Bredbåndsanalyse i Stevns Kommune

Relaterede dokumenter
Telenor dækningskort

Informationsmøde Bredbånd og mobiltelefoni

DIGITAL INFRASTRUKTUR. Mobil- og bredbåndsdækningen på Fyn. -- // Digital Infrastruktur // -- FSDI. Fynsk Samarbejdsforum for Digital Infrastruktur

Lyn hurtigt bredbånd via luften, også til der hvor fibernettet ikke når ud

Uddybende notat vedr. status på projektet omkring bredbånd og mobildækningen

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bredbåndsdækningen i Danmark 2016

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade København Ø Østerbro d. 5. december 2005

Forslag om nyt netværk til Internet og TV i Åtoften

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1: Tidslinje/historie (Egen fremstilling)

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

Digital infrastruktur i praksis Hvad kan kommunerne? Vicedirektør Katrine Winding 21. august 2014, Middelfart

Høringsnotat om ændring af definitioner og indberetningsskema til Bredbåndskortlægning 2014

Etablering af mobildækning

500 / 500 Mbit/s internet

Bilag 1. Tillæg til Retningslinjer om god skik på teleområdet

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Sagsnr P

Fremtiden er fiber! Ole Højgaard Christensen, Fibia

SIG FARVEL TIL DÅRLIGT WIFI.

Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland

Oplæg: Inspirationskatalog. Mobil- og bredbåndsdækning. Inspirationskatalog Mobil- og bredbåndsdækning 1

Foreningsfordele og muligheder hos. E/F Rønneholtparken

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Sagsnr.: 2014/ Dato: 4. september Udbredelse af bredbånd i Halsnæs Kommune data og teoretiske beregninger

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på:

Skrevet af Administrator Søndag, 3. december :48 - Senest opdateret Torsdag, 7. december :54

Generalforsamling 10. marts E/F Enghavehus

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

3940 Modem med WIFI. Med dette blad beskrive lidt om Technicolor 3940 modem, specielt med hensyn til brug af WIFI.

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

Hvad er fibernet? Fiber, fibernet, fiberbredbånd dækker over det samme. Det er en internetforsyning gennem fiber/optiske kabler.

Udvalg - Internet og TV Oplæg til generalforsamlingen for Husejerforeningen ABA (H ABA)

Muligheder for etablering af wifi i Frederiksberg Kommune svar på KBS-spørgsmål fra rådmand

INTERNET MED LYSETS HASTIGHED

ANALYSE AF BREDBÅNDSPULJEN 2016 I REGION NORDJYLLAND BEDRE BREDBÅND I NORDJYLLAND

Generalforsamlingen den 18. marts 2018

SUPERTILBUD TIL AUNING

God debat på Landsbyernes Dag

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

Infrastruktur i hjemmet og begreber

Bredbåndskortlægning 2013

INTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION

Bredbånd Skive Kommune. Den 28. juni 2017

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Udbredelse af digital infrastruktur på Sjælland

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Halsnæs Kommune Anbefalinger til det videre arbejde med at fremme den digitale infrastruktur i Halsnæs Kommune

Fremtidens netværk til boligen. Internet, tv, radio og netværk - Elegante og gennemtænkte løsninger

BILAG 1: FORSLAG TIL UDVIDELSER Budget

Varde Antenneforening Beretning

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er


Bredbåndsdækningen i Danmark 2014

Bredbå nd på Långelånd

Behov for hurtigere bredbånd og øget bredbåndskonkurrence i Danmark

E/F Grønnehavegaard har indgået en fordelagtig aftale med YouSee om følgende produkter: 1) TV-pakke Grundpakken

Bredbånd i Region Nordjylland Projekt for synliggørelse af behov og sænkning af barrierer for udbredelse?

Mød op og brug din stemme!

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på Android telefoner og tablets FIBERBREDBÅND TV TELEFONI

2. Adgangsveje til internettet

Utterslevhøj grundejerforening valgte i efteråret at søge støtte fra Energistyrelsen til etablering af fiberbredbånd i vores område.

QUICK GUIDE. Waoo Web TV på Android telefoner og tablets. Waoo leveres af dit lokale energiselskab

Godkendelse af fælles mastepolitik

SUVERÆNE DIGITALE OPLEVELSER

DANMARKS BEDSTE INTERNET * for 7. år i træk SKARP PRIS! 2 mdr. internet til 0,- Tilbud til foreninger (generel)

Aktiviteter til udbygning af den digitale infrastruktur i Fredensborg Kommune

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

EU-udbud af WAN infrastruktur

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Skoleafdelingen. Budgetseminar juni 2015

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

Bredbåndskortlægning 2011

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Sådan får du bedre mobildækning. gode råd til bedre dækning

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

Informationsmøde i Drejøgården. Tirsdag d. 24. september 2013

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse

Abonnementsvilkår for Fullrate Bredbånd: Bredbånd via fiber Bredbånd via telefonstik Bredbånd via kabel-tv-stik Juni 2019

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Luk op for hele pakken

Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. halvår 2018

StRategI- og handlingsplan FoR digital InFRaStRuktuR

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

INTERNET MED LYSETS HASTIGHED

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

FÅ ÉN SAMLET KOMMUNIKATIONSLØSNING

FiberBredbånd og Telefoni. Trin for trin vejledning

FiberBredbånd og Telefoni

Ofte stillede spørgsmål

Fra ide til i dag. Morten Doktor, direktør

IT Connect. IT-Connect s bredbåndsbeboerløsning

YouSees egne anlæg kører nu med 1 Ghz, og det bliver også i den sidste ende nødvendigheden i vores anlæg.

Transkript:

Bredbåndsanalyse i Stevns Kommune 1

Indholdsfortegnelse Indledning 3 Baggrund og Formål 4 Datagrundlag 5 Bredbåndsanalyse 5 Tilstedeværende teknologier 5 Aktuelle udbydere 6 Nuværende dækningstilstand 8 Kortmateriale 8 Bredbåndsdækning 9 Mobil datanettet 17 Konklusion 20 Løsningsforslag for yderligere bredbåndsdækning 23 Forbehold 23 Teknologi 24 Dækningsområde og masteplaceringer 26 2

Økonomi 30 Turist WiFi 30 Løsningens muligheder 31 Muligheder for Turismen 32 Muligheder for Erhvervslivet 33 Muligheder for Borgerne 33 Muligheder for Kommunen og dens ansatte 34 Bilag 1 35 Dækningsområder for udvalgte WiFi områder 35 Indledning Denne rapport er en analyse af bredbåndsdækningen i Stevns Kommune, både bredbåndsforbindelser og mobil data. Analysen er foretaget i perioden start juli 2016 til slut august 2016. 3

I rapporten redegøres der for analysens baggrund og formål, samt hvilket datagrundlag analysen er foretaget ud efter. Derefter vil selve analysen af data blive gennemgået, hvilket vil resultere i en konklusion. Til analysen følger der også et løsningsforslag til yderligere bredbåndsdækning, samt forslag for etablering af turist WiFi i udvalgte områder. Baggrund og Formål Sidste år fremlagde Regeringen deres bredbåndsplan; I 2020 er målet, at alle husstande og virksomheder i Danmark skal have adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload 1. Samtidig har Regeringen også stillet en lånepulje til rådighed for kommunerne, så de kan indfri denne bredbåndsplan. Denne rapport er udarbejdet på forespørgsel fra Stevns Kommune, og har til formål at klarlægge og analysere den eksisterende bredbåndsdækning og dets infrastruktur, samt komme med en konklusion på, hvorvidt bredbåndsdækningen på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig eller ej til at kunne overholde Regeringens bredbåndsplan. Derudover har rapporten også til formål at præsentere et forslag på udbygning af den eksisterende infrastruktur, således at Stevns Kommune vil kunne overholde denne bredbåndsplan. 1 Erhvervs og Vækstministeriet - link 4

Datagrundlag Datagrundlaget for bredbåndsdækningen i Stevns kommune er opbygget fra Erhvervsstyrelsens sammenfatning af alle internetudbyderes tilstedeværelse rundt omkring i Danmark. Dataene er en samling af internetudbydernes tilkendegivelser samt faktuelle målinger, som er blevet udført af borgere selv. Datagrundlaget for den mobile bredbåndsdækning er taget fra de nye dækningskort, der er baseret på en branchefælles beregningsmodel, som derfor inkluderer samtlige udbyderes dækning. Der er i rapporten ikke skelnet imellem B2B eller B2C udbydere. Bredbåndsanalyse Dette afsnit forsøger at skabe et overblik over den nuværende bredbåndsdækning i Stevns Kommune og aktørerne på markedet. Afsnittet vil give et billede af hvilke teknologier, der allerede findes på Stevns, og hvor godt disse dækker kommunen og dets borgere. Tilstedeværende teknologier De teknologier, der er tilstede i Stevns kommune, er kobbernettet, optiske fiberforbindelser, samt det mobile bredbånd som distribueres via mobilmasterne rundt i kommunen. Infrastrukturen, som er opbygget af kobber, dækker 95% af adresserne i Stevns kommune, og infrastrukturen med fiberforbindelser dækker 56% af adresserne i 5

Stevns kommune, ifølge Erhvervsstyrelsen. Som det fremgår, er kobbernettet meget udbredt, men det har dog sine begrænsninger for, hvor meget båndbredde det kan levere, hvorfor fiberforbindelser bliver foretrukket. Grundet meget høje etableringsomkostninger er fiberforbindelser ikke lige så udbredt som kobber, og derfor ser man huller i mange udkantskommuner, hvor beboerne kun kan få utilstrækkelige kobber forbindelser. Fiberudbyderne udbygger deres netværk så længe, de kan få en rentabelt forretning ud af det, men da der gerne er langt imellem adresserne i landområder, ser man ikke en lige så høj dækningsgrad som ved kobbernettet. Kobber nettet er endvidere højest ydende i byområder, og er normalt sammenkoblet med fiberforbindelser. Denne analyse vil sætte tal på, hvordan situationen faktisk ser ud. Udover fibernet og kobbernet findes der også i begrænset omfang, COAX netværk som historisk er blevet anvendt i antenneforeninger og kabeltv netværk som f.eks. Stofa og Yousee. For Stevns kommune dækker COAX nettet cirka 9%. Aktuelle udbydere Ved en søgning på nettet dannes der hurtigt et billede af, hvilke muligheder der findes for borgere, som ønsker internet. Der tilbydes produkter indenfor både kobberforbindelser, fiberforbindelser og mobilt bredbånd. Internetleverandørerne, som tilbyder ydelser i Stevns kommune, er bl.a.: 6

Bolig:net Boxer Dansk Net DLG Tele Fullrate Hiper Kviknet.dk Mira.dk TDC Telenor Telia Fibia GlobalConnect Derudover tilbydes der også alternative løsninger til de ovenstående, som enten er trådløst eller satellit baseret: Landnet Højgaard IT Teracom NET1 GEA-SAT 7

ZibraWireless Vigtigt er at vide, at antallet af udbydere ikke danner et billede af hvor meget infrastruktur, der bør befinde sig i jorden i Stevns kommune. Mange af udbyderne lejer sig ind på eksisterende infrastruktur, hvilket blot giver flere muligheder for forbrugerne, men ikke mere dækkende infrastruktur. Her er TDC og SEAS-NVE/Fibia de eneste, som reelt set har fysisk infrastruktur i jorden. Nuværende dækningstilstand Ved hjælp af det vedhæftede kortmateriale, produceret i Google Earth Pro til denne rapport, er det muligt at få et samlet overblik over, hvordan dækningen ser ud i Stevns kommune, både på bredbånd og mobildata. Kortmaterialet er en sammenfatning af bredbåndsmålinger og mobilmasternes dækningskort. Da hverken TDC eller SEAS- NVE/Fibia ønsker at give information om deres infrastruktur, er deres tilgængelige centraler rundt i Stevns kommune blevet markeret i kortmaterialet for at give en indikation om, hvor de er repræsenteret. Det er dog kun TDC s centraler, som er tilgængelige. Fibia/SEAS-NVE overvejer dog at give adgang til deres interconnect punkter se notat senere i denne rapport. Kortmateriale Man får adgang til kortmaterialet ved at downloade Google Earth Pro og herefter åbne med den medfølgende KMZ-fil Stevns kommune. 8

Kortmaterialet viser følgende: - Kommunegrænsen for Stevns Kommune - Alle adresser i Stevns kommune, 13.401 adresser - Indberettet bredbåndsdækning, mindst 30/5 mbit/s forbindelser - både detaljeret og overordnet - Indberettet bredbåndsdækning, mindst 100/30 mbit/s forbindelse, efter Regeringens 2020 bredbåndsplan - Indberettet 3G mobildata dækning - Indberettet 4G mobildata dækning - TDC centraler Til forslaget om yderligere bredbåndsdækning er der også markeret følgende i kort materialet: - Eksisterende mastepositioner - Forslag til nye etableringer af mastepositioner - Turistpunkter på Stevns, som ville få gavn af WiFi dækning Bredbåndsdækning For at kunne konkludere hvordan bredbåndssituationen er i Stevns kommune, må man betragte flere aspekter. Et er, hvor godt etableret og repræsenteret leverandørerne er i kommunen, men andet er, hvad de reelle bredbåndshastigheder er hos forbrugerne. 9

Energistyrelsen har sammenfattet målinger fra alle leverandører i landet og skabt hjemmesiden Tjekditnet.dk, hvor man kan få overblik over, hvilke muligheder forbrugerne har på deres hjemmeadresser ifølge leverandørerne, samt forbrugernes egne målinger. Ud af de 13.401 adresser, som findes i Stevns kommune, er 9.414 adresser registreret i Energistyrelsen database - denne analyse har derfor kun haft mulighed for at tage udgangspunkt i de 9.414 adresser. De resterende adresser er muligvis ikke kommet med i databasen, da hverken leverandørerne eller beboerne har meldt nogle målinger ind. I kortmaterialet ses, at disse adresser fordeler sig således, med følgende bredbåndsforbindelser: 10

Adresser i Stevns kommune med tilhørende bredbåndsforbindelser De farvede områder indikerer, hvilke bredbåndsforbindelser de enkelte adresser har mulighed for, dog samlet i områder. Hvis man fjerner adresserne i kortmateriale, kan man se det overordnede dækningsbillede og samtidig også få et mere detaljeret billede - nogle steder helt ned til hver adresses bredbåndsmuligheder: 11

Bredbåndsdækningen, overordnet i større områder 12

Bredbåndsdækning, specificeret i mindre områder, ned til enkelte adresser Netop disse målinger, som ses på billederne ovenfor, viser resultaterne, når man undersøger hvilke adresser, der har mulighed for mindst en 30/5 Mbit/s bredbåndsforbindelse. Bredbåndsforbindelsen med netop 30/5 Mbit/s er valgt ud efter, 13

at analysen vil vise et billede af situationen sammenlignet med det mest gennemsnitlige bredbåndsprodukt i Danmark 2. Farveinddelingen kræver en nærmere forklaring. Hver adresse er blevet tildelt en farve på følgende farveskala, ud efter hvilke bredbåndsmuligheder de har: Grøn farve indikerer, at 100% af det givende område kan få mindst 30/5 Mbit/s, hvor rød farve indikerer områder, hvor kun 5% af adresserne får mulighed for mindst en 30/5 Mbit/s internetforbindelse. Hvis man sammenfatter disse målinger og nedkoger farveskalaen, så man ser på hvor mange procent af Stevns Kommune der har en dækningsprocent på henholdsvis 0-5 %, 5 60 % og 60 100 %, får man følgende resultat: 2 Antaget på baggrund af at det hyppigst solgte gennemsnitlige bredbåndsprodukt i 2014 var 23/3 Mbit/s. 14

Dette viser, at 25% af de 9.414 adresser, svarende til 2.361 adresser, har en dækningsprocent på under 5% - hvilket anses for at være yderst utilstrækkeligt. Til det kan man lægge de 7% oveni, som har en dækningsprocent på under 60%, der anses som ikke tilfredsstillende. For at se hvor stor en procentdel af adresserne i Stevns kommune, som vil kunne leve op til Regeringens bredbåndsvision på nuværende tidspunkt, bør man også se på resultaterne for en 100/30 Mbit/s bredbåndsforbindelse: 15

Bredbåndsdækningen, mindst 100/30 Mbit/s Disse målinger viser at, 56% af de 9.414 målte adresser i Stevns kommune har mulighed for at få en 100/30 Mbit/s bredbåndsforbindelse, og at 20% har adgang til mere end 100/30 Mbit/s. Det antages dog at størstedelen af disse adresser er centreret i byområderne. 16

Ser man overordnet på begge ovenstående observationer og tager gennemsnittet af aktuelle målte hastigheder i Stevns kommune fra Energistyrelsen, viser det, at den gennemsnitlige bredbåndshastighed ligger på 25/14 Mbit/s. Dette ligger en smule over landsgennemsnittet fra 2014, men langt under Regeringens bredbåndsvision. Mobil datanettet Ud over bredbåndsprodukter har borgerne i Stevns kommune også mulighed for at vælge mobil bredbåndsprodukter, som baserer sin eksistens på mobildatanettet, både 3G og 4G data. Både 3G og 4G mobildatadækningen ser således ud: 17

3G mobildatadækning 18

4G mobildatadækning Disse dækningskort er også delt ind i en farveskala, som indikere hastigheden på netværket - jo mere rød farven er på dækningskortet, jo mere båndbredde kan man få: 19

Hvis man starter med at fokusere på 3G dækningen, kan det ses, at den maksimale båndbredde man kan opnå er 30 Mbit/s ved området ved Hellested, markeret med en pil. Inden for dette område vil 355 adresser ud af de samlede 13.401 adresser i Stevns kommune kunne opnå denne båndbredde, de resterende adresser vil kun kunne have mulighed for at opnå en langt lavere båndbredde ved brug af mobil bredbåndsprodukter. Hvis man kigger på 4G dækningen, ser man, at det her er muligt at få hastigheder op til 100 Mbit/s i området i og omkring Rødvig, også her markeret med en pil. Her vil 1.609 adresser ud af de 13.401 kunne få op til de 100 Mbit/s. Det hører dog med til denne betragtning, at dækningskortet viser forventede hastigheder ved udendørs brug, og at man derfor ikke kan forvente de samme hastigheder ved indendørs brug af mobile bredbåndsprodukter. På dækningskortene ses det, at størstedelen af Stevns kommune kun kan opnå meget lave hastigheder på mobil bredbånd, blot 2 til 5 Mbit/s, og man ser områder, hvor der slet ingen dækning er. Konklusion For at kunne konkludere hvorvidt bredbåndsdækningen i Stevns kommune er tilstrækkelig eller ej, må man sammenligne det med et succeskriterie. I rapporten har Regeringens 2020 bredbåndsplan været dette kriterie, og den har været en målestok 20

for, hvor bredbåndsdækningen i Stevns kommune befinder sig på nuværende tidspunkt. I tal vil bredbåndsplanen som succeskriterie kræve, at 100% af de 13.401 adresser har adgang til 100/30 Mbit/s internetforbindelser. Analysen af bredbåndsdækningen har vist at 56% af de 9.414 målte adresser på nuværende tidspunkt kan leve op til Regeringens krav. Dog udgør de 9.414 adresser blot 70,2% af det samlede antal adresser i Stevns kommune, og man kan kun gisne om, hvad de resterende 29,8% adresser har af muligheder. Dette betyder, at de 56% ikke giver det fulde billede af situationen, og at dette tal kan være endnu lavere. Ud fra de allerede kendte tal kan man også konkludere, at næsten halvdelen af de målte adresser ikke vil kunne leve op til Regeringens 2020 krav. Analysen af mobildatanettet har vist at 1.609 adresser, altså blot 5,1% af de samlede adresser, kan opnå 100 Mbit/s internetforbindelser via mobildatanettet. Dog er der stor sandsynlighed for, at størstedelen af disse 5,1% overlapper de 56% adresser, som allerede kan opnå 100/30 Mbit/s ved hjælp af bredbåndsprodukter. Summer man disse to resultater sammen, vil konklusionen af denne bredbåndsanalyse være, at den nuværende dækning langt fra er tilstrækkelig, og at den bør udbygges kraftigt for at kunne opnå Regeringens 2020 bredbåndsplan. 21

Vælger man at se analysen fra en anden vinkel og fokusere på, hvor mange adresser der er meget dårligt stillede, frem for hvor mange adresser der er godt stillet, får man et andet billede af problemstillingen, som Stevns kommune har. Ud over at vise antallet af adresser som rent faktisk kan få bredbåndsprodukter, der overholder Regeringens planer, har denne analyse også understreget, at 25% af de målte adresser har under 5% dækningsprocent til et acceptabelt bredbåndsprodukt på 30/5 Mbit/s. Hvis man igen husker, at de målte adresser udgør 70,2% af de samlede adresser i kommunen, vil det sige, at en fjerdedel eller mere af beboerne i Stevns kommune ikke kan få en acceptabel internetforbindelse. Den endelige konklusion af bredbåndsdækningen af Stevns kommune er derfor, at den nuværende dækning ikke er tilstrækkelig i forhold til Regeringens 2020 bredbåndsplan, og at et kritisk stort antal af beboerne i Stevns kommune ikke har adgang til en acceptabel internetforbindelse. Det anbefales derfor, at Stevns kommune overvejer en udvidelse af bredbåndsdækningen. Dette vil også kunne optimere kommunens egen infrastruktur, som bør kædes sammen med udvidelsen samt udbydes igennem et EU udbud for at få flere alternative muligheder. 22

Løsningsforslag for yderligere bredbåndsdækning Denne del af rapporten præsenterer et forslag til, hvad det vil kræve at opbygge en tilnærmelsesvis fuldt dækkende bredbåndsdækning baseret på trådløs teknologi, både teknologisk og økonomisk. Derudover præsenteres der herefter et forslag for WiFi installationer ved strategiske turistområder i Stevns kommune, og hvilke muligheder dette vil medføre. Forbehold Løsningsforslaget vil ikke kunne skabe 100% dækning i Stevns kommune grundet adresser, der ligger ufremkommeligt for trådløs teknologi. Løsningsforslaget vil dog kunne sikre en dækningsgrad på 90% af adresserne i Stevns kommune. Det er vigtigt at understrege, at løsningsforslaget og medfølgende økonomiske vurdering ikke er et tilbud men et forslag, som kan anskueliggøre, hvad det vil kræve at skabe dækning i hele Stevns kommune. Løsningsforslaget er skabt uden tilgængelig viden om, hvor der befinder sig fysisk fiberinfrastruktur og er derfor udelukkende baseret på etableringen af et trådløs netværk, som skaber dækning i Stevns kommune. Dog har SEAS-NVE/Fibia givet positivt tilsagn om, at de ønsker at skabe et strategisk samarbejde med leverandøren af den trådløse teknologi, og give indsigt i deres fiberforbindelser, samt levere indhold (internet og tv) på de trådløse forbindelser. 23

Forslaget er baseret på en 90% dækning af alle adresser i kommunen og skaber dermed en alternativ dækning til de teknologier der allerede er tilstede. Hvis man ved det endelige design, vælger at den trådløse teknologi skal være et supplement i stedet for et alternativ, vil man med detaljerede oplysninger om den eksisterende fiberinfrastruktur kunne optimere på etableringsomkostningerne. Teknologi Den trådløse teknologi, som vil blive brugt til udvidelsen, er baseret på Punkt-til-Punkt og Punkt-til-Multipunkt udstyr. Punkt-til-Punkt udstyr er opbygget af en sender og en modtager og vil hovedsageligt blive brugt til at sende store internetforbindelser fra f.eks. en mast til en anden. Punkt-til-Multipunkt udstyr sørger for distribueringen fra en mast og ud til de enkelte beboere. Her sætter man modtagere på husgavle osv., som modtager internetforbindelser fra en sektorantenne i masten, som har mulighed for at sende flere forbindelser afsted samtidig. Disse internetforbindelser vil sagtens kunne overholde Regeringens krav og mere til. En principskitse at den trådløse teknologi ser således ud: 24

Principskitse for trådløst netværk Fordelene ved at anvende trådløs teknologi er: - Sammenlignet med fiber infrastruktur er den trådløse teknologi langt billigere at implementere, da fiberkabler, gravning, mandetimer og tilladelser er meget omkostningstunge. Den trådløse teknologi er et marked med mange spillere, som hele tiden presser hinanden på pris og udvikling, hvilket resulterer i godt udstyr til en lav pris. - Da installationen af det trådløse udstyr er en del lettere end at grave fiber infrastruktur ned, vil implementeringsfasen også gå en del hurtigere. Dette vil resultere i færre mandetimer og en hurtigere tilgang af beboere. - Den trådløse teknologi kan opnå internethastigheder, som vil kunne tilfredsstille de mest hyppige behov, både for private men også for erhvervsdrivende, samt overholde Regeringens 2020 plan. 25

Ulemper ved at anvende trådløst teknologi: - For at kunne skabe en trådløs forbindelse mellem et fordelingspunkt i en mast og en modtager hos en beboer, er det nødvendigt at have Line-of-Sight (LOS). LOS betyder, at der skal være fri passage imellem senderen og modtageren, uden at noget kan forstyrre denne frie passage. Dette kan kræve, at modtageren bliver sat på et stag på en husgavl, hvilket rent æstetisk ikke er lige så fordelagtigt, som et fiberkabel gemt væk under jorden. - Den trådløse teknologi er mere modtagelig for udefrakommende forstyrrelser, såsom meget kraftige vejrforhold eller nyetablerede bygninger osv., som kan blokere for LOS. Dækningsområde og masteplaceringer Selve løsningen vil være baseret på en backbone infrastruktur, bygget op af 10 eksisterende master samt 14 nyetablerede master. Ved at installere udstyr i disse eksisterende master, samt etablering af nye master, vil man kunne få følgende dækningsbillede: 26

Dækningskort over Stevns kommune, ved brug af trådløst infrastruktur De eksisterende master er markeret med en rød mast, nummereret fra A til J. Den røde ring omkring de eksisterende master er en 360 graders dæknings-afgrænsning for, hvor langt den dækker, hvilket er 2 kilometer i radius. Nye master, som skal etableres, er markeret med blå markeringer, nummereret fra 1 til 14. Den blå ring omkring de nye master er også afgrænsningen for, hvor langt den dækker, nemlig 2 kilometer i radius. Hver mast giver 360 graders dækning ved, at der 27

installeres fire 90 graders sektorantenner i toppen af masten, en på hver side, som hver tager sig af en gruppe adresser. En mere specifik undersøgelse af dækningskortet kan ses i det medfølgende kortmateriale. Herunder kan der ses, på hvilke adresser masterne er placereret, dog er de nye masters hypotetiske placering ikke nøjagtigt placeret på de angivne adresser, men i nærheden: A B C D E F G H I J Eksisterende master Vindspinderivej 7A, 4671 Strøby Skovbovej 22, 4652 Hårlev Skovmarksvej 7, 4672 Klippinge Ved Banen 12, 4652 Hårlev Industrivej 28, 4652 Hårlev Fægangen 5, 4660 St. Heddinge Nørregade 20, 4660 St. Heddinge Telestien 2, 4660 St. Heddinge Morreskovvej 6, 4660 St. Heddinge Rødvigvej 64, 4673 Rødvig Stevns Nye master 1 Køgevej 95, 4600 Køge 2 Hestehaven 1-3, 4652 Hårlev 3 Tjørnevej 2, 4652 Hårlev 4 Salebjergvej 2, 4671 Strøby 5 Grønagervej 2, 4652 Hårlev 6 Leret 1, 4652 Hårlev 7 Seinhuusvej 17, 4672 Klippinge 8 Gjorslevvej 13, 4660 St. Heddinge 9 Juellingevej 10B, 4653 Karise 10 Arnøjevej 9, 4660 St. Heddinge 11 Espekærvej 8, 4660 St. Heddinge 12 Tornebjergvej 34, 4660 St. Heddinge 13 Hovvej 11, 4673 Rødvig Stevns 28

14 Østergårdsvej 9, 4660 St. Heddinge Hver mast får tilknyttet et støttepunkt, som skal bruges til at skabe dækning i de områder, hvor der ikke er LOS til mastens. Disse støttepunkter bliver gerne etableret på lader, høje bygninger eller andre højere punkter og skaber et mellemled mellem masten og de adresser, som ikke har tilgængeligt udsyn til masten. Hvert støttepunkt bliver, såvel som masterne, installeret med udstyr, som skaber dækning 360 grader ud fra støttepunktets position. De 10 eksisterende master har allerede etableret elektricitet og fiber, hvilket også bliver nødvendigt for de 14 nye master, som skal etableres. Placeringerne af disse nye master er gjort hypotetisk ud fra, hvor det tænkes, at der vil være elektricitet og fiber tæt ved. Da dette ikke har været muligt at verificere, er udgiften for etablering af elektricitet og fiber til de nye master ikke medregnet i det økonomiske afsnit. Lykkes det ikke at få fiberkapacitet til alle sendemaster, så vil det teknisk også være muligt at forsyne disse med en trådløs punkt-til-punkt forbindelse fra en nærliggende mast. Med en total på 24 master samt 24 tilhørende støttepunkter, vurderes det som nævnt i forbehold, at løsningsforslaget vil kunne opnå en dækningsgrad på 90% af alle adresser i Stevns kommune. De nye mastepositioner kan også skabe mulighed for udvidelse af den mobile dækning. 29

Økonomi For løsningsforlaget ovenfor vurderes det, at etableringsomkostninger vil være 7.000.000 DKK. Dette vil dække etableringen i eksisterende master samt etablering af nye master, med alt hvad dette indeholder. Ud over etableringsomkostningen vurderes det, at den årlige driftsomkostning for løsningsforslaget vil være 1.600.000 DKK. Dette vil bl.a. dække over support af udstyr, elektricitet og masteleje. Disse omkostningerne vil som nævnt efter al sandsynlighed ændre sig, når man får kendskab til den eksisterende fiber infrastruktur, og der bliver indgået et strategisk partnerskab. Turist WiFi Denne del af rapporten kommer med forslag til etableringer af Turist WiFi i udvalgte områder. Områderne er valgt efter, hvor det anses, at antallet af turister er højest, samt områder der menes at komme borgere i Stevns kommune til gode: - Rødvig Havn - St. Heddinge Bymidte - Højerup området ved Stevns Klint Højerup Gamle Kirke, Traktørstedet Højeruplund og Parkeringspladsen. - Stevns Fyr 30

- Stevns Fortet - Hårlevhallen i Hårlev - Strøby Egede Bymidte - Mandehoved - Bøgeskoven området omkring lystbådshavnen og Traktørstedet - Solgårdsparken - Boesdal Områder som bør indeholde delvis selvfinansiering fra ejerne: - Vallø slot - Hotel Klinten - Gjorslev gods Forslag på dækningsområder for de udvalgte områder kan findes i Bilag 1. Det er dog vigtigt at understrege, at forslagene er vejledende og for at få eksakte dækningsområder, er det nødvendigt at kontakte en leverandør af WiFi installationer, som kan udføre dybdegående målinger og besigtigelse af områderne. Løsningens muligheder Mulighederne ved en udvidelse af bredbåndsdækningen er åbenlys, da dette vil være med til at fremme Stevns kommune som en attraktiv kommune for allerede 31

eksisterende beboere og virksomheder, men også fremtidige beboere og virksomheder. Mulighederne ved turist WiFi på de udvalgte områder kan umiddelbart være svære at gennemskue, ud over den åbenlyse konkurrencefordel Stevns kommune får for at tiltrække turister til lige netop deres kommune. Trådløse netværker i Stevns kommune er ikke blot en service til byens borgere og turister, men er også en katalysator for at skabe yderligere merværdi. Wi-Fi er en nødvendighed for, at yderligere services og fremmende systemer, baseret på trådløs teknologi, vil kunne bringe endnu mere værdi til flere forskellige instanser i kommunen. Muligheder for Turismen Konceptet med at kommunen kan tilbyde turister én times gratis internet, mens de befinder sig i de udvalgte områder, er alene et trækplaster for mange turister. Men WiFi netværket muliggør også, at turist-oplevelsen vil kunne blive hevet op på et nyt niveau. Det vil være helt naturligt at koble netværket sammen med projekter såsom Stevns Klint. Turisternes interaktion med områderne vil ved hjælp af WiFi netværket f.eks. kunne byde på oplevelser igennem Virtual Reality, et spil på mobilen, eller en guidet tur, som ved hjælp af WiFi netværket vil kunne se, hvor turisten befinder sig og dermed kunne fortælle relevante historier om det eksakte sted. Derudover vil man kunne foretage hurtige mobile betalingsløsninger ved stande og boder, i og omkring turistattraktionerne i kommunen. 32

Muligheder for Erhvervslivet Igennem WiFi netværket opnår man også en anden kommunikationslinje til brugerne, som man ikke kan få andre steder. Denne kommunikationslinje giver butikker og erhvervsdrivende, i f.eks. Store Heddinge by, mulighed for at kunne kommunikere med brugerne direkte på deres smartphone på netop det tidspunkt, hvor brugeren går forbi butikken. F.eks vil en erhvervsdrivende kunne sende et relevant tilbud til en bruger og lokke ham ind i butikken, hvor han måske ellers ville være gået forbi. Samtidig vil man med den data, som WiFi netværket opfanger om brugernes bevægelsesmønstre, kunne skabe loyalitetsprogrammer, hvor brugerne får rabat baseret på deres antal besøg i butikken. Dette vil kunne forhindre, at borgere og turister tager til andre byer for at foretage deres køb. Data omkring forbrugermønstre kan også bruges til at måle effekten af visuelle virkemidler, som de erhvervsdrivende bruger. Muligheder for Borgerne Kommunikationslinjen, som WiFi netværket skaber til brugerne, vil også kunne benyttes af kommunen til borgerinformation. Kommunen vil kunne informere borgere, som befinder sig i det dækkede område, om evt. trafikale problemer, arrangementer i byen eller nyheder fra nærområdet. Igennem en app vil borgerne på samme måde, i real-tid, kunne informere kommunen om hændelser og oplevelser, som kommunen kan reagere på for at skabe en bedre oplevelse for deres borgere. Borgerne vil også have gavn af den online markedsføring, som erhvervslivet har mulighed for igennem WiFi netværket. 33

Muligheder for Kommunen og dens ansatte I de trådløse netværk vil man kunne lave et lukket netværk, hvor kun kommunens ansatte vil få adgang. Dette vil give dem hurtigt internetadgang, når de eksempelvis er i en af turistområderne for at hente noget og har brug for at kommunikere med nogen andre fra kommunen. Derudover vil man i fremtiden kunne skabe smart Internet of Things (IoT) løsninger, hvor skraldespande vil kunne fortælle den ansvarlige i kommunen, hvornår den har brug for at blive tømt. Stevns Kommune vil også kunne nedbringe en del af de driftsomkostninger, som bliver brugt på Kommunens administrative net, når den eksisterende aftale skal genforhandles. 34

Bilag 1 Dækningsområder for udvalgte WiFi områder De røde markeringer indikerer, hvor dækningsområder hypotetisk ville kunne være. Rødvig Havn 35

St. Heddinge Bymidte 36

37

Højerup området ved Stevns Klint Højerup Gamle Kirke, Traktørstedet Højeruplund og Parkeringspladsen. 38

Stevns Fyr Stevns Fortet 39

Hårlevhallen i Hårlev 40

Strøby Egede Bymidte Mandehoved 41

Bøgeskoven området omkring lystbådshavnen og Traktørstedet 42

Solgårdsparken Boesdal 43

Vallø slot 44

45

Hotel Klinten 46

Gjorslev gods 47