Rapport Hvidovre Handicapråds dialogmøde om handicappolitik - fordi uvidenhed er det største handicap
Indhold 1. Baggrund for dialogmødet 3 2. Afholdelse af dialogmødet 3 3. Idéen bag dialoggrupperne 6 4. Resultater fra dialoggrupperne 6 4.1 Tilgængelighed Fysisk 7 4.2 Tilgængelighed Kommunikation 7 4.3 Tilgængelighed Psykisk 7 4.4 Uddannelse 8 4.5 Beskæftigelse arbejdsmarked 8 4.6 Beskæftigelse fritid 8 4.7 Rehabilitering 9 4.8 Bolig 9 5. Forslag fra dialoggrupperne på baggrund af temaer 10 6. Videre proces i forhold til den kommende handicappolitik 10 7. Bilag 11 Prioriteringer i dialoggrupperne 10 Udsagn fra dialoggrupperne om de enkelte temaer 12-14 Vigtige pointer 14 - fordi uvidenhed er det største handicap
INDLEVELSE OPLEVELSE 1. Baggrund Siden Handicaprådets start i maj 2006 har medlemmerne sat fokus på at få udarbejdet en handicappolitik i Hvidovre Kommune. Fra opstarten i maj og frem til udgangen af 2007 har Handicaprådet arbejdet på at indsamle viden om de eksisterende tilbud til borgere med handicap i Hvidovre. Handicaprådet er således af de enkelte forvaltningsgrene blevet orienteret om væsentlige emner, blandt andet specialundervisning for børn og voksne, bofællesskaber, socialpsykiatrien, autismeundervisning, hjælpemidler og fysisk tilgængelighed. I starten af 2008 besluttede Handicaprådet, at det foreløbige grundlag i vidensindsamlingen var på plads i forhold til opstart af proces om handicappolitik. Handicaprådet nedsatte således en arbejdsgruppe, der skulle planlægge og gennemføre et dialogmøde med fokus på borgernes ønsker til en handicappolitik. I forhold til profilering af dialogmødet indgik arbejdsgruppen et samarbejde med kommunens Kommunikationsafdeling, som bidrog med at udarbejde logo, plancher, kommunikations- og PR-plan, artikler og annoncering i forbindelse med dialogmødet. Dette medførte blandt andet, at arrangementet fik en utrolig flot omtale i de lokale medier. Handicaprådet søgte Økonomiudvalget om finansiering og fik tildelt 33.000 kr. til afvikling af dialogmødet. 2. Afholdelse af Dialogmødet Dialogmødet om handicappolitik blev afholdt torsdag den 30.10.2008 i Lille Friheden. På mødet var der indkaldt en ordstyrer og inviteret fire oplægsholdere, der hver især talte om handicappolitik ud fra forskellige perspektiver. Der var bygget en handicapsluse op i forbindelse med mødet. Slusen visualiserede i den ene side seks forskellige problematikker som handicappede møder i hverdagslivet. I den anden side var der vist seks forskellige løsningsforslag på problematikkerne. Handicapslusen fungerede godt i forhold til at få sat fokus på nogle af de udfordringer, handicappede møder i dagligdagen. Dialogmøde 3 Fremmødet på dagen var flot. Der var borgere med og uden handicap, pårørende, fagfolk, repræsentanter fra fagforvaltningerne, kommunalpolitikere og handicaprådsmedlemmer blandt de knap 140 fremmødte.
Dialogmøde 4 Handicapslusen - en introduktion Slusen visualiserede i den ene side seks forskellige problematikker som handicappede møder i hverdagslivet. I den anden side var der vist seks forskellige løsningsforslag på problematikkerne.
Program for dialogmødet Kl. 16.00 Velkomst ved Handicaprådets formand, Torben Olesen Kl. 16.10 Fire oplæg om handicappolitik 1. Kommunalt perspektiv Peter Sørensen, Socialudvalgsformand fra Glostrup, og medlem af Glostrup Handicapråd fortæller om Glostrup Kommunes Handicappolitik. 2. Internationalt perspektiv Holger Kallehauge, formand for PTU og medlem af den danske arbejdsgruppe der har medvirket i tilvejebringelsen af FN s handicapkonvention, fortæller om handicappolitik set i lyset af konventionen. 3. Nationalt perspektiv Centerleder Mogens Wiederholt fra sekretariatet for Det Centrale Handicapråd, fortæller om DCH s anbefalinger i forhold til lokale handicappolitikker. 4. Lokal-kommunalt perspektiv Milton Graff Pedersen, Borgmester i Hvidovre Kommune fortæller om sine visioner for indholdet i en handicappolitik. 17.00-17.45 Pause med mulighed for bespisning og køb af drikkevarer 17.45-18.40 Dialog ved caféborde. Ordstyrer introducerer dialogen 18.40-18.50 Pause 18.50-19.20 Afsluttende dialog, hvor indlæg fra cafébordene fremføres 19.20-19.30 Afslutning invitation OM HANDICAPPOLITIK I HVIDOVRE - alle kender handicapskiltet og respekterer det, men hvordan dagligdagen er som handicappet, ved vi ikke altid. Derfor inviterer Handicaprådet og Hvidovre Kommune til et dialogmøde, der er første skridt på vejen mod en officiel kommunal handicappolitik. På dialogmødet kan du få et indtryk af de handicappedes hverdag og være med til at præge en kommende handicappolitik. Se hele programmet på www.hvidovre.dk. Med venlig hilsen Handicaprådet og Hvidovre Kommune - fordi uvidenhed er det største handicap Aktivitetshuset Lille Friheden Lille Friheden 1 torsdag den 30. oktober kl. 16.00-19.30 Invitation til Dialogmødet på nettet, som flyers, i avisen og som plakater med gengivelse af logo og temasætningen - fordi uvidenhed er det største handicap!. Dialogmøde 5
3. Idéen bag dialoggrupperne Arbejdsgruppens tanker bag dialoggrupperne var, at de fremmødte her skulle få mulighed for at bidrage med de synspunkter og emner, de hver især havde i forhold til en kommende handicappolitik. Med dialoggrupperne ville arbejdsgruppen hermed søge at få inddraget borgerne på en aktiv og deltagende måde. Som ramme for dialogen var der fastlagt fire temaer, som Handicaprådet mener, bør indgå i en handicappolitik: Rehabilitering, Uddannelse, Tilgængelighed og Beskæftigelse. Til hver dialoggruppe var der tilknyttet en ordstyrer og en referent. Disse var ansvarlige for at skabe rum for god og konstruktiv dialog, sikre, at alle blev hørt og sikre en afrapportering i det samlede fællesforum. Dialoggrupperne skulle starte med at prioritere de fire faste temaer. Dukkede der andre temaer op, som gruppen fandt vigtigere, var der mulighed for at udskifte et af de faste temaer. Der måtte dog kun være fire temaer ved den afsluttende prioritering. Når prioriteringen var fastlagt, skulle deltagerne tale om de valgte emner, og om hvorfor de var særlig vigtige at få med i en handicappolitik. 4. Resultater fra dialoggrupperne Under mødet gik debatterne livligt i dialoggrupperne, og der kom i flere dialoggrupper nye temaer frem, ligesom der også opstod en todeling / sondring af nogle af de faste temaer. Sondringen skete ved temaerne tilgængelighed og beskæftigelse. Her sondrede flere grupper mellem fysisk tilgængelighed og kommunikativ tilgængelighed, ligesom beskæftigelse blev opdelt i arbejdsmarkedsrelateret beskæftigelse og fritidsrelateret beskæftigelse. De nye temaer, der kom frem, var Boliger og Bofællesskaber. Overordnet set kan dialoggruppernes mange input sammenfattes til syv temaer, der bør indarbejdes i en kommende handicappolitik. De syv temaer er i vilkårlig rækkefølge: 7 temaer 1. Tilgængelighed - fysisk 2. Tilgængelighed - kommunikativt 3. Uddannelse 4. Beskæftigelse - arbejdsmarkedsrelateret 5. Beskæftigelse - fritidsrelateret 6. Rehabilitering 7. Bolig/Bofællesskaber Efterfølgende gennemgang er et resume af pointer m.m. fra dialoggruppedeltagerne i forbindelse med hvert tema. Dialogmøde 6
4.1. Tilgængelighed - fysisk Den fysiske tilgængelighed er afgørende for borgere med handicap, i forhold til at de kan blive så selvhjulpne og selvstændige som muligt. Fysisk tilgængelighed er vigtigt i forhold til at kunne tage uddannelse, bo i egen bolig og varetage jobfunktion på arbejdsmarkedet. Dialogdeltagerne påpegede, at fysisk tilgængelighed handler om indretning af det offentlige rum og den offentlige trafik, den trafikmæssige sikkerhed for borgere med handicap, og indretning af egen bolig, så borgere med handicap kan klare sig selv mest muligt. Den fysiske tilgængelighed kan være med til at bryde isolationen, så borgere med handicap kan være sammen med andre mennesker og deltage i arbejds- og fritidsliv på lige vilkår med ikke-handicappede. Tilgængelighed handler også om at føle sig velkommen, eksempelvis i svømmehaller og i andre af kommunens bygninger. Tilgængelighed (fysisk) handler også om at have rette hjælpemidler til rådighed. Tilgængelighed til hjælpemidler kunne også være, at man kan låne eller leje hjælpemidler på offentlige steder, eks i svømmehallen. 4.2 Tilgængelighed - Kommunikation Den kommunikative tilgængeligheds omdrejningspunkt er den store mængde af information i det offentlige rum, herunder både det fysiske offentlige rum og det virtuelle offentlige rum (Internettet). Dialogdeltagerne påpegede under dette tema, at der er meget tekst i det offentlige rum, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt. Kommunikativ tilgængelighed handler om mere fokus på brug af billeder i det offentlige rum, eksempelvis piktogrammer og andre billeder, der understøtter/ supplerer tekstmæssig information, ligesom understøttelse af forskellige hjælpeprogrammer på Internettet kan forbedre tilgængeligheden til information for borgere med eksempelvis synshandicap. I forlængelse heraf kan kommunikativ tilgængelighed også forbedres, når der stilles egnede hjælpemidler til rådighed. Kombination af illustrationer og overskuelige tekster kan med andre ord forbedre tilgængeligheden for flere målgrupper. 4.3 Tilgængelighed Psykisk Udover fysisk og kommunikativ tilgængelighed blev der i dialoggrupperne også talt meget om den manglende psykiske tilgængelighed. Begrebet mental tilgængelighed dukkede op som definition på det kultursammenstød, der opstår, når forskellige verdener interagerer. Her tænkes eksempelvis på, når borgere med og uden handicap mødes. Ofte udgør det psykiske handicap en barriere i forhold til kommunikationen i mødet mellem borgere med og uden denne form for handicap. Der dukkede blandt deltagerne forskellige forslag op til løsning af disse situationsbestemte problemstillinger, i form af etablering af et handicapcenter, en handicapombudsmand, eller en handicapkoordinator. Dialogmøde 7
4.4 Uddannelse Uddannelse er essentielt i forhold til borgere med handicaps muligheder for at varetage job på arbejdsmarkedet. Borgere med handicap skal have mulighed for at uddanne sig, og tilbydes den nødvendige støtte til at gennemføre uddannelsesforløb, herunder nødvendige hjælpemidler med mere. Dialogdeltagerne pegede på, at der mangler større udbud i uddannelsestilbud til handicappede, herunder også uddannelsestilbud til handicappede, der allerede er i job, eksempelvis efteruddannelse. I forlængelse heraf blev det ligeledes foreslået, at voksenundervisning til handicappede også bør tilbydes om aftenen. Handicapegnet undervisning tilbydes oftest om dagen. I forhold til uddannelse påpegede dialogdeltagerne ligeledes, at der bør være flere lokale uddannelsestilbud. Der blev eksempelvis foreslået lokale uddannelsescentre eller samarbejdsaftaler med nabokommuner for herved at skabe uddannelsestilbud relativ tæt på borgernes bopæl. I forlængelse af tankerne om samarbejde på tværs af kommuner blev der også sat fokus på sociale relationer, idet uddannelse med jævnaldrene er vigtig for børn. I den forbindelse kan regionalt samarbejde være nødvendigt, idet kommunerne er for små enheder. 4.5 Beskæftigelse Beskæftigelse på arbejdsmarkedet er vigtigt for borgere med handicap. Det er vigtigt at kunne være en del af samfundets arbejdsstyrke og derved føle et ligeværd og en selvstændighed, og få opbygget et netværk. Borgere med handicap skal have mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet, og få ansættelse i et almindeligt job. Omvendt bør der også være tilbud, hvor borgere med handicap kan arbejde blandt ligesindede. Dialogdeltagerne påpegede, at der burde være en koordinator, der kan hjælpe handicappede med at fokusere på egne ressourcer og se ressourcerne i en jobmæssig sammenhæng. Fleksjob og skånejob er gode ordninger, som bør bibeholdes. 4.6 Beskæftigelse/fritid Beskæftigelse handler ikke kun om arbejde, men også om fritiden. Når man har fri skal der være mulighed for at gå til svømning eller lignende. Dialogdeltagerne påpegede, at åbningstiden på de nuværende tilbud burde udvides, så der også er tilbud om aftenen. Der ønskes også flere fritidstilbud målrettet handicappede, nogle gange er det rart kun at være blandt ligesindede. Samtidig ønskes der også større tilgængelighed for handicappede (evt. med støttepersoner) til de almindelige fritidstilbud. Dialogmøde 8
4.7 Rehabilitering Rehabilitering er vigtigt for borgere med handicap i forhold til hjælp til selvhjælp, og i forhold til styrkelse af livskvalitet. Dialogdeltagerne påpegede, at det er vigtig med en kvalitativ vurdering af handicapsager efterfulgt af hurtig opstart af rehabiliteringsforløb. Individuelle vurderinger er vigtige, i forlængelse heraf er det også vigtigt at sætte fokus på aldersaspektet i relation til rehabiliteringsforløb. Ældre træner bedst med ældre, yngre træner bedst med yngre. I flere grupper blev der også foreslået oprettelse af en Akut-koordinator/ Akut-konsulent funktion, som kan dække alle aspekter i en akut-opstået situation, herunder hjælpemidler, kontakt til sagsbehandlere, tabt arbejdsfortjeneste mm. Denne Akut-funktion bør tage hurtig og direkte kontakt til handicappede og pårørende og vejlede/hjælpe dem gennem de mange instanser og muligheder i forhold til rehabilitering, job, bolig, hjælpemidler med mere. 4.8 Bolig Det er vigtigt, at der er boliger til borgere med handicap og at disse boliger passer til den enkelte borger og dennes særlige behov i relation til handicap. Boligerne skal tilgodese den enkeltes behov bedst muligt, og støttefunktioner skal tilbydes i det omfang, det er nødvendigt. Dialogdeltagerne påpegede, at bofællesskaber fungerer godt og at de understøtter sociale relationer blandt borgere med handicap. Der ønskes flere bofællesskaber for borgere med handicap. Dialogmøde 9
5. Forslag fra dialoggrupperne Under de forskellige tema-diskussioner kom der forskellige ønsker og forslag frem. Disse var overordnet set: Akut koordinator funktion på handicapområdet Lokal ombudsmand på handicapområdet Støttecenter med udvidet åbningstid Aktivitetscenter med weekendåbent/udvidelse af Klub Hvids åbningstider Særlige tilbud, der kun er målrettet handicappede. Nogle gange er det rart kun at være blandt ligesindede Kampagne om holdningsændring hos ikke-handicappede i forhold til handicappede. Borgere uden handicap skal kende til, acceptere og respektere borgere med handicap (eks. døve kan blive drillet når de taler tegnsprog, der bliver gjort grin med deres tegnsprog). Dialog og kendskab er vigtigt. 6. Videre proces i forhold til den kommende handicappolitik Handicaprådet har nu afholdt dialogmødet om handicappolitik. Denne rapport er produkt af dialogmødet og vil således fungere som inspiration for det videre arbejde med handicappolitik i Hvidovre. Handicaprådet har på baggrund af dialogmødet med borgere i Hvidovre fået en mange relevante og gode input til elementer i en kommende handicappolitik i Hvidovre, og vil derfor fremlægge denne rapport til politisk behandling. Dialogmøde 10
7. Bilag Oversigt over dialoggruppernes prioriteringer af temaer Tema-prioriteringer: Gruppe 1: 1. Beskæftigelse herunder også fritidsbeskæftigelse 2. Uddannelse 3. Tilgængelighed, både fysisk og kommunikationsmæssigt 4. Botilbud, herunder støttefunktioner i egen bolig Gruppe 2: 1. Uddannelse / beskæftigelse (slået sammen, lige vigtige) 2. Tilgængelighed 3. Rehabilitering 4. Botilbud Gruppe 3: 1. Tilgængelighed 2. Beskæftigelse 3. Uddannelse 4. Rehabilitering Gruppe 4: 1. Tilgængelighed fysisk 2. Tilgængelighed kommunikativt, både i forhold til omverden og til adgang til kommunen 3. Uddannelse 4. Beskæftigelse Gruppe 5: 1. Tilgængelighed 2. Uddannelse 3. Bolig 4. Beskæftigelse Gruppe 6: Kunne ikke prioritere, men sammenfattede følgende hovedtemaer Kommunikation Tilgængelighed Hjælpemidler Dialogmøde 11
Udsagn fra dialoggrupperne om de enkelte temaer Faste temaer var; Tilgængelighed, uddannelse, beskæftigelse og rehabilitering. Tilgængelighed: Er afgørende for uddannelse, bolig og beskæftigelse. Trafikmæssig tilgængelighed, eksempelvis trafikfyr skal være handicapvenlige, og andre trafikmeldesystemer. Tilgængelighed i trafikken handler også om fortove og fliser, som skal være handicapvenlige. Offentlig transport skal også være handicapvenlig, eksempelvis HTkøreplaner bør være med større tekststørrelser. Handler om at bryde isolationen, så handicappede kan være sammen med andre mennesker. Handler desuden om lige mulighed for at deltage og være aktiv Ud over fokus på fysisk tilgængelighed, skal også der være blik for psykisk tilgængelighed. Individuelle løsninger er nødvendige. Tilgængelighed handler også om at føle sig velkommen, eksempelvis i svømmehaller og andre offentlige steder. Vigtigt at have tilgængelighed i egen bolig, så selvstændighed kan opretholdes mest mulig. Organisatorisk og strukturel tilgængelighed, herunder eks. tilgængelighed til kommunens service, forvaltning og sagsbehandlere Tilgængelighed (fysisk) handler også om at have rette hjælpemidler til rådighed. Tilgængelighed til hjælpemidler kunne også være, at man kan låne / leje hjælpemidler på offentlige steder, eksempelvis i svømmehallen. Tilgængelighed/kommunikation Der er meget tekst i det offentlige rum, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt. Tilgængelighed kan også handle om mere fokus på brug af billeder i det offentlige rum, eks. piktogrammer og andre billeder, der understøtter/supplerer tekstmæssig information. Nummersystemer med nummeropkald er ikke hensigtsmæssigt i forhold til døve. Der bør være et miks af flere kommunikationsformer, eksempelvis billede og skrift. Visuel kommunikation bør udbygges i det offentlige rum, ikke tekster men mere billedbrug. Tilgængelig information, også IT-mæssigt Tilgængelighed på kommunikationssiden handler også om at have rette hjælpemidler til rådighed. Dialogmøde 12 Uddannelse Handicappede skal have mulighed for at uddanne sig, og tilbydes den nødvendige støtte til at gennemføre uddannelsesforløb, herunder nødvendige hjælpemidler med mere. Der bør være flere lokale uddannelsestilbud for dem, der har svært ved at benytte offentlig transport.
Der bør også tilbydes voksenundervisning til handicappede om aftenen. Handicapegnet undervisning tilbydes oftest om dagen. Der mangler større udbud i uddannelsestilbud til handicappede, herunder også uddannelsestilbud til handicappede der allerede er i job, eksempelvis efteruddannelses med mere. Døve skal have mulighed for uddannelse på lige fod med andre. Omfatter rehabilitering. Specialiserede uddannelsestilbud. Kvalitet i uddannelsestilbud. Fokus på sociale relationer, idet uddannelse med jævnaldrende er vigtig for børn. I den forbindelse kan regionalt samarbejde være nødvendigt, idet kommunerne er for små enheder. Beskæftigelse Er vigtigt med henblik på at kunne komme ud blandt ligestillede og for at kunne holde sig i gang. Omfatter desuden aktivitetscentre og rehabilitering. Beskæftigelse er et vigtigt punkt i en handicappolitik. Det gælder både i forhold til arbejde og fritid. Handicappede skal kunne få mulighed for at få et almindeligt arbejde til normal løn. Beskæftigelse handler også om ligeværdighed, og hjælp til selvhjælp. Der bør være en koordinator, der kan hjælpe og vejlede til at finde ressourcer hos den enkelte. EU-midler fremmer fokus på beskæftigelsen hos handicappede. Der er en handleplan for beskæftigelse for handicappede, for beskæftigelse forud for alt andet, hvad med det hele menneske. Beskæftigelse er et vigtigt emne, men det er nødvendigt med træning og uddannelse først, herefter kommer beskæftigelsen. Interessant at vide, hvor mange handicappede der arbejder i Hvidovre Kommune. Det er vigtigt, at der bibeholdes fleksjob og skånejob, de handicappede skal have lov til at arbejde og til at beholde deres arbejde. Beskæftigelse/fritid Beskæftigelse handler ikke kun om arbejde men også om fritiden. Når man har fri, skal der være mulighed for at gå til svømning eller lignende. Der bør være flere fritidstilbud til handicappede. Hvis man ikke har arbejde, er det også vigtigt med tilbud og aktiviteter, så man får indhold i hverdagen. De almindelige fritidstilbud skal gøres tilgængelige for handicappede, evt. med støttepersoner tilknyttet. Klub Hvids åbningstider bør udvides, der ønskes flere tilbud med udvidet åbningstilbud. Der kunne oprettes aftenaktivitetscenter Rehabilitering Vigtigt med kvalitativ vurdering af handicapsager Hurtig opstart af rehabiliteringsforløb Akut-koordinator i disse sager ville være en stor hjælp. Akut-koordinator bør dog dække alle aspekter i en akut-opstået situation, herunder også hjælpemidler, kontakt til sagsbehandler, tabt arbejdsfortjeneste med mere. Dialogmøde 13
Individuelt sagsforløb, herunder også i forhold til hjælpemidler. Akut konsulentfunktion, som tager direkte kontakt straks til handicappede og pårørende, og vejleder og hjælper dem gennem de mange instanser og muligheder i forhold til rehabilitering, job, bolig, hjælpemidler med mere. Handicapgrupper rådgiver andre, eksempelvis erfa-grupper/støttegrupper/patientgrupper. Rehabilitering er vigtigt i forhold til beskæftigelse. Vigtigt med tilbud målrettet unge og ældre hver for sig. Bolig Vigtigt at der er boliger der passer til de handicappede. Sociale relationer som underkategori. Bofællesskaber ønskes der flere af, de giver muligheder for det enkelte menneske, og kan tilgodese behov hos den handicappede. Vigtige pointer Derudover kom der også andre ønsker og forslag frem på mødet. Disse var overordnet set: Akut koordinator funktion. Lokal ombudsmand på handicapområdet Støttecenter med udvidet åbningstid. Aktivitetscenter med weekendåbent/udvidelse af Klub Hvids åbningstider. Særlige tilbud, der kun er målrettet handicappede. Nogle gange er det rart kun at være blandt ligesindede. Kampagne om holdningsændring hos ikke-handicappede i forhold til handicappede (ikke handicappede skal kende til, acceptere og respektere handicappede). Eksempelvis døve kan blive drillet når de taler tegnsprog, der bliver gjort grin med deres tegnsprog. Vigtigt med fokus på handicappede, så de bliver synlige og dermed kendt af ikkehandicappede. Dialog er vigtig. Dialogmøde 14