Hans Andersen Vesterholm 1928 - Dette kapitel er skrevet af Hans Andersen Vesterholm selv. Jeg blev født den 30. januar 1928 på gården Vesterholm. Gården ligger på landet ca. 25 km nord for Vejle. Selv om jeg ikke kan huske det, var der ikke noget der hed elektricitet, radio eller fjernsyn. Først omkring 1930 blev der installeret elektricitet på gården, og det var kun til belysning. Disse pærer var meget små, jeg vil tro de lå omkring 15 eller 25 Watt. Telefonen kom til gården i min bedstefar, Hans Andersens tid. Han havde måske partstelefon sammen med købmanden. I min barndom havde vi i alt fald partstelefon, hvor vi delte telefonen med mine bedsteforældre. Opvarmningen på gården bestod dels af det store komfur i køkkenet og dels af kakkelovne i stuerne. Da der altid var tændt op i køkkenet, var der dejligt varmt her. Derfor opholdt man sig der, når man var inden døre om dagen. I køkkenet stod der et bord med en fast bænk på den ene side og nogle træstole på den anden side. Ved siden af køkkenet lå spisekammeret og bryggerset. Afløbet i bryggerset var en rist i gulvet, som vandet sivede ned igennem. Først havde bryggerset et murstensgulv, men senere blev der lagt et cementgulv. I bryggerset vaskede man sig med koldt vand i et vaskefad af blik. Koldt vand, der blev hentet i spande fra vandpumpen ude i gården ved kostalden. Derfor kan det jo godt være, at man ikke blev vasket lige godt hver dag, hvis der ikke var hentet nok vand ind. Af samme årsag var det måske begrænset, hvor ofte man blev vasket dengang. På den anden side var det jo nok sådan overalt på landet. I bad kom vi en gang om ugen. Om sommeren foregik badet i en balje i bryggerset, mens om vinteren foregik badet i en stor balje i køkkenet foran komfuret. Så tog mor den mindste først, og en efter en blev vi alle tre vasket i det samme vand. Jeg formoder far og mor så gik i bad i vandet bagefter os. Hvordan karlen og pigen blev vasket husker jeg ikke. Når vi så havde været i bad, fik vi rent undertøj på. En gang i mellem skulle der foretages storvask. Det tog normalt 3 dage at vaske storvask. Den første dag blev vasketøjet lagt i blød. Husk på at alt vandet skulle hentes i spande fra vandpumpen i gården ved kostalden. På 2. dagen blev vasketøjet så forvasket og kogt. Forvasken bestod i at man stod og skrubbede det på et vaskebræt. Senere blev tøjet så kogt i gruekedlen. Når tøjet så var kogt blev det det taget op og bragt over til vandpumpen og skyllet i koldt vand. På tredjedagen hang tøjet så og tørrede på tørresnore. Vi børn skulle for det meste sørge for at køerne fik vand. Om sommeren var det nemt nok, for så drev vi køerne over til dammen og lod dem drikke direkte fra den. Men om vinteren skulle alt vandet pumpes op i en stor beholder i kostalden. I den beholder, var der en prop i bunden. Den kunne man trække op og så løb vandet automatisk ind til køerne.
Om aftenerne og på søndag eftermiddage blev der fyret op i kakkelovnen i den lille stue. Her opholdt familien ind til skulle i seng. Ved siden af den lille stue var der 2 pæne stuer, som kun blev brugt når der kom gæster. Derfor var disse stuer altid kolde og fugtige, da der kun blev fyret op i dem ved særlige lejligheder. Derudover var der i stueetagen et soveværelse og et pigekammer. I tagetagen var der først et og siden 2 karlekamre. I juni 1930 blev min broder Vagn født. Selv husker jeg ikke noget om det, men jeg har formodentlig været hos min mormor og morfar, i deres købmandsbutik der var nabo til gården Vesterholm. Mormor passede købmandsbutikken, medens morfar, der var karetmager, havde et værksted ude bagved. Der hørte et lille landbrug til købmandsbutikken. Her havde de 2 heste, 5-6 køer, nogle grise og høns. Én gang om ugen tog min morfar til Vejle og solgte æg. Så havde han kolonialvarer med tilbage. Jeg husker min mormor som en meget mild og venlig dame, hvorimod min morfar var en ilter herre, vi børn var nok alle lidt bange for ham. Oppe på marken var en lille dam, min morfar fortalte, hvis man lagde sig ned på jorden og lyttede godt efter, kunne man under den første verdenskrig mærke jorden ryste når de svære kampe stod på.. I maj 1934 blev min anden broder Børge født. Før fødslen havde faster Else sagt til Vagn og jeg, at vi skulle lægge noget sukker i vindueskarmen. For så kunne det være at storken kom med en lillebror eller en lillesøster. Dette troede vi selvfølgelig på og lagde sukkeret ud. Vi ville jo gerne se storken komme med et lille barn. På dagen blev Vagn og jeg så sendt til min farfar og farmor i Vindelev. Da det hele var overstået blev vi hentet hjem igen. Vi var jo selvfølgelig skuffede over at vi ikke havde set storken komme med vores nye lillebror, så vi havde sagt, havde vi vidst det ville ske, så var vi blevet hjemme. Hvordan var det så at være barn i 1930 erne. Vi levede nok en meget beskyttet tilværelse. Både karlen, pigen eller faster Else var der altid til at passe på os. Vi var derfor aldrig alene. Der var faste regler for hele dagen. Hver morgen fik vi havregrød til morgenmad. I løbet af formiddagen fik vi formiddagskaffe med rugbrød eller franskbrød med honning, brun farin eller hjemmelavet marmelade. Til middag blev der serveret af gårdens egne produkter, f.eks. frikadeller, stegt eller kogt flæsk. Om lørdagen var der altid pandekager og om søndagen blev der enten serveret flæskesteg, kylling eller bøf. Der var altid to retter mad til middag. Til dessert blev der serveret rødgrød, sagosuppe eller en eller anden grød efter årstiden. Om søndagen blev der enten serveret citron- eller saftfromage. Til eftermiddagskaffen blev der serveret et stykke kage. Aftensmaden bestod altid af brød med forskelligt pålæg. Alle disse måltider foregik i køkkenet rundt om køkkenbordet. Men om aftenen blev der servere kaffe i den lille stue, hvor vi alle opholdt os.
Nu må man ikke tro at alle disse måltider var tegn på, at det var en drivertilværelse. Mellem hvert af måltiderne blev der arbejdet hårdt. Arbejdet var delt op efter årstiden. Når foråret kom begyndte arbejdet på markerne med at køre gødning ud. Senere blev der harvet og sået korn som byg og havre, hvede blev sået om efteråret, til sidst blev der sået roer. I forsommeren altså maj juni måned blev der hakket eller udtyndet roer, så der kun kom til at stå en roe for ca. hver 20 cm. I juni blev høet høstet, og i august var det kornhøst. Hvis vejret var dårligt, kunne man ikke få det tørt, så det kunne kører ind. Derfor blev negene flyttet, så der kunne komme luft til, måske skulle negene lægges ned og åbnes i bunden, så de kunde tørre indeni Kartoflerne blev taget op i oktober. Vi havde kun til eget forbrug. Til sidst blev roerne taget op og lagt i store roekuler. Dengang blev de dækket til med halm og jord. Når alt var taget op af jorden, blev den pløjet og gjort klar til en ny sæson. Om vinteren gik tiden med at passe dyrene, muge ud, give dem foder, børste og strigle. Kornet skulle tærskes med en plejl, (senere kom der en tærskemaskine på gården), og til sidst skulle kornet males på kværnen. En gang om ugen skulle der også køres roer ind. Det kunne være et meget hårdt arbejde. For at kunne læsse roer skulle man først hakke jorden på roekulen løs og grave den væk, for så at læsse roerne over på vognen. Den frosne jord kunne være lige så hård som beton. Kom der sne, skulle man ud, over at passe gårdens drift, også hjælpe til med at holde vejene åbne. Så kom snefogeden rundt og beordrede hver gård til at stille med en eller flere folk. Først langt senere blev snerydningen overtaget af kommunens sneplove. Når så vinteren var ovre, kunne det hele så starte forfra. Tøjet, som vi børn gik i, var noget der var gået i arv. Så snart et barn blev for stor til tøjet, blev det givet videre til det næste barn. Jeg tror nok, at vi havde meget tøj, den tid taget i betragtning, men ikke sammenlignet med i dag. Det meste af undertøjet og strømperne var hjemmestrikkede. Både drenge og piger gik med livstykker med strømpebånd. Livstykker er et stykke stof som sad omkring livet under skjorten, og var der ene og alene for at holde de lange hjemmestrikkede strømper oppe. Når vi var hjemme, havde vi vores dagligdags tøj, men når vi skulle i byen, i kirke m.m. havde vi et sæt fint tøj. Jeg vil nu fortælle om min skolegang i Nyborg forskole og Langskov gl. skole. Jeg gik i skole hos Elisabeth Nielsen. Det var en nydelig ældre dame, som min bedstefar Hans Andersens børn også havde gået til skole hos, da lå skolen på Hvolgårds mark.
Men tilbage til Nyborg skole 1.klasse. Jeg husker ikke, hvor mange vi var, 6-7 stykker vistnok. Der var, som jeg husker det, lang vej ad skolestien, når man var alene, jeg var den eneste fra Hvolgårds mark. Vi lærte ABC og skrev på tavle. Jeg havde et træ penalhus, som jeg fik af faster Else, en sideskoletaske, hvor der var en lomme på til madpakken. På skolens legeplads var der en vandpumpe med et blikkrus, som vi alle drak vand af. I skolestuen var der bibelske billeder på vægen og to store træer i potter. Der skulle vi samle de blade op, der var faldet af, inden vi gik hjem. I 2. klasse var der lille og store anden. Der var 2 piger, Dorthea og Gerda fra Hvolgårds mark, at følges med. Vi sang hver morgen enten I Østen Stiger Solen Op eller Morgenstund Har Guld I Mund, der var to store sorte pletter ved de 2 salmer i salmebogen. Der var en episode de to piger. Jeg skulle fortælle dem et andet ord, for fængsel, hvis jeg ikke kunde det, vilde de smide mig i bækken, når vi gik hjem. Det kunde jeg ikke, men de smed mig ikke i bækken alligevel. Efter 2 år i anden klasse gik vi i Langskov skole, hvor også børnene fra Ølholm forskole kom til. Nu var vi mange i klassen nok 24 der var det hed lille 3, og store 3. vi blev undervist samme, om sommeren hver gik vi skole hver anden dag og om vinteren hverdag siden var det lille 4. og store 4 og efter 7 års skolegang var det slut den sidste vinter gik også til præst i Uldum det var meget koldt den vinter med sne vi gik derned og tilbage igen og i skole over middag. Nu lidt tilbage i tiden Vagn blev født i 1930 og Børge i 1934. Far fik i vinteren 1d935 blindtarmsbetændelse han gik forlænge inden han kom til læge og blev indlagt på sygehuset, han blev opereret og fik bughindebetændelse, dengang var det en alvorlig sag, der var ikke noget penicillin, han var indlagt meget længe og var meget dårlig, men han kom over det, men det tog lang tid inden han var rask igen, han fik en brokskade som han gik med resten af livet. Jeg kan også mindes krigen i Spanien, selv om det var langt borte gjorde det indtryk De første år af min tilværelse levede vi en meget beskyttet tilværelse, der var altid nogle til at passe os, der var både karl og pige, eller også vores bedsteforældre eller faster Else. Vi havde pligter så snart vi var store nok, med at hjælpe det vi kunde både i stald og mark om sommeren gik vi kun i skole hver anden dag, om vinteren det hver dag, der var langt til skole i Langskov, dengang var der en meget velholdt sti igennem skoven. Den var også kirkesti. Jeg var der igen, for et par år siden og i dag kan man næsten ikke finde den. Da var Kirken også samlingspunkt for de fleste og gravstederne blev passet af familien, der blev sat blomster op hver lørdag og luget og revet, i dag betaler de fleste for at få gravstedet passet. Og i dag er alle gravstederne affotograferet og man kan gå på Internet og finde dem, det er meget godt eller ville navne jo bare forsvinde når gravpladsen nedlægges. Så kom 2. verdenskrig i 1939, den første krigsvinter skete der ikke så meget, men 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland det skete meget tidlig om morgen vi blev vækket af flyvemaskiner der var på til Aalborg og derfra videre til Norge senere på dagen kom der lange koloner af biler af A 13 der kørte nordpå, med kanoner og tropper det var Lynkrig vi havde ikke en chance for gøre modstand, der blev nedkastet flyveblade OPROB fra den tyske værnemagt, det tog kun nogle få timer så var Danmark besat, en besættelse der varede til den 5. maj 1945, ellers så vi ikke meget til tyskerne, og livet fortsatte vi og vi passede vores arbejde. Vi mærkede ikke så meget til krigen på landet, vi var jo selvforsynende med de fleste varer, men der sparet på alting, og der selvfølgelig rationeringsmærker og mørklægning også i stalden vi havde mange gamle sække fra kunstgødning, som blev hængt for vinduerne, vi fik også indlagt El.. kraft da der ikke kunde skaffes petroleum. Tøj blev repareret og genbrugt og gik i arv fra de store til de mindre, jeg kan huske vi fik bukser af min farmors vadmels frakke de var så stive og skrabede skinnet på indersiden af lårene.
Jeg blev konfirmeret i Uldum Kirke i april 1942 det vat meget hårde vintre, vi gik til præst i Uldum og gik på banelinien fra Ølholm og til Uldum for ikke at gå så langt. Der kørte ikke mange tog under krigen. Inden jeg gik ud af skolen, fik jeg til julen 1941 en bog som hed: 40. fortællinger af vor fædrelands historie af sognefoged og dannebrogsmand, Niels Bundgård og hustrus legat til flinke elever i Langskov skole. Jeg tror nok det var fordi Kr. Bundgård kendte min bedstefar Hans Andersen og han broder sognefoged Mathias Andersen i Bjerlev. Jeg var på Vesterlund Ungdomsskole fra nov. 1942 til april 1943. Jeg kan huske, da vi tog på juleferie, pakkede vi vores sager ned. Vi vidste ikke om vi kom tilbage igen til januar. Tyskerne var begyndt at beslaglægge skoler for at bruge dem til flygtninge. Det er mærkeligt at tænke på, at vi havde ture til Øster Nykirke og Rørbæk sø. Dengang vidste jeg ikke, at mine forfædre havde gået på de samme veje. Nov. 1944 kom jeg ud at tjene hos Karl Therkelsen i Knude, og oplevede en politifamilie der var under jorden. Den vinter lærte jeg også at fælde grantræer, der skulde bruges meget træ, jeg var også med til at plante ny skov. Jeg så den for få år siden det var store træer men de er også ca. 60 år. En af de sidste dage i april 1945 var der et bombedement af Flensborg, rystelserne fra bomberne kunde mærkes, dørene rystede og man kunde høre svag motorlarm fra flyene, men intet se. Der oplevede jeg den 4. maj om aftenen befrielsen engelske fly fløj ganske lavt hen over hovederne på os. 5. maj kl. 8.00 ringede kirkeklokkerne i en time og Karl Terkelsen kom og sagde jeg kunde holde fri resten af dagen det var en lørdag så fik også fri om søndagen. Det var min bedstefar Anders Andersens fødselsdag den 6. maj vi sad i haven i Ølholm og så tyskerne drage hjem en lang kolonne hvor de sad på bilernes skærme og tage bare de kunde få lov til at køre med, når der ikke var mere brændstof fortsatte de til fods, med trækvogne og barnevogne med deres bagage på, en slagen hær, når de kom til grænsen blev det hele taget fra dem, der var mange ældre mennesker, kvinder og børn, de blevet samlet i store lejre, og senere sendt hjem. 1.november 1946 kom jeg i lære hos købmand Chr. Brøndum i Smidstrup ved Fredericia, der er ikke så meget at fortælle, jeg fik 40. Kr. om måneden og kost og logi, jeg fik kørekort og kørte varetur i en Ford model 34, vi tog sæderne ud, så kunde jeg have æg med hjem, jeg fik ordrene med på de varer de manglede, og dagen efter blev varerne så leveret, jeg gik på handelsskole i Vejle det var på cykel i al slags vejer, men det var det eneste transportmiddel dengang. I fritiden tog vi måske til Vejle for at se en film, om sommeren kørte vi til Hvidbjerg, var det godt vejer kunde vi godt overnatte i skoven eller på stranden det tog vi ikke så nøje dengang. 31. oktober1950 var jeg udlært og skulde ind som soldat, den 10. november skulde jeg stille i Randers, som dragon, heldigvis uden hest det var kun 4 numre fra, det havde jeg ikke klaret. Jeg lå ved 2. eskadron 1 deling med nr. 2090 og blev kaldt Ølholm alle dragoner har navn efter deres hjemsted. Jeg var med til at skyde det nye Garand gevær model 50, de første par måneder havde vi ingen geværer de kom først senere og vi fik aldrig en bajonet. Jeg blev hjemsendt i oktober 1951. Jeg kom til Smidstrup igen og var der i 3. måneder og kom 1. marts 1952 til Vejle, hos købmand Ingo Mortensen, Søndermarksvej 2, dengang var det en meget fin forretning, og det var et godt sted at være, jeg boede Søndermarksvej 6, så der var ikke langt på arbejde, jeg spiste i Kvindernes Bygning på Borgvold. Jeg var hos Ingo Mortensen til 1. juli 1955. Jeg var derefter hos R. Færch A/S oplag Ved Andlæget 6, Vejle. Vi ekspederede tobaksvarer til købmænd og tobakshandlere og kiosker i Fredericia, Kolding og Vejle området, det var ikke en god arbejdsplads, der var alt for mange intriger, det eneste gode at jeg mødte Alice der, her var jeg til 15. maj 1959.
Jeg fik arbejde som telefonsælger hos Th. Holmskov & Co. På vester Engvej 18 i Vejle, de handlede på tidspunkt med bageriartikler og sydfrugter, det var et forholdsvis ny firma som var begyndt at importere frugt og grønt, jeg skal lige fortælle at Alice og jeg fik lejlighed i Møllevangen, Petersholms alle 8 den 15. maj og skulle giftes den 23. maj 1959, der var mange ting at se til de første dage. Den første tid var det mest bageriartiklerne der var det vigtigste, men meget hurtigt var det sydfrugterne der tog over, Jeg havde kunder i Holstebro og Thisted da jeg startede, men hurtigt kom der kunder til i Sønderjylland, på Fyn, Aarhus og Grenå senere i Aalborg, Skive og Lemvig, det var Frugtgrossister jeg solgte varer til. Her var gode arbejdsforhold. I 1960 blev Arno født og lejligheden blev for lille, vi fik en større lejlighed på Signesvej 3 og i 1962 blev Lars født, Alice gik hjemme de første år, det var almindeligt den gang i 1972 begyndte Alice at arbejde vi var nu flyttet i Signesvej nr.1, drengene fik hver deres værelse, det var en dejlig lejlighed med udsigt over engene og Vejle by. I 1972 flyttede Holmskov og Co. Til Ulvehavevej 42 hvor de byggede nyt, firmaet fik nyt navn H & P Frugtimport. Der blev solgt meget frugt i disse år, vi fik de første år vores varer fra Hamborg, og bananer fra de Canariske øer de var i stokke og pakket ind i papir og hø, det skete der kom er slange eller edderkop med, de blev pakket ud og hængt op på kroge til modning, senere blev de skåret af stokken og lagt i kasser. Senere begyndte vi selv at købe varer ude i Europa og bananer fra mellem Amerika. De første år kom varerne med bane, senere med bil. Her arbejde jeg til 1. januar 1993 ca. 33 år og gik på efterløn. Vi havde nu fået et lille hus på Løget Høj 96, der har alle de faciliteter som vi skulle bruge som pensionister der er en lille overkommelig have. Her kommer børnebørn og børn på besøg når de har lyst. Vi gik på slægtsforsknings kursus hos O. Markussen, Fredericia omkring 1975, der lærte vi at søge i kirkebøger, og var en tur i Viborg på landsarkivet, det var lidt langt at køre og man blev helt tom i hovedet når man havde siddet med de gamle bøger en hel dag, vi var deroppe senere flere gange, men i 2002 blev det muligt at sidde hjemme med I.T, så kunde jeg arbejde et par timer og så lave noget andet ind imellem, og så være frisk igen. Det var virkelig noget der gav resultat. Til slut skal der lyde en tak for hjælpen til Arno for billeder, Lars for opsætning og Alice for hjælp med korrektur og tålmodighed de mange timer jeg har brugt på I.T. Vejle i december 2008. Hans Vesterholm.