2008 årsberetning 17
foto Maia Kahlke Lorentzen Skal den positive udvikling vi har set i mange afrikanske lande bevares, så kræver det ekstra støtte fra os i den rige del af verden. Henrik Stubkjær generalsekretær Redaktion Linda Nordahl Jakobsen Design Kit Halding tryk Jønsson Isbn 978-87-91972-10-2 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K 33 15 28 00 dca@dca.dk www.noedhjaelp.dk indhold Viljen til at hjælpe er der 3 Stor støtte til arbejdet 4 Partnerskab og rettigheder 5 Verden rundt 6 Folkekirkens Nødhjælp 13 Årsregnskab 14
3 viljen til at hjælpe er der 2008 vil i verdens fattigste lande blive husket som året, hvor fødevarekrisen for alvor ramte med forhøjede madpriser og sult til følge. Verdensbanken skønner, at antallet af mennesker, som lever i dyb fattigdom og sult steg med over 100 millioner, så der nu er en milliard mennesker, der sulter. Og konsekvenserne er voldsomme: 24.000 mennesker dør dagligt af sult. Hvert 5. sekund dør et barn af sult, og antallet af fejl- og underernærede er nu steget til to milliarder. Sultkrisen forværres af konsekvenserne af den globale opvarmning, der er med til at øge antallet af cykloner, orkaner, oversvømmelser og tørke. Folkekirkens Nødhjælp rykkede ud med katastrofehjælp i både det sydlige Afrika, Mellemamerika, det sydlige Asien og ikke mindst i Burma, som blev ramt af århundredets værste cyklon. Vores hovedindsats har været og er fortsat at bekæmpe sult både i katastroferne og i udvikling af bæredygtig landbrugsproduktion blandt verdens fattigste. I efteråret ramte så finanskrisen i USA og bredte sig hurtigt til resten af verden i rige og fattige lande. Virkningerne af finanskrisen er svære at overskue. Vi mærker den her i den rige verden med arbejdsløshed og faldende huspriser. Men i verdens fattigste lande vil den kunne få endnu voldsommere følger, for her står ingen parat med velpolstrede bankpakker. Skal den positive udvikling, vi har set i mange afrikanske lande bevares, så kræver det ekstra støtte fra os i den rige del af verden. I takt med krisernes indtog har det været stærkt opmuntrende at se, at rigtig mange mennesker i Danmark har været ovenud villige til at hjælpe og selv gøre en indsats for arbejdet blandt verdens fattigste. Titusinder af frivillige og bidragydere har deltaget i vores arbejde i 2008; ved sogneindsamlingen, Roskilde Festival, Skanderborg Festival, i vores genbrugsbutikker og ude i byerne, hvor der i løbet af året både blev cyklet og kokkereret mod sult. Vores unge hververe fik over 16.000 nye aftaler i hus med folk, som fremover fast vil støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Den store indsats i 2008 har betydet, at vi har kunnet forhøje overførslerne til vores internationale hjælpearbejde med 20 procent i forhold til 2007, Og vi har øget indsatsen med at bekæmpe sult og fattigdom. Allerede nu lever verdens fattigste med konsekvenserne af den globale opvarmning. Derfor har vi sammen med vores internationale alliance lancereret kampagnen Countdown to Copenhagen frem til klimakonferencen i København. Kampagnen samler underskrifter for en retfærdig klimaaftale, der skal komme de fattige lande til gode. Som vært for klimatopmødet bør vi i Danmark kunne feje for egen dør i forhold til CO 2-udslip. Det ser ud til at komme til at knibe. Men mindst lige så vigtigt er det at øge indsatsen for, at de fattigste kan klare kriserne. For kriserne er i høj grad udløst af et globalt forbrugsmønster, som de rige lande nyder fordel af. Hvad enten det drejer sig om klima-, fødevare- eller finanskrise. Kirsten Lund Larsen formand Henrik Stubkjær generalsekretær
r stor tøtte til rbejdet foto klaus holsting 2008 Året igennem har tusinder af frivillige engageret sig i Folkekirkens Nødhjælps arbejde ude og hjemme, og endnu flere har bidraget til at støtte verdens fattigste. INDSAMLING Danmarks Radio og 12 humanitære organisationer fik i alt 66 mio. kr. ind ved Danmarks Indsamling. Heraf fik Folkekirkens Nødhjælp 9 mio. kr. til mad og vand til børn i Zimbabwe. Sogneindsamlingen fejrede 10 års jubilæum med 20.000 frivillige og 15 mio. kr. til aids-ramte familier. Folkekirkens Nødhjælps gadehververe fik 10.000 fortrinsvis yngre bidragydere i hus, og yderligere 6.000 kom til via telefoniske henvendelser. The Network, en gruppe akademikere med muslimsk baggrund, samlede en halv mio. kr. ind til Folkekirkens Nødhjælps humanitære arbejde i Gaza. Overskuddet fra musikeren Muris Gaza-sang gik samme vej. Giv en Ged havde op til jul som noget nyt flere klimavenlige gaver. ROSKILDE FESTIVAL slog alle rekorder, da 770 frivillige samlede flasker, glas og dåser for 1,13 mio. kroner til minerydning i DR Congo. 150 frivillige på Skanderborg Festival fik en våd men flot pantindsamling med pant for 130.000 kr. til menneskerettighedsarbejdet i Guatemala. GENBRUG 10 nye genbrugsbutikker kom til - flere med møbler og én med brugte byggematerialer. Unge designere fra butik fisk lancerede den 2. fair trade kollektion, SKIFt, der forener smart design med ordentlige produktionsforhold i u-landene. SULT Ni byer arrangerede Vi cykler mod Sult, hvor 550 cykelryttere fandt sponsorer og cyklede 210.000 kr. ind til verdens fattigste. Nogle af landets fremmeste kokke satte fokus på sulten i verden, da de deltog i pilotprojektet Restauranter mod Sult. OPLYSNING Landstingssalen på Christiansborg var fyldt til bristepunktet, da fonden JO-gruppen (Journalistik og Oplysning) holdt konference og debat om formidling og oplysning i Danmark om u-lande. SAMARBEJDE Coop Danmark monterede velgørenhedsknappen på flaskeautomater i alle 1.200 butikker. Pantpengene går til Folkekirkens Nødhjælps og Unicef Danmarks arbejde. I Spejderhjælpsugen støttede danske spejdere for tredje år i træk børn og unge flygtninge, som skal vende hjem til Sydsudan efter 20 års borgerkrig.
5 partnerskab og ettigheder foto Morten Christensen Menneskers rettigheder Folkekirkens Nødhjælps arbejde er baseret på rettighedsbaseret udvikling. Vi hjælper fattige mennesker med selv at kæmpe for deres rettigheder og ændre de magtstrukturer og barrierer, der fastholder dem i fattigdom og undertrykkelse. I alt for mange lande svigter regeringerne, når det drejer sig om at sikre den fattigste del af befolkningen mad, sundhed og retssikkerhed. Her hjælper Folkekirkens Nødhjælp gennem vores samarbejdspartnere udsatte grupper med at organisere sig og kæmpe for deres ret til mad, sundhed, uddannelse, ytringsfrihed og et liv i tryghed og værdighed. Vi støtter lokale og internationale netværk, der kan påvirke politikere og beslutningstagere. Sult og fattigdom Fødevarekrisen, klimakrisen og finanskrisen rammer hårdt i verdens fattigste lande, og en milliard mennesker lever med sult og underernæring. At bekæmpe sulten er en helt afgørende opgave for verden og for Folkekirkens Nødhjælp. Vi er der med nødhjælp, når krigen, krisen eller katastrofen rammer, og med katastrofeberedskab så befolkningen bedre kan stå imod. Vi arbejder med det lange seje træk for at skabe udvikling og bekæmpe sult og fattigdom. Folkekirkens Nødhjælp arbejder også med demokrati og menneskerettigheder, hiv/aids, flygtninge og fordrevne og med rydning af landminer og klyngebomber. Vi arbejder med de kasteløse i Indien, flygtningene fra Darfur og Burma og med de mest sårbare og undertrykte befolkningsgrupper i mange andre lande. Klimaforandringerne rammer allerede nu hårdt i verdens fattige lande. Vi hjælper fattige mennesker i lande som Bangladesh, Etiopien og Honduras med at tilpasse sig til forandringerne, og vi arbejder sammen med dem for at bekæmpe den globale opvarmning. Partnerskab Kirker og progressive folkelige foreninger spiller en vigtig rolle, ikke mindst når det gælder om at tale de undertryktes og udstødtes sag. Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem lokale partnere; kristne, hinduistiske, muslimske og verdslige udviklingsorganisationer, menneskerettighedsgrupper, sundhedsorganisationer og landbrugsorganisationer. Det skaber lokalt ejerskab og engagement, og partnerskabet sikrer, at hjælpen er forankret lokalt og når de fattigste. Folkekirkens Nødhjælp er aktiv deltager i Kirkernes International Nødhjælp, Action by Churches Together (ACT) og i udviklingsalliancen ACT Development.
afrikamad OG GLOBALE KRISER Overalt i Afrika mærker de fattigste konsekvenserne af den globale klima- og fødevarekrise. Etiopien står overfor det værste sultår siden 2003. Ved udgangen af 2008 var 12 millioner mennesker afhængige af nødhjælpsrationer. Den truende sultkatastrofe fik Danida til at yde ekstra humanitær hjælp bl.a. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i den sydlige del af landet. I det sydlige Afrika har partnerorganisationer fra seks lande indgået et regionalt samarbejde om bedst muligt at forberede sig på det stigende antal tørkeperioder og oversvømmelser, som klimaforandringer er skyld i. I Malawi lærer bønderne at dyrke andre og mindre klimasårbare afgrøder end majs. Forsøg med opdæmning af floder til overrisling og med brug af sol- og vindenergi til pumpesystemer giver familier mulighed for en ekstra høst om året. Gederne fra Giv en Ged-kampagnen i Danmark har desuden formeret sig flittigt. Nogle er blevet solgt og har skaffet penge til såsæd og kunstgødning, da der er katastrofalt brug for at dyrke mere mad i det fattige land. I både Zambia og Zimbabwe mistede mange bønder deres høst på grund af oversvømmelser. Partnere uddelte fødevarehjælp til de mest udsatte familier. Ved årsskiftet var over fem millioner mennesker afhængige af fødevarehjælp i Zimbabwe, hvor et politisk ustabilt styre er med til at fordybe fødevarekrisen. Danmarks Indsamlingens projekt for gravide og børn under fem år kom i gang i det kolera-ramte Zimbabwe med vaccinationsprogram og protein- og vitaminberiget majsmel til omkring 4.000 børn og mødre. KONFLIKT I den østlige del af DR Congo blev tusindvis af mennesker igen drevet på flugt på grund af væbnede oprør
7 foto jan grarup i området omkring Goma. Folkekirkens Nødhjælp støtter internt fordrevne med mad, vand, sanitet og presenninger. I den sydlige del af regionen arbejder lokale partnere i projekter, der hjælper kvinder, som er blevet voldtaget. Det drejer sig om adgang til lægehjælp og assistance til at retsforfølge overgrebsmændene. HIV/AIDS Folkekirkens Nødhjælps arbejde med hiv/aids er fortsat fokuseret på forebyggelse, behandling og fortalerarbejde for at forbedre rettigheder og ligestilling. I Malawi, hvor gennemsnitslevealderen kun er 38 år, er den gode nyhed, at kurven for hiv-smittehyppighed (prævalensen) er knækket. Det samme gælder i Zambia, hvor prævalensen er faldet med halvanden procent til 14,5 procent, og flere hiv-smittede og aids-syge har fået adgang til medicin. I Zimbabwe kom et fødevaresikkerhedsprojekt for hiv/aidssmittede så småt i gang efter vanskeligheder på grund af den politiske og økonomiske ustabile situation ved valget. DEMOKRATIETS SPÆDE SPIRER I det konfliktplagede Sudan er det første nationale valg efter mange års konflikt planlagt til at finde sted i 2009. Kirkerne i Sudan, der traditionelt spiller en stor rolle i forhold til civilsamfundet, arbejder på at oplyse vælgerne om deres rettigheder og på at uddanne valgobservatører. Som del af dette arbejde har Folkekirkens Nødhjælp sammen med en række lokale samarbejdspartnere afholdt en valg-workshop i Juba, Sydsudan. Siden 2005 har demokratiet i Etiopien været under pres. Og ved indgangen til 2009 vedtog det etiopiske parlament en længe ventet og omstridt lov, der giver regeringen næsten uindskrænket myndighed over de frivillige organisationer i landet. Loven forbyder NGO er, der modtager økonomisk tilskud fra udlandet, at arbejde med menneskerettigheder. Det kan på sigt få konsekvenser for flere af Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisationer. I Zambia deltog flere af Folkekirkens Nødhjælps partnere i oplysning om og overvågning af valget af ny præsident. Valget blev stort set betegnet som frit og fair. I nabolandet Malawi er civilsamfundsorganisationer travlt beskæftiget med at oplyse om vælgernes rettigheder og med at få landsbyer og lokale til at opstille kandidater især kvinder - til lokal-, parlaments- og præsidentvalg i maj. Et præsidentvalg i Zimbabwe sendte landet ud i nyt politisk kaos. Kirkerne i det sydlige Afrika arbejder fortsat som fortalere for forsoning og en demokratisk reform i Zimbabwe. I Uganda var Folkekirkens Nødhjælp sammen med partnerorganisationen ANPCCAN værter for en konference i efteråret med fokus på kvinder og børns manglende rettigheder. En rapport om livet blandt pokot-folket i Karamoja Regionen i det nordøstlige Uganda dannede baggrund for konferencen, som fik stor mediebevågenhed og politisk fokus på problemerne i Karamoja.
foto MiKe kollöffel mellem amerika MENNESKERETTIGHEDER Den overordnede sikkerhedssituation i både Guatemala og Honduras er blevet forværret. Flere partnere og lokalt engagerede er blevet truet på livet og figurerer på dødslister. Lokalt, nationalt og internationalt har partnere i de to lande brugt kræfter på fortalerarbejdet for især indfødte folks og kvinders rettigheder og i kampen mod racisme og korruption i retssystemet. Myrna Mack Fonden og enkeorganisationen Conavigua, som arbejder for mayabefolkningens rettigheder, har ved FN s Komité til bekæmpelse af Racediskrimination (CERD) fået medhold i tre sager. FN har krævet, at de guatemalanske myndigheder redegør for, hvordan tre megaprojekter, blandt andet en hydroelektrisk dæmning og en nikkelmine, vil påvirke lokalbefolkningen miljømæssigt, socialt og kulturelt. I Honduras satte de offentlige anklagere lup på et gennemkorrupt retssystem med en måned lang sultestrejke. Samarbejdspartneren FOSDEH påviste i en rapport, at korruption koster det honduranske samfund 894 millioner dollar om året. Højesteretsdommer Thomas Rørdam deltog med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp i en international juristdelegation fra Geneve til Honduras, hvor valg af nye højesteretsdommere også er omgærdet af korruption. MAYAKVINDER Kvinderne i Conavigua har indgået et samarbejde med butik fisk og er med til at producere den kommende SKIFt-kollektion i Danmark. Kvinderne får en indtægt herfra. En stor fotoudstilling om mayakvindernes fortsatte kamp for et retsopgør på grund af militærets massakrer og overgreb under borgerkrigen blev færdig og vises i Danmark og i Guatemala i 2009-2010. Den er støttet af Folkekirkens Nødhjælp og Danidas Oplysningsbevilling. FØDEVARER OG FOREBYGGELSE Honduras og Guatemala blev sommer og efterår ramt af oversvømmelser og jordskred efter voldsomme regnskyl. Sammen med ACT-partnere og med støtte fra EU s katastrofekontor gav Folkekirkens Nødhjælp nødhjælp i form af bl.a. medicin, fødevarer og rent drikkevand til de mest udsatte familier. Flere partnerorganisationer støttes nu i arbejdet med både at forebygge og tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne og med at finde alternative energikilder til træ. I Honduras har flere landsbyer fået lavet opbevaringsbeholdere til såsæd og afgrøder og katastrofeforebyggende arbejde, sådan at de fattigste ikke mister alt, når fødevarekrisen presser på eller oversvømmelsen rammer. Fødevarekrisen betød, at priserne på for eksempel såsæd, gødning og også jord blev firedoblet i Honduras.
9 asien foto poul madsen David david høggsholt nils høgsholt carstensen CYKLON OG OVERSVØMMELSER Mindst 150.000 mennesker døde, og over en million blev hjemløse, da cyklonen Nargis brølede ind over det sydlige Burma i maj. Katastrofens omfang voksede, fordi hjælpeorganisationer i starten kun fik begrænset adgang til landet af militærregeringen. Det lykkedes dog hurtigt for lokale samarbejdspartnere at nå ud med hjælp til de nødstedte områder. Folkekirkens Nødhjælp har siden gennem lokale og internationale partnere hjulpet flere end en kvart million mennesker i Burma med alt fra mad og rent drikkevand til fiskenet og skoleudstyr. Den ludfattige indiske delstat Bihar blev ramt af voldsomme oversvømmelser i august. Huse, afgrøder og husdyr blev skyllet væk, og 125 mennesker mistede livet. Over tre millioner huse blev ødelagt. Et omfattende hjælpearbejde blev straks sat i gang med akut nødhjælp til de hjemløse og senere genopbygning af de mange ødelagte huse. GENOPBYGNING Med hjælp fra tusindvis af danskere har hundredtusinder af mennesker fået mulighed for at skabe sig et nyt liv efter tsunamien, der hærgede store dele af det sydlige Asien i julen 2004. Efter fire års indsats er genopbygningsarbejdet efter tsunamien i det sydlige Indien og Sri Lanka afsluttet. Lige efter tsunamien fokuserede hjælpearbejdet på de direkte berørte fiskerfamilier. Siden blev hjælpen målrettet til de mange, der blev berørt indirekte. Det gjaldt især de kasteløse, der som daglejere i rismarkerne og på fiskerbådene mistede deres levevej. En lang genopbygningsperiode har sikret en mere tilbundsgående udvikling til gavn for de fattigste. FOREBYGGELSE Klimaforandringer gør, at oversvømmelser, orkaner og tørke rammer med større styrke. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp med at opbygge beredskaber, der gør lokalsamfund mere robuste over for katastrofer. I Sydasien har velfungerende varslingssystemer i de senere år reddet mange menneskeliv. I Indien har stormflodssikrede huse og store platforme i landsbyerne gjort indbyggerne mindre sårbare over for oversvømmelser, en særlig indsats gøres for at beskytte ældre, handicappede og andre sårbare befolkningsgrupper. Bønderne i Cambodjas landområder graver damme til opsamling af regnvand og skifter til dyrkningsmetoder, der skal sikre afgrøder mod tørke. MENNESKEHANDEL Fattige mennesker, der er på jagt efter arbejde uden for deres eget land, er i stor fare for at blive groft udnyttet eller ende som ofre for menneskehandel. For at imødegå det samarbejder Folkekirkens Nødhjælp med organisationer i syv asiatiske lande om bl.a. juridisk bistand og social hjælp til migrantarbejdere. Samtidig arbejdes der på at påvirke lovgivning, som kan beskytte migrantarbejdere mod udnyttelse og menneskehandel. Også korruption og magtfulde menneskers tyveri af jord fra de fattige er et voksende problem, som Folkekirkens Nødhjælp prøver at bekæmpe sammen med lokale samarbejdspartnere. De yder blandt andet juridisk bistand til grupper af fattige landsbyboere, der har mistet deres jord eller er i risiko for at miste den.
foto suhaib salem /reuters Gaza under angreb Voldsomme israelske bombardementer ramte hospitaler, skoler, beboelseskvarterer og FN s hovedkvarter i Gaza by, efter at Israel den 28. december indledte en tre uger lang offensiv i Gaza. Også tre mobile sundhedsklinikker og Det mellemøstlige Kirkeråds klinik for børn og gravide kvinder, støttet af Folkekirkens Nødhjælp, blev bombet. Efter bombardementerne rykkede den israelske hær ind i Gaza. Flere steder blev civilbefolkningen fanget mellem de kæmpende parter uden at kunne flygte og uden mulighed for at skaffe sig mad og vand Det lykkedes Folkekirkens Nødhjælps koordinator i Gaza at uddele varm mad til 1.300 mennesker i et isoleret område af Jabalia flygtningelejren. Med indsamlede midler fra Danmark blev det muligt at forsyne endnu 7.000 mennesker med friske grøntsager og omkring 5.000 mennesker med dåsemad. m Fejlernærede børn Civilbefolkningen i Gaza var i forvejen hårdt ramt, inden den israelske offensiv satte ind ved årsskiftet, fordi Israel har holdt grænseovergangene hermetisk lukkede, og kun et minimum af humanitær hjælp er blevet lukket ind. Fejlernæring, især blandt børn, er et stærkt voksende problem. I samarbejde med de palæstinensiske kirker er Folkekirkens Nødhjælp gået ind i et ernæøst europa og entral asien Sejr for de hjemløse I løbet af 2008 lykkedes det for en gruppe af Folkekirkens Nødhjælps russiske partnere at få ændret indholdet i et lovforslag om hjemløse, som blandt andet ville give myndighederne lov til at fjerne hjemløse fra gaden, fængsle dem og sende dem i tvangsbehandling. I stedet er et alternativt lovforslag under udarbejdelse. Det tager udgangspunkt i de hjemløses vanskelige vilkår og deres ringe retsbeskyttelse. Dette er en stor sejr for partnerne, idet der ikke er tradition for at tage folkelige organisationer med på råd. Grænseløst hiv I foråret offentliggjorde Folkekirkens Nødhjælp en rapport om hiv og aids i Rusland, hvor der menes at være op mod en million hivsmittede. Hovedbudskabet var, at det russiske behandlersystem ikke evner at få kontakt med risiko-grupperne. Derfor er der brug for stærke, russiske frivilligorganisationer til at slå bro over den gensidige frygt og modvilje, så risikogrupper kommer i behandling.
11 ellemøsten ringsprojekt for at reducere fejlernæring, underernæring og blodmangel blandt børn under fem år. Det sker dels ved at udlevere madvarer og medicin og dels ved at uddanne personale og give børnenes mødre ernæringsrådgivning. 60 år som flygtninge I 2008 er det 60 år siden, at 700.000 mennesker blev flygtninge i konflikten mellem Israel og Palæstina. Konflikten er stadig ikke løst. Ifølge FN lever 4,4 millioner palæstinensere med flygtningestatus spredt ud over Mellemøsten, og fjerde generation vokser op uden de civile og borgerlige rettigheder, som alle mennesker ifølge FN har ret til. Folkekirkens Nødhjælp udgav bogen Mellem drøm og virkelighed. Igennem 13 børns historier sættes fokus på livet som flygtning anno 2008. Flere tusinde danske børn donerede bamser til flygtningebørn i Libanon. Nogle af bamserne lagde vejen forbi Christiansborg som en symbolsk opfordring til politikerne om at arbejde for en løsning på det nu 60 år gamle palæstinensiske flygtningeproblem. Lokalkontor Folkekirkens Nødhjælp fik sit første regionalkontor i Mellemøsten i Ramallah på Vestbredden. Dermed kommer Folkekirkens Nødhjælp tættere på samarbejdspartnerne og kan sikre den bedst mulige kvalitet i arbejdet. foto Pjerre jaccard Centralasien påvirkes også af det høje antal hiv-smittede i Rusland. Sygdommen er først og fremmest konstateret blandt narkomaner og prostituerede i Rusland. Men der er frygt for, at hiv-smitten vil blive mere udbredt i de kommende år på grund af de mange migrantarbejdere. Op mod en million kirgisere tager til nabolandene, især Rusland, for at arbejde, og er ofte kun hjemme og besøge kone og børn en gang om året. Mange omgår reglerne om at få foretaget en hiv-test ved indrejse til Rusland. Når migrantarbejderne vender hjem igen, er der intet krav om en test fra kirgisisk side. Derfor kan de være smittebærere, uden at vide det. Klar til vinteren Sidste vinter var usædvanlig kold i Centralasien. Derfor begyndte de ældre, som Folkekirkens Nødhjælp støtter sammen med Ældre Sagen gennem kampagnen bedstehjælp, allerede i sommer at forberede sig på vinterkulden. De ældre i selvhjælpsgrupperne samlede for eksempel kviste, pap og lignende for at have brænde nok. De syltede frugt og bær til forråd samt solgte strikketøj og æbler fra haven for at få penge til at købe brænde for. Høns fra Danmark Næst efter geder var høns den mest populære julegave af alle de gaver, som danskerne sidste jul købte gennem Folkekirkens Nødhjælps Giv en gedkampagne. Næsten 4.000 gavekort på ti høns og en hane blev solgt, hvoraf en stor del af dem nu tripper rundt i kirgisiske hønsegårde.
f foto jacob dall mine rydning Internationalt Godt ti år efter forbuddet mod landminer tilsluttede flere end 100 lande sig i maj 2008 en international traktat, der forbyder klyngebomber. Det betyder forbud mod både brug, produktion og salg af de farlige bomber. Folkekirkens Nødhjælp havde forud for underskrivelsen været med til at presse på for en vedtagelse gennem kampagner og lobbyarbejde. Folkekirkens Nødhjælp afholdt et kursus i ammunitionsrydning på Skive Kaserne, hvor egne medarbejdere og kursister fra internationale minerydningsorganisationer deltog. Albanien I marts indtraf en voldsom sprængningsulykke på en fabrik, der havde licens til at adskille gammelt ammunition. Folkekirkens Nødhjælp, som til daglig rydder miner i Albanien, sendte to hold til stedet, hvor de var med til at forhindre yderligere ulykker. Angola I det østlige Angola, der er et af de mest minerede områder i landet, fortsætter minerydningsarbejdet. Det er samtidig et område, hvor mange flygtninge stadig vender tilbage til fra Zambia og DR Congo. Burundi Her er minerydningen afsluttet. I de seneste fire år har Folkekirkens Nødhjælp ryddet miner og anden ueksploderet ammunition på i alt 15 millioner kvadratmeter jord og veje i den sydlige del af landet tæt på grænsen til Tanzania. Arbejdet vil fremover bestå i at forhindre ulykker med håndvåben, som er i stort omløb blandt befolkningen. DR Congo Minerydningen i det østlige Congo ekspanderede kraftigt i efteråret, da programmet blev udvidet med minerydningshunde og mekanisk minerydning i samarbejde med det Svenske Redningsværk. I Kalemie har Folkekirkens Nødhjælp ryddet miner og støtter de lokale bønder til at komme i gang med at dyrke jorden igen. Libanon Her arbejder Folkekirkens Nødhjælp fortsat som en af de centrale og mest effektive organisationer, når det gælder arbejdet med at rydde de klyngebomber, der blev kastet i det sydlige Libanon i sommeren 2006. Sudan Udover arbejdet i Nuba-bjergene har Folkekirkens Nødhjælp også ryddet ueksploderet ammunition i Abyei, som blev ramt af krigshandlinger i maj. Egypten Systemet WADS, der lokaliserer landminer ved hjælp af DGPS-teknologi og et avanceret computerprogram, er nu rykket til Egypten, hvor det er med til at kortlægge miner og ammunition fra 2. Verdenskrig i den nordlige del af landet.
13 olkekirkens nødhjælp Formål og værdigrundlag Folkekirkens Nødhjælp har til formål at hjælpe verdens fattigste og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Vi arbejder med katastrofehjælp, udviklingshjælp og med at tale de fattiges sag, så også de strukturer, der ligger bag nøden, kan ændres. Folkekirkens Nødhjælp tror på, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor er ligeværdige. At også de fattigste af de fattige har en styrke, der kan bygges videre på. Vi tror på, at hjælp skal gives i respekt for det enkelte menneske og dets værdighed - uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning. Folkekirkens Nødhjælp tror på et liv før døden. Partnerskab og alliancer Folkekirkens Nødhjælp har sine rødder i den danske folkekirke, men samarbejder bredt med andre kirkelige og folkelige organisationer. Vi bygger vores arbejde på partnerskaber, og vores nødhjælpsarbejde og udviklingsarbejde er baseret på tæt samarbejde med lokale kirkelige og folkelige organisationer. Ledetråden i vores arbejde er den rettighedsbaserede tilgang. I Danmark såvel som internationalt arbejder vi for at oplyse om årsagerne til nød og ulighed og for at mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre disse forhold. Internationalt er vi en del af det kirkelige netværk omkring Kirkernes Verdensråd, WCC, Det lutherske Verdensforbund, LWF og Kirkernes Internationale Nødhjælp, ACT International. Folkekirkens Nødhjælp er medstifter af ACT Development en global alliance af kirkeligt relaterede udviklingsorganisationer. Alliancen er en af de største internationale aktører med tilstedeværelse i 157 lande og over 14.000 ansatte. Organisationen og økonomien Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private, virksomheder, fonde og med penge fra blandt andre Danida, EU, FN-agenturer og internationale fonde. Folkekirkens Nødhjælp ledes af Rådet på 38 medlemmer, som vælges for fire år ad gangen med repræsentanter for det folkelige og kirkelige bagland, frivillige og medarbejdere. Rådet, der ledes af biskop Niels Henrik Arendt, vælger en styrelse på op til 11 medlemmer. Kirsten Lund Larsen er styrelsesformand, og Henrik Stubkjær er generalsekretær. Frivillige og folkelig støtte I Danmark arbejder Folkekirkens Nødhjælp med at styrke den folkelige opbakning og skabe handlemuligheder for danskerne. Det sker konkret gennem indsamling, oplysning og fortalerarbejde. For at løfte denne opgave er Folkekirkens Nødhjælp dybt afhængig af den solide folkelige støtte og opbakning fra de mange frivillige; indsamlingsledere, tidligere udsendte, volontører, genbrugsmedarbejdere samt frivillige i ungdomsnetværk og samarbejdsorganisationer. På gaderne i de større byer i Danmark arbejder Folkekirkens Nødhjælps unge Face2Facere, der hverver faste bidragydere til arbejdet ude i verden. På samme måde hverves hvert år et stort antal nye givere gennem TeleMarketing. Folkekirkens Nødhjælp udsender et magasin til vores omkring 90.000 givere. Via mail og hjemmesiden noedhjaelp.dk udsendes dagligt nyheder, mens den engelske hjemmeside danchurchaid.org tilbyder informationer internationalt. Her bor vi Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor ligger i Nørregade 15 i København, hvor omkring 150 medarbejdere og frivillige har deres gang. Vi har mindre kontorer i både Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvor landskonsulenter, frivillige og gadehververe arbejder. Folkekirkens Nødhjælp har desuden kontorer i en række lande, se verdenskortet på side 15.
her er vi guatemala honduras nicaragua Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontor og/eller mange samarbejdspartnere Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp støtter enkelte projekter og/eller ka ta strofearbejde Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har minerydningsprogrammer Nøgle tal 2008 Stor stigning i hjælp til verdens fattigste Folkekirkens Nødhjælp står med indtægter på 486 millioner kr. i 2008 stærkt rustet i kampen for verdens fattigste. Det betyder, at vi har kunnet bruge 396 millioner kr. på aktiviteter verden over, fra kampen mod sult og tørke i Afrika til hjælp til ofrene for cyklonen i Burma. Anvendte midler 47% 26% 7% 7% 6% 7% Afrika Asien mellemøsten mellemamerika østeuropa/ centralasien Globalt Sekretariat 11% Indsamling 6% Oplysning 2% Katastrofehjælp 40% Det gik pengene til mio. kr. Udviklingshjælp 199,4 Katastrofehjælp 196,2 heraf humanitær minerydning 71,4 Formidling hjælpeforsyninger 0,3 Oplysning 9,9 Indsamling 27,5 Sekretariatsudgifter 55,7 Ialt 489,0 Udviklingshjælp 41%
15 rusland albanien libanon sudan indien cambodja etiopien uganda kenya burundi tanzania dr congo malawi zambia angola zimbabwe palæstina kazakhstan kirgistan Tadsjikistan nepal bangladesh burma sri lanka sydafrika Der er tale om en stigning i 2008 for de internationale aktiviteter på 59 millioner kr. i forhold til 2007, svarende til omkring 20 procent. Stigningen er størst i de indtægter, som det er lykkedes os at skaffe fra internationale donorer som f.eks. EU. Men også danskerne har givet mere; otte millioner kr. I 2008 har vi brugt 164 millioner kr., doneret af danskerne via forskellige indsamlingsinitiativer. Et stærkt udtryk for danskernes tro på en bedre verden er de 21 millioner kr., som vi modtog, i testamentariske gaver. total Nettoomsætning Administrationsprocent 9,8% 7,8% 9,4% 8,9% 8,5% 2004 2005 2006 2007 2008 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 hele millioner kr. Her kom pengene fra mio. kr. Private bidrag/indsamlinger 163,9 heraf genbrug 17,3 Danida-bevillinger 197,8 EU-bevillinger 68,5 Internationale donorer 52,6 Øvrige indtægter 2,9 Ialt 485,7 Øvrige 1% Private bidrag/ indsamlinger 33% Danida-bevillinger 41% EU-bevillinger 14% internationale donorer 11%
Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 1165 København K 33 15 28 00 dca@dca.dk www.noedhjaelp.dk