Et anderledes put & take eventyr



Relaterede dokumenter
Mörrum september 2014

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Størfiskeri i Blue Rock.

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Tremare. det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri. magazine vol. 3. Af Per Korsgaard

Et afgørende valg året 2007

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

STORGEDDERNES TISSØ: Af Gordon P. Henriksen

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Kakerlakker om efteråret

Bornholm A-holdet 2018

UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN MED LEVENDE AGN:

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November Se flere guider på bt.dk/plus og b.

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Mörrum 29/5-1/6 2014

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Fjeldørreder i Grønland

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

1 INT. INDLEDNING LÆGEKONTOR DAG OLIVER(30) sidder ved et bord. Overfor sidder LÆGE 1 (40) i en stol, mens LÆGE 2 (40) står ved siden af.

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

En uge med Å- og Kystfiskeri!

Sommer Juni, Juli, August

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

OPEN SOURCE? HVAD ER DET?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Fiskeri på Færøerne - 2 pladser tilbage i...

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

10 spørgsmål til pædagogen

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Finlands vildmark 5 dage 2016

Svømme position i floden

På uglejagt i Sønderjylland

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Nærkamp i Florida. Bursell & Goliath. Tekst af Jens Bursell / Foto af Jens Bursell og Christian Kurir Andersen. Nr. 2/2010 BigGame

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Størfiskeri i Blue Rock 2015

7 RÅD, DER GØR DIG BEDRE TIL MESSEN!

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

BOMBARDATEST KYSTFISKERI: DEN STORE

Ankomst til Hjerternes Dal

Bent Hundstrup, tekst og foto. MIN VÆRSTE JUL

Artikel i MAN:D d. 17/

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Jagttur den 16. maj 2012

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

Nøgen. og på dybt vand

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Rita og Krokodille. Fisketuren. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Nøgen. og på dybt vand

Pighvar tur til Børsmose strand.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

s _Derfor fanger jeg: STANDARD Hvide side 17/10/13 15:39 Side 66

Coach dig selv til topresultater

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Oplæg til Touretteklinikken

Transkript:

Danmarks vildest Et anderledes put & take eventyr Med den rørformede mund på undersiden af hovedet støvsuger støren bunden for føde og i dette tilfælde vores agn. Størfiskeri i Canada og Rusland har de fleste rejselystne lystfiskere hørt om, men hvor mange er klar over, at der også kan fanges stør nær Svendborg? Dansk størfiskeri er tilsyneladende bedre end de fleste aner, så fiske-feber drog på størekspedition til Sydfyn. Tekst & foto: Peter Kirkby 60

e størfiskeri! fiske-febers to udsendte oplevede nogle heftige hugperioder, hvor de til tider knap kunne nå at lande og afkroge en fisk, før den næste kastede sig over en af de andre stænger. Her var der tid til et foto ovenpå en hektisk periode bag stængerne. 61

Effektive støragn De forskellige størarter rundt om i verden er alle rovfisk med en veludviklet lugtesans. De kan fanges på en lang række forskellige agn så som fiskestykker, blæksprutter, regnorm og rogn. Vi havde valgt at benytte takler og agn, som i høj grad er de samme som benyttes til en del karpefiskeri Da de fisk, som vi var efter, er udsatte opdrætsfisk, var vi sikre på, at de i høj grad genkendte foderpiller som god og nærende kost. Af samme grund fiskede vi med blandt andet ørredpiller og såkaldte pellet hookbaits monteret på et hairrig som vist på billedet. Ørredpillerne er forholdsvis sprøde og skal gennembores forsigtigt, før de kan monteres på hairet. Desuden holder de kun til få timers fiskeri. Hookbaits er anderledes gummiagtige og holder til lang tids fiskeri. For at skabe et yderligere duftspor benyttede vi såkaldte method feeders, der i princippet er lodder udformet så de kan fastholde en stor klump foder. Foderet (method mix) havde vi købt hos Michael s Jagt & Fiskeri i Svendborg og blandet op med knuste ørredpiller. Da foderet er meget klægt og binder godt sammen om method feederen vil krogagnen således præsenteres tæt op ad en stor, duftende foderkugle. Krogene, vi benyttede, var karpekroge i størrelse 2-4. I nogle tilfælde valgte vi at montere en regnorm på selve krogen, men det viste sig hurtigt, at denne teknik udløste en del fejlnap fra skaller og andre småfisk. Konklusionen var, at taklet fungerede bedre uden regnormen. Under medefiskeri med method feeders benyttes der typisk et meget kort forfang fra loddet og ud til krogen. Under størfiskeriet fungeret dette også, men vi erfarede, at et lidt længere forfang på 30-40 centimeter gav flere fisk. LEndnu en stør glider sikkert ind i det overdimensionerede karpenet. idt vest for Svendborg ligger Blue Rock et put & take vand, der på mange måder skiller sig ud fra mængden. Ud over de gængse ørredarter findes der karper, maller og ikke mindst et imponerende antal russiske og sibirske stør. Af samme grund havde min kammerat Jacob og jeg allieret os med vandets ejer og vejrguderne i håb om en størdyst i løbet af efteråret. - Når I starter, kan der ikke gå mange minutter, før I har den første på land, lyder den skråsikre bemærkning fra Søren Wiggers, da vi møder ham ved søen. Den slags bemærkninger luner især når man har planer om at fange sin første danske stør men de kan også have en bagside... Man behøver ikke at have fisket mange år for at vide, at bombesikkert fiskeri og fangstgarantier i realiteten sjældent eksisterer. Selv de mest sikre pladser og metoder kan pludselig svigte særligt når der falder en skråsikker bemærkning af. I dette tilfælde er bemærkningen dog ganske velbegrundet. Der graves stadig grus i søen, og den del af vandet, vi skal fiske i, er normalt lukket for fiskeri. Fiskeriet har dog været afprøvet med succes, og som Søren siger: - To gange tidligere har der været fisket på pladsen og begge gange var første stør på land indenfor et kvarter... Altså er det med høje forventninger, at vi slæber det allermest nødvendige fiskegrej (cirka en bilfuld) ned til pladsen. Selvom støren er en udpræget rovfisk, så søger den ofte sin føde bundnært og ved hjælp af en god lugtesans. Planen er derfor, at fiskeriet skal foregå på bedste mede-manér med karpestænger, bidmeldere og agn baseret på ørredpiller. Første stør efter fem minutter. Det er sen eftermiddag, da de første liner er i vandet. Desværre er alt roligt foruroligende roligt. Den melding, der har lokket os af sted til vandet er en fantastisk fangstrapport fra Allan Nielsen, der i juli fangede intet mindre end 12 stør og 1 ørred. Han startede fiskeriet klokken 6.00 om morgenen og allerede klokken 6.05 havde han den første stør på land. Siden var det gået slag i slag med yderligere 11 stør og en enkelt ørred på land. Hvis Allans resultat er standarden, så er vi allerede en halv time efter tidsplanen med den første stør og uret tikker... Det er egentlig fint nok, at der lige er tid til at snakke og ikke er fisk med det samme 62

Diamant stør, som den russiske stør også kaldes, har sit øgenavn fra de karakteristiske diamantformede skjoldplader på siderne og langs ryggen. I naturen kan de blive cirka 50 år gamle og nå en imponerende længde og vægt på cirka 2,3 meter og 110 kilo. Der går dog nogle år, før fiskene i Blue Rock er i nærheden af den størrelse... det ville næsten være for meget af det gode. Til gengæld kan jeg fornemme at Søren har en begyndende bekymring på vores vegne. Han er det jeg vil kalde entreprenørtypen, og virker som om han har det bedst med at skabe noget og hele tiden have gang i nye projekter. Søen med de mange mærkelige fiskearter er hans hjertebarn en gammel drøm, der endelig er i gang med at blive ført ud i livet og det er tydeligt, at han brændende ønsker, at vi får succes med fiskeriet. Søren har for et par år siden fået kontrakt på, at han gradvist overtager det godt 38 hektar store område efterhånden som grusudvindingen stoppes. Hele området reetableres derefter omkring de nuværende to store, klarvandede søer på henholdsvis fire og 13 hektar. Desuden er det planlagt at lave en mindre børnesø samt en 1,6 kilometer lang fluestrøm. Det store område er altså allerede nu i gang med at blive forvandlet til et gigantisk put and take vand, der alene i kraft af sin størrelse bliver unikt. Det er dog langtfra kun størrelsen, der er med til at gøre Blue Rock til noget særligt. Det samme er de ambitiøse planer om anderledes put & take fiskeri i form af catch & release-specimenfiskeri efter blandt andet stør, karper og maller. Mange af disse planer er allerede realiseret, mens andre vil blive ført ud i livet indenfor en overskuelig fremtid. Ambitiøse udsætninger. Allerede inden Søren begyndte at sætte fisk ud i søerne, var der en god bestand af store aborrer >> Ørredfiskeri og chance for stør! Indtil videre er det ørredfiskeriet, der for alvor er mulighed for at dyrke ved Blue Rock. Hele den lille sø der med sine fire hektar ikke er så lille endda er åben for ørredfiskeri. Der må desuden fiskes i et begrænset område af den store sø fra dæmningen, der adskiller de to søer (cirka 250 meter søbred). I resten af den store sø er der endnu ikke åbnet for fiskeri. Ved indkørslen til den lille sø findes der desuden et nyopført fiskerhus med toiletter, hyggelige omgivelser (rent faktisk har vi aldrig set det nær så hyggeligt ved andre ørredvande) og udsigt over begge søer. I perioden 1. november til 1. april skal du dog være opmærksom på at der kun fredag, lørdag og søndag samt helligdage, der må fiskes ved vandet. De resterende ugedage er der lukket. Der udsættes både guldørred, fjeldørred, kildeørred og brøding i størrelsen 1-4 kilo samt steelheads op til ti kilo og ferskvandsopdrættede regnbueørreder op til 12 kilo. Hidtil er sørekorden en steelhead på 9,0 kilo. Ørredfiskeriet er oplagt her i den kolde årstid, men da de forskellige størarter også trives i køligt vand, burde der også være en chance for størfiskeri. Her skal der købes et særligt specimen / catch & release fiskekort, som sælges for halve eller hele dage. Ét kort givet tilladelse til at fiske med to stænger, og der må ikke forfodres. Det bedste bud må være at fiske på de 250 meter, der grænser ud mod den store sø, hvor størstedelen af størene tilsyneladende befinder sig. Planerne om størfiskeri på afgrænsede områder i den store sø er endnu ikke på plads, så her må du holde dig løbende orienteret. Alle relevante informationer omkring vandet finder du på søens hjemmeside. Adressen og de vigtigste kontaktinformationer er: Blue Rock Ravnegårdsvej 16 5762 V. Skerninge Telefon: 29 91 81 91 E-mail: kontakt@bluerock.dk www.bluerock.dk 63

Søren Wiggers manden bag det utraditionelle put & take vand og de vilde udsætninger forklarer ud fra en model om sine planer med området. Udover de to søer på ti og fire hektar er en mindre børnesø og et stort strømvandsanlæg med indskudte søer tegnet op på modellen. Karpegrej og karakteristiske hug Vi var udrustet med karpestænger, bidmeldere og alt hvad dertil hører. Setuppet fungerede fint og det stod hurtigt fast, at størhug er ret karakteristiske. I langt de fleste tilfælde løftes agnen og stangtoppen hopper en anelse op og ned mens bidmelderen giver et par bip. I en del tilfælde efterfølges det af et såkaldt drop back hvor støren bevæger sig mod land og linen bliver slap. Der skal naturligvis gives tilslag, hvis det sker. I de tilfælde, hvor man er i tvivl om der er hug, skal der holdes øje med stangtoppen. Begynder den atter at hoppe, så giv tilslag med det samme. Den størrelse stør, der indtil videre findes i Blue Rock, byder ikke på vanvittige udløb, men enkelte forsøger at springe fri af vandet under fighten. Andre arbejder tungt og dybt. Den største udfordring er, at skrænterne falder stejlt, og at der nogle steder stikker skarpe sten ud fra de lerede skrænter. Vi fiskede på dybder omkring 20 meter og selv, når en stør blev presset hurtigt mod overfladen, kunne vi tydeligt mærke, at den undervejs stødte ind i de stejle skrænter. Efterfølgende kunne det også ses i form af små striber med ler på snude og skind. Tages størrelsen på fiskene i betragtning, så ville væsentlig lettere grej byde på mere underholdende fiskeri, og jeg vil anbefale at forsøge med lette 1 ½ punds bundmedestænger af den type, der benyttes til suderfiskeri. Et kritisk punkt er de mange sammenstød med bunden. Her skal der benyttes nogle meter kraftig slagline, og et slidstærkt forfang, der kan tåle de værste knubs. Vi oplevede at miste en fisk, hvor forfanget blev skåret mod bunden. Desuden havde vi kontakt med en fisk, der slæbte rundt på et forfang og havde et lod hængende efter sig. I betragtning af, at der kun er fisket målrettet efter stør i søen et par gange tidligere, var det tankevækkende. Vær derfor opmærksom på at benytte takler, der kan tåle knubs mod bunden. alvorligt store aborrer. Testfiskeri med garn resulterede i fisk over tre kilo, og så sent som denne sommer blev der under ørredfiskeri fanget en aborre med en renset vægt på 2,25 kilo. I pandelampens skær kan jeg beundre min danske størdebut. Jeg har tidligere fisket efter forskellige størarter andre steder i verden, men en stør fanget nær Svendborg er noget særligt. For femten år siden fangede jeg blandt andet samme art diamant stør i Uralfloden i Kasakhstan. Den største vejede cirka 50 kilo, og tro mig; de bliver stærke i den størrelse! En storsmilende Jacob Thurman genudsætter et par tvillinger fra Blue Rock. De store aborrer har siden fået selskab af en lang række andre fiskearter. Således er der udsat 80 spejlkarper, 10 skælkarper, 110 græskarper, 150 små maller, 40 Sibirisk stør, 150 russiske stør og hele 500 sandarter på cirka 15 centimeter. De russiske stør, som er vores mål, kaldes også for diamant stør og målte ved udsætningen i 2007 fra 65 til 105 centimeter. Tilladelserne til disse udsætninger har Søren fået, dels fordi vandet stadig har status som råstofudvindingsområde og dels fordi, der er tale om arter, der ikke yngler og spredes utilsigtet herhjemme. Endnu mere spændende er det, at han har fået tilladelse til udsætning af beluga stør Her har han lovning på at kunne købe hanfisk, der er tilovers fra kaviarproduktion og støropdræt i Belgien. Det vil sige, at der bliver tale om fisk, som vejer fra 40 kilo og helt op til 70 kilo. Erfaringen med de nuværende størarter er dog, at nogle af dem bliver fanget af den store dybdegraver, der stadig benyttes til grusudvinding i søen. Det vil være synd at udsætte store og kostbare beluga stør, blot for at se dem ende i en stenknuser, så disse udsætninger venter indtil denne del af grusgraveriet er afsluttet forhåbentlig indenfor et års tid. 64

Stør, større størst. Under det hektiske fiskeri vejede vi kun en enkelt fisk, som vi antog for at være den største. 3,7 kilo vejede den. Langt de fleste fisk har formentlig været omkring to kilo, og der var en del større fisk som denne med en længde og en vægt på cirka en meters og 3,5 kilo. Uventede rekorder. Aftenen er for længst blevet til nat, og Søren har for længst og med en anelse fortvivlelse forladt os. Til gengæld har vi for en stund fået selskab af en fiskekammerat fra Langeskov. Ligesom os andre kan Jesper undre sig over, at vi endnu ikke har set det fjerneste til en stør. Vi har skruet forventningerne alvorligt ned. Kan det blot blive til et par fisk, så er det også en slags succes, for hvor mange har egentlig fanget stør herhjemme? Pludselig bipper den ene bidmelder et par gange. Vi stirrer dybt koncentrerede på stangen. I et par lange, åndeløse sekunder sker der intet, men så forkynder endnu en serie biplyde, at en fisk har løftet agnen op og svømmer mod os. Lynhurtigt er jeg over stangen, og mit tilslag besvares med et par hidsige haleslag. Jeg presser fisken urimelig hårdt og er mere interesseret i at få den på land frem for at nyde fighten. Få minutter efter glider min første danskfangede stør sikkert i nettet. Vi har lige rigget kameraet til og er ved at skyde nogle billeder, da det næste hug falder på en af mine stænger. - Tag den! Råber jeg til Jesper, der ikke skal lokkes to gange. Kort efter har han landet sin første danske stør. Da jeg ringede til ham tidligere på eftermiddagen og inviterede ham til at kigge forbi, havde han aldrig nogensinde overvejet, at han skulle fange sin første stør samme aften. Nu er det en realitet, og da jeg beder ham om at tjekke en af stængerne, efter at bidmelderen har udstødt et par mistænkelige lyde, bliver det endnu vildere: En lille malle har kastet sig over agnen! Uanset størrelsen er det vel de færreste danskere, der vågner op om morgenen uden at vide, at de skal på fisketur og derefter når at fange en malle og en stør, før det atter er sengetid? Stør i stimer. Efter Jesper har forladt os, forsøger vi at få lidt søvn. Men flere gange forstyrres vi af en larmende bidmelder. Resultatet er, at en håndfuld stør er en tur oppe Det er simpelthen ren fiskepanik af bedste skuffe. og vende, og at Søren derfor kan ånde lettet op, da han kigger ned til os om morgenen. Han når kun lige at høre om fangsterne, da min ene bidmelder vræler på livet løs. Modsat nattens hug, der alle har været forsigtige, er der fuld fart på, og da jeg strammer op fortsætter fisken i et kort hidsigt udløb, før den mister pusten. - Det virker som en karpe, når jeg at udbryde, kort før netop en karpe bryder overfladen. Karpen viser sig at være en enlig svale, og de næste timer er det søens mange diamant stør, der er vilde med vores agn. Der tegner sig et mønster, hvor vi får indtryk af, at de mange stør bevæger sig rundt i søen i små stimer. Det kan være helt dødt i en periode og pludselig falder der to-tre hug i hurtig rækkefølge. Enkelte gange står vi med krydsede liner, mens to hidsige stør, gør deres bedste for at søge mod bunden. Danmarks vildeste. Den sidste del af vores fisketur er vanvittig hektisk. Der er korte perioder, hvor vi lige har tid til at slappe af eller rode med agn og takler. Og så går det løs igen med hug, fast fisk fotografering og genudsætning eller kortvarige skuffelser, når det ikke lykkes at time tilslaget. Det er simpelthen ren fiskepanik af bedste skuffe. Jeg ved, at der er folk, som har oplevet at blive fiskemætte, med det er ikke ligefrem et begreb, der eksisterer i vores verden ved bredden af Blue Rock. I stedet trækker vi den uundgåelige hjemtur så længe vi kan i håb om at nå over 20 landede stør på under et døgn. Det giver et stik af dårlig samvittighed, at der skal hentes børn i København, men helt ærligt så trækker stør nummer 20, 21 og 22 langt mere. De bliver fanget i hurtig rækkefølge, hvorefter vi løber med grejet op i bilen. Den hektiske fiskeoplevelse begynder først at bundfælde sig, mens vi kører over Storebæltsbroen. Tanken om mulige udsætninger af belugastør på 40 eller måske helt op til 70 kilo giver et gys i kroppen. Vi har lige oplevet Danmarks vildeste størfiskeri, og samtidig er det er fiskeri, hvor vi kun har set begyndelsen. I fremtiden kan det blive endnu vildere... 65