirker ved familiegudstjenester og andre arrangementer i kirken. Det er altid et stort arbejde at få eksempelvis en musical stablet på benene, men omvendt tiltrækker det mange publikummer. Koret rejser en gang om året. Hvert tredje år til udlandet. Rejser tiltrækker som regel både mange sangere og får en del bevågenhed i lokalsamfundet. 14

Koret synger til musikskolens årlige åbent-hus arrangement. En mulighed for at nå en allerede musikinteresseret målgruppe. Det kræver dog formentlig, at koret i en eller anden forstand er tilknyttet musikskolen.. Der bliver altid sørget for opsigtsvækkende plakater i forbindelse med sæsonstart og koncerter. Dette er ren reklame, men også en måde at udtrykke professionalisme og seriøsitet på. At koret gerne vil ses og høres. Koret holder koncerter i samarbejde med kendte sangere/musikere, hvilket medfører ekstra opmærksomhed. Har man muligheden for dette, er det en god måde at tiltrække et stort publikum på, foruden at det vidner om et korarbejde af en vis kvalitet. Under alle omstændigheder er det klart at en vis synlighed i lokal- regionalsamfundet er befordrende for offentlighedens kendskab til koret, og dermed for muligheden for at rekruttere nye sangere. Antallet af rekrutterede sangere Som nævnt er der optaget lige fra 0 til 50 sangere om året pr. kor, hvilket giver et gennemsnit på omkring 12.5 sangere om året pr. kor 2. Det interessante er naturligvis hvorvidt de tiltag, der tages i forbindelse med rekrutteringsopgaven, står mål med resultaterne, når det kommer til det antal sangere, der rent faktisk bliver optaget. Ser man på det kor der har den største ansøgning (50 nye sangere om året, de sidste tre år, og flere på venteliste), er det rent faktisk et af de kor i undersøgelsen, der er mindst aktive rent rekrutteringsmæssigt. Koret annoncerer en gang om året i lokalavisen og forlader sig ellers på mund-til-mund metoden. Der må dermed være andre årsager til at koret har så stor tilgang, og en af disse skal sandsynligvis findes i korets mange udadvendte aktiviteter. Koret synger jævnligt koncerter - bl.a. i kirken hvor det hører til, de har indspillet tre cd er, er ofte i lokalavisen og har sunget en del koncerter i samarbejde med kendte 2 Som det fremgår af side 6, kan det diskuteres, hvorvidt man bør operere med et gennemsnit på 10 sangere om året. 15

kunstnere. Derudover kan der naturligvis være en række andre faktorer, der spiller ind, som denne undersøgelse ikke tager højde for (eksempelvis dygtig og engageret korleder, stor velvilje i lokalsamfundet, gode fysiske forhold med meget mere), men én forklaring er som nævnt sandsynligvis korets høje aktivitetsniveau. De resterende kor der rekrutteringsmæssigt ligger omkring eller over gennemsnittet, fordeler sig meget bredt hvad angår rekrutteringsmetoder. Følgende metoder er repræsenteret: koncert på skoler mund til mund egen korskole annoncering uddeling af brochurer opsøgende arbejde på skoler gennem musikskolen via egen hjemmeside De kor der har størst succes med rekruttering af nye sangere anvender vidt forskellige metoder. Derfor er det vanskelligt at fremhæve én metode frem for andre. Den metode der benyttes af flest kor er annoncering, men den står aldrig alene. Man kan således sige at annoncering er essentiel, men ikke tilstrækkeligt. Derimod tyder undersøgelsen på, at det er en god ide at sprede sine rekrutteringsmetoder så vidt som rammerne (tid og økonomi) tillader det. Efterskrift Videncenter for Unge Stemmer vil gerne rette en stor tak til samtlige korledere, der har medvirket i undersøgelsen. Derudover vil vi gerne opfordre alle interesserede til at komme med supplerende bemærkninger, forslag til nye undersøgelsesområder og andre kommentarer. Alle billeder i rapporten et taget af fotograf Peter Skjold Petersen www.prophoto.dk 16