ERHVERVSKLIMAMÅLING. Aarhus Kommune. Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013

ERHVERVSKLIMAMÅLING Aarhus Kommune Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling RAPPORT MAJ 2013

INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 6 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE Side 14 SAGSBEHANDLING Side 27 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG Side 31 6 KENDSKAB Side 35 2

1 INDLEDNING I dette afsnit præsenteres baggrunden for undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign samt en opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater. 3

Indledning Om undersøgelsen BAGGRUND Aarhus Kommune arbejder løbende med den erhvervspolitiske indsats i kommunen. I den forbindelse har Aarhus Kommune ønsket input fra kommunens erhvervsliv. Derfor har kommunen fået foretaget en kommunal erhvervsklimamåling, der afdækker virksomhedernes holdning til og tilfredshed med kommunen, samt deres fremadrettede ønsker og behov. Undersøgelsen skal således bidrage til, at Aarhus Kommunes erhvervspolitiske arbejde kan fortsætte på det bedst muligt kvalificerede grundlag. Dele af undersøgelsen ligger sig tæt op af DI s årlige erhvervsklimamåling, hvorfor resultaterne også enkelte steder perspektiveres i forhold til den seneste måling. I tillæg til de generelle resultater brydes tallene i en række tilfælde desuden ned på underbrancher og virksomhedsstørrelse, som i nogle tilfælde kan give sig udslag i forskellig tilfredshed. God læselyst! KORT OM UNDERSØGELSEN OG RAPPORTEN Analysen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt virksomheder med adresse i Aarhus Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som telefoniske interviews blandt et repræsentativ udsnit af virksomhederne i Aarhus Kommune. Dataindsamlingen er gennemført i ugerne 11 til 14 i 2013. Der er i alt gennemført interview med ejer/ledere i 500 af kommunens virksomheder med mindst én medarbejder. Virksomhederne er udvalgt, så stikprøven er repræsentativ på både hovedbrancher og virksomhedsstørrelser inden for disse og data er efterfølgende vejet på branche og virksomhedsstørrelse for at garantere repræsentativiteten yderligere.. Læsevejledning: De fleste spørgsmål i undersøgelsen er besvaret på fempunktsskalaer. For at gøre rapporteringen overskuelig og lette sammenligneligheden mellem grupperne vises disse resultater i en række tilfælde som gennemsnit mellem 1 og 5. I disse tilfælde er Ved ikke -kategorien frasorteret i databehandling. Efter hvert gennemsnit angives standardafvigelsen i parentes. Standardafvigelsen er en indikator for, hvor stor spredningen er omkring gennemsnittet. Dvs. jo mindre standardafvigelse, des større er tendensen til at virksomhederne ligger placeret tæt omkring det overordnede gennemsnit. Figuroverskrifterne viser som hovedregel den konkrete spørgsmålsformulering. Der kommenteres løbende på de rapporterede forskelles statistiske signifikans (i nogle tilfælde på separate sider i rapporten). Signifikans opgives i rapporten på de fire konventionelle niveauer: 0,001-, 0,01-, 0,05- og 0,1-niveauet. Signifikansniveauet indikerer, hvor stor sikkerhed vi kan have for, at en rapporteret forskel ikke blot er et udtryk for tilfældige udslag i den udtrukne stikprøve. 4

Opsummering af hovedresultater Tilfredsheden med Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed ligger i målingen på niveau med DI s nyeste måling fra 2012. Der er ikke markant variation i tilfredsheden på tværs af virksomhedstyper, men de store virksomheder og virksomheder i servicebranchen tenderer til at være mest tilfredse, mens sidstnævnte også har den største tilbøjelighed til at ville anbefale Aarhus til andre virksomheder. Når der spørges til tilfredsheden med mere specifikke parametre er virksomhederne især tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft, mens tilfredsheden er mindre med skatter, gebyrer og afgifter samt med infrastrukturen. De parametre, som virksomhederne er mest utilfredse med, har dog samtidig begrænset betydning for den samlede tilfredshed, som derfor kun i mindre grad lider under denne utilfredshed. Størst betydning for virksomhedernes samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed har deres oplevelse af dialogen med kommunens medarbejdere og politikere samt deres vurdering af kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder. Når virksomhederne selv skal komme med forslag til, hvordan Aarhus Kommunes erhvervsklima kan forbedres, peger mange netop også på en mere åben dialog med kommunen, hvilket kun overgås af mange ønsker til forskellige forbedringer af byens infrastruktur. Derudover viser det sig, at både oplevelsen af den servicemæssige og den faglige del af sagsbehandlingen har betydning for den samlede tilfredshed, men betydningen af serviceoplevelsen er størst. Samtidig tenderer serviceoplevelsen til at blive vurderet som lidt mindre tilfredsstillende end den faglige del, hvilket tydeligst gør sig gældende inden for kommunens byggesagsbehandling. 5

2 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN I dette afsnit præsenteres virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed, samt virksomhedernes tilbøjelighed til at ville anbefale Aarhus til andre virksomheder. 6

45 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2% Meget utilfreds 9% Utilfreds 34% Hverken tilfreds eller utilfreds 40% Tilfreds 5% Meget tilfreds 9% Ved ikke n=500 Virksomhederne er blevet bedt om at angive deres tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed samlet set. 5 % svarer, at de er meget tilfredse med erhvervsvenligheden, mens 40 % svarer, at de er tilfredse. Samlet er lidt færre end hver anden virksomhed således enten tilfreds eller meget tilfreds. Knap hver tiende virksomhed er ikke i stand til at give en vurdering og har i stedet svaret ved ikke. Ses der bort fra denne gruppe, udgør andelen af virksomheder, der enten er tilfredse eller meget tilfredse 50 % af de virksomheder, som har givet en vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. 11 % af virksomhederne placerer sig i en af kategorierne utilfreds eller meget utilfreds, hvoraf kun en lille del er meget utilfredse. 7

Undersøgelsen indikerer en overordnet tilfredshed på niveau med DImålingen fra 2012 Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,4 (0,84) 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Niveau i DI måling 2012 Meget tilfreds Det overordnede tilfredshedsspørgsmål er formuleret, så det ligger sig tæt op ad formuleringen af et af spørgsmålene i DI s måling af det lokale erhvervsklima, hvilket giver mulighed for at sammenligne DI s måling med denne nye måling fra foråret 2013. Omregnes tilfredsspørgsmålet til et gennemsnit mellem 1 (Meget utilfreds) og 5 (Meget tilfreds) opnås et gennemsnit på 3,4. Som det fremgår af figuren ligger dette gennemsnit på niveau med DI s måling fra 2012, der er markeret med den turkise linje (Kilde: DI Lokalt Erhvervsklima 2012, side 7). Disse to undersøgelser har visse metodiske forskelle og er målt på forskellige tidspunkter, hvorfor direkte sammenligninger kun bør ske med forbehold. Når gennemsnittene alligevel er så ens tyder det dog på, at virksomhedernes opfattelse af Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed er stabil eller i hvert fald har været det på tværs af de to undersøgte perioder. N=458 8

De største virksomheder er mere tilfredse end virksomheder med 2-4 og 5-19 ansatte Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 20+ (n=49) 5-19 (n=112) 2-4 (n=111) 1 (n=186) 3,6 (1,01) 3,3 (0,84) 3,3 (0,84) 3,4 (0,81) 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds Figuren til venstre viser, hvordan den overordnede tilfredshed med Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed fordeler sig på tværs af virksomhedsstørrelser. Generelt er forskellene ikke markante, men der anes en tendens til, at de største virksomheder med 20 eller flere fuldtidsansatte med et gennemsnit på 3,6 er mest tilfredse med erhvervsvenligheden. De øvrige virksomheder ligger enten på et gennemsnit på 3,3 (både virksomheder med 2-4 og med 5-19 fuldtidsansatte) eller på 3,4 (virksomheder med blot en enkelt fuldtidsansat). Virksomheder med 20 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med erhvervsvenligheden end både virksomheder med 2-4 ansatte og virksomheder med 5-19 ansatte (begge statistisk signifikante på 0,1-niveauet). Øvrige forskelle på tilfredsheden mellem virksomheder af forskellig størrelse er ikke statistisk signifikante. 9

Tilfredsheden er størst i servicebranchen, når hovedbrancherne sammenlignes Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Handel og transport (n=126) Service (n=232) Industri (n=100) 3,3 (0,85) 3,5 (0,79) 3,2 (0,90) 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds Figuren til venstre viser, hvordan den overordnede tilfredshed med Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed fordeler sig på tværs af brancher. Det ses at virksomheder tilhørende servicebranchen generelt har et højere tilfredshedsniveau end de øvrige brancher med et gennemsnit på 3,5. Tilfredsheden inden for industrien og handel og transport halter derimod efter med gennemsnit på henholdsvis 3,2 og 3,3. Servicebranchens større overordnede tilfredshed med erhvervsvenligheden i Aarhus Kommune er statistisk signifikant på 0,01-niveauet sammenlignet med tilfredsheden i både industrien og inden for handel og transport. Derimod er der ingen statistisk signifikant forskel mellem tilfredsheden i industrien og tilfredsheden inden for handel og transport. 10

Størst tilfredshed inden for cleantech- og beklædningssektorerne, mens tilfredsheden er mindst inden for turisme og fødevarer Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Energi/miljø (Cleantech) (n=13) Beklædning (n=11) Uddannelsesvirksomhed/ rådgivning/reklame (n=67) IT/kommunikation (n=62) Medico/sundhed (n=33) Transport (n=41) Møbler (n=11) Bygge/bolig (n=120) Fødevarer (n=33) Turisme (n=7) 3,6 (0,74) 3,5 (0,99) 3,5 (0,70) 3,4 (0,52) 3,2 (0,91) 3,1 (0,95) 3,1 (1,17) 3,7 (0,77) 3,7 (0,91) 3,6 (0,71) 1 2 3 4 5 Meget utilfreds Meget tilfreds Figuren til venstre viser, hvordan den overordnede tilfredshed med Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed fordeler sig på tværs af erhvervssektorer. Hver virksomhed kan optræde under mere end én erhvervssektor, men det typiske er, at virksomheden har svaret, at de kun opererer inden for en enkelt af sektorerne. Det ses, at virksomheder, der opererer inden for turisme-, fødevarer- og den store bygge-/boligsektor skiller sig ud ved at have den laveste tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Det bør dog her bemærkes, at antallet af observationer inden for nogle sektorer er forholdsvist lavt, hvorfor det estimerede gennemsnit bør betragtes med en vis usikkerhed. I toppen af figuren er virksomheder, der opererer inden for energi/miljø eller beklædning mest tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. 11

Der er ingen store forskelle på tværs af virksomhedsstørrelse på tilbøjeligheden til at ville anbefale Aarhus Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig og drive virksomhed i Aarhus? (Gennemsnit: 1 er Slet ikke og 5 er I meget høj grad ) Samlet gennemsnit (n=465) 20 eller flere (n=48) 5-19 (n=114) 2-4 (n=117) 3,5 (0,92) 3,6 (0,73) 3,6 (0,92) 3,4 (1,01) Figuren til venstre viser, hvor tilbøjelige virksomhederne i Aarhus Kommune er til at ville anbefale andre at drive virksomhed i Aarhus. Figuren viser, at der ikke er nogen markante afvigelser fra det samlede gennemsnit i tilbøjeligheden til at ville anbefale andre virksomheder at drive virksomhed i Aarhus på tværs af forskellige virksomhedsstørrelser. Den gennemsnitlige anbefalelsestilbøjelighed ligger således ved alle virksomhedsstørrelser omkring værdier, der svarer til en placering mellem kategorierne i nogen grad og i høj grad. Ingen af forskellene er statistisk signifikante. 1 (n=186) 3,5 (0,89) 1 2 3 4 5 Slet ikke I meget høj grad 12

Virksomheder i servicebranchen er mest tilbøjelige til at ville anbefale Aarhus Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig og drive virksomhed i Aarhus? (Gennemsnit: 1 er Slet ikke og 5 er I meget høj grad ) Samlet gennemsnit (n=465) Handel og transport (n=144) Service (n=224) Industri (n=97) 3,5 (0,92) 3,3 (1,01) 3,7 (0,84) 3,4 (0,84) 1 2 3 4 5 Slet ikke I meget høj grad Figuren til venstre viser, hvor tilbøjelige virksomhederne i Aarhus Kommune er til at ville anbefale andre at drive virksomhed i Aarhus, overordnet og fordelt på brancher. Som det kan ses, er virksomheder i servicebranchen mest tilbøjelige til at ville anbefale Aarhus. Dette harmonerer også med, at virksomheder i denne branche ligeledes er de virksomheder, der viste sig at have den største gennemsnitlige tilfredshed. Virksomheder inden for Handel og transport ligger 0,4 skalapoint lavere, mens industrivirksomhederne ligger 0,3 skalapoint lavere. Servicevirksomhederne er signifikant mere tilbøjelige til at ville anbefale andre virksomheder at drive virksomhed i Aarhus end både virksomheder i industrien (på 0,05- niveauet) og inden for handel og transport (på 0,001- niveauet). Forskellen i tilbøjeligheden til at anbefale Aarhus inden for industrien og inden for handel og transport er derimod ikke statistisk signifikant. 13

3 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes tilfredshed med kommunen på en række specifikke parametre såsom erhvervslivets rammevilkår, samarbejdet og dialogen med kommunen, kommunernes brug af private leverandører m.m. 14

Tilfredsheden er størst med adgangen til kvalificeret arbejdskraft og mindst med afgifter, gebyrer og erhvervsskatter Hvor tilfreds er du alt i alt med? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på virksomhedsstørrelse. Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? Kommunal kollektiv trafik? Niveauet for kommunens personskatter? Det kommunale vejnet? Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? 4,0 (0,87) 4,3 (0,76) 4,1 (0,73) 4,0 (0,86) 3,9 (0,96) 3,3 (0,94) 3,7 (0,82) 3,3 (0,95) 3,2 (0,93) 3,3 (0,95) 3,2 (0,80) 3,4 (0,61) 3,1 (0,80) 3,1 (0,85) 3,2 (0,81) 2,9 (1,06) 2,9 (0,98) 3,0 (1,06) 3,0 (1,04) 2,8 (1,09) 2,8 (0,94) 3,0 (0,90) 2,7 (0,84) 2,8 (0,91) 2,9 (1,00) 2,7 (0,89) 3,1 (0,69) 2,8 (0,82) 2,5 (0,77) 2,7 (0,97) 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Gennemsnit (375-494) 20+ (39-50) 5-19 (88-119) 2-4 (88-123) 1 (145-202) 15

Tilfredsheden er størst med adgangen til kvalificeret arbejdskraft i alle brancher Hvor tilfreds er du alt i alt med? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på hovedbrancher. Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? 4,0 (0,87) 3,8 (0,87) 4,1 (0,85) 4,1 (0,90) Kommunal kollektiv trafik? Niveauet for kommunens personskatter? Det kommunale vejnet? Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? 3,3 (0,94) 3,3 (0,95) 3,3 (0,90) 3,3 (1,01) 3,2 (0,80) 3,0 ( (0,81) 3,2 (0,82) 3,3 (0,74) 2,9 (1,06) 2,8 (1,08) 3,0 (1,03) 2,8 (1,12) 2,8 (0,94) 2,9 (0,91) 2,8 (0,96) 2,9 (0,93) 2,7 (0,89) 2,6 (0,94) 2,8 (0,88) 2,8 (0,83) 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Gennemsnit (375-494) Handel og transport (104-147) Service (187-245) Industri (75-102) 16

Signifikanstests specifikke parametre I Der er ingen statistisk signifikante forskelle mellem virksomheder med forskellig størrelse, når det gælder tilfredsheden med det kommunale vejnet eller med de kommunale erhvervsskatter. Virksomheder med 20 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med den kommunale kollektive trafik end virksomheder med henholdsvis 1 ansat (på 0,1-niveauet) og virksomheder med 2-4 ansatte (på 0,05-niveauet). Virksomheder med 20 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft end virksomheder med kun én ansat på0,05-niveauet. Virksomheder med 20 eller flere ansatte er statistisk signifikant mere tilfredse med niveauet for kommunens personskatter end virksomheder med 2-4 eller 5-19 ansatte på 0,1-niveauet. Virksomheder med 20 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med de kommunale afgifter og gebyrer end både virksomheder med kun én ansat (0,05-niveauet), virksomheder med 2-4 ansatte (0,01-niveauet) og med 5-19 ansatte (0,1-niveauet). Virksomheder med 5-19 ansatte er desuden signifikant mere tilfredse end virksomheder med 2-4 ansatte på 0,05-niveauet og endelig er virksomheder med kun én ansat signifikant mere tilfredse med afgifter og gebyrer end virksomheder med 2-4 ansatte (på 0,1-niveauet). Tilfredsheden med adgangen til kvalificeret arbejdskraft er signifikant større i servicebranchen (på 0,05-niveauet) og i industrien (på 0,1- niveauet) sammenlignet med inden for handel og transport. Forskellen mellem servicebranchen og industrien er derimod ikke signifikant. Servicebranchens tilfredshed med det kommunale vejnet er statistisk signifikant på 0,1-niveauet, mens øvrige brancheforskelle inden for dette parameter er insignifikante. Tilfredsheden med niveauet for kommunens personskatter er signifikant større inden for servicebranchen end inden for handel og transport (på 0,1-niveauet), mens øvrige brancheforskelle ikke er statistisk signifikante. Der er ingen statistisk signifikante forskelle i branchernes tilfredshed den kommunale kollektive trafik, med de kommunale erhvervsskatter eller kommunale afgifter og gebyrer. 17

De største virksomheder er mest tilfredse med kommunens velfærdsservice, evnen til tiltrække nye virksomheder samt brug af private leverandører Hvor tilfreds er du alt i alt med? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på virksomhedsstørrelse. Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? 3,6 (0,77) 3,6 (0,66) 3,6 (0,79) 3,6 (0,73) 3,7 (0,81) 3,5 (0,86) 3,7 (0,73) 3,6 (0,92) 3,5 (0,73) 3,5 (0,81) 3,4 (0,79) 3,7 (0,58) 3,3 (0,87) 3,3 (0,84) 3,4 (0,75) 3,4 (0,91) 3,5 (0,68) 3,4 (0,97) 3,4 (0,89) 3,3 (0,94) 3,4 (0,78) 3,3 (0,57) 3,5 (0,83) 3,2 (0,85) 3,4 (0,75) 3,0 (0,98) 3,4 (0,92) 3,0 (1,01) 2,9 (1,02) 3,0 (0,94) 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Gennemsnit (206-448) 20+ (25-42) 5-19 (47-104) 2-4 (57-113) 1 (77-189) 18

Den gennemsnitlige tilfredshed er størst med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere på tværs af brancher Hvor tilfreds er du alt i alt med? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på hovedbranche. Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? 3,6 (0,77) 3,6 (0,81) 3,7 (0,76) 3,6 (0,74) 3,5 (0,86) 3,4 (0,81) 3,6 (0,76) 3,6 (0,74) 3,4 (0,79) 3,3 (0,79) 3,5 (0,76) 3,4 (0,87) 3,4 (0,91) 3,3 (0,90) 3,4 (0,94) 3,5 (0,87) 3,4 (0,78) 3,3 (0,82) 3,4 (0,77) 3,5 (0,77) 3,0 (0,98) 2,7 (0,99) 3,1 (0,87) 3,2 (0,99) 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Gennemsnit (206-448) Handel og transport (51-127) Service (96-232) Industri (59-89) 19

Signifikanstests specifikke parametre II Virksomheder med kun én ansat er signifikant mere tilfreds med udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord end virksomheder med 2-4 ansatte (på 0,1-niveauet). Virksomheder med 20 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens åbenhed over for brug af private leverandører end virksomheder med kun én eller med 2-4 ansatte (begge forskelle er signifikante på 0,05-niveauet). Virksomheder med 20 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder end virksomheder med 2-4 eller 5-19 ansatte (på 0,05-niveauet). Der er ingen statistisk signifikante forskelle mellem virksomheder med forskellig størrelse, når det gælder tilfredsheden med planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling, kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere, kommunens velfærdsservice. Både inden for servicebranchen og i industrien er tilfredsheden med brugen af private leverandører signifikant større end inden handel og transport (på henholdsvis 0,01- og 0,05-niveauet), mens forskellen mellem servicebranchens og industriens tilfredshed er insignifikant. Tilfredsheden med kommunens evne til at tiltrække nye virksomheder er signifikant større inden for servicebranchen end inden for handel og transport (på 0,1-niveauet), mens øvrige forskelle på dette parameter er statistisk insignifikante. Brancheforskellene i tilfredsheden med kommunens evne til at tiltrække nye borgere, udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord, planlægningen af arealer til by- og erhvervsudvikling og kommunens velfærdsservice er i ingen tilfælde statistisk signifikante. 20

Tilfredsheden er størst med hjemmesiden aarhus.dk, mens service- og industrivirksomheder oplever den bedste dialog Hvor tilfreds er du alt i alt med? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på virksomhedsstørrelse. aarhus.dk som kilde til information om og fra kommunen? 3,6 (0,78) 3,5 (0,80) 3,6 (0,85) 3,7 (0,69) 3,6 (0,78) Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? 3,5 (0,98) 3,7 (0,88) 3,5 (0,86) 3,5 (0,96) 3,5 (1,05) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? 3,4 (0,80) 3,7 (0,86) 3,5 (0,76) 3,3 (0,84) 3,4 (0,79) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? 3,0 (0,91) 3,5 (0,74) 3,2 (0,90) 2,8 (0,92) 2,9 (0,90) 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Gennemsnit (236-435) 20+ (26-43) 5-19 (57-109) 2-4 (54-108) 1 (94-175) 21

Særligt virksomheder i industrien er tilfredse med dialogen med kommunens medarbejdere og politikere Hvor tilfreds er du alt i alt med? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på hovedbrancher. aarhus.dk som kilde til information om og fra kommunen? 3,6 (0,78) 3,5 (0,84) 3,7 (0,68) 3,5 (0,94) Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? 3,5 (0,98) 3,5 (0,94) 3,6 (1,03) 3,5 (0,89) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? 3,4 (0,80) 3,2 (0,83) 3,4 (0,80) 3,6 (0,60) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? 3,0 (0,91) 2,8 (0,95) 3,0 (0,87) 3,2 (0,88) 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 Gennemsnit (236-435) Handel og transport (63-134) Service (125-213) Industri (48-88) 22

Signifikanstests dialog og samarbejde Virksomheder med 20 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med dialogen med kommunens politikere end virksomheder 1 og med 2-4 ansatte (på henholdsvis 0,05- og 0,01-niveauet), mens virksomheder med 5-19 ansatte er signifikant mere tilfredse end virksomheder med 2-4 ansatte (på 0,05-niveauet) Virksomheder med 20 eller flere ansatte er samtidig signifikant mere tilfredse med dialogen med kommunens medarbejdere end virksomheder med 1 og med 2-4 ansatte (begge på 0,1-niveauet). Der er ingen statistisk signifikante forskelle mellem virksomheder med forskellig størrelse, når det gælder tilfredsheden med kommunens formidling af væsentlig information, aarhus.dk som kilde til information fra kommunen Brancheforskellene på tilfredsheden med kommunens formidling af væsentlig information er ikke statistisk signifikante. Servicebranchen er signifikant mere tilfreds med aarhus.dk som kilde til information fra kommunen end virksomheder inden for handel og transport (på 0,1-niveauet), mens øvrige forskelle ikke er signifikante på dette parameter. Både servicebranchen og industrivirksomhederne er signifikant mere tilfredse med dialogen med kommunens politikere end tilfældet er inden for handel og transport (på henholdsvis 0,1- og 0,05-niveauet.), mens forskellen mellem servicebranchen og industrivirksomhedernes tilfredshed ikke er statistisk signifikant. Servicebranchen og industrivirksomhederne er også begge signifikant mere tilfredse med dialogen med kommunens medarbejdere end virksomhederne inden for handel og transport (på henholdsvis 0,05- og 0,01-niveauet), mens forskellen mellem servicebranchen og industrivirksomhedernes tilfreds ikke er statistisk signifikant. 23

Dialogen med kommunens medarbejdere har størst betydning for den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed Effekten af specifikke parametre på den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Tallet angiver stigningen i overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden på skalaen fra 1 til 5, når tilfredsheden med den enkelte parameter stiger med én (estimater baseret på bivariat regression). Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? Niveauet for kommunens personskatter? Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? Det kommunale vejnet? Kommunal kollektiv trafik? 0,30 0,29 0,28 0,26 0,26 0,25 0,25 0,23 0,23 0,23 0,21 0,19 0,17 0,37 0,44 0,00 0,25 0,50 n=196-455 24

Lille betydning Prioriteringskort hvilke faktorer kan mest effektivt øge den samlede tilfredshed? Høj tilfredshed Hvad er et prioriteringskort? TILPAS Tilfredshed: Høj Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres hvis betydningen stiger. OVERVÅG Tilfredshed: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Parametre placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Høj En stigning i tilfredsheden med parametre placeret i dette felt forventes at øge den samlede tilfredshed betydeligt. PRIORITÉR Stor betydning Et prioriteringskort rangerer de forskellige parametre af den samlede tilfredshed i fire kvadrater efter den gennemsnitlige tilfredshed og parametrets betydning for den samlede tilfredshed. Gennemsnitlig tilfredshed er udregnet på en skala fra 1 Meget utilfreds til 5 Meget tilfreds. Parametre i felterne til venstre har mindre betydning for den samlede tilfredshed, mens parametre i felterne til højre har stor betydning for den samlede tilfredshed. De forventede konsekvenser af et fald eller en stigning i tilfredsheden med parametre i de enkelte felter fremgår til venstre. Prioriteringskortet fokuserer kun på parametrenes betydning for den samlede tilfredshed. Parametre med begrænset betydning i prioritetskortet kan derfor være vigtige i andre sammenhænge. Lav tilfredshed 25

Lav gennemsnitlig tilfredshed Høj gennemsnitlig tilfredshed Utilfredsheden er størst med afgifter og skatter, men disse parametre har begrænset betydning for den samlede tilfredshed TILPAS Kollektiv trafik OVERVÅG Lille betydning for samlet tilfredshed Udbuddet af erhvervsgrunde Vejnettet Adgang til kvalificeret arbejdskraft Evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Velfærdsservice Brug af private leverandører Erhvervsskatter Afgifter og gebyrer Formidling af væsentlig information Planlægning af by- og erhvervsudvikling Personskatter Fastholde og tiltrække nye virksomheder Dialogen med kommunens politikere FASTHOLD Dialogen med kommunens medarbejdere PRIORITÉR Stor betydning for samlet tilfredshed Prioriteringskortet til venstre viser, at de de aarhusianske virksomheder er mest tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft og kommunens evne til at tiltrække nye borgere. Dialogen med kommunens medarbejdere betyder dog mere for den samlede tilfredshed. Selvom tilfredsheden allerede er acceptabel med denne parameter er der plads til at øge den yderligere, hvilket vil have potentiale til også at løfte den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Dialogen med kommunens politikere har ligeledes relativt stor betydning for den samlede tilfredshed, men tilfredsheden hermed er relativt lille på dette parameter blandt virksomhederne. Dette peger også på et vist uforløst potentiale i at øge tilfredsheden på dette parameter. Tilfredsheden med afgifter, gebyrer og erhvevsskatter er til gengæld lav, men samtidig tyder analysen også på, at disse parametre er mindre afgørende for den samlede tilfredshed, hvilket er iøjnefaldende. n=1028-1518 26

4 SAGSBEHANDLING I dette afsnit præsenteres resultaterne af virksomhedernes vurdering af kommunens sagsbehandling på treforskellige områder. I hvert enkelt tilfælde undersøges oplevelsen af henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling, og desuden undersøges disse to parametres betydning for virksomhedernes samlede tilfredshed. Kun virksomheder, som har benyttet sig af kommunens sagsbehandling inden for de seneste fem år, indgår i analysen. 27

Flest virksomheder har sagsbehandlingskontakt med kommunen i forbindelse med sygedagpengesager og jobformidling På hvilke af følgende områder har virksomheden været i kontakt med Aarhus Kommune inden for de seneste fem år? Sygedagpengesag 30% Jobformidling (Jobcentrets formidling af arbejdskraft) 27% Byggesagsbehandling 20% Miljøsagsbehandling fx miljøgodkendelse 11% Ingen af ovenstående 43% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% n=500 28

Tilfredsheden med servicen halter efter tilfredsheden med den faglige del af byggesagsbehandlingen Tilfredshed med henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling på forskellige områder. Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Kommunens byggesagsbehandling? 3,0 (1,27) 3,2 (1,22) Kommunens miljøsagsbehandling? 3,3 (1,03) 3,3 (1,16) Jobcentrenes indsats mht. jobformidling? 3,5 (0,97) 3,5 (1,01) 1 2 3 4 N=52-133 5 Den servicemæssige del Den faglige del Tilfredsheden med den faglige del af byggesagsbehandlingen er signifikant større end tilfredsheden med den servicemæssige del af selvsamme (på 0,1-niveauet). Øvrige forskelle mellem tilfredsheden med henholdsvis den servicemæssige og den faglige del af sagsbehandlingen inden for hvert enkelt sagsbehandlingsområde er ikke statistisk signifikante. 29

Den servicemæssige del af sagsbehandlingen er den vigtigste driver for virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed Effekten af de to parametre på den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed (multivariat) Den servicemæssige del af sagsbehandlingen Den faglige del af sagsbehandlingen 14,6 18,3 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 n=212 I figuren til venstre er betydningen af tilfredshed med henholdsvis den servicemæssige og den faglige del af sagsbehandlingen for virksomhedernes samlede tilfredshed undersøgt. Begge faktorer er målt vha. et indeks, der samler alle spørgsmål på tværs af sagsbehandlingsområder, som spørger til henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af sagsbehandlingen. Effekten af de to faktorer er herefter undersøgt kontrolleret for hinandens betydning vha. en multivariat regressionsanalyse. Formålet hermed er at opnå et estimat af hver enkelt faktors isolerede eller rene effekt på den samlede tilfredshed. Analysen viser, at begge parametre ikke overraskende har en betydning for den samlede tilfredshed, der er statistisk signifikant på 10%-niveauet. Desuden ses det, at virksomhedernes oplevelse af den servicemæssige del af sagsbehandlingen har en smule større betydning for deres samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed end oplevelsen af den faglige del. Analysen peger således på, at det er alt andet end ligegyldigt, hvilken service virksomhederne oplever, at de bliver mødt med, når de er i kontakt med Aarhus Kommune, også selvom den faglige del er i orden. 30

5 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG I dette afsnit præsenteres virksomhedernes egne forslag til, hvordan kommunens erhvervsvenlighed kan øges. De mange forslag er blevet placeret under forskellige kategorier, og der vises en række konkrete eksempler på kommentarerne fra de mest dominerende forslagskategorier. 31

Virksomhederne ønsker først og fremmest en bedre infrastruktur Hvis du skulle pege på en ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? (Åbne svar kodet i kategorier) Bedre infrastruktur 28% Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet 17% Hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati 13% Sænke skatter og afgifter 11% Fremme iværksætteri 9% Øget brug af private leverandører 6% Bedre velfærdsservices og social indsats Sætte fokus på erhvervslivet 3% 3% Bedre markedsføring Bedre adgang til opkøb af erhvervsgrunde Skabe samarbejdsnetværk for virksomhederne 2% 2% 2% Andet 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% n=246 32

Infrastruktur eksempler på åbne svar Ønskerne til infrastrukturen angår primært vejnettet, parkeringspladser og en bedre lufthavnsadgang. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet kategoriseret under bedre infrastruktur Infrastrukturen skulle gøres bedre, og der mangler fortsat en hurtigere adgang til lufthavnen "Vejnettet skal optimeres voldsomt" "Parkeringsforholdene skal være bedre inde i byen Det er svært at parkere når vi kører ud til kunder" "Vejnettet inde i Aarhus er pt. et mareridt. Der skal være mere offentlig transport" "Renovér en vej ad gangen. Det nytter ikke at lukke hele byen. Kunder kan ikke komme ind til byen, og en håndværker kan ikke tage et job i Risskov" "Infrastrukturen skal have høj prioritet - vej, færge, fly osv." "Underjordiske parkeringspladser og sørg for, at Kystvejen bliver bedre" "Aarhus har brug for en ny lufthavn, hvis min virksomhed ikke skal være tvunget til at flytte. Strækningen på Kystvejen under havnefornyelse er uacceptabel. Så generelt set: Få infrastrukturen på plads!" 33

Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet eksempler på åbne svar Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at det er for besværligt at komme i kontakt med kommunen, få den nødvendige information samt at få kommunen til at lytte. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet placeret i kategorien Aarhus Kommune er ikke særlig udadvendt. Administrativt arbejder de meget konservativt og kommer væk fra borgerne, særligt fordi det er en stor kommune" ""Mere kontakt til virksomhederne især de små" "Politikerne skal generelt set være bedre informeret om, hvad der foregår i erhvervslivet og lytte mere til dette" "Det skal være meget nemmere at ringe op til folk (sagsbehandlere har kort telefontid)" "Lave flere informationsmøder, hvor virksomheder kan tilmelde sig, med differentiering af virksomhedstype og - størrelse" Måske faste kontaktpersoner til de forskellige brancher" Tættere samarbejde med virksomheder, der er i kommunen. Man føler, at erhvervslivet er til besvær Betydelig bedre information om alle de ordninger kommunen har med virksomhedsudvikling, -hjælp osv. Hjælpen skulle være til dem, der skal have hjælp, og IKKE til revisorerne" 34

6 KENDSKAB I dette afsnit præsenteres virksomhedernes kendskab til en række forskellige initiativer, som Aarhus Kommune på forskellig vis er involveret i. Derudover vises det, hvor stor betydning virksomhederne selv vurderer, at Aarhus Kommune har for deres drift i forhold til mulighederne for markedsføring og rekruttering. 35

Næsten 9 ud af 10 virksomheder har hørt, at Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017 Hvilke af følgende initiativer har du hørt om? At Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad 2017 88% Arbejdet for en fast forbindelse over Kattegat 77% VEU centre (voksen-efteruddannelse) 51% Aarhus' internationale brand: ''Aarhus. Danish for progress' Agro Food Park StartVækst Aarhus 32% 35% 38% Vækstfondens konkrete finansieringsmuligheder CO2030 - klimaindsats, partnerskaber med erhvervslivet Tilskudspakker til virksomhedsudvikling Trafik 2030 - arbejdet med de trafikale udfordringer frem mod 2030 Business Aarhus som én indgang til Aarhus Kommune 25% 21% 20% 20% 19% Business Region Aarhus International Community 15% 14% Ingen af ovenstående 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% n=500 36

Hver femte virksomhed vurderer, at Aarhus by har stor betydning for deres salg og markedsføring Hvilken betydning har Aarhus by i forhold til salg og markedsføring i din virksomhed? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 31% 23% 24% 20% Figuren til venstre viser fordelingen over, hvorvidt virksomhederne vurderer, at Aarhus by har betydning for deres salg og markedsføring. Hver femte virksomhed vurderer, at Aarhus by har stor betydning, mens yderligere 1 ud af 4 vurderer, at byen har en vis betydning. Derudover vurderer 23 %, at byen kun har begrænset betydning, mens 31 %, eller lidt under hver tredje, vurderer, at Aarhus by ingen betydning har for deres salg og markedsføring. Virksomhederne er generelt set bevidste om, hvilken betydning Aarhus har for markedsføringen, idet kun 2 % ikke ser sig i stand til at vurdere byens betydning og derfor har svaret ved ikke. 5% 2% 0% Ingen betydning Begrænset betydning En vis betydning Stor betydning Ved ikke n=500 37

Aarhus by har stor betydning for rekrutteringen i hver sjette virksomhed, mens knap en tredjedel svarer, at den ingen betydning har Hvilken betydning har Aarhus by for rekruttering i din virksomhed? 35% 30% 25% 20% 15% 10% 31% 17% 29% 17% Figuren til venstre viser fordelingen over, hvorvidt virksomhederne vurderer, at Aarhus by har betydning for deres rekruttering. Hver sjette virksomhed vurderer, at Aarhus by har stor betydning, mens yderligere knap 30 % vurderer, at byen har en vis betydning for rekrutteringen til virksomheden. Byen har ikke betydning for rekrutteringen til lidt mindre end hver tredje virksomhed, mens 1 ud af 6 vurderer, at byen kun har en begrænset betydning. Ligesom hvad angår salg og markedsføring, er virksomhederne også forholdsvist bevidste om byens betydning for deres rekruttering, idet kun 5 % af virksomhederne ikke ved, hvilken betydning Aarhus by har for deres rekruttering. 5% 5% 0% Ingen betydning Begrænset betydning En vis betydning Stor betydning Ved ikke n=500 38

De største virksomheder vurderer Aarhus bys betydning for rekrutteringen til at være størst Hvilken betydning har Aarhus by? Gennemsnit (1 er ingen betydning og 4 er stor betydning). 2,3 (1,12) 2,3 (1,08) I forhold til salg og markedsføring i din virksomhed? 2,3 (1,11) 2,4 (1,07) 2,3 (1,17) 2,3 (1,12) 2,6 (0,96) For rekruttering i din virksomhed? 2,8 (1,05) 2,4 (1,06) 2,1 (1,13) 1,0 2,0 3,0 4,0 Gennemsnit (n=474-492) 20+ (n=50) 5-19 (n=116-119) 2-4 (n=120-122) 1 (n=189-201) Der er ingen statistisk signifikante forskelle på tværs af virksomhedsstørrelse, hvad angår vurderingen af Aarhus bys betydning for salg og markedsføring. Det er der til gengæld, når det gælder vurderingen af Aarhus bys betydning for virksomhedernes rekruttering. Virksomheder med 20 eller flere ansatte vurderer her byens betydning som værende signifikant større end virksomheder med kun én ansat (på 0,01-niveauet). Virksomheder med 5-19 ansatte vurderer byens betydning som værende signifikant større end både virksomheder med kun én og virksomheder med 2-4 ansatte (på henholdsvis 0,001- og 0,05-niveauet), mens virksomheder med 2-4 ansatte også vurderer betydning signifikant større end virksomheder med kun én ansat (på 0,01-niveauet). 39

Aarhus by har størst betydning for rekruttering i servicebranchen Hvilken betydning har Aarhus by? Gennemsnit (1 er ingen betydning og 4 er stor betydning). 2,3 (1,12) I forhold til salg og markedsføring i din virksomhed? 2,3 (1,14) 2,5 (1,10) 2,1 (1,13) 2,3 (1,12) For rekruttering i din virksomhed? 2,4 (1,10) 2,4 (1,11) 2,1 (1,06) 1,0 2,0 3,0 4,0 Gennemsnit (n=474-492) Handel og transport (n=144-147) Service (n=234-243) Industri (n=97-102) Virksomheder inden for servicebranchen vurderer Aarhus bys betydning som værende signifikant større for salg og markedsføring end virksomheder i industrien (på 0,1-niveauet), mens øvrige forskelle i disse vurderinger ikke er statistisk signifikante. Virksomheder i servicebranchen er vurderer også Aarhus bys betydning som værende signifikant større for rekrutteringen til virksomheden end både virksomheder i industrien og inden for handel og transport (på henholdsvis 0,01- og 0,05-niveauet). 40

WWW.EPINIONGLOBAL.COM EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION OSLO EPINION MALMÖ EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: TYA@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK NORDHAVNSGADE 1-3 8000 AARHUS C DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: TV@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK TOLLBUGATA 7 0152 OSLO NORWAY T: +47 40 45 89 00 E: MRB@EPINION.NO W: WWW.EPINION.NO ADELGATAN 5 21122 MALMÖ SWEDEN T: +45 87 30 95 00 E: HAL@EPINION.SE W: WWW.EPINION.SE 11TH FL, DINH LE BUILDING, 1 DINH LE, DIST. 4, HCMC VIETNAM T: +84 8 38 26 89 89 E: OFFICE@EPINION.VN W: WWW.EPINION.VN