GRØNT REGNSKAB DANISH CROWN 2011/2012

GRØNT REGNSKAB DANISH CROWN 2011/2012

Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse for moderselskabet Danish Crown AmbA Danish Crown s Grønne Regnskab... 3 Sammenhæng med fabrikkernes lokale del... 3 Miljøpolitik... 3 De væsentligste miljøpåvirkninger i DC... 4 Udledninger med spildevandet... 6 Klima... 7 Rengøringskemikalier... 10 Biomasser og Affald... 11 Andre miljøpåvirkninger... 12 Løbende Miljøteknologiske forbedringer... 13 Årets gang... 13 Certificeringer... 13 Affaldshåndtering... 14 Miljø med Bundlinje... 14 Sikkerhedsdokumenter... 15 Læsevejledning... 17 Noter til de grønne regnskaber... 19 Lokaldele Side Blans 19 Esbjerg 24 Fåborg 27 Herning 31 Holstebro Kreaturslagteri 35 Horsens 39 Ringsted 44 Rønne 49 Skærbæk 54 Sæby 59 Skjern 63 Tønder 67 Aalborg 71

Danish Crown s Grønne Regnskab Danish Crown er en internationalt orienteret fødevareproducent, som er ejet af danske landmænd. Danish Crown producerer 1.690.000 tons svine-, okse- og kalvekød om året og er en af verdens største svinekødeksportører 1. Danish Crown har flere datterselskaber med enheder beliggende i Danmark, heriblandt Tulip Food Company, Friland og Dat-Schaub. I dette grønne regnskab er præsenteret 13 slagterier og kødforarbejdningsfabrikker, som alle tilhører moderselskabet, og som er forpligtigede til at offentliggøre grønt regnskab én gang årligt. De 13 fabrikker udgøres af 8 svineslagterier, 3 kreaturslagterier, samt 2 fabrikker der videreforarbejder, pakker og distribuerer fødevarerne. De øvrige fabrikker er rent miljømæssigt mindre betydende, og er derfor ikke medtaget her. For Danish Crown er det grønne regnskab den årlige miljøstatus, hvor vi ser tilbage på hvad der set i forhold til miljø- gik godt i det forgangne år, og hvilke områder vi skal rette fokus mod i det kommende år. Samtidig er det grønne regnskab en fortløbende information til vores omgivelser om vores fabrikkers miljøforhold. Sammenhæng med fabrikkernes lokale del De enkelte fabrikkers grønne regnskaber skal læses i forlængelse af denne beretning.. De lokale indberetninger indeholder oplysninger om mål og resultater for 4 områder i det omfang, det er relevant. Dermed er der en sammenhæng mellem de væsentligste miljøpåvirkninger og de mål der offentliggøres i regnskabet. Fabrikkerne arbejder også med mange andre mål, der også har relation til miljøpåvirkningen. I de grønne regnskaber opridses de meste betydende. Miljøpolitik Danish Crown har vedtaget en overordnet miljøpolitik, som gælder for alle Danish Crowns virksomheder. Det gælder blandt andet, for de fabrikker der er omfattet af kravet om det grønne regnskab. Miljøpolitikken er gengivet her. Som førende fødevareproducent vedkender Danish Crown Koncernen sig sit ansvar på miljøområdet og vil arbejde for at beskytte miljø og klima i forbindelse med virksomhedens drift og fortsatte udvikling gennem en systematisk indsats og ansvarlig omgang med de anvendte ressourcer. Danish Crown's værdisæt på miljøområdet udmøntes i følgende politik: Danish Crown's miljøpolitik tager udgangspunkt i den til enhver tid gældende lovgivning. Virksomheden skal drives med fokus på mindst muligt ressourceforbrug og belastning af miljøet. Alle relevante medarbejdere skal motiveres, uddannes og inddrages aktivt i det daglige miljøarbejde. 1 Danish Crown leverer også plucks (hjerter, nyrer etc.) og fedt som råvarer, som indgår i fabrikkernes opgørelse over solgt mængde. Spiseblod og biprodukter til nyttiggørelse opgøres herudover separat.

Der anvendes og udvikles ledelsesværktøjer til optimering og dokumentation af ressourceforbrug, miljøindsats og miljøpræstationer for at sikre løbende miljøforbedringer. Systemerne vælges og optimeres udfra de enkelte forretningsenheders særskilte behov. Danish Crown vil aktivt forholde sig til vores produkters klimapåvirkning og arbejde for at minimere det bidrag, som hidrører fra koncernens aktiviteter Danish Crown vil påvirke andre led i værdikæden til at fremme klimahensyn i vores produkter Anvendelse af unødige emballager og hjælpestoffer søges reduceret i dialog med selskabets kunder, således at der under hensyntagen til virksomhedens konkurrenceforhold vælges de mindst miljøbelastende former. Danish Crown deltager via organisationssamarbejde aktivt i udviklingstiltag for reduktion af de for produktionen uundgåelige miljøbelastninger. Der skal via interesseorganisationerne arbejdes for, at fremtidig miljølovgivning harmoniseres indenfor EU, og tilrettelægges på et afbalanceret grundlag. Der skal opbygges en åben og konstruktiv dialog med offentligheden om relevante miljøforhold f. eks på områder der angår de enkelte virksomheders naboer og omgivelser Koncernens miljøpolitik skal være synlig internt og eksternt De væsentligste miljøpåvirkninger i DC I det følgende er redegjort for det, som Danish Crown opfatter som de vigtigste parametre i forhold til miljø. Der er således primært lagt vægt på de miljøparametre, som bliver præsenteret i de enkelte fabrikkers miljøredegørelse. For Danish Crown begynder miljøpåvirkningerne reelt allerede når dyrene transporteres fra landmændene til slagteriet. På slagteriet føres råvaren gennem en række processer frem til det færdige produkt, som kan være delstykker med ben eller udbenet kød. Illustrationen på modsatte side viser de vigtigste af disse processer på et svineslagteri. Grisene eller kreaturerne ankommer med lastbil til slagteriet, hvor de føres ind på sort slagtegang for at blive bedøvet, aflivet ved blodudtagning, skoldet osv. Herefter føres slagtekroppene gennem ren slagtegang, for til sidst at blive kølet, opskåret og udbenet. Til sidst bliver kødet pakket og afhentet af lastbiler og sendt til videre forædling eller til detailhandelen. Illustrationen viser også tarmrenseriet, hvor tarme og maver rengøres, så de kan anvendes i levnedsmiddelindustrien. Tarmrenserier er integreret i alle svineslagterierne, og drevet af Danish Crown s selvstændige datterselskab Dat-Schaub A/S. Tarmrenseriernes miljødata er integreret i dette grønne regnskab. På illustrationen er vist nogle små speedometre, som angiver hvor stor bidraget til lugt, støj og spildevand er i de respektive områder. I hver af de 12 fabrikkers grønne regnskab er bl.a. præsenteret data vedr. forbrug af energi, vand, og hjælpestoffer, spildevandsudledning, samt produktion af biomasse og affald. Alle disse forbrug og udledninger kan potentielt set påvirke miljøet i vandet, luften og jorden, som beskrevet i det følgende.

Oversigt over slagteprocessen på et typisk svineslagteri i Danish Crown

Alle nøgletal er angivet relativt i forhold til den producerede mængde. I lighed med andre industrivirksomheder gælder det for Danish Crown om at udnytte produktionsapparatet så godt som muligt. Det gælder at, jo højere tonnage af færdigvarer der kan produceres på den enkelte fabrik og af det enkelte slagtedyr, jo lavere bliver miljøbelastningen pr enhed. Udledninger med spildevand Vand er en væsentlig ressource og er et af de primære hjælpestoffer i forbindelse med slagtning. Dels anvendes der koldt vand til rengøring af lokaler, dels anvendes varmt vand i forbindelse med desinficering af robotter, skoldning af grise og rengøring af produktionslokaler. En del af vandet anvendes i forbindelse med køleanlæg, hvor det fordamper til omgivelserne, men primært udledes næsten hele vandmængden som spildevand. Vandforbruget er derfor en nøgleparameter for slagterierne Spildevandet fra slagteproces og rengøring indeholder næringssalte og organisk materiale. Hvis spildevandet blev udledt direkte til vandmiljøet uden videre behandling, ville det give algeopblomstring i vandløb og havvand. Direkte udledning af spildevand fra Danish Crowns virksomheder forekommer ikke. Spildevandet ledes til rensningsanlæg, hvor næringssalte, fedt og organisk materiale fjernes, og de miljømæssige konsekvenser er således minimeret. På alle slagterierne er der etableret forrensning i form af sigter, så større partikler organisk materiale frasorteres og ikke kommer til rensningsanlæggene. På nogle af slagterierne er etableret flotationsanlæg, som yderligere reducerer indholdet af fedt, olie og organisk materiale i spildevandet. Det organiske materiale i slagterispildevand er i øvrigt letomsætteligt og kan dermed bidrage til en forbedret renseproces i offentlige renseanlæg. Slagteriet i Blans har sit eget biologiske rensningsanlæg, og afleder, som den eneste af de 13 fabrikker, ikke processpildevand til det kommunale rensningsanlæg. Mængden af udledt organisk stof og næringssalte er derfor en nøgleparameter for slagterierne. De to grafer viser udviklingen over de sidste 5 år for tre nøgleparametre. Til venstre ses udviklingen i vandforbruget pr. kg produceret færdigvare og til højre ses udledningen af organisk stof (målt som COD) og næringssalte (målt som kvælstof). Graferne viser, at forbruget af vand, er på niveau med sidste år. Grafen dækker over et relativt merforbrug på slagteriet i Esbjerg, som har slagtet færre grise i løbet af foråret og som lukkede efter sommeren 2012. Dertil kommer en lille nedgang i den producerede færdigvaremængde. At det lykkes at fastholde forbruget skyldes primært to faktorer. De fleste slagterier har nedsat et såkaldt vand og energispareudvalg, som løbende identificerer energi og vandteknologiske forbedringer. Indsatsen omfatter både store og små projekter, som dels kan give en mærkbar reduktion i forbruget dels efterlader en synlig ændring. Der arbejdes med adfærdsbaserede tiltag, dels på personer og

udstyr, som at slukke for vandet når man forlader stedet, fjerne unødige vandslanger eller helt at fjerne ressourcekrævende og overflødige sterilisatorer. Derudover undersøges muligheder for investeringsmæssige tiltag, såsom installering af delmålere til overvågning af forbrug, ventilsystemer der automatisk lukker etc. Der arbejdes også med vandbesparelser i forbindelse med projektet Miljø med bundlinie som omtales senere. Erfaringerne viser, at variationen i vandforbruget, påvirker belastningen der udledes med spildevandet. I år er det også lykkedes at fastholde niveauet for udledt COD og kvælstof. Disse to parametre anses for de to vigtigste nøgletal, da de har direkte indflydelse på belastningen af de kommunale renseanlæg. Data fra de enkelte fabrikker viser en lidt større variation i udledningerne. Til eksempel blev udledningen fra Esbjerg kraftigt reduceret henover foråret, i forbindelse med det reducerede slagtetal, mens Horsens, som øgede slagtnningerne, målte en mindre stigning i både COD og kvælstof i afløbsvandet. Derudover forekommer der periodevist høje udledninger, som det aldrig lykkes at spore tilbage til kilden på trods af øget fokus og information til medarbejderne. Sekundært er det værd at bemærke, at nøgletallet beregnes udfra det årligt udførte antal akkrediterede målinger af spildevandet fra fabrikkerne, som kan variere mellem 6 og 24. En enkelt høj værdi kan påvirke beregningen betydeligt, og derfor er det vigtigt at analyserne foretages på repræsentativt spildevand. Klima Danish Crown har arbejdet med miljøforbedringer gennem mange år forbedringer, som også har betydning for klimabelastningen. Gennem målrettede benchmark programmer og udviklingsprojekter er der realiseret betydelige fremskridt, som indebærer at Danish Crown i dag har et godt udgangspunkt. Danish Crown går efter optimal udnyttelse af energi og dette har historisk set reduceret selskabets drivhusgasudledning, som beskrevet i det følgende. Elektricitets- og varmeforbrug står for den indirekte og direkte udledning af drivhusgas i Danish Crown. De sidste årtiers målrettede tiltag for at reducere elektricitets- og varmeforbruget har bl.a. resulteret i, at CO 2 -udledningen pr kg færdigvare er lav. Den sker en indirekte CO 2 -udledning via elforbruget. Det elektricitet der forbruges er sammensat af strøm fra flere forskellige producenter i både Danmark og udlandet. Den beregnede CO 2 udledning kan derfor variere betydeligt uden at Danish Crown har indflydelse på mængden. Danish Crown medregner derfor ikke CO 2 udledningen fra elforbruget. Grafen viser den direkte udledning af CO 2 fra fabrikkernes egen energiproduktion, altså fra det brændsel der anvendes til opvarmning af vand og svidning af grise.

Udledningen af drivhusgas er steget markant siden sidste år, hvilket primært skyldes at fabrikkerne Blans, Horsens og Ringsted nu har haft et helt regnskabsår med anvendelse af naturgas i stedet for det CO 2 neutrale animalske fedt. Det er forventningen, at der med lukningen af Esbjerg vil ske en bedre udnyttelse af produktionsapparatet på de øvrige fabrikker og dermed reducere varmeforbruget samt udledningen af drivhusgas pr enhed. I samarbejde med fabrikkerne arbejder Danish Crowns energiansvarlige, målrettet mod at reducere energiforbruget. I forbindelse med energioptimeret udstyr samarbejdes ofte eksternt med blandt andet DTI og leverandører. Ligeledes afprøver DC ofte prototyper af udstyr fra producenter, som eksempelvis styringer og pumper. Danish Crowns energiansvarlige deltager også i projekter ved uddannelsesinstitutioner, der har energirelateret indhold, og som måske kan anvendes i virksomheden. Herved opnår vi, at nye øjne ser vores virksomhed og skaber innovation. Resultatet af projekterne bliver i et vist omfang realiseret i produktionen. Der arbejdes også strategisk på, at nedbringe elforbruget til de største enkeltforbrugere, som er proceskøling. Vi har gennem mange år sat fokus på effektiv drift af køleanlæggene. Der bliver bl.a. løbende optimeret på kondensatortryk, luftudskillere i de eksisterende køleanlæg, og den varmegenvinding der er implementeret på svineslagterierne. I andre tilfælde er gammelt erstattet med nyt, hvor energieffektivitet prioriteres højt. Proceskøling er samtidig også den primære årsag til at udledningen ikke vedbliver at falde, idet kondens er blevet et vigtigt fokusområde. Kravet til total udtørring af produktionslokaler er strammet, samtidig med at tidsrummet til rengøring og udtørring er forblevet uændret. Derfor har det været nødvendigt at udbygge kapaciteten til køling og udtørring og da antallet af slagtninger samtidigt er faldet stiger udledningen pr slagtet enhed. En stor del af energibehovet (ca. 40 %) går til at nedkøle lokaler, og det er uafhængigt af mængden af færdigvarer. Derfor fylder energiforbruget til køling relativt mere når produktionen daler. Der er igangværende energioptimeringer på udtørringsunits, hvor der forventes betydelige energibesparelser For at imødegå denne tendens, er der også arbejdet med at sænke temperaturen på det vand der anvendes til rengøring, uden det går ud over fødevaresikkerheden. Det har to fordele. Dels spares energi til opvarmning af vandet og dels spares elektricitet i forbindelse med udtørring idet mængden

af kondens falder. En tredje fordel er, at når mængden af tilført varme under rengøring falder, ja så falder også den mængde varme, der skal trækkes ud af lokalerne når rengøringen er tilendebragt. Varmt vand anvendes til sterilisering af værktøj mellem hver gris der håndteres. I mange tilfælde har det dog vist sig, at være overflødige sterilisatorer placeret rundt på de forskellige afdelinger på slagterierne. Ved at fjerne disse sterilisatorer reduceres behovet for varmt 82 O C vand, samtidig med at den afgivne varme fra sterilisatorerne heller ikke skal fjernes via køleanlægget. Der er igangværende tiltag for yderligere reducering af vandforbruget på de tilbageblivende sterilisatorer Fødevarevirksomheder skal køle produkterne og arbejdslokalerne. Store industrielle køleanlæg kan anvende forskellige kølemidler i store lukkede systemer til at danne den nødvendige køling. Mange køleanlæg verden over anvender freon som kølemiddel, som imidlertid er en stærk drivhusgas, og dermed kan have negative effekter på klimaet. Danish Crown anvender i Danmark næsten udelukkende ammoniak som kølemiddel, hvor klimapåvirkningen er begrænset. Nedenstående diagram viser, hvordan energiforbruget til opvarmning fordeler sig på forskellige energibærere. Diagrammet til højre viser, hvordan det samlede energiforbrug fordeler sig på el og varme. Det fremgår at 76 % af energibehovet dækkes af naturgas, hvilket er en stigning på 9% i forhold til sidste år, grundet substitutionen af det animalske fedt. Gassen anvendes dels i forbindelse med produktion af varmt vand dels til svideovnene. Fuel- og gasolie står kun for 3 % af det samlede forbrug og anvendes kun i mindre grad, hvor det teknisk eller økonomisk ikke er fordelagtigt at skifte brændsel. Naturgas udleder både mindre CO 2, SO 2 og NO x per energienhed, og er dermed et godt valg set i forhold til miljø. Endnu en fordel ved naturgas er, at risikoen for jordforurening som følge af lækage fra olietanke ikke længere er aktuel En oplagt måde at spare energi på er at anvende varmen flere gange og det gennemføres mange steder på slagterierne. Grafen viser, at 18 % af det samlede varmebehov, dækkes via varmegenvinding. Varmegenvindingen sker primært fra trykluftkompressorer, køleprocessen og svideovne. Den genvundne varme svarer til varmeforbruget i ca. 2.500 husstande. Elforbruget medfører en indirekte udledning af drivhusgasser, om end det som sagt er vanskeligt at kvantificere denne mængde. Det afhænger af blandt andet af produktionsland og hvilken måde elektriciteten produceres (vandkraft, kulkraft, kraftvarme, affaldsforbrænding etc.). Da elforbruget er en væsentlig omkostning for Danish Crown, arbejder de nedsatte energi- og vandspareudvalg også på dette område med adfærdsrelateret forbrug, hvor der jagtes dels små men synlige effekter,

såsom rumfølere i blandt andet omklædningsrum, dels større projekter som indførelse af automatisk styring af transportbånd, pumper, køleanlæg eller kompressorer. De store og små projekter hjælpes på vej, idet Danish Crown har mulighed for at sælge de elbesparelser der opnås via investeringerne og på den måde forbedre tilbagebetalingstiden på det enkelte projekt. Indsatsen for energibesparelser har været centreret omkring Danish Crowns interne benchmarksystem, hvor hver fabrik hvert år tildeles et unikt benchmark, den måles op imod ugentligt. Denne indsats er blevet suppleret med større, enkeltstående energioptimeringsprojekter, der har kunnet gennemføres pga. salget af energibesparelser. Der er i årets løb opnået samlede energibesparelser på knapt 17.000 MWh gennem disse projekter. Besparelserne omfatter projekter der har reduceret både el og varmeforbruget Rengøringskemikalier Spildevandet vil indeholde mindre mængder af rengøringsmidler; rengøring er en vigtig proces for at opretholde en høj hygiejnestandard på fabrikkerne. Til rengøring anvendes sure og basiske rengøringsmidler, samt desinfektionsmidler efter rengøring, hvortil hører blandt andet eddikesyre og natriumhypochlorit. Sidstnævnte er et meget effektivt desinfektionsmiddel, som anvendes i hele verden, men som desværre er mistænkt for at have uønskede miljømæssige konsekvenser. Derfor er anvendelsen af hypochlorit et fokusområde for Danish Crown. I stigende omfang er der i koncernen indført andre klorholdige produkter, der er mindre miljøskadelige end hypochloritten. I Herning og Ringsted er der sket en næsten total udfasning til fordel for blandt andet klortabs, der anvendes til desinficering af drikkevand i andre verdensdele, samt peroxytabs/desinfect O, der anvender en anden type aktivt klor, der ikke har samme potentielle risiko som hypochloritten. I Skærbæk er der indført en alternativ rengøringsplan, hvor der primært anvendes eddikesyre til desinfektion. Det skal dog nævnes, at der stadig ikke er et varigt alternativ til natriumhypoklorit. Derfor bruges stoffet stadig på alle fabrikker, dog i mindre omfang. I nedenstående graf ses, at vi de seneste år har formået at reducere klorforbruet som set fra et miljømæssigt synspunkt er en positiv udvikling. I grafen er medtaget alle klorprodukter, uanset den miljømæssige score. Grafen viser derfor, at det er muligt i et vist omfang at substituere klor til fordel for produkter der er letnedbrydelige og udgør en mindre risiko for miljøpåvirkning gennem spildevandet. For alle rengøringsmidler og desinfektionsmidler gælder, at de skal doseres i mængder, så de aktive stoffer opbruges inden udledning med spildevandet. Dette er et konstant fokusområde for dels Danish Crown dels leverandører af rengøringsservice.

Miljøafdelingen i Danish Crown arbejder systematisk på at udelukke brugen af de mest miljøbelastende rengørings- og desinfektionsmidler på fabrikkerne. Svineslagterierne følger en procedure i miljøledelsessystemet, der betyder, at der ikke indføres et nyt rengøringsmiddel uden dette først er godkendt af selskabets miljøafdeling. Alle nye rengøringsmidler miljøvurderes (ABCscores) i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2006. (Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg). Miljøvurderingen af rengøringsmidlerne gennemføres i tæt dialog med leverandørerne som afkræves data vedr. indholdsstoffernes kemiske og toksikologiske egenskaber. Dette kontrolleres jævnligt ved søgning i diverse internationale databaser. Biomasser og Affald Mest muligt af slagtedyrene anvendes til fødevarer. Alligevel kan det ikke undgås, at der for hver slagtning opstår dele, som ikke kan sælges som fødevarer. Vi skelner mellem to typer af ikkekonsumérbare dele fra slagtedyret: Biomasse og de ikke-spiselige biprodukter Disse dele forsøger vi at anvende optimalt, både af hensyn til miljøet og vores økonomi. Ikke-spiselige biprodukter er en mangfoldighed af produkter, som det ene år ikke kan anvendes, men som det næste år er en højt skattet fødevare. Eksempelvis er ører, tæer, haler og hoveder en raritet, som før gik til dyrefoder, men som nu anvendes til konsum i Asien. Derudover skæres en del af både gris og kreatur, som ikke kan anvendes til konsum, og som førhen blev destrueret af forskellige årsager. I dette regnskabsår har vi etableret en ny afdeling, der har specialiseret sig i optimering af disse biprodukter. Målet er at opgradere så meget som muligt til anvendelse som enten biomasse eller dyrefoder, og det har allerede givet positive resultater. Ofte er det ikke produktet i sig selv der er problemet, men anvendelsen begrænses i flere tilfælde af den måde biprodukterne håndteres. Ved at ændre procedurer er det muligt at opgradere en del biprodukter fra destruktion til f.eks. dyrefoder eller biomasse. Andre produkter såsom f.eks. knogler, fedtrester og sener afsættes i dag til Daka, som anvender fedtrester til biodiesel og øvrige fraktioner til dyrefoder eller energiproduktion.

Biomasse er f.eks. den gødning som var i dyrenes mave og tarme, da de ankom til slagteriet. Det kan også være det organiske stof som frasigtes eller floteres fra spildevandet. Noget af biomassen afsættes til lokale landmænd, som bruger det til gødning på jorden og dermed kan anvende mindre kunstgødning. Store mængder af Danish Crowns biomasse sendes til biogasanlæg, hvor det anvendes til energiproduktion og efterfølgende til gødning hos de lokale landmænd. På den måde udnyttes det to gange: Først til energiproduktion, dernæst som gødning til jorden. Biomasse fra fabrikkerne kan anvendes som en ressource, og belaster dermed ikke miljøet. Således bidrager svineslagteriernes biomasse til fortrængning af fossilt energi, og medvirker dermed til reduktion af den danske CO 2 -udledning. Den mængde af biogas, der i 2011/2012 kunne udvindes af Danish Crowns biomasse svarer til det årlige varmeforbrug i ca. 430 husstande, samt en elproduktion på ca. 15.000 MWh. Grafen viser, hvordan mængden af biomasse har varieret de sidste 5 år. Variationen i mængden af biomasse kan primært forklares udfra to årsager. Vandindholdet i den afleverede biomasse kan variere betragteligt. Den anden årsag ligger i, at dyrene afleveres med varierende indhold af gødning i mave og tarme. DC samarbejder med leverandørerne om at reducere indholdet så meget som muligt i de levende dyr.. Alt affald fra fabrikkerne f.eks. pap, lysstofrør, spildolie - bortskaffes fra fabrikkerne i henhold til de relevante kommuners affaldsregulativ. Dvs. at det bliver sorteret og, så vidt det er muligt, genanvendt. Andre miljøpåvirkninger Lugt er ikke farligt eller miljøbelastende, men kan genere naboerne. Dyrene lugter, når de ankommer, og flere steder i slagteprocessen (f.eks. svidning, skoldning) kan give anledning til lugt. For så vidt muligt at undgå at lugten generer naboerne, er der på de fleste slagterier etablerede høje skorstene, hvor luften udledes fra. Når luften udledes mange meter over jorden fortyndes den, og risikoen for at luften opfattes som ildelugtende reduceres. En anden lugtkilde er opbevaring af biprodukter til dyrefoder eller destruktion Fabrikkerne forsøger at begrænse opbevaringstiden ved at optimere afhentningen af biprodukterne. Flere af fabrikkerne har opført lukkede destruktionsrum hvori biprodukterne bliver opbevaret indtil de afhentes. Der er undertryk i destruktionsrummene, hvilket betyder at luften ikke slipper ud til omgivelserne ved afhentningen. I stedet ledes lugten via luften op i de dertil indrettede skorstene.

Støj udbredes - som lugt- gennem luften. Fabrikkernes mest betydningsfulde støjkilder er ventilationsanlæg, kølekondensatorer og lastbiler. Flere af fabrikkerne ligger tæt på beboelsesområder, og vi arbejder derfor løbende med at reducere støjbidraget. Dette gøres eksempelvis ved at kræve af leverandørerne at nye kondensatorer og ventilatorer støjer så lidt som muligt. Afbrænding af fossilt brændsel medfører udledning af bl.a. SO 2, NO x og CO 2. SO 2 og NO x forsurer regnvandet og kan i store mængder medvirke til en ændring i artsdiversiteten, hvor nedbøren falder. NO x kan i store mængder også bidrage til algeopblomstring. CO 2 er en drivhusgas. Fabrikkernes køleanlæg indeholder ammoniak, der ligeledes er en kvælstofforbindelse og har dermed samme effekt som NOx. Løbende Miljøteknologiske forbedringer Danish Crown arbejder målrettet med løbende teknologiske forbedringer og indsatsen kan inddeles i tre områder. I den daglige drift identificeres mange projekter, hvor små ændringer i tekniske installationer kan reducere det synlige forbrug. Det kan eksempelvis være timerstyret dosering af skyllevand i stedet for en konstant overbrusning, eller vandbesparende dyser, hvor der bruges vandtåge til nedkøling. Det kan også være rumfølere i sekundære lokaler, eller aktuatorer der stopper tomme bånd i produktionstiden. En stor del af disse projekter formuleres i forbindelse med ledelsessystemet på grund af deres kompleksitet og varighed eller fordi det kræver ændring af adfærd og dermed bliver de synliggjort. De øvrige udføres i forbindelse med daglig drift og bliver på den måde integreret i daglig drift. Et andet væsentligt redskab har i mange år været Reference Dokument for Bedst Tilgængelig Teknik i slagterbranchen fra 2003. Det dokument i daglig tale kaldet BAT-noten indeholder en lang række anbefalinger til hvordan renere teknologi kan indføres på fabrikkerne og således reducere energiforbruget, reducere vandforbruget og nedsætte belastningen med spildevandet. Dette værktøj er nu suppleret med et nyt tiltag, der har projekttitlen Miljø med Bundlinje, se nedenfor. Et tredje redskab er en såkaldt teknologivurdering, som anvendes i forbindelse med større investeringer i tilbudsfasen. Teknologivurderingen indeholder blandt andet en opstilling af el, vand og ressourcetrækket, som derved indgår i den samlede vurdering af tilbudene. Miljøpåvirkninger indgår dermed som vurderingsparameter, i forbindelse med beregning af de årlige driftsomkostninger. Årets gang Certificeringer Alle fabrikkerne i Danish Crowns svinekødsdivision er certificeret efter ISO14001 og OHSAS 18001, som er de internationale standarder på miljøledelse og arbejdsmiljøledelse.

Lukkede afdelinger I regnskabsåret blev afdelingen i Hadsund og Esbjerg lukket, som følge af reduceret tilgang af slagtesvin og en generel optimering af produktionen. Dermed er det muligt for Danish Crown at udnytte produktionskapaciteten på de resterende anlæg bedst muligt. I regnskabsåret påbegyndtes desuden nedrivningen af afdelingerne i Rødding og Nykøbing Mors og dette arbejde forventes afsluttet i løbet af regnskabsåret 2012/13. Nedrivning foregår i tæt samarbejde med lokale myndigheder og den entreprenør der har opgaven. Erfaringsmæssigt genanvendes op mod 90 % af nedrevne mængde byggematerialer. Særlige materialer såsom asbestholdige tagsten/vægge eller klinker med blyholdige glasurer håndteres særskilt under både nedtagning og slutdeponering. Affaldshåndtering Danish Crown har indgået en koncernaftale omkring bortskaffelse af affald. Aftalen indebærer, at affaldsindsamleren overtager forpligtigelserne til håndtering, transport og bortskaffelse af alt kildesorteret affald, herunder dagsrenovationslignende, deponeringsegnet og farligt affald. Undtaget fra aftalen er biomasse, som dels er reguleret af biproduktforordningen dels af slambekendtgørelsen. Med denne aftale, er det forventningen at mere affald kan flyttes længere op i affaldshierakiet. Således skal blandt andet det brændbare affald sorteres bedre, for at øge genanvendelsen blandt andet pap og plast, men også for at skabe eventuelt nye genanvendelige fraktioner. Også eksisterende genanvendelige fraktioner skal gennemgås med henblik på at øge værdien. Her tænkes specielt på forskellige fraktioner af hård og blød plast, som typisk kræver eftersortering hos modtagerne eller hvor fraktionerne er så små på den enkelte afdeling at det ikke kan betale sig at udsortere. Ved at samle ind på alle fabrikker er det forventningen at vi kan opnå en kritisk masse, hvor det er økonomisk fordelagtigt at begynde udsortering. Det skal her bemærkes, at Danish Crown i dag følger kommunernes regulativer for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Der er alene tale om at højne kvalitet og værdi af de frasorterede fraktioner. Der bruges betydelige mængder emballage i form af pap og plastic som også har betydning for den samlede affaldsmængde da en del emballage ender som affald. I dette regnskabsår er der kørt forsøg med en ny type bølgepap til papkasser. Ved at ændre på bølgepappets opbygning er det muligt at bevare styrken, samtidig med at papmængden er reduceret med ca. 5% svarende til 830 ton pap/år. Indirekte spares miljøet her for en CO 2 udledning på 735 ton årligt En del af miljøbelastningen ved at håndtere affaldet sker i forbindelse med transport. Ved at optimere på containerstørrelse og komprimering af fraktioner søger vi at reducere antallet af transporter og dermed også bidrage til en mindre reduktion i støjbidraget fra fabrikkerne. Miljø med Bundlinje Miljøafdelingen arbejder med et værktøj til synliggørelse af de miljømæssige tiltag i organisationen. Værktøjet anvendes i forbindelse med miljøarbejdet på fabrikkerne og skal på lang sigt medvirke til at minimere de miljømæssige omkostninger i koncernen. Værktøjet går i alt sin enkelthed ud på at synliggøre de økonomiske gevinster ved at reducere miljøpåvirkningerne. Udover de målsætninger, der offentliggøres i de grønne regnskaber, arbejdes

der med en lang række af projekter, der omfatter el, vand, varmebesparelser, affaldsoptimering, kemikaliebesparelser eller reduktion i spildevandsbelastning. Værktøjet benytter sig af en klart defineret metode til opsætning af projektet, kaldet SMART, der står for o Specifik beskrivelse af projektet (hvad er det vi vil) o Målbarhed, hvad er det vi vil opnå o Accept, af projektet blandt de personer der skal arbejde for målopfyldelse. o Realistisk, hvor der er taget stilling til om projektet kan gennemføres indenfor tidsrammen o Tidsbestemt. Med andre ord skal der være en fast deadline for gennemførelse Navnet på værktøjet hentyder til at projekterne skal bidrage til bundlinien, altså medføre en besparelse, omkostningsreduktion eller en mere smart måde at gøre tingene, så tidsforbruget reduceres. Værktøjets enkelthed har betydet, at det har været relativt hurtigt for organisationen at tage det i brug. Ved at tage stilling til alle SMART elementer, sikres at projektet vurderes og beskrives så klart som muligt, inden det startes op. Alle medarbejdere har derfor også mulighed for at få et overblik over projektet, på en standardiseret og overskuelig vis. Der er dermed også grundlag for at kommunikere succeser hurtigt og effektivt. Der er eller bliver arbejdet med så forskellige projekter som: o Affald. Øget udsortering af genanvendelige fraktioner fra kontorer og plasticfraktioner, erstatte papirruller ved håndvasken med lufttørrere eller kortlægge besparelser o Elbesparelser. Udskifte lyspærer til LED belysning, opdragelse af medarbejdere til at slukke for lys og lukke for rindende vand, reducere trykluftforbruget eller kortlægge besparelser i et afgrænset område i fabrikken. o Kemikalier. Udskifte fældningskemikalier med mere miljøvenlige alternativ, reducere forbrug af natriumhypochlorit o Varme. Isolering af rør, øge genvinding fra svideovne, fjerne overflødige knivsterisatorer En del af disse projekter er også beskrevet i kort form, under fabrikkernes egne redegørelser, hvor besparelsespotentialet også vil fremgå. Sikkerhedsdokumenter Danish Crown s køleanlæg indeholder ammoniak, som potentielt set kan påvirke mennesker og miljø, hvis det slipper ud i store mængder. Danish Crown har mange års erfaring i at arbejde med og vedligeholde disse anlæg, og sikkerheden har altid høj prioritet. I 2007 skete en justering af den lovgivning, som regulerer risikoen med for uheld med farlige stoffer. For Danish Crowns danske afdelinger har det betydet, at 4 fabrikker skal udarbejde et såkaldt sikkerhedsdokument og opnå myndighedernes accept af indholdet. Sikkerhedsdokumenterne indeholder detaljerede beskrivelser om hver fabriks kontrolprocedurer af ammoniakkøleanlægget, samt beskrivelse af hvordan fabrikken vil forebygge og håndtere et evt. ammoniakudslip. Alle fabrikker -undtagen Tulip Faaborg- afventer stadig myndighedernes sagsbehandling. Arbejdet med disse sikkerhedsdokumenter trækker mange interne ressourcer i selskabet, idet myndighedernes krav til dokumentation ændres under sagsbehandlingen. Senest har Miljøstyrelsen oprettet kompetencecenter i Århus. Danish Crown har løbende indgivet høringssvar og kommentarer til forskellige udkast. For flere virksomheder har myndighedernes sagsbehandling varet mere end 5½ år, uden der er afklaring på udformning af sikkerhedsdokumentet.

CSR Forkortelsen står for Corporate Social Responsibility og kan oversættes med virksomhedens socialt ansvarlige adfærd. Danish Crown koncernen, som også omfatter udenlandske selskaber, har tilsluttet sig UN Global compact og har i år udgivet en såkaldt progress report. Rapporten forholder sig til blandt andet til fødevaresikkerhed, miljø og klima, dyrevelfærd og menneskerettigheder. Rapporten er frit tilgængelig og kan læses på Danish Crowns hjemmeside: www.danishcrown.dk og skrive CSR i søgefeltet.

Læsevejledning De enkelte fabrikkers grønne regnskaber indeholder en lang række tal. Enkelte af disse kræver en nærmere forklaring for at forbedre forståelsen. I det følgende knyttes nogle generelle bemærkninger til oplysningerne i alle regnskaber. Hvor der har været behov for det er der desuden i det enkelte regnskab indføjet fodnoter. Dette grønne regnskab består af den centrale del, hvori de forhold som er fælles for alle fabrikker er beskrevet. Herefter følger fabriksdelene, hvor de enkelte fabrikkers miljøforhold er præsenteret. Dette års regnskab er det andet der følger Bekendtgørelse 210 af 03.03.2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. Kravene er fortsat delt i en data- og miljøberetningsdel. Kravene til mængden af data der skal indberettes til Miljøstyrelsen er i bekendtgørelsens 10 forskellig for certificerede og ikke-certificerede virksomheder. De virksomheder der ikke er certificeret skal blandt andet afgive oplysninger om udledning til jord, luft og vand. Virksomheden skal separat opgøre udledninger i forbindelse med uheld eller andre utilsigtede udledninger og vurdere væsentlige affaldsmængder. Virksomheder der er certificeret, skal afgive oplysninger om de stoffer, hvor udledningen overskrider tærskelmængden i nævnte bilag 2. Danish Crown koncernen har valgt, at lade alle grønne regnskaber i koncernen være udarbejdet efter samme standard. Der er på koncernniveau taget stilling til, hvilke emissioner der er væsentlige i henhold til bekendtgørelsens bilag 2 og disse fremgår af fabrikkernes datadel. Øvrige stoffer på listen i bekendtgørelsens bilag 2 er vurderet ikke at blive emitteret i forbindelse med virksomhedernes drift og de er derfor udeladt af datadelen. Det betyder samtidig at datamængden er standardiseret i forhold til tidligere år og indeholder de emissioner til vand, jord og luft samt affaldsmængder som koncernen har fundet væsentlige. Kravene til fabrikkernes beretningsdel er reduceret og det betyder, at en del information omkring den daglige drift nu er forsvundet fra fabrikkernes beretninger. Således er blandt andet oplysninger omkring medarbejderinddragelse, arbejdsmiljø, vilkårsoverholdelse og kontakter til naboer nu forsvundet. I det omfang disse oplysninger er en del af virksomhedernes journaliseringspligt i henhold til miljøgodkendelsen, vil disse oplysninger blive fremsendt separat til myndigheden. Fabrikkernes miljøberetning indeholder fremover miljømål i forhold til koncernens definerede væsentlige miljøpåvirkninger, samt kommentering af de miljødata der er offentliggjort og indmeldt til Miljøstyrelsen. Denne slankning af fabrikkernes beretningsdel betyder også, at bekendtgørelsens krav til indhold af miljøberetningen nu er samlet i koncerndelen. Det gælder for områder såsom miljøpolitik, væsentlige miljøpåvirkninger samt redegørelse for løbende miljøteknologiske forbedringer på et overordnet niveau. Intervallet for offentliggørelse er i bekendtgørelsen reduceret til én gang hvert tredje år. Danish Crown har imidlertid besluttet, at udarbejde en beretningsdel hvert år, der samtidig knytter koncernens og fabrikkernes beretning tættere sammen. Sammenligninger:

Hvis man som læser ønsker at sammenligne de opgivne forbrug og udledninger med en gennemsnitsfamilies, kan der anvendes følgende omtrentlige værdier: En gennemsnitsfamilie bruger ca. 140 m 3 vand pr år. En gennemsnitsfamilie i et hus på 140 m 2 bruger årligt 4,2 MWh el. En gennemsnitsfamilie i et hus på 140 m 2 bruger årligt 26,5 MWh olie eller naturgas. 1 person (1 PE) afleder årligt til kloak: 21,6 kg BI 5, 4,4 kg kvælstof. (tot N) og 1,5 kg fosfor. (tot P) Anvendt regnskabspraksis. I skemaet der viser virksomhedernes miljøpræstation findes en kolonne med overskriften Datakilde. Ud for hver talangivelse er angivet ét følgende tre bogstaver M, B, S. Disse bogstaver angiver om tallet er Målt, Beregnet eller Skønnet. Hjælpestoffer: Der er medtaget forbruget af forskellige hjælpekemikalier der anvendes til desinfektion, lugtbekæmpelse og spildevandsrensning. Ved opgørelsen af desinfektionsmidler har kriteriet for udvælgelsen været, at produktet skal indeholder klor. Dette gælder for specielt for Natriumhypochlorit, der er aktivstoffet i de i husholdningerne kendte klormidler. Også andre klortyper er indeholdt i opgørelsen. Opgørelsen viser kun mængden af forbrugt aktiv klor i de anvendte rengøringsmidler. Der anvendes andre desinfektionsmidler til specielle formål. Disse midler indeholder ikke klor, og er ikke opgjort særskilt. Alle anvendte desinfektionsmidler er indeholdt i den samlede mængde af rengørings- og desinfektionsmidler, der angives i regnskabet. Spildevand. Ved beregning af udledningen via spildevand sker der på de fleste afdelinger en mindre overvurdering af mængderne, idet analyserne kun foretages på processpildevand, mens spildevandsmængden der anvendes til beregningerne også omfatter mængden af sanitært spildevand (fra toiletter, baderum m.m.). Dette er dog ikke tilfældet i Esbjerg hvor mængden af processpildevand måles. Uanset om det organiske indhold måles som BOD 5, eller COD er alle udledninger angivet som COD for at lette sammenligningen og inddateringen til den nationale database Udslip til luften. Emissioner af stoffer til luften er beregnet via standard emissionsfaktorer fra Key2Green. Det samlede volumen af de røggasser der udsendes gennem skorstenene er beregnet på basis af standardtal indhentet hos det daværende dk-teknik.

Noter til de grønne regnskaber Noter: (1): Kemikalier til lugtreduktion er iltningsmidler, der forhindrer udvikling af forrådnelseslugt. (2): Sum af rengørings- og desinfektionsmidler. (3): Der opgøres kun forbrugt mængde aktiv klor i samtlige anvendte rengøringsmidler. Klorholdige midler er også indeholdt i summen af rengørings og desinfektionsmidler. (4): Anvendes til bedøvelse af svin før slagtning. (5): Ikke spiselige biprodukter er f.eks. ben, svinebørster og blod. Anvendes bl.a. til kød- og benmel. (6): Kemikalier til spildevandsrensning er jernchlorid samt polymerer. I Blans anvendes også Aluminiumchlorid. (7): COD (kemisk ilt forbrug) er et udtryk for spildevandets indhold af organisk stof, der kan nedbrydes kemisk. COD er altså ikke et stof i sig selv.

Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown, afdeling Blans, Langbro 7, Blans, 6400 Sønderborg. CVR-nummer 26 12 12 64 P-nummer 1.016.497.165 Tilsynsmyndighed Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense Ø Spildevandsmyndighed Miljøcenter Odense, Ørbækvej 100, 5220 Odense Ø Listepunkt F1a: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Slagteriets hovedproduktion Slagtning af ca. 2,4 millioner svin årligt. Til fabrikken er tilknyttet skærestuer, tarmrenseri, salteri og fedtsmelteri. Fabrikken har eget mekanisk/kemisk/biologisk spildevandsrenseanlæg. Miljøgodkendelse Miljøgodkendelsen inkl. udledningstilladelse er revurderet 02. okt. 2006 Spildevandstilladelse Antal ansatte Revurderet 02.oktober.2006. 950 personer + 50 funktionærer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår september 2011 til oktober 2012. E&S registreringsnr DIV232211. Slagteriet i Blans slagter svin, som herefter opdeles i forender, midterstykker og skinker. Fabrikken har desuden egne skærestuer hvor en del af råvarerne udbenes, saltes og pakkes i eget detailpakkeri. Resten eksporteres som delstykker. Slagteriet har eget biologisk renseanlæg, hvor alt procesvand renses inden udledning til Alssund. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO 14001. Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning Vand og spildevand Årets resultat Det blev målsat, at fabrikken ville følge indførelsen af en sterilisatormodel, som opvarmes efter behov. En temperaturføler sørger for en konstant temperatur. Det skal ses i forhold til den gamle model, som gennemstrømmes konstant med 82 graders varmt vand. Testprogrammet skulle demonstrere den nye sterilisators driftsikkerhed. Målet er nået, men den nye sterilisator medfører betydelige omkostninger til vedligehold, hvilket gør den mindre attraktiv. I forlængelse af dette projekt, blev der fundet og fjernet i alt 14 overflødige sterilisatorer i den øvrige produktion, hvilket har reduceret varmtvandsforbruget med 39 MWh/år svarende til 420 m 3 vand pr år. Der er fastlagt følgende miljømål for 2012/13:

Det er målsat, at der skal arbejdes videre med besparelser på vand til sterilisering. Derfor indsættes nu en mekanisk begrænsning på hvor meget vand der tilledes den enkelte sterilisator. Dermed kan der stadig opnås en vandbesparelse på 500 liter 82 graders varmt vand pr dag, svarende til ca. 110 m 3 /år. Der skal desuden køres forsøg med at bruge genbrugsvand ved hårstøderen og dermed opnå en vandbesparelse på 750 liter pr dag, svarende til ca. 165 m 3 /år Energi og klima Årets resultat Det målsatte forsøg med at udskifte nuværende gadebelysning til LED pærer kunne ikke realiseres da tilbagebetalingstiden var for lang. Selvom det ikke målsættes arbejdes der videre med alternativer til løsningen. Det målsatte forsøg med at indføre elsparemotorer på skrabelinjen i sort slagtegang viste at besparelsespotentialet var for lille i forhold til investeringen. Den målsatte udvidelse af varmegenvindingsanlægget i forbindelse med svideovnene er i gang, men ikke afsluttet i forbindelse med regnskabsårets afslutning. Det forventes at blive realiseret i det kommende regnskabsår. Potentialet er stadig omkring 16 MWh varme pr dag. Miljømål for 2012/13: Det er besluttet at montere en separat elmåler på trykluftkompressorerne så tomgangsforbruget kan måles. Dermed bliver det muligt, dels at regulere kompressordriften, så tomgangsforbruget reduceres. Samtidig gøres en indsats for at finde og lukke huller i trykluftsystemet. Det giver en forventning om en ugentlig elbesparelse på 10 MWh. Kemi Årets resultat Det var målsat, at renseanlæggets brug af fældningskemikalier skulle reduceres. Ved at erstatte en sur aluminiumforbindelse med den mere miljøvenlige PAX215, som indeholder en del mindre aluminium, var det muligt at mindske mængden af det kemiske slam og reducere forbruget af aluminium med 50 %. Det mål er nået. Miljømål for 2012/13: Det er målsat, at mængden af spraydåser skal reduceres på værkstedet. Der er tendens til at der står mange halvbrugte flasker, hvilket uvægerligt giver en del spild. Ved at reducere antallet af sprayflasker i brug til kun en af hver slags, forventes en reduktion på 22 dåser pr år. Affald Årets resultat Det lykkedes ikke at få opstartet en tilfredsstillende ordning med at indsamle papir på kontorerne i administrationen og på mesterkontorerne rundt om i fabrikken. Selvom målet ikke er nået, arbejdes der videre med projektet i det næste regnskabsår Miljømål for 2012/13: Det er målsat at der skal udsorteres ekstra 8.900 kg slagteaffald som minkfoder i stedet for affald til destruktion hos DAKA.

Blans 2011/12 2010/11 2009/10 2008/09 2007/08 Enhed. Datakilde. Råvarer Svin 2.821.057 2.821.775 2.607.345 2.404.956 1.913.052 Stk. M Energi. Hjælpestoffer. Færdigvarer. Affald. Kød fra andre afdelinger. 20.165 21.843 11.150 6.488 156 Ton. M El. 31.120 29.765 30.525 29.352 21.291 MWh M Animalsk fedt til fyring. 0 2.243 2.733 2.406 1.916 Ton. M Naturgas 40.958 15.665 13.928 9.222 8.081 MWh M Gasolie. 0 790 847 2.825 3.224 MWh M Genvunden energi. 15.538 13.730 14.967 11.259 10.802 MWh. M Vand. 715.005 706.598 693.947 665.360 614.144 m 3 M Kemikalier til spildevandsrensning.(6) 0 579,29 579,29 647 338 ton. M Rengøringsmidler. (2) 194,4 194 184 134 97 Ton. M Klorforbrug. (3) 4,2 4,0 4,1 3,3 2,9 Ton. M Ammoniak. 4.500 6.260 6.260 15.200 15.000 Kg. M Tøris. 498 544 613 398 151 Ton. M Flydende kuldioxid. (4) 1.051 926 680 621 497 Ton. M Svinekød. 264.736 265.305 228.619 214.814 162.104 Ton. B Spiseblod. 7.302 6.627 6.528 5.699 3.541 Ton. M Ikke spiselige biprodukter. (5) 30.681 30.222 30.613 20.757 23.883 Ton. M Biomasse 26.347 19.000 20.429 14.785 13.243 m 3 M Genanvendeligt affald 249 143 78 126 1.105 Ton. S Affald til forbrænding 322 300 416 118 399 Ton. M Affald til deponi 0 0 34 119 135 Ton. M Farligt affald. Genanvendeligt farligt affald 6 4 7 4,3 9 Ton M Øvrigt farligt affald 0 0 1 0 0 Liter. M Emission fra CO 2 8.297 3.388 3.050 2.631 2.507 Ton. B energiproduktion SO 2 45,0 81,0 83,0 200 300 Kg. B Nox 6 17 20 18 14 Ton. B Udledning med spilde- COD 2,8 12,7 13,6 13,4 19,3 Ton. M vand til Alssund. Total kvælstof. 1,3 1,4 1,5 1,7 3,8 Ton. M Total fosfor. 0,1 0,1 0,1 0,07 0,14 Ton M Spildevand. 619.589 626.077 599.968 587.924 560.036 m 3. M

Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab Energi og emissioner Forbruget af naturgas er steget markant, hvilket kan forklares ved skiftet fra animalske fedt. Der er ikke forbruget gasolie i løbet af året. Vi har ved et tilsyn med miljøstyrelsen berettet om et tyveri af 3 tanke, og 65 ton gasolie der stod tilbage i en gasolietank som blev nedskåret og fjernet.. Af de 65 ton der blev hentet ud af tanken, har vi kendskab til at der står ca. 10 ton olieslam i en silotank i Haderslev, samt at der er leveret ca 3 ton i palletanke til en landmand. Vi er blevet orienteret om, at slammet vil stå i tanken til politiet har afgjort sagen. Vi forventer, at blive bedt om at bortskaffe det efter gældende regler. Hvor eller hvordan det øvrige olie er bortskaffet har vi ikke kendskab til. Tømning, rengøring og nedskæring af gasolietanken er sket i den tankgrav, som tanken stod i. Graven har separat olieudskiller, og dermed har der ikke været risiko for udslip i forbindelse med arbejdet. Hjælpestoffer Der er forbrugt mindre mængde ammoniak i regnskabsåret. Dette kan dog forklares ved forskydninger henover regnskabsåret. Affald Der er sket en stigning i mængden af biomasse afleveret til biogasproduktion og landbrugsjord. Det skyldes primært en variation i mavetarm indholdet i de grise der leveres, og vandindholdet i det afvandede slam. Mængden af genanvendeligt affald er steget. Det skyldes at der er afhentet relativt store mængder bølgepap og træ til genanvendelse. Træ til genanvendelse er en ny fraktion som det er lykkedes at etablere. Genanvendeligt farligt affald er steget, hvilket ikke nødvendigvis er et udtryk for en reel stigning, men at affaldet ikke afleveres i det regnskabsår det fremkommer. Den indledte politisag involverer også bortskaffelse af 2 rustfri og 1 sortjern silotank samt ca. 33 ton jern i form af pallereoler. Disse mængder fremgår ikke af tabellen nedenfor, da Danish Crown fortsat opfatter det som vores ejendom. Emissioner Skiftet fra animalsk fedt til naturgas har medført reduceret emission svovldioxid og Nox, mens mængden af CO2 helt naturligt er steget Udledning med spildevand Den udledte mængde fosfor er faldet, primært på grund af en optimeret fosforfjernelse i renseanlægget. Den udledte mængde COD er faldet, da der i årets løb har været optimale forhold for rensning af spildevand.

Navn og adresse CVR-nummer. 26-12-12-64 P-nummer. 1.016.497.289 Tilsynsmyndighed Spildevandsmyndighed. Listepunkt. Slagteriets hovedproduktion. Miljøgodkendelse Basisoplysninger Danish Crown Esbjerg, Gammelby Ringvej 1, Esbjerg. Miljøcenter Odense, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg F101:Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Slagtning af ca. 2 millioner svin årligt. Til fabrikken er knyttet skærestuer og tarmrenseri Revurdering af miljøgodkendelsen samt tilladelse til slagtning på to linje i såvel dag- som aftentimer den 17.10.07 Spildevandstilladelse. Dateret den 15.6 2004. Risikodokument Dateret 27.9.2007. Antal ansatte 550 personer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår. 1. oktober 2010 til 30. september 2011 E&S registreringsnr. DIV232539. Slagteriet i Esbjerg blev lukket den 31. august 2012. Dette regnskab er derfor det sidste for denne afdeling og præsenterer kun miljødata for den periode af regnskabsåret hvor slagteriet var i drift.

Afdeling Esbjerg. 2011/12 2010/11 2009/10 2008/09 2007/08 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svin. 970.383 1.451.469 1.948.811 2.269.994 1.976.578 Stk. M Energi. Kød fra andre afdelinger. 5.040 5.827 7.839 4035 - Ton. M El. 11.120 17.020 18.639 20.411 18.273 MWh M Naturgas. 879.299 1.322.888 1.748.259 1.892.586 1.759.454 m 3 M Fjernvarme. 3.334 5.046 5.057 4.373 3.584 MWh M Genvunden energi. 61.471 6.457 9.022 9.462 8.823 MWh. M Hjælpestoffer. Vand. 274.778 394.991 541.045 573.981 541.414 m 3 M Færdigvarer. Affald. Kemikalier til spildevandsrensning.(6) 368 367,8 421 343 245 Ton. M Kemikalier til lugtreduktion. (1) 0 0 0 45.212 62.424 kg. M Rengøringsmidler. (2) 86 114 146 150 134 Ton. M Klorforbrug. (3) 4 6,0 6,4 6,3 5,9 Ton. M Ammoniak. 800 2.000 1.560 800 720 Kg. M Tøris. 586 524 367 444 546 Ton. M Flydende kuldioxid. (4) 117 439 483 465 416 Ton. M Svinekød. 95.582 134.962 173.805 197.615 164.978 Ton. M Spiseblod 1.410 1.629 2.269 3.275 2.929 Ton. M Ikke spiselige biprodukter. (5) 8.139 15.612 20.540 21.810 25.811 Ton. B Biomasse 11.160 14.271 20.668 15.743 14.824 m 3 M Genanvendeligtt affald 118 96 90 102 212 Ton. M Affald til forbrænding 308 204 258 716 657 Ton. M Affald til deponi 10 6 4 9 9 Ton. M Farligt affald. Genanvendeligt farligt affald 3 2,7 7,9 7,6 9,9 Ton. M Emission fra energiproduktion Udledning til kloak. Øvrigt farligt affald 1 1 7 0 0 Ton. M CO 2. 1.945 2.926 3.867 4186 3.892 Ton. B SO 2 0 0,016 0,021 0 0 Ton. B NO x 1 2 3 3 3 Ton. B COD. (13) 285 358 596 820 928 Ton. M Total kvælstof. 36 36 54 74 82 Ton. M Spildevand. 243.688 349.840 510.282 509.630 502.937 m 3. M

Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown kommenterer generelt kun data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Da slagteriet er lukket, er der en generel afvigelse fra sidste års regnskab. I forbindelse med nedlukningen blev alt affald bortskaffet i henhold til gældende regler. Hjælpestoffer i form af kemikalieoplag til vandrensning, køling, rengøring etc er blevet eller vil blive bortskaffet i henhold til gældende regler. Ved regnskabsårets afslutning var en del af fabrikken stadig i drift som pakkecentral for dattervirksomheden DAT-Schaub. De behandlede tonnager ligger under grænsen for miljøgodkendelse og aktiviteterne forventes kun at påvirke omgivelserne minimalt. I løbet af regnskabsåret 2012/13 vil inventar og brugbare komponenter blive enten solgt eller fordelt på andre afdelinger.

Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Faaborg. Havnegade 5, 5600 Faaborg CVR-nummer. 26121264 P-nummer. 1.016.458.771 Tilsynsmyndighed Faaborg-Midtfyn Kommune, Nørregade 4, 5600 Faaborg. Spildevandsmyndighed. Faaborg-Midtfyn Kommune, Nørregade 4, 5600 Faaborg. Listepunkt. F102: Virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. Virksomhedens Udbening af delstykker samt saltning og røgning af svinekød, i alt hovedproduktion. ca. 70.000 ton årligt. Delstykker og udbenede varer modtages fra Miljøgodkendelse svineslagterierne. Virksomheden har en miljøgodkendelse, dateret 14.11.2005, der dækker den aktuelle produktion. Spildevandstilladelse. Virksomheden har en spildevandstilladelse, dateret 18.11.2011, der dækker den aktuelle produktion. Antal ansatte 450 personer pr. 30. september 2012. Regnskabsår. 1. oktober 2012 til 30. september 2013. E&S registreringsnr. DIV 322772 På fabrikken i Faaborg forarbejdes råvarer fra slagterierne. Det er primært skinker, kamme og midterstykker der udbenes, saltes og eventuelt røges. Afdelingen producerer til eksport. De store forventninger til det nye produkt, der sidste år blev introduceret på det engelske marked, holder stik. Renovering af den udvendige del af saltanlægget - opbevaring af salt og rørføring - blev gennemført i det nu afsluttede regnskabsår. Det seneste års omlægning og forøgelse af produktionen har medført, at den gamle slagtegang og stald i indeværende regnskabsår færdigrenoveres og tages i brug til pakkeri og kølerum. Desuden inddrages en mindre del af den indre gårdsplads til kølerum. Spildevandstilladelsen er blevet revideret i november 2011. Kilder til ekstern støj baseret på støjkortlægningen, der blev gennemført sidste år, er dæmpet. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO 14001. Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning Vand og spildevand Årets resultater Da virksomheden deler kloak med Tulip, blev det målsat at kortlægge og vurdere sammenhængen mellem tilført vand og spildevand. Denne kortlægning blev kortlagt for regnskabsåret 2009-10 og viste ingen uoverensstemmelser. Målet er nået. Miljømål for 2012/13: I løbet af 2012 installeres en ny stativvasker, hvor det udfra beregninger er målsat, at der kan opnås en besparelse på vandforbruget til rengøring af stativerne på ca. 8.000 m 3. Besparelsen vil

blive kontrolmål i regnskabsåret. Energi og klima Årets resultat Det var målsat at varmerørene skulle efterisoleres for at nedbringe varmespild til omgivelserne. Beregnet samlet energibesparelse ved dette vil være på ca. 150.000 kwh/år, svarende til ca 3% af det samlede varmeforbrug. Rørene blev isoleret som målsat og besparelsen hentes hjem i de kommende år. Målet er nået. Miljømål for 2012/13: I løbet af 2012 installeres en ny stativvasker, hvor det udfra beregninger er målsat, at der kan opnås en besparelse på naturgasforbruget på ca. 490.000 kwh. Besparelsen vil blive kontrolmålt i regnskabsåret. Kemi Årets resultat Det var målsat, at forbruget af kemi til rengøring skulle styres bedre. Det er lykkedes at fortsætte tendensen med faldende forbrug af klor. Tilgengæld er det generelle forbrug af rengøringsmidler er steget en smule som følge af nyt udstyr og en del lørdagsproduktion. Målet vurderes dog at være nået. Miljømål for 2012/13: Kemiforbruget i forbindelse med indførelse af stativvasker, forventes at falde. Det er dog ikke muligt at konkretisere besparelsen før testkørslerne er færdige. Affald Årets resultat Det var målsat, at skifte affaldstransportør og i den forbindelse få undersøgt muligheden for at flytte en del af det affald der sendes til forbrænding (plast) over i en fraktion til genanvendelse. I november 2012 skiftede fabrikken til en ny affaldsindsamler, som videre med mulighed for at flytte ren laminatplast til genanvendelse. Målet vurderes at blive nået i det kommende regnskabsår. Miljømål for 2012/13: Det er målsat at arbejde for at få lavet en fælles aftale med TFC, Faaborg om afhentning af affald for at mindske transport til og fra fabrikkerne og for at opnå andre besparelser ved fælles affaldshåndtering.

Fåborg 2011/12 2010/11 2009/10 2008/09 2007/2008 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svinekød. 72.024 70.207 66.772 60.748 60.563 Ton. M Energi. Hjælpestoffer. El. 3.888 3.416 3.359 3.361 3.166 MWh M Naturgas. 4.279 3.936 4.032 4.049 3.473 MWh M Vand. 84.040 76.633 70.766 69.092 62.102 m 3 M Ammoniak. 228 0 0 0 0 kg. M Tøris 109 82 85 58 59 Ton. M Salt 3.108 3.108 3.096 2.739 2.610 Ton. M Træsmuld 32 25 17 17 12 Ton. M Rengørings-midler. (2) 75 63 72 57 53 Ton. M Klorforbrug. (3) 1 1,1 1,5 1,6 1,7 Ton. M Færdigvarer. Udbenede og forædlede varer. 79.165 76.808 70.667 63.286 63.012 Ton. B Affald. Farligt affald. Emission fra Energiproduktion Udledning til kloak. Ikke spiselige biprodukter. (5) 3.107 3.246 2.894 3.398 2.797 Ton. B Genanvendeligt affald 32,6 45,27 46,64 46,3 52,0 Ton. S Affald til forbrænding 156,4 181 96 82,0 3,0 Ton. S Affald til deponi 3,1 13 7,73 2,4 3,0 Ton. S Genanvendeligt farligt affald 1,2 1,3 1,1 2,1 0,9 Ton. S Øvrigt farligt affald 0,1 0,4 0,2 0,0 0,0 Ton. S CO 2. 868 799 818 821 705 Ton. B SO 2 5,0 0,005 0,005 0 0 Ton. B NO x 0,7 0,6 0,6 0,6 0,5 Ton. B COD 166 201 257 217 181,9 Ton. S Kvælstof. 10 10 12 11 9 Ton. S Fosfor. 3 3 4 3,4 2,4 Ton. S Spildevand. 69.350 63.228 58.381 61.492 55.248 m 3. M

Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab Hjælpestoffer Forbruget af tøris er steget hvilket skyldes ændrede kundekrav. Samtidig producerer fabrikken flere røgvarer, hvorfor forbruget af træflis er steget. Der har igen i år været fokus på håndtering og forbrug af klor og vedligeholdelse af vaskeanlæg i årets løb, hvilket har medført at forbruget af klor er faldet yderligere. Faldet sker på trods, af at der er kommet nyt produktionsudstyr til, og at der har været en del lørdagsproduktion i det forgangne regnskabsår. Mere udstyr og en del lørdagsproduktion er årsagen til at forbruget af rengøringsmidler generelt er steget. Affald Den reducerede mængde afleveret affald skyldes, at regnskabsprincipperne er ændret i fordelingen af affald mellem Danish Crown Faaborg og TFC Faaborg. Udledning til kloak Faldet i udledning af COD til kloak skyldes fortsat fokus på procesoptimering i årets løb. Vilkår i spildevandstilladelse I spildevandstilladelse dateret 28. juli 2011 blev vandmængde m3/døgn øget fra 450 m3/døgn til 550 m3/døgn. Der er to overskridelser af vandmængde pr. døgn (flow m3) på hhv. 2 og 8 m3 (16 målinger) i spildevandstilladelsen og en overskridelse på ph absolut nedre grænse på ph 6,00 målt ph 5,90 (16 målinger).

Navn og adresse CVR-nummer. 26-12-12-64 P-nummer. 1.016.459.085 Basisoplysninger Danish Crown Herning, Danmarksgade 22, Herning. Godkendelsesmyndighed Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Spildevandsmyndighed. Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning Listepunkt. F101: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Slagteriets hovedproduktion. Slagtning af ca. 1,6 millioner svin. Til fabrikken er knyttet skærestuer, laboratorium, detailpakkeri og tarmrenseri. Desuden findes hovedkontoret for Danish Crowns Oksekødsdivision på samme adresse som afdeling Herning. Miljøgodkendelse Samlet revideret miljøgodkendelse dateret 2. juli 2005. Spildevandstilladelse. Tilslutningstilladelse dateret d. 21. september 2006. Antal ansatte 893 personer (inkl. detail, laboratorium og Dat Schaub) + det statsansatte veterinærpersonale, rengøringsselskab, hovedkontor for oksekødsdivisionen. Regnskabsår. 1. oktober 2011 til 30. september 2012. E&S registreringsnr. DIV232538. På slagteriet i Herning slagtes svin, som herefter opdeles i forender, midterstykker og skinker. Fabrikken har desuden egne skærestuer hvor en del af råvarerne udbenes. Fabrikken har et detailpakkeri, som primært forarbejder og producerer fars til detailbutikker. Afdelingen har det eneste BSE laboratorium i koncernen, hvor der analyseres prøver udtaget fra kreaturer til bestemmelse for kogalskab. Laboratoriet analyserer også prøver fra andre afdelinger i Danish Crown. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO 14001. Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning. Vand og spildevand Årets resultat. Der var fastlagt et mål om at fastholde et vandforbrug på 170 liter pr svin. Dette mål er nået ved hjælp af et konstant fokus på vandforbrug, samt flere små projekter, på trods af stigende veterinære krav. Miljømål for 2012/13: Fabrikken imødeser stigende veterinære krav og det er besluttet at udvide produktionsafsnit, som vil føre til et øget vandforbrug. Vi vil derfor arbejde på at disse stigninger tilsvarende spares på vandforbruget andre steder. Udover det daglige arbejde fra miljøgrupperne, der har fokus på adfærd, vil teknisk afdeling også lave vandbesparende projekter, hvor det er muligt. Målet er derfor at fastholde et vandforbrug på 170 liter/svin

Energi og klima Årets resultat Årets mål var at fastholde et energiforbrug på 9,3 kwh pr slagtet enhed. Dette mål er nået, på trods af en nedgang i slagtesvin over sommeren. Et konstant fokus fra arbejdsmiljø og miljøgrupperne, der udover konkrete energibesparende ideer, har haft succes med adfærds ændrende tiltag. Det omhandler blandt andet slukket lys og båndanlæg. Teknisk afdeling har gennem flere projekter sparet en del energi. Her kan blandt andet nævnes palleteringsafdelingen hvor sugere nu kan slukkes enkeltvis, når den ikke bruges. Miljømål for 2012/13: Vi vil fastholde et energiforbrug på 9,3 kwh pr. gris. Vi forventer at påbegynde tøris produktion, hvilket vil kræve en del energi. Vi har netop udvidet detail afdelingen med en produktionsenhed, hvorfor der vil være behov for mere køling. Disse tiltag vil kræve et øget energiforbrug, og derfor vil fastholdelse af forbruget, kræve et konstant fokus på energiforbruget. Dette skal ske via arbejdsmiljø og miljøgrupperne, samt en løbende optimering af vores eksisterende anlæg. Kemi Årets resultat Udfasning af bejsepasta, til fordel for brug af TIG-brush, er gennem året blevet implementeret i teknisk afdeling. Processen har resulteret i at der kun bruges TIG-brush, og der er derfor ikke indkøbt giftigt bejsepasta. TIG brush er en metode til at forsegle svejsninger uden brug af farlige kemikalier. Målet er nået. Miljømål for 2012/13: Vi igangsætter et projekt med at undersøge om blødgøring af vores rengøringsvand kan reducere kemiforbruget. Potentialet er et reduceret kemiforbrug til rengøring med 60% set i forhold til sidste regnskabsår, svarende til ca. 25 ton rengøringskemi. Affald Årets resultat Alle affaldsstrømme er kortlagt, og vi har nu god mulighed for at følge vores affaldsmængder og sorteringer. Målet er nået. Miljømål for 2012/13: Der er anskaffet større containere til genanvendeligt plast og vi vil i regnskabsåret arbejde med at få transporteret frasorteret plast fra produktionen, hen i containerne. Målet er at øge mængden af genanvendeligt klar og farvet plast med 200 kg og HDPE plast med 100 kg i forhold til 2011/12.

Herning inkl detailpak. 2011/12 2010/11 2009/10 2008/09 2007/2008 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svin. 1.457.330 1.431.798 1.237.154 1.229.918 1.427.553 Stk. M Kød fra andre afdelinger. 1 17 37 16 33 Ton. M Energi. El. 17.797 17.959 17.580 18.020 19.170 MWh M Hjælpestoffer. Naturgas. 692.617 657.626 650.823 642.879 732.640 m 3 M Fjernvarme. 5.195 6.162 6.638 6.753 6.325 MWh M Genvunden energi. 5.560 5.715 5.691 5.746 5.756 MWh. M Vand. 326.220 321.168 314.302 325.506 353.337 m 3 M Rengøringsmidler. (2) 142 137 126 138 182 Ton. M Klorforbrug. (3) 0,8 0,9 0,8 1,7 2,3 Ton. M Kemikalier til lugtreduktion. (1) 46.560 49.200 49.200 26.200 71.340 kg. M Ammoniak. 6.531 5.770 2.990 5.200 4.630 Kg. M Tøris. 1.938 1.755 1.309 1.311 1.135 Ton. M Flydende kuldioxid. (4) 479 497 457 453 513 Ton. M Færdigvarer. Svinekød. 127.045 124.463 105.282 105.417 118.406 Ton. B Detailpakket kød. 22.468 25.144 18825 16.762 14.395 Ton. M Spiseblod 2.604 1.248 3.150 3.092 2.779 Ton. M Ikke spiselige biprodukter. (5) 14.031 14.279 15.269 12.224 17.266 Ton. B Affald. Biomasse 6.658 6.427 4.063 11.086 6.675 Ton. M Genanvendeligt affald 194 154 116 156 204 Ton. S Affald til forbrænding 457 240 343 431 417 Ton. M Affald til deponi 0,0 0,0 8 0 3 Ton. M Farligt affald. Genanvendeligt farligt affald 3,0 2,1 3 8 8 Ton. M Emission fra energiproduktion Øvrigt farligt affald 77 95 74 52 55 Ton. M CO 2 1.532 1.455 1.440 1.422 1.620 Ton. B SO 2 8,3 7,9 7,8 8 9 Kg B NO x 1.157 1.098 1.087 1.074 1.224 Kg B Udledning til kloak. COD 1.722 1.370 1.389 1.459 1.381 Ton. M Total kvælstof. 94 84 84 78 89 Ton. M Total fosfor. 14 10 11 12 12 Ton M Spildevand. 305.047 269.699 266.083 280.287 331.412 m 3. M

Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab: Råvarer: Der er sket en stigning i antallet af slagtesvin i regnskabsåret 2011/12. Dette, samt faldet i detailpakket kød, har medvirket at der i dette regnskabsår, ikke er hentet kød fra andre afdelinger. Energi: Mange små energi projekter er været medvirkende til dette års besparelser. Den største besparelse er hentet på sænkning af temperaturen på håndvaskevandet. Færdigvarer: Vi har i dette år produceret en del mere spiseblod, i forhold til sidste år, hvor vi sendte mere blod til dyrefoder. Affald Der er indgået en aftale med Marius Pedersen, som i dag afhenter alt vores affald. Dette giver en del forskelle fra sidste års indberetninger. Dette års affaldsmængder må siges at være de korrekte mængder, og der har været fejl i det foregående års indberetning. Udledning til kloak: Udledning af COD og total fosfor er steget i forhold til sidste regnskabsår. Vi har i årets løb har haft en stigning i fedt/olie indholdet i vores spildevand, hvilket også bevirker at COD og fosfor indholdet stiger.

Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown, Kreaturslagteri Vest Vendersgade 6 7500 Holstebro. CVR-nummer. 26-12-12-64 P-nummer. 1.016.497.203 Tilsynsmyndighed Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. Spildevandsmyndighed. Holstebro Kommune, Rådhuset, 7500 Holstebro Listepunkt. F101: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Slagteriets hovedproduktion. Slagtning af ca. 80.000 kreaturer årligt. Miljøgodkendelse Revideret oktober 2009 Spildevandstilladelse. Dateret den 28/6 1985. Tilladelsen er under revision. Antal ansatte 60 personer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår. 1. oktober 2011 til 30. september 2012. E&S registreringsnr. DIV242276. På slagteriet i Holstebro slagtes kreaturer, hvoraf en meget lille andel opskæres i egen skærestue. Resten sælges om halve kroppe. Der er tilknyttet et kallunrenseri til fabrikken. Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning. Vand og spildevand Årets resultat: Det målsatte projekt med kortlægning af forbrug er gennemført, og det forventes at det skal udmønte sig i konkrete projekter og vandbesparelser. På grund af ændrede arbejdsgange og procedurer i forbindelse med certificering og godkendelse til ny kunde, er der sket en stigning i forbruget af vand. Miljømål for 2012/13: Vandforbruget skal reduceres med 2.000 m 3 ved hjælp af et SMART projekt, samt ved adfærdsbearbejdning af personalet. Projektet konkretiseres i løbet af første halvdel af året. Energi og klima Årets resultat: Det målsatte projekt med kortlægning af forbrug af el og varme er gennemført, og det forventes at det skal udmønte sig i konkrete projekter og elbesparelser. Der har været et lille fald i forbruget af el. Miljømål for 2012/13:

Forbruget af el skal reduceres ved hjælp af et SMART projekt, samt ved at inddrage personalet og derved forsøge at ændre adfærd. Projektet konkretiseres i løbet af første halvdel af året. Kemi Årets resultat: Der har været en prisbesparelse på 30 % ved at overgå fra levering af dunke til palletanke af et kemiprodukt. Miljømål for 2012/13: At overgå til levering i palletank hvor dette er muligt. Affald Årets resultat: Der har været en betydelig reduktion i omkostningerne ved at optimere sorteringen af affald pap samt ved indkøb af komprimator. Miljømål for 2012/13: Reducer mængden af affald til forbrænding med 1Ton, ved frasortering af plastdunke.

Holstebro 2011/2012 2010/11 2009/10 2008/09 2007/08 Enhed. Datakilde. Kreaturer. 85.041 86.109 81.439 79.510 83.012 Stk. M Oksekød fra andre afdelinger. 99 127 120 2.488 5.713 Ton. M El. 1.911 2.003 1.763 1.766 1.746 MWh M Naturgas. 2.257 2.098 1.936 1.757 1.794 MWh M Vand. 54.630 49.234 44.720 49.510 48.787 m 3 M Kemikalier til lugtreduktion. (1) 0 0 0 1.156 1.156 kg. M Rengøringsmidler. (2) 10,9 10 9 15 17 Ton. M Klorforbrug. (3) 0,5 0,3 0,3 0,9 0,8 Ton M Oksekød. 24.969 26.089 24.406 21.069 24.318 Ton. B Ikke spiselige biprodukter. (5) 11.841 15.215 14.562 15.617 16.861 Ton. B Affald til biogasanlæg. 7.387 5.612 4.826 4.433 5.163 Ton. M Affald til genanvendelse 3,8 6 4 0 22 Ton. M Affald til forbrænding. 28,3 58 28 27 30 Ton. M Affald til losseplads. 0,0 0 0 0 0 Ton. M Genanvendeligt farligt affald 2,1 1 2,1 0,2 0,3 Ton. M Øvrigt farligt affald 5,4 0,14 0,02 0 0 Ton M CO 2. 457 425 392 356 363 Ton. B SO 2 2,5 2,3 2,1 2,0 2 Kg. B NO x 345 321 296 269 274 Kg. B Spildevand. 46.436 41.849 38.012 42.084 41.593 m 3. M

Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab: Affald Affaldsmængderne varierer generelt henover årene. Dog har mængden af brændbart affald været reduceret i dette regnskabsår pga. en øget udsortering af pap til genanvendelse. Affald til biogasanlæg er steget betragteligt, da blod er blevet godkendt til brug i biogasanlæg. Mængderne af farligt affald varierer afhængigt af om der eksempelvis bortskaffes spildolie elle ryddes op på diverse værkstedslagre. Affaldsmængderne bortskaffes derfor ikke nødvendig i samme regnskabsår som de produceres. Stigningen i farligt affald kommer fra oprydning i kemirum samt fra bortskaffelse af spildolie. Hjælpestoffer. Stigningen ligger i forskydning af mængden på vores lager.

Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown, afdeling Horsens svineslagteri, Østbirkvej 2, 8700 Horsens CVR-nummer. 26121264 P-nummer. 1.016.497.483. Tilsynsmyndighed Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg Spildevandsmyndighed. Horsens Kommune Listepunkt. F.101: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag. Fabrikkens hovedproduktion. Slagtning af ca. 4.500.000 svin årligt. Til fabrikken er knyttet skærestuer, pakkerier, fedtsmelteri og tarmrenseri. Miljøgodkendelse Dateret 29.06.2012 Spildevandstilladelse. Dateret 21.12.2010 Antal ansatte 1.468 personer + det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår. 1. oktober 2011 til 30. september 2012 E&S registreringsnr. DIV.232 246 På slagteriet i Horsens slagtes svin, som herefter opdeles i forender, midterstykker og skinker. Fabrikken har egne skærestuer hvor en del af råvarerne udbenes og pakkes i eget detailpakkeri. Resten eksporteres som delstykker. Fabrikken har et fedtsmelteri som også modtager råvarer fra andre fabrikker. Fabrikken har desuden et laboratorium som også analyserer prøver fra andre afdelinger i Danish Crown. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO 14001. I løbet af regnskabsåret fik fabrikken godkendelse til udvidelse af slagtetallet til 130.000 pr. uge. Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning. Vand og spildevand Årets resultater Der blev iværksat i alt 11 projekter, der samlet set skulle reducere vandforbruget til 154 liter/slagtet enhed og reducere spildevandsbelastningen yderligere. Disse projekter omfattede blandt andet optimering af daglig drift, genbrug af vand samt minimering af spild. Der er i regnskabsperioden realiseret et gennemsnitligt vandforbrug på 154 liter pr. slagtet enhed og målsætningen er dermed opfyldt. Miljømål for 2012/13: Det er målsat at det gennemsnitlige vandforbrug ikke må overstige 154 liter/slagtet enhed og der er således ikke mål om yderligere reduktion i vandforbruget sammenlignet med 2011-2012. Dette skyldes, at der er planlagt nogle særlige produktionstiltag med henblik på produktkvalitet og dette vil i perioder give et øget vandforbrug. Der gennemføres en række delprojekter med henblik på, at opnå vandbesparelser på andre områder således, at det samlede vandforbrug som minimum ikke øges.

Energi og klima Årets resultat Det var målsat at det gennemsnitlige ressourceforbrug skal reduceres til 9,97 kwh varme og 7,90 kwh el pr. slagtet enhed. Dette mål skulle realiseres ved at gennemføre delprojekter, som omfatter nedlukning af kølerum i weekenden, isolering af ventiler, konvertering af kedler fra fedt til naturgas, udskifning af dampventiler på skoldekabine m.m.. Der er i regnskabsperioden realiseret et gennemsnitligt ressourceforbrug på 9,62 kwh varme og 7,74 kwh el pr. slagtet enhed. Målsætning er dermed opfyldt. Miljømål for 2012/13: Det er målsat at det gennemsnitlige ressourceforbrug skal reduceres til 9,61 kwh varme og 7,69 kwh el pr. slagtet enhed. Dette mål skal realiseres ved at gennemføre en række delprojekter. Kemi Årets resultat Det var målsat at undersøge muligheden for at substituere Desinfect 0, som er et desinfektionsmiddel der blandt andet anvendes på vaskepladsen for lastbiler der indleverer grise. Virksomheden har tidligere gennemført en kortlægning af de kemikalier der anvendes, for herefter at miljøscore dem i henhold til Miljøstyrelsens vejledning. Målet er at identificere og udfase de mest miljøskadelige produkter. Der er gennemført en kortlægning der konkluderer, at alle anvendte rengøringsmidler indeholder C-stoffer med undtagelse af Desinfect O som indeholder B-stof. Prior solvent er mistænkt for B-stoffer. Virksomheden har valgt at genindføre brugen af Peroxitabs, som tidligere kortlægning har vist indeholder C-stoffer og har dermed opfyldt målsætningen med substitution af Desinfect O og udfasning af miljøskadelige produkter. Miljømål for 2012/13: Undersøge muligheden for substitution af Prior Solvent der miljømæssigt kan være problematisk da det emulgerer olie og fedt. Da produktet indeholder organiske opløsningsmidler vil det også være positivt rent arbejdsmiljømæssigt. Affald Årets resultat Mål for affald var en øget genanvendelse af hård plast med 1 % i forhold til sidste år. Målet er nået idet der er frasorteret 2,3 %. Målet er primært nået ved optimering af antal containere og sorterede plastfraktioner. Miljømål for 2012/13: Undersøge muligheden for, at nedsætte mængden af papiraffald ved anvendelse af 2-sidet kopiering.

Horsens 2011/12 2010/11 2009/10 2008/09 2007/2008 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svin. 4.531.154 4.773.533 4.458.533 4.148.380 3.936.094 Stk. M Energi. Hjælpestoffer. Kød fra andre afdelinger. 5.057 5.457 5.674 6.286 0 Ton. M El. 37.557 39.124 38.723 39.710 38.296 MWh M Fuelolie/gasolie 58 256 217 231 105 MWh M Animalsk fedt til fyring 0 22.309 26.242 25.328 24.514 MWh M Genvunden energi 19.309 20.951 16.729 17.024 17.301 MWh. M Naturgas. 53.684 37.672 32.218 26.701 26.486 MWh. M Vand. 941.122 950.474 917.596 896.128 931.936 m 3 M Rengøringsmidler.(2) 318 357 329 404 374 Ton. M Klorholdig desinfektionsmiddel. (3) 9 10 12 13 8,5 Ton M Ammoniak. 0,5 0,0 0,0 3,2 0 Ton M Tøris. 1.042 615, 534, 365 363 Ton. M Flydende kuldioxid. (4) 737 611 668 1.002 884 Ton. M Færdigvarer. Svinekød. 393.781 417.748 389.806 367.112 349.284 Ton. B Spiseblod. 11.881 12.460 11.483 11.165 7.423 Ton. M Ikke spiselige biprodukter. (5) 40.937 46.427 41.325 31.318 32.930 Ton. B Affald. Biomasse 23.044 28.231 21.456 23.941 17.097 Ton. M Genanvendeligtt affald 401 280 234 242 209 Ton. M Affald til forbrænding 623 433 436 426 462 Ton. M Affald til deponi 0,9 20,5 0 0 0 Ton M Farligt affald. Genanvendeligt farligt affald 0,0 0,0 6 1 9 Ton. M Øvrigt farligt affald 63,3 42,5 24 40 46 Ton. M Emission fra CO 2 10.890 7.700 6.585 5.471 5.394 Ton. B energiproduktion SO 2 64 62 53 48 38 Kg B NO x 8.220 22.143 24.182 22.671 22.020 Kg B Udledning til COD. (13) 5.733 6.515 5.786 5.287 4.936 Ton. M kloak. (17) Total kvælstof. 309 325 278 281 283 Ton. M Fedt 326 265 323 266 617 Ton. M Suspenderet stof 2.202 2.014 2.104 1.773 1.532 Ton. M Spildevand. 909.992 915.574 921.589 761.709 822.183 m 3. M

Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab Energi Forbruget af fuelolie/gasolie er faldet da virksomheden er overgået til fyring med naturgas. Der anvendes heller ikke længere animalsk fedt til fyring og derfor er der en markant stigning i forbruget af naturgas. Hjælpestoffer Stigning i forbruget af tøris skyldes flere ferske afgange af produkter, med kundekrav på afgangstemperaturer, der overstiger lovgivningens krav om minimumstemperaturer på fersk kød. Forbruget af flydende kuldioxid er ligeledes steget, da virksomheden har tilpasset forbruget for at sikre en optimal gruppevis bedøvning af svinene. Affald Faldet i den bortskaffede mængde biomasse er en naturlig konsekvens af produktionsfaldet- med færre slagtninger. Stigningen i den genanvendelige del af affaldet skyldes primært, at der er frasorteret forskellige fraktioner af hård plast. Mængden af forbrændingsegnet affald er steget da der har i regnskabsåret været en stigning af mængden af hjælpematerialer, bl.a. blød plastik, som er sendt til forbrænding. Mængden af affald til deponi er faldet da der er opnået en højere grad af materialegenanvendelse idet affaldet er sendt til affaldsentreprenør, hvor det er blevet sorteret. Mængden af øvrigt farligt affald er steget. Hen over sommeren 2012 har virksomhedens laboratorie gradvist øget antallet af eksportprøver, hvilket har givet en stigende mængde klinisk risikoaffald. Emissioner Stigningen i CO2 udledningen skyldes, at fabrikken er overgået fra fedtfyring til naturgas. Animalsk fedt er principielt CO2 neutralt, og derfor kan udviklingen forklares ved overgangen til en anden energiform. Faldet i NOx udledningen skyldes, at energiproduktionen er overgået fra fedtstyring til naturgas, som giver en renere forbrænding end fedt. Udledning til kloak Stigningen i udledningen af fedt, skyldes en enkeltstående måling på spildevandet der viste en indhold der er dobbelt så højt som normalt. Da beregningen af den udledte mængde, sker ved at gange spildevandsmængden med gennemsnittet af måleresultaterne, giver denne enkelte måling et relativt stort bidrag. Der er således ikke tale om en generel stigning og det forventes at niveauet

falder til næste år. I forbindelse med udarbejdelse af regnskabet blev der konstateret fejl i beregningen af den udledte mængde spildevand i regnskabsårene 2010/11 og 2009/10. Ved at indsætte de rette spildevandsmængder har det ligeledes givet anledning til ændring af stofudledningerne. Det skal bemærkes at fejlen udelukkende optræder i de grønne regnskaber da de korrekte afledte mængder spildevand, samt stofmængder er oplyst til tilsynsmyndigheden ( Horsens Kommune).

Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Ringsted, Bragesvej 18, 4100 Ringsted CVR-nummer 26-12-12-64 P-nummer 1.016.497.149 Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ. Spildevandsmyndighed Ringsted Kommune, Rønnedevej 7, 4100 Ringsted. Listepunkt F101: Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 ton pr. dag. Slagteriets hovedproduktion Slagtning af ca. 2,6 mio. svin pr. år. Til fabrikken er knyttet skærestuer, tarmrenseri og forædling. Miljøgodkendelse Dateret den 4.12.2006. Revideret miljøgodkendelse / påbud til slagteriet Danish Crown i Ringsted. Spildevandstilladelse Dateret den 19. februar 1992. Aftalen omfatter afledning af spildevand til det kommunale renseanlæg. Tilslutningstilladelse dateret 6. november 2009. Antal ansatte 925 timelønnede (inkl DC Nordic ekskl. Dat-Schaub) samt 76 funktionærer ansat i oktober 2012 og det statsansatte veterinærpersonale. Regnskabsår 3. oktober 2011 til 30. september 2012. E&S registreringsnr. DIV: 307 060 På slagteriet i Ringsted slagtes svin, som herefter opdeles i forender, midterstykker og skinker. Fabrikken har desuden egne skærestuer hvor en del af råvarerne udbenes og pakkes i eget detailpakkeri. Resten eksporteres som delstykker. Slagteriet har mekanisk kemisk forrenseanlæg, hvor alt procesvand forrenses inden udledning til offentlig rensning. Fabrikken har indført miljøledelse og er certificeret efter ISO 14001. Denne lokale miljøberetning indeholder en redegørelse for art og mængde af udledninger til luft, jord og vand og skal læses i sammenhæng med koncernens beretning. Opfølgning på mål samt præsentation af nye Igennem en længere proces de sidste par år har vi tiltagende fået mere fokus på at sætte os SMART mål ifm. miljøarbejdet. Dette blev i indeværende år præmieret med en top-score fra DNV ifm. audit i 2012. Desuden er der nedsat miljø- og energigrupper i samtlige AM-områder som hver især har sat sig mål på hvert af områderne energi, vand, kemi og affald. Vand og spildevand Igennem fortsat fokus og resultatorienteret gruppearbejde i AM-udvalget, igennem samarbejde med ISS og vha. optimeringsprojekter i energiudvalget er målet at reducere forbruget. Der blev målsat flere delprojekter (i energi- og miljøgrupper, opfølgning på rengøring og optimeringsprojekter) med en målsat samlet reduktion i vandforbruget pr svin yderligere 5 % svarende til 10,5L pr svin eller ca. 30.000 m 3 vand pr år Der er flere af delprojekterne der er nået i mål, men desværre har problemer med salmonellamistanke og faldende slagtetal gjort at det oprindelige mål på 5% ikke blev opnået. Forbruget i 2011-12 er således 244 liter/svin

kwh/svin Miljømål for 2012/13: Der er ikke mål om yderligere reduktion af forbruget, men derimod en optimering der vil medføre en lavere belastning af spildevandet, og dermed en faldende COD/BOD. Derudover er der målsat montering af spildevandsmåling, så der kan dannes overblik over afledningsmønstrene fra slagteriet. Energi og klima opfølgning på målet fra sidste år I målene for det forgangne år var der satset på en række projekter der skulle reducere forbruget af el og naturgas samt bruge mere bæredygtig energi (genvinding) for således at reducere CO 2 -belastningen mest muligt. El besparelse på 934.000 kwh/år skulle opnås ved at gennemføre projektet med optimering af kondensatorkapaciteten samt ved fortsat reduktion af trykluftstabet. Iflg teknisk afdeling er optimeringen gennemført, men den faktiske besparelse er svær at bestemme. Naturgasbesparelse på 335.000Nm 3 /år skulle opnås gennem følgende projekter: Gennemføre projektet med elektronisk kurvebånd (52.000Nm 3 ): Gennemført Udvide varmegenvinding (146.000+103.000 Nm 3 ): Ikke gennemført Fortsat reduktion af forbruget af varmt vand (34.000 Nm 3 ): Ikke gennemført Af varmegenvindingsprojekterne er der et som overføres til næste år. Energiforbrug pr svin 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 Genvunden energi. Naturgas. Animalsk fedt. El. 10,00 5,00 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 0,00 Som det fremgår af ovenstående graf har der gennem de sidste 5 år været en tendens til faldende energiforbrug. År 2011/12 er dog en undtagelse, selvom det stadig er lavere end 2007-2009. Miljømål for 2012/13: El besparelse på 690.690kWh/år skal opnås ved at gennemføre et optimeringsprojekt på transportbånd i skærestue 1-4. Desuden er der et overforbrug på 1000 MWh/år hver sommer pga varmeindsivning. Dette vil forhåbentligt kunne reduceres med et tagprojekt, selvom målet er en kortlægning af potentialet. Naturgasbesparelse på 453.000.000Nm 3 /år skal opnås ved at gennemføre 2 projekter: Et varmegenvindingsprojekt ifm. svideovnene (309.500 Nm3/år) og et projekt med nye vandbesparende sterilisatorer på ren slagtegang (143.500 Nm3/år). Hvis de 3 konkrete besparelser opnås vil dette medføre en årlig reduktion af energiforbruget på 5.500 MWh svarende til 6% af det totale energiforbrug på fabrikken.

Kemi opfølgning på målet fra sidste år Årets 2 mål : 1. Reduktion af behovet for kemikalier til grovrensningsanlægget på 5%. Målet er ikke opnået, på trods af, at både el- og vandforbrug til rensning er reduceret markant. Da det er blevet kortlagt hvad der skal til for at reducere belastningen -og dermed kemibehovetføres målet videre. 2. Overgangen til klortabs resulterede i en reduktion i klorforbruget i rengøringen med min. 5 %. Forbruget er faldet fra 2,1 til 1,7 g/svin, altså en reduktion på 20%! Målet er nået. 2004/05 2005/06 Klorforbrug g/svin 2006/07 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 3,000 2,500 2,000 1,500 1,000 Miljømål for 2012/13: Reduktion af behovet for kemi på grovrensningsanlægget med 5% på polymerer (20.825 kg 19800 kg) Affald Det har været et mål at rykke 2 % af det faste affald mod højere nyttiggørelse. Fast affald 2011/12 2010/11 2009/10 Genanvendeligt affald 32% 38% 38 % Affald til forbrænding 66% 59% 58 % Affald til deponi 2% 3% 4 % Som det ses af fordelingen er der blevet relativt mere forbrændingsegnet affald. Dog kan man se af data at mængden af fast affald pr svin er faldet fra 215 til 187 g/svin. Det svarer til en reduktion på 13% som derfor må være undgået. Det stemmer overens med at vi er gået væk fra engangsværnemidler i mange afdelinger. Miljømål for 2012/13: Mængden af affald til forbrænding skal reduceres med 5 % fra 339 ton til 322 ton. Dette skal både gøres ved yderligere undgåelse og ved at udsortere blå plast som en ny genbrugsfraktion.

Danish Crown Ringsted 2011/12 2010/11 2009/10 2008/09 2007/2008 Enhed. Datakilde. Råvarer. Svin. 2.775.529 2.901.944 2.587.928 2.579.909 2.438.157 Stk M Energi. Forædlede produkter. 11.047 13.698 12.772 10.233 9.712 Kød fra andre afdelinger. 200 200 259 154 334 Ton M El. 37.723 38.335 36.213 39.608 41.034 MWh M Animalsk fedt. 0 500 529 529 556 Ton M Hjælpestoffer. Naturgas. 40.511 35.758 37.183 37.190 36.473 MWh M Genvunden energi. 7.882 7.451 7.514 8.314 8.418 MWh M Vand. 676.719 700.973 696.509 781.484 818.991 m3 M Rengøringsmidler. (2) 216 257 231 252 223 Ton M Klorforbrug. (3) 4,6 6,1 6 6,1 5,4 Ton M Ammoniak. 7.630 10.500 4.800 4.800 13.720 kg M Færdigvarer. Affald. Farligt affald. Kemikalier til spildevandsbeh. (6) 526 449 449 666 425 Ton M Tøris. 309 272 329 371 338 Ton M Flydende kuldioxid. (4) 1.494 1.347 1.196 1.242 1.382 Ton M Svinekød. 246.952 256.988 223.646 225.817 219.269 Ton B Spiseblod. 6.862 6.758 6.301 5.967 5.398 Ton M Ikke spiselige biprodukter. (5) 22.616 24.410 25.662 19.680 27.450 Ton B Biomasse 17.308 15.659 12.721 11.737 12.646 Ton M Genanvendeligtt affald 171 236 195 247 328 Ton M Affald til forbrænding 359 326 298 281 425 Ton M Affald til deponi 11 19 20 32 32 Ton M Genanvendeligt farligt affald 8 3 11 13 12 Ton M Øvrigt farligt affald 5 4 3 2 4 Ton M Emission fra CO 2 8.206 7.243 7.532 7.533 7.572 Ton B energiproduktion SO 2 45 39 41 40 40 kg B NO x 6 8,7 9,1 9 10 Ton B Udledning til kloak. COD 1.171 1719 1578 2.201 2.128 Ton M Total kvælstof. 112 139 123 191 178 Ton M Total fosfor. 7 12 11 14 15 Ton M Spildevand. 568.221 651.905 647.753 726.780 768.992 m 3 M

Afvigelser i forhold til sidste års grønne regnskab Danish Crown har valgt kun at kommentere data der afviger med mere end ca. 15 % fra sidste års tal, og der kommenteres kun forhold der vurderes at have direkte miljømæssig betydning. Det skyldes, at der altid vil være udsving der kan tilskrives forskelle i produktsammensætningen, klimaforhold (eksempelvis er elforbrug til køling meget afhængig af sommervejret), eller usikkerhed på målinger (eksempelvis usikkerhed på udtagning og analyse af spildevandsprøver). Med udgangspunkt i dette kriterium er der følgende afvigelser i forhold til sidste års regnskab Hjælpestoffer Sidste år indkøbte man ekstra ammoniak for at hæve til 30% og det blev forudset at indkøbet i indeværende år ville blive lavere end sidste år. Dette har også være tilfældet. Reduktionen i forbrug af rengøringsmidler og klor forklares både af overgangen til klortabs, som er koncentrerede tabletter, samt af fald i slagtninger. Affald. Der er i indeværende år sket et fald i den samlede mængde af genanvendeligt affald på 27%. Dette på trods af at det flere gange er konstateret at samtlige afdelinger er blevet bedre til at udsortere de sidste 6 mdr, hvor der har været stort fokus på dette. Det må forklares med at der i højere grad undgås affald og at der ifm med overgang til ny affaldstransportør har været en ineffektiv periode på et par måneder. Affald til deponi er også faldet og det kan formodentligt forklares med at denne container før stod aller forrest på sorteringspladsen, men nu er gemt lidt væk. Stigningen i genanvendeligt farligt affald dækker over en stigning i afhentet spildolie. Det er meget sjældent vi får det afhentet (1-3 gange pr år), og derfor vil der være udsving fra år til år. Emissioner Da vi har været nødsaget til at gå væk fra animalsk fedt og over til 100% gasfyring af kedlerne har sammensætningen af vores emissioner ligeledes ændret sig. Udledning til kloak Vi har udledt mindre vand i perioden og desuden har vi formået at få stabiliseret koncentrationerne på vores forrensede spildevand. Se herunder grafer for stofmængde over de sidste 2 år. Heraf fremgår det tydeligt af de udledte mængder er reducerede fra 2010-11 til 2011-12 Total-N Total-P BOD