MIN MENING OM LÆR FOR LIVET
Jeg havde haft delte meninger om lær for livet, både positive og Negative. Men til sidst fik mine forældre overtalt mig til at tage på LFL så det gjorde jeg. Da jeg ankom havde jeg en trykket mavefornemmelse, fordi jeg havde ingen ide om, om det ville være noget for mig, men jeg prøvede at holde hoved koldt. Jeg kan huske at jeg rystede vildt, men jeg prøvede at se det positive i det.
På lær for livet, var der selvfølgelig også nogle zoner, man var delt i drenge og piger, Der var flere drenge zoner og flere pige zoner. Jeg er selv i blå zone og er glad for det, de første to år havde man en fast team Leader, men det tredje år der har man et par stykker til hele Den zone man er på. ( i mit tilfælde blå)
På hvert værelse boede man typisk 2-3 ( nogle fire) på værelset, mit første år boede jeg sammen med en som jeg ikke havde det bedste venskab med så vi blev rykket fra hinanden. Og så blev jeg sat sammen med Alexander og Patrick, vi havde det sjovt sammen, men Patrik fik hjemve og måtte tage hjem. På hele anden gang, boede mig og Alexander sammen og på tredje gang boede vi sammen med Peter. Det gode ved at bo sammen med nogle på værelset er at, du aldrig keder dig man kan lave sjov med hinanden og bare have en sjov tid sammen. Alexander og Peter er nogle skide sjove at bo sammen med og ønsker mig ikke nogle andre værelseskammerater.
Noget af det bedste ved Lær for livet er kantinen, og nu tænker i garanteret at det kun er sunde ting der bliver serveret, og det kan jeg gentage i at det er det også. Selvom maden var sund, så synes jeg den smagte lækkert og så havde vi en sød kantinedame. At blive venner med hende kan sørge for lidt flere "sunde" pomfritter når det bliver serveret. Det man godt kunne savne på campen var noget usundt nogle gange og det fik vi også nogle gange men det var ikke ligefrem noget at råbe hurra for Det var rart med noget usundt men, lidt nærig var det lidt. Og der var intet sodavand så det blev savnet!
Desværre var der også et K Æ M P E m i n u s v e d campen, det var at vores mobiler skulle afleveres og vi kun måtte få dem i en time om dagen. Virkelig!? Unges liv nu til dags er næsten kun ens mobil så at tage den fra en var ikke så smart, men på den anden side så skal man jo også være koncentreret og ikke bare bruge sin mobil hele tiden, så lidt kunne jeg godt forstå dem, men ville nu helst have min mobil på mig hele tiden,
Lær for livet, de var meget inde for kondi, så vi rørte os meget, og det var kun sjovt at få rørt sig. Plænen på billede er der hvor vi nogle gange lavede nogle sjove l e g e, s o m F x R u n d b o l d, Fangeleg og Sådan noget. Så kondien i lær for livet tiden, den kan man ikke klage over
Rampen her er der godt nok sket mange ting på, den Rampe er et skide godt mødested og så er den skide sjov at være på. Røg ned derfra en af gangene og revnede bukserne dagen inde vi skulle hjem og så det selvfølgelig først den dag jeg opdager det. Da vi skulle fremvise vores Timberdans var bukserne revnet, så jeg håber ikke nogle opdagede det.
Svævebanen her har været en fornøjelse gennem det hele, har altid haft det sjovt på den og har kun gode og sjove minder derfra, fra Camp 1 og 2 hver gang vi havde Pause, så skyndte mig og alexanders os altid ned til svævebanen. vi kunne få timer til at gå ved den.
Noget de først introducerede på Camp 2 og 3 var, Zonemøder, de møder de er fine nok men ville hellere ikke have noget imod hvis de ikke var der, her på Camp 3 forgår vores zone møder her på billede. Og det er rart med sofaer for dem sidder man fantastisk i, så der er faktisk noget positivt i det.
Det absolute sværeste ved Lær for livet er afskeden, at skulle sige farvel til sine venner det gør ondt, man har faktisk mest lyst til at blive, men desværre skal man hjem. Mange af venskaberne herfra de betyder meget og nogle jeg ikke vil miste, så selvom jeg nogle gange har sagt at jeg synes Lær for livet har været noget lort, så har det alligevel ført noget godt med sig, nogle venskaber for livet.