Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Transkript

1 Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden

2 Sundhedsvæsenets organisation bliver tydelig ved multisygdom Patienten -fra arbejdsmarkedet til sundhedsvæsenet De fleste mennesker har været aktive på arbejdsmarkedet gennem hele deres liv. En tilfældigt udtaget population af multisyge patienter på Bispebjerg og Frederiksberg hospital viser at nogle mennesker fortsætter de regelmæssige hyppige fremmøder, men nu i sundhedsvæsenet.

3 Der tales om patientens behandlerbyrde Healthcare Task Difficulty (HCTD) Behandlerbyrde for patienten kan være en måde at forstå patients situation på. Det er patientens opfattelse af den byrde, patienten har for at kunne gennemføre de anbefalede behandlingstiltag dvs. medicinering, kostråd, egen-målinger (blodtryk, vægt) planlægning af møder med sundhedsvæsenet, møder i hjemmet, egenbetaling og mere. Ref. Boyd CM et al. Healthcare Task Difficulty Among Older Adults With Multimorbidity. Medical care 2014:52;S118

4 Nogen kalder det en tsunami Multisygdom forekomst og udvikling I Region Hovedstaden lever 14 % med mindst to kroniske sygdomme, svarende til knap borgere Internationalt ligger prævalensen på mellem 15-30% i befolkningen Det forventes at prævalensen vil stige med 1% om året over de næste år Forekomsten stiger markant med alderen især efter 65 års alderen. Blandt årige har hver femte borger multisygdom blandt 80+ årige har hver tredje borger multisygdom Én ud af 13 borgere i regionen, dvs. 8 % lever med mindst to særligt belastende kroniske sygdomme (fx kræft, leddegigt, diabetes, apopleksi, KOL m.fl.) Der er social ulighed i forekomsten af multisygdom. Forekomsten er mere udbredt blandt borgere med lavt uddannelsesniveau.

5 Borgere med multisygdom Borgere med flere kroniske sygdomme har en markant ringere sundhedsadfærd end borgere uden kronisk sygdom, idet flere ryger dagligt, flere er fysisk inaktive i deres fritid og flere har en usund kost. Multisyge borgere har et højere stressniveau og er i mere generet af fysiske og psykiske symptomer end borgere med kun en kronisk sygdom. Fra andre studier ved man, at multisygdom er forbundet med øget dødelighed og større brug af sundhedsvæsenet i form af flere kontakter/sundhedsydelser, længere indlæggelser og øgede sundhedsomkostninger generelt

6 Multisygdom koster Patienter med multisygdom koster % af omkostningerne for kroniske sygdomme En borger med mere end 4 kroniske samtidige sygdomme koster op til 10 gange så meget som en borger med en sygdom. Dette skyldes særligt en høj rate af hospitaliseringer I større internationale befolknings undersøgelser var diabetes, hyperlipidemia, and hypertension den hyppigste forekommende triade De dyreste triade kombination var rygmarvslæsnioner, hjertesygdom, nyresvigt, iskæmisk hjertesygdom, hjerneblødning og depression. Disse sygdomme var tre gange dyrere end i den hyppigste triade, men kun forekom hos 0,1-0,4 % af patienterne Det anbefales at fokusere på de hyppigste og dyreste kombinationer i forhold til forebyggelse og behandling. ref.: Yoon j et al.medical care 2014: 52:S31-S36.

7 Multisygdomsforløb er bl.a. karakteriseret ved: Dårlig kvalitet i forløbene sammenlignet med andre forløb Højere risiko for utilsigtede hændelser Manglende koordinering og sammenhæng i patientforløbene Det er svært at tage beslutninger i forløbene stor kompleksitet og manglende viden Polyfarmaci - patienterne tager meget og forskellig slags medicin Patienterne har begrænset kapacitet i forhold til egenomsorg Vanskelighederne forværres af at patienterne har hukommelses- og andre kognitive problemer

8 Vidensmæssigt er vi i uopdyrket land og vi har kun få landkort (guidelines) til at vise os vejen for multisyge patienter Behandling og pleje på evidensbaseret grundlag kræver viden - den findes kun sparsomt Guidelines vides at fremme kvaliteten af behandlingen hvis de anvendes! Der findes kun meget få guidelines for multisygdom I et review af diabetes guidelines fandtes i tidsperioden , 28 anvendelige guidelines og af disse omtalte kun 1/3 multimorbiditet og kun sporadisk Svært at måle processer og resultater af de sundhedsfaglige indsatser, hvad skal måles? Definitioner mangler; co-morbiditet, komplekse patienter, svage patienter, vulnerable patienter patientgruppen er karakteriseret ved at være yderst heterogen! Ref: Wyatt KD et al. Out of context: clical practice guidelines and patients with multiple chronic conditions. A systematic review. medicare 2014;52.

9 Adapting guideliens to take account of multimorbidity En hypotetisk patient behandles for hypertension, atrieflimren, slidgigt og depression. To behandlinger er præventive medicinske behandlinger. Tabellen viser også Number needed to treat for at forebygge en hændelse. BMJ 2012;345

10 Hvad ved vi lige nu, der virker! Organisatoriske tiltag: Forløbskoordination Samling af faglige ressourcer i multi-diciplinære teams, medicin gennemgang, hjemmebesøg, behandlingsmål Interventioner i the Chronic Care Model, dvs. indsatser som patientaktivering, undervisning af sundhedsprofessionelle, elektronisk journal Patientorienterede tiltag: Interventioner der er rettet mod specifikke mangler hos patienten, eks. gangstøtte, kognitive dysfunktioner, smerter Støtte gennem fysioterapi, ergoterapi, problemløsende teknikker, coaches, self-management støtte Ref. BMJ 2012;345:Managing patients with multimorbidity: systematic review of interventions in primary care and community settings.

11 Anbefalinger for det videre arbejde med multisygdom Paradigmeskift fra enkeltsygdom til multisygdom for alle faggrupper Sundhedsvæsen skal organiseres så det imødekommer patienternes behov Maximere patienternes evne til egenomsorg Tilbyde information, støtteredskaber og metoder til sundhedsprofessionelle og socialarbejdere, der behandler og arbejder med patienter med multisygdom Facilitere forskning der kan udfylde det videns-gap der findes for multisygdom Ref.Parakh AK et al. Medical Care 2014;52:S1.

12 Handleplan for kronikerområdet? Tage udgangspunkt i Regeringsudspillets 4 dimensioner tidligere diagnostik, styrkelse af den praktiserende læge, inddragelse af patienter og pårørende, bedre kvaliteten med synlighed og åbenhed om resultater Elementer i en plan? Forebyggelse på alle niveauer Tidlig opsporing indenfor udvalgte områder og med tidlig behandling Egenomsorg self-management Integration og koordination Evaluering af strategiens effekter

13 EU anbefalinger for kronikerområdet 2014 Konferensens konklusioner: Politisk lederskab Adressere kroniske sygdomme Effektiv udnyttelse af ressourcerne Styrke borgernes, patienternes rolle i udviklingen af både sundhedsvæsenet og den sociale sektor Styrke evidensen

14 Tak for opmærksomheden!