25-02-2013 Sag nr. 11/2128 Dokumentnr. 17799/12 Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet Dette papir beskriver de udenlandske erfaringer med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet. Særligt indgående beskrives erfaringerne fra hhv. Torbay og Nord Vest London i England samt planerne om Accountable Care Organizations i USA. I Danske Regioners bidrag til sundhedspolitik indgår der flere målsætninger om, at regionerne skal tage et bredere ansvar for befolkningens sundhed, og at der skal samarbejdes på en ny måde i sundhedsvæsenet. Inspirationen til disse idéer kommer bl.a. fra udlandet, hvor man en del steder arbejder med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller. Erfaringer fra udlandet viser meget positive resultater med integrerede behandlings- og pleje tilbud til patienter som sårbare ældre medicinske patienter, særlige grupper af kronikere, personer med multisygdom samt psykisk syge. De positive resultater viser sig både i forhold til behandlingskvalitet, patientsikkerhed, patienttilfredshed og omkostningseffektivitet. Torbay den engelske succeshistorie I Torbay i England har man ved at tage udgangspunkt i befolkningens sammensætning og behov for både sundheds- og sociale ydelser skabt et velfungerende sammenhængende tilbud. Arbejdet foregår som et samarbejde mellem det, der svarer til det regionale og det kommunale niveau i Danmark. Organisatorisk er det forankret regionalt, og det ligger under sundhedsministeriets ressortområde. Modellen bygger på et princip om, at det regionale og specialiserede sundhedsvæsen skal være med til at drive den nære og mindre specialiserede del af sundhedsvæsenet. Det er med til at sikre den faglige kvalitet i tilbuddene og ikke mindst sammenhængen i
tilbuddene. Ændringerne er primært sket som en bottom-up proces, men har krævet godkendelser fra sundhedsministeriet undervejs. Side 2 De overordnede principper for modellen er: Udgangspunktet er befolkningens og dermed enkelte patients behov Én indgang til sundheds- og socialvæsenet Én organisation, fælles faglig ledelse og fælles budget Regional forankring og forankring i sundhedssektoren Fokus på reelt samarbejde mellem sektorer ikke kun arbejdsdeling Omfattende deling af data og informationer mellem hospital, almen praksis og de fem primær zoner Omfattende brug af koordinatorer og teams Boks 1: Resultaterne i Torbay Gennemsnitlig daglige antal hospitalssengepladser optaget af patienter fra Torbay faldt fra 750 i 1998/99 til 502 i 2009/10, dvs. et fald på 33 procent. Torbay er det område, der bruger det laveste antal akutsengepladser i regionen til borgere over 65 år. Gennemsnittet i regionen 2.698 per 100 borgere, mens det for Torbays vedkommende ligger på 1.920 per 100 borgere, dvs. 30 procent lavere. Forsinkede overførsler fra hospitalet til pleje/rehabilitering er faldet til kun 6 per 100.000 for personer på 65 år eller derover, sammenlignet med en median på 24 for England. I oktober 2008 var 97 procent af plejepakkerne på plads inden for 28 dage, sammenlignet med 67 procent i april 2006. Henvisningsprocesserne er blevet strømlinet og er nu langt enklere. Bruger- og medarbejdertilfredsheden er forbedret. Torbay Care Trust har skabt 5 lokale zoner, hvorfra offentlige ydelser inden for social- og sundhedsområdet til voksne borgere bliver leveret og bestilt. Inden for hver zone er der et integreret team, som består af distriktssygeplejersker, socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og en såkaldt intermediate care support worker. Det integrerede team ledes af én person. Disse teams har ét samlet budget til bestilling af de ydelser, der er brug for, hvilket vurderes ud fra en fastlagt enkel vurderingsproces. Hvert team har en social- og sundhedskoordinator, som er en ny rolle, der udføres af en ikke-sundhedsprofessionel medarbejder. Koordinatoren skal være bindeled til brugerne, deres familier og andre teammedlemmer i forhold til at arrangere pleje og støtte. I hvert team er der fokus på, at de kender deres borgere, agerer proaktivt og fokuserer på de mest sårbare. Dette sker i samarbejde med praktiserende læger, og de forskellige team beskæf-
tiger sig med alle sager, herunder langstrakte forløb, palliativ pleje og mennesker med handicap. Side 3 En del af modellen har også været at styrke samarbejdet mellem primær og sekundærsektor. For at styrke samarbejdet har man ansat sundheds- og socialkoordinatorer på bestemte afdelinger på hovedhospitalet i Torbay Hospital. Disse koordinatorer har adgang til Torbay Care Trusts IT system og arbejder tæt sammen med deres koordinatorkolleger i de enkelte zoner for at facilitere sikre udskrivninger. Det har vist sig, at koordinatorer, som er tilknyttet sygehusafdelingerne, er gode til at involvere patienter og pårørende tidligt, og at deres arbejde smidiggør og hurtiggør udskrivningerne. Nord Vest London en ny lovende model I Nord Vest London er et lignende samarbejde etableret mellem en række lokale enheder/kommuner og en række NHS-trusts og organisationer. Formålet er at levere integrerede sundheds- og socialydelser til ældre og handicappede i det nord vestlige London. De overordnede principper, som delvist ligner dem fra Torbay, er: Invester for at spare: Initiativer er gennemført inden for eksisterende økonomiske rammer. Men midlerne er blevet omfordelt, så der er opnået produktivitetsforbedringer, og så kvaliteten er forbedret samtidig med, at omkostningerne er faldet. Fra akutte tilbud til nære sundhedstilbud: Pengene er flyttet fra hospitalssektoren til decentrale hospitalsvæsen og andre nære sundhedstilbud, som er tættere på patienternes hjem og organiseret i multidisciplinære teams. Forbedret kvalitet: Behandlingen og pleje foregår i overensstemmelse med best practice clinical pathways, dvs. forløbsprogrammet og/eller pakker, som alle de involverede fagpersoner er enige om. Populationsbaseret tilgang: Multidiciplinære teams bestående af almen praksis, specialister, psykiatrien, medarbejdere fra den sociale sektor mv. er ansvarlige for alle sundheds- og sociale behov (holistic needs) for en given population (ældre og handicappede). Ensrettede incitamenter, fælles økonomi, fælles information og IT, fælles faglig ledelse og fælles organisation. Pleje og behandling ydes i de multidiciplinære teams. Der er udviklet en række værktøjer, som arbejdet i disse teams. Det gælder eksempelvis fælles patientregistre, fælles protokoller og planer, fælles konferencer om patienter/borgere og fælles resultatmåling.
Projektet er næsten lige sat i søen, men de første resultater viser, at initiativet betyder, at færre personer indlægges på hospitalerne. Derved kan der frigives ressourcer til pleje og behandling tæt på borgeren i de multidiciplinære teams. Side 4 Andre eksempler fra Europa Også i en række andre europæiske lande har man interessante erfaringer med modeller, som i højere grad integrerer både forskellige sundhedstilbud og tilbud på det sociale område. Holland er et af de lande, der har mange erfaringer med samarbejdsmodeller på sundhedsområdet. I byen Almere arbejder det lokale hospital tæt sammen med både kommune og forsikringsselskaber om at levere integrerede sundhedsydelser til både sårbare ældre, personer med kroniske sygdomme, indenfor svangreomsorgen og også i forhold til patienter, der har brug for akut hjælp. I Tyskland har flere forsikringsselskaber gode erfaringer med at tilbyde deres medlemmer en integreret sundhedspakke, som omfatter både tilbud i primær- og sekundærsektoren, samt nære sundhedstilbud. I Valencia i Spanien er man gået skridtet videre. Man har også integreret de akutte sundhedstilbud, og alle sundhedstilbud styres og drives dermed af én organisation. I Skotland er man flere steder i gang med at sammenlægge dele af sundheds- og socialsektoren. Et af foregangsstederne er Edinburgh, hvor al pleje og behandling af ældre og handicappede er lagt ind under den samme forvaltning. USA: Accountable Care Organizations Obama administrationen har lanceret en ny lov og et program, som omhandler de såkaldte Accountable Care Organizations (ACOs) (kan oversættes til organisationer ansvarlige for pleje og behandling). Loven er en del af den større lov- og reformpakke, som Obamaadministrationen er ved at gennemføre på sundhedsområdet for at sikre sundhed af høj kvalitet og samtidig en bedre udnyttelse af ressourcerne.
Formålet med den nye lov er at skabe sammenhængende patientforløb og højere kvalitet i behandlingen ved at forbedre koordination og samarbejde mellem de forskellige udbydere af sundheds- og socialydelser i det amerikanske system. Man regner også med besparelse på op imod 940 millioner US dollars. Side 5 Loven gælder for alle de borgere, der er forsikret gennem den offentlige sundhedsforsikring Medicare. Ca. 44 millioner amerikanere - svarende til 15 procent af befolkningen - er i dag dækket af Medicare. Kriterierne for at blive medlem er, at man er over 65 år eller lider af et kronisk handicap. De grundlæggende principper i den nye lov er: Alment praktiserende læger, speciallæger, hospitaler og andre udbydere af sundheds- og socialydelser som eksempelvis plejehjem kan gå sammen om at danne en ACO. ACOen er ansvarlig for alle sundheds- og plejetilbud til en bestemt gruppe patienter f.eks. ældre i et geografisk område. Der er opstillet en række økonomiske incitamenter for ACOen, som skal sikre en koordineret indsats og høj kvalitet i behandling og pleje. Det grundlæggende princip er, at ACOerne skal aflønnes efter, hvor gode de er til det, de laver (resultater) og ikke hvor meget de laver (aktivitet). ACOen måles på og aflønnes efter, hvor gode de samlet er til at leve op til en række kvalitetsindikatorer inden for følgende områder: - Patientoplevelser og patienttilfredshed - Koordination i behandlingen og patientsikkerhed - Forebyggelse - Pleje og behandling af patienter i høj-risikogrupper De besparelser, der opnås ved at forebygge indlæggelser, forebygge forværring i patientens tilstand, undgå duplikation af undersøgelser og undgå at miste information og data m.v., deles mellem ACOerne og staten. Loven indeholder særlige muligheder for, at ACOer i landområder kan få økonomisk støtte i form af en slags lån til at opstarte det nye samarbejde.