Mini. er for og bag.indd 2 12/01/
|
|
- Kristian Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mini er for og bag.indd 2 12/01/
2 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/
3 Indhold Forord Baggrund Lærervejledning Øvelser: Job Medborgerskab Uddannelse Forældresamarbejde er ny Indhold.indd 3 13/01/
4 Forord Mini JUMP JUMP spring ud i dialog om job, uddannelse og medborgerskab er et dialogværktøj udviklet til elever i grundskolens ældste klasser, til elever på ungdomsuddannelserne og deres forældre. Værktøjet er udviklet og afprøvet i samarbejde med elever med etnisk minoritetsbaggrund, men det er vores erfaring, at det kan bruges af alle. Formålet med dialogværktøjet er at tilbyde elever og forældre en trædesten, hvorfra de i dialog med andre kan nuancere holdninger, udfordre forståelser og skabe nye erkendelser om emnerne: job, uddannelse, medborgerskab og forældresamarbejde. Værktøjet består af 48 billeder og en række øvelser, der tager udgangspunkt i emnerne. Ved at forholde sig til og diskutere emnerne med udgangspunkt i billederne åbnes op for nye forståelser og fortolkninger. Samtidig lærer eleverne og forældrene at forholde sig til andres holdninger og værdier. 4 er ny Indhold.indd 4 13/01/
5 Der findes ikke forkerte svar eller forståelser, kun nysgerrighed og lyst til at forstå hinanden. Vi håber, at læreren, vejlederen, eleverne og forældrene bliver klogere på hinanden, sig selv og verdenen samtidig med, at de har det sjovt. God fornøjelse! Brug for alle unge og Fastholdelseskaravanen 5 er ny Indhold.indd 5 13/01/
6 Baggrund Historien: Siden 2002 er andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der påbegynder en uddannelse og kommer i beskæftigelse steget. Men der er stadig udfordringer. I 2008 viste tal fra Undervisningsministeriet, at unge indvandrere og efterkommere på erhvervsuddannelserne har en gennemførelsesprocent på omkring 38, mens etniske danskere har en gennemførelsesprocent på 50. Frafaldet på ungdomsuddannelserne blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund er således stadig for højt. Derfor arbejder Brug for alle unge og Fastholdelseskaravanen for at skabe de bedste forudsætninger for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører en ungdomsuddannelse. Dialogværktøjet sætter fokus på job, uddannelse, medborgerskab og forældresamarbejde. Afklaring og forståelse af disse emner giver deltagerne viden og erkendelser, som er vigtige for at gennemføre en uddannelse. 6 er ny Indhold.indd 6 13/01/
7 Brug for alle unge og Fastholdelseskaravanen er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning. Fastholdelseskaravanen er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond. 7 er ny Indhold.indd 7 13/01/
8 Lærervejledning Målgruppe Eleverne i grundskolens udskolingsklasser og ungdomsuddannelserne. Forældre med børn i grundskolen og ungdomsuddannelserne Introduktion af øvelserne Forklar formålet med billedmaterialet og øvelserne. Fortæl deltagerne, at de skal vælge det billede, der umiddelbart taler til dem og siger dem noget. Gør deltagerne opmærksomme på, at der ikke findes forkerte svar eller forståelser. Introducer én handling ad gangen: Nu vælger I ét billede. Nu finder I én, I gerne vil møde. Nu beskriver I på skift, hvad I ser på billedet og fortæller, hvorfor I har valgt det. 8 er ny Indhold.indd 8 13/01/
9 Kom gerne selv med et personligt svar som eksempel og inspiration til deltagerne. Tilskynd deltagerne til at lytte og være nysgerrige på hinandens valg af billede. Snak om, hvordan man spørger nysgerrigt, og hvordan man anerkender hinandens meninger og holdninger. Gode råd Skab en tryg atmosfære. Sørg for, at deltagerne får tid til at beskrive billedet og begrunde valg af billede uden afbrydelse både under parøvelser og i plenum. Ros og anerkend deltagernes valg og forklaring af billedkort. Involver gruppen som ressource, fx. hvis en deltager leder efter ord, har svært ved at svare eller giver et svar, der umiddelbart ligger uden for emnet. 9 er ny Indhold.indd 9 13/01/
10 Job VARM OP! Formålet er: At eleverne bliver varmet op til at arbejde med billedkortene. At elevernes refleksion over det gode job styrkes. ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad er et godt job? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. 10 er ny Indhold.indd 10 13/01/
11 * Alle tager deres billedkort og finder én, de vil møde. Parrene beskriver på skift, hvad de ser på billedkortet, og hvordan det besvarer spørgsmålet. OPSAMLING I PLENUM: Elevernes forståelse af det gode job listes op. Man kan evt. diskutere, om listen kan reduceres til nogle overordnede punkter. 11 er ny Indhold.indd 11 13/01/
12 Job GÆT ET BILLEDKORT! Formålet er: At eleverne udfordrer hinandens forestillinger om et fremtidigt job. ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad vil du gerne arbejde med? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. 12 er ny Indhold.indd 12 13/01/
13 * Eleverne går sammen i par. Elev 1 gætter på, hvorfor elev 2 har valgt billedkortet. Elev 2 fortæller, hvorfor han/hun har valgt billedkortet. Bagefter byttes der rundt. OPSAMLING I PLENUM: Klassen laver en fælles liste over arbejdsområder. Kan man sige noget generelt om listen? 13 er ny Indhold.indd 13 13/01/
14 Job KAST TERNINGEN! Formålet er: At eleverne klarlægger deres kompetencer og ønsker i forhold til et job. * Supplerende Materiale: En terning Afsæt for øvelsen: Tænk på dit nuværende eller fremtidige job. Skriv afsættet for øvelsen op på tavlen eller andet synligt sted. Læg billedkortene i en bunke midt på bordet med bagsiden opad. Lad eleverne efter tur slå med terningen og trække det øverste billedkort. Hver elev indleder med at beskrive, hvad de ser på billedkortet. 14 er ny Indhold.indd 14 13/01/
15 Eleverne skal nu fortælle noget om billedkortet på baggrund af, hvad terningen viser. Hvis de har vanskeligt ved at besvare spørgsmålet, kan resten af klassen inddrages. En etter: Fortæl om noget, du tænker på, når du ser billedkortet. En toer: Fortæl om noget, du er god til ud fra billedkortet. En treer: Fortæl om noget, du gerne vil være bedre til ud fra billedkortet. En firer: Fortæl om dit ønske for dit fremtidige job ud fra billedkortet. En femmer: Fortæl om noget, der har stor betydning for dig i forbindelse med dit fremtidige job. En sekser: Stil et spørgsmål til en af de andre elever ud fra billedkortet. 15 er ny Indhold.indd 15 13/01/
16 Job UDFORSK FREMTIDEN! Formålet er: At styrke elevernes refleksion over, hvad der er vigtigst ved et job. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Hvad er dit største ønske i forhold til et fremtidigt job? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger nu et billedkort, der besvarer arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder en, de vil møde. Parrene indleder med at beskrive, hvad de ser på billedkortet, og de forklarer deres billedvalg for hinanden, og billedkortene lægges på bordet. 16 er ny Indhold.indd 16 13/01/
17 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: Hvad kan du gøre for at dit fremtidige jobønske blive opfyldt? * Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Eleverne fortsætter i samme par som ved forrige arbejdsspørgsmål. Alle elever vælger et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Parrene indleder med at beskrive, hvad de ser på billedkortet, og de forklarer deres billedvalg for hinanden. Derefter lægges billedkortene på bordet. OPSAMLING I PLENUM: Hvert par præsenterer, hvordan deres fremtidige jobønske kan blive opfyldt. Gruppen kan evt. lave en fælles liste over gode veje til fremtidige jobønsker. 17 er ny Indhold.indd 17 13/01/
18 Job SKAB ENIGHED! Formålet er: At eleverne udfordrer hinandens forståelse af den gode arbejdsplads. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Beskæftigelsesministeriet har indstillet din arbejdsplads til årets bedste arbejdsplads. Hvorfor det? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Bed eleverne gå sammen to og to og vælge de billedkort, de mener, besvarer arbejdsspørgsmålet. 18 er ny Indhold.indd 18 13/01/
19 Bed parrene finde sammen med et andet makkerpar og beskrive, hvad de ser på billedkortet, og hvorfor de har valgt billedkortene. Firemandsgrupperne bliver nu enige om 5 billedkort, som siger noget om, hvorfor Beskæftigelsesministeriet har indstillet deres arbejdsplads til årets bedste. Grupperne præsenterer deres billedkort i plenum. * Fortsættes på næste side. 19 er ny Indhold.indd 19 13/01/
20 Job ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: Du har fået fritidsjob på årets bedste arbejdsplads. Du vil gerne vælges som månedens bedste ungarbejder. Hvad vil du gøre, for at det er dig, der bliver valgt? * Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedbilledkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Eleverne vælger et billedkort, der besvarer arbejdsspørgsmålet. OPSAMLING I PLENUM: Alle beskriver deres billede og fortæller, hvorfor de har valgt billedkortet. Klassen udvælger de tre bedste måder at blive månedens ungarbejder på. 20 er ny Indhold.indd 20 13/01/
21 er ny Indhold.indd 21 13/01/
22 Medborgerskab VARM OP! Formålet er: At eleverne bliver varmet op til at arbejde med billedkortene. At eleverne reflekterer over fællesskab og ansvar i et demokrati. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Hvad er et godt fællesskab? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder en, de vil møde. Parrene beskriver på skift, hvad de ser på billedkortet, og hvordan det besvarer arbejdsspørgsmålet. 22 er ny Indhold.indd 22 13/01/
23 * OPSAMLING I PLENUM: Klassen skal i fællesskab prioritere de tre vigtigste forhold for et godt fællesskab. ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: Hvad betyder ansvar i et demokrati? * Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejds spørgsmålet. Alle elever vælger et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres kort og finder en, de vil møde. Parrene beskriver på skift, hvad de ser på kortet, og hvordan det besvarer arbejdsspørgsmålet. OPSAMLING I PLENUM: Klassen skal i fællesskab prioritere de tre vigtigste pointer i forhold til ansvar i et demokrati. 23 er ny Indhold.indd 23 13/01/
24 Medborgerskab GÆT ET BILLEDKORT! Formålet er: At eleverne ved hjælp af billedkortene oplever forskellige forståelser af, hvad medborgerskab er. ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad er medborgerskab? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder én, de vil møde. Elev 1 gætter på, hvorfor elev 2 har valgt billedkortet. Elev 2 beskriver billedet og fortæller, hvorfor han/hun har valgt billedet. Bagefter byttes der rundt. 24 er ny Indhold.indd 24 13/01/
25 * OPSAMLING I PLENUM: Eleverne præsenterer deres eget billedkort i plenum, og klassen drøfter, hvilke kategorier billedkortene kan inddeles i. 25 er ny Indhold.indd 25 13/01/
26 Medborgerskab SE DIG SELV GENNEM EN ANDENS KORT! Formålet er: At stimulere elevernes stillingtagen til medborgerskab. ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad er vigtigst for dig i forhold til medborgerskab? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder en, de vil møde. 26 er ny Indhold.indd 26 13/01/
27 Parrene beskriver på skift, hvad de ser på billedet, og hvordan kortet besvarer arbejdsspørgsmålet. De bytter kort og finder en ny, de vil møde, og besvarer nu arbejdsspørgsmålet igen, men gennem den andens billedkort. 27 er ny Indhold.indd 27 13/01/
28 Medborgerskab KAST TERNINGEN! Formålet er: At eleverne folder deres besvarelse ud i forhold til forskellige kategorier. At eleverne klarlægger deres kompetencer og ønsker i forhold til medborgerskab. Supplerende Materiale: En terning Afsæt for øvelsen: Tænk på medborgerskab 28 Skriv afsættet for øvelsen op på tavlen eller andet synligt sted. Læg billedkortene i en bunke midt på bordet med bagsiden opad. Lad eleverne efter tur slå med terningen og trække det øverste billedkort. Eleverne skal nu fortælle, hvad de ser på billedet. Derefter skal de fortælle noget om billedkortet på baggrund af, hvad terningen viser. Hvis de har vanskeligt ved at besvare spørgsmålet, kan resten af klassen inddrages. er ny Indhold.indd 28 13/01/
29 En etter: Fortæl om fællesskaber i forbindelse med medborgerskab. En toer: Fortæl om rettigheder i forbindelse med medborgerskab. En treer: Fortæl om pligter i forbindelse med medborgerskab. En firer: Fortæl om noget, der har stor betydning for dig i forbindelse med medborgerskab. En femmer: Fortæl om noget, du synes, vi ofte glemmer i forbindelse med medborgerskab. En sekser: Fortæl om, hvordan man kan sammenligne familie med medborgerskab. * OPSAMLING I PLENUM: Klassen snakker om øvelsen. Kom der overraskende svar frem? 29 er ny Indhold.indd 29 13/01/
30 Medborgerskab UDFORSK FREMTIDEN! Formålet er: At eleverne bliver bevidste om, hvordan de er medborgere. At eleverne gør sig tanker om, hvilke forhold der kan hjælpe til et styrket medborgerskab. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Hvordan er du medborger? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Eleverne går sammen to og to og vælger hver et kort, der besvarer arbejdsspørgsmålet. Parrene beskriver, hvad de ser på billedkortet samt forklarer deres billedvalg for hinanden. Kortene lægges på bordet eller gulvet. 30 er ny Indhold.indd 30 13/01/
31 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: Hvad skal der til, for at du kan blive en bedre medborger? * Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Eleverne fortsætter i de samme par og vælger hver et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Parrene beskriver, hvad de ser på kortet, og forklarer deres billedvalg for hinanden. Kortene lægges på bordet. OPSAMLING I PLENUM: Alle præsenterer deres forslag til, hvordan man kan blive en bedre medborger. Klassen vurderer, hvilke tre forslag der kunne være med til at skabe et bedre samfund for alle. 31 er ny Indhold.indd 31 13/01/
32 Medborgerskab SKAB ENIGHED! Formålet er: At eleverne udfordrer hinandens forståelse af medborgerskab. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Hvad er vigtigst i forbindelse med medborgerskab? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Deltagerne går sammen to og to og vælger 5 billedkort, der udgør et svar på arbejdsspørgsmålet. 32 er ny Indhold.indd 32 13/01/
33 * Parrene går sammen i firemandsgrupper og bliver enige om 5 billedkort, der udgør et svar på arbejdsspørgsmålet. Eleverne kan evt. gå sammen i ottemandsgrupper og gentage øvelsen. OPSAMLING I PLENUM: Klassen bliver enige om en fælles version af medborgerskabets ti bud. 33 er ny Indhold.indd 33 13/01/
34 Uddannelse VARM OP! Formålet er: At eleverne bliver varmet op til at arbejde med billedkortene. At elevernes refleksion over den gode skole styrkes. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Hvad er det bedste ved at gå i skole? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder én, de vil møde. Parrene beskriver på skift, hvad de ser på kortet, og fortæller, hvordan det besvarer arbejdsspørgsmålet. 34 er ny Indhold.indd 34 13/01/
35 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: Hvordan kunne det blive endnu bedre at gå i skole? * Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger et kort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres kort og finder én, de vil møde. Parrene beskriver på skift, hvad de ser på kortet og fortæller, hvordan det besvarer arbejdsspørgsmålet. OPSAMLING I PLENUM: Elevernes idéer til en bedre skole skrives op. Klassen kan evt. diskutere, om listen kan reduceres til nogle overordnede punkter. 35 er ny Indhold.indd 35 13/01/
36 Uddannelse GÆT ET BILLEDKORT! Formålet er: At eleverne bliver bevidste om de gode ting i deres egen skolefortælling. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Hvad er din bedste oplevelse med skolen? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger et kort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Eleverne går sammen i par. Elev 1 gætter på, hvorfor elev 2 har valgt billedkortet. Elev 2 beskriver billedkortet og fortæller, hvorfor han/hun har valgt billedkortet. Bagefter byttes der rundt. 36 er ny Indhold.indd 36 13/01/
37 * OPSAMLING I PLENUM: Klassen laver en fælles liste over gode skoleoplevelser. Kan man sige noget generelt om listen? Hvordan kan skolen, kammeraterne og den enkelte være med til at skabe endnu bedre skolehistorier? 37 er ny Indhold.indd 37 13/01/
38 Uddannelse SE DIG SELV GENNEM EN ANDENS KORT! Formålet er: At styrke elevernes refleksion over, hvilke fordele der er ved uddannelse. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Hvad er vigtigst for dig i forhold til at tage en uddannelse? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger et billedkort, der udgør deres svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder en, de vil møde. 38 er ny Indhold.indd 38 13/01/
39 Parrene beskriver på skift, hvad de ser på billedkortet, og hvordan det besvarer arbejdsspørgsmålet. De bytter billedkort og finder en ny, de vil møde og besvarer nu arbejdsspørgsspørgsmålet igen, men gennem den andens billedkort. 39 er ny Indhold.indd 39 13/01/
40 Uddannelse KAST TERNINGEN! Formålet er: At eleverne klarlægger deres kompetencer og ønsker i forhold til uddannelse. Supplerende Materiale: En terning Afsæt for øvelsen: Tænk på din nuværende eller fremtidige uddannelse. Skriv afsættet for øvelsen op på tavlen eller et andet synligt sted. Læg billedkortene i en bunke midt på bordet med bagsiden opad. Lad deltagerne efter tur slå med terningen og trække det øverste billedkort. Deltagerne skal nu beskrive, hvad de ser på billedkortet. Herefter skal deltageren fortælle noget om billedkortet på baggrund af, hvad terningen viser. Hvis de har vanskeligt ved at besvare spørgsmålet, kan resten af klassen inddrages. 40 er ny Indhold.indd 40 13/01/
41 En etter: Fortæl om noget, du tænker på, når du ser billedkortet. En toer: Fortæl om noget, du er god til ud fra billedkortet. En treer: Fortæl om noget, du gerne vil være bedre til ud fra billedkortet. En firer: Fortæl om dine uddannelsesønsker ud fra billedkortet. En femmer: Fortæl om noget, der har stor betydning for dig i forbindelse med din uddannelse. En sekser: Stil et spørgsmål om uddannelse til en af dine klasse kammerater med afsæt i et billedkort. * OPSAMLING I PLENUM: Klassen snakker om øvelsen. Kom der overraskende svar frem? 41 er ny Indhold.indd 41 13/01/
42 Uddannelse UDFORSK FREMTIDEN! Formålet er: At eleverne gør sig nogle tanker om, hvordan de kan nå fremtidige uddannelsesønsker. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Hvad er dit højeste ønske for fremtiden med hensyn til uddannelse? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger nu et billedkort, der besvarer arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder en, de vil møde. Parrene indleder med at beskrive, hvad de ser på billedkortet, og de forklarer deres billedvalg for hinanden. Kortene lægges på bordet. 42 er ny Indhold.indd 42 13/01/
43 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: Hvordan kan ønskerne blive opfyldt? * Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle elever vælger nu et billedkort, der besvarer arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder en, de vil møde. Parrene indleder med at beskrive, hvad de ser på billedkortet og forklarer deres billedvalg for hinanden, derefter lægges billedkortene på bordet. OPSAMLING I PLENUM: Hvert par præsenterer, hvordan deres fremtidige uddannelsesønske kan blive opfyldt. Gruppen kan evt. lave en fælles liste over gode veje til fremtidige uddannelser. 43 er ny Indhold.indd 43 13/01/
44 Uddannelse SKAB ENIGHED! Formålet er: At eleverne udfordrer hinandens forståelse af det gode uddannelsessted. ARBEJDSSPØRGSMÅL: Ministeriet for Børn og Undervisning har indstillet din skole til årets bedste uddannelsested. Hvorfor det? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Bed eleverne gå sammen to og to og vælge de billedkort, de mener, besvarer arbejdsspørgsmålet. 44 er ny Indhold.indd 44 13/01/
45 * Bed parrene finde sammen med et andet makkerpar og beskrive, hvad de ser på billedkortet, og hvorfor de har valgt billedkortene. Firemandsgrupperne bliver nu enige om 5 billedkort, som siger noget om, hvorfor Ministeriet for Børn og Undervisning har indstillet deres uddannelsessted til årets bedste. Grupperne præsenterer deres billedkort i plenum. OPSAMLING I PLENUM: Klassen bliver enige om ti bud for det gode uddannelsessted. 45 er ny Indhold.indd 45 13/01/
46 Forældresamarbejde VARM OP! Formålet er: Forældrene bliver fortrolige med metoden. Forældrenes refleksion over gode skoleoplevelser styrkes. ARBEJDSSPØRGSMÅL: Hvad er din bedste skoleoplevelse? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. 46 er ny Indhold.indd 46 13/01/
47 * Alle tager deres billedkort og finder én, de vil møde. Bed evt. forældrene stille sig op i alfabetisk orden efter fornavn, efter højde, efter fødselsdag etc. De taler herefter med den, de står ved siden af. Parrene beskriver på skift, hvad de ser på billedkortet, og hvordan det besvarer spørgsmålet. OPSAMLING I PLENUM: Deltagernes gode skoleoplevelser listes op. Man kan evt. diskutere, om listen kan reduceres til nogle overordnede punkter. 47 er ny Indhold.indd 47 13/01/
48 Forældresamarbejde SE DIG SELV GENNEM EN ANDENS KORT! Formålet er: Forældrene reflekterer over, hvilke forventninger de har til et aktuelt arrangement eller møde de deltager i. Forældrene får indsigt i andres forventninger. ARBEJDSSPØRGSMÅL: Hvad vil du helst have ud af forældremødet/ introarrangementet? Hvad forventer du af skolen/lærerne i dag? Hvad kan skolen/lærerne forvente af dig? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder én, de vil møde. 48 er ny Indhold.indd 48 13/01/
49 * Parrene beskriver på skift, hvad de ser på billedkortet, og hvordan det besvarer spørgsmålet. De bytter kort og finder en ny, de vil møde, og besvarer nu arbejdsspørgsmålet igen, men gennem den andens billedkort. OPSAMLING I PLENUM: Deltagernes opfordres til at fortælle om noget interessant / noget overraskende de har hørt. 49 er ny Indhold.indd 49 13/01/
50 Forældresamarbejde GÆT ET BILLEDKORT! Formålet er: Forældrene reflekterer over egne forestillinger om det gode liv/egne drømme/ ønsker/ håb for fremtiden. Forældrene udveksler forestillinger om det gode liv. ARBEJDSSPØRGSMÅL: Hvad er vigtigt for det gode liv? Hvad er vigtigt for det gode skoleliv? / den gode uddannelse? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. 50 er ny Indhold.indd 50 13/01/
51 * Deltagerne går sammen i par. Person 1 gætter på, hvorfor person 2 har valgt billedkortet Person 2 beskriver billedkortet og fortæller, hvorfor han/hun har valgt billedkortet. Bagefter byttes der rundt. OPSAMLING I PLENUM: Deltagerne hænger deres kort op på tavlen/væggen med elefantsnot og præsenterer. Deltagerne kan evt. drøfte, hvad der binder kortene sammen. Opsamlingsmetoden fra metoder i undervisningen kan med fordel anvendes her, hvis deltagerne ikke er så fortrolige med at fremlægge i plenum. 51 er ny Indhold.indd 51 13/01/
52 Forældresamarbejde BESKRIV EN SUCCES! Formålet er: Forældrene reflekterer over værdien af forskellige undervisningsmetoder. Forældrene hører forskelligartede historier. Forældrene får en forståelse for at mennesker lærer på forskellige måder. ARBEJDSSPØRGSMÅL 1: Fortæl om en situation, hvor du oplevede, at du/dit barn lærte meget. Inddel deltagerne i 4-mandsgrupper. Spred billedkortene ud. Læreren vælger om fokus skal være på forældrenes udbytte af undervisningen eller deres barns. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. 52 er ny Indhold.indd 52 13/01/
53 Alle tager deres billedkort og går ud i 4-mandsgruppen. Gruppedeltagerne beskriver på skift, hvad de ser på billedkortet, og hvordan det besvarer spørgsmålet. ARBEJDSSPØRGSMÅL 2: Hvorfor lærte du/dit barn noget i netop den situation? * Gruppedeltagerne besvarer på skift, hvorfor de lærte noget i netop den situation. De vælger i fællesskab et nyt billedkort, der siger noget generelt om, hvorfor de lærer noget i en bestemt situation. OPSAMLING I PLENUM: Grupperne præsenterer deres billede. Hvilke erfaringer er der i gruppernes drøftelser, som skolen med fordel kan bygge videre på? Lærerne kommenterer kort. 53 er ny Indhold.indd 53 13/01/
54 Forældresamarbejde FIND FÆLLES TEMAER! Formålet er: Forældrene reflekterer over værdien af at være involveret i barnets skole. Forældrene får ideer til, hvordan forældrene i fællesskab kan styrke fællesskabet omkring klassen. Forældrene får mod på at være med. ARBEJDSSPØRGSMÅL: Hvorfor er det vigtigt for dig at være involveret i dit barns skole? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort. 54 er ny Indhold.indd 54 13/01/
55 * Deltagerne beskriver på skift, hvad de ser på billedkortet, og hvordan det besvarer spørgsmålet. Kortet hænges op på tavlen eller væggen med elefantsnot. Deltagerne opfordres til at hænge deres kort op i nærheden af de kort, hvor de synes overvejelserne bag minder om deres egne. Deltagerne sætter i fællesskab temaer på de forskellige grupper af kort. OPSAMLING I PLENUM: Hvilke temaer kan forældregruppen med fordel samarbejde om? 55 er ny Indhold.indd 55 13/01/
56 Forældresamarbejde SE DIG SELV GENNEM EN ANDENS KORT! Formålet er: At forældrene får mulighed for at gå i helikopter og se en diskussion, hvor der kan ligge nogle stærke personlige værdier og interesser, fra en anden vinkel. Forældrene får indblik i de forskellige forældres grundlæggende værdier omkring barnet / den unge. At forældrene er med til at varme op til og nuancere en større debat. 56 er ny Indhold.indd 56 13/01/
57 NB! Det er vigtigt at spørgsmålet tilrettes i forhold til de diskussioner, der er på et aktuelt tidspunkt. Der kan være en pointe i at løfte sig op over det meget konkrete. For eksempel kan en aktuel diskussion om mobiltelefoner løftes til en generel diskussion om, hvad der er vigtigt i forhold til brug af it, en diskussion om alkohol til fester kan løftes til en generel diskussion om, hvad der er vigtigt, når der festes, en diskussion om stoffer kan løftes til en generel diskussion om, hvad der er vigtigt i forhold til, at man kan modtage læring. ARBEJDSSPØRGSMÅL: Hvad er vigtigt: Når barnet/ den unge bruger it? (mobiltelefon, spil, internet). Når børnene/ de unge er med til fødselsdage/ fester? For at barnet/ den unge er klar til at modtage læring? Spred billedkortene ud. Skriv arbejdsspørgsmålet op på tavlen eller et andet synligt sted. 57 er ny Indhold.indd 57 13/01/
58 Forældresamarbejde * Tjek at alle forstår. Vælg et billedkort og demonstrer, hvordan det kunne være et svar på arbejdsspørgsmålet. Alle tager deres billedkort og finder én, de vil møde. Parrene beskriver på skift, hvad de ser på billedkortet, og hvordan det besvarer spørgsmålet. De bytter kort og finder en ny, de vil møde, og besvarer nu arbejdsspørgsmålet igen, men gennem den andens billedkort. OPSAMLING I PLENUM: Svarene præsenteres og kategoriseres. Herefter bliver man konkret og fokuserer på det, der brænder på for tiden. Det kan for eksempel være, om eleverne må bruge mobiltelefon, om der må drikkes til en fest, eller om det er rygepolitik eller kostpolitik, der er det vigtigste at sætte rammer for. 58 er ny Indhold.indd 58 13/01/
59 Mini 59 er ny Indhold.indd 59 13/01/
60 er for og bag.indd 1 12/01/
1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereNogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen
Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereBliv dit barns bedste vejleder
mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereDIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?
DIALOG # 11 Hvem skal læreren være mest loyal over for Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereDIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs mereDIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA
sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereDIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke
Læs mereUddannelsesparathed og forældresamarbejde
Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereRELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse
DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereDIALOG # 15. Skal man bruge ForældreIntra, når der er konflikter?
DIALOG # 15 Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis den skulle opstå i virkeligheden.
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereDrejebog for KA-forældre-workshops
Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereDIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?
DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mere#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning
spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereIntroduktion til MIO Aarhus
Introduktion til MIO Aarhus MIO Aarhus sætter leg og læring om læreplanstemaet natur, udeliv og science på dagsordenen. Målet er styrke børn og voksnes nysgerrighed, gåpåmod og naturglæde. På de næste
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereArbejdskort 21 (side 1 af 2) Lokalt i Job-Land. HUSK: Blyant Papir Saks Karton Farveblyanter/maling
Arbejdskort 21 (side 1 af 2) Lokalt i Job-Land skal løses i fællesskab Saks Farveblyanter/maling Klassens eget Job- Land - et spil om job Klassens elever tegner i fællesskab en stor spilleplade med gader
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 8. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 8. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereDIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?
DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereHvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereGod fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!
Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller
Læs mereWorkshop for unge sejlere
Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereErfaringsgruppe 2. Hvad er min funktion?
Erfaringsgruppe Hvad er min funktion? Erfaringsgruppe hvad er min funktion? I denne erfaringsgruppe skal I tale om, hvilke kompetencer og evner, som ligger i de enkelte funktioner i gruppen, og hvordan
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3
Læs mereSkibet er ladet med rettigheder O M
Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereIndskoling. Børn i verden
Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereDIALOG # 9. Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent?
DIALOG # 9 Hvilke konsekvenser skal det have at komme for sent? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereHvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:
Intro Hvad vil det sige at være en god rollemodel for brug af digitale medier? Der er nok lige så mange svar på det spørgsmål, som der er familier. Samtidig er der også nogle elementer, der med stor sandsynlighed
Læs mereJob-kendskab/karrierelæring
UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mere3. klasse. Arbejdsmarkedet
3. klasse Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Forskellige jobtyper på arbejdsmarkedet Forberede besøg på en arbejdsplads Besøg på en arbejdsplads Evaluering
Læs mereDIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?
DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSide. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?
Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mere