NR. 1. MARTS 2005. 9. ÅRGANG Redningsmandskab chikaneres på Nørrebro Alt om den nye folketingsgruppe 444.948!
leder Arbejderne holder et slip i arbejdet for at fejre "hjørnefest" under bygningen af Nordmarksgården i Kastrup i efteråret 1949. Det var mens Socialdemokratiet byggede, og hver og én af dem på billedet var som en selvfølge socialdemokrater. I dag har Dansk Folkeparti overtaget byggeprojektet. (ill. fra bogen "En bygning vi rejser". Forlaget Fremad) "En bygning vi rejser " En bidende kold februardag i 1999 havde Pia Kjærsgaard indbudt til en pressekonference på Christiansborg med det formål at præsentere sit partis nye spidskandidat til Europa- Parlamentsvalget. Det blev en mediebegivenhed, for det var jo rygtedes, at det var Mogens Camre, der nu var med hos Dansk Folkeparti. Efter at have tjent 19 år i Folketinget for Socialdemokratiet - herunder i en længere periode været sit partis finanspolitiske ordfører og helt inde i sit partis inderkreds - havde han samme morgen sendt sit afskedsbrev til sin kredsformand. Nu ville han ikke mere. Let var det ikke at sige farvel til et parti, som har været en central del af ens liv - hele livet. Og Mogens Camre har da også selv fortalt, at det var såvel med vemod som med dyb eftertænksomhed, at han sendte det brev dén morgen. På pressekonferencen fremkom Mogens Camre bl.a. med dette udsagn: "Det 20. århundrede var Socialdemokratiets århundrede. Det 21. århundrede bliver Dansk Folkepartis århundrede". Næste dag stod udsagnet at læse i hver en avis i kongeriget - og det grinte man så i øvrigt meget af på caféerne resten af det forår I fagbevægelsens pompøse hovedkvarterer grinte man også - det samme gjorde de politiske journalister. Ude hos trendsætterne i velhaverkvartererne morede man sig kosteligt. Og i Socialdemokratiets ledelse på Christiansborg kunne man næsten ikke holde op med at le - så sjovt syntes man, det var. På landets arbejdspladser, derimod, var der ingen, der lo. Det gjorde man heller ikke på landets plejehjem - eller 2 blandt de hjemløse og syge. Og bag gardinerne hos de tilbageblevne, pressede og trykkede danskere i indvandrerghettoerne i Vollsmose, Gjellerupparken eller på Nørrebro, kunne man heller ikke finde noget at grine af. Dérude i virkelighedens verden kunne man jo på egen krop bevidne, at Socialdemokratiets århundrede var forbi, at løbet var ved at være kørt, at en æra var ovre - men at man et andet sted kunne skimte en stærk og markant fornyelse. Ansvarsfølelsen Camre var så langt fra den første socialdemokrat, der vendte blikket mod det projekt, som Pia Kjærsgaard med en stærk personlig integritet og en indædt viljestyrke havde indledt - ej heller skulle han blive den sidste. De ældre af de socialdemokrater, som nu så i retning mod Dansk Folkeparti, havde for manges vedkommende en erindring om det, der engang havde været Socialdemokratiet, og som hædersmænd som H.C. Hansen og Hans Hedtoft var symboler på: Denne sobre og solide arv af social bevidsthed, ansvarsfølelsen for landet, omsorgen for de svage - glæden og stoltheden over det at være dansk. Disse socialdemokratiske værdier indbefattede således mådehold, at gøre sig umage, at udføre sine pligter til punkt og prikke, at være venlig og redelig overfor andre. At være socialdemokrat af sind betød forpligtelse mere end rettighed. De yngre socialdemokrater - lærlingene og de ufaglærte arbejdere, som ikke kan have haft kendskab til H.C. Hansens Danmark, men som instinktivt fra arbejdspladserne søgte over til Dansk Folkeparti, mærkede med det samme, at de hér blev taget alvorligt i deres bekymring over landets udvikling. Hos Socialdemokratiet var der ikke mere hjælp at hente; de cand-politter, teknokrater og kloge-åger, der nu havde lagt deres klamme hænder såvel på fagbevægelsen som på H.C. Hansens parti, kunne ikke drømme om at bruge tid på at lytte til almindelige danskere. Socialdemokratiets ledere vidste jo præcis, hvordan verden var skruet sammen, og i øvrigt var det jo som oftest nogle aldeles stue-urene ting, man måtte lægge øren til, når man indimellem vovede sig ned på gulvet til ordinære arbejdere. Og som det gik omkring det forrige århundredeskifte: Da parnasset ikke lyttede til arbejderne, tog arbejderne sagen i egen hånd. Man begyndte at søge derhen, hvor der blev lyttet. Det var en svær beslutning, for solide og gode socialdemokrater løber altså ikke bare af gårde. Tradition var én ting, men partiloyalitet, at holde fast ved sit parti i medgang og modgang lige så selvfølgeligt. Så det er tunge beslutninger, der er blevet truffet. Men erkendelsen var, at Socialdemokratiet ikke længere førte en politik, der var til fordel for det almindelige danske folk. Den frie indvandring til Danmark blev selve symbolet på Socialdemokratiets historiske svigt. "En bygning vi rejser " er navnet på en bog om Socialdemokratiets og arbejderbevægelsens historie i Danmark og som udkom i slutningen af 1950erne. Det omfattende værk er pragtfuld læsning - og som dansker må man være stolt af denne væsentlige del af landets dejlige historie, for den fortæller om helte og hædersmænd, som under store personlige omkostninger kæmpede for at gøre Danmark til et af verdens bedste, rigeste og tryggeste lande. Der er grund til at takke de mennesker. Og i Dansk Folkeparti kan vi gøre det ved at fortsætte rejsningen af bygningen til fordel for det almindelige danske folk. Fra den nye socialdemokratiske gucci-generation skal vi ikke forvente assistance...
nyhedsbrev Præsidentvalgkamp med overraskelser selv om talrige undersøgelser pegede på, at det rent faktisk var de emner, som optog vælgerne under valgkampen. Halvvejs gennem valgkampen fjernede medierne noget af den massive fokus fra de to præsidentkandidater, men det var nu mere, fordi det en overgang så ud som om, Venstre og Konservative efter valget ville kunne operere uden om Dansk Folkeparti sammen med De Radikale. At både den radikale formand Marianne Jelved, de konservatives formand Bendt Bendtsen og statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste denne mulighed, interesserede ikke journalisterne men nu blev Dansk Folkeparti og de Radikale interessante. Alle ved, at jeg ikke normalt er den, der roser De Radikale. Vore partiers syn på samfundet og verden omkring os befinder sig milevidt fra hinanden, og vi er på mange måder modpoler i dansk politik. Alligevel har vi noget tilfælles: Hverken Dansk Folkeparti eller Det Radikale Venstre var bange for at tage en principiel diskussion om de emner, Fogh og Lykketoft behændigt forsøgte at manøvrere udenom. Vi er ikke bange for at tage et opgør om udlændingepolitikken, velfærdssamfundets fremtid eller EU. Og vi er i det hele taget ikke bange for at være hamrende uenige. Måske er det også derfor, at de to største partier har tabt en smule terræn. Både Venstre og Socialdemokratiet måtte notere en tilbagegang på henholdsvis fire og fem mandater. Det kunne ligne en tanke, at danskerne måske har fået nok af dueller og præsidentkampe, at Fogh og Lykketoft er blevet overeksponerede især i de elektroniske medier. Vil udnytte styrket position Valgkampen er slut. Valget er ovre. Vælgerne har talt. For Dansk Folkeparti blev valget den 8. februar 2005 ensbetydende med en fremgang på to mandater. 444.948 danskere satte deres kryds ved liste O, og dem vil jeg gerne takke. Vi står nu parat med en styrket og dygtig folketingsgruppe, som er ivrig efter at komme i gang med det politiske arbejde. Der blæser et frisk pust over Christiansborg. For de nye vil det nok kræve lidt tilvænning pludselig at skulle sætte sig ind i et helt nyt og meget krævende arbejde, men jeg er overbevist om, at de gamle nok skal hjælpe de nye folketingsmedlemmer alt det, de kan. Siden Dansk Folkepartis stiftelse i 1995 har vi haft uafbrudt fremgang, hvilket ikke mindst skyldes en dygtig og stærk organisation. Derfor skal der også lyde en stor tak til de tillidsfolk, som har ydet en solid indsats med ophængning af plakater, uddeling af brochurer, planlægning af møder og meget andet. Uden dem havde fremgangen ikke været mulig. Valget 2005 startede som en ren præsidentvalgkamp - Fogh vs. Lykketoft. Løfterne var ligeså mange, som de var kortsigtede, og medierne labbede ukritisk det hele i sig: billigere børnepasning, nej til dankortgebyr, gratis adgang til statens museer. Derimod ikke et ord om, hvor Danmark er på vej hen eller hvad vi vil. Ikke et ord om udlændingepolitik, de ældre eller EU. Heller ikke Vores forøgede mandattal skal nu bruges til at styrke vores indflydelse. Den politiske situation er uændret. VOK-flertallet er intakt, men Dansk Folkeparti er gået styrket ud af valget. Det betyder, at vi i den kommende folketingssamling vil arbejde for præcis de ting, vi lovede vælgerne. Først og fremmest vil Dansk Folkeparti lægge pres på regeringen på udlændingeområdet. Afviste asylsøgere skal hjemsendes, begrebet permanent opholdstilladelse skal afskaffes og forældre til kriminelle indvandrerbørn tvinges til at lære dansk. Ældrechecken til de økonomisk svagtstillede ældre skal fordobles. Der skal oprettes flere fængselspladser, så dømte forbrydere kan komme til at afsone. Og så vil vi fastholde modstanden mod EU-forfatningen, ligesom danskerne skal have lov til at stemme om, hvorvidt EU skal indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet for nu bare at nævne nogle få punkter. Dansk Folkeparti blev en af valgets sejrherrer, og alle skal vide, at vi vil udnytte vores styrkede position til at lægge maksimalt pres på regeringen i forhold til de løfter, vi har afgivet til vælgerne. Det lykkedes med eksempelvis udlændingepolitikken, store dele af den sociale politik og på mange andre områder. Nu vil vi nå endnu længere. Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde det selv lige inden valget: At VK-regeringens politik kun kan gennemføres med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Det kan jeg love, at vi vil blive ved at minde ham om. Med venlig hilsen 3
chikane Afdelingschef Niels Ole Blirup, Brand- og Redningsafdelingen i Københavns Brandvæsen er urolig over udviklingen på Nørrebro (foto: Lars Ungermann) Af Justinus Johannesen På overfladen ånder alt idyl. Det vrimler med mennesker i gaderne, forretningslivet blomstrer, cafeerne er fyldte, og i det hele taget giver gadebilledet et indtryk af travlt og muntert storbyliv. Men kradser man bare lidt i overfladen, er der noget galt. Vi befinder os på Nørrebro i København. Bydelen, der tidligere var præget af socialt armod, har i de seneste årtier gennemgået en markant fornyelse. Men samtidig med forvandlingen fra brokvarter-slum til mondænt studenter-kvarter, er der i hjørner af bydelen skudt indvandrerghettoer op. Og disse ghettoer er ikke kendetegnet ved at være fredelige københavnske bydele. Spørg blot de københavnske brandog ambulancefolk. Andengenerationsindvandrerne på Nørrebro opfører sig så provokerende overfor Københavns Brandvæsen, at flere brandmænd og ambulancefolk er begyndt at tænke sig en ekstra gang om, inden de bevæger sig ind i området, når de skal slukke brande eller hente syge og andre, som har været involveret i en eller anden form for ulykke. En enkelt brandmand følte sig så truet, at han var sygemeldt i længere tid. Grove metoder - Udviklingen går desværre i den forkerte retning, fordi nogle andengenerationsindvandreres måde at chikanere os på bare bliver grovere og grovere, siger afdelingschef Niels Ole Blirup, Brand- og Redningsafdelingen i Københavns Brandvæsen. Niels Ole Blirup fortæller, at såvel brandbiler som ambulancer gentagne gange har været udsat for, at andengenerationsindvandrere på Nørrebro har kastet sten efter dem. -Situationen er i dag så grotesk, at man som redder kan føle, at man er midt i en by ramt af borgerkrig. Vi tør ikke længere sende en ambulance alene af sted den skal have følgeskab af mindst to andre køretøjer for at beskytte vores folk. Vores biler er udstyret med pansrede ruder, og vi 4 Foto: Lars Ungermann Situationen er grotesk: Udrykningsbilerne hos Københavns Brandvæsen har fået pansrede ruder og redderne trues på livet Brand- og ambulancefolk chikaneres på Nørrebro er nødt til at bruge rigtigt mange af vores ressourcer på at fortælle indvandrerne, at vi rent faktisk ikke er her for at chikanere dem men for at redde liv. Det er absurd. - Vi har også oplevet, fortæller Niels Ole Blirup videre, at en ambulance, som kom kørende med fuld udrykning ganske enkelt blev stoppet, fordi andengenerationsindvandrere havde stillet en stor BMW midt på vejen. - Da ambulancen så blev bragt til standsning, flåede de dørene op og truede ambulancefolkene med, at der ville ske dem og deres familier noget forfærdeligt, hvis de fortalte politiet noget som helst om, at de havde været på Nørrebro dagen før og samlet nogle tilskadekomne op efter et indbyrdes opgør blandt deres egne. - Der var også engang, hvor en af vores sprøjter blev lokket i baghold med en falsk melding. Det er vanvittigt. Sikkerhedsglas Andengenerationsindvandrernes åbenlyse mangel på respekt for redderne og nødvendigheden af deres indsats kan nemt gå hen og koste menneskeliv. Niels Ole Blirup fortæller om en episode: - Vi var nødt til at trække os tilbage på grund af chikane, og imens fik branden så lov til at brede sig videre. Først da politiet fik fjernet uromagerne, kunne vi igen fortsætte vores arbejde. Den københavnske brandchef un-
Selv når brandmandskab rykker ud til Nørrebro, er det ikke kun flammerne, der chikanerer - også beboerne er redningsmandskabets modstandere Foto: Scanpix dersteger, at problemet efterhånden er blevet så stort, at både ambulancerne og sprøjterne har fået sikkerhedsglas i ruderne for at undgå at få sten og andre ting smidt i hovedet. - Hver gang en ambulance rykker ud på Nørrebro, følger en sprøjte og en indsatsleder med, fordi vi ikke tør lade to mand køre ind i området alene. Vi kan selvfølgelig ikke stå model til, at vores folk bliver kvæstet i deres daglige arbejde, siger Niels Ole Blirup. Men det er ikke kun på Nørrebro i København, at brandvæsnet bliver chikaneret af andengenerationsindvandrere. Beredskabschef i Odense Brandvæsen, Peter Staunstrup er således citeret i bladet Brandvæsen for, at brandvæsenet i Odense-forstaden Vollsmose har haft store problemer med andengenerationsinvandrere, når de skulle slukke en brand eller hente syge og tilskadekomne. Men efter at politiet oprettede en nærstation i området, som er bemandet fra 08.00 24.00, er problemerne så godt som forsvundet. - Det har desuden været til stor hjælp, at vi kontaktede indvandrerkonsulenter og medlemmer af fædregruppen i området, som har gjort en kæmpe indsats for at forklare indvandrerne, at vi kommer ikke til Vollsmose for at provokere men tværtimod for at hjælpe dem, siger Peter Staunstrup. Dén erfaring drager Københavns Brandvæsen nu også nytte af. Væsenet bruger nu mange mandskabstimer på at holde møder med beboerrepræsentanter og repræsentanter for indvandrerne på Nørrebro. - På de møder fortæller vi selvfølgelig præcist om vore oplevelser for at få en dialog i gang og en forståelse for vort arbejde, nemlig at vi dybest set altid kommer for at hjælpe dem og andre borgere, uanset om det er ambulanceudrykning eller ildløsudrykning. Det forebyggende arbejde kræver naturligvis mange ressourcer, men resultatet er kommet i øjeblikket er der våbenhvile mellem parterne på Nørrebro. Spiralen uden ende Det undrer både Københavns og Odense Brandvæsen, at ingen andengenerationsindvandrere har ønsket at gøre karriere som brandmand. - Vi har kørt mange store hvervekampagner både i lokalaviser og på skoler for at forklare dem, at det ikke er så ringe endda at være ansat i brandvæsnet, og at lønnen heller ikke er så dårlig, men lige lidt hjælper det. - Jeg tror, at årsagen skal findes i deres kulturelle baggrund. Fordi i deres hjemlande bliver jobbet som brandmand opfattet som noget af det mest lousy job, du kan få, siger Niels Ole Blirup. Han frygter derfor, at urolighederne vil fortsætte på Nørrebro, fordi de mindre drenge ser op til deres store brødre. -Når de bliver lidt større, vil de tage over, og dermed kan man frygte, at det her bliver spiralen uden ende, siger Niels Ole Blirup. Københavns Brandvæsen sikkerhedsafdeling er nu gået i gang med at kortlægge, hvor stort problemet er, og hvordan man eventuelt kan finde frem til en fornuftig løsning sammen med andre myndigheder. Kan ikke lide uniformer Noget tyder på, at det er uniformer, der får de nørrebroske andengenerationsindvandrere til at se rødt. I hvert fald har også Postvæsenet på Nørrebro i en periode haft problemer. For nogle få måneder siden måtte Nørrebro Postkontor således opgive at bringe pakker ud om eftermiddagen. Årsag: Trusler og chikane fra andengenerationsindvandrere. I dag er situationen dog normaliseret. 5
folketingsvalg 2005 1998: 252.228-7,4 % 2001: 413.987-12,0 % 2005: 444.948-13,3 % Af Kenneth Kristensen 444.948 danskere viste deres tillid til Dansk Folkeparti ved folketingsvalget den 8. februar 2005. Med 13,3 procent af stemmerne fortsatte Dansk Folkeparti sin uafbrudte række af valgsejre. I 1998 7,4 procent, i 2001 12,0 procent og i 2005 altså 13,3 procent. Også for partiets formand, Pia Kjærsgaard, sattes der nye rekorder. Hun, som kun kunne hente stemmer inden for Københavns Amt, modtog 38.347 personlige stemmer, landets næsthøjeste personlige stemmetal, som alene blev overgået af statsminister Anders Fogh Rasmussen. Også andre DFere fik fine personlige valg - i procentuel rækkefølge blev DF-top fem: Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Louise Frevert og Christian H. Hansen. 2005-valget bar præg af, at Dansk Folkepartis vælgertilslutning rundt om i landet har udjævnet sig en del siden 2001 og det heldigvis overalt til et højere niveau. Dansk Folkeparti står stadigvæk stærkest i Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Roskilde Amt, ligesom Sønderjylland også ligger markant bedre end gennemsnittet. Nogle af de højeste kredsstemmetal opnåede Dansk Folkeparti imidlertid på den københavnske vestegn, således i landets største valgkreds, Glostrup, hvor Dansk Folkeparti fik 18,2 % af stemmerne. DFs valg - amt for amt 1. Vestsjællands Amt 15,8 % 2. Sønderjyllands Amt 15,7 % 3. Roskilde Amt 15,5 % 4. Vejle Amt 15,0 % 4. Storstrøms Amt 15,0 % 6. Københavns Amt 14,9 % 7. Ribe Amt 14,1 % 8. Frederiksborg Amt 13,4 % 9. Fyns Amt 13,3 % 10. Ringkøbing Amt 12,7 % 11. Viborg Amt 12,5 % 12. Nordjyllands Amt 12,1 % 13. Østre Storkreds 11,1 % 14. Århus Amt 10,9 % 15. Vestre Storkreds 10,0 % 16. Bornholms Amt 9,9 % 17. Søndre Storkreds 9,9 % 6
Bedste og dårligste for DF Bedste amt/storkreds: Vestsjællands amt: 15,8 % Dårligst amt/storkreds: Søndre Storkreds & Bornholm 9,9 % Bedste valgkreds: Hvidovrekredsen 19,3 % Dårligste valgkreds: Rådhuskredsen 5,6 % Top 10 blandt DFerne Eksakte personlige stemmetal 1. Pia Kjærsgaard 38.347 2. Kristian Th. Dahl 13.959 3. Louise Frevert 7.948 4. Birthe Skaarup 5.802 5. Peter Skaarup 5.591 6. Christian H. Hansen 4.868 7. Pia Kristensen 4.341 8. Jørn Dohrmann 3.884 9. Morten Messerschmidt 3.812 10. Colette Brix 3.807 Personlige stemmetal procentuelt 1. Pia Kjærsgaard (Kbh. Amt) 67,9 % 2. Kristian Th. Dahl (Fyns Amt) 35,1 % 3. Peter Skaarup (Øster Storkreds) 34,2 % 4. Louise Frevert (Frederiksborg Amt) 25,6 % 5. Christian H. Hansen (Ringkjøbing Amt) 22,4 % 6. Britta Due Andersen (Bornholms Amt) 20,4 % 7. Pia Kristensen (Roskilde Amt) 18,5 % 8. Karin Nødgaard (Ribe Amt) 17,2 % 9. Colette Brix (Storstrøms Amt) 15,2 % 10. Jesper Langballe (Viborg Amt) 14,0 % Dansk Folkeparti byder ni nye folketingsmedlemmer velkommen Af Karsten Holt Med fremgangen fra 22 til 24 mandater i Folketinget for Dansk Folkeparti kom der naturligt nok nye i folketingsgruppen. Og da samtidig fem MFere på forhånd havde besluttet sig til ikke at søge genvalg, og to ikke opnåede genvalg, skete der stor personudskiftning ved folketingsvalget, således at ni nye folketingsmedlemmer indtrådte i Dansk Folkepartis gruppe. De fem, som på forhånd havde meddelt, at de ikke stillede op, var: Aase D. Madsen i Københavns Amt, Freddie H. Madsen i Ribe Amt, Karina Sørensen i Vejle Amt, Poul Fischer Kim Christiansen, Grenaakredsen Kim Chistiansen er født den 14. september 1956 i Slagelse og er bosiddende i Mariager. Han er gift med Dorte og har tre døtre, Bettina, Christina og Frederikke. Kim Christiansen er handelsuddannet og ejer en isenkramforretning i Hadsund med tre ansatte. Siden 1997 har han været medlem af Dansk Folkeparti og var indtil 2002 lokalformand for Dansk Folkeparti i Mariager. Siden 2001 har Kim Christiansen været byrådsmedlem i Mariager Kommune. I fritiden spiller han lidt old boys-fodbold, men ellers går en stor del af tiden med at være aktivt udøvende musiker som forsanger i bandet Party Patrol. De fleste deltagere på Dansk Folkepartis årsmøde i 2004 vil sikkert huske, at det netop var Kim Christiansen og hans band, der stod for den musikalske underholdning med god gammeldags 50 er rock n roll til langt ud på natten. i Fyns Amt og Jette Jespersen i Frederiksborg Amt. De to, der ikke opnåede genvalg var begge fra Århus Amt - nemlig partiets hidtidige retsordfører, Per Dalgaard samt kommunalordfører Uno Larsson. De ni nye folketingsmedlemmer er: Kim Christiansen, Aarhus Amt, Walter Christophersen, Frederiksborg Amt, Søren Espersen, Københavns Amt, Mia Falkenberg, Vestsjællands Amt, Martin Henriksen, Vestre Storkreds, Morten Messerschmidt, Aarhus Amt, Karin Nødgaard, Ribe Amt, Tina Petersen, Fyens Amt, Hans Kristian Skibby, Vejle Amt Walter Christophersen Fredensborg- Humlebækkredsen Walter Christophersen er født den 12. juni 1951 i Liseleje på Nordsjælland. Han er gift med Janne Christophersen og har to voksne døtre. Walter Christophersen er oprindeligt shippinguddannet hos A.P. Møller men arbejder i dag som selvstændig erhvervsdrivende. Sammen med sin hustru Janne ejer han en campingplads i Melby på Nordsjælland, som han har drevet siden 1985. Som Dansk Folkepartis eneste repræsentant har han siden 2001 siddet i Frederiksværk Byråd, hvor han har sæde i økonomi, - børne- og kulturudvalget samt skatteankenævnet. Politik er Walter Christophersens store interesse. Derfor er den sparsomme fritid helliget familien. 7
folketingsvalg 2005 Søren Espersen Hvidovrekredsen Søren Espersen er født i Himmerland den 20. juli 1953 og har siden 1997 været pressechef i Dansk Folkeparti. Fra 2001 medlem af DRs bestyrelse. Efter at have taget studentereksamen fra Hasseris Gymnasium i 1973, begyndte han at læse teologi på Københavns Universitet. Studiet blev dog afbrudt efter et par år, hvorefter Søren Espersen startede på Danmarks Journalisthøjskole. Efter sin eksamen i 1980 startede journalistkarrieren på Dagbladet Ringsted, men efter kort tid blev det B.T først i København siden Aalborg, hvor Søren Espersen var redaktør for avisens Nordjyllands-Redaktion. I fire år fra 1989 til 1992 arbejdede han som journalist i England og vendte hjem til ansættelse på Billed-Bladet. Siden Dansk Folkepartis stiftelse i 1995 har Søren Espersen hjulpet partiet med presserådgivning og blev ved årsskiftet 1996-1997 fastansat pressechef. Søren Espersen bor i en stråtækt bindingsværksgård ved landsbyen Køng i Sydsjælland sammen med Yvette Espersen, der er direktør i reklamebranchen. Søren Espersen har fem børn, Ditte, Anders, Robin, Susie og Peter samt i Israel barnebarnet Daniel. 8 Tina Petersen, Odense Syd-Kredsen Tina Petersen er født den 16. december 1965 og er politisk et særdeles velkendt ansigt på Fyn, hvor hun både indtager og har indtaget en lang række tillidsposter. Engagementet i DF startede allerede i 1995, hvor hun var medstifter af Dansk Folkepartis Ungdom i hvis hovedbestyrelse hun var medlem fra 1995 til 1999. Herudover har Tina Petersen siddet i bestyrelsen for DFs lokalafdeling i Svendborg samt amtsbestyrelsen på Fyn. Fra 1997 til 2002 medlem af byrådet i Svendborg og medlem af amtsrådet på Fyn, hvor hun nu nedlægger sit mandat samt formand for DFs amtsrådsforening. Tina Petersen bor i Svendborg og har to børn, Micki og Maria. Hun er uddannet dekoratør og har senest uddannet sig inden for den alternative undervisningsmetode Son-rise for autister og børn med handicaps, ligesom hun har undervist autistiske børn i Skotland. Samtidig er Tina Petersen selvstændig som bolig- og erhvervsudlejer. Fritiden tilbringes helst i naturen enten i sejlbåden, på hesteryg, med fiskeri eller bag rattet i en af de amerikanerbiler, som er hendes store passion.
Morten Messerschmidt, Silkeborgkredsen Morten Messerschmidt blev landskendt, da han deltog i TV-programmet Big Brother, men har også politisk markeret sig stærkt. Han er født den 13. november 1980 og bor i Randers men læser jura ved Københavns Universitet og er næstformand i DFU. Han er 2. suppleant i Europa-Parlamentet og har hidtil arbejdet som politisk assistent for Mogens Camre, ligesom han ernærer sig ved at synge i kirkekor. Som sanger er han til opera, har givet kirkekoncerter med bl.a. Lene Camre. Morten Messerschmidt er kendt for at være en særdeles aktiv DF er og står blandt andet bag foreningen Kritiske Licensbetalere, som han i 2002 stiftede som en reaktion mod primært Danmarks Radios ensidige dækning af både indenrigs- og udenrigspolitiske forhold. Fritiden smelter for Morten Messerschmidt sammen med arbejdet og består hovedsagelig af politik, læsning, musik og sang samt vennerne. Karin Nødgaard, Esbjerg og Ribe-kredsene Karin Nødgaard er født den 10. januar 1966 som datter af Dansk Folkepartis nestor og medlem af Folketingets Præsidium, Poul Nødgaard. Hun er gift med Lars Nielsen, der arbejder som flymekaniker. Parret har døtrene Kristine og Kristian og bor i landsbyen Jystrup i nærheden af Ringsted. Karin Nødgaard er lærer og underviser på Benløse Skole lidt udenfor Ringsted, hvor hun bl.a. underviser i engelsk og idræt. Karin Nødgaard stillede allerede op ved valget i 2001, hvor hun fik et fint personligt valg. I DF er hun formand for partiets lokalforening i Ringsted, hvor hun også har været suppleant for faderen Poul Nødgaard i byrådet. Karin Nødgaard har en travl hverdag med en fyldt kalender. Ved siden af arbejdet som lærer er hun særdeles aktiv i foreningslivet og børnenes idrætsaktiviteter. Fritiden er helliget familien, politik og veninderne i nævnte rækkefølge. 9
folketingsvalg 2005 Mia Falkenberg, Nykøbing Sj-kredsen Mia Falkenberg er med sine 21 år det yngste medlem af Dansk Folkepartis folketingsgruppe. Hun er født den 20. september 1983 i København. Siden 2004 har hun været gift med Per Brogaard og bor i København. Parret venter barn til marts og Mia må derefter inden for kort tid i barselsperioden lade sig erstatte af sin suppleant i Vestsjælland - nemlig Henrik Brodersen. På trods af sin unge alder har Mia Falkenberg længe været aktiv i politik. Allerede som 15-årig meldte hun sig ind i Dansk Folkepartis Ungdom, hvor hun i en periode har været amtsformand i Roskilde Amt. For tiden er Mia Falkenberg under uddannelse som social- og sundhedsassistent. Før hun påbegyndte sin uddannelse, tilbragte hun tre måneder i forsvaret hos kamptropperne i Slagelse. Fritidsinteresserne er hjemmeværnet og svømning. Martin Henriksen, Gl. Kongevej og Valbykredsen Martin Henriksen er født den 25. januar 1980 og bor på Amager. Han har arbejdet som chauffør og lagerarbejder ved siden af studierne. Martin Henriksen har tidligere været bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti Nordvest, Nørrebro, Vesterbro samt medlem af Nørrebro lokalråd. I dag er han næstformand af DFUs bestyrelse i Københavns Amt. I Nørrebro lokalråd lykkedes det i samarbejde med Dansk Folkepartis medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation Martin Henriksen at redde Københavns ældste badeanstalt fra lukning. I sin fritid tilbringer han mange timer med at læse om alt fra historie over politik og ideologier til religion. Men der er også plads til mere fysiske aktiviteter såsom fodbold. Hans Kristian Skibby, Horsens og Juelsmindekredsen Hans Kristian Skibby er født den 18. januar 1969 og bor i Tørring. Han er samlevende med Linda Olesen, med hvem han har sønnen Simon. Siden 2000 projekt-speditør hos virksomheden Flextek A/S i Vejle. Hans Kristian Skibby har i 2004 været opstillet til Europa-Parlamentet, og er i dag viceborgmester i Tørring-Uldum Kommune og formand for kommunens teknik- og miljøudvalg samt medlem af Kommunernes Landsforenings teknik- og forsyningsudvalg. I DF har han siden 1995 været næstformand i DF-Vejle Amt. Ved siden af arbejdet som projekt-speditør driver Hans Kristian Skibby firmaet Skibby-Boliginvest, der køber og sælger ejendomme samt udlejer lejligheder. Fritiden tilbringer Skibby foran klaveret, med harmonikaen, eller med veteranbiler. 10
Hvidovre
pengesmugling Politiet i Københavns Lufthavn er begyndt at rette interessen mod en omfattende udsmugling af store pengebeløb. Af Kenneth Kristensen Skattevæsnet og politiet har de sidste to år hele 156 gange måtte rykke ud til Københavns Lufthavn for at konfrontere pengekurerer med bemærkelsesværdigt store pengebeløb, som kurererne bærer på sig. 30 millioner kroner er i større og mindre portioner søgt smuglet ud af landet. De 30 millioner kroner skal ses i lyset af, at der kun i ganske få tilfælde foretages kontrol ved udflyvning fra Danmark. Det er således meget sandsynligt, at de 30 millioner kroner kun udgør toppen af isbjerget. Det er ikke ulovligt at udføre kontanter fra Danmark, men hvis der udføres beløb på mere end 15.000 euro, svarende til 110.000 kroner, skal udførslen indberettes til de danske myndigheder, og når dette ikke sker, kan det antages, at pengekurererne har ønsket at skjule udførslen. Ofte tyder forklaringerne fra de involverede i pengeoverførslerne da også på, at der er tale om folk, som ikke har rent mel i posen. Carsten Holder ved kriminalpolitiet i Københavns Lufthavn siger til Jyllands Posten, at nogle af pengekurererne forklarer, at der er tale om overskud fra pizzabarer, bagerier eller andre forretninger. Som regel er der imidlertid ingen sammenhæng mellem de fundne pengebeløb, og hvad der realistisk på lovlig vis kan forventes at blive hentet hjem fra disse butikker. Ifølge politiet er op mod 80 procent af de konfiskerede penge skaffet ulovligt. Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup er forbavset over, at regeringen tilsyneladende ikke har beskæftiget sig seriøst med de store pengebeløb, der forsvinder ud af Danmark, og Peter Skaarup har nu stillet en række spørgsmål i sagen: - Vi kan ikke have, at så store pengebeløb i det skjulte føres ud af landet, siger Peter Skaarup, der især undrer sig over, hvorfra pengene stammer: - Så store beløb kan som regel kun stamme fra ulovlige aktiviteter salg af narko og lignende, siger Peter Skaarup, som ønsker forklaring på om der er et mønster i de ulovlige pengeoverførsler. - Det er bemærkelsesværdigt, siger Peter Skaarup, at der næsten altid er tale om beløb, som ligger i mindre 12 Foto: Scanpix Mystisk pengeudsmugling fra Københavns Lufthavn hvide kuverter, og hvorpå der er skrevet arabisk-lydende navne. Der er som oftest tale om US-dollars, og kurererne har angiveligt ingen anelse om, hvorfra pengene stammer. - Der er tale om mystiske sager, som vi anstændigvis bliver nødt til at komme til bunds i, siger Peter Skaarup, der frygter, at pengene eksempelvis skal bruges til terrorvirksomhed. Igennem to år har Københavns Politi således undersøgt den såkaldte Al-Aqsa forening på Nørrebro, der under dække af at samle ind til nødhjælp i Palæstina, tilsyneladende har finansieret terrorvirksomhed på Vestbredden og i Gaza-striben. Siden 2001 er det blevet vanskeligere for terrororganisationer at modtage penge gennem traditionelle bankoverførsel, da pengestrømmene rundt i verden følges langt mere intensivt end førhen. Det kan have ansporet terrorbagmænd til at finde andre og mere primitive måder at skaffe pengene til veje på. - Alle mulige forklaringer skal undersøges, og hvis der er terror med i det her, er sagen naturligvis langt mere alvorlig, siger Peter Skaarup, og derfor er det også så afgørende vigtigt, at vi kommer til bunds i sagerne. Det bekymrer mig, at politiet sidste år valgte at lukke sagen mod Foreningen Oprør på trods af, at foreningen selv havde indrømmet at have overført penge til terrorgrupper i henholdsvis Colombia og de arabiske lande. Vi skal passe meget på i Danmark, at vi ikke får ry for at være et land, hvor terrorister stort set uantastet kan samle penge ind og flytte rundt på store pengebeløb. Politiet har angiveligt problemer med at tilvejebringe tilstrækkeligt med ressourcer til at forfølge sagerne, således har politiet måtte tilbagebetale ca. 20 procent af de seks mio. kr., som politiet ellers i første omgang konfiskerede. Dansk Folkeparti er derfor optaget af, at politiet og toldvæsnet får tilført yderligere ressourcer. - Det duer jo ikke, at vi afdækker et problem, og så i øvrigt som følge af ressourcemangel ikke foretager os yderligere for at få fingre i disse pengekurerer, siger Peter Skaarup.
Stabilitetspagten ved at blive en farce - store eurolande gør som det passer dem Foto: Scanpix Af Kenneth Kristensen For fjerde år i træk er Europas to største medlemslande Frankrig og Tyskland på vej til at bryde EU s stabilitetspagt. Samtidig gør en række andre eurolande Frankrig og Tyskland følgeskab. Stabilitetspagten fastslår, at eurolandene skal udvise budgetdisciplin i forhold til de offentlige finanser, hvilket i praksis betyder, at euro-landene ikke må have et underskud på de offentlige finanser, der overstiger 3 procent af bruttonationalproduktet. Dette krav har de store lande, Tyskland og Frankrig, imidlertid indtil videre valgt at se stort på - og tallene fra 2004 viser, at heller ikke det forgangne år var nogen undtagelse. Frankrigs underskud anslås i 2004 til 3,7 procent, mens Tyskland når op på 3,9 procent. Værre for stabiliteten i euro-samarbejdet er, at en undersøgelse af tallene for Grækenlands og Italiens budgetunderskud siden 1998 antyder, at de to lande har indleveret forkerte tal til EU's statistiske kontor Eurostat. For Grækenlands vedkommende har manipulationen af tallene for landets budgetunderskud betydet, at landet i 2001 var i stand til at træde ind i eurosamarbejdet på trods af, at Grækenland faktisk ikke overholdt konvergenskriterierne. Septemberskønnet for landets 2004-budgetunderskud lyder på 5,3 procent, og meget tyder på, at dette er for optimistisk. Joaquin Almunia, der er kommissær for økonomiske og monetære anliggender, er imidlertid ikke opsat på at manipulationen med officielle tal skal have nogen konsekvenser for landet - selvom EU-kommissionen har fastslået, at den græske regering ikke har foretaget sig noget for at komme problemerne til livs. Italiens situation er ikke bedre end Foto: Scanpix den græske, og Italien har brudt EU's stabilitetspagt kontinuerligt siden 1997, selvom de officielle italienske tal viser noget andet. Spørgsmålet er således, om man overhovedet kan fæste lid til Italiens officielle prognoser, der viser, at budgetunderskuddet i 2004 vil være 2,9 procent - altså 0,1 procent under det tilladte niveau. Også i Portugal volder stabilitetspagten problemer. Kommissionen har underkendt Portugals planer om at reparere på landets elendige økonomi ved at sælge 200 offentlige ejendomme, der angiveligt kunne have indbragt 7,4 mia. kr., så landet lige nøjagtigt havde skaffet penge nok til at bringe sig under den magiske treprocentsgrænse. Portugal har tidligere ved flere lejligheder modtaget henstillinger fra kommissionen, fordi landet har været på kollisionskurs med reglerne i stabilitetspagten. Blandt andet måtte Portugal i februar 2002 halvere forsvarsbudgettet, og måneden efter måtte alle flådefartøjer vende tilbage til havn for at spare brændstof, ligesom Lissabons nye lufthavn måtte udskydes. I april 2004 antydede Kommissionen, at også Storbritannien - som står uden for euroen - og Holland var i fare for at overskride den fastsatte grænse på 3 procent. En risiko som endnu ikke kan siges at være drevet over. I værste fald kan syv lande altså komme i karambolage med EU's stabilitetspagt. At EU tilmed i syv år reelt ikke har haft noget som helst overblik over, hvordan budgetunderskudene i eurolandene rent faktisk udviklede sig, medvirker heller ikke til at styrke tilliden til euroen. Reglerne for indberetning af officiel statistik bliver nu strammet. Som reglerne nu er skruet sammen, har Eurostat ikke mulighed for at granske de tal, der ligger til grund for de nationale indberetninger af statistikker, ligesom Eurostat heller ikke af egen drift kan ændre tallene. Almunia foreslår, at Eurostat fremover får de muligheder. Disse forslag er en del af et større initiativ, der skal sikre mere pålidelig europæisk statistik, som Kommissionen forventes at fremsætte i starten af 2005, men heller ikke dette tiltag ændrer billedet af, at tilliden til euroen har lidt endnu et alvorligt knæk. Det er påvist, at den fælleseuropæiske møntfod hviler på et porøst fundament, som risikerer at bryde sammen i en krisesituation. 13
portrættet Hygge i køkkenet. Når Jørn Dohrmann ikke har travlt med det politiske arbejde på Christiansborg eller i byrådet i Vamdrup, bliver tiden brugt på familien og med to børn er der rigeligt at se til. Af Karsten Holt Hos Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann, 36, blev interessen for politik tidligt vakt, men der skulle alligevel gå lang tid, før han selv gik aktivt ind i politik. Som nevø af Fremskridtspartiets tidligere gruppeformand - den alt for tidligt afdøde Helge Dohrmann, som var blandt Pia Kjærsgaards bedste politiske venner, lærte Jørn tidligt, at politik er en hård branche. - Jeg meldte mig først ind i Dansk Folkeparti i 1998. Og den arvelige belastning har nok betydet en del i den forstand, at jeg så, hvor hårdt kampene i Fremskridtspartiet tærede på min farbror og faktisk førte til hans tidlige død, fortæller Jørn Dohrmann, som i forbindelse med byrådsvalget i 1997 opdagede, at der manglede kandidater i Vejle Amt - hvorefter han kontaktede Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen. Jørn Dohrmann blev opstillet som Dansk Folkepartis spidskandidat i Koldingkredsen, men kom ikke i Folketinget ved valget den 11. marts 1998. Selv fortæller han, at han aldrig var i tvivl om, hvor hans politiske tilhørssted var. - Dansk Folkeparti har på alle områder den helt rigtige politik, siger Jørn Dohrmann. Tag nu bare retspolitikken, hvor det hidtil har været sådan, at økonomisk kriminalitet blev straffet hårdere end vold. Og på ældreområdet har man straffet dem, som har bygget det her samfund op ældrechecken har været rigtig god, og den burde egentlig gives til alle ældre. - Men jeg er også utrolig glad for mit eget ordførerskab som miljøordfører. Dansk Folkeparti har været med til at sikre rent drikkevand gennem Vandmiljøplan 3, vi har været med til at udpege syv naturparker det har været meget positivt. Livet før politik Jørn Dohrmanns liv har ikke kun bestået af politik. Allerede i starten af 1990erne søgte han lykken som lastvognsmekaniker i Schweiz, ligesom han i en årrække arbejdede i både Tyskland og Australien som rejsemontør for MAN. I Schweiz kom Jørn Dohrmann til at arbejde sammen med broderen til 14 Foto: Jørgen Kølle Man skal forstå at prioritere sin tid den pige, han senere skulle blive gift med: Claudia. Ved en firmafest ramte Amors pile den unge Jørn Dohrmann. Claudia blev omgående taget med til Danmark, og i dag bor parret samt sønnen Tobias og datteren Alina i et hyggeligt hus i udkanten af Vamdrup i nærheden af Kolding. Claudia tager ind i mellem hjem til Tid til en kælketur. Vinteren er kommet til Vamdrup i det sydjyske, og lille Tobias nyder at være sammen med far. Jørn Dohrmann fortæller, at friluftsliv og naturoplevelser betyder meget for hele familien. Dohrmann driver i øvrigt i dag sine forældres gård sammen med sin bror, ligesom han sælger andehuse til private. Foto: Jørgen Kølle
Foto: Jørgen Kølle Foto: Jørgen Kølle Jørn og Claudia mødte hinanden til en fest i Schweiz, hvor han arbejdede sammen med Claudias bror. I dag tager Claudia sommetider hjem til alpelandet og besøger sin familie. Hun lægger også vægt på, at børnene skal være tosprogede, så de får det bedste fra såvel den danske som schweiziske kultur. Når far er hjemme, er det bare alle tiders, synes Tobias at tænke. Her er der tid til at få læst en historie op, mens Jørn Dohrmann glemmer vandmiljøplan, miljøminister Connie Hedegaard og naturparkerne for en stund, inden det atter går løs. Schweiz og besøger sine forældre og børnene har fået en tosproget opdragelse. Schweizere er mere familieorienterede end danskere, dernede har man bevaret mange flere gamle traditioner, og Tobias er meget glad for at besøge sine bedsteforældre, siger Jørn Dohrmann, som tilføjer, at Danmark kunne lære meget af Schweiz. - De er gode til at sørge for deres ældre og har erkendt, at man ikke bare kan have en ubegrænset indvandring, siger Dohrmann. At sidde i både Folketinget og byrådet, tager meget tid. Dertil kommer, at transporttiden til Christiansborg er lang. Tolerant familie Men heldigvis har Jørn Dohrmann en meget tolerant familie, som accepterer den store arbejdsbyrde ofte med møder til langt ud på aftenen. Derfor har han også en lejlighed i København, hvor han kan overnatte, når møderne på Christiansborg trækker ud. Men Jørn Dohrmann mener ikke, at dobbeltmandater det at sidde i byråd og Folketing på én gang - er noget problem: - Jeg mener godt, at man kan administrere at sidde to steder, hvis man gør det på en fornuftig måde, siger Jørn Dohrmann. - Eksempelvis må man erkende, at man ikke kan sidde i alle mulige udvalg. Udover byrådet sidder jeg kun i økonomiudvalget. Det er en god kombination, for på den måde oplever jeg samspillet mellem de forskellige forvaltningsniveauer. Jeg har derimod ingen respekt for de byrådspolitikere, som først sidder og sprætter kuverter op på selve byrådsmødet. Jørn Dohrmann mener, at Dansk Folkeparti efter valget og fremgangen til 24 mandater, befinder sig i den bedst mulige situation: - At vi igen har sagt nej til ministerposter, giver i virkeligheden den maksimale indflydelse - netop fordi vi har friheden til at samarbejde med andre uden om regeringen. Dermed indgår vi ikke i nogen blok, hvor vi er bundet på hænder og fødder. - Selvfølgelig skal Dansk Folkeparti ende med at være en del af en regering, men tiden er nok ikke moden til det endnu. - Vi gik ind i politik for at ændre forholdene, før det blev for sent, og folk har følt, at Dansk Folkeparti har holdt sine løfter. Vi er gået efter konkrete resultater, og dem har vi opnået, siger Jørn Dohrmann. 15
gæsten Folkevandringstid - brydningstid i hele verden. Det er afgørende, at statsmænd i hele Europa forholder sig kritisk til migrationen kontinenterne imellem. Af Morten J. Lintrup Modsat Cæsar døde Augustus i sin seng, omgivet af venner og klapsalver, tilsyneladende anerkendt og elsket af alle. Men dybest set var Cæsars liv og gerninger en forudsætning herfor. Bevidst eller ubevidst blotlagde og definerede Cæsar tidens problemer, men det blev Augustus, som løste dem. Blandt andet denne periode af Roms historie viser, at det sidste ofte er ulige lettere end det første. (Fra Efterskrift i Gajus Julius Cæsar", af Peter Ørsted, Gyldendal 1994) Vi lever i en verdenshistorisk brydningstid. Det gør det interessant at se, hvordan historikerne anskuer omvæltningerne i tidligere perioder. Lige dér bliver Peter Ørsteds analyse af forholdet mellem Cæsar og Augustus højst interessant. Den minder os om problemerne i nutiden med at blotlægge og definere problemerne på befolkningsområdet med vandringen mod Vesten som den helt store anstødssten. Og den styrker vores forhåbning om, at når først problemerne er blotlagt og anskuet realistisk, så er selve løsningerne måske ikke så langt væk, som man kunne frygte. Som det kostede Cæsar livet, har det kostet en Pim Fortuyn og en Theo van Gogh livet. Og der er meget, som kan tyde på, at i den sidste ende vil også i nutiden andre end de, som først pegede på problemerne, ende med at være dem, som løser dem. Det skal man måske ikke beklage alt for stærkt. For eftertiden har trods alt vidst at anerkende Cæsar efter fortjeneste, som Ørsted-citatet jo viser. Når man arbejder med at blotlægge problemstrukturer, er det også en fordel at vide, hvilken omfattende opgave, det er. Så undgår man skuffelser på baggrund af urealistiske forventninger. Hvordan det går, når man vil løse problemer uden at have fået blotlagt og forstået deres karakter, ser vi til daglig. Dusinforskere vil skiftevis løse integrationsproblemer ved fx at undervise på dansk eller på modersmål. Eller ved at styrke ghettodannelse, henholdsvis modarbejde det. Forskerne bekræfter hinanden i at uh, det er så svært det her, og vi skal passe på den gode tone. Men det hele bliver bare til en gang hen til kommoden og tilbavs igen. For 16 Foto: Scanpix Verdensfjernt om selve problemforståelsen er mangelfuld. Den omfatter ikke den mulighed, at problemerne bunder i den kulturelle indstilling hos de grupper, som giver anledning til integrationsproblemer. Samt at de forhold, som hæmmer integrationen, er de samme forhold, som fremmer vold og økonomisk uføre i de lande, indvandrerne kommer fra. Tilsvarende kan samfundet oprette et Akademi for Migrationsstudier, AMID, og selvsamme akademi kan holde konferencer om migration. Men så længe forskningsverdenen hænger fast i en dagsorden, der kun fokuserer på integration, så er det integration, som bliver diskuteret, og så bliver det hele kun til så lidt. Det oplevede jeg på første hånd i november 2004, hvor jeg som én blandt en lille håndfuld uafhængige privatister og amatører udi samfundsvidenskaberne blandt knapt 150 fagfolk deltog i AMID s nordiske migrationskonference i Aalborg. Vi kendte jo godt vilkårene på forhånd og er glade for, vi trods alt fik mulighed for at præsentere en række indlæg om baggrunde og drivkræfter for de befolkningsstrømme fra ikke mindst Nordafrika og Mellemøsten, som søger mod Europa i disse årtier. Folkevandring - grundvilkår Men forundringen over at denne folkevandring blot ses som et grund-
Morten Johan Lintrup, 43, er civilingeniør, HD, og samfundsdebattør. Miljøingeniør 1986-2001, arbejdede med måling og modellering af strømninger i vandløb og kystnære farvande. Siden 2001 arbejdet med Data Warehousing i forsikringsbranchen. I 1996 medstifter af DROS, Demografisk Råd Og Selskab. Redaktør af medlemsbladet Social Demografi, siden formand for DROS. folkevandringer vilkår, der i det store og hele unddrager sig kritisk forskning og analyse, havde vi intakt i behold efter konferencen. Da der endelig var et teoritungt og talfyldt indlæg om migranters bevægelser mellem forskellige lande, så begrænsede det sig til at handle om nordiske borgeres flytninger internt i Norden de senere årtier. Ellers lå indlæggenes absolutte hovedvægt på indvandreres møde med værtslandet samt migrantsamfundenes oplevelse af forholdene i eksilet (dvs. integrations-, henholdsvis minoritetsstudier). Uanset hvad man mener om EU, så virkede to timers paneldebat med fem inviterede topforskere fra Norden også alt for virkelighedsfjern. Den handlede om samlende og spredende kræfter i Europa og ændringer i betydningen af borgerbegrebet. Det besynderlige var, at hverken panelet eller de tilhørere i salen, som blandede sig, på noget tidspunkt fandt anledning til så meget som at nævne den fælles valuta, euroen, som noget der påvirker udviklingen i Europa!? En tyrkisk forsker aktiv i Norge og varm tilhænger af multikulturalisme fik derimod udtalt, at multikulturalisme betegner rettigheder som baserer sig på gruppetilhør. Og det kan jo godt få det til at løbe koldt ned af ryggen, når man tænker efter, hvad de pæne ord reelt betyder! Fra dansk side var der adskillige positive indslag, hvor forskere på den ene side nok tydeligt redegjorde for deres pæne holdninger og ønsker. Men på den anden side også havde bevaret deres videnskabelige integritet og åbent fremlagde, når forskningsresultaterne anfægtede grundholdningerne. Der kunne sågar spores en gryende erkendelse af, at Dansk Folkeparti måske alligevel ikke er noget rigtigt højreorienteret parti. Ligeledes fremgik det et sted, at især tyrkere og pakistanere falder igennem selv de bedste integrationsinitiativer, samt at flygtninge integreres langt bedre end familiesammenførte indvandrere. Man skulle være opmærksom for at høre disse anfægtelser af den rigtige mening, men så var de der også. Dog kun fra enkelte forskere i Danmark. Norske og svenske deltagere sagde blot det, de er kendt for at sige, og som man derfor måtte forvente. I øvrigt fortjener konferencen ros for at være velorganiseret og afviklet i en god atmosfære, som vi nu har for vane i de vestlige samfund, inklusive god mad og en engelsk-sprudlende Lotte Heise som underholdning ved festmiddagen. Stemningen kunne dog ikke rokke ved indtrykket af, at konferencen fortjener betegnelsen verdensfjernt om indvandring. Men det var bedre, end det er set tidligere, og med lidt god vilje var der også tegn på, at det i fremtiden kan blive bedre endnu. 17
ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, 33-375102 Ebbesen, CC org. nfmd, 33-375172 Eilersen, Susanne, 23-302490 Gerstrup, Thomas, 38-873072 Hansen, Chr. H, 33-375105 Kjærsgaard, Pia, fmd. 33-375107 Kristensen, Kenneth, 21-930093 Nielsen, Bente Vejrsø, 97-404134 Nødgaard, Poul, 33-375110 Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113 Thomsen, Steen, 75-602890 Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, 33-375161 DF-Amterne Bornholm: Katy Rømer, 56-972740 Frederiksberg: Leif Jensen, 33-241733 Frederiksborg: Ejner Rost, 49-707083 Fyn: Jens-Christian Stahl, 65-383660 Hovedstaden: Arvin Storgaard, 39-295230 København: Bente Pedersen, 44-491995 Nordjylland: A.C. Winther Hansen, 98-351603 Ribe: Ib Puggaard, 75-392405 Ringkjøbing: Flemming Iversen, 97-485232 Roskilde: Hanne Kellberg, 56-653003 Storstrøm: Steen Petersen, 56-712455 Sønderjylland: Brian Jensen, 73-661507 Vejle: Dora Rossen, 75-571411 Vestsjælland: Peter Jacobsen, 59-296113 Viborg: Vita Jensen, 97-764676 Århus: Inger K. Andersen, 86-325068 DF-Folketingsmedlemmer Brix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33-375103 Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33-375101 Christiansen, Kim, df@ft.dk - 33-375199 Christophersen, Walter, df@ft.dk - 33-375199 Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk - 33-375102 Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33-375106 Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33-375109 Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk - 33-375162 Falkenberg, Mia, df@ft.dk - 33-375199 Frevert, Louise, dflofr@ft.dk - 33-375114 Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk - 33-375105 Henriksen, Martin, df@ft.dk - 33-375199 Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk -33-375107 Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk - 33-375116 Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33-375117 Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk - 33-375118 Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33-375119 Messerschmidt, Morten, df@ft.dk - 33-375199 Nødgaard, Karin, df@ft.dk - 33-375199 Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk - 33-375110 Petersen, Tina, df@ft.dk - 33-375199 Skibby, Hans Kristian, df@ft.dk - 33-375199 Skaarup, Birthe, dfbisk@ft.dk - 33-375112 Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 33-375113 De fleste af de nyvalgte folketingsmedlemmer havde endnu - ved bladets dead line - ikke fået deres telefonnumre og e-mailadresser på Christiansborg. De kan i alle tilfælde og indtil videre kontaktes på DFs hovednummer eller på DFs hovedmail. Dansk Folkeparti, Christiansborg 33-375199 1240 København K 33-937019 Fax: 33-375191 df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP Bruxelles, (+32) 22845205 Strasbourg, (+33) 388175205 Dansk Folkepartis Ungdom Postbox 2297 1025 København K - tel: 33375174 eller 21930093 DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 9. årgang, nr. 1 / Marts 2005. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Espersen. I redaktionen: Bettina Berg, Rasmus Thor Hjordt, Karsten Holt og Kenneth Kristensen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk Næste nr. udkommer 9. april 2005 Deadline for kalender o.l. er den 26. marts Layout: Cre8 Tryk: Rahbek Offset. Forsiden: Valgaftenen, den 8. februar 2005 blev en ny triumf for Dansk Folkeparti og partiets formand, Pia Kjærsgaard, som atter kunne modtages som en dronning på Christiansborg. (foto: Birger Storm) Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. 18 Folketingsgruppen på seminar i kong FOLKETINGSGRUPPEN Bare tre døgn efter at resultatet af de personlige stemmer ved Folketingsvalget var blevet opgjort af Indenrigsministeriet, mødtes Dansk Folkepartis nye folketingsgruppe til et tre-dages møde i kongernes Nordsjælland - nærmere betegnet Fredensborg Store Kro. Søndag eftermiddag var de ni nyvalgte folketingsmedlemmer indkaldt til et special-seminar, som strakte sig over to dage. De nyvalgte blev undervist i lovgivningsarbejdet af Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard tog sig af de praktiske forhold for MFere, mens Søren Espersen fortalte om forholdet til pressen på Christiansborg. Yderligere orienterede personalechef Steen Vejlgaard om forholdene på Christiansborg, mens Poul Lindholm Nielsen gennemgik det partiorganisatoriske.
ernes Nordsjælland Mandag aften stødte de genvalgte til en hyggelig sammenkomst, og tirsdag morgen kunne hele den store 24- mands gruppe så afholde det første egentlige gruppemøde. Den hidtidige gruppebestyrelse blev genvalgt: Kristian Thulesen Dahl (formand), Poul Nødgaard (kass), Chr. H. Hansen (sekr), Peter Skaarup (næstfmd) og Pia Kjærsgaard - og disse indgår dermed i DFs Hovedbestyrelse, som præsideres af Pia Kjærsgaard. Dansk Folkepartis folketingsgruppe efter valget 8. februar 2005 blev fotograferet på Fredensborg Store Kro som afslutning på et tre-dages seminar. Beklageligvis kunne en af de nyvalgte, Mia Falkenberg, ikke være med på billedet, idet hun - som er højgravid - måtte en tur på Hillerød Sygehus til en undersøgelse i forbindelse med den tilstundende fødsel. Heldigvis var alting i orden. Normalt deltager også MEP Mogens Camre i gruppens arrangementer, men denne var forhindret af et møde i Letland. Bagest fra venstre: Kim Christiansen, Walter Christophersen, Martin Henriksen, Karin Nødgaard, Poul Nødgaard, Mikkel Dencker, Jesper Langballe, Peter Skaarup, Kristian Thulesen Dahl, Søren Espersen, Chr. H. Hansen, Jørn Dohrmann, Bent Bøgsted, Hans Kr. Skibby, Søren Krarup og Morten Messerschmidt. Forrest fra venstre: Birthe Skaarup, Louise Frevert, Pia Kristensen, Pia Kjærsgaard, Anita Knakkergaard, Colette Brix og Tina Petersen. 19 Foto: Birger Storm
ude i danmark Sådan tog Dansk Folkepartis valg-hjemmeside sig ud i åbningsbilledet. Mere og mere af den politiske kommunikation politikerne og vælgerne imellem foregår nu på denne måde. Det er også årsagen til, at Dansk Folkeparti i de kommende måneder for alvor ruster sig på dette felt, og formodentlig inden sommer vil være klar med et helt nyt, top-moderne koncept. Valghjemmeside blev succes - ny DF-hjemmeside på vej Af Bettina Berg Dansk Folkeparti lancerede i forbindelse med folketingsvalget en speciel valghjemmeside, og den blev en stor succes. På siden blev alle de informationer samlet, som vælgerne skønnedes ville få brug for i løbet af valgkampen. Udover en præsentation af partiet politik var der mulighed for at se, hvor kampagnebilen befandt sig og se hvilke møder, som blev afholdt. Siden indeholdt selvfølgelig også en præsentation af de 89 folketingskandidater. Desuden kunne man bestille materiale, stille spørgsmål om valget og melde sig ind via hjemmsiden. Sidst men ikke mindst sendte Pia Kjærsgaard hver dag en videohilsen til vælgerne, hvor valgkampen fik et ord med på vejen. Mange danskere benyttede sig af muligheden for at følge folketingsvalget og finde oplysninger om Dansk Folkeparti via partiets hjemmeside. De tre uger valgkampen varede har Pias valghilsen, Dansk Folkepartis mærkesager og alt det andet på siden haft omkring 210.000 hits. Besøgstallet blev for visse dage tidoblet i forhold til en almindelig hverdag. Hjemmesiden havde 10.- 15.000 hits pr. dag i løbet af valgkampen og også i weekenden var søgningen markant større end før valget. I weekenden tiltrak siden cirka 5.000 pr. dag. De meste sete sider var om Dansk Folkepartis politik, om folketingskandidaterne og siden Pia s hilsen. Vælgerne benyttede sig også flittigt af sidens tilbud om materialebestilling og muligheden for at stille spørgsmål til partiet. Valghjemmesiden er nu taget ned, men der vil i løbet af foråret ske mange nye tiltag på Dansk Folkepartis hjemmesiden. Siden står nemlig overfor et helt nyt design og en ny opbygning. Dette vil ske i løbet af foråret. STORSTRØMS AMT 20 Mindeord Carl Andersen - Carl "Skæg", som han yndede at blive kaldt, er ikke mere iblandt os, desværre. En trist meddelelse at modtage om en mand, der i den grad havde livsmod. Carl "Skæg" døde desværre pludselig, da han ville sikre sit kære skib i Guldborg mod stormvejret. For os, som især kendte Carl fra den politiske arena, er det et klart tab af en ven og kammerat, der altid var til at stole på. Man kunne være sikker på, at havde man lavet en aftale med Carl, så overholdt han den også og han var aldrig illoyal over for venner, kolleger og samarbejdspartnere. Gennem en årrække var Carl aktiv i bestyrelsesarbejdet for DF, hvor han gjorde en stor indsats for at udbrede vores politik og skaffe medlemmer og deltog gerne selv, så ofte som det var ham muligt, hvad enten der skulle deles brochurer ud, klistres og hænges plakater op eller han skulle være julemand på standen ved Gl. Jul i Nykøbing F. Hallen. Han var altid god for nye ideer til at markedsføre os på. Derudover, når bestyrelsesmøderne var færdige, havde Carl altid en masse historier at fortælle, hvoraf mange af dem var fra det virkelige liv, da han jo havde prøvet, om ikke alt hvad der er værd at prøve, så næsten. At Carl havde mange, mange venner vidnede bisættelsen klart om i form af det store fremmøde og alle de blomster, der var i Braup kirke. Vores tanker går naturligvis efterfølgende til Else, børn og børnebørn. Æret være Carl "Skægs " minde. Bestyrelsen i Dansk Folkeparti på Falster. Gert Kræsing VIBORG AMT Karup. Ved en beklagelig fejl fik vi sidst bragt ikke aktuelle navne i bestyrelsen for DF-Karup. Her er de aktuelle: Carsten Vestergaard (fmd), Bent Balle (nfmd), Elin Børling