De var på banen. Bagest fra venstre Niels Olhoff, Per Ole Kaysen Petersen, Hans Andersen, Henrik Aas, Henrik Duun, Niels Yde, Niels Torp, Vagn

De var på banen. Bagest fra venstre Niels Olhoff, Per Ole Kaysen Petersen, Hans Andersen, Henrik Aas, Henrik Duun, Niels Yde, Niels Torp, Vagn Ludvigsen, Povl Kjøller og Claus Berner Møller. Forrest fra venstre Thomas Kentorp, Allan Christensen, Svend Olhoff, Peter Frandsen, John Andersen og Knud Møller-Jensen samt fotografen Erling Madsen. Desuden deltog Elio Acunto-de Lorenzo, Erik Storm, Kurt Berg, Frank Nilsson, Egon Friis, Finn Rasmussen, Finn Villumsen, Christian Andersen, Bent Jacobsen, Torben Oldenborg og Tim Riishøj. Med AB-tjønserne til Ligurien 2011

Programmet for turen Torsdag 8. september Vi mødes i Kastrup i passende tid... Flyet afgår ifølge planen 08.30 Ankomst fly Milano Malpensa 10.30 Henter bagagen og bilerne og afgår ca. 11.30 Kører ad Motorvej E 26 - Ghemme, Alessandria, mod Genova, derefter via E 12 til Recco 13.30 Restaurant Vitturin 1860, Lokale frokost specialiteter: Focaccia genovese, focaccia pizzata, dessert, kaffe +8 fl.bianchetto & 8 fl. Rossese (25 fælleskasse) Ankommer til hotellet i Sestri Levante 16.00 Torsdagstjøns (H.C. Andersens bane)18.00 Restaurant Polpo Mario 1891 21.00: Trofie al»pesto«alla contadina Fettuccine»nere«con gamberi ed asparagi Misto alla antica gratinato al forno 15 fl. Vermentino Terenzuolo dei Colli Luni Kaffe (35 fælleskasse) Fredag 9. september Vi sejler med»vores«båd fra Sestri Levante 09.30 til Cinque Terre, ankommer i Rio Maggiore 11.00 Gåtur fra Rio Maggiore til Manarola, (Via dell amore.) Adgang til gangbro ( 2,5 fælleskasse) Sejler fra Manarola til Vernazza 12.30 I Vernazza 12.45 Frokost på borgens terrasse Restaurant Belforte Antipasti misti di mare Spaghetti speciali alla Bruno Kaffe 15 flaske Vino delle Cinque Terre (35 egen lomme) Afgang fra Vernazza 15.00, i Monterosso 15.15 Ophold i Monterosso og badning fra stranden. Afgang fra Monterosso 17.30. I Sestri klokken 19.00 Hele dagen med båden ( 75 fælleskasse) Middag på hotellet. (halvpension, fælleskasse). Lørdag 10. september Fri indtil Fodboldturnering klokken 17-21 med deltagelse fra Siena/Ferrara holdet, samt et lokalt hold med lidt yngre deltagere. Skal vi mon levere spillere igen til et vindende Siena hold????? Muligvis kommer vore venner fra Atalanta. Middag på hotellet (halvpension, fælleskasse) Søndag 11. september Afgang fra hotellet klokken 8.45 med bilerne. Guided tur med Cristiana Mondo i Genova 9.30-13 Let frokost på Le Terrazze del Ducale: Grøntsagstærter, butterdejsnitter med ost, karameldessert + vin og vand (15 egen lomme) På Marassi Stadion fra 14-17 er vi 19 deltagere: John,Elio, Henrik Aas, Hans, Tim, Finn V.,Svend O., Erik Storm, Kurt, Niels Olhoff, Thomas, Erling, Niels Torp, Finn R., Ole, Niels Yde, Frank, Knud, Allan. Søndag eftermiddag finansieres ikke af fælleskassen. Middag på hotellet (halv pension, fælleskasse) 20.30 Mandag 12. september Tjøns på sædvanlig bane klokken 10-12 Afgang fra hotellet klokken 13 til Santa Margherita. 14-17.30 Santa Margherita, Portofino(ophold), San Fruttuoso (ophold kloster...) (20 egen lomme ) Festmiddag på Restaurant La Mandrella(Sestri) 20.30 med formidable røde og vine vine: 15 flasker Special Antipasti di mare Orate di Lavagna in crosta di patate al forno Mousse al cioccolato Kaffe og limoncello (40 egen lomme ) Tirsdag 13. september Afgang fra hotellet til Malpensa lufthavn 06.30. Mad og vin var et vigtigt og vægtigt element på turen. Her spises frokost på borgterassen, Restaurant Belforte i Vernazza. Forrest Kurt Berg og Knud Møller-Jensen. Teksten skyldes Thomas Kentorp. Foto og layout Erling Madsen. Som begge fralægger sig ansvaret for hvad som helst. Turtilrettelæggelse samt kapitlet om historien: Jane og Elio Acunto-de Lorenzo Udgivet oktober 2011.

Vernazza - en af de mange, små idylliske havne. Set fra borgen, hvor vi spiste frokost på Restaurant Belforte. Elio Acunto-de Lorenzo - turens tilrettelægger sørgede hele tiden for at holde næste skridt var klart. The Last Waltz med Elio - eller Mama Mia! Italienske naboer, tjenere og fodboldspillere fik oplevelser for livet, da AB s tjønsere indtog Genua og omegn og blandt andet fornyede fodboldspillet med 5-5-4! På forhånd havde Elio Acunto-de Lorenzo bekendtgjort, at tjønseturen til Genovaområdet i Ligurien vil blive»the Last Waltz«. Det er i alt blevet til ti ture til forskellige områder af Italien over en 11 års periode, og det er vigtigt»at slutte mens legen er god«, skrev Elio til os tjønsere. Overliggeren sat højt Til gengæld var overliggeren sat rigtigt højt på denne sidste tur. Et massivt skriftligt oplæg viste et program med to sejlture, besigtigelse af byer, kirker og munkeklostre, en ambitiøs fodboldturnering, torsdags- og mandagstjøns samt kulinariske oplevelser, og der var rekordtilmelding med 28 deltagere. Som sædvanlig stod Elio for den overordnede planlægning, mens John Andersen styrede økonomi og praktik i sit fantastiske regneark. Torsdag: Gammel Dansk som morgenstarter I disse moderne tider tjekker man selv ind på internettet, så det med at holdet mødes ved Karen Blixen Cafeen i lufthavnens Terminal 2 bruges ikke længere. I stedet er Servisair Loungen efter indtjekningen blevet stedet, hvor de mere rejsevante mødes. I hvert fald sad min værelseskammerat Erling Madsen og hyggede sig med morgenbrød, juice og kaffe, da jeg kom op i loungen klokken 7. Erling, som er to meter lang og spiller med på det sene lørdagstjønsehold sammen med Erik Bruun Hansen og John Andersen, er klar til sin første Italienstur og tydeligt lidt beklemt ved at skulle møde så mange nye mennesker. Jeg foreslår, at vi tager toppen af nervøsiteten med en Gammel Dansk, hvilket Erling er helt med på. Vi har helt glemt, hvor dårligt det egentlig smager sådan en Retro Gammel Dansk. Lidt senere kommer Erik Storm, Christian Andersen, Frank Nilsson og Finn Rasmussen rullende ind i loungen for lige at få tanket op inden flyet letter klokken 8.30. Finn Ras morgenmad er et stykke wienerbrød og to små fadøl. Finn Rasmussen tager et hvil på gaden i Genova - mens tankerne går tilbage til morgenmaden i Kastrup: Et stykke wienerbrød og to fadøl. Da alle vi andre er på vej ud af loungen, kommer en morgenforvirret Bent Jacobsen væltende ind for lige et få en hurtig ostemad og en kop kaffe. - Det er for ti ligt med hvi vin, råber Bent efter os på sit midtfynske.

Brødrene Indersiden og Saksen I SAS-flyet til Milano sidder vi spredt for alle vinde. De eneste, der sidder ved siden af hinanden, er brødrene Svend og Niels Olhoff. Niels har kælenavnet Indersiden, som vistnok stammer helt tilbage fra Nørre Allé tiden, hvor det var en dyd at kunne tage et KBU teknikmærke, herunder at kunne sparke korrekt med indersiden. Niels er også på sin første Elio-tur efter at have opholdt sig i Aalborg i mange år og haft en flot dr. techn.-karriere på Aalborg Universitet. U Umiddelbart vil jeg ikke tro, at brormand Svend - kaldet Saksen efter et uheldigt forsøg med et saksespark - har taget teknikmærket, til gengæld udviser Svend fighteregenskaber på banen til den store guldmedalje. Når Svend sætter skaldepanden til bolden på Lille-Kunst, så kan klasket høres helt over i Værebroparken. I flyet ses desuden Kurt Berg med sin Berlingske Tidende under armen, samt holdets velklædte nestor Povl Kjøller, som har parkeret sin Peugeot hos Elio og Jane i Gentofte og efterfølgende har fået et lift med taxien til Kastrup. Omfavnelser som var det i Sovjet I Malpensa Lufthavnen er det så tid til, at alle kan få hilst ordentligt på hinanden. Stemningen er høj, og granvoksne mænd omfavner hinanden som i det tidligere Sovjetunionen. Det bliver også hurtigt klart, at der er dømt DM i rygning på turen. Stik imod alle trends i samfundet, så er godt en tredjedel af tjønsetursdeltagerne rygere, som selvfølgelig straks finder sammen. - Der skal bare pulses Indersiden - Niels Olhoff - debuterede på Italiensturen i en alder af 70 år. Saksen - Svend Olhoff - praktiserer mentaltræning under en turneringskamp i Sestri Levante. Dét havde han ikke megen succes med... Kurt Berg th. - her undtagelsesvis uden Berlingske Tidende - sammen med Tim Riishøj og Egon Friis. igennem, jubler Peter Frandsen, som er i Top 3 over flest spillede 1. holdskampe for AB. Peter Rasmussen og Niels Yde er de to andre på listen. Uanset antallet af smøger så er der store forventninger til Frandsens indsats på fodboldbanen. Det er jo et faktum, at vi aldrig har vundet en kamp i Italien. Elio håber hvert år på et mirakel på banen, når vi løber forgæves rundt efter de yngre italienske Darioer. I år har Elio imidlertid satset hele butikken og strøget den obligatoriske stroppetur lige op til kampen mod de lokale fodboldhelte. Tidligere var der som regel indlagt en tre timers tur til en drypstenshule eller lignende på kampdagen, men i år skal der hviles. Farligt rygestop i nødsporet Om det var nikotinvragene, der pressede vores fire chauffører John Andersen, Torben Oldenborg, Niels Yde og Svend Olhoff til pludselig at køre minibusserne ind til siden midt på motorvejen mellem Milano og Genova, er stadig uklart, men i hvert fald tog vi lige et lidt umotiveret og ikke helt ufarligt stop i vigesporet, inden at vi var klar turens første fælles måltid. Restaurant Vitturin 1860 serverede forskellige former for pizzaer i endeløse baner for os, hvortil vi fik fine lette vine. Fælleskassen betalte, og snakken gik livligt. Tim Riishøj benyttede lejligheden til at fortælle, at han ikke havde spillet fodbold i 15 år, og at han havde været ude at købe alt fodboldudstyr helt fra bunden. Nu skulle han bare i gang igen. Tim var i 1960 erne en meget talentfuld målmand på Skovdiget og fik da også et par 1. holdskampe, men desværre skulle

Tim Riishøjs comeback varede ikke længe - og endte med en fibersprængning og sår på knæet. Erling Madsen - debutant, som nu mod sin vilje ved alt om cricket takket være Thomas Kentorp. Tim konkurrere om målmandspladsen med den fantastiske Poul Verner Henriksen. Luften stram, men kammeratskabet holdt Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Hotel Villa Rosa i den hyggelige turistby Sestri Levante, som ligger i udkanten af Genova, og hvor H.C. Andersen har boet for mere end 100 år siden. Værelserne blev fordelt, og Erling Madsen og jeg trak en nitte, dvs. et værelse uden altan. Det betød, at vi måtte have alt vores sure fodboldstøj hængende i værelset i de følgende fire dage. Luften var stram, men kammeratskabet var intakt. Erling er journalist af uddannelse og har tidligere både fungeret som freelance sportsjournalist og været fastansat i Philips Danmark. Erling underholdt mig med mange fine historier fra sit arbejdsliv og fra sit venskab med nu afdøde tv-journalist og ABmedlem John Idorn. Til gengæld skulle Erling så lægge øre til udviklingen i Dansk Cricket Forbund, hvilket jo kan gøre enhver døsig lige før sengetid. Tjønsede rejsen ud af kroppen Som sædvanlig startede vi med at tjønse for lige at få rejsen ud af kroppen. Elio havde lejet os ind på en dejlig kunstgræsbane Campo Sportivo H.C. Andersen. Der var ungdomstræning på banen, inden vi skulle spille, og de italienske mødre, som hentede deres drenge fra træningen, havde både høj klasse og høje sandaler. Der var 18 ud af de 28 rejsedeltagere, som ville på fodboldbanen. Vagn Ludvigsen forsøgte at dele to fair hold og sørgede blandt andet for, at stjernerne Peter Frandsen og Allan Christensen var på hvert sit hold. Frandsen er bomstærk og ikke til at komme udenom, mens ABrestauratør Inges nyforelskede søn Allan er lynhurtigt med elegante driblinger. Vi er ikke helt klar over, Restauratørens nyforelskede og lynhurtige søn Allen Christensen, th. får dessiner af holdleder Frank Nilsson, mens Niels Torp undrende ser på. Vagn Ludvigsen - manden der spillede sig selv, men ikke nåede bolden...

hvem Vagn havde clearet sig selv med, men sjovt så det ud, da Vagn Ludvig spillede sig selv med et godt langt træk på fløjen, og alligevel ikke kunne nå bolden. Tim Riishøj spillede først i marken med stor entusiasme, hvorefter han gik på mål i anden halvleg og brillerede med et par flotte redninger. Desværre endte Tims store dag med en gigantfibersprængning i læggen, og fodboldcomebacket var slut i denne omgang, men hvilken start. Henrik Aas: - Jeg bestemmer selv Det viste sig, at min værelseskammerat Erling var en habil midtbanespiller med et godt overblik, en god lang tå og et driftssikkert venstrebensspark. Togchauffør Hans Andersen pumpede rundt som selvbestaltet tankcenterforward og scorede også et par gode mål, mens roommate Henrik Aas sørgede for afleveringerne. - Jeg bestemmer selv, hvor jeg skal spille, sagde kække Hans til mig efter kampen, da jeg spurgte, hvem der havde smidt ham op som spydspids. Bare der er øl bagefter Som sædvanligt husker vi ikke, hvem der vandt tjønsen, men vi husker, hvis der ikke var øl bagefter. Der blev heldigvis fremskaffet flaskeøl fra den i øvrigt velassorterede bar på H.C. Andersen-anlægget, efter at de ti non-playing tilskuere med Finn Villumsen i spidsen havde fået et vink med en vognstang. Villum har haft en del skader på det seneste og har derfor valgt at koncentrere sig om det sociale på turen. Christian Andersen er også blandt de inaktive, da den nye hofte er bedst egnet til golf. Manden fra Antarktis kom i telefonrøret Den første aften spiser vi på Polpo Mario; en lokal restaurant i Sestri Levante. Masser af pasta og fisk, og en fiks lille kvindelig værtinde, som fortæller, at hendes mand (restauratøren) er på Antarktis. Umiddelbart kunne man tror, at der kunne ligge en form for invitation i sådan en meddelelse, men bare rolig, Elio er involveret i sagen. Restauratøren ringer hjem til sin kæreste, mens vi spiser, og Elio tager røret og docerer ejeren - mens højtaleren transmitterer samtaler til hele restauranten - om, at nu må han tage sig sammen og komme hjem og passe på sin søde kæreste. Stor jubel i restauranten, og endnu et eksempel på Elios godfatherlignende status på disse Italiensture. Hotellet med de halvalvorlige søstre Der er pænt fremmøde til den første morgenmad på Villa Rosa. Hotellet drives af to nydelige og halvalvorlige søstre, som også passer deres gamle mor, der bliver båret rundt fra rum til rum. Morgenmaden er glimrende efter italiensk standard. Der er ikke noget at klage over, masser af brød, skinke, juice, kaffe og frugt. Til gengæld er Elio de Lorenzo»not happy«, da han kommer ned til morgenkaffen: - Vi er løbet ind i problemer, siger Elio. Nu er bådturen til Rio Maggiore aflyst, tænker vi hurtigt. Elio har lagt ansigtet i gymnasielærerfolderne: - Der har været klager fra naboerne i nat, og hvis det gentager sig, så risikerer vi at skulle skifte hotel, siger lærer Elio. Det viser sig, at Villum, Bent Jacobsen og Egon»Gånner«Friis har kajet Vigtigt, der er øl efter tjøns! Fra venstre svinger Christian Andersen sin nye hofte, mens Thomas Kentorp og Henrik Duun nyder en pilsner og Tim Riishøj leder efter en smøg. Peter Frandsen, th. råbte mere end han spillede. Claus Berner Møller og en modstander ser efter bolden, som Niels Torp, tv. imidlertid gemmer bag ryggen... Værtinden på restaurant Polpo Mario, th. - manden var taget til Antarktis og ringede under middagen. op og drukket sig i hegnet hele natten ved de tre små cafeborde, som hotellet har sat ud på gaden ved siden af receptionen. Bent Jac tager som regel høreapparaterne ud på ferieturene, så lydniveauet har været maks. gas. Vi lovede allesammen Elio, at der ikke ville blive gentagelser. Luksus med egen båd Alle nåede med på båden til Rio Maggiore, selv stakkels Tim Riishøj, der humpede rundt med sin fibersprængning i læggen.

Tv. den ene af de halvalvorlige søstre:»mama Mia«var hendes kommentar, da Frank Nilsson bød op til dans... Morgenmaden: Der er ikke noget at klage over, masser af brød, skinke, juice, kaffe og frugt. Vejret var fantastisk, 28 grader og sol fra en skyfri himmel, og så havde vi en kæmpe turbåd helt for os selv. Det var rent luksus, som dog også gav et solidt indhug i fælleskassen. Fra Rio Maggiore gik vi et par kilometer til Manarola på sådan en fantastisk ganghylde, Via Del amore, hvor tusindvis af kærestepar havde symboliseret deres kærlighed med hængelåse med navne i træerne og hegnet. Klipklapper var det forkerte fodtøj på det ujævne fortov, fandt jeg ud af, så de næste dage blev de australske støvler og de korte bukser fundet frem. Ømt syn. John Andersens mågeven Frokosten blev indtaget på toppen af en borglignende restaurant. Igen havde vi hele etagen for os selv, og der var masser af spændende fiskeretter, der blev skyllet ned med vin. John Andersen fik sig en ny ven en stor flot sølvmåge som satte sig på kanten ved Johns plads og blev stopfodret med blæksprutter og andet godt fra havet fra start til slut af måltidet. John var helt fortabt i mågen, kærlighed ved første blik, og vi fik kun John med videre, fordi vi sagde, at vi skulle ned og bade. Er der noget, som John sætter pris på, så er det en tur i havet iført snorkel og med badebukserne trukket helt op under armhulerne. Tjenerne må have været fra en Fellinifilm Om aftenen spiste vi fisk igen igen på Hotel Villa Rosa. For at få budgettet til at hænge sammen havde turens management valgt en form for halvpension, hvilket var helt i orden. Især satte Hans Andersen og Henrik Aas pris på, at det de næste par dage blev muligt også at bestille kød. Hotellet havde hyret et par spøjse hjælpere ind for at betjene os. De to tjenere var lige til Hotellets populære fortovscafé med Thomas Kentorp, Finn Rasmussen og Elio Acunto-de Lorenzo. Natholder har overtaget fortovet: Tim Riishøj, Finn Rasmussen, Christian Andersen, Hans Andersen, Peter Frandsen, Henrik Aas, Bent Jacobsen og med ryggen til Erik Storm.

Vores egen yacht, som bragte os rundt fra havn til havn - eneste mangel: der var ingen helikopterlandingsplads! Gangbroen blev skubbet i land, og så var det om at holde godt fast ved landgang og ombordstigning. Kærestepar placerer hængelåse langs den smukke vandresti på ydersiden af bjerget ud mod Middelhavet. Frokosten blev indtaget på borgens terrasse på restaurant Belforte med udsigt over Middelhavet. Restaurant Belforte havde dækket op til frokosten. Det var kærlighed ved første blik, da John Andersens måge satte sig ved siden af ham...

Fantastisk bevoksning langs kærlighedsstien med Middelhavets blå vand i baggrunden. Der er ikke megen plads, så det gælder om at udnytte den på bedste vis som her i Vernazza. Vandring af de smalle, bugtende gader i Venazza. Kakler på en mur i Venezza. Tv. Thomas Kentorp med tåbelig fodbeklædning til en vandretur. Han købte derfor nye sko næste dag. En sexet Morfar-model...

Den syngende tjener fra Fellinifilmen underholder Knud Møller- Jensen, Niels Torp og Per Ole Kaysen Petersen. en Fellinifilm. De alvorlige søstre holdt sig lidt i baggrunden. Måske havde det slået dem lidt ud, at Frank Nilsson havde startet med at gribe fat i hende med offside tænderne og havde valset hende rundt i receptionen. - Mama Mia, var kommentaren til den svingom. Men bortset fra det, så var det vores fornemmelse, at hotellet var ved at blive rigtigt godt tilfreds med omsætningen på de tre små cafeborde på gaden ud for receptionen. Et fast klientel bestående af blandt andet Finn Ras, Frandsen, Tim Riishøj, Christian Andersen,»Gånner«og Bent Jacobsen havde efter den første nats gymnasiefest fundet et fornuftigt niveau for udskejelserne. Med Kurt Berg til bryllup På fodboldkampdagen var der som nævnt dømt masser af hvile, så efter morgenmaden på Villa Rosa gik de fleste ned i Sestri Levante og så på markedet og det almindelige leben. Os, der fulgtes med Kurt Berg, blev budt på et dejligt glas hvidvin på en bar på hovedgaden. Kurt har været med på alle Elios ture og ville lige markere dette. Elio var tilfreds med turen»so far«og håbede på en sejr om eftermiddagen. Han skulle blive klogere. Lokale oste sælges på lørdagens marked i Sestri Levante. Fire hold i tilløbsstykke Fodboldturneringen på H.C. Andersen-banen var et tilløbsstykke. Vi var i alt fire hold, der spillede alle mod alle i 2 x 15 minutters kampe. Et hold af unge hurtigløbere fra Sestri Levante, et rigtigt fodboldhold fra Atalanta og så vores gamle venner fra Siena, der var kørt ud til Genovakysten for at spille mod os. Desværre kunne vi ikke give Elio en sejr. Vores bedste chance havde vi vel i den første kamp mod Siena, som havde måttet låne nogle Sestri Levante spillere for at blive 11. Selvom Allan Christensen, Peter Frandsen, Henrik Duun, Knud Møller-Jensen og anfører Niels Yde sled og slæbte, så kunne undertegnede ikke få puttet bolden i kassen, da det endeligt gjaldt. Povl Kjøller sad på bænken med bornholmske kalveknæ og dumsmarte sarkastiske kommentarer om spillets og især angribernes manglende kvalitet. Det var oplagt at tilbyde pladsen på banen til Kjøller selv. Men selvom jeg smed min trøje efter ham, så ville Silden ikke på banen. Heldigvis blev der afsagt undskyldninger hele vejen rundt efter kampen. Vi har jo før spillet i udlandet og tabt, så der er jo ingen grund til også at blive uvenner. Bruden føres bort af frygt for, at Kurt Berg skal crashe brylluppet... Kurt Berg fører sig frem til et bryllup lørdag formiddag i Sestri Levante.

Nyskabelse: 5-5-4! Der skal ikke gås i detaljer med kampene her. Det kan blot konstateres, at vi gik igennem turneringen uden at score et mål, og at vi i den sidste kamp mod Atalanta endte med at spille med 14 mand på banen i den helt nye opstilling 5-5-4! Holdleder Frank Nilsson havde ellers forsøgt sig med alt det fodboldordgas om at stå sammen og spille for holdet, som han har samlet op fra Christian Andersens trænerkarriere over årene, men besluttede så til sidste at sende hele bænken ind på banen inklusiv Povl Kjøller. Men lige lidt hjalp det, vi var overmatchede af de langt yngre velspillende italienere i 20-25 års alderen. Sestri Levante vandt turneringen, hvilket var helt fortjent. Atalanta havde også et godt fodboldhold, bortset fra en langhåret Gérard Depardieu-look alike, som tonsede rundt og lavede frispark. Syngende tjener Aftensmaden blev igen spist på Hotel Villa Rosa, og denne gang havde vi fået opgraderet vinen, vistnok mod lidt ekstra betaling. Maden var upåklagelig, og der blev drukket Irish Coffee og Sambuca til desserten, og vores Fellini-tjener sang en drikkevise for os, da vi tilbød ham»en lille en«. Ikke et øje var tørt. Rugbyspiller satte Frank Nilsson på plads Det var tid til den store turistdag. Elio havde arrangeret, at guiden Cristiana skulle tage os igennem Genovas smalle gader og vise os kirker, klostre og andet godt om formiddagen. Cristiana var en flot kvinde, uhyre professionel og talte et perfekt engelsk. Vi fik virkelig noget at vide om Genovas tid som Italiens førende havneby. Cristiana blev først bragt lidt ud af fatningen, da Frank Nilsson dansede solo iført Ecco-sandaler, shorts og hawaiiskjorte foran hende. Cristiana var hurtig til at sige: - My husband is a rugby player, så Frank ikke fik nogle gode ideer. Og så var der Serie A-fodbold... Efter en dejlig let frokost på Le Terrazze del Ducale tog de fleste af os til Serie A-fodbold. Det lokale hold Genova spillede mod oprykkerne fra Atalanta på Marassi Stadion. Vejret var helt perfekt, og vi havde siddepladser i solen. Det var faktisk for varmt, men heldigvis kom der en venlig kontrollør og sagde til os, at vi bare kunne rykke opad på tribunen til nogle pladser i skyggen. Der var vel knap 20.000 tilskuere til kampen, som blev 2-2 efter masser af chancer og godt spil. Vores flittige chauffører Niels Yde, Saksen og John Andersen gjorde igen en jætteindsats for at få parkeret minibusser og få os afhentet igen efter kampen. Vi forkælede passagerer kunne bare sidde på en bar, drikke øl og se målene fra Genova v. Atalanta kampen igen og igen sammen med nogle andre fodboldidioter. Da Egon Friis tacklede sig af 1. holdet Om aftenen sørgede vi for, at omsætningen fortsat steg på Villa Rosas tre borde ude på gaden. Egon Friis drak godt med rødvin og fortalte om den gang i slutningen af 1960 erne, hvor han rykkede op fra ynglinge til senior og kom til prøvetræning i førsteholds truppen. Den berømte AB-træner Mario Astori plejede at spille en blød højre wing Niels Torp bliver sat af af en Atalanta-spiller. Hov, hvor blev bolden af? Niels Duun og Per Ole Kaysen Petersen th. Bemærk den tomme tribune... Knud Møller-Jensen har større evner som balletdanser...

Den entusiastiske holdleder Frank Nilsson opremser taktikken inden kampene - men som det ses, er det kun anfører Niels Yde, som hører efter. Som det ses var der gjort rigtig meget ud af at få nedskrevet startopstillingen til den første kamp. Og anføreren Niels Yde th. argumenterede for valgene. til træning, og de kloge førsteholdsspillere lod selvfølgelig Mario komme til baglinien en gang imellem og lægge klatten indover. Men ikke»gånner«friis. Da Mario Astori forsøgte sig med en Garrinchafinte udenom den unge venstre back, blev Mario kørt ud af banen og op i hegnet på AB s grusbane. Behøver vi at fortælle, at»gånner«trænede sammen med 3. og 4. holdet ugen efter... Den intellektuelle Claus Berner Møller Den sidste hele dag med tjønsedrengene i Sestri Levante. Claus Berner Møller stillede op til morgenmaden med en murstensroman under armen. Nu var det pludselig blevet tid til at være intellektuel og slappe af. Snakken gik med hensyn til, om Claus var i gang med et sidste desperat forsøg på at tiltrække sig de flotte italienske kvinders opmærksomhed. Meget kan man sige om disse ture til Italien, men det er ikke alarmerende, hvad er sket på damefronten. Vi har ikke været i nærheden af noget, som man siger. Claus Berner kunne dog berolige os med, at han blot skulle læse bogen færdig, således at Claus kone kunne overtage den, når hun kom ned til Genova om et par dage, Egon Friis mindes dengang han kørte AB s træner Mario Astori ud af banen - og det blev kun til denne ene træning på 1. holdet! Facade på en bygning ved havnen i Genova. Guiden Cristiana Mondo viste rundt i Genova.

for at have en lille ekstra kærlighedsferie uden børn. Større triumfer i barerne end på banen Om formiddagen tjønsede vi på vores sædvanlige bane. Vi var nede på 13 spillere, og holdet med syv spillere vandt med lodder og trisser. Heldigvis fandt vi nogle overtrækstrøjer i omklædningsrummet, så vi ikke behøvede at få vores egne gule trøjer gjort våde, sure og svedige endnu en gang. Efter tre dage i Erlings og mit værelse var trøjerne endelig blevet tørre. Efter tjønsen bød vores søde værtinde i baren på H.C. Andersen banen på lidt let tappas frokost på husets regning. Hun havde vist været glad for omsætningen. Generelt fejrer vi større triumfer i barerne end på fodboldbanerne på disse dejlige Elio-ture. Så gik vi i kloster... Søde Cristiana var også vores guide resten af mandagen, hvor vi tog en turbåd fra Santa Margherita til San Fruttuoso og Portofino. Stemningen var afslappet, og der var en del, der sprang munkeklosteret over for at sidde i baren med en smøg og en drink. Cristiana havde sørget for, at hendes rugbyspillende mand lige kom forbi og viste flaget. Manden lignede dog ikke en landsholdsspiller, dertil var tyngdepunktet i maveregionen lidt for lavt. Knud Møller- Jensen susede rundt i souvenirbutikkerne i Portofino og købte rædsler til barnebarnet. Knud Møller-Jensen har været lidt væk fra AB, og vi har derfor ikke helt kunne holde ham i ørene med hensyn til hårene i næsen. Mølleren havde Et fantastisk syn at kigge inden for i en kirke i Genova. Englene fløj om ørene på os inde i kirken... Claus Berner Møller - i det intellektuelle hjørne med en bog: Tove Alsterdals»Kvinderne på Stranden«. Glimt af en facade i Genova.

Den lokale fodboldklub sørgede for, at der var plastikblomster på træstammerne. John Andersen og Henrik Aas nyder de kanapeer, som bartenderen gav på huset regning. Men omsætningen var også banket godt i vejret... igen fået oparbejdet et pænt lille nikotinfarvet næsebuskads, som han dog lovede ville være fjernet inden næste tjøns på AB. Den tyske midtbanespillerfrisure vil vi dog ikke røre ved, det er en del af Knuds»Winfried Schäfer image«. Norske jenter uden fodboldviden Lige før båden lagde til i Sestri Levante igen blev vi opmærksomme på et hold friske norske jenter, som havde været med hjem fra Portofino. De modne norske damer spurgte os, om vi var et sangkor på turné, fordi de synes, at vores topmaver indikerede fine sangermuskler. De grinede højt af sig selv, og vi blev nødt til at få de kække kvinder bragt ned på jorden igen ved at sige, at vi havde været på sangturné så længe, at vi ikke havde fået hørt resultatet af EM-kvalifikationslandskampen mellem Danmark og Norge. Som bekendt havde Danmark slået Norge 2-0 i Parken lige før vi tog afsted. Da vininteressen pludselig steg... Om aftenen havde vi så vores festmiddag på Restaurant La Mandrella i Sestri Levante. Vi fik dejlig mad, men aftenens højdepunkt var alligevel, at Elio havde arrangeret, at en kvindelig sommerlier fra en af egnens førende vinproducenter kom forbi og præsenterede vine for os. Pludselig blev bordet, hvor Christian Andersen, Peter Frandsen og Frank Nilsson sad, utroligt vininteresseret. Frandsen blev staldkåd her dagen før han skulle hjem til Bubber, at han hev fat i mine højsiddende, gode gamle Bjørn Borgunderhylere med det resultat, at Frandsen stod med den halve elastik i hånden. Tjenerne i restauranten så lidt rystede ud, da vi modne mænd begyndte at klæde hinanden af. Men de skulle få flere oplevelser for livet, altså tjenerne. Torben Oldenborg ofrede sig for holdet AB s repræsentant i Divisionsforeningen, Torben Oldenborg, havde sammen med Bent Jacobsen prøvesmagt nogle udsøgte vine på en nærliggende bar lige inden middagen og var godt oppe at køre, som man siger. Torben påtog sig derfor på holdets vegne at takke Elio for turen i en 20 minutter lang brandtale. Torben timing lige midt i serveringen af hovedretten var ikke helt optimal, og den smarte vinkyper og tjenerne undrede sig godt nok. Da vi endelig fik sat Torben ned igen, var ordet frit, og den ene uforberedte tale afløste Knud Møller Jensen havde rige muligheder for eksotiske souverier til barnebarnet i Portefino... Portefino - havnen havde et islæt af James Bond i form af denne yacht med navent Casiono Royale. Vi blev dog ikke inviteret ombord.

Ingen troede det muligt: Niels Torp og Indersiden er gået i kloster! Guiden Cristiana Mondo tryllebinder Niels Olhoff, Elio Acunto-de Lorenzo og Kurt Berg. den anden. Det gennemgående tema i talerne var dog klart nok: Elio de Lorenzo og John Andersen havde endnu engang arrangeret en dejlig tur til Italien, og vi er alle kede af, at det nu er slut. Elio svarede kort og følelsesladet, at der er behov for nye udfordringer, fx er der medspillere, der har forbindelser til Malaga og Brasilien. Tilsyneladende var Elio ikke helt afvisende over for at arrangere en tur igen om nogle år. Hen til pølsevognen... Vi skulle alle tidligt afsted om morgenen for at nå vores fly klokken 11 i Malpensa. Alle havde betalt deres regninger til søstrene, og naboerne til hotellet slog korsets tegn i forhold til, at hverdagen og den almindelige nattesøvn mu kunne vende tilbage. Alt gik glat med hensyn til at komme gennem morgentrafikken omkring Milano og få afleveret minibusserne. I Københavns Lufthavn strøg syv mand direkte over til pølsevognen i baggageudleveringen. Selv om pasta og fiskeretter er dejligt, så er der ikke noget som to fra bassinet med kage! Tak for den dejlig»sidste nat med kliken«. Th.: Fiduskunst i Portofino. Torben Oldenborg som målmand - hér var hans timing noget bedre, end da han holdt tale til festmiddagen! Knud Møller-Jensen med hår i næsen og den tyske frisure nyder solen på båddækket.

Der er ikke megen plads mellem vandt og bjergene, så masser af landsbyer gør, at Genova er 34 km lang. Den beskedne plads gør, at alt plads udnyttes optimalt og husene nærmest vokser frem på skråningerne. Ligurien: skønhed og mildt klima med masser af historie Den trange plads gør, at Genova er 34 kilometer lang... Ligurien kendetegnes af megen skønhed, milde vintre og behageligt sommerklima. Højsæsonen er martsoktober. (P.t. 27-29 grader.) Nizza (Nice) og Monaco var en del af Genovas Republik i gamle dage, og Fyrstefamilien i Monaco, Grimaldi, er en af de gamle Genova-slægter. Nizza (hvor Garibaldi er født!) og naboområdet blev afgivet til Frankrig i 1860 som betaling for den hjælp, Napoleon III havde ydet Kongeriget Piemonte i krigen 1859-1861 mod det østrigske kejserrige. I år fejres i øvrigt i hele landet 150 års»genforening«med Italien. (1861-2011). Italien havde ikke været samlet siden Vestromerrigets fald i det femte århundrede e.kr.. Ligurien er en smal og langstrakt Region, på 5.500 km 2. Grænser til Frankrig i vest, Piemonte og Lombardiet i nord, Toscana i øst. Der bor p.t. cirka to millioner legale indbyggere, hvoraf omtrent én million i de mange kommuner, som udgør hovedstaden Genova. Byen er 34 km lang og Italiens sjettestørste efter Roma, Milano, Torino, Napoli og Palermo. Kystområdet mellem Frankrig og Genova kaldes Ponente og fra Genova til La Spezia Levante (dvs. øst, opgående sol). Vi bor i Sestri Levanteog der findes også en Sestri Ponente. Rivieraens milde klima (og mere generelt Italiens kystklima) tiltrækker ikke kun velhavende turister, men også legale og illegale indvandrere, som lettere overlever, når klimaet er favorabelt. Liguriens historie i de sidste 1000 år falder i det store hele sammen med Sø Republikken Genova, en hård konkurrent til Venezia, som Genova i århundreder har kæmpet imod til havs, men også til lands. Strategisk betydning Den oprindelige befolkning, ligurerne, blev underlagt Rom 2-300 år f.kr. Ligurien havde militærstrate- John Andersen beskuer bugten med vores båd ved klosteret Abbazia di San Fruttuosso. Vagn Ludvigsen forsøger sig som italiensk Dario på stranden - virker det troværdigt?

Ligurerne er meget venlige - men ikke underligt, at hotelværtinden udbrød: - Mama Mia! da Frank Nilsson i denne fodmundering bød hende op til dans... Middelhavet blev invaderet af vandmænd fra AB - og det holdt de andre turister på afstand. gisk betydning som adgangsvej til Provence og Spanien og som havneplads i kampen mod Kartago om kontrollen over Middelhavet. Efter Vest Romerrigets fald i femte århundrede e.kr. forblev Ligurien en del af Øst Romerriget med Byzans som hovedstad, og handelsfolk bevarede derfor længe kontakten med Østen. Byzans /Konstantinopel (senere Istanbul) var Øst Romerrigets ortodokse hovedstad og faldt først i muslimske hænder i 1453, altså tusind år efter Vest Romerrigets fald!!! Det er vigtigt for at forstå den store østlige indflydelse på de selvstændige italienske handelsbyer, primært Venezia og Genova. Bemærk at Balkan området længe har været underlagt tyrkerne. Genova genskabt I løbet af årene 1100-1200 skabtes I Genova en selvstændig sø- og handelsorienteret genovesisk fri kommunal enhed. Genova Republikken deltog i korstogene på linje med andre kristne stater og satsede på relationerne med fjerne lande, hvorfra varer blev bragt til Europa. Samhandel og søkrige i Middelhavet kendetegnede relationerne mellem Genova og Venezia og det tyrkisk/ arabiske rige. Banker skabt Den omfattende økonomiske vækst, samhandelen førte med sig, og det hermed forbundne moderne kreditbanksystem, som toscanere og lombarder især udviklede, gjorde det muligt for Genova (og Venezia) at tjene enorme beløb via finansielle operationer. England, Frankrig, Spanien, tyske og nordiske fyrster brugte alle store lånte summer til at bekrige hinanden og for at erobre territorier i Europa og kolonier i verdenen. De stiftede gæld,men udvidede samtidigt deres indflydelse og militære overlegenhed. Samhandelen krævede naturligvis, at Genova selv skulle råde over en stor handelsflåde og en militær flåde til at beskytte den monopolprægede varetransport mod piratangreb, samt et udviklet kreditsystem, der tillod en dominans indtil slutningen af 1400-tallet. Efterhånden overtog de militært stærkere stormagter handels og koloniindtægterne, med Genova (og Venezias) nedgang som følge. Skt. Jørgens bank (San Giorgio) i det gamle Genova, vi skal kigge på, befinder sig helt naturligt få hundrede meter fra havnebassinet og vidner om en svunden tid. Columbus måtte til Spanien Genoveseren Cristoforo Colombo måtte ty til Spanien for at få finansieret sine opdagelsesrejser!! Efterhånden kunne Spanien, Portugal og Som havneby havde Genova enorm betydning før i tiden - og der er stadig liv i havnen, som er renoveret. Solur på en facade i den gamle bydel i Genova. Husene er smækfyldt med spændende detaljer.

England opbygge enorme kolonier i de andre kontinenter. Storhedstiden for Genova var over. Et lille kuriosum : Det er den florentinske købmandssøn Amerigo Vespucci, (født 1454), som opdager (for Portugal og Spanien) den sydlige del af det»amerikanske«kontinent, som fik navnet (Syd)Amerika. Slet ikke for Italien Stærke monarkier i Frankrig og i det øvrige Europa samlede nationalstaterne under ensartede styreformer. Kongerne nedkæmpede indre stridigheder og magten blev koncentreret i deres og embedsmændenes hænder. Som i Danmark. Den form for udvikling gjaldt meget mindre de Tyske enkeltstater - og slet ikke Italien. Den italienske halvø har i stedet - gennem perioden 1000-1800 e.kr. - været præget af konstante interne krige mellem aristokratiske herskerfamilier i samtlige nuværende italienske regioner. Nogle magtfulde familier var allieret med den tysk/romerske kejser og andre med paven, de to stormagter, som kæmpede om økonomisk og åndelig indflydelse i Europa. Det er derfor, at regionerne stadigvæk er så forskellige etnisk, økonomisk og kulturelt. Landadlen erstattet af borgerligt aristokrati I Genova blev i 1300-tallet den gamle landadel erstattet med et nyt borgerligt handels aristokrati, en ny»adel«baseret på merkantil flåde, handel og profit. En ny driftigere overklasse overtog privilegierne. Vigtige årstal i Liguriens historie 1339: Simone Boccanegra etablerer den nye, meget merkantilt,»borgerligt«ledede styreform. (Verdi har skrevet en opera af samme navn, som handler om perioden). 1451: Cristoforo Colombo fødes i Genova (vi besøger hans lille fødehjem), men får desværre ikke støtte til sine ideer i sit hjemland og må»sælge sig«til Spanien. 1768: Genova- Republikken tvinges til at afstå Corsica, hvor»napoleone Buonaparte«(sic!) fødes i 1769 i en korsikansk /genovesisk familie. Senere tager han navneforandring til Napoleon Bonaparte, som lyder mere fransk. 1852: Grundlægges i Genova Ansaldo Fabrikkerne, som har leveret togene til Metroen i København. Genova har siden Anden Verdenskrig, som andre europæiske lande, mistet sin store skibsbyggeindustri og efterhånden også andre tunge industrier. 1860: Garibaldi sejler med»1000 mænd«fra Genova til Sicilien for at befri Sicilien og Syditalien fra de spanske Bourboner. 1941-42 og 1943: Genova bliver totalt ødelagt af bombninger, og byen gennemgår i de efterfølgende 50 år et langsomt, smerteligt tilbagetog økonomisk, industrielt, havnemæssigt og kulturelt. Den industrielle trekant Torino-Milano-Genova var i ruiner. 1992: 500 år efter Colombos opdagelse af Amerika (egentlig af det, man troede var Amerika) begynder en reel genopbygning af byen. Genova, som det meste af Italien, var blevet totalt lammet af Borgerkrigen 1943-1945 mellem fascister og kommunister. I årene 1945-1948 (men også siden) fastholdt magtfulde kommunistiske fagforeninger (sømænd + havnearbejdere), som længe havde arbejdet på at forberede Italien til at blive en kommunistisk satellitstat i lighed med de øvrige i Warszawapagten, grebet om havnen og byen. Regionen Liguria, Genova Kommune og den centrale regering kunne først iværksætte en stor by- og havnefornyelsesplan for at genskabe et driftigt Genova efter Berlinmurens fald og kommunisternes kapitulation. Den verdensberømte genovesiske arkitekt Renzo Piano fuldførte omfattende ændringer i havnen og byggede Acquario di Genova. (Et besøg værd!!!!) 2004: Genova udnævnes til Europæisk Kulturhovedstad 2011: 11. september ABtjønserne aflægger besøg i Genova. Bemærk: Genova har to traditionsrige fodboldhold: Genoa FC fra 1893 og Sampdoria, lidt yngre,( som i år spiller i Serie B). Genoa har - ligesom AB - vundet diverse fortidige mesterskaber. Sestri Levante og H.C. Andersen På Genovas østside, cirka 40 km i retning mod La Spezia, ligger Sestri Levante, en lille by på størrelse med Holbæk, masser af hoteller, villaer og badetilbud. Bar og restauranter i stort antal. Sestri Levante er placeret centralt for vores ekskursioner i Ligurien. De samme pastelfarver går igen over alt i Ligurien - og byplanlægning er næppe et kendt begreb. Povl Kjøller og Vagn Ludvigsen på vej upstairs. Smalle gader, som mest gik op ad, var et fast indslag i byerne.

Guiden førte os til det danske konsulat i Genova i fald nogle blev nødt til rejse hjem på konsulatets regning... Portefino - smækfyldt med kæmpe villaer og ditto sejlog motorbåde. Valget skyldes bl.a. det faktum, at H. C. Andersen har boet i byen i 1833. Det giver byen en speciel plads hos danskere. Byron og Shelley har også boet her, men her er den danske digter meget populær, og byen har i 25 år haft en vigtig H. C. Andersens litteraturpris. De to smukke havbugter, hvor I sikkert vil nyde havet og stranden i september, hedder, i pagt med digterens verden Stilhedens Bugt (Baia del Silenzio eller Portobello) og Eventyr Bugten (Baia delle Favole). Den fodboldbane, vi skal træne og spille på i Rivasambra, hedder Campo Sportivo H.C. Andersen. Logistikken i Sestri Levante Når I ankommer til hotellet snupper I et lokalkort, som tilbydes på disken, og som kan bruges for at finde rundt under opholdet. På Hotel Villa Rosa kan man vederlagsfrit låne cykler og også en to personers cykel. Hotellet befinder sig på Via Costantino Raffo, cirka otte-ti minutters gang og få minutters løb fra havet. På stranden, som er fri, er der steder, hvor man kan leje stole og solsenge. Hoteller, barer og restauranter findes overalt i byen, men i stor stil langs den smukke promenade. Hotel Villa Rosa - værelsesnumrene angav placeringen ved bordene i restauranten. Da det sker, at nogle tjønsere tilbringer nogen tid ude om aftenen efter middagen, har vi i den forbindelse med succes afprøvet : Don Luigi (focacce, pizza, vin, øl og andre drikkevarer). Bistro (decideret bar med masser af drikkemuligheder og stemning) Piazza Matteotti 13, nær Baia del Silenzio. En meget smuk tur anbefales fra byen mod højen Mandrella, hvorfra udsigten er fantastisk. Om hotellet Albergo Villa Rosa Hverken hotellet i sig selv eller værelserne har en smuk udsigt. Der er rent og pænt, uden luksus. Værelserne er ikke ret store. Hotellet disponerer over en anvendelig terrasse med stole, senge (solarium) Morgenmaden er ikke noget at skrive hjem om, aftensmaden er god. Familien driver hotellet med stor gæstfrihed og hjælpsomhed. De to søstre gør alt for at opholdet forløber gnidningsfrit. For eksempel kan man om morgenen ændre på aftenmenuen og vælge noget andet, uden problemer. Vi spiser på hotellet tre gange om aftenen - mens første og sidste aften tilbringes på afprøvede restauranter i byen. De tre aftener, vi spiser på hotellet, spiser vi frokost ude. I øvrigt er reglerne - overalt - de sædvanlige vedtagne : Gode vine under måltiderne, (cirka ½ flaske pr. mand pr. måltid), derudover køber man selv og betaler særskilt på stedet. Hotellet og restauranter er informeret om vores aftale. Programmålsætninger Geografisk/turistisk: Lære en norditaliensk region at kende, som primært fungerer som turisme-appendix for pæne borgere fra Milano, Torino og Genova, som ejer en sommervilla eller en sommerlejlighed og bruger den i weekender eller netop om sommeren.

Genova er smækfyldt med smalle stræder. Disse»seconde case«er ret højt beskattet, men udgør en god løsning for familier med børn (som har sommerferie fra medio juni til starten af september!!!!). Mændene bliver i byen i løbet af arbejdsugen og sender (ikke-arbejdende) koner og børn til Rivieraen Jeg regner bestemt med, at denne gang bliver der dagligt mulighed for at bade i Middelhavet. Historisk/kulturelt: Genova Republikken og Ligurien har i Middelalderen og Renæssancen (som i øvrigt Venezia Republikken især og de to mindre sørepublikker Pisa og Amalfi) været vigtige handels - og finanscentre for hele Europa med livlige kontakter til Mellemøsten og Østen og udstrakt bankvirksomhed. Cristiana Mondo, vores guide, har fået den opgave at præsentere nogle af Genovas seværdigheder af historisk og kulturel interesse. Doria, Fieschi, Grimaldi (Montecarlo!) er nogle af de familier, som har præget Liguriens og Genova s historie. I San Fruttuoso vil vi også få noget at vide om den betydning, den monastiske bevægelse har fået for Ligurien og for Italien i bred almindelighed. Landskabsmæssigt: Denne tur er tilrettelagt således, at tjønserne vil kunne få betydelige oplevelser ved at iagttage landskabet og havet både fra land- og havsiden. Der vil blive nogle små travetur, sejlture og plads og tid til badning i smukke omgivelser. Gastronomisk og enologisk: Ligurien adskiller sig fra det traditionelle norditalienske landkøkken ved den store plads, fisk og skaldyr, pesto og focacce, har. Vi vil stifte indgående kendskab til disse specialiteter (og vi kan få opskrifter og detaljer på hotellet og rundt omkring.) Ligurien indgår ikke som naboregionen Piemonte, den tilgrænsende region Toscana eller Veneto, Puglia og Sicilien blandt landets største vinproducenter. I vil dog nyde Bianchetta (hvidvin), Vermentino hvidvin) Pigato (hvidvin), Rossese (rødvin) hvis de er af god kvalitet og en særlig hvid og en særlig rød hos Edo Massese (La Mandrella) den sidste aften. Sidst, men ikke mindst: Fodboldmæssigt! Tjønsturnering og Serie A-kamp i Genova. Anfører Niels Yde blev under byvandringen i Genova ringet op af Ritzaus Bureau, som ville have holdopstillingen og en kommentar til forventningerne om tjønsernes indsats i turneringen