Mad- og måltidspolitik

Relaterede dokumenter
Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad- og måltidspolitik

Overordnet kost- og Måltidspolitik. - For alle områder i Lemvig kommune

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

Hvorfor er det vigtigt?

Mad og måltidspolitik

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Mad- & Måltidspolitik

Det handler om din sundhed

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Kostpolitik i Valhalla.

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

Sunde Børn i en Sund By

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Kost og sundhedspolitik

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Kost- og sukkerpolitik 2017

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Introduktion til måltidsbarometeret

Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Lyngby-Taarbæk Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Kost og måltidspolitik i Galaksen

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

Rammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen

Fælles principper for kost på bo- og aktivitetstilbud på Sundheds- og Handicapudvalgets

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP

Mad- og måltidspolitik

Mad og måltider for børn og unge, 0-18 år i Aarhus Kommune. En vejledning til sundhedspleje, dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsskoletilbud

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Kostpolitik Børnehuset Petra

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

sund mad på arbejdet

Politik for mad, måltider og bevægelse

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Transkript:

Mad- og måltidspolitik August 2015 HANDICAP, PSYKIATRI OG SOCIALT UDSATTE Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte 1

Forord Mad- og måltidspolitikken skal understøtte en positiv udvikling og borgernes lyst til at ændre mad- og måltidsvaner. Politikken er udarbejdet af et udvalg på tværs i HPS. Den bygger på input fra oplæg ved foredragsholder Lise Faurshou Hastrup, med efterfølgende drøftelser og input fra knap 20 medarbejdere, som deltager i et kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceudviklingsforløb samt Madog måltidspolitik er delelementer i projekt SUS i Livet. Et projekt, som har til formål at fremme sundhed blandt borgere med psykisk sårbarhed. Politikken understøtter Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget, hvor der blandt andet står: Mestring og sundhedsfremme er grundlæggende principper for alle indsatser i Velfærd og Sundhed. I arbejdet med mestring og sundhedsfremme anerkendes borgernes forskellige ressourcer og behov, så borgeren mødes der, hvor borgeren er. Der opstilles rammer, der giver borgere lyst til at vælge det sunde og aktive liv og lyst til at være en del af fællesskabet. For at skabe en positiv udvikling, vil der indgå en før- og eftermåling på den enkelte lokalitet, af: 1. tilfredshed med kantineindretning 2. tilfredshed med mad- og måltidstibuddet Mad- og måltidspolitikken omfatter lokaliteter i HPS, hvor der: - fremstilles og/eller serveres mad for borgere i et produktions- eller modtagekøkken. Det er typisk lokaliteter med kostfagligt personale - gives vejledning, guidning og inspiration til mad- og måltidsvaner. F.eks. ved borgere i dag- og døgntilbud som får støtte til indkøb og eller fremstilling af mad i eget hjem/køkken. Det er typisk lokaliteter, hvor det er det tværfaglige personale, der har opgaven. Politikken skal betragtes som et arbejdsredskab i en proces, hvor hver enkelt lokalitet udformer en lokal handleplan. En plan, som beskriver hvilke støttende rammer, aktiviteter og opbakning, der er på stedet. Borgerne inddrages i denne proces. Ledelsen på den enkelte lokalitet har ansvar for at iværksætte og facilitere processen. En lokal tids- og opgaveplan foreligger medio november 2015. Lokale handleplaner og beskrivelser foreligger ultimo marts 2016, implementeres i 2016 og evalueres/justeres i foråret 2017. Med venlig hilsen HPS driftschef Cate Hartvig Kristiansen Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte 2

Mad- og måltidspolitik I HPS er vi bevidste om, at: Mad- og måltider i samspil med motion er grundlag for sunde og raske borgere. Maden er brændstof - kilden til energi og overskud til dagens udfordringer. Måltider skaber kultur og relationer, og er forbundet med en lang række læringsprocesser i forhold til at mestre livet. Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte 3

Vi ønsker: RAMMER OG PERSONALE Gode og udviklende rammer for at lave sund, nærende, velsmagende, varieret, sanselig og indbydende mad af gode råvarer, sammen med borgerne/til borgerne. Rammer, som gør, at man kan nyde maden i fællesskab At personalet er rollemodeller og støtter den enkelte i det sunde valg f.eks. ved nudging. Det gælder også, når personalet hjælper en borger med indkøb af supplerende mad- og drikkevarer. At arbejde med mad-mod Bemærkninger: F.eks. rammer som er med til at skabe læreprocesser, tryghed, relationer, og mad-mod. Rammer, der betyder, at borgerne kan inddrages i hele processen med indkøb, fremstilling, borddækning, oprydning, opvask m.m. Med andre ord at give borgerne ejerskab til måltidet. Forudsigelighed, nærvær, overskuelighed, servering, præsentation, værtinde, tryghed, relationer, bordskik, omsorg, minus sociale medier/ telefon, individuelle hensyn. Mad og måltider betragtes som en del af kerneopgaven i forhold til at fremme borgerens handlekompetencer. Personalet er rollemodeller og taler ordentligt om maden. På den enkelte lokalitet afklares det, hvorvidt personalet kan/bør spise sammen med borgerne. Hvis personalet deltager i borgerens indkøb af mad og drikkevarer fremstår personalet ligeledes som rollemodel, og guider/vejleder borgeren i, hvad der er et sundere valg. Ved at inspirere til at udvide kendskabet til nye råvarer og menuer hos ansatte og borgere. I praksis betyder Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte 4

RAMMER OG PERSONALE Bemærkninger: I praksis betyder At maden er lavet på gode råvarer, er sund, nærende, velsmagende, varieret, sanselig og indbydende. Det gælder også mad fra ekstern leverandør. Efterleve Fødevarestyrelsens nationale anbefalinger/de 10 kostråd med hensyntagen til individuelle somatiske og psykiske sygdomme, medicinering, misbrug, religion og allergi. Minimere mængden af hel- og halvfabrikata, fastfood, tilsætningsstoffer, kunstige farvestoffer og sødemidler. Ved produktionskøkkener er målsætningen mindst 60 % økologi. Ved tvivl om, hvad der er et sundere valg i relation til specifikke diagnoser, og for den enkelte, søger personalet råd og vejledning ved læge, diætist eller evt. pårørende. VIDEN OG EFTERUDDANNELSE Bemærkninger: I praksis betyder At borgerne får viden, råd og vejledning om madens betydning for deres sundhed og velvære. Fødevarestyrelsens kostråd/de nationale anbefalinger, Samspil mellem mad og medicin/forsigtighedsprincip/must have 10 gode grunde til Økologi, Om muligt individuel vejledning ved kostfagligt personale med særlig viden om målgruppen At ansatte - både køkkenpersonale og tværfagligt personale tilegner sig ny viden om mad og måltiders betydning for målgruppen. Viden er med til at skabe motivation blandt personalet. Det er afgørende for implementering af ændrede mad- og måltidsvaner, at køkkenpersonale og tværfagligt personale har fælles viden, og at der er konsensus om praksis. Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte 5

TILFREDSHED Bemærkninger: I praksis betyder At øge tilfredsheden med mad- og måltidstilbud blandt borgerne Rammerne/kantineområdet, fødevare og menuvalg skal matche målgruppen, så der etableres mad-mod. Det nytter f.eks. ikke at gå fra pølsehorn til linsefrikadeller på én gang. Omvendt skal der ske forandringer, der skaber mad-mod. Tilsvarende overvejes det, om kantineindretningen skal være store åbne rum eller små hyggekroge afhængig af målgruppen. Det tilstræbes at udbyde sunde fødevarer og menuer, der matcher det rådighedsbeløb, borgerne har til mad. Tilfredsheden med kantineindretning samt mad- og måltidstilbuddet måles på den enkelte lokalitet, før og efter implementering af denne mad- og måltidspolitik. HANDLEPLANER Bemærkninger: I praksis betyder At mad og måltider indarbejdes i individuelle handleplaner for den enkelte borger Afhængig af borgerens situation overvejes det, om mad og måltider bør indarbejdes i den individuelle handleplan - efter aftale med myndighedsafdelingen. At borgene involveres i udformningen af en lokal handleplan, som beskriver hvilke støttende rammer, aktiviteter og opbakning, der er på den enkelte lokalitet Ledelsen på den enkelte lokalitet har ansvar for at iværksætte og facilitere processen. Lokale handleplaner og beskrivelser foreligger ultimo marts 2016, implementeres i 2016 og evalueres/justeres i foråret 2017. Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte 6

De 10 kostråd Yderligere info: www.altomkost.dk Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre sukker Vælg fuldkorn 10 gode grunde til økologi Vælg magert kød og kødpålæg Yderligere info Spis mindre fedt Drik vand Spis mad med mindre salt www.okologi.dk Du får mad uden rester af sprøjtegift Du får mad med mere smag Du får rene varer uden sminke Økologiske dyr har bedre forhold Økologi er godt for vores grundvand Bevar en rig og ren natur Naturlig mad er sund fornuft Nej tak til gensplejset mad Ø-mærket står for grundig kontrol Økologi er godt for ulande Særligt fokus Yderligere info www.lisef.dk Forsigtighedsprincip Smagsforstærkere AZO-farvestoffer Sødemidlet Aspartam Blodsukker (balance) Must have Selen Magnesium Zink Essentielle fedtsyrer Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte 7

Horsens Kommune Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsens.dk Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte 8