Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars under Saturn. Mars har lige overhalet Saturn fra højre mod venstre. På billedet herunder ses tilsvarende den 15.08 kl. 20.50. Mars er trukket fra Saturn mod venstre. Samtidigt har Venus lagt an til at overhale Mars indenom. Månen i sydvest er et studie værd i Galileoscopet. Den 1.8 vil man kl. 21.45 kunne se planeten Venus kun 5 grader over den vestlige horisont, hvis der er frit udsyn og ingen skyer. I Galileoscopet vil man kunne se Venus fase. Planeten bliver smallere for hver aften og kommer med tiden til at ligne en banan. Hele foråret og sommeren har man kunnet følge forandringerne med Venus i Galileoscoper. Først så Venus rund ud, men den ser nu smallere og større ud. Det er fordi Venus er på vej i en bane til venstre for Solen, og med tiden vil den dreje ind foran Solen fra venstre. Vi kan nyde synet af Venus som en aftenstjerne nogle uger mere, hvis der er fri udsigt til den vestlige horisont. Udstyret med et Galileoskop kan man ligesom Galileo Galilei se Venus vokse i størrelse og samtidigt med at den bliver smallere. For 400 år siden var Galileo overbevist om, at dette skyldes, at både Venus og Jorden drejer sig omkring Solen. 1
Venus faser når den ses om aftenen. Billede: Statis Kalyvas. Fem fingerbredder til venstre for Venus kan man måske nå at fange Mars og Saturn inden de går ned. Dette planet-par har man kunnet iagttage hele foråret og sommeren. Den røde planet Mars var bagud i forhold til Saturn, men den har nu indhentet Saturn, og Mars vil køre fra Saturn mod venstre i de kommende uger. Samtidigt vil Venus komme fra højre og overhale Mars. I Galileoscopet ved 25 x har man det meste af året kunnet se at Saturn har ører, og ved nærmere iagttagelse kan man se, at det er en fin ring. Men nu er det ved at være slut med at se Saturn i denne omgang, for den står meget lavt over den vestlige horisont efter solnedgang. Jupiter Jupiter vil den 01.08 stå op i øst kl. 22.48, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af august vil Jupiter stå tidligere op. Den 1. september vil den allerede stå op kl. 20.48. I 2
Galileoscopet vil man se op til 4 måner som perler på en snor. Io -den inderste- har en omløbstid på ca. 2 døgn. Man vil kunne se, at Europa bruger ca. 4 døgn og Ganymedes ca. 8 døgn, mens Calisto den yderste af de 4 - bruger ca. 2 uger på et omløb. Ofte er én eller flere af de 4 måner skjult bagved eller foran Jupiter. Jupiter og de galileiske måner. Foto: Don Waid. Planeten Uranus kan findes med Galileoscopet. Fra Jupiter skal man gå 3 grader opad til højre ( som kl.14 i et ur med Jupiter som centrum). Uranus er ikke synlig med det blotte øje. Månen Den 15.08 vil man efter solnedgang kunne se en nymåne på den sydvestlige himmel. I Galileoscopet vil man få en flot udsigt til månekratere med solopgang. I den kommende uge vil solopgangen feje hen over den tiltagende Måne, og det vil fremhæve nye kratere hver aften. En iagttager på Månen vil se det som solopgang, men fra Jorden ses det som en grænselinie mellem lys og mørke. Hele tiden kommer nye detaljer til syne set fra Jorden i Galileoscopet, så man må ud og se på alle klare aftener. Månen set gennem Galileoscopet. Man ser Månen I et omvendt billede både højre/venstre og op/ned (Foto A. Jaunsen. Norge) Hvis Galileoscopet er på et fotostativ, kan man finde det man vil se ved at bruge sigtekornet. Hvis man er omhyggelig kan man hurtigt finde det man vil se. Hvis eleven har Galileoscopet hjemme i en lang periode, kan det blive en fornøjelse for ham eller hende at følge forandringerne på himlen. 3
Stellarium Følg hele udviklingen på stjernehimlen ved at downloade et planetarieprogram. Skriv f.eks Stellarium på Google og download det frit. Indstil programmet på det sted du bor, og du vil være klar til at bruge programmet. Det er meget enkelt. Planetarieprogrammet Stellarium kan vise dette for den 15.08.2010 kl. 23. Planeter og Stjerner står op nær ved øst og kulminerer i højde, når de står i syd. Stellarium viser at man kan se dette mod Nord den 15.08.2010 kl. 23. Stjernerne drejer mod uret 4
rundt om Nordstjernen. Store Bjørn er på vej ind under Lille Bjørn og Perseus er på vej op. Stjerner Karlsvognen ses en augustaften som en suppeske på vej ned under Nordstjernen fra venstre. Stjernen i knækket af vognstangen hedder Mizar. Med det blotte øje kan man ane den svagere Alcor tæt på Mizar. I Galileoscopet ses Alcor tydeligt 25 gange længere fra Mizar. Samtidigt opdager man at Mizar selv er en dobbeltstjerne! Følger man buen i vognstangen kommer man til en vaffelis ved navn Bootes eller Bjørnevogteren. Spidsen af vaffelisen er den klare stjerne Arcturus. Følger man buen videre ned mod horisonten, kommer man til stjernen Spica i Jomfruen, der vil være helt nede ved horisonten.. Mars, Saturn og Venus vil gå ned til højre for Spica. Foto Magnus Edinger Højt på sydhimlen finder man Sommertrekanten, hvis øverste venstre hjørne er stjernen Deneb halen af Svanen. Deneb er det venstre hjørne i Sommertrekanten. Vingerne og hovedet af Svanen er inde i Sommertrekanten. For enden af en lang hals opdager man Albireo, der er Svanens hoved. I et teleskop kan man opløse Albireo i en blå og en gul stjerne. Den blå farve skyldes en højere temperatur end på den gule stjerne. Retter man Galileoscopet mod Svanen, ser man et hav af stjerner, mange flere end i Karlsvogen. Det er fordi at Svanen ligger i Mælkevejsens plan, så man ser på langs i vores smalle galakse. Derved fremkommer en sky af fjerne stjerner. Vega er højre hjørne i Sommertrekanten og Altair er det nederste hjørne. 5
Til højre for Sommertrekanten kan man ved hjælp af planetarieprogrammet finde Stjernebilledet Herkules. Find M13 i Herkules og se den i Galileoscopet. Det er en kuglehob af tusindvis af gamle stjerner 25.000 lysår fra os. Højt på himlen i Nordøst finder man et W stjernebilledet Cassiopeia. Her vil man også kunne observere Mælkevejen. Under det andet v i w-et finder man en svag tot vat lidt over maven i Stjernebilledet Andromada ( Se i planetarieprogrammet). I Galileoscopet opdager man, at denne vattot er en Galakse Andromedagalaksen der befinder sig 2,5 mio lysår fra os. Til venstre for Andromeda ses Perseus stå op i Nord-nordøst. Mellem Perseus og Cassiopeia kan man i et teleskop finde Dobbelthoben i Perseus. Det er to grupper af unge stjerner omkring 7400 lysår fra os. Perseiderne. Nætterne omkring den 12. august kan man se mange stjerneskud udstråle fra stjernebilledet Perseus. Det er små rester af kometen Swift-Tuttle, der rammer ind i Jordens atmosfære med over 200.000 km/t.. Til højre for Andromada ser man Pegasusfirkanen. Den bevingede hest flyver på hovedet på den østlige himmel. I løbet af efteråret vil den ses stadig længere mod syd og senere mod vest.. Man får kun glæde af Galileoskopet, hvis man spænder det fast på et stativ. I Galileoskopet er en møtrik, som passer til ethvert fotostativ. Brug helst et solidt stativ, da det gør billedet mere stabilt. Se på www.boernafgalileo hvilke der anbefales. Carsten Andersen Børn af Galileo 6
15.09.kl.21 med Stellarium 7