Investeringsforeningen BankInvest Almen Bolig. Halvårsrapport

Transkript

1 Investeringsforeningen BankInvest Almen Bolig Halvårsrapport

2 Indhold Investeringsforeningen BankInvest Almen Bolig CVR-nr Adresse Sundkrogsgade 7 Postboks København Ø Tlf Fax info@bankinvest.dk Ledelsesberetning. Årets.... udvikling Ledelsespåtegning Anvendt regnskabspraksis Halvårsregnskab Bestyrelse Uffe Ellemann-Jensen, Formand Ingelise Bogasan, Næstformand Bjarne Ammitzbøll Villum Christensen Ole Jørgensen Lars Boné Direktion BI Management A/S Christina Larsen Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Bankforbindelse J.P. Morgan Europe (UK), Copenhagen Branch

3 Ledelsesberetning Årets udvikling Nærværende beretning beskriver den økonomiske udvikling og udviklingen på de finansielle markeder i første halvår af 2011 og redegør for en række forhold, som har specifik betydning for foreningen. Medlemmerne i foreningen kan se tilbage på et halvår med generelle positive afkast på obligationsporteføljerne, hvorimod aktieporteføljerne generelt har leveret negative afkast. For de porteføljer, som har tilknyttet et sammenligningsindeks, er billedet lidt mere broget, når den enkelte porteføljes afkast sammenlignes med det afkast, som indekset har leveret. Året 2011 blev indledt i kølvandet på markante stigninger på de globale aktiemarkeder. Højkonjunkturen var i den tidlige fase, virksomhedernes indtjeningsvækst var stærk, og den økonomiske vækst fik fortsat en hjælpende hånd fra den ekstraordinært lempelige pengepolitik. Kursstigningerne på aktiemarkederne fortsatte frem til medio februar, hvor Jasmin-revolutionen i Tunesien havde bredt sig til flere andre arabiske lande. I marts blev verden ramt af et nyt chok, da et kraftigt jordskælv ramte Sendai i Japan. Skælvet udløste en kraftig tsunami med voldsomt ødelæggende effekter for indbyggere i det østlige Japan, japansk industri samt a-kraftværket i Fukushima. Selvom det japanske jordskælv kun syntes at have en kortvarig negativ effekt på de finansielle markeder, så har følgevirkningerne skabt store problemer ikke mindst i den amerikanske industri, og i særdeleshed i bilindustrien. Dette har i april-maj påvirket en stribe økonomiske nøgletal i en negativ retning og har i en periode skabt frygt for en længere og dybere økonomisk afmatning. Denne frygt fik desuden næring fra stigende inflation i Asien og ikke mindst en stribe pengepolitiske stramninger i Kina, som øgede frygten for en brat opbremsning i Kinas økonomiske vækst. Ved udgangen af første halvår er denne frygt kraftigt på retur. Til gengæld er der tre andre politiske usikkerheder, som fortsat lægger en dæmper på risikoappetitten ved indgangen til andet halvår af Den europæiske statsgældskrise, udsigterne for amerikansk pengepolitik ved afslutningen af de kvantitative lempelser samt usikkerheden i forbindelse med Kongressens forhøjelse af det amerikanske gældsloft. Europæisk økonomi begyndte året med en ekstraordinær kraftig økonomisk vækst, ikke mindst drevet af den tyske eksportsektor. Samtidig har inflationen været trukket op af stigende energipriser, stigende inflation fra Asien, højere fødevarepriser samt af midlertidige effekter fra en stribe afgiftsstigninger i nogle af de mest gældsplagede lande. Den økonomiske divergens synes at være endnu mere udtalt i dag, end for få år siden. Den europæiske statsgældskrise blussede i midten af maj op på ny, efter EUs Jean-Claude Juncker foreslog en såkaldt reprofiling af den græske statsgæld. Forslaget kom formentlig først og fremmest for at imødekomme tyske indenrigspolitiske behov, for at spare skatteyderne, ved at lade den private sektor bære en større del af den økonomiske byrde. Forslaget fik støtte fra Tyskland, Holland og Finland - men mødte til gengæld massiv modstand i de fleste øvrige lande samt den europæiske centralbank. De fleste frygter, at en restrukturering af gælden vil udløse nye sneboldeffekter i form af en uoverskuelig selvfødende negativ spiral på kreditmarkederne. Således meddelte de største kreditvurderingsbureauer i maj, at en græsk default vil blive efterfulgt af multiple downgrades fra andre gældsplagede lande. Det samme vil man kunne forvente for kreditvurderingen af en stribe banker, hvor effektueringen af credit-default swaps kan give kapitalproblemer. Onsdag den 29. juni vedtog det græske parlament imidlertid regeringens budgetpakke, og vejen er herefter banet for udbetalingen af næste tranche fra første hjælpepakke samt en aftale om en hjælpepakke nummer to. Amerikansk økonomi kæmper fortsat med en ekstraordinær høj arbejdsløshed, lav vækst i beskæftigelsen, et svagt privatforbrug og et vingeskudt boligmarked. Dette er også

4 Ledelsesberetning årsagerne til, at amerikansk pengepolitik fortsat er historisk lempelig to år inde i konjunkturopsvinget. Mens dag-til-dag-renten fortsat er 0-0,25procent, så meddelte Federal Reserve den 22. juni, at det er slut med kvantitative lempelser ved udgangen af første halvår. Dog fortsætter man indtil videre med at reinvestere kuponer og afdrag. Den 23. juni meddelte det Internationale Energi-Agentur (IEA), at man vil trække på de strategiske reserver - i første omgang med 2 mio. tønder om dagen i de næste 30 dage, hvorefter man vil revaluere behovet. Det forøgede udbud kompenserer stort set for den mistede produktion i Libyen. Beslutningen kom kun to uger efter et kaotisk møde i OPEC, som viste en uhørt grad af uenighed. Den amerikanske gæld vil ramme loftet på mia. USD den 2. august med mindre, Kongressen inden da forhøjer loftet. Sker det ikke, vil USA miste sin AAA-kreditværdighed. Derfor advarede Federal Reserve s Ben Bernanke, i en tale den 14. juni, Kongressen om de katastrofale følgevirkninger som manglende handling kan give anledning til. Men forhandlingerne om en forhøjelse af gældsloftet er taget som gidsel i forhandlingerne om de langsigtede budgetter. Derfor giver dette også anledning til en del usikkerhed på mere end på én front. Forventninger til andet halvår 2011 Den økonomiske udvikling i første halvår af 2011 har generelt været i tråd med de forventninger, som blev afspejlet i årsrapporten for Her gav vi udtryk for, at de fortsatte statsgældsproblemer i flere europæiske lande, den amerikanske økonomi, omvæltningerne i den arabiske verden og naturkatastrofen i Japan, ville få en væsentlig betydning for udviklingen i Vores forventninger til aktierne og obligationsrenter er uændrede i forhold til det, vi gav udtryk for ved indgangen til Dog er usikkerheden omkring prognosen for aktiemarkedet forøget betydelig. Der synes dog større sandsynlighed for lavere stigning end ventet end for en positiv overraskelse. Dengang estimerede vi, at det amerikanske aktieindeks S&P 500 ultimo året vil være Risikopræmierne har været kraftigt stigende i andet kvartal og vores analyser peger på, at det først og fremmest er den øgede sandsynlighed for ekstreme begivenheder i markedet, som har drevet denne udvikling. Dette antyder, at aktierne vil få en betydelig positiv påvirkning, såfremt man i starten af andet halvår får genskabt tilliden til de gældsplagede lande i Eurozonen. Ekstraordinært store pengemarkedsplaceringer vil da finde vej til aktiemarkedet, frem for obligationsmarkederne, hvor tyske og amerikanske statsobligationsrenter er betydeligt lavere end det, der kan forklares ved forventningerne til en nominel vækst (eller real vækst og inflation). Desuden kræver stigninger på aktiemarkederne i andet halvår, at markedet får tillid til, at den finansielle uro ikke har igangsat en negativ økonomisk spiral, som vil sende de større vestlige økonomier i recession. Forventningerne til virksomhedernes indtjeningsvækst på S&P 500 fortsatte op i perioden, hvor dele af markedet frygtede et økonomisk double-dip. De mange politiske risici, som præger risikoappetitten ved indgangen til andet halvår, har imidlertid lagt en større dæmper på investorernes tillid end tidligere ventet. Det er vurderingen, at den nedtur, som blev indledt i specielt Asien og Nordamerika i kølvandet på det japanske jordskælv, er af midlertidig karakter, og at den globale vækst vil stige moderat i andet halvår. Begivenheder efter halvårets afslutning Der har i perioden efter halvårets afslutning været betydelig turbulens på markederne med markante aktiekursfald og faldende renter. Bestyrelse På foreningens ordinære generalforsamling den 14. april 2011 var to af bestyrelsensmedlemmerne, tidligere Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og administrerende direktør Ingelise Bogason på valg, i henhold til foreningens vedtægter. Bestyrelsen havde foreslået genvalg, og begge blev enstemmigt genvalgt som medlemmer af bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen, foruden disse, består af administrerende direktør Bjarne Ammitzbøll, direktør Ole Jørgensen og folketingsmedlem Villum Christensen.

5 Ledelsesberetning Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Uffe Ellemann-Jensen som formand og Ingelise Bogason som næstformand. På den ekstraordinære generalforsamling den 31. maj blev Lars Boné tillige valgt ind i bestyrelsen. tænkes både på den løbende udvikling i den globale vækst og på økonomiske kriser, som finanskrisen i Hertil kommer påvirkningen fra lokale konjunkturforhold i de lande, hvor der for eksempel er købt statsobligationer eller på de markeder, hvor de selskaber der investeres i, har deres væsentligste aktiviteter. Risikofaktorer Det er forbundet med en række risici at investere i en investeringsforening. Disse knytter sig især til fire områder: Investors valg af investeringsforening/afdeling Investeringsmarkederne Foreningens investeringsbeslutninger Driften af foreningen Investors valg af investeringsforening/afdeling Der kan være stor forskel på risikoprofilen i investeringsafdelinger. Foreninger og afdelinger med aktier vil således ofte have en højere risiko end foreninger og afdelinger med obligationer, ligesom foreninger og afdelinger med aktier i de såkaldte emerging markets ofte vil have en risiko, som er højere end foreninger og afdelinger med aktier i de traditionelle aktiemarkeder. Hvis investor for eksempel vælger at sammensætte en portefølje med udelukkende foreninger og afdelinger, som investerer i aktier, er der risiko for, at afkastet vil svinge i betydelig grad. Investor bør derfor også søge rådgivning med henblik på, at få sammensat investeringerne optimalt set i forhold til egen risikoprofil, alder og skattemæssige situation. Investeringsmarkederne Afkastet i en investeringsforening bliver naturligvis påvirket af alle de risici, som knytter sig til investeringsmarkederne. Disse stammer typisk fra udviklingen i de økonomiske konjunkturer, politiske risici, udsving i valutakurser, stigende renter med mere. Afkastet i en investeringsforening vil således altid være påvirket af udviklingen i de globale konjunkturer. Her Afkastet påvirkes også af den globale politiske udvikling, som kan udløse ændringer i de økonomiske forhold og give udsving på de finansielle markeder. Lokale politiske forhold og indgreb kan tillige udøve en stor påvirkning på afkastet. Både kortvarigt og på længere sigt. Visse lande og regioner er desuden ofte præget af politisk ustabilitet og uroligheder, der kan vanskeliggøre forudsigeligheden og gennemskueligheden i udviklingen. Indkøbes værdipapirer i anden valuta end danske kroner, er der altid en valutarisiko. Når denne risiko anses for væsentlig i den enkelte portefølje, kan valutarisici afdækkes inden for visse rammer. Dermed mindskes dele af den risiko, der er på indtjeningen fra værdipapirer, der handles i disse valutaer. Renteudviklingen har ikke kun betydning for indkøbte obligationer og værdisætning af aktier. Den har også betydning for forrentningen af foreningens kontantandel. Indlån placeres og forrentes i forskellige danske pengeinstitutter, der alle skal leve op til en mængde krav, som løbende kontrolleres og overvåges af det danske finanstilsyn. Foreningens investeringsbeslutninger For den enkelte investering vil der altid være en risiko for, at forventninger skuffes med deraf følgende betydelige kursfald til følge. Beslutninger om køb og salg af aktier og obligationer er baseret på egne og rådgiveres forventninger til fremtiden. Disse forventninger er bygget på en holdning til de økonomiske konjunkturer, renteudviklingen, udviklingen i enkelt lande, den enkelte virksomheds indtjening osv. Disse prognoser er naturligvis forbundet med usikkerhed, ligesom den valgte strategi kan vise sig at slå fejl.

6 Ledelsesberetning Når der købes og sælges værdipapirer, skal det ske ved levering mod kontanter. Det er den enkelte forenings depotbanks opgave at sikre, at dette sker. På enkelte af de såkaldte emerging markets kan dette princip ikke altid følges fuldstændigt. I disse situationer vil depotbanken påtage sig risikoen, og derfor er der en begrænsning for, hvor stor en del af foreningens værdi, der må handles ad gangen. Driften af foreningen Investeringsforvaltningsselskabet har en række kontrolprocedurer og forretningsgange, som er med til at reducere de risici, der knytter sig til driften. Der arbejdes hele tiden på udvikling af systemer og højnelse af kontrolniveauet, således at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Alle afkast vurderes dagligt, og er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, tages dette op med foreningens rådgiver med fokus på at få vendt udviklingen. Der anvendes desuden betydelige ressourcer på at sikre en korrekt prisfastsættelse. I de tilfælde, hvor den aktuelle børskurs ikke vurderes at afspejle dagsværdien på det pågældende instrument, anvendes en alternativ værdiansættelsesmodel. Styring og rapportering af risiko Lov om investeringsforeninger i Danmark stiller en række krav til forvaltning, som samlet sikrer en betydelig risikospredning i den enkelte forening og afdeling. Lovgivningen overvåges og kontrolleres af Finanstilsynet. Foreninger og afdelinger har der ud over en investeringspolitik, som i praksis er udmøntet ved en investeringsinstruks til investeringsforvaltningsselskabet. I BankInvest er der udviklet systemer, som indeholder overvågning og kontrol, hvilket samlet sikrer en overholdelse af investeringsinstruksen. Her ud over råder investeringsforvaltningsselskabet over en selvstændig kontrolfunktion (complianceafdeling), som overvåger, at de førnævnte systemer og forretningsgange virker og anvendes korrekt. Overskridelse af rammer rapporteres til foreningens bestyrelse og i visse tilfælde også til Finanstilsynet. begrænsning af tab ved rentestigning. I enkelte afdelinger kan der også være mulighed for at øge eksponeringen til givne aktiver ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Foreningen og investeringsforvaltningsselskabet er underlagt en lovpligtig revision. Revisionen har særlig fokus på de risici, der er forbundet med driften af investeringsforeninger. Herunder på etablering af et betrykkende kontrolmiljø og overholdelse af forretningsgangene. Revisionen fremlægger konklusionen på deres gennemgange af blandt andet IT-sikkerhed og kontrolmiljø for foreningens bestyrelse og har pligt til at skrive om væsentlige svagheder. Bestyrelsen foretager hvert år en vurdering af foreningens revision i forbindelse med indstilling til valg på foreningens ordinære generalforsamling. Usædvanlige forhold Udover omtale af udviklingen på de finansielle markeder er der ikke i regnskabsåret indtruffet usædvanlige forhold, som har påvirket indregningen og målingen. Usikkerhed ved indregning eller måling Der er ikke væsentlig usikkerhed forbundet med indregning og måling af balanceposter. Investeringsprofil og risiko Foreningen er rettet imod penge fra almene boligselskaber i Danmark, som kræver lav risiko og høj sikkerhed i investeringspolitikken. Foreningen investerer i danske realkreditobligationer samt i stats- eller statsgaranterede obligationer fra et EU/EØS land. Obligationerne i porteføljen har en gennemsnitlig kort løbetid og skal alle være udstedt i danske kroner. Der kan ikke anvendes særlige finansielle aftaler for at reducere eller øge risikoen. Afkastet kan variere over tid bl.a. som følge af udsving i valutakurser, selskabsspecifikke, politiske, markedsmæssige og generelle økonomiske forhold samt forhold som eksempelvis terrorangreb, krig eller naturkatastrofer. Kredittrisikoen, det vil sige risikoen for, at kreditkarakteren forværres hos udstederen af en obligation, Nogle afdelinger har adgang til at investere i afledte finansielle instrumenter. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med afdækning af valutarisiko eller ved

7 Ledelsesberetning eller at udstederen går konkurs, anses for den væsentligste risiko for afdelingen. Investor forventes at have en tidshorisont på 1 år eller mere og en lav risikovillighed. Afdelingen er placeret i kategori 2 på EU s risikoskala. Der udloddes udbytte en gang om året. Benchmark EFFAS Danish Government Bond Index 1til 3 år. Afkast Porteføljen gav i første halvår af 2011 et afkast på 0,36 procent. Afkastet er på linie med forventningerne ved årets begyndelse, som gik på et lavt, positivt afkast. Afkastet ligger lidt over afkastet for sammenligningsindekset (-0,32 procent), og er dermed tilfredsstillende. Det lidt højere afkast på porteføljen skyldes, at porteføljens realkreditobligationer og statsgaranterede bankobligationer gav, som forventet, et merafkast til de statsobligationer, som indgår i sammenligningsindekset. Merafkastet i forhold til sammenligningsindekset var lidt højere end forventet ved årets begyndelse. De korte obligationsrenter i Eurozonen og i Danmark var stigende frem til april, og var drevet af stærke økonomiske nøgletal, stigende inflation og renteforhøjelsen fra Den Europæiske Centralbank. Renteforhøjelsen kom tidligere end vi, ved årets begyndelse, havde forventet. Men efter renteforhøjelsen primo april, begyndte de økonomiske nøgletal at være mere blandede, råvarepriserne faldt generelt, hvilket gav forventninger om et aftagende inflationspres fremadrettet, og gældskrisen i Eurozonen blev intensiveret. Portugal fik i maj en hjælpepakke fra EU og IMF, og var dermed det tredje land fra Eurozonen, som måtte have hjælp udefra for at klare sine gældsforpligtelser. Men hovedfokus har været på Grækenland, og mod kvartalets afslutning stod det klart, at der måtte yderligere hjælp til. Gældskrisen har, som i de foregående kvartaler, betydet en stor volatilitet i rentespændene på randlandene, men endnu engang er Danmark blevet klassificeret blandt kernelandene i EU med minimale udsving i rentespændet mellem danske og tyske statsobligationer. Danske realkreditobligationer har også holdt en høj stabilitet gennem halvåret. Udstedelsen har, som i de foregående kvartaler, været domineret af rentetilpasningsobligationer, og den cirkulerende mængde af konverterbare realkreditobligationer er faldet yderligere. Den lave udstedelse af konverterbare realkreditobligationer, kombineret med en aftagende interesse for segmentet fra de investorer (særligt pensionskasser, livsforsikringsselskaber) som fremadrettet vil møde skærpede kapitalkrav på deres beholdning af realkreditobligationer, har betydet generelt lav omsætning og begrænset likviditet. Formueudvikling Formuen udgjorde tusinde kroner pr. 30. juni 2011 mod tusinde kroner ultimo I halvåret er der foretaget nettoemissioner for i alt tusinde kroner. Nettovæksten var på tusinde kroner. Begivenheder efter halvårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som påvirker vurderingen af halvårsrapporten. Forventninger til årets resultat Vores renteforventninger går på uændrede, til let stigende renter i andet halvår. På nuværende tidspunkt er der bygget forventninger ind i obligationsmarkedet, om at Den Europæiske Centralbank vil hæve renten i juli, men formentlig ikke yderligere før i første halvår Det virker som en rimelig antagelse, men der er meget stor usikkerhed knyttet til antagelsen. Blandt de større risikofaktorer kan nævnes gældskrisen i Eurozonen og udviklingen i råvarepriserne. Begge faktorer kan potentielt trække renterne både op og ned relativt til det forventede. I forhold til situationen ved årets begyndelse, er særligt de korte renter dog noget højere nu, og det gør det realistisk at forvente et lidt højere afkast i andet halvår end i første halvår. På den anden side, er en del af det merafkast som vi forventede på realkreditobligationer og statsgaranterede obligationer i 2011, blevet realiseret og der er grund til at forvente, at porteføljens afkast vil ligge tættere på afkastet på sammenligningsindekset i andet halvår. Samlet set forventer BankInvest, at porteføljen vil give et lavt, men dog positivt afkast i den resterende del af 2011.

8 Ledelsespåtegning Foreningens bestyrelse og direktionen har dags dato aflagt og godkendt halvårsrapporten for 2011 for Investeringsforeningen Almen Bolig. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Halvårsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Foreningens ledelsesberetning indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen kan påvirkes af. København, den 24. august Bestyrelse Direktion Uffe Ellemann-Jensen, formand Christina Larsen Direktør Ingelise Bogason, næstformand Bjarne Ammitzbøll Villum Christensen Ole Jørgensen Lars Boné

9 Anvendt regnskabspraksis Halvårsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger med videre og bekendtgørelser fra Finanstilsynet. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2010.

10 Halvårsregnskab Resultatopgørelse Balance Resultat opgørelse Renter Kursgevinster og -tab Administrationsomkostninger Resultat før skat Halvårets nettoresultat Aktiver 1 Likvide midler Obligationer Andre aktiver Aktiver i alt Passiver 2 Medlemmernes formue Anden gæld Passiver i alt Femårsoversigt

11 Halvårsregnskab Noter 1 Finansielle Instrumenter Børsnoterede finansielle instrumenter 99,57% 97,42% Øvrige finansielle instrumenter 0,43% 2,58% Specifikation af børsnoterede værdipapirer kan rekvireres ved at rette henvendelse til BI Management A/S. Kreditværdighed Investment grade AAA-AA 80% 77% Investment grade A-BBB 5% 4% Ingen rating 15% 19% Andre inklusiv kontanter 0% 0% Varighedsfordeling Varighed 0-2 år 74% 58% Varighed 2-5 år 21% 42% Varighed > 5 år 5% 0% 2 Medlemmernes formue Cirk. Beviser Formueværd Cirk. Beviser Formueværd Formue primo Udlodning fra sidste år vedrørende cirkulerende beviser Ændring i udbetalt udlodning p.g.a. emission/indløsning Emissioner i året Indløsninger i året Nettoemissionstillæg og netto indløsningsfradrag Overført fra resultatopgørelsen Formue ultimo Femårsoversigt Halvårets nettoresultat Medlemmernes formue Cirkulerende andele Indre værdi 99,28 102,36 102,36 98,40 100,38 Omkostninger (%) 0,26 0,28 0,36 0,27 0,27 Halvårets afkast (%) 0,36 2,75 3,75-0,29 1,06 Sharpe ratio 0,