Seneste opdateringer til Praktisk Aftaleret: Tilføjelser Til afsnit 2.3.b.: Reglerne om oplysningspligt findes nu i 7 i markedsføringsloven af 2005 (lov nr. 1389 af 21. december 2005). Til afsnit 2.3.d.: Den på s. 66, i petitafsnittet, omtalte konvention om jurisdiktionsimmunitet er nu vedtaget. Afsnit 2.3.g.: Til omtalen s. 74 om returkommission mv. vil aftaler uden for vor egen kulturkreds henvises til Anders Holbech Jespersens indlæg i Lov & Ret, juli 2004, s. 25 ff., der dels giver en oversigt over de eksisterende konventioner på området, dels giver praktiske råd om, hvorledes man forholder sig i transaktioner, hvor den fremmede modpart forventer returkommission. Afsnit 2.3.i.: Det på s. 81 omtalte nye sæt direktiver for offentlige udbud er nu vedtaget i form af to nye direktiver af 31. marts 2004 (nr. 2004/17/EF og 2004/18/EF). Direktiverne er efterfølgende implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 936 af 16. september 2004 fra Økonomi- og Erhvervsministeren. Begge direktiver træder i kraft den 31. januar 2006 og har virkning for ordrer der udbydes efter dette tidspunkt. Bekendtgørelsen foreskriver dog, at direktiverne træder i kraft den 1. januar 2005. Direktiv 2004/18/EF (også kaldet udbudsdirektivet) erstatter de 3 tidligere direktiver om henholdsvis vareindkøb, tjenesteydelser og bygge/anlæg. Direktiv 2004/17/EF (også kaldet forsyningsvirksomhedsdirektivet) omfatter alene forsyningsvirksomhed og erstatter det hidtidige direktiv herom. Der vil ikke blive gjort særlige bemærkninger om dette direktiv i det følgende. Udbudsreformen indebærer dels en forenkling af de krav, der hidtil har været gældende, dels indfører det en række nye procedurer. Ifølge artikel 7 i udbudsdirektivet gælder der en almindelig tærskelværdi på 162.000. Visse offentlige vareindkøbskontrakter er dog undergivet en tærskelværdi på 249.000, jf. nærmere litra b. Til sammenligning gælder der en ifølge artikel 16 i forsyningsvirksomhedsdirektivet en tærskelværdi for vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på 499.000, medens tærskelværdien for bygge- og anlægskontrakter er 6.242.000. Som hidtil pålægger direktiverne, at der ved tildelingen af kontrakten enten vælges det mest fordelagtige tilbud eller den laveste pris, jf. indkøbsdirektivets artikel 3. Fordelagtighedskriteriet er imidlertid nu udmøntet i en mere præcis regulering, der angiver forskellige af de kriterier, der kan indgå i fordelagtighedsvurderingen, f.eks. kvalitet, pris, teknisk værdi, æstetik og funktionsmæssig karakter, miljøegenskaber, driftsomkostninger, rentabilitet, kundeservice og teknisk bistand, leveringsdato og leveringstid eller færdiggørelsestid. I det omfang den ordregivende myndighed ønsker at lægge vægt på disse kriterier skal dette angives i forbindelse med udbuddet, ligesom det skal angives hvordan den ordregivende myndighed relativt vil vægte de kriterier der er valgt. Denne vægtning kan angives ved fastsættelse af 1
en ramme med et passende maksimalt udsving. Størrelsen af dette tilladelige udsving fremgår derimod af direktivet. Ved den nærmere fastsættelse af denne spiller det ind, hvilke saglige begrundelser, der er for at angive et sådant udsving. I tilknytning til de traditionelle udbudsformer (som omtalt i bogen) i form af offentligt udbud, begrænset udbud og udbud efter forhandling indfører udbudsdirektivet en ny udbudsform, der betegnes som konkurrencepræget dialog. Reglerne herom findes i direktivets artikel 29, der åbner mulighed for denne udbudsform i udbud vedrørende særligt komplekse kontrakter. For at kunne benytte den konkurrenceprægede dialog skal det kunne godtgøres, at anvendelse af et offentligt eller begrænset udbud ikke gør det muligt at indgå en kontrakt. Dialogen går da ud på, at myndigheden offentliggør en udbudsbekendtgørelse, der angiver de efterspurgte behov og krav. På grundlag af en prækvalifikation gennemført efter reglerne i direktivets artikel 44-52 indgår myndigheden herefter i en dialog med de udvalgte (prækvalificerede ansøgere). Dialogen har til formål at indkredse og fastslå, hvorledes myndighedens behov bedst kan opfyldes. Under dialogen kan myndigheden drøfte alle aspekter ved kontrakten med de udvalgte ansøgere. Det betones dog, at alle tilbudsgivere skal behandles ens, og at der navnlig ikke må udøves forskelsbehandling ved at der meddeles oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre. Et eksempel på en sådan forskelsbehandling kunne være at myndigheden med den skjulte hensigt at opnå en tilbygning til et eksisterende system af en bestemt karakter offentliggør grænsefladeoplysninger, som gør det lettere for nogle budgivere at udføre den ønskede tilbygning. Udbudsdirektivet har i artikel 32 søgt at løse et problem vedrørende brugen af rammeaftaler i offentlige udbud, som tidligere har givet anledning til diskussion. Det er nu udtrykkeligt fastsat, at medlemsstaterne kan give de ordregivende myndigheder mulighed for at indgå rammeaftaler, så længe myndighederne følger de procedureregler direktivet i øvrigt fastsætter for offentlige udbud. Når der senere indgås aftale baseret på en rammeaftale forbyder direktivets artikel 32, stk. 1, tredje led parterne at foretage væsentlige ændringer i aftalevilkårene. Det er endvidere fastsat, jf. tredje led, at rammeaftaler højst må gælde for en periode på 4 år. Denne regel kan dog modificeres i særlige tilfælde, hvor dette er behørigt begrundet navnlig i rammeaftalens forhold. De ordregivende myndigheder må dog ikke misbruge rammeaftaler eller anvende dem på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes. En anden udbudsform, som introduceres med de nye direktiver, er de såkaldt dynamiske indkøbssystemer, jf. artikel 33. Herved forstås, jf. direktivets artikel 1, stk. 6, en fuldt elektronisk indkøbsproces for almindelige indkøb, der er generelt tilgængelige på markedet og opfylder den ordregivende myndigheds krav. I definitionen er det endvidere gjort til et krav, at det dynamiske indkøbssystem er tidsbegrænset, og at det under hele sin varighed er åbent for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne og har afgivet et vejledende tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne. De nærmere krav til disse udbudsbetingelser følger af direktivets artikel 33, stk. 2-4, hvis principper bygger på de almindelige krav om forudgående offentligt udbud mv. i forbindelse med brugen af et dynamisk indkøbssystem hvor der udelukkende anvendes elektronisk kommunikation. Der er imidlertid intet til hinder for, at det dynamiske indkøbssystem indrettes som en elektronisk auktion, jf. herom nedenfor. 2
Endnu en ny udbudsform er den elektroniske auktion, som i medfør af direktivets artikel 1, stk. 7, er defineret som en gentagen proces, hvor nye og lavere priser og/eller nye værdier for visse elementer i tilbudene præsenteres ad elektronisk vej efter den første fuldstændige vurdering af tilbudet, således at disse kan klassificeres på grundlag af automatisk tildeling. Ifølge direktivets artikel 4 kan de ordregivende myndigheder som udgangspunkt gøre brug af elektroniske auktioner. Dette gælder dog ikke, jf. artikel 1, stk. 7, sidste led, hvis der er tale om bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser, der involverer en intellektuel indsats som for eksempel projektering af arbejder. Derudover kan den elektroniske auktion kun anvendes, hvor kontraktens specifikationer kan fastsættes nøjagtigt. Udbudsbetingelserne skal i øvrigt indeholde en række nærmere angivne oplysninger om den elektroniske auktion. Til afsnit 2.4.b.: På s. 86, første afsnit, sidste linie, skal auktion erstattes med licitation. Til afsnit 2.5.g.: I afsnittet midtfor, 3. linie, skal hen være han. Til afsnit 3.4.b.: I petitafsnittet på s. 145 over midten, tredjesidste linie, skal er udgå. Til afsnit 3.6.d.: I petitafsnittet på s. 173 for oven, 3. linie, skal will være well. Til afsnit 4.3.b.: I petitafsnittet på s. 214 for neden, 8. linie, skal af dokumentet udgå (første gang). Til afsnit 5.1.b.: I petitafsnittet på s. 232 foroven, tredjesidste linie, skal det udgå. Til afsnit 5.1.d.: Dommen i U 2004.2221 Ø følger op på den praksis, der er omtalt s. 235 f. Anparterne i et ejendomsselskab var blevet overdraget til henholdsvis en familiefond, et aktieselskab og et andet anpartsselskab. To boliglejere i ejendommen gjorde nu gældende, at ejendommene skulle tilbydes lejerne efter reglerne i lejelovens kap. 16. Østre Landsret fandt ikke grundlag for at fortolke lejelovens 102, stk. 1, 2. punktum, således, at bestemmelsen omfattede de skete overdragelser, ligesom det heller ikke var godtgjort, at der forelå omgåelse. Til petitafsnittet på s. 235 kan nu også henvises til U 2005.1036 V. Til afsnit 5.4.b.: På s. 261, 1. afsnit, 8. linie, skal arbejde være arbejdet. Til afsnit 5.4.d.: Anden sætning i sidste afsnit på s. 265 skal lyde: Bestemmelsen bygger på den tanke, at licensgiveren almindeligvis kun vil indgå en licenstransaktion med en part, han på forhånd nærer fuld tillid til 3
Til afsnit 5.4.e.: På s. 266, næstsidste afsnit, mangler er efter kreditrisiko. Til omtalen s. 267 af bestemmelserne om udlægsfritagelse i retsplejelovens 514 kan supplerende oplyses, at 6a i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber som ændret ved lov nr. 204 af 29. marts 2004 nu fastslår, at der kan foretages arrest og udlæg i en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til en bolig, selv om det i vedtægten for andelsboligforeningen er fastsat, at andele i andelsboligforeningens formue ikke kan gøres til genstand for arrest eller eksklusion, og at andelene ikke kan pantsættes. Bestemmelsen blev indsat, efter at Højesteret i U 1996.1478 HK havde tilladt udlæg til forauktionering i en andel i en andelsboligforening. Det er ligeledes fastslået, at andelshaveren kan ansætte sin andel, og at retten hertil ikke kan begrænses i vedtægterne. Som en modifikation af denne hovedregel fastslår bestemmelsens stk. 2, at en andelsboligforening gennem regler herom i vedtægterne kan begrænse retten til at pantsætte andelen ved at fastsætte en grænse for lånets størrelse. Retten kan alene begrænses på den måde, at andelshaveren ikke mod sikkerhed i andelen må optage lån, som overstiger 80% af pantets værdi på lånetidspunktet. Lovændringen er fuldt op med en ændring i tinglysningsloven, jf. lov nr. 216 af 31. marts 2004. Der er herved indsat et nyt kapitel 6b, som foreskriver tinglysning som sikringsakt for at opnå beskyttelse af panthavere og kreditorer mod aftaler, der i god tro indgås om aftalen samt om retsforfølgning. Til den praksis, der er omtalt i petitafsnittet s. 270, kan nu føjes U 2006.2079 H, der antog, at en bankoverførsel, hvorved et underslæbsbeløb blev overført til en kommune i god tro, kunne kræves tilbageført. Til afsnit 5.5.b.: På s. 271 i afsnittet over midten, næstsidste linie, skal at indsættes efter tænkes. Henvisningen på s. 272 til reglerne om skatteforbehold i skattestyrelseslovens 37 B skal nu ændres. Reglerne om skatteforbehold findes nu i Skatteforvaltningslovens 28, idet bestemmelsens anvendelsesområde nu er udvidet med gaveafgiftområdet. Til afsnit 6.1.c.: I petitafsnittet foroven på s. 292, 3. linie, skal alene anmode udgå. Til afsnit 6.3.a.: I andet afsnit på s. 305, femtesidste linie, indsættes det efter Da. Til afsnit 6.3.b.: I næstsidste afsnit, tredjesidste linie, skal Debitor ændres til Kreditor. Til afsnit 6.3.c.: På s. 316, første afsnit, 4. linie, skal vil være er. Til afsnit 6.4.a.: På s. 325, 1. linie, udgår ordene på grundlag af aftale med en tredjepart rekvirenten 4
Til afsnit 6.4.e.: På s. 337, 2. afsnit, 4. linie, skal tilling være stilling. Til afsnit 6.4.f.: Overskriften til dette afsnit skal ændres fra Immaterielle garantier til Immaterielle værdier. Til afsnit 6.5.c.: I det store afsnit på siden, 13. linie, udgår. hos leverandøren og erstattes med,. I sidste afsnit på samme side, fjerdesidste linie, skal ramateriale ændres til råvarer. Til afsnit 7.4.b.: På s. 367, sidste (petit)afsnit, femtesidste linie, skal forelå udgå. Til afsnit 7.5.c.: I petitafsnittet på s. 375, 1. linie, skal eksemplar ændres til eksempler. Til afsnit 8.2.b.: Til bemærkningerne på s. 387 om muligheden for at give afkald på sikkerhedsstillelse kan nu henvises til U 2006.1356 ØLK, hvor fogedretten ikke anså sig for bundet af en aftale herom mellem parterne. Ligeledes henvises til U 1997.1297 ØLK. Til afsnit 8.3.a.: Redegørelsen på s. 394 om rentelovens regler bør suppleres med de nye regler, der er indført i renteloven ved lov nr. 554 af 24. juni 2005. Med denne lovændring er der blandt andet indsat en bestemmelse ( 9a), der giver fordringshaveren ret til at kræve, at skyldneren betaler fordringshaveren rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold. Bestemmelsen er præceptiv. Ligeledes er der 9b indsat en bestemmelse om rykkergebyr. Til afsnit 8.5.b.: På s. 414, 1. afsnit efter petitafsnittene, 3. linie, skal en udgå. Til afsnit 8.6.c.: I tilknytning til diskussionen på s. 416 f. om gyldigheden af ansvarsfraskrivelser kan nu også henvises til Højesteret dom i U 2006.2052 H, som anså en aftale en aftale mellem to erhvervsdrivende, hvorefter produktansvaret for erhvervstingskade var fraveget, for gyldig. Til afsnit 9.4.a.: Henvisningen på s. 437 til voldgiftsloven af 1972 skal nu erstattes af en henvisning til voldgiftsloven af 2005 (lov nr. 553 af 24. juni 2005). Den nye lov, der er bygget på UNCITRALs modellov fra 1985, indeholder en række detaljerede regler om voldgiftssagens behandling og voldgiftskendelsens gennemtvingelse og ugyldighed, som ikke gennemgås her. 5
Til afsnit 9.4.c.: Henvisningen på s. 445 til voldgiftsloven af 1972 skal nu erstattes af en henvisning til voldgiftsloven af 2005 (lov nr. 553 af 24. juni 2005). Den nye lov, der er bygget på UNCITRALs modellov fra 1985, indeholder en række detaljerede regler om voldgiftssagens behandling og voldgiftskendelsens gennemtvingelse og ugyldighed, som ikke gennemgås her. Til afsnit 9.5.a.: På s. 455, næstsidste linie, skal for slettes to gange. 6