SLÆGTSBOG F O R JENS KIRK THOMSEN & NIELS KIRK THOMSEN SKANDERBORG 1997
F O R O R D 1 I gamle dage, i det forrige aarhundrede, var folk mere bofaste. Kun faa flyttede langt fra hjemmet. Slægtshistorie var for dem noget aldeles nærværende, noget der passede sig naturligt ind i dagligdagen. Nu i det 20. aarhundrede, hvor vi begynder at spredes og mister vor tilknytning til landsdele og gaardsteder, svinder kendskabet til slægten, og for nogle føles det som et savn. Filmen over Alex Haley's bog "Rødder" gaar netop i disse dage som TV-serie. Det er en slægtsroman om en amerikansk negerfamilies rødder tilbage i 1700-tallets Afrika. Det er blevet den største succes nogensinde og har rejst en bølge af slægtsinteresse, hvor den har været vist. Det forklares ved, at det ogsaa for moderne mennesker har betydning at kende noget til sin slægt. Vi, der ikke længere er bofaste og som lever en tilværelse, hvor mange ting stjæler af vor tid og interesse, maa gøre noget særligt for at bevare kendskab til vor slægt. Denne bog er een maade at fastholde et slægtskendskab, og ville hver generation blot føre a jour, det, de er blevet overbragt, vil slægtshistorie kunne leve og finde en rimelig plads i vor tilværelse og modvirke rodløshed hos nogen af os. Skanderborg, den 30. december 1978. FORORD TIL 2. UDGAVE 2. Der er gaaet en snes aar siden materialet til 1. udgave blev indsamlet. Gensynet med de mange oplysninger om vor fortid sætter uvægerligt tanker i gang. Der hvor kendsgerningerne slipper op sætter fantasien ind i forsøget paa at skabe liv ud af de tørre tal. Resultatet er en erkendelsen af vore forfædre som værende som os i bund og grund. Det, der skiller, er omgivelserne. Det er teknologien, der har udviklet sig og ikke mennesket. Udviklingen betegnes normalt som et fremskridt, og det vil være svært at paastaa andet, men netop gensynet med vore forfædre paakalder en mere nuanceret bedømmelse. I indledningen paapeges nogle kvaliteter i fortidens samfund, som overses, naar vi kigger gennem nutidens briller, og der er tilføjet et kritisk signalement af vor egen tid. Skanderborg, den 30. december 1996. Lars Olav Thomsen 1 Indsamling af slægtsoplysninger hos familie paabegyndtes i Julen 1970. Ved juletid de følgende aar blev de indkomne oplysninger suppleret. I 1976 kunne vi udsende indbydelse til en fætter- og kusinefest (i Lars & Saras efterslægt) i Rebild den 30. April 1977. Samme aar blev der fremstillet en halv snes hefter om Peder og Sine og Lars og Sara. Teksten til 1. udgave af slægtsbogen blev maskinskrevet 1978 og derefter fremstillet i eet eksemplar ved Xerox kopiering. Dette 1. eksemplar blev dog først helt færdiggjort og indbundet foraaret 1983 i den særlige anledning af vort sølvbryllup. Under udarbejdelsen blev der udøvet den kritik, det forhaandenværende materiale tillod, men der blev ikke ved indsamling af materiale udført nogen selvstændig efterforskning og ej heller øvet nogen egentlig kildekritik. 2 2. udgave er fremstillet ved scanning af 1. udgave, og derefter omsat til tekst med tegngenkendelse (OCR) Teksten er ikke opdateret systematisk, men der er tilføjet nye afsnit og et større billedmateriale.
INDLEDNING SLÆGTSBOG INDLEDNING EMIL s SLÆGT PETRA s SLÆGT THORVALD s SLÆGT DAGMAR s SLÆGT LEJLIGHEDSSANGE FRA DET GAMLE FOTOALBUM SLÆGTBOGENS OPBYGNING Jens Kirk Thomsen *1960 Skanderborg Niels Kirk Thomsen *1963 Skanderborg Agnethe Fink Bach * 1934 Hundborg Lars Olav Thomsen * 1934 Søndersiggaard Dagmar Fink Pedersen * 1900 Lundgaard Thorvald Bach * 1897 Thisted Petra Christensen *1899 Nørgaard Emil Thomsen *1882 Søndersiggaard 3
Indledning Der kom og gik mange onkler og tanter i mit hjem. Min far, Emil Thomsen overtog fødehjemmet Søndersiggaard og dermed ogsaa samlingsstedet for familien. Jeg kan huske alle ansigterne og stemmerne, og alle vidste god besked om alle. Man glemte imidlertid at fortælle mig, der var den yngste. Da far og mor døde, forsvandt med dem ogsaa de store familiesammenkomster. Senere har jeg ofte spekuleret paa hvem, der var hvem. Selv om Nete var lidt bedre orienteret for sit vedkommende, sendte vi i fællesskab, i Julen 1970, et standardbrev og et spørgeskema til alle i vore familier med kendt postadresse. Langsomt kom svarene hjem, og langsomt formede tanken sig om at arrangere en, maaske sidste, stor familiefest. Slægten var blevet talrig og der maatte trækkes stramme grænser, men med støtte fra fætre og kusiner blev der sendt indbydelse ud til alle efterkommere efter Lars og Sara (Lars og Sara er min farfar og farmor, benævnt som 8/1 og 8/2 i nærværende ahnetavle). Det blev til en vellykket familiefest i Rebild 30. april 1977. Lidt over 200 deltog i denne fest, der varede en hel dag. Lars & Sara (Emil s Slægt) Til familiefesten i Rebild var planlagt udgivelse af en slægtsfortegnelse bygget op paa de oplysninger, vi havde samlet, men en typografstrejke forsinkede trykningen og tidspunktet forpassedes. Af manuskriptet blev i stedet fremstillet nogle faa hefter i fotokopi. Dette hefte indeholder en ajourført fortegnelse over efterslægten efter Lars og Sara. Fra en slægtsbog, der befinder sig hos Else Berthelsen, kusine Martines datter, er desuden taget afskrift af ahnelisten over Lars s forslægt paa Folden. Korrespondance i 1985 med Tage M. Sørensen, Tuenvej 29, Tuen 9881 Bindslev, der har opbygget et stort personaliearkiv Vendelboarkivet, gav supplerende oplysninger om Folden. Peder & Sine (Petra s Slægt) Sideløbende blev udarbejdet et slægtshefte med en ajourført fortegnelse over efterslægten efter min mors forældre, Peder og Sine (betegnet 8/3 og 8/4 i nærværende ahnetavle). Under dette arbejde fremkom fra moster Agnes en række oplysninger om forslægten. Oplysningerne var indeholdt i 14 breve til Agnes fra fætter Einar (8/3d.a Jens Einar, søn af 8/3d Olga). Brevene er skrevet 1973-74 og bygger paa studier, han har foretaget i Viborg paa landsarkivet for Nørrejylland. Einar har haft støtte hos den slægtshistoriske forening paa Fyn til tydning af bl. a. gamle gotiske haandskrifter. Som et puslespil er et virvar af information i disse breve stykket sammen til de ahnetavler og beskrivelser, der er optaget i heftet om Peder og Sine. I sommeren 1988 besøgte jeg lokaliteter i Vendsyssel - herunder Korsholt - resulterende i supplerende oplysninger om Oluf Christensens familie og stamtavle. 1995 fik jeg tilsendt yderligere materiale fra Korsholt om Slægten Olesen udarbejdet for Johanne Kristiane Olesen som proband og hvis farfars far er 32/15 Ole Pallesen. Christian & Maren (Thorvald s Slægt) Det er meget lidt, vi har kunnet faa oplyst om Christian og Marens og deres forældre hos Thorvalds børn - der blev aldrig talt om Thorvalds familie i hjemmet - kun om Dagmars (Christian og Maren er i ahnetavle betegnet 8/5 og 8/6). I Julen 1995 fik jeg imidlertid kontakt til Lars Kristian Bak, Odshøjvej 68 1. sal t.v.,viborg - Thorvalds brorsøn. Han har samlet meget materiale om Thorvalds slægt, der ellers har været sparsom belyst. Vi har dog p.t. kun modtaget den ahnetavle, han har udarbejdet. 4
Niels Fink & Ane Kirk (Dagmar s Slægt) Paa Lundgaard i Hundborg ligger en slægtsbog udarbejdet af J. V. Kirk, landsretssagfører i Vejle (16/15d.a Jens Viggo Christensen Kirk (1894-1945)). Vi har en kopi optaget paa 24x36 mm film. Denne slægtsbog beskriver Ane Kirk s forslægt samt hendes forældres efterslægt, og den blev skænket Ane og Niels paa deres guldbryllupsdag den 2. nov. 1933. (Niels og Ane er betegnet med 8/7 og 8/8 i ahnetavle). Det er et meget omhyggeligt arbejde, og det er især dette arbejde, der er lagt til grund for de beskrivelser af Anes slægt, som er optaget i denne bog under afsnittet om Niels Fink og Ane Kirk. Nogle af de kilder, J V Kirk har anvendt, er: Historisk Aarbog for Thisted Amt 1910 pag. 62 samme 1918 pag. 53 C Klitgaard: Hvetbo Herreds Beskrivelse II pag. 52 Samlinger til Jyske Historie og Topografi 3. række II 4. hft. pag. 419 ff. Personalhistorisk Tidsskrift 6. række, 2. bind 1911 pag. 219 ff. samme 3. bind 1912 pag. 59 ff. samme 6. bind 1927 pag. 253 ff. Poul Bredo Grandjean: Stamtavle over Peder Jacobsen Deichmann s efterkommere 1905. A. U. Isberg s Bidrag til Malmö Stads Historie af Stadens Magistrat och Byfogeder pag. 32-44. Diverse kirkebøger, skifteprotokoller m.m. De ahnetavler og beskrivelser, der er lagt til grund for de øvrige slægter under afsnittet om Niels Fink og Ane Kirk, er uddrag af bogen "Gamle slægter fra Hundborg". Det er en meget omfattende slægtsbog, samlet af Martin Odgaard og udgivet af Yde Sørensens forlag i Thy 1976. I 1994 modtog vi kopi af Slægten Yde udgivet 1980 af Slægtsarkivet, Viborg. Den bygger paa Jens Jensen Yde (1809-1886) som proband - identisk med 32/31 i vor ahnetavle. Den beskriver baade forslægt og efterslægt. Kapitlet om Dagmars slægt er suppleret med oplysninger herfra. Ahner Kontra Efterslægt Den efterslægt, der har den enkeltes interesse, rækker sjældent videre end til bedsteforældrenes efterslægt. Gaar vi længere ud og tager oldeforældrenes efterslægt med, og dermed ogsaa fætre og kusiner til vore forældre, saa svinder interessen. Efterslægtsfortegnelser mister derfor aktualitet med tiden. Anderledes forholder det sig med slægtsbøger beregnet paa offentliggørelse og salg for øje. Her er omfattende efterslægtstavler, der leder frem til mange nulevende, et godt aktiv. ne derimod har almindeligvis blivende værdi, især naar de ajourføres i hver ny generation. Formaal Med Denne Bog Hensigten har været at registrere forhaandenværende viden i en privat slægtsbog. Til dette formaal er indholdet i de to hefter "Lars & Sara" og "Peder & Sine" let bearbejdet og indgaar sammen med det øvrige materiale, der er omtalt, i nærværende bog. For at lette læsning og overskuelighed er der fremstillet en samlet oversigt over hele slægten i form af en ahnetavle og der er anvendt et fælles nummersystem. 5
Ahnegenerationer 600000 524288 500000 Ahner per generation 400000 300000 200000 131072 262144 100000 0 65536 32768 1 2 4 8 16 32 64 128 256 512 1024 2048 4096 8192 16384 Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre Tipoldeforældre Tip2oldeforældre Tip3oldeforældre Tip4oldeforældre Tip5oldeforældre Tip6oldeforældre Tip7oldeforældre Tip8oldeforældre Tip9oldeforældre Tip10oldeforældre Tip11oldeforældre Tip12oldeforældre Tip13oldeforældre Tip14oldeforældre Tip15oldeforældre Tip16oldeforældre Efter en snes generationer er forslægten vokset til et teoretisk antal, der kan maale sig med hele landets befolkning. Ahnesammenfald sørger dog for, at det ikke sker i praksis. Grafen giver formodning om, at vi alle nedstammer fra Gorm Den Gamle, om vi blot kunne vise det. Ahnenummerering Efterhaanden som antallet af ahner vokser - ofte mange med enslydende navne - bliver det tvingende nødvendigt at indføre et nummersystem. Her er valgt den af Ottokar Lorenz udviklede nummerering med ahnebrøk. Tælleren angiver antallet af ahner i den paagældende ahnegeneration og nævneren angiver placeringen i ahnetavle talt fra venstre. Eksempelvis faar alle fire bedsteforældre tallet 4 i tælleren, alle otte oldeforældre faar tallet 8 i tælleren. Farfar faar nummer 1 i nævneren (4/1), farmor nummer 2 (4/2), morfar nummer 3 (4/3) og mormor nummer 4 (4/4). Samme princip følges i de øvrige ahnegenerationer, hvorved alle mandlige ahner faar ulige tal i nævner og kvinderne faar lige tal. For hver generation vi rykker tilbage i tiden fordobles numrene. Numrene kan oversættes saaledes, naar vi kun ser paa tælleren: 2/ forældre 256/ 5. tipoldeforældre 4/ bedsteforældre 512/ 6. tipoldeforældre 8/ oldeforældre 1024/ 7. tipoldeforældre 16/ tipoldeforældre 2024/ 8. tipoldeforældre 32/ tiptipoldeforældre 4048/ 9. tipoldeforældre 64/ tiptiptipoldeforældre 8192/ 10. tipoldeforældre 128/ tiptiptiptipoldeforældre 16384/ 11. tipoldeforældre Ahner i samme generation har i regelen højst deres samtidighed til fælles uden indbyrdes forbindelse. Derfor er det mere interessant at betragte ahnetavlen paa langs og følge de enkelte slægter fra generation til generation. Dette princip er fulgt i de særskilte beskrivelser, der er knyttet til ahnetavlen. Uanset valg af nummersystem maa det tage udgangspunkt i en person, 6
og denne betegnes probanden. I nærværende ahnetavle er Jens Kirk Thomsen respektive Niels Kirk Thomsen proband, d.v.s. den, hvis slægt man vil beskrive. Probanden faar altsaa nummeret 1/1. Til efterslægtsnummerering tages udgangspunkt i nærmeste forfader i ahnetavlen. Dennes ahnenummer tilføjes for hver efterslægtsgeneration et bogstav, der saa vidt mulig udtages alfabetisk med a for den førstefødte. Det er dog upraktisk at ændre en engang paabegyndt nummerering, selv om nye oplysninger om fødselsrækkefølge skulle tilsige det. For at lette læsningen yderligere suppleres med en indrykning for hver generation. De beskrivelser, der supplerer ahnetavlerne, maa nødvendigvis holde sig strengt til kilderne, og hvor disse er sparsomme, bliver beskrivelserne tilsvarende tørre og ensformige med kirkelige data som det væsentligste. For bondeslægter er det meget vanskeligt at komme om bag 1700-tallet, fordi det tynder stærkt ud i kirkebøgerne, og endnu længere tilbage svinder ogsaa skifteprotokoller og lignende hurtigt ind. I eet tilfælde er der fundet en gren, der rummer præster og politikere. Der kan i et saadant tilfælde spores særligt langt tilbage og den ellers knappe tekst kan krydres med en noget fyldigere beskrivelse. Dette er interessant, blot maa man ikke overvurdere betydningen af at kende nogle faa forfædre i 13. - 14. generation paa bekostning af de øvrige titusinder ukendte ahner. De gener, der eksempelvis nedarves fra en tip 12 oldeforældre fra 1500-tallet, er jo fortyndet 32.768 gange. Sæder og skikke nedarves imidlertid ogsaa, om end mindre regelret. Naar en slægtsgaard gaar i arv, følger mange skikke med og sikkert ogsaa holdninger og idealer i tilgift. Vi finder embeder og leveveje, der føres videre over flere generationer. Levevis og holdninger, der nyder anseelse, kan være dominerende og præge en slægt langt frem i eftertiden. I komplicerede problemstillinger raadspørges i tankerne levende og døde personer, man sætter højt, og en accept giver indædt styrke til at forfægte sin sag. Det er oftest i samvittighedsspørgsmaal, man trækker paa denne ballast. Hist og her har det været muligt at udvide teksten noget, og om ikke andet saa at gøre den noget bedre udfra et kulturhistorisk synspunkt. Hovedparten af slægten hører til i bondebefolkningen og først nutiden bryder dette mønster. Der er derfor for de allerseneste generationers vedkommende medtaget et par beretninger, dels fordi de repræsenterer en epoke, der uigenkaldelig er forbi, og dels for at vise et forløb i en omstilling og tilpasningproces, der fører frem til en generation, tilpasset en nutidig jysk provinsby, men udgaaet fra gamle rodfæstede bondeslægter i Vendsyssel og Thy. Denne omstilling har ændret tilværelsen mere drastisk end nogensinde tidligere. Vi har blandt andet faaet et velfærdssamfund, der maalt paa en lang række parametre saasom fri adgang til lægebehandling og skolegang, demokratiske rettigheder og indkomst, der placerer landet øverst i internationale sammenligninger. En saadan bedømmelse afhænger dog af øjet, der ser og maalt med en liberal alen er der grund til anmærkninger. Nogle Kvaliteter I Bondesamfundet Et par skælmske og perfekte lejlighedssange fra dette aarhundredes begyndelse, viser et glimt af intellektet i datidens bondesamfund. Forsamlingshuse i hvert et sogn blev opført og brugt af folket til opførelse af dilettantspil, oplæsninger og foredrag - længe inden et kultusministerium begyndte at belære os. I dag driver stat og kommune et kostbart professionelt kulturliv for de sagkyndige og uden interesse for eller nærkontakt med befolkningen. 7
Det offentlige driver ogsaa bekostelige professionelle sociale programmer. Fattighjælpen er nu ikke længere forbeholdt samfundets tabere, men er udstrakt til et flertal af borgere. Den er nu saa almindelig, at mennesker kan tilliste sig offentlig forsørgelse fra vugge til grav. Vi betegner det velfærdssamfundet. I dette samfund gaar familielivet i opløsning som aldrig før og aldrig har misnøje og selvmordstanker haft bedre kaar. Halvdelen af alle ægteskaber lider skibbrud, hver tredje barn stifter bekendtskab men psykolog allerede i folkeskolen og halvdelen af alle børn er forknytte og bekymrede. Dagen igennem overgives børn til pædagogisk overvaagning og paavirkning i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger, mens begge forældre arbejder ude. Sygeligheden blandt disse børn er høj. Det er almindeligt at trommehinderne er perforerede inden skolealderen paa grund af udbredt mellemørebetændelse. Bekymringer om hjemmet i det lange daglige fravær gør børnene ekstra udsatte for den intense smitte under opbevaringen i institutionerne. Forældrene lider under presset. Efter endt arbejdsdag skal børnene hentes, der skal foretages indkøb, laves mad og utallige gøremaal klares. Den hektiske tid - ulvetimen - inden familien falder til ro bærer kimen til megen splid. Der er ingen traditioner at læne sig op ad i dette spil. I vore forældres generation var skilsmisse sjælden - ikke fordi den var umulig, hvilket min faster Laura er eksempel paa - men kimen dertil fandtes blot ikke. Mine forældre havde en perfekt arbejdsdeling og de var uddannede og opdragede til at klare arbejdet. Arbejdsmængden og forventningerne var nøje afpasset til det, et par hænder kunne naa, og jeg erindrer ingen hjem, hvor de daglige sysler skabte konflikter. Der blev heller ikke i samme grad som i dag gjort skel mellem arbejde og fritid, og selv børnerige hjem slap bedre fra opdragelsen end mange tobørns familier i dag. Til velfærdssamfundet hører ogsaa, at arbejdstiden er gaaet ned. Dette skal dog tages med et gran salt. Hvor en byhusstand før i tiden kunne forsørge sig ved 50 timers udearbejde leveret af een person, er normalen i dag 70 timer leveret af begge ægtefæller tilsammen. Mens vore forældre sendte bud efter maleren, naar der skulle males, slagteren, naar der skulle slagtes og gik til syerske og skrædder efter tøj, har vi skabt os et samfund, hvor borgerne undgaar at bruge haandværkere i deres hjem og i stedet udfører arbejdet selv i den nyvundne saakaldte fritid. Tidligere tids arbejde var af manuel karakter, og teknologien har medført en dramatisk nedgang i det haarde fysiske arbejde. Dette hilses velkommen af de fleste som et fremskridt. Visse vrangforestillinger spiller dog ind i denne vurdering. Min far forklarede mig ofte vigtigheden af, at arbejdet gik let fra haanden. Faldt arbejdet tungt, var der noget galt med haandelaget eller teknikken. Eksempelvis skulle en høle skærpes korrekt og føres, saa den holdt sig skarp længst mulig. Med en skarp le, kunne man gaa uanstrengt ager op og ager ned. Vi kunne opleve en medarbejder, som far ikke magtede at lære det rette haandelag. Saa maatte vedkommende slide des haardere. Karlen med det ringe haandelag mistede dog ikke sit arbejde eller sin selvrespekt, fordi det har alle dage være lettere at udvikle muskler end hjerneceller til kompensation for manglende snilde. Saadanne folk vil i dag føle et moderne arbejde stresset og have ondt ved at finde sig og beholde en beskæftigelse. Landbruget er forlængst blevet affolket og fabrikkerne automatiseret, saa det er svært at finde anvendelse for haandens arbejdere. En fjerdedel af befolkningen har saa svært ved at forstaa skriftlig information, at de ikke kan skoles til en moderne arbejdsplads. Elektroniske hjælpemidler og skriftlige meddelelser stiller større krav til indlæring. I fortidens samfund ville manglen paa disse specielle evner end ikke blive erkendt. 8
Det sociale sikkerhedsnet var heller ikke saa ringe endda. Ser vi paa Søndersighus i begyndelsen af aarhundredet, ser vi eksempler derpaa. Mine bedsteforældre kunne blive i deres hjem til deres død. Da faster Laura blev skilt, kom hun blot hjem at bo med alle hendes børn. Selv om der med en stor børneflok ikke manglede hænder til det daglige arbejde, blev der alligevel plads til et par børn fra Hallund by - børn som af een eller anden grund ikke havde det for godt derhjemme. Paa en ejendom med 28 tønder land kunne hver dag bespises fra en halv til en hel snes mennesker, der alle fik omsorg og børnene blev sat i vej. Dette ville være utænkeligt i dag, hvor vi over skatterne betaler for en kostbar ineffektiv offentlig og uvedkommende forsørgelse af de, der har behov - og dog falder flere gennem sikkerhedsnettet end nogen sinde. Vore ahner kunne godt lide smukke dragter, kunstfærdige haaropsætninger og smykker. Properhed var en anerkendt dyd, men den personlige hygiejne havde grænser, som vi i dag har svært ved at acceptere. Mange plager har rod i daarlig hygiejne. Det maa vi sande den dag i dag. Selv om vore hjem ser pæne ud, saa staar det mange steder skraldt til med renligheden. Den udbredte anvendelse af gulvtæpper fra væg til væg og støvsugning i stedet for gulvvask skaber levevilkaar for en fauna af smaaorganismer, hvis mængde aldrig tidligere er set. Sammen med øget ophold indendøre er denne brist i renlighed alene aarsag til væksten i allergi og anden sygelighed. Da andelsmejerierne vandt frem, fulgte en systematiske spredning af tuberkulose. I perioden 1882-1895 registreredes her i landet 98 mælkeepidemier med tuberkulose og kalvekastningsfeber. Blot én tuberkuløs ko i sognet kunne effektivt og sikkert sprede smitten. Den nye mejeriteknologi kostede halvdelen af min fars søskende livet, Laurits 27 aar, Søren 23 aar, Christian 21 aar, Marie 24 aar og Clara 13 aar. Først alt for sent bragte pasteurisering styr paa dette problem. I 1890 fandtes i København virulente tuberkelbakterier i 14 % af mælkeprøverne og endnu i 1927 var dette tal kun faldet til 5%. 3 Nu 100 aar senere staar vi i en lignende situation. Vort fjerkræ produceres paa under en snes gaarde med en hidtil ukendt koncentration af dyr og smitterisiko til følge. De dyr, der maatte naa raske frem til slagteriet, bliver uvægerligt inficeret dér. Landmanden bekæmper sygeligheden med antibiotika. Det lykkes en tid, men behandlingen fremmer ogsaa bakteriernes modstandsevne, saa vi er i den situation, at Illustration fra Ravnen nr. 13, 1878 den systematiske smittespredning nu omfatter resistente bakterier. De første livstruende infektioner er dukket op i bekendtskabskredsen, men vi staar blot overfor begyndelsen til en ukontrollabel smitte med 3 Hans Kloster, Mælkestrømmens historie og kvalitet, 1980, ISBN 87-980927-0-7. 9
antibiotikaresistente mikroorganismer. Problemet forstærkes af en samtidig daglig brug af antibiotikalignende stoffer som vækstfremmere i dyrenes foder. Ogsaa disse vækstfremmere fremkalder resistens, og resistent arvemateriale spredes i naturen og naar frem til os af mange veje. Den medicinske behandling af infektioner vil derfor svigte oftere og oftere, idet vi ikke vedblivende magter at finde nye lægemidler i samme takt. Vi kan nødes til at gribe ind over for den manglende agro-industrielle hygiejne og ansvarlighed. Vi er dog ikke længere herre i eget hus og skal søge accept for de nødvendige indgreb i den europæiske union, der domineres af traditionelt korrupte og uansvarlige sydeuropæiske politikere. Det er ikke kun i husdyrproduktionen landmændene tyer til kemien for at finde effektivitet og arbejdslettelse. Det er endnu mere udbredt i planteproduktionen. Stoffer, der kan hæmme væksten af skadedyr og ukrudt, spredes i tonsvis paa markerne. De biokemisk effektive midler er dog ikke uden virkning paa dyr og mennesker, og de naar os gennem maden og drikkevandet. Hormonale stoffer, der hæmmer væksten af straaet til fordel for kærnen, hæmmer ogsaa fertiliteten hos dyr. Ingen landmand ville drømme om at give sine avlsdyr korn behandlet med straaforkorter, mens kornet ukritisk anvendes til brød og gryn. Drikkevandet er mange steder saa forurenet af sprøjtemidler og deres nedbrydningsprodukter, at ingen kan overse virkningen af denne cocktail, og mange boringer maa lukkes. Nedsivning gennem de beskyttende lerlag skulle ellers være udelukket, men i efterkrigsaarene perforeredes jordskorpen af tusindvis af borehuller i jagten efter olie. Hullerne blev aldrig lukket ordentlig og vil lække bekæmpelsesmidler og gødningsstoffer til undergrunden til evig tid. Helt op til midten af det nittende aarhundrede maatte mennesket nøjes med at forbruge den energi, som solen afsatte i afgrøderne og loftet for befolkningstallet blev ubønhørligt sat derefter. Koloniseringen af Amerika løftede loftet, dels gav det emigration, men ogsaa import af korn til Europa gav et udefrakommende energitilskud, der direkte løftede det europæiske befolkningsloft. Industrialiseringen gik haand i haand med en tiltagende udnyttelse af kul og olie. Befolkningseksplosionen i kølvandet paa den intensive brug af fossilt brændstof har længst bragt os udover et stade, hvor vi kan brødføde os selv med solens energi. Vi er saa langt ude i et overforbrug, at vi kun kan sætte lid til, at atomare energikilder bliver bragt under kontrol, inden de fossile energilagre tømmes. Da enhver maatte grave tørv til egen ildning havde dette ingen nød. Selv om tørverøgen kunne blive stram i bymæssig bebyggelse, var luftforurening reelt ikke eksisterende. Den hastige afbrænding af fossile brændstoffer øger mængden af kultveilte betænkeligt og udstrømning af naturfremmede gasser og aerosoler til atmosfæren bekymrer os meget. Antikke statuer og udsmykninger kunne endnu paa Thovaldsens tid ses og nydes i samme stand som de var skabt, mens luften i dette aarhundrede eller rettere det sidste kvarte aarhundrede har korroderet dem uopretteligt. Paa Søndersigen fik vi det første vandskyllende kloset. Det ændrede ikke paa affaldsspredningen. Affald blev fremdeles omsat og recirkuleret lokalt. En ulyksalig trang til at lade det offentlige tage sig af alt førte ogsaa til centrale affaldsanlæg. Omfattende kloakering sørger i dag for at alt spildevand havner i aaer og søer mere eller mindre renset. Ved at fyre endnu kraftigere under vore kraftværker, skaffer vi strøm til rensningsanlæg. Her gennembobles spildevandet, og dets kvælstof og organiske indhold overføres til luften, hvor det blandes med kraftværksrøgen uden noget forsøg paa at drage nytte af vandet forinden. De næringsstoffer, vore marker derved unddrages, er uden interesse for nutidens landbrug. Vore forældres mekanisk renholdelse af afgrøderne og vekseldrift til bekæmpelse af ukrudt og utøj trak ingen uoverskuelige følgevirkninger. De eneste bekæmpelsesmidler vi indtil 1945 10
kendte til, var bordeauxvæske og svovlkalk. Kartoffelskimmel var den eneste plantesygdom, der blev forebygget ved sprøjtning. Kunstgødning blev anvendt særdeles sparsomt og vi havde endnu ikke faaet kornsorter, der kunne taale kraftig gødskning uden at gaa i leje. Landbruget kan indtil midten af dette aarhundrede reelt betegnes som økologisk. Vore nuværende landmænd opfører sig derimod som troldmandens lærling. Naturen vil imidlertid paa sin egen undertiden barske facon bringe mange glemte dyder til ære og værdighed igen. Et Glimt Af Vor Tid. Nu kan man ikke skære alle over een kam og haab knytter sig til de, der indser faren og gør noget derved. Økologiske principper breder sig i disse aar og der er stigende bevidsthed hos forbrugerne om husdyrenes velbefindende og om uønskede rester af landbrugskemikalier i maden. Der er i dag et pænt udbud af økologisk fremstillede madvarer. Vi har sat os som maal, at skaffe 10% af vor energi fra vindkraft inden aar 2000 og er godt paa vej 4. De største serieproducerede møller yder nu 1½ MW til samme pris som strøm fra et kulfyret kraftværk. Staten omlægger skatter fra afgift paa indkomst til afgift paa miljøbelastende forbrug. Politikere indser nødvendigheden af at bremse udledning af kultveilte m.m. Ingen politikere tør dog paapege endsige gribe ind overfor det fundamentale problem, at kloden har en befolkning, der er 5-10 gange større end den kan bære. Vi ser ogsaa i disse aar flere tilløb til direkte demokrati. Endnu er de ustrukturerede i form af forbrugerreaktioner, der gennem vareboykot gennemtrumfer løsninger paa tværs af politiske beslutninger og vi ser eksempler paa politikere, der søger nye veje at kommunikere med masserne paa. Det er paa een gang urovækkende og fortrøstende, at se disse nye former for gadens parlament, men vi bør benytte os deraf i vort nyvundne informationssamfund. Halvdelen af alle husstande har i dag en personlig computer og tilslutninger til internationale net mangedobles, saa vi paa kort sigt vil naa samme dækning som med telefoni. Der er saaledes ingen praktiske hindringer for et mere direkte demokrati. Informationsteknologien baner ogsaa vejen for familiernes tilbagevenden til hjemmene. Flere virksomheder forsøger sig med hjemmekontorer koblet til virksomhedens net via en telefonlinie. Endnu er den baandbredde, som teleselskaberne tilbyder, begrænsende, men bredbaandsnet vil kunne naa ud til alle i løbet af en halv snes aar. Det vil mindske transport og igen give forældre mulighed for at være sammen med deres børn. Det sidste er vigtigt, idet kun 4% af kvinderne i dag er hjemmegaaende husmødre, og hjemmegaaende mænd er en kuriositet. Drivkraften i den kommende udvikling er en revolution i de elektroniske hjælpemidler. IBM sendte i 1981 sin første personlige computer (PC) paa markedet. Hjertet var en Intel regneenhed med 10.000 transistorer. For hvert 1½ aar siden da, er det lykkedes at fordoble antallet af transistorer og dermed regnekraften. Den mest solgte PC i dag har en regneenhed med 5 millioner transistorer, der udfører 100 millioner operationer per sekund, et korttidslager (RAM) med plads til 8 millioner bytes (en byte svarer til et bogstav) samt et langtidslager (hard disk) med plads til 1 milliard bytes. Industrien er netop enedes om en standard for et langtidslager bestaaende af en 12 cm skive (CD-ROM) med plads til næsten tyve milliarder bytes. Den store kapacitet gør det muligt at benytte maskinerne til mere end behandling af tekst og automatik. Der er nu blevet plads til billeder og lyd. Hele teksten i denne bog tæller færre end 250.000 bytes, medens blot et af billederne typisk fylder 1-2 millioner bytes. Vore almindelige telefonlinier kan maximalt transportere 2-3.000 bytes i sekundet. Overførsel af teksten i denne 4 1988 er vi medstiftere af Ejer Baunehøj Vindmøllelaug I/S og tegner os for 31 andele svarende til en beregnet mindste produktion af 31.000 kwh aarligt. Vindmøllelauget er paa 587 andele og driver to 150 kw møller. De to møller har en god placering nær Ejer Bavnehøj og de naar i 1990 op paa en aarsproduktion af 735.000 kwh. 11