BULLETIN Nr.70 Marts2004 1
Bulletin NKF-dk s bestyrelse Bulletin udkommer 2 gange om året. Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. Henvendelser om medlemsskab (både associeret og ordinært) skal ske til medlemmer af bestyrelsen. Ansvarshavende redaktør: Susan Ritterband Gungevej 13 2650 Hvidovre bulletin@nkf-dk.dk Øvrig redaktion: Karin Wegener Tams karin.wegener@tams.dk Martin Bernsted Mpb_pipys@hotmail.com Indlæg til Bulletin sendes uformateret på diskette, CD, eller via e-mail til den ansvarshavende redaktør. Michael Højlund Rasmussen, formand. Vejle Amts konserveringsværksted H.O.Wildenskovsvej 22 Brejning, 7080 Børkop Tlf. 7662 1155 formand@nkf-dk.dk Karen Borchersen, næstformand Konservatorskolen Esplanaden 34 1263 København K. Tlf. 3374 4705 naestformand@nkf-dk.dk V ivi Lønborg Andersen, kasserer Arbejdermuseet Nørrebrogade 66 D 2200 København N. Tlf. 3524 5495 kasserer@nkf-dk.dk Hjemmesider: www.nkf-dk.dk Fællesnordisk hjemmeside: www.nordiskkonservatorforbund.org IT-ansvarlig og webredaktør: Jens Aagaard postmaster@nkf-dk.dk Oplag:400 Susan Ritterband, ansvarshavende redaktør af Bulletin Gungevej 13 2650 Hvidovre Tlf. 3649 7049 bulletin@nkf-dk.dk Skrifttype: Century Schoolbook Tryk: L.P. Nielsen Offset Bogtryk Næste deadline 1. september 2004. Opfordring! Tilmeld dig NKF-dk s mailingliste og bliv løbende informeret (fremgangsmåde er beskrevet på hjemmesiden www.nkf-dk.dk). Følg også med på den fælles nordiske hjemmeside: www.nordiskkonservatorforbund.org Suppleanter: Maj Ringgaard Frilandsmuseet Højskolevej 19 2800 Kgs. Lyngby tlf. 3347 3493 arrangement@nkf-dk.dk Camilla Bastholm, suppleant1@nkf-dk.dk Martin Bernsted, suppleant2@nkf-dk.dk Opfordring! Brug hjemmesiden og følg med i vores faglige univers. Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Repræsentant i ECCO: Revisorer: 2 Helle Strehle, ecco@nkf-dk.dk Redaktør af Meddelelser om Konservering : Maj Stief Aistrup, maj.stief@get2net.dk Karin Wegener Tams og Lin Spaabæk
Indholdsfortegnelse Leder Leder 3 Generalforsamling 5 Regnskab og budget 7 NKF-dk s Baltikum-studietur 9 NKF-dk`s arbejdsgrupper 12 ECCO, referat fra 2003 14 Historisk Arkivværksted lukket 16 Mindeord for Åge Wulff 17 Mindeord for Gerda Møller 18 Tilmeld dig NKF-dk s mailingliste og bliv løbende informeret. Fremgangsmåden er beskrevet på hjemmesiden: www.nkf-dk.dk 3 Formand, Michael Højlund Rasmussen Med dannelsen af de to nye netværksgrupper under Dansk Kulturhistorisk Museumsforening (DKM), har konservatorerne nu fået udvidet mulighederne for at komme til orde og samordne deres synspunkter med den øvrige del af museumsverdenen. NKF s Magasingruppe er nu blevet opløst og gendannet i Tværfagligt Netværk for Museernes Samlinger. Men det er især Det Bevaringsfaglige Netværk, der vil komme til at få betydning i forhold til NKF s aktiviteter og det stiller NKF i en særlig rolle. Det Bevaringsfaglige Netværk er bygget op omkring den tidligere kaffeklub af værkstedsledere i provinsen og suppleres nu af alle andre interesserede konservatorer, der ønsker at deltage konstruktivt i formuleringen af bevaringspolitiske tanker i samarbejde med museerne. Af særlig betydning er det, at Foreningen af Danske Kunstmuseer (FDK) og Dansk Naturhistorisk Museumsforening (DNM) er i gang med en sammenlægning. Derved bliver netværkene naturlige samlingspunkter for de fleste grene af konserveringsfaget. De sidste års nedskæringer på kulturområdet har accentueret behovet for at stå sammen på museumsområdet. Det har hidtil været en højt prioriteret opgave for NKF-DK, at tegne den politiske profil blandt danske konservatorer og søge indflydelse, hvor det har været muligt. Men med dannelsen af denne netværksgruppe (og med indvælgelsen af en konservator i DKM s bestyrelse), har vi fået et tættere forhold til en meget naturlig samarbejdspartner en relation som vi ikke tidligere har udnyttet godt nok. Det betyder, at NKF-dk må justere sin rolle som politisk aktør og - så at sige - dele den med netværket. Det kan umiddelbart lyde uhensigtsmæssigt at afgive indflydelse på et tidspunkt, hvor det har vist sig nyttigt at kunne stå frem og give sig til kende. Men der er raison i det! Vi har gennem flere år prøvet at få en ligeværdig indflydelse i den danske museumsverden, hvor mange af
vore arbejdspladser befinder sig. Det er derfor lidt af en sejr, at vi nu kan gøre fælles sag med museerne og derved sikre, at behovet for en kvalificeret bevaringsindsats fortsat vil være et fælles mål. Samtidig står vi overfor ændringer på det kommunale og amtskommunale område, som kræver agtpågivenhed og fælles fodslag, hvis vi skal undgå, at der tabes arbejdspladser på det projekt. Hvad der vil ske i den kommende tid, og hvilken indflydelse en ny regional struktur vil få for museerne og konserveringsværkstederne rundt om i landet, ved vi endnu ikke noget om. Derfor er det vigtigt at være på forkant med situationen og allerede nu være klar med konstruktive forslag til, hvordan vi i samarbejde med museerne får skabt en fornuftig koordinering af den landsdækkende bevaringsindsats. Det arbejde bør ske i samarbejde med DKM og der er netværket et perfekt forum. NKF-DK vil fremover spille med også i dette forum vi har allerede en plads i tovholdergruppen, der indkalder til møder i netværket og formulerer dagsordener. Hvor DKM må betegnes som en museumsbranchens organisation, vil NKF-dk stadig være den eneste organiserede gruppering af konservatorer, og som sådan vil vi fortsat varetage medlemmernes interesser i forhold til det øvrige konserveringsfaglige landskab både nationalt og internationalt. 4
Generalforsamling 17. april 2004 På Københavns Rådhus Kl. 11.00-13.00 Rundvisning på Rådhuset. Vi bliver vist rundt og ser de kendte steder og hemmelige kringelkroge som f.eks. loftet, hvor bl.a. modeller og forstudier til alle de statuer og friser, der findes i og på Rådhuset, ses. Det var her bymuseet startede og alt det, der ikke flyttede med ud er gemt her. Vi finder også et gammelt køkken, som ikke mere er i brug, men et komplet muselstel ses i skabene og spækbrædder, så store og tunge, at der skal gode muskler til at bære dem. I kælderen findes bl.a. alle de materialer, som oprindeligt er blevet brugt til dekorering af rådhuset. Informationsmedarbejderen på Rådhuset vil guide os rundt, og Martin Bernsted vil fortælle om den nyligt overstået restaurering af dekorationerne på Borgertrappen. Dekorationerne er prospekter af det gamle København, og de er nogle af de få fresker, der findes i Danmark. Kl. 13.00-14.00 Frokost på Rådhuset! Maden skal bestilles i forvejen, derfor bedes du tilmelde dig senest d.12. april: Karen Borchersen, naestformand@nkf-dk.dk eller 33744705. Rådhusmenuen: gravet laks, marineret kalkun med pastasalat, brød, smør samt RÅDHUS- PANDEKAGER. Alt dette til kun kr. 85.- Drikkevarer ikke inkluderet. Kl. 14.00 Generalforsamling. Se dagsorden på næste side. Vi mødes i foyen ved hovedindgangen præcist kl.11.00. NB. Hovedindgangen lukker kl.13.00, hvorefter der er indgang via bagporten ved hovedbrandstationen. Vagten vil vide, hvor vi befinder os. 5
6. Ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen er Den danske Afdelings højeste myndighed og ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Dagsorden: 1.Formandens beretning for det forløbne år. 2.Regnskabsaflæggelse og budget. 3.Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer. a. kontingentforhøjelse b. optagelse af ordinære medlemmer 4.Valg af formand og øvrige bestyrelse plus én suppleant (jfr. 4). 5. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant. 6. Meddelelser om Konservering. 7. Nordisk Videreuddannelse. 8. Eventuelt. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til denne indleveres skriftligt mindst 5 dage før til bestyrelsen. Forsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til deltagerantal. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Over forhandlingerne fører sekretæren en protokol, der underskrives af dirigent og formand. På Rådhusets loft Konservatorskolenselever har praktikdag på Københavns Rådhus, hvor de hjælper med at rense freskerne. 6
NKF-DK 2003 Regnskab 2003 Budget 2003 Budgetkommentarer 1.1.03 Indtægter: Kontingent 2003 104.700,00 100.000,00 Kontingent 2002 350,00 - Annoncesalg 4.000,00 4.000,00 Labelssalg 2.658,00 1.000,00 rejsetilskud 8.128,33 23.000,00 Tilbagebetaling af MOK-lån 4.110,00 10.000,00 Den del vi regner med at få tilbage i 2003 Renter 107,77 Videreuddannelse 9.608,03 Betaling til fælles hjemmeside fra de øvrige lande + fond 17.708,00 25.000,00 Indtægter i alt: 151.370,13 163.000,00 Udgifter: Bulletin tryk (16.867,88) (20.000,00) Bulletin porto (6.346,75) (5.500,00) Meddelser tryk (32.335,00) (32.000,00) MOK er steget til 50 kr / stk Tryk, medlemslister - - ECCO kontingent (11.652,69) (12.500,00) ECCO ekstra newsletter (9.390,79) (1.500,00) Vi ønsker at de associerede medlemmer også får newsletter Bestyrelsesmøder incl rejser (7.218,05) (8.000,00) Medlemsmøder (681,00) (1.000,00) Generalforsamling (230,00) (5.000,00) Forbundsråd fællesudgifter (2.708,48) (9.700,00) Arbejdsgrupper 6 stk (361,95) (3.000,00) Kongres rejse + gebyr (10.000,00) (10.000,00) Vi sender Susan som repræsentant til kongressen i Island Rejser (11.269,44) (13.000,00) Kontorartikler (10.651,25) (5.000,00) Incl. udarbejdelsen af nyt brevpapir. Porto (2.592,50) (3.500,00) Hjemmeside (8.575,00) (9.500,00) Indeholder udgifter til viderebearbejdning af vores egen hjemmeside Gebyr (358,00) (500,00) Folder Reklame - - Repræsentation (605,95) (500,00) Studietur - (8.000,00) Underskudsdækning til Baltikumrejsen Fælles hjemmeside NKF-DK (1.283,50) (2.000,00) andel Samlede udgifter til fælles hjemmeside. Skal deles af alle (18.900,00) (25.000,00) Udgifter i alt: (152.028,23) (175.200,00) Årets resultat (658,10) (12.200,00) Underskuddet tages af formuen Balance: Aktiver: Giro 110.785,27 Tilgodehavende fra 22.302,00 Meddelelser om konservering 133.087,27 Passiver: Egenkapital primo 2003 på giro 111.443,37 årets resultat (658,10) ultimo 2003 disponibel kapital 110.785,27 7
NKF-DK 2004 Budget 2004 Indtægter: Kontingent 2004 105.000,00 Kontingent 2003 Annoncesalg 3.000,00 Labelssalg 1.200,00 rejsetilskud 6.000,00 Tilbagebetaling af MOK-lån 5.000,00 Renter 100,00 Videreuddannelse Indtægter i alt: 120.300,00 Udgifter: Bulletin tryk (24.000,00) Bulletin porto (9.000,00) Meddelser tryk (16.000,00) Tryk, medlemslister ECCO kontingent (12.500,00) ECCO ekstra newsletter - Bestyrelsesmøder incl rejser (8.000,00) Medlemsmøder (1.000,00) Generalforsamling (2.000,00) Forbundsråd fællesudgifter (9.000,00) Arbejdsgrupper 6 stk (3.500,00) Kongres rejse + gebyr Rejser (8.000,00) Kontorartikler (5.000,00) Porto (3.000,00) Hjemmeside (8.000,00) Gebyr (500,00) Folder Reklame Repræsentation (500,00) Studietur (8.000,00) Fælles hjemmeside NKF-DK andel (500,00) CEN-tilskud (6.250,00) Videreuddannelse 2004 (15.000,00) Udgifter i alt: (139.750,00) Årets resultat (19.450,00) 8
N; NKF-dk s Studietur til Baltikum Nk ESTLAND, LETLAND OG LITAUEN Nu bliver det til noget!! Stadig ledige pladser!! AFREJSE: Lørdag d. 01. maj 2004 kl. 10.35 Københavns Lufthavn HJEMKOMST: Mandag d. 10. maj 2004 kl. 18.55 Københavns Lufthavn NKF-DK s arrangementsgruppe har planlagt videre på studieturen til de tre baltiske landes hovedstæder Tallinn, Riga og Vilnius for alle NKF medlemmer med familie og venner. Vi vil stadig tilbringe 3 dage i hver hovedstad og nu også et par dage i Tartu Estland, hvor der er planlagt arrangementer med guidning og oplæg fra de lokale konservatorer og øvrige museumspersonale. Man kan frit vælge, om man ønsker at deltage i alle arrangementer, eller om man ønsker at udvælge specifikke arrangementer og ellers nyde byerne på egen hånd. Prisen på turen er afhængig af hvor mange deltagere vi bliver: PRISER Basispris per person ved overnatning i dobbeltværelse: Ved 35-40 deltagere: DKK 4.250,- Ved 25-34 deltagere: DKK 4.550- Ved 20-24 deltagere: DKK 5.000,- Enkeltværelsestillæg (skal lægges TIL basispriser ovenfor): DKK 520,- Tresengs-rabat (kan trækkes FRA basispriser ovenfor): DKK - 240,- Prisen inkluderer: Flybilletter København-Tallinn / Vilnius-København, 1. transport med moderne klimatiseret turistbus 10 hele dage, 2. hotelovernatning i 10 nætter på hoteller i økonomiklassen (**), inklusive morgenmad, 3, overnatning og måltider for estisk chaufffør undervejs gennem Syd-Estland, Letland og Litauen, 4. alle skatter og afgifter i Estland, Letland og Litauen, 5. indkøb af gaver til værter på værksteder / museer i de tre lande, 6. sikring af deltagerne iht. de almindelige bestemmelser under loven om Rejsegarantifonden. Prisen inkluderer ikke Lufthavnsskatter der forventes at beløbe sig til ca. 300 kr. med forbehold for ændringer. Mange hilsener NKF-DK s arrangementsgruppe Maj Ringgaard og Camilla Bastholm Tilmedlingsfristen er allerede overskredet ved udsendelsen af Bulletin, men ring alligevel til Camilla Bastholm privat 3583 7407 eller mobil 2441 8840. Estland er den nordligste af de tre baltiske republikker og har en befolkning på ca. 1,4 mio. indbyggere. Siden 1208 har Estland været besat af række forskellige nationer herunder Danmark, Sverige, Polen, Tyskland, Rusland og Sovjetunionen. Landet har derfor kun i kortere perioder haft dets egen selvstændighed. Fra 1988-1991 gennemførtes den syngende revolution, hvor estere forsamledes i tusindvis og sang estiske sange mod det sovjetiske styre. I 1991 fik Estland sin selvstændighed og året efter sin egen folkevalgte regering og forfatning. Estlands hovedstad er Tallinn, der ligger i landets nordvestlige hjørne ud mod Østersøen. Det 9 officielle sprog er estisk, der tilhører den finsk-urgiske sprogstamme og er nært beslægtet med finsk. Landskabet er primært sletteland - størstedelen under 50 meters højde - med store skovklædte områder hovedsageligt bevokset med nåletræer og birk.
Tallinn - foreløbigt program: Tallinn har knap 400.000 indbyggere og den gamle bydel udgør én af Nordeuropas mest velbevarede middelalderkerner. Der findes således ikke et hus der er yngre end det 16. årh. indenfor den gamle bymur. Tannar Ruben tidligere leder af Kanut vil tage os på en byvandring og fortælle os om Tallinns historie og arkitektur og vil tage med os ud på nogle hyggelige spisesteder og værtshuse. Konserveringscenteret Kanut er en sammenslutning af konservatorer, der konserverer for flere af Tallinns museer. Konservatorerne er fordelt på 6 afdelinger; keramik og glas, tekstil og læder, maleri, arkæologisk materiale, træ og polykrom skulptur. Det Estiske Kunstmuseum og dets konserveringsafdeling Den permanente udstilling omfatter hovedværker indenfor estisk kunst. Museets konserveringsafdeling har til huse i nærheden af Kadriorg parken omkring slottet Katariniendal. Nationalbibliotekets konserveringsafdeling har ca. 15-20 ansatte papirkonservatorer og bogbindere, der udfører konservering og restaurering af dokumenter, bøger og andre arkivalier fra det Estiske Nationalbibliotek. I Tallinns vestlige udkant ligger Frilandsmuseet Rocca al Mare. Museet omfatter en række gamle bygninger, der er hentet fra forskellige egne i Estland. De viser landlivet i Estland fra det 17.-19. årh. Museet er bygget med forbillede det etnografiske frilandsmuseum i Letland. I Tallinn kan det ligeledes anbefales at se byens rådhus, der er et af de mest monumentale og velbevarede middelalderrådhuse i Nordeuropa, Dominikanerklosteret Skt. Katharina, Den Russisk-ortodokse katedral, kanontårnet Kiek-in-de-Kök og borgen Toompea Loss. I Tallinn er det også muligt at se stedet, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219 under et slag med Valdemar II. Desuden findes i Tallinn et kunstindustrimuseum, et søfartsmuseum, et historisk museum, et arkitekturmuseum, et teatermuseum, et naturhistorisk museum, et bymuseum mm. Det vil også være muligt at se slottet Katariniendal og parken omkring det, gå ture i byen på egen hånd eller sidde på en fortovsrestaurant og nyde en estisk øl sammen med en estisk ølpølse eller det fantastiske estiske hvidløgsbrød. Tartu foreløbigt program: Tirsdag d. 4. maj kører vi til universitetsbyen Tartu, der huser de største estiske museer. Vi vil bl.a. besøge: Eesti Rahva Museum (Nationalmuseet) med dets konserveringsafdeling. Konservatorerne er fordelt på tekstil, læder, maleri, papir, arkæologisk materiale, metal, træ og polykrom skulptur. Letland er den midterste af de tre baltiske republikker og har 10 en befolkning på ca. 2,4 mio. mennesker. Historisk er Letland dannet af de fire landsdele Kurzeme, Zemgale, Latgale og Vidzeme, med hver sin egns befolkning. Letland har ligesom Litauen kun i kortere perioder haft deres egen selvstændighed, idet de gennem det meste af regionens historie også har været underlagt Polen, Tyskland, Rusland eller Sovjetunionen. Letland blev som Litauen uafhængigt i 1991, hvor det fik sin nuværende status som selvstændig republik. Letlands hovedstad er Riga, der ligger op mod Riga Bugten ud til Østersøen. Det officielle sprog er lettisk, der tilhører den indo-europæiske sprogstamme og er nært beslægtet med litauisk. Landskabet er særdeles frodigt med svagt bølgede bakkedrag størstedelen under 100 meters højde. Riga - foreløbigt program: Fra Tartu kører vi i bus til hovedstaden Riga i Letland. Riga har ca. 800.000 indbyggere og har som by en helt speciel arkitektonisk atmosfære præget af Letlands meget turbulente historie. Riga har således kvarterer med huse fra de fleste perioder fra middelalder og frem til i dag. I Riga har vi planlagt at besøge: Letlands Historiske Museum blev grundlagt i 1869 og rummer en stor samling, der belyser det lettiske folks sociale og kulturelle udvikling. Det Historiske Museums konserveringsafdeling har ca. 20-30 ansatte
fordelt på 6 afdelinger; keramik og glas, tekstil, papir, arkæologisk materiale, metal og polykrom skulptur. Statens kunstmuseum rummer en permanent samling af ældre og nyere lettisk og russisk kunst frem til ca. 1945. Vi vil besøge Kunstmuseets konserveringsafdeling, der primært beskæftiger sig med konservering af museets malerier. Vi vil besøge de statslige arkivers konserveringsafdeling, der har ca. 20 ansatte papirkonservatorer og bogbindere, der udfører konservering og restaurering af dokumenter, bøger og andre arkivalier fra de statslige arkiver. Ca. 60 km syd for Riga ligger middelalderbyen Bauska, der i 1236 var et markant semgallisk centrum. Her skal vi se borgen Bauska Pils, der er bygget fra det 15. til det 17. århundrede, men som i dag for størstedelens vedkommende henligger i ruiner. Den har dog været under restaurering gennem mere end 25 år. Det er derfor muligt at se udviklingen indenfor lettisk restaureringshistorie på denne borg. Ca. 20 km vest for Bauska ligger det barokslotet Rundales Pils bygget fra 1734-1739. Letlands brogede historie har sat sine spor på slottet og i 1972 påbegyndte man derfor et større restaureringsarbejde med formålet at føre slottet tilbage til dets oprindelige udseende fra det 18. årh. Arbejdet er endnu ikke afsluttet og derfor har slottet en større konserverings- og restaureringsafd. tilknyttet, som vi naturligvis vil besøge. Desuden har Riga et frihedsmuseum, der beskriver de besættelsesperioder landet har gennemlevet, et kunstindustrimuseum, et jødisk museum, et naturhistorisk museum, et fotomuseum, et sportsmuseum, et krigsmuseum mm. Det vil også være muligt at gå ture i byen og nyde byens mange kvarterer med fin Art Nouveau arkitektur, at besøge Rigas centralmarked, der er Europas største marked, at spise lampret (lettisk nationalret) eller at sidde på en fortovsrestaurant og nyde Rigas storbystemning. Litauen er den sydligste af de tre baltiske republikker og har en befolkning på ca. 3,7 mio. mennesker. Den første litauiske nation blev officielt grundlagt i det 13. årh., selvom Litauen gennem årh. havde været beboet af det samme folk. Litauerne er derfor ét af Europas ældste folkeslag. Alligevel har de kun i kortere perioder haft deres egen selvstændighed, idet de gennem det meste af regionens historie har været underlagt Polen, Tyskland, Rusland eller Sovjetunionen. I 1991 fik Litauen sin nuværende status som selvstændig republik og i 1992 fik de den første folkevalgte regering og forfatning. Litauens hovedstad er Vilnius, der ligger i den sydøstlige del af republikken 25 km sydvest for Europas geografiske centrum. Det officielle sprog er litauisk, der tilhører den indo-europæiske sprogstamme og er nært beslægtet med lettisk. Landskabet er særdeles frodigt med svagt bølgede bakkedrag størstedelen under 100 meters højde. Vilnius - foreløbigt program: Vi kører i bus til fra Riga til Vilnius, hvor vi har 3 dage. Vilnius har ca. 540.000 indbyggere og har som by en helt speciel atmosfære præget af et, for byens størrelse, utal af smukke og interessante kirker. Store dele af den gamle bydel, blev ødelagt under 2. verdenskrig og i Stalin tiden, men siden hen har et meget stort restaureringsarbejde genskabt megen af den gamle bydels oprindelige atmosfære. De ældste bygninger er gotiske, mens store dele af Vilnius gamle bydel er barok. I Vilnius har vi planlagt at besøge: 11 Litauens Nationalmuseum blev grundlagt i 1855 og rummer en samling med over 700.000 genstande primært fra Litauens oldtid, kulturhistorie og senere folkekunst. Nationalmuseets konserveringsafdeling har ca. 75 ansatte fordelt på 10 afdelinger; maleri, keramik og glas, tekstil, papir, arkæologisk materiale, metal, møbler, forgyldning, polykrom skulptur og et fysisk/kemisk laboratorium. Under Litauens Nationalgalleri findes flere permanente udstillinger i forskellige bygninger. Der findes således en permanent udstilling med litauisk folkekunst og træskærerarbejde, en udstilling med bl.a. miniaturer og litauisk kunst indrettet i én af byens smukkest restaurerede bygninger mm. Vi vil desuden besøge Nationalgalleriets konserveringsafdeling, der primært beskæftiger sig med malerikonservering. Vi vil besøge Nationalbibliotekets konserveringsafdeling, der har ca. 20-30 ansatte papirkonservatorer og bogbindere, der udfører konservering og restaurering af dokumenter, bøger og andre arkivalier fra det Litauiske Nationalbibliotek.
Arbejdsgrupper under nkf-dk Vi har i øjeblikket 7 grupper som laver et meget værdifuldt arbejde. Hvis du har lyst til at deltage i dette arbejde kan du bl.a. henvende dig til nedenstående personerne og høre nærmere. M øbler Poul Rasmussen Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade 3 500 Odense C 6614 8814* 4601 P apir Henriette Berg Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby Henriette.berg@natmus.dk Arkæologigruppen Dorthe Gramtorp Bevaringsafdelingen ved Odense Bys Museer Claus Bergsgade 3 500 Odense C 6614 8814* 4601 Ramme Berit Møller Bommen 4 2680 Solrød Strand tlf. 5614 1244 beritogbent@hotmail.com Klima, udstilling og transport Maj Stief Aistrup Hellerupgårdsvej 3 st. 2900 Hellerup 3962 0945 maj.stief@get2net.dk Tekstiler Maj Ringgaard Bevaringsafdelingen Nationalmuseet Brede, 2800 Lyngby maj.ringgaard@natmus.dk Magasin Lone Petersen Kulturhistoriske Museum Stemannsgade 2 8900 Randers 8642 8655 lp@khm.dk Vi har desværre ikke mulighed for at kompensere økonomisk for folks deltagelse i arbejdet, men der er mulighed for at få refunderet op til 500 kr.pr.år til møderne mod at gruppen afleverer mindst 1 referat til Bulletin om året. Referat af papirmøde torsdag d. 27 november 2003 Referent: Mette Krag Nørgaard Anja Scocozza havde planlagt eftermiddagen, der foregik i Konservatorskolens auditorium. Hovedemnet var dokumentation og digitale medier, som er et område, vi alle har større og større berøring med; men der var også lagt lidt tid i starten til at diskutere andre aktuelle emner. 15 personer var mødt op: Iben Christensen, Sidse Stammerjohan, Katrine Minddal, Nina Dahlstrøm, Anna-Grethe Rischel, Martin Trnka, Lina Ålenius, Tine Rauff, Heidi Offenberg, Elisabet Jansson, Marianne Lund Pedersen, Mette Jacobsen, Jacob Trock, Mette Krag Nørgaard og Anja Scocozza. r Arkivæsker blev det første aktuelle emne, der skulle diskuteres. Langt om længe viser det sig, at der er indtil flere producenter af arkivæsker på det danske marked. KB producerer efter mål og har netop introduceret en ny bølgepap i grå farve, som virker lidt stivere i forhold til de gule CMI æsker. Andre producenter er J&M handel samt Ahrenkilde. Repræsentanter fra arbejdsgruppen Klima, Transport og udstillinger fortalte, at der snarest 12 skulle komme et referat fra deres sidste møde, hvori disse produkter er beskrevet. Vi venter spændt. Et radikalt spørgsmål i en forsamling af lutter papirfolk, kom fra Jacob Trock, der fremførte spørgsmålet: Hvorfor ikke lave arkivholdbare æsker i plast???? F. eks polypropylen er både billigere og meget holdbart. Alle vred hjernerne for at finde en logisk forklaring. Det blev dog klart at stabile plasttyper kan fås i bølgepapstruktur så de rent æstetisk ligner pap. Disse med indbygget ventilations-
huller kunne være en fremtidig løsning til f.eks. fotografier eller evt. papirdokumenter. Marianne Lund Petersen fremviste en netop udgivet bog som hun er medforfatter til. Titlen er: Vokssegl. Den meget flotte bog er blevet realiseret ved hjælp af et Nordisk Projekt. Nu blev der taget hul på mødets hovedemne: Dokumentation og digitale medier. Vi startede med en rundspørge omkring, hvordan de forskellige institutioner p.t. forholder sig til dokumentation på digitalt medie. De store institutioner som KB og Statens Arkiver er tilknyttet et fotolab, der varetager optagelse, opbevaring og vedligeholdelse af dokumentation på digitalt medie. Hvorimod Nationalmuseet samt de mindre museer og konserveringsværksteder selv varetager opgaven. Det blev klart, at man alle steder tog digitale optagelser i større og større grad. Dels sideløbende med, dels som supplement eller som direkte erstatning for den traditionelle fotografiske dokumentation. Men det stod også klart, at alle var mere eller mindre på gyngende grund mht. opbevaring, vedligeholdelse, økonomi, nyanskaffelser af hardware, software etc. samt ikke mindst om fremtidig dokumentationspolitik. En aktuel bevaringsproblematik blev fremlagt i forhold til IDA-projektet, hvor man udelukkende laver digitale optagelser. Skal dokumentationsbillederne sidestilles med traditionel dokumentation, hvor man gennem museumsloven har en forpligtelse til at bevare? Skal man også her have en digital vedligeholdelsespolitik???? Efter denne optakt havde Jacob Trock sagt ja til at holde et foredrag omkring CD en opbygning, funktion, holdbarhed og tests, og det blev meget lærerigt og brugbart. CD en er i mange tilfælde den direkte erstatning for et papirdokument eller et fotografi, og det er derfor vigtigt at forstå dens opbygning for at forstå, hvorfor og hvordan vi bedst muligt kan prioritere ved fremskaffelse, kopiering, vedligeholdelse etc.. En CD- recordable anbefales som arkivstandard, men der findes utallige forskellige mærker og kvaliteter, der hver især arbejder godt eller mindre godt sammen med de utallige typer brændere i forskellige kvaliteter etc. etc. Som vi alle frygtede, befinder man sig i en jungle, når man skal fremstille og vedligeholde digitale formater på bedste måde. Jacobs konklusion var også, at det ikke er økonomisk rentabelt for en mindre institution at håndtere dette på egen hånd. Vi fik en god basis viden samt nogle tips med på vejen: Konvertering/arkivering af data: Valg af CD-recordable: Vælg f.eks. en Mitsui Gold 74 (24-karat guld samt phtalocyanfarvestof) der er meget stabil. Valg af brænder: Vælg altid en ekstern brænder. Ved interne brændere vil varmen fra computeren distrahere signalerne. Vedligeholdelse: Lav altid metadata: Dvs. opret sekundære data, der beskriver, hvordan arkiveringen er foregået. Registrer desuden soft- 13 ware, hardware, tegnsæt type etc. I metadata vil man altid kunne checke, om formatet er forældet. Test af CD: Test minimum hvert 5. år om data er sunde og raske evt. med Nero CD speed, der er et gratis test program, der måler eventuelle fejl på CD en. Programmet kan downloades på Httpp// www.cdspeed2000.com Konvertering: Kan være omfattende. Overfør til få, gode formater. Brænding: Lad de sidste 25 mb på CDén stå tomme. Den sidste del af cd en er ikke stabil for lagring. Tusind tak til Jacob for at give os et meget flot overblik over de problemstillinger emnet rummer. Foredraget lagde op til en afsluttende snak om emnet. Som det ser ud, er der store problemer ude på de små museer og konserveringsværksteder med at opfylde de krav omkring bevaring af dokumentationsmateriale, der stilles fra statslig side. Nødvendigheden om at oprette en national ressource til opbevaring af de mange informationer, der ligger rundt omkring i forskellige formater på forskellige medier er tvingende stor. Emnet er taget op i Kulturministeriets udredning om bevaring af kulturarven, og udmunder forhåbentlig i en god løsning. www.e-arkiv.com (Forum for bevaring af elektroniske medier og film) www.kvic.dk www.clir.org www.media-lab.dk www.isl.dk/konsulent/digitale
Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1 Rapport fra E.C.C.O. s generalforsamling i Bruxelles d. 7.marts 2003 Storfagsreoler i et eller flere plan til opbevaring af store genstande Helle Strehle, E.C.C.O.-repræsentant for Danmark Fredag d. 7. marts var jeg som repræsentant for NKF-dk til generalforsamling i ECCO. Kulturministeriets styrelse for kulturarv, KUAS, bevilgede rejse og ophold. ECCO samler konservatorforbund fra de europæiske lande. (EU og EFTA) De mange nationale konservatorforbund har tilsluttet sig ECCO og dermed også ECCO s Statutter og Retningslinier. Dagsordnen for generalforsamlingen rummede bl.a. en del justeringer af disse fælles retningslinier, og derfor havde jeg forud for mødet forvisset mig vor danske bestyrelses holdninger til detaljerne i de mange paragraffer. Alle medlemslande var repræsenteret. Tyskerne, der tidligere har haft flere mindre foreninger, var nu til stede med én delegeret fra ét stort forbund;vdr. Irland er endnu ikke medlem men er i gang med optagelsesproceduren. Storbritannien har 11 mindre organisationer med tilsammen over 4000 medlemmer. To af de britiske foreninger er medlemmer af ECCO, men iøvrigt forhandler man om en sammenslutning til ét stort forbund. Når der stemmes i ECCO tages der v.h.a. stemmevægte højde for medlemstallene. Mindre forbund bliver dog tilgodeset. Vi har således med vore 232 ordinære medlemmer 3 stemmer, mens tyskernes 2274 medlemmer udløser bare 8 stemmer. Tegningsskabe til plancher, plakater og kalker SCAN-FLEX har i flere år beskæftiget sig med magasinindretning til museer og arkiver. Vi spænder lige fra småvarereoler til de store komplette indretninger. Vi tilbyder Dem en reel og kompetent vejledning, lige fra de tomme rum til det færdige magasin kontakt os for yderligere information. Højvangsvej 11 4340 Tølløse Tlf: 59186363 Fax: 59186614 E-post: scan-flex@mail.tele.dk Hjemmeside: www.scan-flex.dk Og stemt, det blev der. Vedtagelsen af beretning, regnskab, budget og arbejdsplaner gik glat. Bestyrelsens planer for det kommende arbejde blev ligeledes godkendt med applaus. -ECCO har argumenteret seriøst mod forskellige overgreb på kulturarven i de enkelte lande. Også her i Danmark har vi i forbindelse med nedskæringerne på Statens Arkiver modtaget støtteerklæringer fra 14 STÅLREOLER ApS Mobil-Reoler til malerier og arkivalier mm. ECCO. -Desuden er ECCO fortsat involveret i relevante udvalgsarbejder under EU og Europarådet vedr. kvalificeret bevarelse af vor kulturarv. -Det nyeste er deltagelse i det store standardiseringsprojekt, CEN, (en europæisk pendant til ISO-standarderne). En nydannet kommitte under CEN er specielt rettet mod standarder for konserveringsrestaureringsarbejder, og vore
professionelle holdniger vil blive forfægtet af den norske delegat, Tanja Røskar-Reed. (Samtidig opfordredes de nationale forbund til at deltage via landenes repræsentanter i CEN. Dette sker allerede for Danmarks vedkommende via Dansk Standardiseringsråd) -Samarbejdet med ENCoRE er blevet stærkt udbygget i det forgangne år. Dette har materialiseret sig i flere fælles tilkendegivelser. Man har sammen tilpasset sig EU-bestemmelserne for de højere uddannelser. Sigtet er at leve op til EU-betingelserne for anerkendelse af professionelle kvalifikationer for derigennem at opnå den autorisation, der mangler i lovværket. (Den nøjagtige ordlyd på det vedtagne dokument af 15.januar 2003 findes på ecco s hjemmeside: www.ecco-eu.org). Dette er et meget vigtigt arbejde, der peger fremad for vor profession. ECCO har i det forløbne år generelt være mere synlig end tidligere. Arbejdet med at trimme ECCO s eget juridiske grundlag fortsætter løbende. Generalforsamlingen godkendte således nogle mindre justeringer af ECCO s statutter. Der var derimod en del mere debat om ændringerne af ECCO-retningslinierne ( Guidelines ). Guidelines II (d.v.s. De etiske retningslinier ) og Guidelines III (d.v.s. Krav til uddannelse ) var således gennemarbejdet på ny med henblik på tilpasning til gældende lov og hensigter. Holdningsforskellene skyldes historiske forskelligheder med hensyn til uddannelsesniveauer og forskellige behov for etisk opstramning alt efter, om medlemmerne i de enkelte lande hovedsagelig arbejder privat eller offentligt. NKF-dk kunne stemme for ændringerne, da Retningslinierne er retningsgivende og ikke obligatoriske. Diskussionerne fortsatte under en fælles middag i en restaureret og ombygget klædefabrik i den gamle bydel, ligesom de fleste delegater fik mulighed for at fortsætte samværet i løbet af den følgende dag, mens man ventede på de billige flyafgange. 15
Historisk Arkivværksted lukket. Konservator Leif Mortensen lukker og slukker mere end 100 års arkivkonservering i Danmark. af Per Lauersen 18.12.2003: Leif Mortensen havde inviteret til afskedsreception på Landarkivet for Sjælland. Knap 40 års arbejde i arkivets tjeneste er slut. Ikke fordi Leif hverken så brugt ud, eller selv syntes det var en lykkelig ordning, men fordi arkivvæsenets ledelse mente det var nødvendigt at spare konserveringfunktionen væk på grund af nedskæringer. Vi var vel ca. 50 60 personer der langsomt fyldte lokalerne i værkstedet på 3. sal. Der var mange kendte ansigter, der havde lyst til at møde Leif og hans familie. Stemningen? Ja, mærkelig! Det er utroligt mærkeligt at se et fysisk værksted, der nærmest ventede på at fungere, skal nedlægges. Personligt har jeg gennemrejst og besøgt de fleste arkivværksteder i Europa. Danmark er det eneste land, der nedlægger denne funktion, ja jeg kender ikke noget land der ikke har en selvstændig arkivkonservering. 16 Der blev holdt taler for Leif. Arkivar Inge Bundsgaard holdt tale og roste Leifs lange arbejde for arkivvæsenet og uddybede Leif s og hans personales engagement i bl.a. uddannelse af lærlinge. Jeg hørte at den sidste lærling oven i købet har vundet priser i sit fag (bogbinding), men åbenbart alligevel ikke kunne bruges i et fortsat arbejde for faget. Så nu kan man ikke blot tale om det grå guld, men også om det unge guld som ikke mere kan bruges.
En ting er, at hele Danmark undergår mange forandringer i disse år, både i private og i offentlige institutioner. Der sammenlægges, fusioneres og udflyttes, ofte over landegrænser. Det er åbenbart tidens løsning på kortvarige gevinster. Der er dog en ting ved de fleste omlægninger, at man er påpasselig med ikke at miste medarbejdere der har betydning for firmaets videre færd frem. Arkivvæsenet startede med at opsige alle medarbejdere. Dermed mister man 100 års knowhow i et nu. Det eneste der normalt er afgørende for en virksomheds fortsatte overlevelse. Teknik og udstyr kan man købe, men den lange erfaring og viden kan ikke købes. Jeg husker arkivvæsenets betydning for mig: Jeg startede på det Kongelige Biblioteks værksted i 1973. K.B. var på dette tidspunkt ikke rigtigt kommet i gang med et selvstændigt konserveringsværksted. Konservatorskolen var grundlagt og gav mange interne og eksterne diskussioner. Arkivkonserveringen var på dette tidspunkt godt i gang. Vi på K.B. tog kontakt til kollegerne på arkivet for at få råd og inspiration. Alle døre var åbne. Vi lærte meget. Personligt har jeg en fantastisk oplevelse: I 1975 var der en international konference i København for IADA ( Internationale Arbeitsgemeinschaft der Archiv-, Bibliotheks- und Graphikrestauratoren). På dette tidspunkt havde Rigsarkivet sit eget værksted med H.P. Pedersen. Arkivvæsenet var arrangør af kongressen. Kongressen startede med åbningen i den gamle bibliotekssal, den såkaldte Harsdorffsal i Rigsarkivet. Flotte kulturhistoriske rammer! H.P. Pedersen har sans for igangsættelse. Der var bl.a. harpespil. Kongressen varede en uge. Jeg husker ikke alt klart, men der var et team som jeg aldrig glemmer: På et tidspunkt var vi på Landsarkivet, hvilket havde arrangeret et tema i deres, dengang udstillingslokale, i dag mikrofilmlæsesal. Vi er vant til faglige indlæg fortalt som Case Story, ikke meget dansk, men sådan hedder det i dag. Jeg husker stolerækkerne og et podium. Arne Møller Pedersen forelæste en tekst over arkivvæsenets kortkonserveringsmetode. Ved siden af stod Leif Mortensen og gennemførte hele processen i samme hastighed med kort, klister, strimler, plader, ja alt hvad der var nødvendig. Det er ikke Case Story det er Leif Story. Jeg har aldrig siden oplevet noget lignende. Mindeord over konservator Aage Wulff 1918-2003 af Lars Ammitzbøll og Michael Højlund Rasmussen Der er mange, der har kendt og arbejdet sammen med Aage Wulff, og som ved hans død vil sende ham en taknemlig tanke, for alt hvad han har gjort for eftertiden gennem sit virksomme liv. Wulff arbejdede på Tøjhusmuseet, hvor han var ansat som konservator fra 1944-85, men han virkede tillige som heraldiker og våbenmaler ved De kgl. Ordeners Kapitel fra1968-94. Aage Wulff var oprindeligt uddannet som maler i mesterlære og på Københavns malerskole 1934-38. Trods svære år på Tøjhusmuseet, hvor han blev noget tilsidesat, markerede han sig med mange gode idéer, bl.a. afrensningen af museets kanonlavetter, så de stod fint i de røde og gule, oldenborgske farver. Også Tøjhusmuseets - desværre nu 17 nedtagne - gamle solur forestillende døden med leen, som dannede skyggen, så klokkeslættet kunne ses i solskin, satte han fint i stand. Folk, der mødte Wulff på museet, kunne ikke undgå at blive påvirket af hans markante meninger og inspireret af hans udtalte færdigheder. Om det så var fremstilling og maling af våbenskjolde, skydefærdige våbenmodeller eller rekon-
struktioner af hjelme og harnisk, så var han en fremragende håndværker en sand eksponent for det gode håndværk. For flere konservatorer, der som unge praktikanter lagde vejen forbi Tøjhusmuseet, blev han en stærk inspirationskilde. Sideløbende med sit arbejde på museet og sit job som kongelig våbenmaler, tegnede han også flere våben for private. Han satte de klassiske, heraldiske idealer højt, men gik ikke af vejen for at tilføre våbenmærkerne en personlig og til tider humoristisk karakter. Som f.eks. da Carlsberg-direktør, A.W. Nielsen blev storkorsridder, og motivet i hans våbenskjold på Wulffs initiativ blev en gammeldags smørkærne - A.W. Nielsen var uddannet mejerist. Wulff har også leveret talrige våbenskjolde til elefantriddere, disse skjolde hænger nu i Frederiksborg Slotskirke! Flere Byvåben blev tegnet med ide fra Wulffs side, og ligeså de flotte farvelagte tegninger for danske adelsslægter i Danmarks Adelsårbog. Mest kendt er nok hans udformning af det danske rigsvåben til brug for statens institutioner i 1986. Aage Wulff bisattes fra Trinitatis Kirke, hvor den berømte arkitekt Lauritz de Thurahs ligger begravet, og også til ham har Wulff tegnet våbenskjold. For sin indsats i heraldikken og for sit arbejde for hoffet gennem mange år fik Wulff foretræde for vores dronning, hvorpå majestæten sagde:»jeg har noget til Dem«, og så overrakte dronningen Wulff ridderkorset af Dannebrog, noget som er meget sjældent, idet denne orden altid bliver sendt pr. post! Ved tabet af Aage Wulff har vi mistet en stor inspirator og kollega. Mindeord over konservator Gerda Møller 1920 2003 Af Jørgen Nordqvist Gerda Møller var konservator på Nationalmuseet i mere end en menneskealder, og det til trods for at hun først som næsten 40-årig valgte at skifte tilværelsen som fysioterapeut ud med en ny uddannelse. Skiftet var meget Gerda sk. Hun havde en stor viden om sig selv og hun brugte sin viden med konsekvens. Da jeg kom til Nationalmuseets daværende Konserveringsafdeling for Jordfund i 1966, blev jeg placeret ved bordet overfor Gerda i det tidligere auditorium på første sal. Bag dette var der et lille laboratorium, og bag det residerede Brorson. Den store skydedør i vort fælles arbejdsrum førte ind til en an- den verden: Her var der altertavler og anden kirkelig kunst, og menneskene på denne side af døren var anderledes. Her mødte man den myndige Thermansen, den muntre Skjold Lund og Lucien Hecklen, som med sit apostolske skæg og tyste, men intense apparation klædte stedet så godt. Mange flere var der, og der var også Verner Thomsen og Ingegerd Marxen, som jo stadig virker på museet. Gerda blev den der indførte mig i konserveringens og museets verden. I 9 år sad vi dér over for hinanden; arbejdende, spekulerende, udviklende nye riter i samarbejdets liturgi. Vi kom tæt på hinanden, med det uundgåelige resultat, at jeg erhvervede en stor respekt og en stor hengivenhed for Gerda. 18 Hendes vej i konserveringens verden var ikke ligetil, men hun tog opgaverne på sig og udviklede, takket være en ukuelighed som var imponerende, sine egne erfaringer og sine egne metoder. Hun brugte sit faglige liv til gavn og glæde for sig selv og for os andre. Hun arbejdede altid; aldrig rastløst, men hvilende i nuet - uden at tabe fornemmelsen for helheden. Hun var et gennemseriøst, men uhøjtideligt menneske, der prægede sit fag, den arkæologiske konservering, sin arbejdsplads, Nationalmuseet og en ustyrlig masse kolleger, venner og andre der kom indenfor hendes virkefelt. Gerda Møller løste i sine mange år på Nationalmuseet adskillige store og krævende opgaver. En opremsning ville være me-
ningsløs; den sværeste, men også mest givende af dem alle var arbejdet med det enestående fund fra klippehulen ved Qilakitsoq. Dette fund af naturligt mumificerede mennesker og dragter fra slutningen af 1400-tallet, udløste en rig periode for Gerda og for Nationalmuseet. Hun stortrivedes i projektets tværfaglighed og i samarbejdet med de grønlandske kolleger udvikledes varige venskaber. Det grønlandske ; naturen, kulturen og menneskene udløste en genkendelse i Gerda: en respekt for en kultur der har måttet forstå naturen som forudsætning for at leve med den og overleve den. Efter afslutningen af Qilakitsoq-projektet fortsattes arbejdet med at løse de særlige bevaringsproblemer, der forårsages af det grønlandsk klima og som præger den materielle grønlandske kultur. Dette arbejde blev styrende for Gerdas faglige virke i de næste 15 år. Blot to uger før hun som 70-årig forlod Nationalmuseet i 1990, vendte hun hjem fra endnu en Grønlandsekspedition, og i årene efter afskeden med Museet fastholdt hun kontakten til sit store kontaktfelt. Altid beskæftiget, i husene langt ude på den åbne mark og i den elskede have, hvor hun hele tiden anlagde nye bede, fik nye ideer og gennemførte nye forsøg. Hun undredes og begejstredes og det der for andre kunne ligne isolation, blev for Gerda en tryg og hel verden: Et univers skabt af hende, hvor hun altid var i kontakt med og i nærheden af dem hun holdt af. Når man skulle besøge Gerda og havde forladt landevejen og kørte ned af markvejen mod skoven, så man i det skrånende terræn pludselig hele Gerdas rige med husene på toppen. Et eller andet sted der indenfor pilehegnet var Gerda i gang med noget, noget der optog hende, noget hun ville fortælle om, når man var kommet indenfor pilehegnet. Hun var et nysgerrigt, vidende og givende menneske. Gerda Møller efterlader et stort og stærkt minde i vores fagverden og hos alle os, der blev omfattet af hendes ødsle gavmildhed. 19
Generalforsamling På Københavns Rådhus 17. april 2004