Lønudviklingen 1. kvartal 2013 Juli 2013 Stærkere dansk lønkonkurrenceevne i 1. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,8 pct. i 1. kvartal 2013, og dermed ligger den danske stigningstakt fortsat under udlandets, jf. tabel 1. Det er 10. kvartal i træk, at den danske lønudvikling er lavere end i udlandet. Tabel 1. Oversigt over ændring i timefortjenesten, udvalgte områder 3. kvt. 2011 4. kvt. 2011 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2013 DA området ----------------------------- Årlig ændring i pct. -------------------------- Arbejdere 1,5 1,8 1,4 1,5 0,9 1,1 1,6 Funktionærer 2,4 2,4 2,1 1,8 1,6 1,7 2,0 Fremstillingssektoren 2,1 2,1 1,8 1,7 1,1 1,2 1,5 I alt 2,0 2,1 1,7 1,7 1,3 1,4 1,8 Det offentlige Kommuner og regioner 0,3 0,6 1,9 2,4 2,9 2,4 0,5 Staten 0,7 1,0 0,3 1,8 2,0 1,8 2,1 Danske forbrugerpriser 2,7 2,6 2,8 2,2 2,5 2,2 1,1 International lønudvikling 2,6 2,8 2,3 2,7 2,7 2,4 2,0 Anm.: Opgjort efter DB07. Den internationale lønudvikling i fremstillingssektoren er baseret Nationalbankens vægte til det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmark Statistik, DA s Internationale Lønstatistik, samt egne beregninger. Funktionærernes timefortjeneste steg på årsbasis med 2,0 pct. i 1. kvartal 2013. Arbejdernes timefortjeneste steg med 1,6 pct., hvilket er 0,5 pct.-point mere end kvartalet før. Lønstigningstakten blandt de statsansatte var 2,1 pct. i 1. kvartal 2013, hvilket er mere end det forrige kvartals lønstigningstakt. Kommunerne og regionerne oplevede en væsentligt reduceret lønstigning og lå i 1. kvartal 2013 på samlet 0,5 pct. De faktiske lønstigninger for statsansatte lå højere end det overenskomstbaserede referenceforløb. Det vægtede gennemsnit af den senest offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,0 pct., hvilket er 0,5 pct.- point højere end den danske lønstigningstakt i fremstillingssektoren. Indregnes produktivitet og valutakurs, er der sket en tydelig forbedring i den danske lønkonkurrenceevne de senere år frem til, således at lønkonkurrenceevnen nu er på niveau med 2003. Som følge af en lav udvikling i forbrugerpriserne oplevede både ansatte i staten og på DA-området stigninger i reallønnen, mens ansatte i kommunerne havde en reallønstilbagegang på 0,6 pct. Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området I 1. kvartal 2013 lå lønudviklingen på hele DA-området 0,4 pct.-point over omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb. Funktionærernes lønstigning lå 0,6 pct.-point højere end de prognosemæssige omkostningsstigninger opgjort efter LO/DA-metoden, mens arbejdernes lønstigninger lå 0,2 pct.-point højere. I forhold til 4. kvartal er lønstigningstakten for funktionærer steget med 0,3 pct.-point, mens arbejdernes steg med 0,5 pct.-point til 1,6 pct.
Figur 1. Referenceforløb og faktisk lønstigning på LO/DA-området Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, dvs. inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DAområdet. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb på LO/DA-området beregnes som den prognosemæssige omkostningsudvikling og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 13 udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Stigningerne beregnes som en prognose baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Bidraget til årsstigningstakten som følge af genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder samt pensionsindbetalinger udgjorde 0,4 pct.-point i 1. kvartal 2013, hvilket var en stigning på 0,2 pct.-point sammenlignet med 4. kvartal, jf. tabel 2. Tabel 2. Årsstigningstakternes sammensætning i hovedbrancherne og DA i alt 4. kvartal 1. kvartal 2013 Fremstilling Byggeog anlæg Serviceprægede Hele DA Fremstilling Byggeog an- fag læg fag Serviceprægede --------------------------------------------- Pct.---------------------------------------------- Arbejdere 1,0 0,6 1,4 1,1 1,3 1,3 1,8 1,6 Funktionærer 1,5 2,0 1,7 1,7 1,7 2,6 2,0 2,0 Alle 1,2 1,0 1,6 1,4 1,5 1,6 1,9 1,8 Heraf: Genetillæg -0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 Fritvalgsordninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Personalegoder 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1 Pension 0,1 0,1 0,4 0,2 0,2 0,2 0,4 0,3 Anm.: Tabellen angiver årlig ændring i timefortjenesten Kilde: DA s KonjunkturStatistik Hele DA 2
Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed var 1,5 pct. i 1. kvartal 2013, og er dermed steget med 0,1 pct.-point. i forhold til seneste kvartal, jf. figur 2. Bidraget fra pensionsindbetalinger til lønstigningerne var i 1. kvartal 2013 0,3 pct.-point. Det betød, at pensionsindbetalingernes bidrag til lønstigningerne steg med 0,1 pct.-point forhold 4. kvartal. Figur 2. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, dvs. inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønstigningstakten for arbejdere i fremstillingssektoren er steget med 0,3 pct.-point til 1,3 pct. Funktionærernes lønstigninger steg med 0,2 pct.-point fra 4. kvartal til 1. kvartal 2013, og ligger nu på 1,7 pct. De faktiske lønstigninger i fremstillingsvirksomhed lå ca. 0,2 pct.-point højere end omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb i 1. kvartal 2013, jf. figur 2. De største lønstigninger i 1. kvartal 2013 inden for fremstillingsvirksomhed var at finde i maskinindustri samt kemisk industri på 3,6 pct. og 3,0 pct. Den mindste lønstigning var at finde inden for tekstilog læderindustri, hvor den årlige lønstigningstakst var på -1,8 pct. I 1. kvartal 2013 havde bygge- og anlægsvirksomhed en årlig lønstigningstakt på 1,6 pct., den er dermed steget i forhold til forrige kvartal, jf. figur 3. Det samlede niveau på 1,6 pct. lå 0,3 pct.-point over omkostningsstigningerne i de overenskomstbaserede referenceforløb. For både arbejdere og funktionærer i bygge- og anlægsvirksomhed steg lønstigningstakten med hhv. 0,7 og 0,6 pct. i 1. kvartal 2013. 3
Figur 3. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, dvs. inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Årsstigningstakten i de serviceprægede erhverv var i 1. kvartal 2013 på 1,9 pct. og er dermed steget med 0,5 pct.-point i forhold til forrige kvartal. De faktiske lønstigninger i 1. kvartal 2013 lå 0,3 pct.- point over væksten i de overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 4. Pensionsindbetalinger bidrog til at trække lønstigningstakten op med 0,4 pct.-point. For arbejderne i de serviceprægede erhverv steg lønstigningstakten med 0,4 pct.-point til et niveau på 1,8 pct., mens den for funktionærerne steg med 0,3 pct.-point. De største lønstigninger i 1. kvartal 2013 inden for de serviceprægede erhverv var at finde i finansiering og forsikring, hvor lønstigningerne var på 2,1 pct. Den mindste lønstigning var at finde inden for undervisning og sundhed, hvor lønstigningstakten var på 0,6 pct. 4
Figur 4. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, dvs. inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s Konjunktur Statistik og egne beregninger. Lønudviklingen i den offentlige sektor Ansatte i staten havde en lønstigningstakt på 2,1 pct. i 1. kvartal 2013. Det er 0,3 pct.-point mere end årsstigningen i 4. kvartal jf. figur 5. Lønstigningstakten for de statsansatte lå således over den private sektors lønstigning i 1. kvartal 2013, der ifølge Danmarks Statistik udgjorde 1,3 pct. 1 Ansatte i kommuner og regioner havde en lønstigningstakt på 0,5 pct. i 1. kvartal 2013. Det er 1,9 pct.-point lavere end årsstigningen i 4. kvartal. 2 Lønstigningstakten for de kommunalt og regionalt ansatte lå således 0,8 pct.-point under den private sektors lønstigningstakt i 1. kvartal 2013. 1 I dette afsnit sammenlignes der med private lønstigningstakter opgjort hos Danmarks Statistik i stedet for DA s lønstigningstakter, der blev brugt i foregående afsnit. 2 I 3. kvartal var lønstigningstakten i regionerne uforholdsmæssig høj med 3,6 pct. Lønstigningstakten beregnet af FLD (nu KRL) ligger derimod på 2,1 pct. Forskellen skyldes to særlige forhold, der gør sig gældende i 3. kvartal. For det første indeholder tallene for 3. kvartal 2011 kun genebetaling for 4 uger, mens tallene for 3. kvartal indeholder genebetaling for 5 uger. Det betyder, at Danmarks Statistiks opgørelse kommer til at overvurdere lønudviklingen, mens FLD korrigerer for dette forhold. For det andet har man set en betydelig ændring af feriemønstrene for nogle grupper. Det korrigerer FLD for, men det gør Danmarks Statistik ikke. 5
Figur 5. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor Anm.: Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Kilde: Danmarks Statistik. Den højeste lønstigning i staten i 1. kvartal 2013 var på 4,3 pct. inden for forskning og udvikling. Statslig administration, forsvar og politi stod for den mindste stigning med 1,7 pct., jf. tabel 3. Tabel 3. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2013 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Transportvirksomhed 4,5 3,5 0,4 1,3 2,0 Forskning og udvikling 1,0 1,2 0,5 1,7 1,6 Statslig administration 0,3 0,8 0,1 1,5 2,0 Kultur og fritid 1,7 1,8 1,2 2,2 1,9 Undervisning 0,7 0,8 0,3 1,7 1,8 I alt 0,7 1,0 0,3 1,8 2,0 Kilde: Danmarks Statistik. Den mindste lønstigning i 1. kvartal 2013 i regioner og kommuner var at finde inden for sociale institutioner med en uændret løn. Den højeste lønstigning var inden for vandforsyning og renovation og rengøring og anden operationel service, hvor stigningen androg 4,0 pct., jf. tabel 4. Kommunerne har haft en lidt større lønstigning end regionerne i 1. kvartal 2013. De kommunale ansatte har haft en lønstigning på 0,4 pct. mens de i regionerne har haft lønstigning på 0,3 pct. 6
Tabel 4. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i regioner og kommuner 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2013 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Undervisning 0,5 0,5 2,4 2,7 2,5 Sundhedsvæsen -0,2 0,2 1,6 2,0 3,6 Sociale institutioner -0,2 0,2 1,5 2,4 2,7 Vandforsyning og renovation 1,1 2,6 2,4 3,9 4,1 Kultur og fritid 0,4 0,3 1,6 2,1 1,8 Rengøring og anden opetationel service 0,3 0,2 2,8 3,1 3,0 Kommuner 0,3 0,6 1,8 2,4 2,5 Regioner 0,0 0,3 1,8 2,1 3,6 I alt 0,3 0,6 1,9 2,4 2,9 Anm.: Det kan forekomme mærkværdigt at regioner og kommuner i alt har en højere lønstigning end deres individuelle stigninger. Det skyldes at der fra 4. kvartal til 1. kvartal 2013 er sket en forskydning mod flere ansatte i regionerne, som gennemsnitligt har en højere løn. Kilde: Danmarks Statistik. Årsstigningstakten for de statsansatte på 2,1 pct. lå over det overenskomstbaserede referenceforløb. De aftalte lønstigninger for 1. kvartal 2013 var således 1,3 pct. Årsstigningstakten for de regionalt og kommunalt ansatte lå 0,2 pct.-point over det overenskomstbaserede referenceforløb, der var på hhv. 0,1 pct. og 0,2 i 1. kvartal 2013, jf. figur 6 samt figur 7. Figur 6. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af OOK11 hhv. OOK13 og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan derfor afvige fra de faktiske udmøntninger i 2011 og. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget 7
Figur 7. Faktisk lønstigning og referenceforløb i kommuner og regioner Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af OOK11 hhv. OOK13 og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan derfor afvige fra de faktiske udmøntninger i 2011 og. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget Offentlige overenskomstforhandlinger 2013 og udmøntningen fra reguleringsordningerne De offentlige overenskomstforhandlinger er afsluttet med et lovindgreb fra regeringens side for at løse konflikten vedrørende kommunale og statslige undervisere. Lovindgrebet ophævede arbejdstidsaftalerne for folkeskolelærere og bl.a. undervisere ved AMU-kurser, som herefter arbejder efter tjenestemændenes arbejdstidsaftale. Indgrebet lovfæstede desuden de allerede indgåede forlig på CFU-området. På det kommunale område omfattede lovindgrebet hovedsageligt folkeskolelærerne, som ud over de ændrede arbejdstidsregler også blev pålagt en udfasning af 60-års reglen i lighed med det tidligere indgåede forlig mellem finansministeren og AC for gymnasielærerne. De indgåede forlig på de kommunale og regionale område er godkendt ved afstemning blandt medlemmerne. En central del af de offentlige overenskomster er de reguleringsordninger, der skal sikre en mere ligelig lønudvikling for privatansatte og offentligt ansatte. Der er en reguleringsordning for staten, en for regionerne og en for kommunerne. Trods arbejdsgivernes indledende OOK13-krav, om at afskaffe reguleringsordningerne, videreføres de i den nye overenskomstperiode, om end den regionale ordning er justeret. 3 Kort sagt betyder reguleringsordningerne, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Reguleringsordningen yder en dækning på 80 pct. af forskellen. Hvis lønnen på det private område fx stiger med 1 pct.-point mere end de kommunale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8 pct.-point og omvendt, hvis den private lønstigning er 1 pct.-point lavere. Også i 2013 bar de offentlige overenskomstforhandlinger præg af, at den økonomiske nedtur de sidste par år har medført, at de offentlige lønninger er vokset hurtigere end de private lønninger. Også i år sker der således negative udmøntninger af reguleringsordningerne. På det kommunale område udmøntes reguleringsordningen den 1. oktober i året og baseres på udviklingen i fire kvartaler. Med oplysninger om udviklingen i 1. kvartal 2013 kan udmøntningen beregnes til -0,48 pct. På det regionale område er reguleringsordningen ændret i denne overens- 3 Derudover er det med lovindgrebet fastlagt, at kompensationen for udfasningen af 60-årsreglen for gymnasielærere holdes uden for den statslige reguleringsordning fra 2014. Ligesom folkeskolelærernes kompensation for udfasning af 60-årsreglen holdes uden for den kommunale reguleringsordning fra 2015. 8
komstperiode, således at der nu benyttes lønindekset for de regionalt ansatte alene, hvor man tidligere benyttede det samlede lønindeks for kommuner og regioner. 4 Udmøntningen af den regionale reguleringsordning falder også i oktober i året, baseres på 4 kvartaler og er beregnet til -0,46 pct. Udmøntningen af den statslige reguleringsordning sker den 1. april i året og baseres på udviklingen i de private og de statslige lønninger for 3. kvartal året før. Udmøntningen pr. 1. april 2013 er opgjort til -0,82 pct. og de aftalte generelle lønstigninger pr. 1. april 2013 modsvarer med 0,82 pct. præcis reguleringsordningen, jf. tabel 5. Tabel 5. Rammerne for de generelle lønstigninger 2013-14 Kommunerne (KTO) 1. apr. 2013 1. okt. 2013 1. jan 2014 1. okt. 2014 OK2013 i alt ---------------------------------- pct.------------------------------------ - Generelle lønstigninger 0,50 0,60 0,50 0,37 1,97 - Puljer til organisationsforhandlinger 0,25 0,25 - Reguleringsordning* -0,48 0,34-0,14 I alt 0,50 0,12 0,75 0,71 2,08 Regionerne (KTO m.fl.) 1. apr. 2013 1. okt. 2013 1. jan 2014 1. okt. 2014 OK2013 i alt ---------------------------------- pct.------------------------------------ - Generelle lønstigninger 0,50 0,60 0,50 0,37 1,97 - Puljer til organisationsforhandlinger 0,25 0,25 - Reguleringsordning* -0,46 0,34-0,12 I alt 0,50 0,14 0,75 0,71 2,10 Staten (CFU) 1. apr. 2013 1. apr. 2014 OK2013 i alt ---------------------------------- pct.------------------------------------ - Generelle lønstigninger 0,82 0,80 1,62 - Reguleringsordning* -0,82 0,30-0,52 I alt 0,00 1,10 1,10 Forventet reststigning 0,50 0,50 Anm.: For 2014 er udmøntningen af reguleringsordningerne skønnet af overenskomstparterne på baggrund af forventninger til udviklingen i lønningerne i den private sektor og de offentlige delsektorer. For 2013 er udmøntningen i kommuner og regioner beregnet på baggrund af de seneste oplysninger, og kan derfor afvige fra skøn ved indgåelse af forligene. Kilder: Forlig mellem 2013-14 for KTO/KL, KTO/RLTN og CFU/FMt samt Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget den faktiske lønstigning overstiger inflationen, og er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønstigningerne. Inflationen lå i 1. kvartal 2013 på 1,1 pct. og faldt fra et niveau på 2,2 pct. i 4. kvartal. Prisudviklingen er yderligere afdæmpet ind i 2013 og lå i maj på 0,9 pct, jf. figur 8. 4 I den forbindelse har forligsparterne aftalt at korrigere den ekstraordinært høje lønstigningstakt i regionerne for 3. kvartal med -0,70 pct. 9
Figur 8. Udviklingen i forbrugerpriserne Kilde: Danmarks Statistik. Den lave vækst i forbrugerpriserne i 1. kvartal 2013 er med til at trække reallønsudviklingen en smule opad, jf. figur 9. Figur 9. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner og på DA-området Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. 10
Trods dette oplevede kommunalt og regionalt ansatte en reallønsnedgang på hhv. 0,7 pct. og 0,8 pct. i 1. kvartal 2013, mens privat- og statsansatte havde en fremgang på hhv. 0,7 og 1,0 pct., jf. figur 9. Fra 2013 vil skattereformen bidrage til en stigning i lønmodtagernes rådighedsbeløb på knap 1 pct. i gennemsnit. 11
Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere Det vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,0 pct., jf. tabel 6. Dermed var den vægtede udenlandske lønudvikling væsentligt større end den danske, som var 1,5 pct. i fremstillingssektoren. I forhold til offentliggørelsen af seneste kvartals lønudvikling er udlandets lønudvikling faldet med 0,4 pct.-point. Af de lønstigningstakter som DA har offentliggjort, ligger kun Japan, Spanien og Italiens lønstigningstakter i 1. kvartal 2013 lavere end den danske. Blandt de tre andre nordiske lande, oplevede Norge og Finland lønstigningstakter på hhv. 3,3 og 2,7 pct. i 1. kvartal 2013, mens Sveriges lønstigningstakt var lige under den vægtede udenlandske lønudvikling. Tyskland havde en lønstigningstakt på 3,2, hvilket er den næsthøjeste udvikling blandt landende. I den lave ende ligger Japan med en lønstigningstakt på -1,1 pct. og Italien med en lønstigningstakt på -0,9 pct. Tabel 6. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Seneste observation Norge 1. kvartal 2013 3,3 Tyskland 4. kvartal 3,2 Polen 4. kvartal 2,8 Finland 1. kvartal 2013 2,7 Frankrig 4. kvartal 2,5 Storbritannien 1. kvartal 2013 2,2 Sammenvejet lønudvikling 1. kvartal 2013 2,0 Sverige 1. kvartal 2013 1,9 USA 1. kvartal 2013 1,9 Holland 4. kvartal 1,8 Belgien 4. kvartal 1,8 Danmark 1. kvartal 2013 1,5 Danmark(arbejdere) 1. kvartal 2013 1,3 Spanien 4. kvartal 0,3 Italien 1. kvartal 2013-0,9 Japan 1. kvartal 2013-1,1 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s International Lønstatistik, Statistiska Centralbyrån og Nationalbanken. Pct. 12
Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen kan måles ved de relative enhedslønomkostninger, som er sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønudviklingen. Samtidig er de korrigeret for kronekursen. Fra 2008 og frem er dette mål for dansk konkurrenceevne blevet forbedret. Det er primært sket gennem lavere kronekurs og højere produktivitet, sammenlignet med udlandet, jf. figur 10. Figur 10. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen og bytteforholdet Pct. point 5 Pct. point 5 Pct.-point 6 Pct.-point 6 0 0 5 5-5 -5 4 4-10 -10 3 3-15 -15 2 2-20 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne -20 1 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Bytteforhold i industrien 1 0 Anm.: Enhedslønomkostningerne for udlandet tager frem til 2010 udgangspunkt i OECD s opgørelse. Fra 2010 til er udviklingen udregnet med udgangspunkt i enhedslønomkostningerne udregnet fra nationalregnskabet. Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet (maj 2013), OECD, Nationalbanken, ADAM og egne beregninger. Lønkonkurrenceevnen er et interessant begreb, fordi den kan belyse, hvorvidt det nuværende lønniveau er holdbart fremadrettet. Et højt lønniveau er således kun problematisk, hvis det giver anledning til tab af job. Hvis et land kan opretholde et højt lønniveau samtidig med en lav arbejdsløshed, så er man bedre stillet end i andre lande. Mange analyser af konkurrenceevnen tager udgangspunkt i en længere tidsperiode, fx helt tilbage i 1995 eller 2000. Det virker mærkværdigt at lade en udvikling, der har fundet sted for så mange år siden, indgå i vurderingen af konkurrenceevnen. Det må formodes, at forringelser af konkurrenceevnen i 1990 er og starten af 2000 erne vil være slået fuldt igennem i dansk eksport og import, og de vil derfor ikke give anledning til tab af arbejdspladser fremadrettet. LO har af denne grund alene set på de seneste 9 år i ovenstående figur. En bredere forståelse af lønkonkurrenceevnen bør tage højde for udviklingen i bytteforholdet. Siden 2003, hvor de danske enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed har udviklet sig på niveau med udlandets, er danske virksomheders eksportpriser vokset mere end importpriserne. Det har medvirket til at øge lønsomheden i danske virksomheder og styrket deres internationale position. 13