Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats Juni 2009
Indhold 1 Indledning... 3 2 Sådan fremmes energibesparelser i bygninger... 4 3 Oversigt over identificerede barrierer og virkemidler... 8 4 Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden... 13 5 Virkemidler, der fremmer implementeringen... 31 6 En fokuseret indsats... 51 7 Litteratur... 55 Side 2 af 57
1 Indledning Denne rapport er udarbejdet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. Videncentret er etableret af Energistyrelsen i 2008. Centret er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Et konsortium bestående af Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Viegand og Maagøe Aps samt KommunikationsKompagniet står for driften af centret med Dansk Energi, DTU og Sebra A/S som faste underleverandører. Videncenter for energibesparelser i bygninger har til formål at samle og formidle viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncentrets mission er at servicere byggeriets parter og medvirke til, at de opnår styrkede kvalifikationer og incitamenter til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Denne rapport er udarbejdet som et led i Videncentrets aktiviteter idet det blev vurderet nødvendigt at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om barrierer og virkemidler. Det er målet med rapporten, at den skal bidrage til at skabe forståelse hos de enkelte aktører om behovet for deres indsats. Rapporten vil blive anvendt i Videncentrets videre arbejde med udvikling og implementering af energibesparende løsninger. I den sammenhæng vil Videncentret arbejde for at udvikle løsninger som tager hånd om de barrierer som implementeringen giver anledning til. Vicencentrets opgave er derfor ikke kun at udvikle de tekniske løsninger, men også at fremme de økonomiske, ansvarsmæssige og informationsmæssige sider af implementeringen. Det skal dog understreges, at Videncentret ikke alene kan stå for implementeringen idet flere løsninger kræver andre aktørers aktive indsats. Rapporten er udarbejdet for Videncentret af Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps i samarbejde med Ole Michael Jensen, SBi og Maria Rizzo, Viegand & Maagøe Aps. Undervejs har mange forskellige parter bidraget med input til forståelse af såvel barrierer og virkemidler, og Videncentret vil gerne rette en stor tak til alle for denne indsats. Videncentret er klar over at rapporten næppe giver et fuldstændigt overblik over emnet, idet det kan behandles ud fra mange forskellige synsvinkler, og idet det desuden forandrer sig over tid. Der er derfor tale om et øjebliksbillede. Skulle du som læser findes mangler ved rapporten vil Videncentret gerne have tilbagemeldinger herom. Videncenter for Energibesparelser i bygninger Juni 2009 Side 3 af 57
2 Sådan fremmes energibesparelser i bygninger De fleste er klar over, at det er vanskeligt at få gang i energibesparelser i eksisterende bygninger. Talrige undersøgelser peger på en lang række barrierer som forklaring. Selv de mest brugerøkonomisk fordelagtige muligheder bliver ikke gennemført i praksis heller ikke selv om virkemidlerne er mange. Denne rapport tager udgangspunkt i de mange eksisterende undersøgelser. En liste over den anvendte litteratur findes sidst i rapporten. Rapporten indeholder en sammenhængende fremstilling af de problemstillinger, der peges på. Hen over disse lægges en konkret metode, som på det operationelle plan viser, hvordan vi kan komme videre. Metoden er beskrevet i bogen Vinderkoncepter /1/. I al sin enkelthed går metoden ud på, at betragte energibesparelser som produkter og ydelser, som samfundet vil forsøge at få borgerne til at aftage. Her er det en udfordring, hvordan man rammer rigtigt hos brugerne, altså hvordan man opnår, at de faktisk motiveres til at købe de løsninger, der peges på. Der skal være incitamenter for hele værdikæden Udgangspunktet er byggeriets værdikæde. Fokus på alle led i værdikæden er vigtigt, hvis man skal sikre sig, at energibesparelser giver mening for den enkelte bruger. Med begrebet bruger henvises der ikke kun til "produktets" slutbrugere, men om hele byggeriets værdikæde bestående af: Producent og forhandler, ingeniør, arkitekt, håndværkere, entreprenører, finansiering samt ejere, lejere og brugere af en bygning: Opmærksomhed mod alle led i værdikæden er væsentligt, fordi hver aktør på sin måde kan have stor indflydelse på, om borgerne rent faktisk tager imod et produkt, typisk en løsning, der skal anvendes på en konkret bygning. Undersøgelser viser f.eks., at håndværkere er den væsentligste kilde til information, når det gælder energibesparelser i private boliger. Har investeringerne imidlertid et sådant omfang, at det er nødvendigt at involvere finansieringsinstitutioner, er det væsentligt, om disse er motiverede til at inddrage den forventede besparelse i kreditværdighedsvurderingen. Det gælder kort sagt om at sikre, at alle led i kæden arbejder positivt med, hvis det for alvor skal lykkes at gennemføre energibesparelser i større omfang. Side 4 af 57
Der skal være incitamenter til stede i alle led i værdikæden. Hvis f.eks. håndværkeren har større fortjeneste ved at installere en mindre effektiv kedel, vil han næppe gå efter energieffektivitet, med mindre han møder gode argumenter for dette, f.eks. i form af særlige tilskud, en særlig efterspørgsel eller lovkrav. En del energibesparelser i bygninger vedrører områder/produkter, der ikke har særlig stor forbrugerappeal. I den situation er håndværkerens råd særlig afgørende for forbrugernes valg af energirigtige løsninger. Det er hensigten, at en fokuseret indsats for de udvalgte komponenter/produkter tager udgangspunkt i, at indsatsen skal give mening for hele værdikæden. Der vil være behov for en koordineret indsats, som kan inkludere både lovgivning, tilskud, efteruddannelse, kampagner, positivlister og meget andet. Analyse af barriererne danner grundlag for valg af virkemidler Med udgangspunkt i byggeriets værdikæde er der som grundlag for denne rapport foretaget en analyse af en lang række hidtil gennemførte undersøgelser for på den måde at identificere barrierer og virkemidler. Det blev hurtigt klart, at langt de fleste undersøgelser fokuserer på slutbrugerne, nemlig bygningsejerne, mens interessenterne i byggeriets øvrige værdikæde kun sporadisk er berørt. Derfor er der gennemført en række interviews med den øvrige del af værdikædens aktører for at tegne et klarere billede af de barrierer og virkemidler, som har betydning for dem. I oversigten er medtaget alle de fundne udsagn om barrierer og virkemidler. Fokus på slutbrugerne afspejles i en tilsvarende større detaljeringsgrad, hvad angår forholdene omkring disse. Det betyder ikke, at barriererne nødvendigvis er størst her. Det har ikke været undersøgelsens formål at foretage en egentlig udvælgelse og prioritering af hvilke initiativer, der skulle sættes i gang for at overvinde de identificerede barrierer. Til gengæld er det nødvendigt, at være bevidst om nuancerne omkring de enkelte brugergrupper: Bygningsejere består af både mænd og kvinder med hver deres værdier, interesser og holdninger. De består også af ejere af forskellig kaliber fra ejere af store boligejendomme og erhvervsbygninger til ejere af parcel- og sommerhuse - hver med deres individuelle forudsætninger og økonomiske muligheder. Håndværkere er ikke bare håndværkere, men elektrikere, smede, tømrere osv. hver især med deres tilgang til byggeriet og deres traditioner for at lære nyt. Hovedvægten i rapporten er lagt på barrierer og virkemidler i forbindelse med renovering af enfamiliehuse. Barriererne ændrer sig over tid. Det har været i tydeligt i forbindelse med finanskrisen. I en lang periode med meget stor efterspørgsel på håndværksydelser har det ikke givet mening for det enkelte håndværkerfirma at tage nye metoder ind. Der har simpelt hen været nok at lave. Nu, hvor efterspørgslen er vigende, ses en stigende interesse for at skabe nye markeder. Det ses f.eks. på byggebranchens store indsats for at sætte gang i renoveringsmarkedet. Så timingen med at sætte skub i byggebranchens fokus på energirenovering i 2009 er derfor god i forhold til perioden op til finanskrisen udbrud. Derimod er timingen i forhold til bygningsejerne måske ikke så god, idet langt de fleste energibesparende foranstaltninger især er rentable hvis de gennem- Side 5 af 57
føres i forbindelse med andre bygningsarbejder, og da byggeriet lige nu er sat næsten i stå, er muligheder for dette yderst begrænsede. Eksempel på en fokuseret indsats: Kondenserende kedler Kondenserende kedler blev op gennem 1990'erne søgt indført i Danmark, men uden held. Kondenserende kedler er væsentligt bedre end konventionelle kedler, og brugerøkonomien er i top. Undersøgelser viste, at brugerne ikke var opmærksomme på disse kedler, og at installatørerne ikke var glade for produktet, dels fordi de havde dårlige oplevelser fra den første generation af kondenserende kedler, dels fordi det var vanskeligere at installere de kondenserende end traditionelle kedler. Installatørerne måtte tit tilbage flere gange og justere. Barriererne for installatørerne var derfor, at de havde mere besvær med at installere de kondenserende kedler end de konventionelle. Samtidig var det vanskeligt for installatørerne, at overbevise kunderne om, at de skulle vælge et dyrere produkt, fordi kunderne ikke betragtede installatørerne som en uvildig kilde til information. Endelig fik installatørerne heller ikke dengang del i besparelsen. Det gav altså ikke mening for langt de fleste installatører at forsøge at sælge kondenserende kedler. For kunderne var problemet primært, at de ikke kendte til produktet. Sekundært manglede der troværdig information om, hvor store besparelser man kunne opnå. Energistyrelsen valgte på baggrund af analysen at foretage en kampagne for at fremme udbredelsen af kondenserende kedler. Formålet var at flytte salget fra de konventionelle kedler til de kondenserende. Kampagnen gav så gode resultater, at den kan tilskrives en stor del af fortjenesten for, at der i dag næsten udelukkende opsættes kondenserende kedler. Kampagnen, der løb af stabelen sidst i 1990'erne, bestod af følgende elementer: En uddannelsesindsats over for installatørerne, så de blev fortrolige med at installere kedlerne Oprettelse af positivlister over uddannede installatører Oprettelse af positivlister over de kondenserende kedler Tilskud til forbrugere, der valgte kondenserende kedler (fra 1999 til 2001) Informationskampagne over for forbrugerne gennem information om kedlerne i Forbrugerstyrelsens Råd og Resultater (nuværende Tænk), gasselskabernes abonnementsblade mv. Kampagnen førte til en hastigt stigende udbredelse af kondenserende kedler. Fra 2006 stiller bygningsreglementet krav om, at kun kondenserende kedler må anvendes. Side 6 af 57
Eksemplet viser, at det er muligt at nå langt når indsatsen fokuseres. Det skal også understreges, at de valgte virkemidler blev valgt og var egnede ud fra formålet om at flytte det eksisterende salg. Hvis formålet derimod havde været at sætte gang i udskiftningen af de mange forældede primært oliekedler, som stadig er i drift, ville både barrierer og virkemidler have været nogle andre. En fokuseret energispareindsats Det skal understreges, at den gennemførte analyse ikke er dækkende på alle indsatsområder. Dertil kommer, at ikke alle indsatsområder er omfattet af de samme barrierer, bl.a. fordi hvert indsatsområde har sin egen logik og sine egne forudsætninger. F.eks. er der stor forskel på de barrierer og virkemidler, der gør sig gældende, når indsatsen drejer sig om tilstrækkelig afkøling af returvandet i fjernvarmeanlæg sammenlignet med dem, der gør sig gældende, når indsatsen handler om at fremme indkøb af energieffektive apparater. Det er derfor nødvendigt at opbygge en fokuseret indsats hvor hvert indsatsområde belyses med særskilte analyser af barrierer og virkemidler for at se på, om disse også giver mening for brugerne i værdikæden. Om rapporten Denne rapport er udarbejdet som et led i de opgaver, som Videncentret for energibesparelser i bygninger har påtaget sig. Videncentrets hovedmålgruppe er byggeriets partere, dvs. håndværkere, entreprenører, ingeniører og arkitekter. Videncentret ønsker med denne rapport at pege på de muligheder og betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan gennemføres en succesfuld implementering af energibesparelser i eksisterende bygninger på samme måde som det skete for de kondenserende kedler. En del af denne opgave ligger uden for Videncentrets rammer idet en række af virkemidlerne ligger i hænderne på andre parter. Det er derfor op til andre parter at give deres bidrag. Rapporten indeholder følgende afsnit: Oversigter over barrierer og virkemidler, som er fundet via litteraturstudiet suppleret med de barrierer og virkemidler, som er afdækket gennem interviews med udvalgte brugergrupper i hele byggeriets værdikæde. En detaljeret gennemgang af barrierer og virkemidler med fokus på økonomi, ansvar og garanti, uddannelse og information samt andre barrierer og virkemidler. Et forslag til opbygning af en fokuseret indsats baseret på en afdækning af det teknisk økonomiske potentiale og på baggrund heraf en undersøgelse af barrierer og egnede virkemidler samt opstilling af en plan for en fokuseret indsats. Det er håbet, at rapporten kan skabe klarhed og overblik over de muligheder, der er for at øge omfanget af energirenoveringer. Side 7 af 57
3 Oversigt over identificerede barrierer og virkemidler Dette kapitel indeholder i skematisk form et overblik over de barrierer og virkemidler der er identificerede. Kapitlet indeholder i skemaform 2 oversigter: 1. Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden, skema 1 2. Virkemidler, der kan øge incitamenterne, skema 2 I konkrete tilfælde er det selvfølgelig nødvendigt at gennemtænke, om der er andre forhold, som er relevante at tage i betragtning, før den videre indsats fastlægges. I nogle tilfælde vil de fundne barrierer sandsynligvis være for store, så indsatsen må droppes, også selvom der er et fornuftigt potentiale. Barrierer og virkemidler er yderligere beskrevet i kapitel 4 og 5. De identificerede barrierer og virkemidler er opdelt i henhold til byggeriets værdikæde: Producent og forhandler Ingeniør og arkitekt Håndværker og entreprenør Finansieringsinstitutioner Ejere, lejere og brugere af en bygning Registreringen omfatter alle de fundne barrierer, uden at der på forhånd er taget stilling til størrelsen/væsentligheden af disse. Dette er sket for ikke på forhånd fjerne fokus fra væsentlige detaljer i enkelttilfælde. Barrierer og virkemidler er på sin side opdelt i Økonomi Ansvar og garanti Uddannelse og information Andre barrierer Det fremgår af skema 1 og 2, at antallet af barrierer og virkemidler er omfattende. Det skal dog understreges, at ikke alle barrierer og alle virkemidler er lige relevante i alle situationer. Det er derfor nødvendigt for hvert enkelt indsatsområde at vurdere hvilke barrierer/virkemidler, der er relevante. Skemaerne kan anvendes som støtte i denne proces. Side 8 af 57
Skema 1. Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden. Se yderligere beskrivelse i kapitel 4 Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Økonomi Energien er ikke dyr nok til, at det kan betale sig at spare Arkitekter og ingeniører har ikke nogen egenfordele af besparelserne Innovation koster penge, og måske mangler patentmulighederne Entreprenører og håndværkere har ikke nogen egenfordele af besparelserne Svingende energipriser gør det svært at operere med faste tilbagebetalingstider Energiforbrug er usynligt og upåvirkeligt Uforståelige regninger Fjernvarmens tarifsystem betyder, at det ikke kan betale sig at spare Projektering af energieffektive bygninger kræver flere timer Dyrere at gå nye veje Den traditionelle honorering er en barriere Varierende energipriser komplicerer sagen Kan de bedre løsninger afsættes? De internationale markeder er vidt forskellige De økonomiske fordele for kunderne er små Energipriserne varierer Aftaler mellem producent og håndværker om rabatter Svært at finde rundt i de nye finansieringsmuligheder Den faktiske besparelse er ofte mindre end den teoretiske Håndværkerpriser er ugennemskuelige og større end forventet Rammebeløb for almennyttigt byggeri er for lavt til lavenergibyggeri Udbudsbetingelserne f.eks. ved totalentrepriser stiller ikke krav om energieffektivitet Forvirring om, hvad der kan betale sig Ejendommens salgsværdi forøges ikke med energieffektivisering Problemstillingen: ejer og lejer Nye huse opføres ofte af developere, som ikke har ansvaret for de senere energiomkostninger Ansvar og garanti Værdien og restlevetiden af bygningen tages ikke i betragtning Mange har håndværkerskræk Arkitekter og ingeniører kan ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger Helt nye produkter giver stort ansvar Håndværkere kan ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger. Uddannelse og information Bygningsejerne mangler viden om det faktiske energiforbrug Ejere lejere og brugere kender ikke besparelsespotentialet Ejere lejere og brugere mangler konkrete muligheder for råd og vejledning Specialuddannede håndværkere er svære at finde Ingeniører og arkitekter mangler energirigtige detailløsninger Der mangler viden og overblik over helheden Stort behov for efteruddannelse Kender kun eget produkt mangler overblik over helhed Entreprenørerne mangler standardløsninger Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser IT adgang findes ikke på arbejdsstedet Bygningsreglementets krav er svære at bruge i praksis Nuværende løsninger kræver en stor involvering af bygningsejeren Andre barrierer Husejerne ved ikke, at forbedringerne giver øget komfort Bygningbrugerne er ikke bevidste om uheldig adfærd Timing mangler Bygningsejerne har ikke viden om optimal drift af bygningen Energieffektivitet begrænser arkitekternes designfrihed Byplanvedtægter kan umuliggøre forbedringer Manglende opfølgning på Bygningsreglementets krav Manglende tradition for samarbejde i byggebranchen Generelt betragtes nye løsninger som besværlige Vanskeligt at overbevise kunder om at et dyrere produkt er bedre Håndværkere er ikke sælgere Finansieringsinstitutioner Banker og kreditforeninger indregner ikke besparelser Håndværkertilbud ved mindre jobs er ufuldstændige Håndværkeraftaler mangler standardisering Tilbagebetalingstiden for energibesparelser er ofte for lang Finansieringsinstitutioner kan ikke vurdere energibeparelsesprojekternes effekt Bankernes boligrådgivere mangler viden og forståelse for energibesparelser.
Skema 2. Hvilke virkemidler kan øge incitamenterne? Se yderligere beskrivelse i kapitel 5 Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Økonomi Energiprisen kan indeholde incitamenter til besparelser Tilskud fremmer incitamenterne Forventninger om en høj energipris kan være incitament til besparelser Mere fokus på energibesparelser i forbindelse med andre bygningsarbejder Gør projekteringen enklere Konkurrence på lige vilkår Rammebeløbene skal tage højde for særligt energieffektivt byggeri Certificerede håndværkere kræver mindre opfølgning på byggepladsen Nye krav bør meldes ud i tide Lovkrav bør gå på de enkelte bygningskomponenter/-dele Bedre beskrivelser fra arkitekt og ingeniør giver færre fejl Lovkrav til bygningsdele og komponenter gør det enklere Enklere beregningsmetoder for besparelser Energiforbruget kan gøres mere synligt Højere honorar ved energirigtig projektering Finansieringsmulighederne kan integreres i løsningerne Skærpet lovgivning i forbindelse med forsikringssager Forventningerne til besparelserne bør være realistiske Besparelsen bør følge investeringen Ansvar og garanti Investor skal have gavn af investeringen Håndværkerskræk skal håndteres Overblik over kvalitets- og forsikringsordninger Service i forbindelse med projekterne Tilskud, når nye produkter afprøves Ingeniørers og arkitekters ansvar skal aflastes Bedre forsikringsordninger, når nye løsninger afprøves Certificering af håndværkere reducerer virksomhedernes risiko Certificering letter salgsarbejdet Standardløsninger reducerer rådgivningselementet SBI-anvisninger og BYGerfa-blade reducerer ansvaret Uvildig information styrker husejernes valg Uddannelse og information Let adgang til specialister Produktrettet strategi baseret på standardløsninger vil gøre det lettere Forbedret og synlig energimærkningsordning Energiforbruget bør være synligt i salgssituationen Synliggørelse af bygningens energitab Alternativt kreditlånetilbud Let adgang til konkret uvildig vejledning om energibesparelser Forståelige driftinstruktioner Bedre organisering, hvor flere håndværkere er involveret Informationskampagner for non-energy benefits Produktlister/energimærkning letter sagsgangen Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Standardiserede lavenergikoncepter letter samarbejdet med bygherren Standardisering af driftsinstruktioner Løsninger kan udvikles i samarbejde mellem industri og forskning Energirigtige produkter skal være mere synlige Produktinformationer kan standardiseres Forhandlerne har brug for mere viden Uvildig offentlig information styrker salgsarbejdet Specialiserede håndværkere sikrer høj kvalitet Driftsinstruktioner skal gennemarbejdes Mere synlighed af energirigtige produkter Her og nu besparelser eller besparelser ved renoveringer Produktinformationer skal standardiseres Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Mock-ups kan give håndværkerne en hands on -oplevelse af mulighederne Andre virkemidler Visualisering af løsninger hjælper bygningsejerne Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Den rette timing fremmer forståelsen Byplanvedtægter trænger til et eftersyn Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Energikrav skal tidligt ind i forhold til byggeprocessen Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Fokuserede kampagner reducerer antallet af overflødige tilbud Finansieringsinstitutioner Enklere beregningsmetoder for besparelser Bedre kundeaftaler fjerner tvivl om entreprisens indhold Personale i banker og kreditforening skal lære om energibesparelser Håndværkertilbud skal være overskuelige for finansieringsinstitutionerne Adgang til uvildig information letter arbejdet Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder
Skemaerne kan bruges til at danne et hurtigt overblik over barrierer og virkemidler i forbindelse med en konkret indsats. Udgangspunktet for indsatsen er, at det teknisk og økonomisk er muligt at gennemføre indsatsen dvs. at der er et potentiale for en indsats. Det skal understreges, at langt de fleste barrierer og virkemiddelundersøgelser, der er udarbejdet, har slutbrugerne dvs. bygningsejerne som omdrejningspunkt, mens barriererne for de øvrige dele af værdikæden er mere sparsomt belyst. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har mindre betydning, men det vil i det konkrete tilfælde være nødvendigt at undersøge, om der er andre barrierer, som har betydning end dem, der er nævnt i skemaerne. Eksempel: kondenserende kedler fortsat fra forrige kapitel Tager man eksemplet om de kondenserende kedler fra forrige kapitel kan se, at følgende barrierer og virkemidler blev taget i anvendelse. Identificerede barrierer i forbindelse med kondenserende kedler, jf. eksempel i forrige kapitel: Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Entreprenører og håndværkere Producenter og forhandlere Finansieringsinstitutioner Økonomi Forvirring om, hvad der kan betale sig Kan de bedre løsninger afsættes? Entreprenører og håndværkere har ikke nogen egenfordele af besparelserne Aftaler mellem producent og håndværker om rabatter Ansvar og garanti Uddannelse og information Håndværkere skulle anbefale produkter der tidligere havde givet problemer Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser Andre barrierer Generelt betragtes nye løsninger som besværlige Vanskeligt at overbevise kunder om at et dyrere produkt er bedre Side 11 af 57
Anvendte virkemidler i forbindelse med kondenserende kedler, jf. eksempel i forrige kapitel Økonomi Ansvar og garanti Ejere lejere og brugere Tilskud fremmer incitamenterne Tilskud, når nye produkter afprøves Uvildig information styrker husejernes valg Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Nye krav bør meldes ud i tide Certificering af håndværkere reducerer virksomhedernes risiko Entreprenører og håndværkere Certificering letter salgsarbejdet Finansieringsinstitutioner Uddannelse og information Let adgang til specialister Let adgang til konkret uvildig vejledning om energibesparelser Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Energirigtige produkter skal være mere synlige Uvildig offentlig information styrker salgsarbejdet Andre virkemidler Produktlister/ energimærkning letter sagsgangen Forhandlerne har brug for mere viden Specialiserede håndværkere sikrer høj kvalitet Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Anvendelse af skemaerne Eksemplet med kedlerne viser hvordan skemaerne kan anvendes. Her var udgangspunktet en ændring af markedet for kedler således at der blev installeret flere kondenserende kedler i private boliger. Nogle af leddene i byggeriet værdikæde falder i dette tilfælde helt ud, fordi de normalt ikke er involveret i produktets værdikæde. Det gælder i dette tilfælde f.eks. finansieringsinstitutioner. For andre indsatser vil problemstillingerne være anderledes. Side 12 af 57
4 Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden I dette kapitel redegøres der for de barrierer, der er identificeret, og som kan tænkes at eksistere i forhold til en større udbredelse af energibesparelser. Barriererne er opdelt i: Økonomiske barrierer Ansvar og garantimæssige barrierer Mangel på uddannelse og information og Andre barrierer Økonomiske barrierer. Her er tale om de økonomiske barrierer, der nedsætter incitamentet til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i eksisterende bygninger. Her er den helt grundlæggende barriere for en markedsbaseret indsats, at det skal kunne betale sig. Dette rummer imidlertid mindst to problemstillinger. Den ene handler om, at man taler om det store uudnyttede potentiale, men sjældent skelner mellem de investeringer, som samfundsmæssigt kan betale sig, og de investeringer, der betaler sig for den enkelte bruger. Ideelt set burde der ikke være forskel, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis i praksis. Således er de samfundsmæssige analyser af potentialer ofte baseret på en gearet indsats, dvs. en indsats, der er gjort billigere, fordi initiativerne gennemføres i større omfang end hidtil. Prisen for at gennemføre en renovering er derfor ikke nødvendigvis den, der gælder her og nu. Den anden problemstilling vedrører det forhold, at det som regel forudsættes, at forbrugere vil gennemføre en energibesparelse, hvis besparelsen er økonomiske rentabel. Sådan forholder det sig imidlertid ikke praksis, både fordi der ofte er ekstra regninger, og fordi omkostninger er meget andet end økonomi. I forbindelse med byggearbejder kan det også handle om organisatorisk besvær, støj, møg og uforudsigelighed samt kvalitetssikring, oprydning og haverenovering. Ansvar og garantimæssige barrierer. Ansvar og garanti handler i høj grad om, at det giver et øget ansvar at afprøve nye løsninger. Derfor er det væsentligt for alle byggeriets parter, at ansvaret fordeles. Det kan være svært at finde nogen, der vil tage ansvaret for helheden, især hvis det drejer sig om nye produkter og løsninger. Hvis en producent har leveret et nyt produkt på markedet, vil denne have ansvaret for Side 13 af 57
sit produkt. Men hvis det drejer sig om nye systemer, hvor der ikke kun er én producent, vil det ofte være bygherren, der må tage ansvaret for den endelige løsning. Rådgiveren har som den professionelle part dog til opgave at forelægge risikoen og ansvaret for bygherren, således at denne kan træffe beslutningen, men tit kommer en del af ansvaret alligevel til at hvile på bygherrens skuldre. Håndværkere påtager sig normalt ikke er rådgiveransvar og vil derfor sjældent være motiverede til at afprøve nye løsninger, uden at en rådgiver er indblandet. Mangel på uddannelse og information. Uddannelse og information handler om, at den information, der måske er til rådighed, opleves relativt upræcist for den enkelte, og den er ikke altid til rådighed, når komponenter skal udskiftes. Hverken bygherre, håndværker eller rådgiver er måske helt opdateret, hvad angår de muligheder der er for at vælge energieffektive produkter og løsninger. I en akut udskiftningssituation indgår energieffektivitet måske ikke i beslutningsprocessen. Som rådgiver kan man også opleve, at det er vanskeligt at finde frem til brugbar, troværdig og dækkende information. Byggebranchen oplever at et stort antal professionelle ikke deltager i formel efteruddannelse. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke sker en opkvalificering af viden men at den sker ujævnt og uden kvalitetssikring som på formelle kurser. Andre barrierer. Ud over barrierer knyttet til økonomi, ansvar og viden kan der opstå barrierer af mere eller mindre individuel karakter. Sådanne barrierer kan være manglende personlige ressourcer, tid og ulyst til at gå i gang med renoveringsopgaver og usikkerhed overfor resultatet både funktionelt og æstetisk. I et forsøg på at adressere de enkelt barrierer er de i det følgende fordelt på de enkelte led i værdikæden jf. indledningen. Værdikæden er sammensat af følgende grupper: Ejere, lejere og brugere af bygninger Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Finansieringsinstitutioner herunder ESCO Der eksisterer modstridende interesser inden for de enkelte led i værdikæden, hvorfor listen i nogle situationer vil forekomme stærkt forenklet. De enkelte led i værdikæden skal ses som arketyper, velvidende at de enkelte led ikke fuldt ud repræsenterer alle grupper. Derfor kan der godt indenfor en gruppe findes enkeltpersoner og enkeltvirksomheder, som netop lever af at være gået imod strømmen. Side 14 af 57