Investeringsforeningen BankInvest Almen Bolig Halvårsrapport 201220 12
Investeringsforeningen BankInvest Almen Bolig CVR-nr. 21 74 32 75 Adresse Sundkrogsgade 7 Postboks 2672 2100 København Ø Tlf. 77 30 90 00 Fax 77 30 91 00 E-mail info@bankinvest.dk www.bankinvest.dk Bestyrelse Uffe Ellemann-Jensen, Formand Ingelise Bogasan, Næstformand Bjarne Ammitzbøll Villum Christensen Ole Jørgensen Lars Boné Indhold Ledelsesberetning. Årets.... udvikling........................................... Ledelsespåtegning............................................... Anvendt....... regnskabspraksis........................................ Halvårsregnskab.............................................. 3 11 12 13 Direktion BI Management A/S Christina Larsen Michael Hovard Ekmann Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Bankforbindelse J.P. Morgan Europe (UK), Copenhagen Branch
Årets udvikling Denne beretning beskriver den økonomiske udvikling og udviklingen på de finansielle markeder i første halvår af 2012 og redegør for en række andre forhold, som generelt har haft betydning for foreningen. Selvom foreningen primært investerer i danske obligationer, påvirkes den af mange af de samme forhold, som andre typer af porteføljer. Udsving i den globale vækst, renteniveau m.v. kan således have betydning for afkast og risiko i alle typer af porteføljer og dermed også for denne forening. Derfor er det valgt indledningsvis at beskrive den overordnede markedsudvikling, de generelle risici ved investering i aktie- og obligationsporteføljer samt foreningens og dennes investeringsforvaltningsselskabs styring heraf. Medlemmerne i foreningen kan se tilbage på et halvår med positivt afkast, hvilket er i tråd med forventningerne udtrykt i årsrapporten 2011, selvom det ikke var ventet, at renterne på især statsobligationer med lang løbetid ville falde til ekstremt lave niveauer. Halvåret startede med positive aktiemarkeder efter at den europæiske centralbank måneden før havde gennemført en gigantisk likviditetsindsprøjtning i den europæiske banksektor. Den gode stemning blev forstærket af beslutningen i USA om at forlænge nulrentepolitikken frem til ultimo 2014. Dette skete på trods af stærkere vækstindikatorer for den amerikanske økonomi. Herefter overtog den europæiske gældskrise imidlertid igen nyhedsstrømmen, og især Grækenland og senere Spanien kom til at dominere negativt. I februar vedtog EU s finansministre vilkårene for restruktureringen af den græske gæld og selve restruktureringen blev gennemført i marts. Problemerne tårnede sig op for alvor, da det ikke var muligt at danne regering efter det græske parlamentsvalg den 6. maj, og præsidenten måtte udskrive nyvalg til afholdelse den 17. juni. Den fortsatte økonomiske afmatning og stigende arbejdsløshed i Grækenland betød dødt løb i meningsmålingerne, hvor en sejr til det venstreorienterede Syriza parti formentlig ville have betydet, at Grækenland havde trådt ud af eurosamarbejdet. De gamle partier vandt imidlertid valget knebent, og med en ny treparti-regering har man købt mere tid. I Spanien eskalerede problemerne, da regeringen den 2. marts reviderede det forventede budgetunderskud fra 4,4 til 5,8 procent. Dette var et vendepunkt for de spanske obligationer, hvor stigende frygt for en ukontrollerbar gældsudvikling sendte den 10-årige spanske obligationsrente op imod de uholdbare 7 procent. Undervejs har der været overordentligt stort pres på de spanske banker, herunder ikke mindst Bankia-gruppen. Med frygten for storm på de spanske banker besluttede Eurozonens finansministre den 9. juni at låne landet op til 100 mia. til re-kapitalisering af bankerne. Den negative nyhedsstrøm omkring Grækenland og i stigende grad også Spanien betød en øget nervøsitet på aktiemarkederne, som begyndte at falde i april måned efter en positiv udvikling i første kvartal. Omvendt betød særligt udviklingen i Spanien en flugt herfra og til statsobligationer i Tyskland, Holland og Danmark, hvilket medførte historisk lave renter der. Nervøsiteten på de finansielle markeder fortsatte frem til slutningen af 1. halvår, hvor der var betydelig usikkerhed omkring udfaldet af det vigtige EU-topmøde den 28-29. juni. På topmødet blev man blandt enige om at lade hjælpefondene opkøbe obligationer samt at ophæve hjælpefondens særlige kreditorstatus. Hertil kom, at man ville tillade hjælpefonden at re-kapitalisere bankerne direkte. Endelig vedtog man en vækstpakke på 120 mia.. Med disse positive tiltag reducerede man risikoen kraftigt for en eskalering af krisen på kort sigt. Der forestår dog en betydelig mængde arbejde for at sikre en langsigtet køreplan for det politisk og økonomiske samarbejde. Den økonomiske udvikling i Eurozonen i halvåret kan karakteriseres som mere af samme slags. Forholdsvis robust økonomisk vækst i Tyskland, men yderligere afmatning i de sydeuropæiske økonomier, mens Eurozonen som helhed balancerer på randen af en økonomisk recession. I USA var de økonomiske nøgletal i starten af året overordentligt stærke. Det gjaldt ikke mindst beskæftigelsesudviklingen. Men ligesom andre økonomiske statistikker i USA har beskæftigelsesstatistikken været påvirket af den varmeste vinter i mindst 10 år. Dette har givet anledning til lidt stærkere vækst i første kvartal på bekostning af andet kvartal. I slutningen af andet kvartal synes flere indikatorer for amerikansk økonomi desuden at være negativt påvirket af den uafklarede politiske situation i Europa.
De økonomiske nøgletal fra Kina har gennem første halvår overvejende skuffet. Ved den årlige partikongres i marts annoncerede premierminister Wen Jiabao, at målet for økonomisk vækst i den nye 5-årsplan ligger på 7%. Dette er 0,5 procentpoint lavere end det hidtidige estimat. Sidenhen har industriproduktionen skuffet. Den negative stemning i slutningen af juni blev forstærket af meldinger om, at de aktuelle økonomiske nøgletal er manipuleret. Forventninger til andet halvår Vores forventninger til aktier er forøget i forhold til vores forventninger fra december 2011 udtrykt i årsregnskabet. Dengang forventede vi, at det amerikanske aktieindeks S&P 500 ville slutte år 2012 i kurs 1380. Dette estimat hæver vi nu til 1450. Risikomæssigt vurderer vi ydermere, at der er en vis sandsynlighed for større stigninger end dette estimat tilsiger. Den tilsyneladende positive aftale på EU s topmøde i juni forventes tillige at ville udløse stigninger i den lange rente i andet halvår. Estimater for aktier og obligationsrenter samt for den økonomiske udvikling er imidlertid fortsat behæftet med ekstraordinær stor usikkerhed. Det skyldes det forhold, at det periodisk så at sige er halen, der logrer med hunden. Det vil sige, at frygt på de finansielle markeder påvirker virksomheder og husholdningers investeringsog forbrugsadfærd i stedet for omvendt. I tilfældet af, at den europæiske bank- og gældskrise måtte give anledning til fortsat uro, risikerer man derfor, at det, der i øjeblikket ser ud til at være en midlertidig afmatning i global økonomi, kan blive af mere langvarig karakter. Der er en betydelig risiko i andet halvår for såkaldte piskesmældseffekter i lange statsobligationer med den højeste kreditkarakter på AAA, som er givet i lande som Tyskland, Holland og Danmark. Det er risikoen for, at renten på disse obligationer pludseligt stiger meget kraftigt. Rentefaldet i andet kvartal skyldes nemlig en kombination af helt ekstraordinære udbuds- /efterspørgselsforhold frem for langsigtede forventninger til økonomiske vækst og inflation. Risikoen kan eksemplificeres ved, at de lange renter på de hollandske AAA-statsobligationer i juni faldt til det laveste niveau i 500 år! For Danmarks vedkommende var det også de laveste renter nogensinde, hvilket vil sige i 190 år. Samtidig har man oplevet negative renter på korte løbetider i en række lande, herunder Tyskland, Danmark, Holland og Schweiz. Risikoen for markante stigninger i de lange amerikanske renter forekommer moderate, fordi Federal Reserve i juni besluttede at forlænge den såkaldte Operation Twist med yderligere 6 måneder, hvor renter holdes nede gennem opkøb. Hertil kommer, at Ben Bernanke tydeligt har signalleret, at en skuffende beskæftigelsesudvikling vil blive imødekommet med yderligere kvantitative lempelser. Der er imidlertid betydelig risiko for, at man ser nedjusteringer af den amerikanske kreditværdighed i løbet af andet halvår, da det ikke forekommer sandsynligt, at Kongressen kan blive enige om en langsigtet gældsplan på denne side af præsidentvalget i november. Endeligt forventes den aktuelle globale økonomiske stagnation at udløse yderligere pengepolitiske lempelser i Eurozonen, Storbritannien og BRIK-landene, ligesom en finanspolitisk stimuluspakke i Kina ventes at se dagens lys allerede i tredje kvartal. Bestyrelse På foreningens ordinære generalforsamling den 12. april 2012 var to af bestyrelsens medlemmer, direktør Bjarne Ammitzbøll og direktør Ole Jørgensen på valg, i henhold til foreningens vedtægter. Bestyrelsen havde foreslået genvalg, og begge blev enstemmigt genvalgt som medlemmer af bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen, foruden disse, består af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, Ingelise Bogason, folketingsmedlem Villum Christensen og direktør Lars Boné. Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Uffe Ellemann-Jensen som formand og Ingelise Bogason som næstformand. Risikofaktorer og risikostyring Som investor i investeringsforeningen får man en løbende pleje af sin opsparing. Plejen indebærer blandt andet en hensyntagen til de mange forskellige risikofaktorer på investeringsmarkederne. Risikofaktorerne varierer fra aportefølje til portefølje. Nogle risici påvirker især aktieporteføljer og andre især obligationsporteføljer, mens atter andre risikofaktorer gælder for begge typer af porteføljer. En af de vigtigste risikofaktorer - og den skal investor selv tage højde for - er valget af portefølje. Som investor skal man være klar over, at der altid er en risiko ved at investere, og at de enkelte porteføljer
investerer inden for hver deres investeringsområde uanset markedsudviklingen. Det vil sige, at hvis investor f.eks. har valgt at investere i en portefølje, der har asiatiske aktier som investeringsområde, så fastholdes dette investeringsområde, uanset om de pågældende aktier stiger eller falder i værdi. Risikoen ved at investere via en investeringsforening kan overordnet knytte sig til fire elementer: Investors eget valg af forening (portefølje) Investeringsmarkederne Investeringsbeslutningerne Driften af foreningen Risici knyttet til investors valg af portefølje Inden investor beslutter sig for at investere, er det vigtigt at få fastlagt en investeringsprofil, så investeringerne kan sammensættes ud fra den enkelte investors behov og forventninger. Desuden er det afgørende, at investor er bevidst om de risici, der er forbundet med den konkrete investering. Det kan være en god ide at fastlægge sin investeringsprofil i samråd med en rådgiver. Investeringsprofilen skal blandt andet tage højde for, hvilken risiko investor ønsker at løbe med sin investering, og hvor lang tidshorisonten for investeringen er. Ønsker investor f.eks. en meget stabil udvikling i sine investeringer, bør man som udgangspunkt ikke investere i porteføljer med høj risiko (altså porteføljer, der er markeret med 6 eller 7 på EUrisikoskalaen). Aktieporteføljer vil ofte have en højere risiko end og porteføljer med obligationer, ligesom porteføljer med aktier i de såkaldte emerging markets lande ofte vil have en risiko, som er højere end porteføljer med aktier i de traditionelle aktiemarkeder. Hvis man investerer over en kortere tidshorisont, er aktieporteføljer for de fleste investorer derfor, sjældent velegnede. Risici knyttet til investeringsmarkederne Afkastet i en investeringsforening bliver naturligvis påvirket af alle de risici, som knytter sig til investeringsmarkederne. Disse risikoelementer er f.eks. udviklingen i de økonomiske konjunkturer og politiske forhold både lokalt og globalt, valutarisici, renterisici og kreditrisici. Hver af disse risikofaktorer håndterer vi inden for de givne rammer på de mange forskellige investeringsområder, vi investerer på. Eksempler på risikostyringselementer er porteføjlernes rådgivningsaftaler og investeringspolitikker, vores interne kontroller, lovgivningens krav om risikospredning samt adgangen til at anvende afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Alle de porteføljer, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, er aktivt styret. Enhver investeringsbeslutning er baseret på vores og porteføljerådgiveres forventninger til fremtiden. Vi forsøger at danne os et realistisk fremtidsbillede af f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger købes og sælges aktier og obligationer. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. For aktieporteføljer søges risikoen for negative afkast i samarbejde med investeringsrådgiver begrænset ved en grundig analyse af de virksomheder, der investeres i. Analysen omfatter en vurdering af indtjeningsmulighederne for de konkrete aktiviteter, konkurrencesituationen og distributionsforhold, virksomhedens forudsætninger for at realisere indtjeningspotentialet, virksomhedens forventede indtjening på de konkrete aktiviteter samt en vurdering af virksomhedens fair værdi og aktiens prisfastsættelse i relation hertil. For obligationsporteføljerne søges risikoen for negative afkast begrænset i samarbejde med investeringsrådgiver ved en grundig analyse af de underliggende økonomier, som den pågældende valuta er tilknyttet. Analysen omfatter herudover en vurdering af forventet horisontafkast på enkelt aktivniveau samt porteføljens samlede robusthed ved alternative renteog valutaudviklinger. De fleste porteføljer har et benchmark (sammenligningsindeks). Det er et indeks, der måler afkastudviklingen på det eller de markeder, hvor den enkelte porteføljer investerer. De respektive indeks vurderes at være repræsentative for de enkelte porteføljer og dermed velegnede til at holde porteføljernes resultater op imod. Porteføljernes afkast er målt efter fradrag af administrations- og handelsomkostninger.
Udviklingen i benchmark (afkastet) tager ikke højde for omkostninger. Porteføljer, for hvilke der ikke findes et velegnet indeks, har intet benchmark. Målet med porteføljernes investeringsstrategi er at finde de bedste investeringer og opnå det højest mulige afkast, støre end det respektive benchmark, under hensyntagen til risikoen. Strategien medfører, at investeringerne vil afvige fra benchmark, og at afkastet kan blive både højere og lavere end benchmark. Dette i mod sætning til passivt styret porteføljer - også kaldet indeksbaseret - hvor investeringerne er sammensat, så de følger det valgte indeks. Derved kan investor forvente, at afkastet i store træk svarer til udviklingen i indekset. Afkastet vil dog typisk være lidt lavere end udviklingen i det valgte indeks, fordi omkostningerne trækkes fra i afkastet. Foreningens bestyrelse har fastsat risikorammer for porteføljen. Rammerne er fastlagt med reference til den maksimalt og minimale observerede standardafvigelse over de seneste 5 år. I det område har bestyrelsen fastlagt en minimal og en maksimal standardafvigelse, som overvåges af investeringsforvaltningsselskabet. Risici knyttet til Driften af foreningen For at undgå fejl i driften af foreningen har investeringsforvaltningsselskabet etableret en række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på udvikling af systemer og højnelse af kontrolniveauet, således at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på omkostninger og afkast. Alle afkast vurderes dagligt, og er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, tages dette op med den respektive porteføljerådgiver med fokus på at få vendt udviklingen. Der anvendes desuden betydelige ressourcer på at sikre en korrekt prisfastsættelse. I de tilfælde, hvor den aktuelle børskurs ikke vurderes at afspejle dagsværdien på det pågældende instrument, anvendes en værdiansættelsesmodel i stedet. Investeringsforvaltningsselskabets complianceafdeling overvåger og fører kontrol med, at de førnævnte systemer og forretningsgange virker og anvendes korrekt. Overskridelse af investeringsrammer rapporteres til foreningens bestyrelse og i visse tilfælde også til Finanstilsynet. Bestyrelsen modtager løbende en risikoredegørelse samt en rammeudnyttelsesrapportering, således at de kan overvåge og føre kontrol med, at lovgivningens placeringsregler samt den af bestyrelsen udarbejdede fondsinstruks overholdes. På it-området lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Overvågning og kontrol af placeringsregler og risikorammer foretages hovedsageligt af it-systemer. Der er tillige udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, følger bestyrelsen med på området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet og dels at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. For yderligere oplysninger henvises til det gældende prospekter og Central Investorinformation. Dette kan downloades fra www.bankinvest.dk under onlinematerialer. Investeringsforeningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. Markedsrisiko Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Rusland, er der risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Eksponering mod udlandet: Investering i velorganiserede og højtudviklede udenlandske markeder medfører generelt en lavere risiko for den samlede portefølje end investering alene i enkeltlande/-markeder. Udenlandske markeder kan dog være mere usikre end det danske marked på grund af en forøget risiko for en kraftig reaktion på selskabsspecifikke, politiske, reguleringsmæssige, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold.
Endelig giver investeringer i udlandet en valutaeksponering, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Valuta: Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil den enkelte porteføljes kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Porteføljer, som investerer i danske aktier eller obligationer, har ingen direkte valutarisiko, mens porteføljer, som investerer i europæiske aktier eller obligationer, har begrænset valutarisiko. Porteføljer, hvor der systematisk kurssikrer mod danske kroner, har en meget begrænset valutarisiko. En sådan kurssikring vil fremgå af beskrivelsen af porteføljens investeringsområde. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region, og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renteniveauet spiller en stor rolle for, hvor attraktivt det er at investere i blandt andet obligationer, samtidig med at ændringer i renteniveauet kan give kursfald/- stigninger. Når renteniveauet stiger, kan det betyde kursfald. Begrebet varighed udtrykker blandt andet kursrisikoen på de obligationer, vi investerer i. Jo lavere varighed, desto mere kursstabile er obligationerne, hvis renten ændrer sig. Selskabsspecifikke forhold: Værdien af en enkelt aktie og obligation kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Da en portefølje på investeringstidspunktet kan investere op til 10 pct. i et enkelt selskab, kan værdien af porteføljen variere kraftigt som følge af udsving i enkelte aktier og obligationer. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt. Nye markeder/emerging markets: Begrebet Nye Markeder omfatter stort set alle lande i Latinamerika, Asien (ex. Japan, Hongkong og Singapore), Østeuropa og Afrika. Landene kan være kendetegnet ved politisk ustabilitet, relativt usikre finansmarkeder, relativ usikker økonomisk udvikling samt aktie- og obligationsmarkedet, som er under udvikling. Investeringer på de nye markeder er forbundet med særlige risici, der ikke forekommer på de udviklede markeder. Et ustabilt politisk system indebærer en øget risiko for pludselige og grundlæggende omvæltninger inden for økonomi og politik. For investorer kan dette eksempelvis bevirke, at aktiver nationaliseres, at rådigheden over aktiver begrænses, eller at der indføres statslige overvågningsog kontrolmekanismer. Valutaerne er ofte udsat for store og uforudsete udsving. Nogle lande har enten allerede indført restriktioner med hensyn til udførsel af valuta eller kan gøre det med kort varsel. Markedslikviditeten på de nye markeder kan være faldende som følge af økonomiske og politiske ændringer samt naturkatastrofer. Effekten kan også være mere vedvarende. Andre risikofaktorer Kreditrisiko: Inden for forskellige obligationstyper - statsobligationer, realkreditobligationer, emerging markets-obligationer, kreditobligationer osv. - er der en kreditrisiko relateret til, om obligationerne modsvarer reelle værdier, og om stater, boligejere og virksomheder kan indfri deres gældsforpligtelser. Ved investering i obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder kan der være risiko for, at udsteder får forringet sin rating og/eller ikke kan overholde sine forpligtelser f.eks. som følge af konkurs. Kreditspænd udtrykker renteforskellen mellem kreditobligationer og traditionelle, sikre statsobligationer udstedt i samme valuta og med samme løbetid. Kreditspændet viser den præmie, man som investor får for at påtage sig kreditrisikoen. Modpartsrisiko: Risikoen for, at optjente gevinster eller indeståender ikke bliver udbetalt for eksempel som følge af en samarbejdspartners konkurs. Likviditetsrisiko: I forbindelse med salg af værdipapirer, kan der opstå situationer, hvor der ikke er tilstrækkelige med købere i markedet og værdipapiret derfor måske ikke kan sælges eller kun sælges med betydeligt tab. Likviditetsrisikoen kan også opstå som følge af tidsforskelle mellem de markeder, der handles på.
Årets udvikling Afledte finansielle instrumenter: Aftalerne kan bruges til at sænke afdelingens risiko ved for eksempel at sikre sig imod føl-gerne af valutaudsving. De kan også øge risikoen for eksempel via transaktioner foretaget på grund af forventninger om en bestemt udvikling i renten. Særlige risici ved obligationsporteføljer Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Kreditrisikoen, likviditetsrisikoen og modpartsrisikoen vil typisk være relevante for obligationsafdelinger. Særlige risici ved aktieporteføljer Aktiemarkeder kan svinge meget og kan falde væsentligt. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller som en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Afkastet kan ligeledes svinge meget som følge af selskabernes muligheder for at skaffe risikovillig kapital til fx udvikling af nye produkter. En del af en afdelings formue kan investeres i virksomheder, hvis teknologier er helt eller delvist nye, og hvis udbredelse kommercielt og tidsmæssigt kan være vanskelig at vurdere. For afdelinger investeringer i Asien, emerging markets m.v. vil likviditetsrisikoen også være relevant. Særlige risici ved blandede porteføljer: Blandede afdelinger er påvirket af de faktorer, der påvirker såvel aktie- som obligationsafdelingerne. Revision Halvårsrapporten har ikke været genstand for revision eller review. Afdelingens profil Børsnoteret Udbyttebetalende Introduceret: 31/08/1999 Risikoklasse: 2 Fondskode: DK0016026750 Porteføljerådgiver: BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Benchmark: Investeringsprofil Foreningens investorer er almene boligselskaber i Danmark. Investeringspolitikken overholder bekendtgørelsen om drift af almene boliger m.v., som har til hensigt at give lav risiko og høj sikkerhed i investeringerne. Foreningen investerer i danske realkreditobligationer samt i statsobligationer eller statsgaranterede obligationer fra et EU/EØS land. Obligationerne i porteføljen har en gennemsnitlig kort løbetid og skal alle være udstedt i danske kroner. Afdelingen investerer ikke i unoterede obligationer. Som investor får du løbende pleje af din investering og risikospredning indenfor afdelingens investeringsområde. En del af dit investeringsafkast vil muligvis blive udbetalt som udbytte. Det afhænger blandt andet af kursgevinsterne og reguleres af gældende skattelovgivning. Generalforsamlingen tager hvert år stilling til størrelsen af det eventuelle udbytte. Målet for BankInvest Almen Bolig er at opnå et afkast, som er bedre end et indeks for danske obligationer med kort løbetid. Det kaldes også for foreningens benchmark (sammenligningsindeks). Dette er aktuelt EFFAs Danish Gov. Bond Index 1-3 år. Indekset består af danske statsobligationer med en varighed mellem 1 og 3 år. Risikoprofil Investering i denne forening med primært danske obligationer vil generelt være behæftet med lavere risiko end investering i porteføljer med udenlandske obligationer. Afkastet kan variere moderat over tiden. Historiske afkast kan ikke anvendes som rettesnor for fremtidige afkast. Det gælder særligt i den udstrækning, at det nuværende renteniveau er lavere end det historiske renteniveau.
Foreningen anvender ikke afledte finansielle instrumenter til at øge eller nedbringen foreningens risiko. På EU-risikoskalaen er foreningen placeret i kategori 2 som er udtryk for lav risiko. Foreningen bestræber sig på at fastholde sin risikoprofil gennem løbende overvågning og tilpasning af de foretagne investeringer. Ledelsen vurderer, at der ikke er nogen usikkerhed ved indregning og måling eller usædvanlige forhold, der kan have påvirket dette, ligesom der ikke er indtruffet betydningsfulde hændelser efter regnskabsperiodens afslutning. Foreningens investeringsforvaltningsselskab har en stor såvel bred som dybtgående viden og ekspertise. Afdelingen er derfor ikke afhængig af videns ressourcer, der er af særlig betydning for den fremtidige indtjening. Udviklingen i regnskabsåret Porteføljen gav i første halvår 2012 et afkast på 0,84 procent. Afkastet er på linie med forventningerne ved årets begyndelse, som gik på et lavt, positivt afkast, og er bedre end afkastet på sammenligningsindekset, som blev 0,53 procent. Afkastet er dermed tilfredsstillende. Det lidt bedre afkast på porteføljen skyldtes primært et merafkast på porteføljens realkreditobligationer og på porteføljens statsgaranterede bankobligationer. Det var forventet, ved indgangen til 2012, at begge typer af obligationer ville levere et merafkast i forhold til statsobligationer. Det lave absolutte afkast skyldes, at renterne ved indgangen til 2012 lå på meget lave niveauer. Renterne er faldet yderligere i første halvår 2012, men det har ikke kunnet løfte afkastet meget op over nulpunktet. Ved halvårets afslutning er renten på danske statsobligationer negativ på obligationer med udløb til og med november 2014. Selvom renterne faldt under et i første halvår 2012, så var de første måneder af 2012 præget af rentestigninger. Økonomisk optimisme, som følge af stærke nøgletal primært fra USA, og en vis bedring af gældskrisen i Euroland førte både til stigende renter globalt, men også til at Danmarks status som sikker havn betød mindre, og renterne i Danmark steg derfor i forhold til Tyskland. Men optimismen om vækstudsigerne og en mere vedvarende bedring af gældskrisen varede ikke ved. Rentestigningen blev i andet kvartal vendt til et meget markant rentefald, som kulminerede ultimo maj. Rentefaldet havde på det tidspunkt nået et punkt, hvor ti-årige statsobligationsrenter i Danmark var sendt ned under 1 procent og den 30-årige ned i nærheden af 1½ procent. Det betød også introduktion af 30-årige fastforrentede realkreditobligationer med en kupon på 3 procent. Realkreditmarkedet i Danmark var i første halvår 2012 præget af, at selvom de korte renter på rentetilpasningsobligationer nåede meget langt ned, var der en begyndende interesse, både blandt låntagerne, men især blandt realkreditinstitutterne, i at flytte låntagerne væk fra de korteste rentetilpasningsobligationer, herunder særligt dem med afdragsfrihed. Formuen udgjorde 351.273 tusinde kroner pr. 30. juni 2012 mod 377.299 tusinde kroner ultimo 2011. I halvåret er der foretaget nettoemissioner for i alt -21.389 tusinde kroner. Nettovæksten var på -26.026 tusinde kroner. Særlige risici herunder forretningsmæssige og finansielle risici Da afdelingen primært investerer i danske obligationer, har afdelingen en forretningsmæssig risiko til udviklingen på obligationsmarkedet. Risikoen består hovedsageligt af en generel markedsrisiko, renterisiko og kreditrisiko. Den primære risiko er kreditrisikoen. Det vil sige en potentiel nedgradering af enten Danmarks eller de enkelte obligationsudstederes kreditrating. Ultimo regnskabsperioden har afdelingen visse illikvide obligationer. Dette medfører en højere likviditetsrisiko, end hvad der generelt forventes på det danske obligationsmarked. Denne likviditetsrisiko kan blandt andet opstå, hvis afdelingen ejer en forholdsmæssig stor andel af en enkelt obligationsserie. Beholdningen af illikvide obligationer udgør omkring 12 pocent. I afsnittet "Risikofaktorer og risikostyring" er der en nærmere beskrivelse af de forskellige typer af risici og foreningens overordnede vurdering af disse risici og styring heraf. Herunder hvordan foreningen søger at begrænse risikoen for negative afkast. Forventninger til årets resultat BankInvest forventer, at porteføljen vil give et meget lavt, men dog formentlig positivt afkast i den resterende del af 2012. Vores renteforventninger går på, at de korte renter vil forblive lave i hvert fald året ud og formentlig også længere. Det er vores forventning, at både Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank vil
sænke renten yderligere, og negative pengepolitiske renter i Danmark er ikke udelukket. Udsigterne for de lange renter er i høj grad bundet op på udviklingen i de makroøkonomiske nøgletal, og i særdeleshed udviklingen i gældskrisen i Euroland. Medmindre gældskrisen forværres yderligere, er det vores forventning, at de lange renter vil stige lidt i den kommende periode. Afkastpotentialet på korte statsobligationer er meget begrænset, men der er fortsat mulighed for et merafkast på realkreditobligationer. I andet halvår vil vi formentlig både opleve høje udtræk på de højtforrentede realkreditobligationer og en stor udstedelse af fastforrentede, konverterbare obligationer og af mellemlange rentetilpasningsobligationer. Udstedelsespresset kan betyde, at merrenten på realkreditobligationer, i forhold til statsobligationer, skal stige lidt. Det er vores opfattelse, at merrenten som udgangspunkt er tilstrækkeligt høj, til at realkreditobligationerne kan levere et afkast i andet halvår, som er på linie med eller højere end tilsvarende statsobligationer.
Ledelsespåtegning Foreningens bestyrelse og direktionen har dags dato aflagt og godkendt halvårsrapporten for 2012 for Investeringsforeningen Almen Bolig. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Halvårsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Foreningens ledelsesberetning indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen kan påvirkes af. København, den 23. august 2012. Bestyrelse Direktion Uffe Ellemann-Jensen, formand Ingelise Bogason, næstformand Bjarne Ammitzbøll Christina Larsen Direktør Michael Hovard Ekmann Vicedirektør Villum Christensen Ole Jørgensen Lars Boné
Anvendt regnskabspraksis Halvårsrapporten for Investeringsforeningen BankInvest Almen Bolig er udarbejdet i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger mv., herunder bekendtgørelse om finansielle årsrapporter for investeringsforeninger og specialforeninger mv. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2011.
Halvårsregnskab Resultatopgørelse 01.01-30.06.12 (t.kr.) 01.01-30.06.11 (t.kr.) Balance 30.06.2012 (t.kr.) 31.12.2011 (t.kr.) Resultat opgørelse Renter 4.357 5.948 Kursgevinster og -tab -755-3.846 Administrationsomkostninger 954 1.022 Resultat før skat 2.648 1.080 Halvårets nettoresultat 2.648 1.080 Aktiver 1 Likvide midler 2.432 2.261 1 Obligationer 350.776 368.130 Andre aktiver 3.238 6.976 Aktiver i alt 356.446 377.367 Passiver 2 Medlemmernes formue 351.273 377.299 Anden gæld 5.173 68 Passiver i alt 356.446 377.367 3 Femårsoversigt
Halvårsregnskab Noter 1 Finansielle Instrumenter 30.06.2012 31.12.2011 Børsnoterede finansielle instrumenter 99,31% 99,39% Øvrige finansielle instrumenter 0,69% 0,61% Specifikation af børsnoterede værdipapirer kan rekvireres ved at rette henvendelse til BI Management A/S. Kreditværdighed 30.06.2012 31.12.2011 Investment grade AAA-AA 63% 65% Investment grade A-BBB 18% 4% Ingen rating 18% 26% Andre inklusiv kontanter 1% 5% Varighedsfordeling 30.06.2012 31.12.2011 Varighed 0-2 år 69% 74% Varighed 2-5 år 31% 26% Varighed > 5 år 0% 0% 2 Medlemmernes formue 30.06.2012 31.12.2011 (t.kr.) (t.kr.) Cirk. Beviser Formueværd Cirk. Beviser Formueværd Formue primo 370.016 377.299 384.251 394.703 Udlodning fra sidste år vedrørende cirkulerende beviser 8.325 14.409 Ændring i udbetalt udlodning p.g.a. emission/indløsning 1.040-239 Emissioner i året 33.949 34.119 20.863 20.964 Indløsninger i året 54.680 55.672 35.098 34.877 Nettoemissionstillæg og netto indløsningsfradrag 164 89 Overført fra resultatopgørelsen 2.648 11.068 Formue ultimo 349.285 351.273 370.016 377.299 3 Femårsoversigt 30.06.12 30.06.11 30.06.10 30.06.09 30.06.08 Halvårets nettoresultat (t.kr.) 2.648 1.080 10.651 13.252-704 Medlemmernes formue (t.kr.) 351.273 370.224 391.979 356.577 336.727 Cirkulerende andele (t.kr.) 349.285 372.910 382.950 348.353 342.198 Indre værdi 100,57 99,28 102,36 102,36 98,40 Omkostninger (%) 0,28 0,26 0,28 0,36 0,27 Halvårets afkast (%) 0,84 0,36 2,75 3,75-0,29 Sharpe ratio 0,92 - - - -