Almen praksis rolle i et sammenhængende

Transkript

1 Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng? Hvad er status på sammenhæng i DK? Hvad er ideen med et sammenhængen sundhedsvæsen? Anden del: Hvordan kan almen praksis deltage i at levere sammenhæng? Jeres bud på almen praksis rolle 1

2 Overskrifterne Fejl og ulykker Ventetider Dårlig kvalitet Ulige adgang og behandling Høje omkostninger Dårlig ledelse og ineffektiv drift Almen praksis og sygehusene arbejder ikke sammen det er lægens, afdelingens, skyld Behovet Fokus på at integrere opgaverne og dermed Skabe glidende patientforløb (sammenhængende) Øge kvaliteten Øge effektivitet Øge patienttilfredshed 2

3 Sammenhængende sundhedsvæsen Når der er skabt en helhed af alle de enkelte ydelser at arbejdsopgaver er koordineret på en for bruger og væsen afbalanceret måde Ex: en patient med en kronisk sygdom: Alle de enkelte ydelser. Koordination. Mest effektivt for patient og samfund Udfordringen er ikke at få det hele men at få det hele til at hænge sammen Tommelfingerregel nr. 3 i sundhedstjenesteforskerens grønspættebog 3

4 Overvej forløbet for en gigtpatient TÆNKEPAUSE Overvej forløbet for en gravid på 26 år TÆNKEPAUSE 4

5 Positive patienter om sammenhæng Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til sygehuset, til du blev indlagt? Vidste du, hvor du skulle henvende dig, hvis der opstod ændringer i din tilstand, mens du ventede? Hvordan vurderer du, at sygehusafdelingen var informeret om din situation, da du blev indlagt? Blev du oplyst om, hvem du skulle henvende dig til med spørgsmål om din sygdom og behandling, mens du var indlagt? % 63 % 58 % 58 % 85 % 83 % 90 % 90 % 91 % 63 % 58 % 60 % Ikke oplevet ventetider under indlæggelsen, der forlængede ophold 69 % 70 % 68 % 67 % Informeret ved udskrivelsen om sygdommens konsekvenser for fremtiden 59 % 55 % Tryg ved udskrivelsen fra sygehus 87 % 87 % Hvordan vurderer du, at din egen læge blev orienteret om, hvad der var sket under din indlæggelse på sygehuset? 79 % 78 % 71 % 71 % Kilde: Landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser, 2006 Betyder det noget, hvad vi gør? Kilde: Landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser,

6 Har du oplevet unødvendig ventetid, som har forlænget dit udrednings og behandlingsforløb Sygehus Speciallæge Almen praksis Ja 22,4% 15,8% 11,3% Nej, slet ikke 56,4% 65,0% 74,1% Kilde: Landsdækkende undersøgelser af kræftpatienters oplevelser, SUM, 2009 Har du tillid til den faglige dygtighed? Sygehus Speciallæge Almen praksis Nej 2,6% 13,5% 9,7% Ja, i høj grad 72,4% 49,9% 62,7% Kilde: Landsdækkende undersøgelser af kræftpatienters oplevelser, SUM,

7 Sammenhængende sundhedsvæsen Når der er skabt en helhed af alle de enkelte ydelser at arbejdsopgaver er koordineret på en for bruger og væsen afbalanceret måde Hvilke udfordringer er der? Hovedudfordring Det er ikke længere muligt at skabe bedre ydelser ved alene at blive klinisk i k dygtigere, udvikle dikl ny teknologi og uddanne os bedre. For at give en moderne, sikker, lige, effektiv og rettidigt sundhedsydelse, vil en koordinering og harmonisering af de enkelte dele give meget bedre resultater Kilde: National Institute of Medicine. Crossing the quality chasm: a new health system for the 21st century. Washington: National Academy Press;

8 Udfordringerne Øget specialisering og mere teknologi Behov for øget produktion af enkeltydelser (almen praksis nu!!) Øget økonomisk pres (LEON) Demografisk ændring (ældre) Ændret sygdomsmønster (flere samtidige sygdomme) Øget information og forventninger Kortere liggetid flere indlæggelser 8

9 Behov i et sundhedsvæsen Den akut syge oftest med fokus på en enkelt sygdom Ny episode eller forværring Behov for snarlig udredning (fx hjerte, kræft, lunger etc.) Helikopter og kort ventetid Den kronisk syge oftest med fokus på patienten Forebyggelse, kontrol 50% af kontakter til almen praksis og 70% af sundhedsudgifter Behov for samarbejde om forløb BEFOLKNING Symptomer Sygdom Funktionsnedsættelse Uden om almen praksis Tærskel for lægekontakt ALMEN PRAKSIS Vejledning Diagnostik Behandling Kontrol Forebyggelse Gatekeeper SPECIALIST BEHANDLING Skadestue Ambulatorium Indlæggelse Dagafsnit Praktiserende speciallæger KOMMUNAL OMSORG Social indsats Hjemmesygepleje Plejehjem Hjemmehjælp Børnesundhedspleje APOTEK PRIMÆR SEKTOR Fysioterapeut Fodterapeut Psykolog 9

10 Borgere i væsnet SE LIGE dynamikken Tærskel for lægekontakt Uden om almen praksis 2% Gatekeeper 14% SYGEHUS % BEFOLKNING % ALMEN PRAKSIS % AMBULATORIUM % 17% 45% SPECIALLÆGE (henvist) SPECIALLÆGE (Ø-læger) Uden om almen praksis 45% Sundhedsstyrelsens tal for 2006 Forbrug af almen praksis for forskellige patientgrupper 10

11 Brugere af væsnet og almen praksis 98% af sundhedsvæsnets brugere havde kontakt med almen praksis 42% af alle brugere så udelukkende egen læge 30% af alle kontakter gik til kun egne patienter (gennemsnit: 5) 25% af alle kontakter gik til ambulante patienter (gennemsnit: 10) 25% af alle kontakter gik til indlagte (gennemsnit: 14) 11

12 Almen praksis kontakter = 6,8 per borger / 7,7 per bruger 88% har årligt kontakt med egen læge Sikrer fri og lige adgang til læge i Danmark Koordinator for patienten i nærmiljøet Frontlinje og visitator i sundhedsvæsnet (gatekeeper) Arbejdet i almen praksis Medicinsk uforklarede symptomer Kronisk sygdom Akut sygdom Systematisk forebyggelse 12

13 I hvilken situation var du sidst tovholder for en patient? TÆNKEPAUSE Hvordan skaber vi sammenhæng Nogle mulige indsatsområder 13

14 Culture eats strategy for breakfast and structure for lunch Tommelfingerregel nr. 2 i sundhedstjenesteforskerens grønspættebog Do not work harder Work smarter Tommelfingerregel nr. 4 i sundhedstjenesteforskerens grønspættebog 14

15 Gatekeeper 10% Sygehus/ambulatorium 11% Almen praksis 90% 89% Henvisningens funktion Aspekt Funktion Forklaring Patient Vejledning Patienten kender baggrunden og planen Sikkerhed Adgang Koordinering Patienten får den bedst mulige indsats baseret på visitering Åbner for rationeret adgang Modvirke fragmentering idet lægen har overblik over flere henvisninger, behandlinger mv. Fagligt Rådgivning Rådgivning af den alment praktiserende læge i forhold til det videre forløb Specialiseret indsats Dokumentation Forløb Sikrer den korrekte specialiserede indsats, som er relevant Bidrager til at dokumentere patientforløbet Sikrer mulighed for at visitere til det korrekte forløb Organisation Samarbejde Inddrager andre parter i patientforløbet Ansvar Kommunikation Planlægning Ansvaret for patienten placeres (evt. delegeres) Er et værktøj til kommunikation Bidrager til at planlægge arbejdet i sundhedsvæsnet Samfund Rationering Sikrer at der på faglig basis sker en rationering af resurserne i sundhedsvæsnet Helbred Bidrager til at optimere befolkningens helbred Kilde: Vedsted P et al. Henvisningsmønstret i almen praksis. En litteraturgennemgang

16 Gatekeeper Sikrer patienten når det rigtige sted hen Bivirkninger? Lægen gidsel i en rationering? Dobbelt gatekeeping Normalisering Fejlskøn Henvisningen Henvisning i 10% af konsultationer 40 50% af patienter henvist per år Disse ses alle i almen praksis Stort potentiale i integreret indsats, sammenhæng og forløbsprogrammer Moderne henvisningssystem? Vejledning, forløb og elektronisk beslutningsstøtte? Er henvisningsprocessen effektiv? 16

17 Stratifikation 1-3% Alle niveauer Intensiv omsorg Fremskreden kompliceret sygdom, psykosociale forhold, svage ældre 20-30% Almen praksis, speciallæger Understøttende omsorg Behov for tæt observation og intensiv uddannelse i egenomsorg 65-80% Almen praksis og folkesundhed Støtte til egenomsorg Behov for medicin og livsstilsændringer, er under kontrol Tovholder og koordinator Iskæmisk hjertesygdom KOL EGEN LÆGE Diabetes 17

18 Forløbsprogrammer og kronikermodel Informeret og aktiveret patient Proaktiv: Kontrollere sygdom, planlægge, l stratificering Velforberedt Hvilket indhold skal indsatsen have, klar rolle og ansvarsfordelingen, Behandlerteam Alle aktører, aftaler om fordeling af opgaverne, ansvarlighed for at samarbejde, delegering af arbejdet til relevante kompetencer Vertikal og horisontal sammenhæng Hvert niveau i væsnet skal sikre sammenhæng = horisontal Flere niveauer skal sikre sammenhæng = vertikal Specialiseret sundhedsvæsen Service for almen praksis Frontlinje 18

19 Almen praksis og sammenhæng Koordinere opgaver (effektivt for patient og sundhedsvæsen) Bedre resultater (én generalist giver bedre resultater end fire specialister!). Bedre vejledning af patienten i sit forløb i sundhedsvæsnet Færre bivirkninger (bredt forstået) da alle forhold inddrages Lavere omkostninger (Lægevagten i DK koster 92 kr. per borger!). Der sikres i højere grad en populationstilgang. Der gives lige adgang 19