Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Niels Just/Trine Korsgaard Afdeling: Jordforurening E-mail: niels.just@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8111 Telefon: 76631944 Dato: 10. juli 2008 Notat Tidligere losseplads ved Himmark Strand Kortlagt grund nr. 523-05725 Det forurenede areal ved Himmark Strand på Nord Als består af et nordligt og et sydligt delareal. Begge arealer er kortlagt på vidensniveau 2. Kortlægningen skyldes at arealerne har været benyttet til deponering og afbrænding af betydelige mængder af kemikalieaffald. Kemikalieaffaldet består af bl.a. olie, opløsningsmidler og tungmetalholdigt slam. Hertil kommer deponering af husholdningsaffald. Dette notat giver en kort fremstilling af, hvad der er deponeret, og hvilken risiko deponeringen kan udgøre i dag. Notatet er udarbejdet med det formål at høre Embedslægeinstitutionen, for at få en vurdering af risikoen ved anvendelsen af de forurenede arealer. Herunder en vurdering af, om der bør opsættes skilte der oplyser om forureningen eller foretages andre tiltag. Nordlige delareal Sydlige delareal Figur 1. Kortlagt areal ved Himmark Strand Anvendelse af de kortlagte arealer Der er i dag offentlig adgang til det nordlige delareal, og til den del af det sydlige areal der ligger øst for grusvejen. Begge arealer er velbesøgte rekreative strandområder. Den vestlige del af det sydlige delareal (vest for vejen langs kysten) anvendes i dag til hjortefarm m.m. og er derfor indhegnet se venligst figur 1.
Offentlig indsats Som det fremgår af de efterfølgende afsnit er der i 1993 udført en indledende undersøgelse. Undersøgelsen danner grundlag for udpegning af de arealer, der er kortlagt. Region Syddanmark vurdere at forureningen er afgrænset ved de indledende undersøgelser. Der er ikke videre offentlig indsats i henhold til jordforureningsloven 6, idet forureningen ikke udgør en risiko for grundvand eller for følsom arealanvendelse. Den risiko som forureningen kan udgøre for offentligheden, er en risiko ved: Ophold på arealerne i form af hudkontakt eller indånding af forurenende stoffer Kontakt med en eventuel udsivende forurening til havet ved badning. Da stranden er meget stenet, er det regionens vurdering at badning kun foregår i begrænset omfang. Hertil kommer at forureningen kan udgøre en risiko for recipienten, som er Lillebælt samt en mulig risiko ved anvendelse til landbrugsformål (pt. hjortefarm). Nordlige delareal Sydlige delareal Anvendelse Rekreativt område Rekreativt område og hjortefarm Offentlig indsats jvnf. 6 i Ingen indsats Ingen indsats jordforureningsloven Undersøgelser i 1993 Oliekomponenter, ikke specificeret på 6880 Trichlorethylen på 302 Tetrachlorethylen på 1785 Sandsynligvis fri fase, begge stofgrupper Olie (højerekogende kulbrinter) på op til 5200 Lettere olieforbindelser på op til 1800 Trichlorethylen på op til 370 Tetrachlorethylen på 1100 Samdsynligvis fri fase, Mulige risici er rette mod: Afdækning af forureningen Ophold på arealet Badning (foregår kun i begrænset omfang) Påvirkning af Lillebælt 60 80 100 cm afdækning, bestående af strandaflejringer, overvejende sten begge stofgrupper Ophold på arealet Badning (foregår kun i begrænset omfang) Påvirkning af Lillebælt, Anvendelse til landbrugsformål, (privat hjortefarm) Dæklagets tykkelse varierer i den østlige del med offentlig adgang meget, fra næsten ingenting, til noget mere. Tabel 1. Sammenstilling af oplysninger om forureningen ved Himmark Strand. Om Himmark Strand Himmark Strand er et lavtliggende, fladt areal langs kysten, der her strækker sig mod SSØ fra Traneodde Fyr, på østkysten af Nordals. Det aktuelle areal er ca. 500 m langt langs kysten og ca. 100 m bredt, idet det mod vest afgrænses af en tidligere kystskrænt. Side 2 af 6
På arealet har været og er til dels fortsat aflejret kystaflejringer i form af strandvolde af ral og groft materiale. Disse er i 1950 erne og 1960 erne blevet delvist udgravet og brugt til betontilslag i forbindelse med opførelsen af nogle af Danfoss store produktionsbygninger, og de opståede huller er for en dels vedkommende blev helt eller delvist genopfyldt med rent tilført fyldjord. Hvor opfyldningen ikke er fuldstændig er der efterladt søer. På det sydlige delareal med forurening (se senere) er der deponeret en stor mængde tungmetalholdig slam samt olieaffald, m.m. Desuden dagrenovation. Det er tidligere skønnet af Sønderjyllands Amt, at der i alt er deponeret 28.000-52.000 kubikmeter forurenet materiale. Udover deponeringerne har strandarealerne en del steder været anvendt som såkaldte brandhuller, gravede og senere genopfyldte huller i strandvoldene, hvortil flydende affald er transporteret og afbrændt. Dette har stået på i mange år og i massivt omfang. Strandarealet fremstår i dag næsten uden umiddelbart synlige spor af den foretagne deponering/afbrænding af forurenet materiale. Viden om deponeringen Det kan på baggrund af kilderne nævnt sidst i dette afsnit fastslås: at Himmark Strand har været et af de betydeligste steder (hvis ikke det betydeligste sted) for bortskaffelse af flydende affald (olieaffald, samt tri- og per-affald) fra Danfoss i perioden fra før 1955 og til ca. 1967, idet der gennem længere tid foregik massiv afbrænding. En kilde oplyser, at der blev tilkørt ca. 50 tønder flydende affald hver 2. måned, altså ca. 300 stk. lig ca. 60.000 liter pr år, i en årrække. For perioden 1955 til 1967 kan det således forsigtigt skønnes, at måske 6-700.000 liter er tilkørt og afbrændt, at der især på det sydlige delareal er deponeret tungmetalholdigt slam i større mængde, opblandet med olieaffald, m.m. Dertil i et vist omfang kommunal dagrenovation, at kommunen generelt ved Stadsingeniør Schmidt fandt frem til egnede deponeringssteder for affald (lossepladser) på Nordals, typisk lavtliggende, vandlidende arealer og med grundejerne fik gennemført aftaler herom. Kilder: Kilderne til viden om det tilførte affald består hovedsagelig af følgende: En redegørelse dateret 9. 6. 1981, udarbejdet af Danfoss om Danfoss deponeringer af kemikalieaffald i perioden 1945 1976 samt forskellige mundtlige kilder (nuværende og tidligere Danfoss ansatte samt øvrige personer med lokalkendskab qua deres arbejde eller på anden måde). Afgrænsning af de kortlagte arealer Området ved Himmark Strand, der er registreret og tinglyst i 1993 som affaldsdepot 523-5725, er undersøgt og afgrænset i efteråret 1993 af Sønderjyllands Amt ved hjælp af i alt 42 prøvegravninger, udført med rendegraver. Arealet, der består af to delarealer, et nordligt og et sydligt, adskilt af et uforurenet område, blev efterfølgende i 2004 kortlagt på vidensniveau 2. Registreringen/kortlægningen omfatter såvel de konstaterede brandhuller og opfyldninger som de omkringliggende, forureningspåvirkede arealer (hvor der evt. tillige kan findes yderligere, ikke konstaterede brandhuller). Nordlige delareal: Side 3 af 6
Gravningerne her viste, at der ude på selve strandarealet, i strandaflejringer, der her består af ral, kunne påvises et antal brandhuller, hvor Danfoss i sin tid har deponeret flydende affald i form af bl.a. olie og klorerede opløsningsmidler. Analyser af udtagne jordprøver viste et indhold af olie (højerekogende kulbrinter) på op til 6880, lettere olieforbindelser på op til 1800 og et indhold af trichlorethylen på op til 370 samt et indhold af tetrachlorethylen på 1100, hvilket for begge stofgrupper peger på tilstedeværelse af fri fase. Fri fase har været til stede i stort omfang, da det jo blev hældt direkte ud i brandhullerne. Trods afbrænding må det forventes, at der vil være efterladt en betydelig mængde uforbrændt olie, m.m., altså fortsat fri fase. Dette bekræftes for oliens vedkommende ved de udførte gravninger, i hvilke der i mange tilfælde ikke alene blev konstateret oliefilm, men tillige sort fed olie. De indsamlede oplysninger stemmer godt overens med oplysninger fra Danfoss, mundtlige kilder etc. Forureningen, dvs selve kilden kan følges helt ud i havstokken fra bagstranden. Den ligger her ca. 60 80 100 cm under overfladen. Det må derimod vurderes, at der har foregået og til dels i et eller andet omfang fortsat foregår en tilstrømning af opløste stoffer/fri fase til Lillebælt, trods det at afbrændingen antagelig har reduceret mængden af tilbageværende olieprodukter (og måske også klorerede opløsningsmidler, som ganske vist ikke er brændbare, men dog ustabile ved højere temperaturer). Om der ved afbrændingen derudover er dannet nye, potentielt problematiske stofgrupper vides ikke. Sydlige delareal: Her har på arealet ind mod kystskrænten foregået såvel afbrænding som deponering af tungmetalholdigt slam, dagrenovation, m.m. På selve stranden (bagstranden, indenfor havstokken og ralzonen) har der desuden flere steder foregået afbrænding i stort omfang. Det sydlige delareal deler sig hvad angår tilgængelighed i et delareal inde i land, hvor deponeringen og afbrænding - har foregået, og som er indhegnet, idet det udgør en del af en hjortefarm, og dermed ikke offentligt tilgængeligt, og en ydre del, udenfor hjortefarmen, som er offentligt tilgængeligt, og hvor der foregik afbrænding. Da nuværende ejer af ejendommen med hjortefarmen, hr. Dunø, overtog ejendommen i ca. 1967, fik han en dozer til at tildække brandarealet på stranden, herved skabtes nogle kunstige klitter i strandsand, med lavninger imellem. Stedet er derfor tiltrækkende at opholde sig i. Desværre er det sådan, at tildækningen her ikke er fuldstændig og dæklagets tykkelse varierer meget, fra næsten ingenting, til noget mere. Det er derfor muligt med en børneskovl her at grave sig ned til det underliggende forurenede lag, der er mørktfarvet og olieholdigt. I forbindelse med et ekstremt lavvande for10 15 år siden besøgte Sønderjyllands Amt ved geolog Niels Just lokaliteten for at observere, om der under disse forhold kunne konstateres en udsivning af fri fase olie langs stranden. Det kunne der stedvist ud for hjortefarmen, altså på det sydlige delområde, i form af en oliefilm der bevægede sig udefter ovenpå grundvandet, der søgte ud mod Lillebælt. En dykkerundersøgelse har ikke kunnet påvise spor efter olieafsætning på havbunden ud for stedet. Det skal hertil bemærkes, at kysten er en meget eksponeret høj-energikyst, hvorfor forholdene kan ændre sig. Dog har geolog Niels Just ikke bemærket tilvækst eller erosion i de 15 år han har besøgt stedet med mellemrum. Kilder: Side 4 af 6
Særligt er anvendt notat af 20.3. 2003 om Indledende risikovurdering af Geolog Henrik Züricho, Rambøll og notat af 4. okt 1993 af Niels Just fra Sønderjyllands Amt: Himmark Strand, reg.nr. 523-5725. Resumé af undersøgelser. Desuden to notater fra efterår 1993, der beskriver de udførte graveundersøgelser detaljeret og som er den primære kilde til de to ovennævnte notater. Endelig støtter notatet sig til ovennævnte redegørelse fra Danfoss om tidligere tiders affaldsbortskaffelse samt et antal mundtlige kilder (nuværende og tidligere Danfoss ansatte samt andre med lokalkendskab). En ganske særlig kilde, når det drejer sig om deponeringer og lossepladser på Nordals er FO Fællesorganisationen, et fagforbund, hvis lokale leder, Chresten Nicolaisen i sidste halvdel af 1980 erne på eget initiativ foranstaltede en større kampagne, Det Rene Vand, en indsamling af oplysninger om deponeringer, m.m. fra lokale folk via aviser og radio m.m. I flg CN har mange personer givet oplysninger om deponeringerne på Himmark Strand. Vurdering af risici ved ophold Nordlige delareal Kontaktrisiko: Som forholdene er nu, er der næppe den store risiko for direkte kontakt med forureningen, idet olie, m.m. ligger i et rallag, ca. 60 80 100 cm nede. Et groft ral lag er ej heller det mest oplagte sted for småbørn at grave. Udeklima: Afdampningen fra forureningen er ikke undersøgt. Da der formentlig er deponeret store mængder af bl.a. opløsningsmidler kan det ikke udelukkes at der i vise vejrsituationer kan være en afdampning hvor kriterierne for udeluft overskrides. Badning: I den udstrækning stofferne siver ud og bliver opblandet med det strandnære Lillebæltsvand vil der kunne blive tale om en kontakt med stofferne i opløst og fortyndet form. Der er ikke foretaget målinger af fluxen, et forsigtigt bud er dog, at der, henset til det meget store vandskifte, der foregår i Lillebælt på den pågældende kyst, normalt vil forekomme resulterende koncentrationer på meget lavt, måske ikke målbart niveau. Da stranden endvidere er meget stenet, er det regionens vurdering, at badning kun foregår i begrænset omfang. Sydlige delareal: Kontaktrisiko: Grundet indhegningen af hjortefarmen er hele deponeringsområdet afskåret fra offentlig adgang. På det kortlagte område udenfor indhegningen har der foregået afbrænding. I disse kunstige klitter udenfor hjortefarmen er der mulighed for direkte kontakt ved ophold og/eller ved gravning med børneskovl. Derudover gælder her tillige, hvad der ovenfor er nævnt for det nordlige delområde i forhold til udeluft og badning. Sammenfattende vurdering Der er kystnært tale om massiv forurening med olieprodukter, klorerede opløsningsmidler og tungmetalholdigt slam, m.m. Antagelig i mange-tons klassen. Det må antages, at der fortsat sker en tilstrømning med grundvandet til Lillebælt i et eller andet ukendt omfang, dog antagelig i et betydelig mindre omfang end tidligere. Der er mulighed for direkte kontakt med forureningen i dele af det sydlige delområde. Afdampningen fra forureningen er ikke undersøgt. Da der som nævnt antageligt er deponeret store mængder af bl.a. opløsningsmidler, kan det ikke udelukkes at der i vise vejrsituationer kan være en afdampning, hvor kriterierne for udeluften er overskredet. Side 5 af 6
I den udstrækning stofferne siver ud og bliver opblandet med det strandnære Lillebæltsvand, vil der kunne blive tale om en kontakt med stofferne i opløst og fortyndet form. Da stranden er meget stenet, er det regionens vurdering, at badning kun foregår i begrænset omfang. Da der er tale om en meget vejr udsat kyst, kan det ikke udelukkes, at der kan ske forandringer i kystforløbet i forbindelse med ekstreme vejrhændelser. Det vil kunne betyde ændringer i afdækningen af forureningen nær kysten. Side 6 af 6