Rundskrivelse nr. 36/04

Relaterede dokumenter
Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende 1)

L 181 ændringsforslag

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Rundskrivelse nr. 28/08

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere

Skrivelse til a-kasserne om opfølgning på implementering af indkomstregisteret ved administrationen af reglerne om beskæftigelseskrav for

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Rundskrivelse nr. 37/04

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere

Orientering om supplerende dagpenge

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Om at være kombinationsforsikret

Rundskrivelse nr. 26/08

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

KOGEBOG DELTIDSFORSIKREDE OG SKIFT AF FORSIKRINGSSTATUS

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

2 års reglen og den skattefri præmie

Rundskrivelse nr. 57/07

Orientering om supplerende dagpenge

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v.

Dagpengereformen 2017 og efterløn

Jubilæumsgratiale til ansatte i staten

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Bekendtgørelse om optagelse i og overflytning mellem a-kasser, genoptagelse efter slettelse samt overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring

J.nr.: Sagsbehandler: Christina Hyldgaard Jacobsen Dato 12. maj 2005

Jubilæumsgratiale til ansatte i staten

Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Om at være kombinationsforsikret

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Vejledning om dagpengeperioden

Om at få feriedagpenge ISBN

Hold da helt ferie. - i ferieåret

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere

Bekendtgørelse om ferie

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Vejledning om supplerende dagpenge

Orientering om arbejdsløshedsforsikring

Skrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Vejledning om barsel og ferie

Transkript:

Rundskrivelse nr. 36/04 25. oktober 2004 Stormgade 10 Postboks 1103 Ny bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Hermed følger i endelig korrektur bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med tilhørende vejledning. Bekendtgørelsen træder i kraft 15. november 2004. Den nye bekendtgørelse er som udgangspunkt en sammenskrivning af bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december 2000 om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, bekendtgørelse nr. 567 af 20. juni 2001 om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, og bekendtgørelse nr. 1198 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere med tilhørende vejledninger. Herudover er bekendtgørelse nr. 112 af 11. februar 1994 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk International Skibsregister indarbejdet i bekendtgørelsen. Vores sag 03-22-0054 OKR Kontor Y2 Direktoratet har dog samtidig moderniseret bekendtgørelsen. Dette har medført en total gennemskrivning af bekendtgørelsen med henblik på at gøre den nemmere at læse og forstå. Bekendtgørelsen har således fået en ny systematik og en ny sproglig udformning. Enkelte dele fra vejledningen er flyttet over i bekendtgørelsen og omvendt. Som udgangspunkt er der ved moderniseringen ikke tilsigtet materielle ændringer i hidtidig praksis. Der er dog foretaget enkelte materielle ændringer. Disse fremgår af det følgende. I forhold til gældende regler er de væsentligste ændringer i bekendtgørelsen og vejledningen følgende: 1) I 1 er de mest anvendte begreber i bekendtgørelsen defineret. 2) Efter hidtidig praksis har det været en forudsætning for beregning af en dagpengesats, at medlemmet havde arbejdet i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der var i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt var udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Denne praksis har ikke stået i hverken vejledning eller bekendtgørelsen. Da det er en betingelse for beregning af en dagpengesats, er reglen nu sat ind som 3, stk. 1, i bekendtgørelsen. Det skal nævnes, at denne betingelse også fremgår af bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelses- 1/4

krav og dagpengeperiode 2, stk. 1. I vejledningen til bekendtgørelsen er der givet nogle kendetegn for, hvad der anses som lønarbejde. Der er i den nye vejledning henvist til dette afsnit. 3) Et medlem, som har deltaget i en SU-berettigende uddannelse, men ikke har modtaget SU under uddannelsen, og sideløbende har haft lønmodtagerarbejde, som opfylder de almindelige betingelser for beregning af en dagpengesats, kan vælge at få foretaget en dagpengeberegning. Dette fremgår af 6, stk. 4. Dette er en ændring af hidtidig praksis, hvor medlemmet ikke kunne fravælge at få foretaget en dagpengeberegning. 4) Efter hidtidig praksis skal der foretages beregning, når et medlem har fået overenskomstmæssig løn i en praktikperiode i forbindelse med, at medlemmet har deltaget i en SU-berettigende uddannelse. Dette fremgår nu af 6, stk. 3, nr. 2. 5) I 6, stk. 1, nr. 4, er det anført, at der ikke kan ske beregning i en periode, hvor et medlem har været omfattet af arbejdskonflikt. Det gælder både ved overenskomstmæssige og overenkomststridige arbejdskonflikter. Ændringen har den konsekvens, at arbejdskonflikt ikke længere er dokumenteret fravær ved beregning af en dagpengesats. 6) 6, stk. 1, nr. 5, og 17, stk. 2, er i overensstemmelse med meddelelse nr. 9/98 blevet præciseret således, at det klart fremgår, at et medlem ikke kan blive beregnet på en periode, hvor medlemmet har aftjent værnepligt eller været ansat på værnepligtslignende vilkår, og at et medlem, der er optaget forud for aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, skal have beregnet dagpengesatsen på grundlag af beskæftigelse, som ligger før eller efter perioden med værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår. 7) Efter gældende praksis kan medlemmer, der har haft fx to arbejdsforhold, der hver især er af et timetal på mindre end 37 timer, medtage lønindtægt fra begge arbejdsforhold i en beregning, uanset at det samlede timetal for de 2 arbejdsforhold er over 37 timer. I et sådan tilfælde ville der blive udregnet en gennemsnitlig timeløn, som ganges med 37 for at få den ugentlige indtægt, der kan beregnes på. Derimod kan et medlem, som har et fuldtidsjob på 37 timer, ikke medtage indtægt fra et andet arbejdsforhold i beregningen. Dette ændres med indføjelsen af 7, stk. 2, i bekendtgørelsen, så der skabes lighed mellem den person, som har 2 jobs, der hver især er af mindre end 37 timer pr. uge, og den, der har to jobs, hvoraf det ene er på 37 timer pr. uge. Også i dette tilfælde vil der blive udregnet en gennemsnitlig timeløn. Forslaget vil være en fordel for et medlem, der har en 2/4

højere timeløn i et bijob end i hovedjobbet. Medlemmet kan vælge om bijobbet ønskes medtaget i beregningen. 8) Efter hidtidig praksis skal der i en beregning medtages lønmodtagerens bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatninger af pensionsordninger m.v., lønmodtagerens bidrag til ATP, samt lønmodtagerens bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing. Denne bestemmelse fremgår af 7, stk. 4. Der er i bestemmelsen tilføjet et nyt 2. pkt. om, at dette gælder også beløb, som et pensionsselskab/pensionsinstitut løbende har indbetalt til et medlems gruppelivsforsikring. Denne tilføjelse er en praksis, som er udmeldt via en vejledende udtalelse. 9) Efter hidtidig praksis har udsendte ulandsfrivillige kunnet få beregnet en dagpengesats på baggrund af en fast månedlig indkomst, som direktoratet har fastsat. Det gælder dog kun for ulandsfrivillige, der har været udsendt i henhold til programmer, der ifølge lovgivningen er anerkendt som internationalt udviklingsarbejde. Det er nu i 9 indføjet, at personer der har deltaget i private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens 12, stk 3, også skal have beregnet en sats efter en fast månedlig indkomst. Den faste månedlige sats, der udgør 19.534 kr. er indskrevet i bestemmelsen. 10) Reglerne for beregning af medlemmer, der har arbejdet under Dansk International Skibsregister (DIS) er indføjet i 12. Der er ikke sket ændringer i beregningsreglerne på dette område. Ændring i ligningsloven pr. 1. januar 2000 har betydet, at det ikke længere er muligt, at tillægge værdien af fri kost med et beløb, som skattemyndighederne har fastsat. Værdien af fri kost kan ikke længere indgå i beregningsgrundlaget. Dette blev udmeldt af direktoratet ved rundskrivelse 60/01. Søfolk, som er fastansat på et skib, og som modtager et overenskomstmæssigt fastsat kosttillæg pr. fridøgn, når de er i land, kan medtage værdien af beløbet i beregningen. Beløbet udgør pr. fridøgn 83,80 kr. Beløbet er en del af sømandens månedlige DIS-hyre, som bliver reguleret af omregningssatserne. 11) Det er indføjet i 13, stk. 4, nr. 3, at feriefridage og særlige feriedage er dokumenteret fravær. Som nævnt ovenfor er arbejdskonflikt ikke længere dokumenteret fravær i en beregning. 3/4

12) 14 er den tidligere 3 i bekendtgørelse nr. 567 af 20. juni 2001. Bestemmelsen er omskrevet, men der er ikke sket materielle ændringer. Det fremgår ikke af 14, at et medlem ved udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentlig omfang i de 3 seneste hele regnskabsår og som samtidig har været fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse, har ret til at modtage dimittendsats. Dette er stadig gældende efter beregningsreglerne for selvstændige. Reglen er udeladt i 14 af systematiske grunde, da reglen ikke skal fremgå af en bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere. 13) 22 indeholder reglerne om retten til at få foretaget en beregning, når et medlem vender tilbage efter en arbejdsperiode i et andet EØS-land. I forhold til gældende bekendtgørelse og vejledning er væsentlige dele flyttet fra vejledningen til bekendtgørelsen. Der er dog ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Reglen i 22, stk. 1, angår de medlemmer, der ikke har været medlem af en dansk a-kasse i de sidste 5 år før ankomsten til Danmark. 22, stk. 2 til 4, omhandler medlemmer, der har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år før ankomsten til Danmark. 14) Reglen i 24, stk. 2, har tidligere stået i vejledningen. 15) Reglerne om beregning i forbindelse med delefterløn er udgået, da reglerne ikke finder praktisk anvendelse længere. 16) I vejledningen pkt. 9.5 er indarbejdet meddelelse nr. 30/90 om, at et fuldtidsforsikret medlem, som får dimittendsatsen, og som overgår til at blive deltidsforsikret, derefter skal have udbetalt dimittendsatsen for deltidsforsikrede. 17) Det fremgår af pkt. 10.5 i vejledningen, at der skal ske beregning, når et medlem overflyttes fra fuldtidsforsikring til deltidsforsikring. Beregningsgrundlaget reduceres til 30 timer ved at gange med 30/37. Med venlig hilsen Ole Kristjansen fuldmægtig direkte tlf. 38 14 83 20 4/4