Europa-Parlamentet holder samling: 9. - 12. maj 2011

Europa-Parlamentet holder samling: 9. - 12. maj 2011 Europa-Parlamentets medlemmer er fra den 9. - 12. maj samlet til plenarmøde i Strasbourg. Et nyt "gennemsigtighedsregister" for lobbyister, indførelse af grænsekontrol inden for Schengen-området og bekæmpelse af illegalt fiskeri vil være blandt emnerne på dagsordenen. Denne temasektion vil blive løbende opdateret med nyheder fra samlingen. Nedenfor kan du læse Pressetjenestens nyhedsbrev. DA Pressetjenesten Direktoratet for Pressetjenesten Direktør - Talsmand : Jaume DUCH GUILLOT Reference No.: 20110429FCS18372 Press switchboard number (32-2) 28 33000 1/18

Nyhedsbrev for samlingen 9. -12. maj Focus Schengen: MEPerne giver deres reaktioner på den planlagte grænsekontrol MEPerne debatterer planerne om at give medlemslandene midlertidig mulighed for at genindføre grænsekontrollen inden for Schengenområdet, hvis et medlemsland ikke er i stand til at håndhæve kontrollen med sin del af EU's ydre grænser eller i tilfælde med uventet og markant migrationspres. MEPerne giver deres reaktion på Kommissionens meddelelse fra den 4. maj og fremlægger deres prioriteter for indvandrings- og asylpolitikken. Debat med Rådet og Kommissionsformand Barroso tirsdag eftermiddag. Udenrigstjenesten til eksamen: MEP'erne gennemgår EUs rolle og internationale dagsorden med Cathrine Ashton Seks måneder efter lanceringen af EUs Udenrigstjeneste den 1. december holder MEPerne deres første generelle debat om aktuelle udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske prioriteter for EU med den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender Catherine Ashton (onsdag kl. 9.00). Decharge 2009: Politiakademiet, Lægemiddelagenturet og Rådet risikerer udsættelse Parlamentet forventes tirsdag at godkende størstedelen af EUs udgifter for regnskabsåret 2009. MEPerne stemmer om 39 rapporter i forbindelse med "dechargeproceduren". Kun dechargen for Ministerrådet, Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Politiakademi kan blive udskudt. Alle øvrige regnskaber forventes at blive godkendt i overensstemmelse med anbefalingerne fra Budgetkontroludvalget. Parlamentet støtter fælles register for lobbyister og interessegrupper Parlamentets og Kommissionens registre over lobbyister og andre interessegrupper vil blive slået sammen, hvis MEPerne onsdag godkender en aftale forhandlet mellem de to institutioner. Et forslag om, at MEPerne skal angive deres kontakter med lobbyister i et anneks til lovgivende betænkninger, kommer også til afstemning. MEPerne ønsker, at Ministerrådet også tilslutter sig det fælles register. Radiofrekvenser: yderligere frekvenser for nye mobile internettjenester Bredbånd over hele EU inden 2013 og universel adgang til højhastighedsinternet i 2020 er de vigtigste mål for Frekvenspolitikken, som debatteres mandag og kommer til afstemning tirsdag. Forslaget skaber grundlag for 100% internetdækning inden for EU, inklusiv fjerntliggende regioner og landdistrikter. Tekstilmærker skal nævne bestaddele af pels og læder Forbrugerne vil ikke længere risikere utilsigtet at komme til at købe tekstilvarer, der indeholder ægte pels- eller læderbestanddele, ifølge nye regler for tekstilmærkning, der kommer til afstemning onsdag. Behov for nye lovforslag om kloning og 'novel foods' MEPerne opfordrer stærkt Kommissionen til at fremlægge forslag til ny lovgivning, der skal forbyde kloning i fødevareproduktion samt opdatere reglerne for 'novel foods', efter forhandlingerne mellem Parlamentet og Rådet brød sammen i marts. Vice-formand i Parlamentet Gianni Pittella (S&D, IT) skitserer Parlamentets holdning efter sammenbruddet af forligsproceduren samt MEPernes forventninger til næste skridt. Debriefing om redningspakken til Portugal og yderligere finansiel regulering EUs reaktion på gældskrisen debatteres med Rådet og Kommissionen. Diskussionen ventes overvejende at blive domineret af betingelserne for redningspakken til Portugal. MEPerne forventes også at kommentere behovet for yderligere regulering af banksektoren, særligt inden for krisestyring og kriseløsning. Bekæmpelse af illegalt fiskeri: Parlamentet støtter kampen for internationale tiltag MEPerne stemmer om nye foranstaltninger i havne med henblik på at bekæmpe ulovligt fiskeri. Hvis Parlamentet følger Fiskeriudvalgets anbefalinger, bliver EU den tredje enhed, der ratificerer aftalen om tiltag i havnestater med henblik på at forebygge og forhindre illegal, ureguleret og udokumenteret fiskeri. Aftalen, der er blevet til på foranledning af FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), træder i kraft, når 25 partnere har ratificeret den. 20110429FCS18372-2/18

Fælles register for EU-lobbyister Focus Mere end 1.700 organisationer er godkendt som interesseorganisationer ved Europa-Parlamentet og omkring 3.900 ved Kommissionen. Parlamentet har længe ønsket et fælles register og er indstillet på at godkende en aftale mellem de to institutioner i næste uge. Hvis det sker, vil det nye "gennemsigtighedsregister" være tilgængeligt online i juni. Aftalen vil betyde, at der oprettes et "fælles rum" for registrering og overvågning af lobbyister og andre interessegrupper. Det vil gøres lettere for ikke-kommercielle organisationer som tænketanke, kirker, lokale myndigheder og politiske partier at tilmelde sig registret. I princippet er registreringen ikke obligatorisk, selv om Europa-Parlamentet ønskede det. For at få adgang til Europa-Parlamentets bygninger er alle organisationer, der er omfattet af aftalen, nødt til at lade sig registrere. Hovedpunkter: Kommissionens og Parlamentets registre vil blive samlet under det nye "gennemsigtighedsregister" et fælles register vil øge gennemsigtigheden og gøre det lettere at differentiere mellem de forskellige interessegrupper, repræsentanter for civilsamfundet og offentlige myndigheder en enkel og harmoniseret registreringsprocedure vil gøre det lettere for interesseorganisationerne Parlamentet ønsker at indføre en ordning, hvor alle møder mellem en registreret organisation og den MEP, der arbejder på en given betænkning, registreres Parlamentet ønsker at indføre sanktioner mod lobbyister, som forbryder sig mod kodeksen En arbejdsgruppe under Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, arbejder på at udforme et endnu strammere adfærdskodeks for lobbyister og MEP er. MEP'erne vil drøfte en betænkning om det nye register (udarbejdet af den italienske MEP Carlo Casini (EPP)), tirsdag og stemme onsdag. Registret vil kombinere Parlamentets og Kommissionens eksisterende registre i henhold til en aftale, der blev indgået tilbage i november. 20110429FCS18372-3/18

Et vigtigt minut Focus Aktuelle begivenheder, bilaterale spørgsmål eller personlige erklæringer. Efter de traditionelle åbningsbemærkninger fra Parlamentets formand overlades talerstolen til de enkelte MEP'er, der hver har mulighed for at tale eller stille spørgsmål i ét minut om noget, de anser for at være af "politisk betydning". I år er der indtil videre blevet afholdt 138 et-minuts taler, mens der i 2010 blev afholdt 481 taler. Emnerne er sædvanligvis ikke på den officielle dagsorden, og medlemmerne kan tale om de sager, de føler stærkt for eller sager, der har været fremme i medierne. Konkurrencen om at komme til at tale er hård, eftersom åbningen af en samling har en høj prioritet i pressen. Aktuelle begivenheder Eftersom MEP'erne som regel taler under hensyn til deres politiske gruppe omkring emnerne på dagsordenen, tillader et-minuts talerne dem at få "lettet hjertet" og bringe emner af personlig interesse på bane. Irske Marian Harkin (ALDE) benyttede under sidste plenarmøde sin taletid til at tale om den økonomiske redningspakke og dens indvirkning på almindelige irske borgere. "Hvordan skal en lille ø med 4 millioner mennesker takle dette vanvid", spurgte hun. Diane Dodds (NI, UK) talte om en ung nordirsk politibetjent, der mistede livet efter en bombe eksploderede i hans bil. Hun bad MEP'erne om at "fordømme denne ugerning". EU-politikker EU s politikker er ofte genstand for et-minuts talerne. Jim Higgins (EPP, Irland) understregede, at Den Europæiske Union er nødt til at gøre alt, hvad den kan for at forbedre trafiksikkerheden og nedbringe antallet af trafikdræbte. Konstantinos Poupakis (EPP, Grækenland) fokuserede i sit indlæg på situationen for blinde i Europa. Daglige opgaver som at handle er meget svært for blinde, påpegede han, og opfordrede EU til at indføre fødevaremærkningsordninger for blinde. Politiske spørgsmål MEP'erne bruger også et-minuts talerne til at rejse betændte bilaterale politiske spørgsmål. Polske Janusz Wojciechowski (ECR) talte f.eks. om det polske mindretals rettigheder i Litauen, George Cutas (S&D, Rumænien) om spændingerne mellem etniske rumænere og ungarere i Ungarn og Alexander Mirsky (S&D, Letland) om russiske sprogskoler i Letland. 20110429FCS18372-4/18

Åbning af samlingen: Europadag, nej til homofobi og dødsstraf i Gaza Højtideligholdelsen af 9. maj som Europadag, EUs nye status ved FN, den kommende internationale dag mod homofobi den 17. maj og Europa-Parlamentets fordømmelse af en henrettelse i Gaza var de spørgsmål, som Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek talte om ved åbningen af denne uges Plenarforsamling i Strasbourg. Hvert år den 9. maj fejres Europadagen og idag er det 61.-årsdagen for Schuman-erklæringen, som blev lanceringen af det, der er blevet til den Europæiske Union, sagde Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek. Buzek var netop hjemvendt fra begivenheder afholdt i Florence i anledning af dagen. Derudover er "EU nu et fuldgyldigt medlem af det internationale samfund", tilføjede formanden, efter at FN den 3. maj blev enige om at EU skal have taleret i FNs Generalforsamling. "Vi må fortsætte med at tale til verden med én stemme", især i betragtning af begivenheder som dem i det nordlige Afrika, Syrien og Bahrain, understregede Buzek. En anden dag, der også blev fremhævet, var den 17. maj, som er den internationale dag mod homofobi. I henhold til traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder, har EU forpligtet sig til at udrydde homofobi, understregede formanden. Dernæst fordømte Buzek på vegne af Europa-Parlamentet, at en militærdomsstol i Gaza har henrettet en mand for at have samarbejdet med Israel. Formanden hilste derefter tre nye medlemmer velkommen: Mojca Kleva (S&D, SL), der erstatter Zoran Thaler, Phil Prendergast (S&D, IE), der erstatter Alan Kelly, og Sampo Terho (EFD, FI), der erstatter Timo Soini. De tre nye MEPer vil få sæde i Parlamentet, når deres valgbarhed er blevet prøvet. Parlamentet bekræftede også mandatet for den nye franske MEP Brice Hortefeux (EPP, FR), som erstatter Catherine Souillie. Ændringer til dagsordenen Forsamlingen godkendte to ændringer til dagsordenen. Rækkefølgen af de to første punkter på mandagens dagsorden blev byttet om, sådan at det mundtlige spørgsmål om krisen i den europæiske fiskeindustri som følge af de stigende oliepriser nu kommer før debatten om radiospektrumpolitikken. Den anden debat onsdag morgen med Catherine Ashton, EUs høje repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhed, blev udvidet. MEPerne vil nu også debattere situationen i Syrien og i Camp Ashraf og det koptisk kristne samfund i Egypten med Ashton. 20110429FCS18372-5/18

MEP'ere kræver mere troværdige stresstests for banker Da det sidste år blev kendt, at flertallet af de 91 største banker i EU havde bestået de forskellige stresstests, som de havde været igennem, begyndte flere iagttagere at tvivle på testenes effektivitet. Parlamentet ønsker at vide, hvordan Kommissionen agter at strukturere den nye runde af stresstests, der påbegyndes til sommer. Hvad er bankstresstests? En bank er et pengeinstitut, der låner penge fra kreditorer (personer og virksomheder med økonomisk overskud) og udlåner penge til låntagere (personer, virksomheder og regeringer, der har behov for penge). Pengeinstituttet har således passiver (de penge, som skal tilbagebetales til kreditorerne, hvis de beder om det) og aktiver (lån, dvs. de penge, som låntagerne skylder). Hvis der er balance mellem aktiver og passiver er banken i god behold. Når der er lavkonjunktur er bankerne typisk udsat for tab: virksomheder og husholdninger er ikke i stand til at tilbagebetale deres gæld. På den måde mister aktiverne værdi, men det gør passiverne ikke. Hvis banken har kapital nok, kan den dække eventuelle tab og tilbagebetale pengene til kreditorerne. Men er der ikke kapital nok, er banken i store vanskeligheder. Hensigten med stresstests er at fastslå, hvorvidt bankerne har kapital nok til at lide et tab. Hvis de ikke har det, er deres stabilitet i fare, og de er derfor tvunget til at rejse ny kapital. Regeringer er i visse tilfælde nød til at hjælpe banker med skatteyderfinansierede midler for at sikre den finansielle stabilitet i det pågældende land. Hvorfor er metoden vigtig? Hvis stresstests er for slappe, kan de give et indtryk af, at bankerne er mere stabile, end de i virkeligheden er. Medlemmer af grupperne EPP, ALDE og S&D mener, at sidste års stresstests var for slappe, og derfor ikke var i stand til at genskabe tilliden til den europæiske banksektor. De ønsker at vide, hvad der vil blive gjort for at gøre juni 2011-testene mere troværdige. "I år bør kriterierne være stærkere og mere harmoniserede, og stresstestenes dækning bør være den samme i de forskellige medlemsstater. Vi ønsker en omfattende og realistisk vurdering, der kan identificere alle svagheder i EU's banksektor", fastslår hollandske Corien Wortmann-Kool (EPP). 20110429FCS18372-6/18

Bedre kontrol med eksport af giftigt affald Focus MEP'erne er bekymrede for, om EU-reglerne om overførsel af giftigt affald til tredjelande bliver håndhævet korrekt og anmoder derfor Kommissionen om at stramme de nuværende regler. Affaldstransportforordningen forbyder eksport af giftigt affald fra EU, men data fra flere medlemslande viser, at der finder et stigende antal ulovlige overførsler sted. Det sker i takt med, at omkostningsniveauet for behandling af affald stiger. Den ulovlige affaldseksport betyder, at producenter undgår de strenge EU-standarder for affaldshåndtering og kan drage fordel af billige lønomkostninger i udviklingslandene. Hoveddestinationen for eksporteret affald er Afrika og Kina. To nye undersøgelser konkluderer, at det er nødvendigt at ændre de nuværende EU-regler, da flere af medlemslandes indberetninger om affaldseksport er inkonsekvente og utilstrækkelige. Hvad er farligt affald? Farligt affald er affald, som er farligt for mennesker og miljø; affald, der forårsager forurening og forurener dem, der håndterer det. Det omfatter kemikalier, giftige stoffer, radioaktive materialer, affald indeholdende tungmetaller og elektronisk affald som computere og mobiltelefoner. Elektronisk affald er ofte markeret som "brugt udstyr", som ikke er underlagt de samme eksportforbudsregler. "Ikke-farligt" eller "grønt affald" som papir, plastik og metal kan der handles med. EU-regler EU-forordningen sondrer mellem farligt og ufarligt affald, affald overført til endelig bortskaffelse og affald til genvinding/genanvendelse. Reglerne skal sikre, at affaldet bortskaffes eller nyttiggøres på en miljømæssig forsvarlig måde. Reglerne for affaldseksport blev revideret i 2006 efter en ulykke i Elfenbenskysten, hvor 16 mennesker blev dræbt og tusinder blev påvirket af forureningen. EU-landene er forpligtet til at foretage stikprøvekontroller og rapportere om eventuelle forseelser. Læs mere nedenfor. 20110429FCS18372-7/18

2009 budgettet: Decharge for Politiakademiet, Lægemiddelagenturet og Rådet udsat Parlamentet godkendte tirsdag størstedelen af EUs budgetudgifter for 2009 under budgetproceduren, men besluttede at udskyde dechargen for Ministerrådet, Det europæiske Lægemiddelagentur og Det europæiske Politiakademi. Alle øvrige regnskaber blev godkendt i overensstemmelse med anbefalingerne fra Budgetkontroludvalget. MEPerne stemte om i alt 39 rapporter. Europa-Parlamentet har dechargeretten for EUs budget. Når årsregnskabet er revideret og gjort op, beslutter Parlamentet - efter indstilling fra Ministerrådet - om der kan gives decharge til Kommissionen og til de øvrige EU-institutioner for deres udgifter for 2009. Dechargen for budgettet er den beslutning, som "fritager" Kommissionen for dens ansvar for at forvalte budgettet og markerer dermed afslutningen på det pågældende budget. Kommissionen Parlamentet gav decharge for Kommissionens budget. Under det forberedende arbejde forud for denne Plenarsamling, understregede MEPerne deres ønske om bedre forvaltning og kontrolsystemer for de penge, der bruges af de nationale myndigheder i medlemslandene i overensstemmelse med princippet om "delt forvaltning", som vedrører 80% af EUs udgifter. De understregede også behovet for, at nationale politikere tager politisk ansvar for den måde, som EUs penge bliver brugt på i deres hjemland ved at underskrive "nationale forvaltningserklæringer". Kommissær Algirdas Šemeta (Beskatning, Told, Bekæmpelse af svig samt Regnskab) støttede Parlamentets krav og sagde, at han ville søge politisk opbakning i medlemslandene til gennemførelsen af disse forslag. Šemeta reagerede også positivt på Parlamentets øvrige ønsker, herunder den systematiske brug af afbrydelse eller suspension af betalinger i tilfælde, hvor medlemsstaternes kontrol- og forvaltningssystemer viser sig mangelfulde, forbedret inddrivelse af uretmæssigt anvendte midler samt forenkling af reglerne for anvendelse af EU-midler. Afstemningsresultat: +570,-75, +/- 13. Det europæiske Politiakademi Parlamentet udskød at give decharge til direktøren for CEPOL, Det europæiske Politiakademi beliggende i Bramshill i Storbritannien, på grund af akademiets "vedvarende mangel på overholdelse af budgetforordningen". CEPOL var det eneste agentur, som blev nægtet decharge i 2008. Afstemningsresultat:+569, -9, +/-0. Det europæiske Lægemiddelagentur Parlamentet udskød dechargen for det London-baserede Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA). MEPerne mener ikke, der er reel garanti for uafhængigheden af de eksperter, der er ansat til at udføre videnskabelige evalueringer af lægemidler, samt at der kan være eksempler på modstridende interesser i relation til anoreksimidlet Benfluorex. Rapporten kritiserer også EMEAs forvaltning af udbudsprocedurer og agenturets manglende kriterier for ansættelse af personale. Afstemningsresultat: +620, -7, +/-12. Rådet Parlamentet udskød dechargen for Ministerrådet til efteråret. MEPerne mener ikke, at Rådet samarbejder i tilstrækkelig grad i forhold til at udlevere oplysninger til Parlamentet. Afstemningsresultat:+637, -4,+/-13. Parlamentets eget budget MEPerne ønsker at sætte et positivt eksempel med hensyn til omkostningsbesparelser i forhold til Parlamentets eget budget. Blandt besparelsesforslagene stemte MEPerne for at tolkebistand under arbejdsgruppemøder kun skal ydes automatisk til seks sprog (fransk, tysk, engelsk, polsk, spansk og italiensk), mens tolkning til andre sprog kun vil blive tilbudt, hvis et medlem beder om det. 20110429FCS18372-8/18

Andre sparekrav inkluderer regler, der skal begrænse kørsel over længere afstande i Parlamentets officielle biler samt særlige regler, der skal forhindre, at MEPerne ansætter familiemedlemmer som parlamentariske assistenter. Parlamentet opfordrer også til en langsigtet revision af budgettet med henblik på at reducere omkostninger. Afstemningsresultat: +534, -91, +/-25. 20110429FCS18372-9/18

Schengen: Debat om midlertidig genindførelse af grænsekontrol MEP erne debatterede tirsdag eftermiddag Kommissionens planer om at give medlemslande midlertidig mulighed for at genindføre grænsekontrol inden for Schengen-området, såfremt et land ikke er i stand til at håndhæve kontrollen med sin del af EU's ydre grænser eller i tilfælde af et uventet og markant migrationspres. Enikő Györi sagde på vegne af det ungarske formandskab, at flygtningekrisen udgør en "alvorlig udfordring", der tvinger EU til at "gentænke sin grænseforvaltning". Hun fortalte, at Rådet den 12. maj vil drøfte spørgsmålet forud for et kommende EU-topmøde. Målsætningen med mødet er at se på, "hvordan man sikrer fri bevægelighed og en høj grad af intern sikkerhed". Hun understregede sit ønske om, at samtlige beslutninger vedrørende midlertidig genindførelse af grænsekontrol skal ske efter fællesskabsmetoden. Kommissionens formand José Manuel Barroso sagde, at reglerne om borgenes ret til at bevæge sit frit inden for EU er af afgørende betydning for Unionens fremtid. "Muligheden [for at genindføre grænsekontrol] findes allerede i Schengen-systemet [under særlige omstændigheder]. Disse undtagelser bør dog være den absolut sidste udvej". "Lande, som er direkte udsatte, forventes ikke at skulle løse dette problem alene... Indvandring er en europæisk udfordring, der kræver et europæisk svar", sagde kommissionsformanden. Manfred Weber (EPP, Tyskland) betegnede Schengen som er en af EU s absolut største succeser. "Det er noget som borgerne mærker hver eneste dag. Vi vil forsvare princippet om Schengen". Han benyttede Sverige som et eksempel på et land, der hvert år modtager omkring 25.000 flygtninge uden at sætte spørgsmålstegn ved Schengen-samarbejdet. Han tilføjede, at Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengen-området ikke må forsinkes på grund af den igangværende debat om indvandring. Martin Schulz (S&D, Tyskland) sagde: "Der er ikke tale om en krise, fordi 25.000 indvandrere krydser Middelhavet. Det kan nemt håndteres via en ordentlig byrdefordeling". Han mindede forsamlingen om, at Schengen allerede råder over mekanismer til at håndtere ekstraordinære situationer. Schulz beskyldte Frankrig og Italien for selv at skabe problemet. "Vi er at miste den europæiske ånd", advarede han. Guy Verhofstadt (ALDE, Belgien) beskrev situationen som "to regeringers bordtennisspil på ryggen af flygtninge" og tilføjede, at en genindførelse af de indre grænser ville være "imod selve essensen af Den Europæiske Union" og "ude af proportioner". "Vi vil kæmpe med alle grupper imod genindførelse af grænsekontroller", fastslog Verhofstadt. Timothy Kirkhope (ECR, UK) mente, at tiden var inde til at fokusere på en bedre bevogtning af grænserne: "Der er i dag udfordringer, som ikke fandtes tidligere: Omfattende arbejdsløshed, indvandring fra Nordafrika og terrorisme. Det nuværende system er behæftet med fejl og dårligt rustet til at tackle disse nye forhold", vurderede han. Daniel Cohn-Bendit (Greens/EFA, Frankrig) mindede forsamlingen om, at EU modtog store mængder flygtninge under krigen i Bosnien. "Tyskland tog imod flere hundrede tusinde uden at synke". Han advarede på det stærkeste imod at vende tilbage til systemet med interne grænsekontroller. Rui Tavares (GUE/NGL, Spanien): "Vi kan ikke, og vi må ikke tilsidesætte Schengen, da dette ville være skadeligt for Europa. Vi kan på ingen måde acceptere det. Vi skal beskytte borgerne - det omhandler også borgerne i Syrien, Benghazi og andre steder". Nigel Farage (EFD, UK) mente, at grænsekonflikten mellem Italien og Frankrig med al tydelighed havde vist, at nationalstaten vinder, når der for alvor er krise. "Man angriber dem, der ønsker at kontrollere deres egne grænser, og betegner dem som fremmedhadere, ekstremister og populister. Men populisterne er faktisk demokrater". Fakta 650 millioner personer krydser hvert år grænserne i Schengen-området I 2011 er det lykkes mere end 20.000 indvandrere at komme illegalt ind i EU Indvandrernes første stop i Europa er hovedsageligt Italien eller Malta I 2010 var der 257.800 registrerede asylansøgere registreret i EU Kilde: Kommissionen 20110429FCS18372-10/18

Indlæring i tidlig alder: behov for bedre koordination Focus Europa består af en righoldig og varieret blanding af uddannelsesmæssige traditioner med tidlig undervisning på et væld af forskellige måder på tværs af kontinentet. I nogle medlemsstater (som f.eks. Belgien) opholder børnene sig kun hjemme i omkring tre måder efter fødslen, mens perioden i andre medlemsstater (som Slovakiet og Finland) er helt oppe på tre år. Forældre er de første lærere for deres børn. De har i de fleste tilfælde en indgående forståelse for deres børn og tætte bånd til dem. Den ideelle ramme for, at et barn kan trives og udvikle sig i det første år efter fødslen, er hjemme med en forælder, mener Parlamentets ordfører Mary Honeyball. Hun anerkender, at en "one size fits all"-tilgang til førskoleundervisning og pasningstjenester (ECEC) for børn i alderen 0-6 år i EU ville være vanskelig at gennemføre. I stedet opfordrer hun til at udvikle en europæisk ramme bestående af fælles mål og værdier, som omfatter fælles rettigheder og strukturer. Betænkningen kommer med en række forslag til, hvordan man kan sikre bedre rammer for forældreorlov og barselsorlov og dermed tilbyde barnet de bedste vilkår i de første leveår. Der lægges også vægt på behovet for at inddrage fædrene mere aktivt i beslutningsprocesserne omkring børneopdragelsen. Honeyball mener, at muligheden for at tage en lang forældreorlov er den bedste forudsætning for en effektiv børneopdragelse. Hun henviser til den svenske model, hvor alle arbejdende forældre har ret til 16 måneders betalt orlov pr barn. Finske Hannu Takkula (ALDE) påpeger, at mulighederne for børnepasning og børneopdragelse skal være så fleksible som mulig: "Som politikere skal vi sørge for, at forældrene har flere forskellige muligheder. Disse kan spænde fra forældreorlov (for både mødre og fædre) til forskellige børnepasningstilbud". Takkula mener på den anden side også, at barnet skal have frihed til at opleve andre sider af livet end skolesystemet: "Vi skal ikke overdrive de formelle, organiserede og systematiske uddannelsesmæssige aktiviteter. Et barn skal altid have lov til at være barn", understreger hun. Polske Roza Maria Gräfin von Thun und Hohenstein (EPP) understreger vigtigheden af, at forældre tager sig den nødvendige tid til at støtte deres børn i deres første leveår. "Det væsentlige bånd mellem forælder og barn forbedrer barnets sproglige og kognitive færdigheder. I Polen vil en meget vellykket kampagne med netop dette formål snart fejre 10-års jubilæum. En Europa-dækkende kampagne er næste skridt". MEP erne diskuterer og stemmer om betænkningen torsdag den 12. maj. 20110429FCS18372-11/18

Kulturelt diplomati: At sælge europæisk kultur på verdensplan Formålet med kultur er ikke længere blot at skabe kunst. "Kulturelt diplomati" bliver i stigende grad brugt som et middel til at fremme liberale demokratiske værdier, fortæller hollandske Marietje Schaake (ALDE) forud for torsdagens afstemning om hendes betænkning. Vi fik mulighed for at stille hende et par spørgsmål om kulturelt diplomati. Marietje Schaake, hvorfor er kultur vigtigt i udenrigspolitisk sammenhæng? Kultur eller kulturelle aktiviteter bruges til at fremme demokrati, deltagelse, udvikling, uddannelse, menneskerettigheder og ytringsfrihed. Kultur ses i stigende grad som et middel til at opnå mere værdiorienterede målsætninger. Der findes en masse udvekslingsprogrammer for studerende, lærere, journalister og kunstnere, og der er en tendens til at dele af udviklingsstøtten bliver brugt til kultur og partnerskaber med tredjelande. Denne betænkning kommer med forslag til, hvordan disse politikker kan gennemføres på en mere sammenhængende måde, og hvordan vi skaber en mere strategisk koordination mellem programmerne. Ikke kun fordi jeg selv synes, at det er en god idé, men fordi både Lissabon-traktaten og UNESCO's konvention fastslår, at kultur skal integreres og være en del af samtlige programmer. I din betænkning forslår du, at der skal være en kulturmedarbejder på samtlige EUdelegationer. Hvilke arbejdsopgaver skal denne person have? Denne person skal beskæftige sig med koordineringen af de kulturelle programmer og skal vide alt om de kulturelle tiltag og programmer, som EU beskæftiger sig med og informere folk om dem. Dette kan også gøres via internettet. Det handler ikke kun om at rejse rundt og udføre programmer på "jorden". Faktisk mener jeg, at vi har behov for en ny strategi for "digitalt diplomati". Du mener altså, at "nye medier" kan spille en rolle for kulturelt diplomati... Folk interagerer i stigende grad via internettet. Nye medier kan medvirke til at fremme ytringsfrihed, adgang til information og demokratisk deltagelse. Det er nu muligt at bryde igennem censuren og tabuerne. De nye medier kan bidrage til at engagere folk i demokrati og menneskerettigheder. Det er også en del af de kulturelle programmer. Bloggere er dybest set nutidens journalister, og folk bliver fængslet for at blogge eller bruge nye medier. Sådan er virkeligheden bare i den nye verden - en virkelighed, der endnu ikke er blevet inkorporeret i politikkerne endnu, selvom det ville være et godt tidspunkt at starte. Men hvordan kan Europa overvåge og forsvare ytringsfriheden på internettet? Kan internettet - som vi kender det i dag - overhovedet overleve efter Wikileaks-episoderne? Det er meget vigtigt, at Europa støtter op om et frit og åbent internet. Det er vigtigt for ytringsfriheden, og det er vigtigt for den demokratiske deltagelse. Wikileaks- sagerne er et symptom på, hvordan internettet og teknologien har ændret demokratiet. Vi er nødt til at nytænke diplomati, demokrati og god regeringsførelse og se på, hvordan vi kan gøre det hele meget mere åbent. Tjenester som Wikileaks blev udviklet i et klima præget af mistillid til regeringerne. Åben regeringsførelse bør være standarden, og hemmeligholdelse bør være undtagelsen. Jeg håber, at dette øjeblik vil blive brugt til at skabe mere åbenhed. Jeg håber, at tilliden mellem regeringer, politikere og befolkningen kan genopbygges på en effektiv måde. Begrebet "Europa-brand" optræder flere gange i din betænkning. Vi har i EU mange forskellige medlemsstater med mange forskellige kulturer. Hvordan kan vi sælge os selv som ét kulturelt brand? Denne mangfoldighed er netop, hvad der gør Europa så attraktiv. Der er intet ønske om at blande kulturerne sammen - det ville slet ikke være muligt, og det ville dræbe det, der gør Europa stærkt. Mangfoldighed er et billede. "Brand Europa" er bare et udtryk for "Europa i verden", i stedet for at fokusere på forskelle mellem medlemsstater. Det er vigtigt at se vores position i en verdensomspændende økonomisk sammenhæng fordi ellers, går vi glip af muligheder, og vi risikerer at blive mindre relevante på den globale scene, selvom vi har det mest attraktive kulturelle landskab i verden. 20110429FCS18372-12/18

I morgen vil Parlamentet tage stilling til din betænkning. Hvordan bør EU s udenrigspolitik udvikle sig i fremtiden? EU s fælles udenrigspolitik, der netop nu er under udvikling i den fælles udenrigstjeneste, bør inddrage kulturelle og digitale programmer i diplomatiet. Hvis vi ser på kultur som et seriøst og strategisk element i udenrigspolitikken, vil EU komme på omgangshøjde med resten af verden. Hillary Clinton har fremlagt en strategi for global internetfrihed. NATO arbejder med kultur i forbindelse med forebyggelsen af konflikter. Kina investerer massivt i kulturelt diplomati for at fremme sit image i verden, og for at tiltrække turister. Der er mange gode grunde til, at EU bør inddrage kulturelt og digitalt diplomati i udenrigspolitikken. Ytringsfrihed, pressefrihed og adgang til informationsteknologier er nogle af de centrale temaer i din betænkning. Hvordan kan EU hjælpe de arabiske lande i deres kamp for demokrati? Hvilken rolle kan den kulturelle dimension spille? Det er i stigende grad vigtigt at være tilsluttet internettet, da internettet fungerer som en formidler af universelle rettigheder. Pressefrihed og formidling af menneskerettighedskrænkelser er næsten utænkeligt uden internettet. Det ved de undertrykkende regimer, og derfor slår de hårdt ned på personer, der benytter sig af det. Europa er nødt til at tilpasse sin politik til det 21. århundredes virkelighed. Åbne samfund giver mulighed for åbne markeder, så det er en win-win-situation - både når det kommer til respekten for menneskerettigheder, og når det kommer til større markedsadgang. Adgangen til kreativt indhold via internettet er også voksende, og det giver folk fra hele verden mulighed for at opleve Europas digitaliserede kulturelle mangfoldighed. EU s attraktive og forskelligartede kultur er nødt til at være mere tilgængelig for mennesker over hele verden. 20110429FCS18372-13/18

Ny EU-lov skal åbne flere frekvenser til mobilt internet Focus Parlamentet gav onsdag bred opbakning til planer, som vil fremskynde udbredelsen af mobilt internet, men MEPerne ønsker også, at Europa skal være modigere og gå forrest på globalt plan med hensyn til denne teknologi. Udbredelsen af hurtigt bredbånd og webadgang for alle europæiske borgere og virksomheder, herunder dem, der er bosat eller beliggende i landdistrikter eller på afsides beliggende øer, vil ikke være mulig uden trådløst internet, som kræver, at man dedikerer særlige radiofrekvenser til formålet. Denne betingelse skal opfyldes ved at tildele den "digitale dividende" - dvs. de frekvensbånd, der vil blive frigjort, når medlemslandene går over til analogt til digitalt TV til formålet. Det første program for en radiospektrumpolitik (RSPP), som er et centralt punkt på den digitale dagsorden, har til formål at sikre internetadgang over hele EU inden 2013 samt opnå højhastighedsforbindelser med mindst 30 Mbps for alle inden 2010 og dermed bygge bro over den digitale kløft. Selvom tildeling af frekvenser er en national kompetence er det nødvendigt, at reglerne for, hvordan spektret skal opdeles mellem udbydere og brugere af nettet fastlægges på europæisk plan. RSPP vil hjælpe til at koordinere brugen af spektret og også sørge for størst mulig fleksibilitet og tilgængelighed. Ifølge flere undersøgelser er mobil datatrafik hastigt stigende og efterspørgslen fordobles hvert år. Med denne hastighed, som formentlig vil fortsætte i de kommende år, vil mobil datatrafik være steget næsten 40 gange mellem 2009 og 2014. Hurtigere internet - en nøgle til innovation "Jeg ønsker, at Europa har den bedste bredbåndskapacitet og de højeste hastigheder, fordi vi så vil blive hjemsted for udviklingen af alle nye tjenester, der vil være afgørende for den moderne økonomi. Jeg ønsker, at Europa skal være hjemsted for den næste generation af Google, Yahoo, Apple og alle andre virksomheder, som repræsenterer både konkurrencedygtighed og innovation", sagde Gunnar Hökmark (EPP, SE), Parlamentets ordfører på forslaget, under debatten mandag. Parlamentets opbakning afspejlede sig i onsdagens afstemning om ændringsforslagene til Kommisiones forslag, som blev vedtaget med stemmerne 615 for, 26 imod og 16 hverken for eller imod. 800 MHz - mobile internetfrekvenser fra 2013 Ifølge Kommissionens planer skal EU-landene stille 800MHz frekvensbånd til rådighed for en harmoniseret anvendelse af trådløse bredbåndstjenester senest den 1. januar 2013. Parlamentet vedtog et ændringsforslag, der giver medlemslandene mulighed for at anmode om en udsættelse til slutningen af 2015, eller endda længere, hvis de har problemer med at koordinere grænseoverskridende frekvenser med nabolande uden for EU. Efter 2013, ønsker MEPerne, at EU skal være endnu mere ambitiøst: bånd på 1,5 GHz og 2,3 GHz skal også stilles til rådighed for mobilt bredbånd, mens det spektrum, der allokeres til mobil datatrafik skal op på mindst 1200 MHz i 2015. Desuden bør Kommissionen overvåge den teknologiske udvikling og effektiviteten i brugen af frekvenser for at vurdere om yderligere frekvenser (som fx 700 Mhz-båndet) også bør harmoniseres for at give plads til nye brugere og tjenester. Næste skridt EUs ministre skal drøfte lovforslaget den 27. maj. Der er endnu ikke indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet om den endelige tekst. 20110429FCS18372-14/18

MEPerne støtter fælles register over lobbyister for Parlamentet og Kommissionen MEPerne gav onsdag deres opbakning til planerne om et fælles register over lobbyister og andre interessegrupper, som søger adgang til Parlamentet og Kommissionen. Lobbyisternes kontakt med MEPerne skal listes i et bilag over "lovgivningsmæssige fodspor", der skal vedhæftes rapporter fra Parlamentet. Parlamentet håber, at Ministerrådet også vil deltage i "gennemsigtighedsregistret". MEPerne mener desuden, at det bør være obligatorisk for alle lobbyister at registrere sig. Parlamentets ordfører Carlo Casini (EPP, IT) kaldte under debatten tirsdag den godkendte tekst "et første skridt i retning af større gennemsigtighed" og tilføjede: "Jeg mener, at dette klart viser vores engagement med hensyn til at skabe gennemsigtighed". Et fælles register for de to institutioner vil øge gennemsigtigheden, mener MEPerne, da borgerne nu vil kunne finde alle oplysninger om personer og organisationer, som er i kontakt med EU-institutionerne, på ét sted. Dette samlede register bør også lette registreringen af repræsentanter for specifikke interesser. Registret vil kombinere de eksisterende registre i Parlamentet og Kommissionen, sådan som det blev besluttet af de to institutioner i november 2010. Navneskiftet fra "lobby-" til "gennemsigtighedsregister" vil gøre det lettere for ikke-kommercielle organisationer, såsom tænketanke, kirker og religiøse samfund at tilslutte sig. Frivillig versus obligatorisk registrering Ifølge de registreringsregler, som Parlamentet og Kommissionen er blevet enige om, vil registrering ikke være obligatorisk. Men Europa-Parlamentet vil gøre registrering obligatorisk for lobbyister, der ønsker adgang til Parlamentet. MEPerne opfordrer også Ministerrådet til at tilslutte sig registret hurtigst muligt og bifalder, at Rådet har meddelt, at det ønsker at deltage. "Lovgivningsmæssigt fodspor" og andre forbedringer Parlamentet støtter også planer om at indføre et bilag med "lovgivningsmæssige fodspor" som bilag til parlamentariske rapporter. Dette bilag vil liste alle de lobbyister, som en ordfører er mødtes med i forbindelse med udarbejdelsen af en rapport. Desuden skal det nye fælles register give flere oplysninger, bl.a. om antallet af personer, der er involveret i aktiviteter, som falder inden for registrets anvendelsesområde, samt enhver form for økonomisk støtte, som den registrerede har modtaget. Registret vil også indeholde procedurer for behandling af klager samt sanktionsmuligheder. I en særskilt afstemning om Parlamentets interne regler besluttede MEPerne, at deres finansielle erklæringer bør opdateres "når der foretages ændringer, samt fornyes mindst én gang om året". Baggrund Europa-Parlamentet har haft et lobbyregister siden 1996 og Kommissionen siden 2008. Parlamentet vedtog en resolution i 2008 som opfordrede til oprettelsen af et fælles register, der også skulle indbefatte Rådet. Parlamentet og Kommissionen nedsatte derefter en arbejdsgruppe, der i november 2010 blev enige om en aftale for et fælles register. Det fælles register vil efter planen være tilgængeligt online i slutningen af juni 2011. 20110429FCS18372-15/18

Parlamentet godkender nye regler for tekstilmærkning Forbrugerne vil ikke længere risikere utilsigtet at komme til at købe tekstilvarer, der indeholder ægte pels eller læderbestanddele ifølge nye regler for mærkning af tekstiler godkendt af Parlamentet onsdag. Kommissionen bliver også bedt om at udarbejde en evalueringsrapport, senest i september 2013, der skal undersøge mulighederne for at indføre "made in" mærkning. Rapporten kan ledsages af et lovgivningsforslag. Parlamentet godkendte onsdag en aftale om en ny forordning om mærkning af tekstilprodukter. Parlamentet og Rådet indgik lige før påske en aftale om en andenbehandlingsaftale. De nye regler skal til formål at sikre, at nye fibre og innovative produkter kan komme hurtigere på markedet, men undervejs i forhandlingsforløbet lykkedes det også Parlamentets forhandlere, under ledelse af det hollandske parlamentsmedlem Toine Manders (ALDE), at opnå væsentlige indrømmelser fra medlemslandene om mærkning af brug af pels samt en undersøgelse af mulighederne for at indføre en mærkningsordning for oprindelsesland. Pelsdele og læder skal nævnes Enhver brug af animalske materialer skal tydeligt angives på tekstilmærkerne. Pels bruges ofte til kantning eller på anden måde - også i relativt billigt tøj, og det kan ofte være vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem ægte pels og imiteret pels af god kvalitet. Parlamentet har sikret, at tekstiler, der indeholder pels- eller læder, fremover vil blive mærket med "indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse", så forbrugerne let kan identificere dem. Kravet vil især gavne allergikere, som pels kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko for. Desuden bliver Kommissionen bedt om at foretage en undersøgelse, inden den 30. september 2013, om brugen af farlige stoffer i tekstiler. Undersøgelsen skal vurdere, om der er en årsagssammenhæng mellem allergiske reaktioner og kemiske stoffer (som fx farvestoffer, biocider eller nanopartikler) anvendt i tekstilprodukter. "Made in" mærkning Parlamentet havde ønsket at gøre mærkning af oprindelsesland obligatorisk for tekstilvarer importeret fra lande uden for EU. Forslaget viste sig dog at være meget kontroversielt for nogen medlemslande, og selv om Parlamentet pressede på forhandlingerne igennem, ville Rådet ikke acceptere forslaget. Som et kompromis accepterede Rådet at bede Kommissionen om at fremlægge en rapport - ligeledes den 30. september 2011 - der undersøger mulighederne for at indføre en mærkningsordning for oprindelsesland for at give "forbrugerne præcise oplysninger om oprindelseslandet og yderligere oplysninger, der sikrer fuld sporbarhed af tekstilvarerne". Rapporten kan være ledsaget af et lovforslag. Mulige nye mærkningskrav og ny teknologi Kommissionens rapport bør også vurdere mulighederne for at harmonisere mærkningen af plejeanvisninger (i øjeblikket frivilligt), ens størrelsesangivelser for tøj og sko inden for EU samt angivelse af allergifremkaldende stoffer. Parlamentet understreger også behovet for at vurdere, hvordan nye teknologier, som fx chips eller radiobølger, i fremtiden vil kunne anvendes i stedet for traditionelle tøjmærker til at give information til forbrugerne. Selvstændige skræddere ikke omfattet Individuelt fremstillede tekstilvarer, lavet af en selvstændig skrædder, vil være fritaget for forordningens obligatoriske mærkningskrav. Næste skridt Efter Plenarforsamlingens godkendelse mangler de nye regler for tekstilprodukter nu medlemslandenes formelle underskrift. Den nye forordning træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. For de nye mærkningskrav, som fx reglerne om mærkning af pelsdele, vil der være en 2 ½ års overgangsperiode for at give industrien tid til at omstille sig. 20110429FCS18372-16/18

MEPerne opfordrer til, at EU står sammen i forhold til det arabiske oprør samt kræver stærkere sanktioner mod Syrien En stærkere og mere samlet europæisk holdning til de arabiske oprør var hovedkravet fra MEPerne, ført an af EPP og S&D, under en debat med EUs høje repræsentant for udenrigsanliggender, Catherine Ashton, onsdag. ALDE, ECR og De Grønne kritiserede EUs tilgang til Syrien for at være ubalanceret og opfordrede til, at præsident Bassar Al-Assad tilføjes listen over syriske myndighedspersoner, som er omfattet af EUs sanktioner. Efter debatten stemte Parlamentet om tre ikke-lovgivende beslutninger. EUs udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik har brug for en ny køreplan, siger MEPerne i de tre beslutninger, der blev vedtaget ved håndsoprækning. Syrien, Bahrain og Yemen Situationen i Syrien "er en enorm katastrofe" og er ved at udvikle sig til "et arabisk Tiananmen", sagde lederen af ALDE-gruppen Guy Verhofstadt (BE) under debatten. Sammen med ECR og DE Grønne opfordrede ALDE til, at præsident Bassar Al-Assad "hurtigst muligt" inkluderes på listen over syriske myndighedspersoner, som er omfattet af EUs sanktioner. Rådet vedtog fredag den 6. maj at indføre et indrejseforbud samt at indefryse 13 højtstående syriske embedsmænds aktiver, men valgte at udelade præsident Bassar Al-Assad fra listen. En opfordring til, at EUs medlemsstater indfører en våbenembargo mod Syrien, Yemen og Bahrain samt et krav om et moratorium for henrettelser af fire demonstranter fra Bahrain udgør de centrale krav i de første to resolutioner, udarbejdet af Gabriele Albertini (EPP, IT) og Roberto Gualtieri (S&D, IT). Parlamentet opfordrer også EU til at suspendere igangværende forhandlinger om en associeringsaftale med Syrien. Libyen Under debatten høstede Ashton bifald for at annoncere, at EU vil åbne et kontor i Benghazi "for at hjælpe folket og Det Midlertidige Nationale Overgangsråd". FN-mandatet til beskyttelse af den libyske befolkning bør ikke overskrides med uforholdsmæssig brug af magt, advarede MEPerne i deres resolution, som opfordrer Catherine Ashton til tæt samarbejde med den libyske opposition - Det Midlertidige Nationale Overgangsråd - og til at "spille en vigtig og direkte rolle i bestræbelserne på at udforme politiske initiativer", der kan sikre en tidlig våbenhvile i landet og stoppe blodsudgydelserne. Målet skal være, at Gaddafi træder tilbage samt øjeblikkelig levering af humanitær bistand til Misrata og andre libyske regioner. Yderligere prioriteter Mange MEPer understregede desuden behovet for at undersøge drabene på iranske dissidenter i Camp Ashraf i Irak under debatten. Mens de fleste grupper opfordrede til, at palæstinensiske skatter bliver tilbagebetalt fra Israel til de palæstinensiske områder, talte ECR og EFD imod at EU opretholder forbindelser med Hamas på trods af bevægelsens nylige forsoning med Fatah. "Vores holdning til Hamas er uændret", sagde Ashton og fortsatte, "men jeg betragter alligevel ikke en flotille som det rette svar på den humanitære situation i Gasa" i et svar på GUE-gruppens initiativ til at inkludere to MEPer i en ny flotilla den 13. juni. Pres for løsladelse af politiske fanger i Hviderusland og undersøgelse af beskyldningerne om organhandel i Kosovo var blandt MEPernes øvrige krav. Mere generelt understregede Europa-Parlamentet, at EU bør lære af fortiden og sætte menneskerettigheder øverst på sin dagsorden med tredjelande og i internationale aftaler som dem, der er forhandlet med Rusland og Indien. Permanent sæde for EU 20110429FCS18372-17/18

For at styrke EUs tilstedeværelse i vigtige multilaterale organisationer opfordrer den tredje resolution af María Muñiz de Urquiza (S&D, ES) til en reform af FN, sådan at EU kan få permanent sæde i Sikkerhedsrådet. FNs Generalforsamling vedtog den 3. maj at give EUs repræsentanter ret til at adressere forsamlingen, men uden stemmeret. 20110429FCS18372-18/18