FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro 5, 7800 Skive Tlf.: 97 51 14 90, Fax.: 97 51 14 07, E-mail: osk@dlf.org. FTF Region Midtjylland Årsmøde 2008 Skriftlig beretning Torsdag den 13. november kl. 19.00 Medborgerhuset, Søvej 3, 8600 Silkeborg.
FTF` s struktur med de nye regioner begyndte den 1. januar 2007, og her ved udgangen af år 2 efter starten er vi godt på vej til at have lagt rammerne for samarbejdet og indsatsen i FTF region Midt. Når strukturer eller organisationer forandres, vil man altid skulle sige farvel til noget af det kendte, og samtidig opbygge noget nyt. Det lyder enkelt, men ofte er det sværere end man tror, fordi vaner og kulturer er mere rodfæstet end man måske aner. Med afviklingen af de 4 hidtidige amtskredse, er der sagt farvel til meget af det gamle, og vi er i fuld gang med at opbygge nye samarbejdsrelationer og nye traditioner, samtidig med at vi udbygger samarbejdet med de mange hidtidige samarbejdspartnere rundt om i regionen. Det var en rigtig beslutning, at der fra starten blev etableret en bred og forholdsvis stor bestyrelse med repræsentation fra et bredt udsnit af medlemsorganisationerne for at inddrage og sikre samarbejde med flere organisationer. FTF er organisationernes organisation, og skal derfor tilstræbe et godt samarbejde med alle medlemsorganisationer. På årsmødet lægges linierne og en del af fundamentet til den videre udvikling og indsats i regionen og indholdet og beslutningerne på årsmødet vil således også være en væsentlig del af de traditioner, som opbygges i FTF region Midt. FTF region Midt prioriterer at informationer udsendes åbent og bredt til organisationerne og der arbejdes hele tiden på at styrke indsatsen på FTF s kerneområder. FTF region Midt skal fortsætte den positive udvikling så organisationerne finder det attraktivt at deltage i samarbejdet om at udvikle FTF regionen, både for at styrke interessefællesskabet og for at opnå maksimal politisk indflydelse på de mange beslutninger, der foretages i råd, nævn og bestyrelser i regionen og i de mange kommuner i vores område. Alt sammen til gavn for de mange FTF`ere og FTF - organisationer i hele regionen. 2
Politisk afsnit I den seneste periode har arbejdet i høj grad været præget af den økonomiske og politiske situation med OK forhandlingerne/ - konflikten, presset på den offentlige sektor med forringede arbejdsvilkår for de ansatte og serviceforringelser. I OK forløbet lykkedes det at få sat fokus på ligelønsproblematikken, og til en vis grad at få en øget folkelig interesse for situationen i den offentlige sektor. Det lykkedes i nogen grad at få markeret strejken som et regulært kampskridt og fagforeningerne som kamporganisationer, og ikke blot serviceorganisationer. Det kan diskuteres, om det lykkedes at skabe en klar og tydelig forbindelse mellem de strejkendes kamp for mere i løn, og forsvaret for velfærden i kommuner og regioner. FTF region Midt har deltaget i tværfaglige aktiviteter med fokus på arbejdsmiljø og velfærdssamfundet. FTF regionen har desuden sammen med den øvrige fagbevægelse været med til at sætte fokus på regeringens politik, herunder fagbevægelsens bud på en anden politik. Vi deltager i Velfærdssamarbejdet og 1. maj arrangementer i Århus, Viborg, Randers og Silkeborg i samarbejde med LO, Den kommunale Fællesrepræsentation i Århus (DKF) og Det regionale Organisationsarbejde (DRO), og dette samarbejde bidrager dermed til at sætte fokus på den offentlige sektor og debatten om velfærdsudviklingen. Økonomiaftaler med Regioner og kommuner. Som noget nyt har KL og kommunerne accepteret, at de skal effektivisere for 1 mia. i 2009, stigende til 5 mia. i 2013, for at skabe råderum til serviceforbedringer. Den stramme økonomiske styring af regioner og kommuner betyder nye krav om besparelser, der igen medfører stærkt forringede arbejdsvilkår for de ansatte med mere stress og dårligere arbejdsmiljø. Aftalen er i realiteten et stop for serviceforbedringer i 2009 ved hjælp af øgede bloktilskud, og som sådan formentlig de næste fem år. Effektiviseringsaftalen betyder alt andet lige, at kommunerne selv skal finansiere serviceforbedringer de næste fem år. Diskussionen og kampen kommer til at handle om omprioriteringer i de kommunale budgetter og konsekvenserne for de borgernære serviceydelser. Kommunerne svinger sparekniven så det kan mærkes. Ifølge en FTF opgørelse indgår børne-, unge-, og ældreområdet i spareplanerne i 60-70 procent af kommunerne. Det rammer den forebyggende indsats på hele børne-, ungeområdet og det rammer i høj grad den forebyggende indsats på det sociale område og sundhedsområdet. Desværre er det alt for nemt at skære ned på forebyggelse, hvorimod regering og folketing har nemmere ved at dreje på de økonomiske tommelskruer når det gælder resultater og konsekvenser. Et andet område, hvor vi ser konsekvenserne, er forhøjede priser på den kommunale madservice til de ældre, med risiko for under- og fejlernæring for de ældre, der måske kun har folkepensionen at leve af. Derfor bør der være loft over de ældres betaling til kommunal madservice. I sygehusregionen mangler der ca. 1 mia., hvilket betyder store besparelser alle steder, herunder opbremsning i aktivitetsniveauet. 3
Der lukkes afdelinger og sengeafsnit og konsekvenserne vil være at et stigende antal patienter behandles på privathospitalerne, betalt gennem private sygeforsikringer eller egenbetaling. Det fremmer uligheden og vil øge ventelisterne på de offentlige sygehuse, da det også vil øge konkurrencen om læger og sundhedspersonale. Det kan med god ret hævdes, at sygehusregionerne i dag er at opfatte som forvaltere af regeringens udstukne budgetrammer og hvor man kan stille spørgsmålstegn ved det kommunale selvstyre. Velfærdssamarbejde I FTF region Midtjylland har velfærdsdiskussionen høj prioritet og er et væsentligt indsatsområde. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med LO, Den kommunale Fællesrepræsentation (DKF) og Det regionale Organisationsarbejde (DRO) i arbejdsgruppen Velfærdssamarbejdet, med henblik på at skabe aktiviteter der sætter udviklingen af velfærdssamfundet på dagsordenen. Diskussionen om hvilken vej samfundet skal udvikle sig og hvilket niveau der skal lægges for den fælles velfærd vil også fremover være et væsentligt indsatsområde for FTF region Midtjylland. I samarbejde med andre lønmodtagerorganisationer i regionen er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med konkrete initiativer. Første skridt er, at der bliver etableret en hjemmeside. Lønkommission I starten af oktober blev der opnået enighed med regeringen om et kommissorium, hvor der i det nye kommissorium er et klart fokus på løn og rekruttering - og på om det betaler sig at tage en uddannelse rettet mod den offentlige sektor. Samtidig er der, som FTF har ønsket det, fokus på ligeløn mellem mænd og kvinder og mellem offentligt og privat ansatte. FTF foreslog lønkommissionen for mere end et år siden, og kommissionen fik en vigtig rolle i at løse forårets konfliktfyldte overenskomstforhandlinger. Det er vigtigt, at FTF organisationerne står sammen i den videre proces. Det skal understreges, at det i kommissoriet fastslås, at det ikke er hensigten, at kommissionen skal fremsætte konkrete forslag til ændringer i de enkelte overenskomster Aktiviteter. Som følge af den ekstraordinært store arbejdsindsats i organisationer der skulle forhandle OK 08, og i særdeleshed de organisationer som endte i en konfliktsituation, har det ikke været realistisk muligt at gennemføre ret mange aktiviteter i foråret 08. De aktiviteter, som er gennemført, har til gengæld været velbesøgte, hvor deltagerne har udtrykt tilfredshed og har givet opfordringer til flere af den slags arrangementer. 4
Det gælder arbejdsmiljøkonferencen den 5. marts med lidt over 100 deltagere, hvor evalueringen viste megen tilfredshed og opfordringer til at det gøres til et årligt tilbagevendende arrangement. Desuden har der været afholdt 2 fyraftensarrangementer med Annemette Digmann om Kunsten at implementere forandringer med succes Det første blev holdt den 9. juni med 76 deltagere i Århus og det andet den 21. august med 90 deltagere i Herning. På begge møder blev der udtrykt tilfredshed og opfordret til flere af den slags arrangementer. Det viser hvor vigtigt det er at ramme rigtigt med både indhold, program og oplægsholdere. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøarbejdet har en høj prioritet i det regionale arbejde. Der har været initiativer i gang for at genetablere det centrale netværk for regionernes arbejdsmiljøansvarlige, men på grund manglende tilmeldinger har det endnu ikke være muligt at få genstartet. FTF har valgt til regionerne at lave en arbejdsmiljøpakke, som består af fem temamøder om arbejdsmiljø. Det har til formål at inspirere regionerne til, hvordan man kan sætte arbejdsmiljø på dagsordnen lokalt. Temaerne for møderne er: Stress hvad kan arbejdspladsen gøre? Balance mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv Få trivslen i top på din arbejdsplads Sundhed hvilken rolle spiller arbejdspladsen? Sæt fokus på vold og trusler på arbejdspladsen. FTF regionen har afholdt en velbesøgt og vellykket arbejdsmiljøkonference, og som søges gentaget foråret 2009, og desuden har vi planlagt et temamøde primo 2009 om at Få trivslen i top på din arbejdsplads. Desuden er der planlagt en temadag i samarbejde med DRO (Det regionale Organisationssamarbejde) den 18. november. Vækstforum Det regionale Vækstforum er omdrejningspunkt for den regionale erhvervspolitik. Det har nu eksisteret i næsten to år og har udarbejdet en erhvervsudviklingsstrategi og en handlingsplan, hvor uddannelse og kompetenceudvikling står centralt. Herudover arbejder vækstforum med innovation, iværksætteri, forskning og teknologi samt internationalisering. FTF har ikke en af de faste pladser i Vækstforum men deltager i baggrundsgruppen, bestående af FTF, LO og AC repræsentanter, med henblik på forberedelsen af vækstforum møderne. FTF er involveret i konkrete projekter i regi af vækstforum, bl.a. en arbejdsgruppe om IT som innovativ drivkraft, en styregruppe til projekt Mere uddannelse og en følgegruppe til en analyse om de unges vandring i uddannelsessystemet. De nuværende medlemmer i Vækstforum er valgt frem til udgangen af 2010, og FTF arbejder for en øget lønmodtagerrepræsentation i vækstforum. 5
Med-udvalg som omdrejningspunkt i kommunalt samarbejde. Udpegning og registrering af MED - repræsentanter er en meget vigtig, men ret så tidskrævende opgave. FTF region Midt prioriterer at afholde udpegningsmøder, dels for at give mulighed for information og diskussion om MED aftalen for en bredere kreds, herunder retningslinier m.m., og dels for at informere om FTF-principper for udpegning og dannelse af kommunegrupper. FTF region Midt har udsendt opfordring til at få dannet kommunegrupper alle steder, hvilket har medført etablering af yderligere kommunegrupper nogle steder. FTF region Midt har desuden udsendt opfordring til at indgåelse af stress-aftaler sættes på dagsordenen. Generelt er der et godt samarbejde med OAO og AC om MED-arbejdet i kommunerne og regionen. Der er etableret et regionalt organisationssamarbejde, kaldet DRO (Det regionale Organisationssamarbejde). Regionsbestyrelsen koordinerer og samarbejder med DRO om bl.a. arbejdsmiljøkonferencer. Det er fortsat, og vil fortsat være, en vigtig og prioriteret opgave at understøtte og medvirke til at sikre det tværgående samarbejde, netværkssamarbejde og yde sekretariatsbistand for HMU repræsentanter i Region Midtjylland. Flere steder har et godt lokalt MED samarbejde udviklet sig til også at omfatte andre områder, f.eks. velfærdsaktiviteter, LBR og 1. maj. Uddannelsespolitik VIA University College. Repræsentant i bestyrelsen: Repræsentant i Efter -/videreuddannelsesudvalg(evu): Repræsentant i uddannelsesudvalg for prof.bachelor i offentlig administration: Thor Jensen, LVU Birgitte Krusell, DSR Søren Andersen, DS Arbejdet i bestyrelsen har indtil videre været præget af økonomi og driftsanliggender fra de tidligere CVU er og den fusionerede organisation. Sammenkøring af økonomien for de fusionerede institutioner og indkøring af et nyt økonomisystem for det samlede VIA har været en ret så stor opgave for organisationen. Samtidig har man på grund af besparelserne i finansloven skulle lave ekstra beregninger på konsekvenserne for VIA. Som det ser ud nu, betyder det besparelser på ca. 30 mio. kr. Måske ser det ikke ud af meget i et budget på ca. 1. mia., men reelt betyder det opbremsning på nogle vitale områder, f.eks. udviklingsaktiviteter og ansættelsesstop. Med regeringens vision om uddannelse i verdensklasse og 2015 målsætningen om at flere unge skal have en videregående uddannelse, er det måske ikke opbremsning der er brug for, og slet ikke når det gælder udviklingsaktiviteter og forskning. Arbejdet med institutionsgrundlaget og udviklingskontrakten til ministeriet har været centrale områder, og hvor der i bestyrelsen er bred enighed om at overliggeren skal hedde kvalitet i uddannelserne, uanset de ydre omstændigheder. 6
Etableringen af uddannelsesudvalgene har været længe undervejs, bl.a. på grund af manglende udpegninger fra andre organisationer, men også grundet vedtægtsændringer som skal godkendes i ministeriet. Problemet med de færre ansøgninger til optagelse på en videregående uddannelse har været til foreløbig drøftelse i bestyrelsen. Det forekommer at være lidt unuanceret, når borgmestre og politikere opfatter konflikten i foråret som en entydig faktor for den manglende søgning. Man kan jo bl.a. henvise til, at søgningen også har været faldende i de foregående år, uden en OK- konflikt. Siden har det også vist sig, at søgningen til SOSUuddannelserne ikke er faldet, men tværtimod steget, og det på trods af konflikten. Det er formentlig både en kommunikationsopgave at få fortalt den gode historie om fagligt spændende uddannelser, og få mere viden og få belyst årsagssammenhænge vedr. de unges opfattelse af at tage en uddannelse. Det kan den omtalte analyse: De unges vandring i uddannelsessystemet forhåbentlig være med til at gøre os klogere på. Nedsættelse af EVU har været længe undervejs på grund af vanskeligheder med nogle organisationsudpegninger, men udvalget er nu nedsat og forventes klar inden længe til at starte arbejdet. For at sikre information og sparring med repræsentanten i udvalget bliver der etableret et netværk, dels elektronisk, men også med mulighed for at mødes en gang årligt eller efter behov. Arbejdsmarkedspolitik Det regionale Beskæftigelsesråd (RBR). Repræsentant: Thor Jensen (Regionsformand i Region Midtjylland) Suppleant: Claus Pedersen (næstformand i Region Midtjylland) Udpegningen gælder perioden den 1. juni 2006 til den 31. maj 2010. Det regionale Beskæftigelsesråd (RBR) er rådgivende overfor Beskæftigelsesministeren og direktøren for Beskæftigelsesregionen. Desuden har rådet til opgave at overvåge og foretage analyser af det regionale arbejdsmarked. Rådets medlemmer udgøres af arbejdsmarkedets parter, kommunerne, regionsrådet og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). RBRs medlemmer udpeges formelt af beskæftigelsesministeren. Det regionale Beskæftigelsesråd er på nogle områder rådgivende for beskæftigelsesministeren samt rådgivende for direktøren for beskæftigelsesregionen. Rådet anbefaler i den årlige analyserapport næste års beskæftigelsespolitiske mål. 7
Fakta: RBR har blandt andet 3 centrale opgaver: Analyser af arbejdsmarkedet Beskæftigelsesregionen følger udviklingen på arbejdsmarkedet og iværksætter analyser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Resultaterne stilles til rådighed for jobcentre og alle med interesse i og behov for viden om arbejdsmarkedet. Flaskehalsindsatsen Beskæftigelsesregionen administrerer den statslige bevilling til at forebygge og afhjælpe mangelproblemer på arbejdsmarkedet, de såkaldte flaskehalsproblemer. Det regionale Beskæftigelsesråd fastsætter inden for bekendtgørelsens retningslinier rammer for bevillingens anvendelse. Årlig analyserapport Beskæftigelsesregionen og Det regionale Beskæftigelsesråd udarbejder en årlig rapport til beskæftigelsesministeren. Rapporten indeholder en analyse af jobcentrenes resultater i det forgangne år, en beskrivelse af de udfordringer, der bør sættes i fokus for det kommende års indsats, samt anbefalinger til ministeren om mål for jobcentrenes indsats i det kommende år. Det regionale Beskæftigelsesråd afholder med baggrund i analyserapporten en årlig konference for jobcentre, lokale beskæftigelsesråd, byrådenes arbejdsmarkedsudvalg, faglige organisationer, a- kasser m. fl.. Derudover har RBR en række andre forskellige opgaver, for eksempel: Varsling af afskedigelser af større omfang Virksomheder skal varsle større afskedigelser til Det regionale Beskæftigelsesråd. Rammeudbud for inddragelse af andre aktører. Det regionale Beskæftigelsesråd kan indstille til regionsdirektøren, at der gennemføres en offentlig udbudsforretning for inddragelse af private aktører i indsatsen for afgrænsede målgrupper. Den specialiserede revalideringsindsats Kommunerne skal udarbejde en redegørelse over behov for og brug af de revalideringstilbud som amtskommunerne hidtil har drevet. Kontrakt Beskæftigelsesregionen og Det regionale Beskæftigelsesråd indgår hvert år en kontrakt med beskæftigelsesministeren om næste års mål. Jobcentrene. De har nu fungeret i et par år og har været meget begunstigede af en høj beskæftigelse og ekstrem lav ledighed, og som bare falder og falder på trods af diverse økonomers forudsigelser om det modsatte. Flere sager og problemstillinger som har været omtalt i pressen viser, at der tilsyneladende er problemer med at afgive relevante, fornuftige tilbud til ledige i rette tid, og problemer med overdreven kontrol og bureaukrati, på trods af regeringens hensigtserklæringer om afbureaukratisering. Meget tyder på, at det fortsat er svært mange steder at få etableret samarbejde på tværs af jobcentrene. Det virker uforståeligt og uhensigtsmæssigt i forhold til et arbejdsmarked, som ikke er afgrænset af kommunegrænser og for FTF med mange relativt små faggrupper gør det vanskeligt at afholde projekter for ledige. 8
Balancemodellen/ Flaskehalslisten. Arbejdet med balancemodellen og flaskehalslisten har udgjort et særligt indsatsområde i beskæftigelsespolitikken i den forløbne periode. Balancemodellen er omdrejningspunktet i overvågningen af det danske arbejdsmarked. Den indeholder metodemæssige udfordringer, men der er grundlæggende ingen alternativer. Derfor arbejder FTF centralt og regionalt samt a-kasserne på FTF-området for konkrete forbedringer. Modellen kategoriserer rekrutteringssituationen for ca. 1500 stillingskategorier og har et ret bredt anvendelsesområde, og den får stadig større betydning bl.a. i forhold til vejledning, uddannelsesdimensionering, reguleringen af voksenlærlingeordningen, udarbejdelsen af de regionale flaskehalslister og positivlisten i Jobkortordningen. Det er derfor væsentligt, at arbejdsmarkedsbalancemodellen giver et retvisende billede af rekrutteringssituationen for de enkelte stillingskategorier. Den nuværende flaskehalsliste for 2008, som er lavet af Beskæftigelsesregionen i Midtjylland giver ikke et retvisende billede af rekrutteringssituationen på sundhedsområdet i FTF. Arbejdsmarkedsbalancens opgørelse over antallet af forgæves rekrutteringer spiller en betydelig rolle i den løbende politiske debat. Således anvendes de hyppigt af blandt andet beskæftigelsesministeren som et mål for arbejdskraftmanglen eller for antallet af ubesatte stillinger. Man kan også problematisere arbejdsgivernes interesse i at give et sandt billede af rekrutteringssituationen. Nogle arbejdsgivere vil i en given situation kunne se en interesse i at overdrive arbejdskraftbehovet og andre i en anden situation det modsatte. Set i dette lys har LO og FTF i Beskæftigelsesrådet centralt lagt op til en teknisk diskussion af metoden, og der er besluttet et arbejde i relation hertil i efteråret. Særlige FTF-problemstillinger Siden balancemodellen blev introduceret i 2006 som en del af opgaveløsningen i forbindelse med den nye beskæftigelsesstruktur, har FTF haft stærkt fokus på modellen og dens anvendelse. Også sundhedsorganisationerne og sundhedsorganisationernes a-kasse (DSA) har beskæftiget sig meget med modellen. Det skyldes for det første, at modellen har været problematisk, ikke mindst i forhold til små faggrupper i den offentlige sektor. Samtidig har der i beskæftigelsesregionerne været en tilbøjelighed til at tage mangelsituationerne i den offentlige sektor mindre alvorligt end tilsvarende rekrutteringsproblemer i den private sektor. Den stigende opmærksomhed på arbejdskraftmanglen i den offentlige sektor, har dog mindsket dette problem. Der udestår imidlertid fortsat metodeproblemer i arbejdsmarkedsbalancemodellen. Metoden har vist sig at give problemer, bl.a. i forhold til den offentlige sektor, hvor det er usikkert om de afdelinger/personer der indgår som svarpersoner også er de personer, der foretager rekrutteringen. Dette har bl.a. været rejst som et problem vedrørende sundhedssektoren. Dermed opstår tvivl om antallet af relevante enheder og svarpersoner i undersøgelsen. Det er FTF s udgangspunkt i disse drøftelser, at man metodemæssigt søger den løsning der giver det bedste billede af rekrutteringssituationen. Det er nødvendigt med målinger af arbejdskraftbehovet på et detaljeret niveau. FTF Region Midtjylland arbejder løbende med de enkelte FTF-gruppers placering på flaskehalslisterne. Som seneste eksempel herpå har FTF regionen gjort formel indsigelse mod at 9
jordmødre og ergoterapeuter ikke figurerer på den foreløbige flaskehalsliste for 2009 i region Midt. De lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Der har været godt samarbejde med FTF centralt om afvikling af halvårsmøder for LBR repræsentanter. Der arbejdes fortsat med at opnå bedre fremmøde til møderne, og hvordan der evt. kan etableres netværk mellem LBR-repræsentanterne. Som eksempel på indsatsen kan nævnes at i LBR Silkeborg er FTF-området kommet på listen over prioriterede indsatsområder i beskæftigelsesplanen for 2008. Konkret har det betydet, at LBR har bevilget penge til projekt Nye Ressourcer, om paradoksproblemer på FTF området i Silkeborg, og målrettet ledige indenfor FTF. Generelt er der alle steder et godt samarbejde med LO og AC med formøder og anden koordinering. Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø Det lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø (LBR) rådgiver og understøtter Jobcenter Århus på områder, der kan forbedre og udvikle den lokale beskæftigelsesindsats for personer, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø er nedsat ud fra Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og har fungeret siden marts 2006. LBR for Århus og Samsø modtager et tilskud fra staten til at understøtte sine aktiviteter. Ca. 10 mio. kr. fordeles årligt til finansiering af nyskabende, virksomhedsrettede initiativer til gavn for det lokale arbejdsmarked. Den forholdsvis store pulje gør det muligt at støtte smalle, men væsentlige projekter, som mindre kommuner ikke kan finde midler til. LBR Århus og Samsø arbejder derfor målrettet på at udbrede kendskabet til de projekter, man støtter, gennem hjemmeside, presse, fagblade og FTF s bagland. Hvert år udarbejder LBR en handlingsplan inden for de overordnede rammer af beskæftigelsesplanen, hvor årets indsatsområder beskrives. Der kan læses mere om de aktuelle indsatsområder og konkrete projekter på følgende hjemmeside www.lab-aarhus.dk. Det Lokale Beskæftigelsesråd er sammensat af repræsentanter fra DA, LO, FTF, AC, Danske Handicaporganisationer (DH), De Praktiserende Lægers Organisation, Integrationsrådet i Århus og lokale foreninger. Vi har i Århus etableret et arbejdsmarkedspolitisk netværk mellem følgende parter LO, AC, og FTF (og DH). Dette netværk diskuterer nye arbejdsmarkedspolitiske initiativer, projekter og kvalificerer diverse arbejdsmarkedspolitiske udspil og analyser med henblik på drøftelser i LBR Århus og Samsø. Læs mere på www.lbr-aarhus.dk 10
Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Andre aktører kan for eksempel være private konsulentfirmaer, som efter udbud får overdraget de ledige fra Arbejdsformidlingen (AF) eller kommunen. Opgaverne kan være jobformidling eller kontaktsamtaler. Indenfor FTF-området kan inddragelse af andre aktører i enkelte tilfælde være fornuftigt, men i en lang række situationer giver overdragelsen af ledige medlemmer. til andre aktører mange problemer og nogen utilfredshed, blandt andet på grund af aktørernes manglende viden om medlemmernes faglige kvalifikationer og kompetencer, men yderligere det problem, at for en række målgrupper skal aktørerne selv betale, hvis der bevilges uddannelsesaktiviteter i forbindelse med en jobplan og for aktørerne handler det først og fremmest om overskud og sorte tal på bundlinien. Det betyder, at mange ledige FTF ere får afslag på den efteruddannelse der måske er nødvendig for igen at komme i job. I stedet for bliver de presset ud i løntilskudsjob fordi det giver en økonomisk gevinst til aktøren. Det er ét af problemerne med den nuværende anvendelse af andre aktører, at det er en målsætning i sig selv at flytte en stor del af indsatsen til private aktører uden hensyn til pris og kvalitet. Resultatet har indtil videre været en dyrere opgaveløsning uden den fornødne kvalitet. Desuden har beskæftigelsesministeren af rent ideologiske årsager begrænset mulighederne for at a-kasserne kan indgå samarbejdsaftaler med Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS). Dette har i nogen grad haft til formål at begrænse a-kassernes rolle i beskæftigelsespolitikken. Andre aktører vil formentlig også fremover spille en rolle i beskæftigelsespolitikken, men der er stærkt brug for at ændre på betingelserne, så der flyttes fokus fra volumen til kvalitet. Desuden bør A-kasserne have langt bedre muligheder for via samarbejdsaftaler med Arbejdsmarkedsstyrelsen at skabe en bedre service overfor de ledige medlemmer. Det regionale Beskæftigelsesankenævn. I tilknytning til ankenævnsarbejdet har FTF, LO og AC etableret et regionalt netværkssamarbejde, hvor man jævnligt mødes og drøfter principielle spørgsmål og sager af fælles interesse. Der er i fællesskab rettet henvendelse til Statsforvaltningen om et årligt møde for at drøfte ankenævnsarbejdet og initiativer for at sikre en linie i afgørelserne. Det overvejes lige nu, hvordan der kan gøres noget ved de relativt mange sager, hvor sygemeldte bliver frataget sygedagpenge, uden at der er sket en afklaring eller udredning, og hvor dispensationsmulighederne bare er udtømte. Juraen og reglerne er fulgt helt efter bogen, men det er ikke tilfredsstillende, at der ikke sker en afklaring, og folk bare mister eksistensgrundlaget. Som et nyt initiativ for at styrke samarbejdet er der planlagt en fælles konference i november for ankenævnsmedlemmerne fra FTF, LO og AC. Her fra regionen har vi presset på for afholdelse af konferencen og har været med i forberedelsesarbejdet. 11
Samarbejdet med andre organisationer. FTF region Midt har et godt og fornuftigt samarbejde med LO, AC og en række faglige organisationer på områder som arbejdsmiljøindsats, beskæftigelsespolitik, ankenævn, velfærdsinitiativer, MED, 1. maj Samarbejdet sker i form af formelle mødefora, men også i form af netværk og mere uformelle samarbejdsrelationer. Udgangspunktet er, at hovedorganisationerne og den samlede fagbevægelse har mange fælles faglige og politiske interesser, og samlet har vi de bedste muligheder for at opnå indflydelse og gennemslagskraft. I Viborg Kommune har vi f.eks. et godt samarbejde med LO og alle LO-organisationerne. Det kommer primært til udtryk gennem fælles arrangementer, hvor FTF er involveret med økonomi og "praktisk medhjælp" og gennem MED-systemet i Viborg Kommune. De 2 hovedorganisationer har på lokalt plan arrangeret 1. maj - møde og et stort udendørs valgmøde, hvor de lokalt opstillede folketingskandidater "dystede" i rigtig forsamlingshus - stil. Endvidere arrangerer vi i fællesskab et årligt møde med den øverste ledelse i Viborg Kommune i form af kommunaldirektør og borgmester. Til dette møde inviteres alle FTF - og LO - formænd. Senest har det kommunale budget været dagens emne. Hoved - MED i Viborg Kommune afholder før hvert MED - møde åbne formøder, hvor alle organisationer med ansatte i Viborg Kommune bliver inviteret. Det lokale LBR - arbejde har LO som "tovholder" på B - siden. Her deltager FTF - repræsentanten i det forberedende arbejde igennem fælles mødeaktivitet. Repræsentationer Århus Produktionsskole. Repræsentant: Søren Andersen, DS. Søren Andersen har siddet i Århus Produktionsskoles (ÅP) bestyrelse siden foråret 2007. Lov om produktionsskoler danner det formelle grundlag for ÅP. Skolens vision At skabe en skole som gør det muligt for de unge at udvikle sig hen imod kvalificeret selvbestemmelse. Hvad er der sket i 2008 ÅP kom ud af 2007 med et mindre overskud og har gennem blandt andet udlejning af lokaler fået stabiliseret økonomien. ÅP har fortsat arbejdet med at finde samarbejdspartnere der kan sikre et stabilt grundlag for at arbejde med nogle af de unge der har sværest ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet. Elevsammensætningen giver hele tiden udfordringer, idet erfaringerne viser, at elever af anden etnisk oprindelse ikke må fylde for meget. Regeringens målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse har i første omgang betydet en vigende elevtilgang, til gengæld har målsætningen betydet at frafaldet på erhvervsskolerne er steget og en 12
del af disse elever ender på ÅP. Så alt i alt når ÅP formentlig i mål med det budgetterede års elevtal på 160. Handelsskoler/produktionsskoler. FTF er repræsenteret i bestyrelsen for Handelsskolen Minerva i Randers v/ Anne Sommer Grøn, Finansforbundet. På Århus Købmandsskole er Niels Erik Meller (Finansforbundet) repræsentant for FTF i et fagligt efteruddannelsesudvalg. Erhvervskontaktudvalget i Århus. FTF og AC repræsentant: Anna Pålsson FTF og AC har en fælles plads som besættes med Anne Pålsson (AAR). TV Midt/Vest Repræsentationen i TV Midt/Vest dækkes af Ole Skov og Kirsten Pedersen på vegne af FTF i regionen. Repræsentantskabet er meget bredt sammensat af interesseorganisationer, politikere og støttekredsen. Der afholdes 2 årlige møder. På det ene arbejdes der i grupper med tilknyttet journalist og fotograf at lave en historie, som indgår i et ekstraordinært nyhedsprogram, som bringes og kommenteres på mødet. Nogle af indslagene bringes i de rigtige nyhedsudsendelser i næste uges program. Derved fås der indsigt i, hvor stramt indslagene redigeres, og hvilket teknisk udstyr, der er til rådighed for medarbejderne. Derefter er der repræsentantskabsmøde med orientering fra bestyrelsen og direktør Ivar Brændgaard. Det er medieforliget, der fylder meget. Man har et ønske om, at udsendelserne kan ses både i Nordjylland og i Vestjylland, for at dække de gamle amter. Økonomien spiller en stor rolle, da det er en del af TV 2. Næste år får regionerne en times ekstra sendetid i hverdagene, og man har ansat ekstra personale for at kunne løse denne opgave, men har også skullet spare. Der foregår en del kursusvirksomhed i regi af TV Midt Vest. Der er mulighed for at kommentere programmerne på møderne og fremkomme med ønsker til programmer. Men det er svært at få ønsker opfyldt, da TV aviserne ikke skal indeholde for mange bløde historier fra plejehjem og lignende. I marts afholdes det andet møde med repræsentanterne, hvor indholdet igen er orientering. Der udsendes relevant materiale mellem møderne. FTF Midtjylland har ikke et tilsvarende samarbejde med TV Østjylland. 13
Organisatorisk afsnit FTF region Midtjylland og regionsbestyrelsen. Medlemstallet i de tilsluttede organisationer er 71991,fordelt med 52.856 i Sektion K, 12.693 i Sektion P, 6.442 i Sektion S Regionsbestyrelsen: Thor Jensen, LVU (sektion K) Claus Pedersen, DLF (sektion K) Tine Honoré, BUPL (sektion K) Else Kayser, DSR (sektion K) Søren Andersen DS (sektion K) Mette Thomsen DBIO (sektion K) Tina Frank DF (sektion K) Jette Nielsen, Kost & Ernæringsforbundet (sektion K) Peter Gaardsdal Sørensen, Finansforbundet (sektion P) Knud Dreier, DFL (sektion P) Ulrich Monse Konstruktørforeningen (sektion P) Gert Remme, Dansk Politiforbund (sektion S) Esben Jensen, DTL (sektion S) Jakob E. Jørgensen CS (sektion S) Bestyrelsen har konstitueret sig på følgende måde: Thor Jensen, Claus Pedersen, Peter Gaardsdal Sørensen, formand næstformand kasserer FTF Region Midtjylland er repræsenteret i følgende råd, nævn, udvalg, bestyrelser, netværk og arbejdsgrupper: Det regionale Beskæftigelsesråd: Thor Jensen, LVU og Claus Pedersen, DLF som suppleant. 14
De lokale Beskæftigelsesråd: Repræsentant: Suppleant: Favrskov: Vakant Hedensted,: Solveig Dein Kjeldgaard, DBIO Birgitte Krusell, DSR Herning: Helen Sørensen, DLF Kirsten Sand, DLF Holstebro: Mette Bille, DSR Ole Jørgensen, Finansf. Horsens: Birgitte Krusell, DSR Ikast-Brande: Lisa Kirkeby, Finansforbundet Per Hesselberg, BUPL Lemvig: Niels Dragersdal, DLF Grete Bækgaard, DSR Norddjurs: Vakant Niels A. Andersen, DLF Odder: Kim Hansen, FSL Randers: Johnny R. Sørensen, DTL Kurt Sørensen, DLF Ringkøbing-Skjern: Ulla Svendsen, DSR Preben Vils Pedersen, DLF Silkeborg: Thor Jensen, LVU Jesper Korshøj, BUPL Skanderborg: Elisabeth Skousen, BUPL Birgit Furholm, DS Skive: Niels Odgaard, DS Leif Primdal, DLF Struer: Grete Riksted, DSR Niels Dragersdal, DLF Syddjurs: Jette Nielsen, K&E Mogens Clausen, DLF Viborg: Claus Pedersen, DLF Per Hesselberg, BUPL Århus, Per Westersø, DS Michael Tøttrup, Prosa Det Regionale Beskæftigelsesankenævn: Thor Jensen, LVU; Claus Pedersen, DLF; Sisse Schaldemose, DS. Uddannelsesudvalg (mødes forud for bestyrelsesmøder i VIA): Thor Jensen, Claus Pedersen, DLF; Mette Thomsen, DBIO, Else Kayser, DSR, Niels Odgaard, DS, Birgitte Krusell, DSR Uddannelsesforum (netværk vedr. uddannelsesspørgsmål): Bestyrelsen, Birgitte Krusell DSR, Niels Odgaard DS, Emmy Drongstrup, DTL, Lasse Langfeldt, LVU, medlemmer uddannelsesudvalg i VIA, 1 repr. fra organisationerne, de studerendes repræsentanter i bestyrelsen i VIA. Århus Produktionsskole: Søren Andersen, DS Bestyrelsen for Handelsskolen i Randers: Anne Sommer Grøn, Finansforbundet DKF/DRO Arbejdsmiljøgruppe: Jette Nielsen, Kost & Ernæringsforbundet. Det rådgivende udvalg for arbejdsmedicinske klinikker i Region Midtjylland: Kirsten Holmboe, DSR. TV MIDT/VEST, repræsentantskab: Kirsten Pedersen, DF, Ole Skov, DLF. 15
VIA university college, bestyrelsen: Thor Jensen. VIA efter-/videreuddannelsesudvalg (EVU): Birgitte Krusell, DSR VIA uddannelsesudvalg professionsbachelor off. administration Søren Andersen, DS FTF netværk for bestyrelsesrepræsentanter i Professionshøjskoler: Thor Jensen. Århus kommunes Erhvervskontaktudvalg: v/ Anna Pålsson, Ansatte Arkitekters Råd (AAR) Baggrundsgruppe til repræsentant i Vækstforum Region Midtjylland: Thor Jensen Vækst- og erhvervspolitisk netværk i FTF: Thor Jensen Repræsentanter i Hoved MED: Repræsentant: Suppleant: Regionen: Else Kayser, DSR Gert Pedersen, DSR Ane Gleerup, DSR Gert Pedersen, DSR Jette Nielsen, K&E Lise Lotte Bjerge, K&E Jytte Greve, DSR Henrik Ørskov, DSR Helle Engelsen, DSR Else Jensen, DSR Annette Toft Jacobsen, DBIO Inger Thorborg, DBIO Karen V. Thoustrup, ETF Britt Østrup, ETF Kirsten Hansen, DSR Kirsten Aarestrup, DBIO Favrskov: Inger Badstue, DSR Astrid Bacher, DSR Jette Olsen, DS Lasse Kjeldsen, DLF Jan Ovedal, DLF Finn Rubach-Larsen, BUPL Pernille Rasmussen, DF Esther Nielsen, K&E Hedensted: Susanne Andersen, DSR Nina Rand Edvin Gustafsson, DLF Kenneth Reinholt, DLF Anne Marie Søgaard, BUPL Rikke Ganderup, BUPL Herning: Niels Lynnerup, DLF Helen Sørensen, DLF Anne Grethe Lyhne, DSR Jytte Bech, DSR Anita Kjær, BUPL Per Tordrup, DF 16
Holstebro: Torben Voss, DLF Marianne Mikkelsen, DSR Trine Fonager Andersen, BUPL Chanette Stefansen, DS Anders Dalgaard Mikkelsen, DSR Lisbeth Fredberg, DSR Pia Villesen, BUPL Inge Lise Madsen, DS Horsens: Jørgen Pram Gad, DSR Trine Joma, DSR Jeanette Handberg, BUPL Doris Holm, BUPL Anne Grethe Fyrstenberg, DLF Benny Obel, DLF Ikast-Brande: Erik Prøhl, DS Susanne Davis, DF Brian Sønderborg, BUPL Else T. Jørgensen, BUPL Morten Godske Jensen, DLF Lisbet Andersen, DLF Inge Margrethe Mochau, DSR Inge Henriksen, DSR Torben Horshauge, DLF Lemvig: Rita Clausen, DLF Ulla Boeberg Skjødt, DLF Birgit Sandholm, BUPL Birte Hedegaard Nielsen, DSR Jette Nygaard, DSR Norddjurs: Vibeke Binnerup, DSR Hanne Andersen, DF Else Holm Poulsen, DLF Michael Aa. Laursen, DLF Tinne Christiansen, BUPL Inge Nielsen, BUPL Kirsten Højgaard, DS Rita Melin, K&E Odder: Erik Elbæk Christoffersen, DLF Torben Madsen, DLF Lone Brask Bay, BUPL Tina Andreasen, BUPL Bodil Jeppesen, DSR Rita Ernstsen, ETF Randers: Jette Husum, DLF Kurt Sørensen, DLF Ann Pedersen, BUPL Karsten Madsen, BUPL Birgitte Frank, K&E Henrik Hald, DS Sonja Boye, DSR Elisabeth Sørensen, ETF Ringkøbing-Skjern: Preben Vils Pedersen, DLF Jytte Bank-Mikkelsen, DLF Preben Huus, DLF Jørn L. Kristensen, DLF Inge Ask, BUPL Malene Thomsen, BUPL Gerda Bertelsen, BUPL Anette D. Madsen, BUPL Mary-Ann Johansson, DSR Alice Rasmussen, DSR Bente Veggerby, DS Ruth Schneider, DS Samsø: Kirsten Posselt, DLF Mette Manstrup, DLF Dennis Christensen, BUPL Silkeborg: Knud Peter Jensen, DS Michael Mikkelsen, DS Johnny Specht, DLF Ib Deigaard Petersen, DLF Lis Winther, DSR Jytte Leschly, DF Jesper Korshøj Nielsen, BUPL Annette M. Justesen, BUPL 17
Skanderborg: Bent Eriksen, DLF Hans Jørgensen, DLF Elisabeth Skousen, BUPL Dorthe K. Nielsen, BUPL Kirsten Friis Clausen, DSR Marianne J.-Krogager, DSR Lisbeth Søgaard, DS Birgit Furholm,DS Skive: Inge Risum Nielsen, DF Niels Borits Sørensen, DF Leif Primdal, DLF Jane Bodilsen, DLF Henny Hestbæk, DS Ida Bech Rump, DSR Doris Højer Bisgaard, DSR Henrik B. Nielsen, BUPL Gitte N. Hansen, BUPL Struer: Maren Birkkjær Jensen, BUPL Helle Tang Sørensen, DSR Eric Mouritzen, DLF Anders Gammelgaard, DLF Niels Dragersdal, DLF Syddjurs: Kim Ager, BUPL Ingrid Planthinn, BUPL Mogens Clausen, DLF Thomas Raa Olsen, DLF Lonnie Basnett, DSR Mette Holst Jensen, DSR Lars Olsen, DS Thyra Jensen, K&E Hanne Jørgensen Viborg: Søren K. Roslyng-Jensen, BUPL Lone G. Bundgaard, BUPL Flemming Kjeldsen, DLF Claus Pedersen, DLF Lone Bengtson, DSR Lene Lange, DSR Aarhus: Gordon Ørskov Madsen, DLF Tine Bendix Holm, DLF Henning Truelsegård, BUPL Birgit Friis, BUPL Mads Bilstrup, DS 18