OPGAVE 1 (vægtning 10 %) Sæt kryds ved de korrekte svar/udsagn. Der kan være et eller flere korrekte svar/udsagn for hvert spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. I hvis navn kan en klientbankkonto oprettes? a) I en advokats navn. b) I et advokatselskabs navn. c) I en fysisk klients navn. d) I et klientselskabs navn. 2. På hvilke(n) af følgende måder må der hæves på en klientbankkonto? a) Med hævekort. b) Ved check. c) Ved betaling af girokort. 3. Advokat Jensen har i henhold til en forligsaftale oprettet en deponeringskonto i sin bank og indsat det aftalte forligsbeløb med henblik på udbetaling ved forligsbetingelsernes opfyldelse. Er midlerne omfattet af klientkontovedtægtens regler? a) Ja. b) Nej. 4. Advokat Hansen og Jensen driver advokatvirksomhed i et interessentskab. En af advokat Hansens faste klienter ønsker at anlægge sag mod en person, som advokat Jensen repræsenterer i en enkelt sag. Kan Hansen føre sagen? a) Nej, det er udelukket. b) Ja, hvis Hansen ikke har nogen viden om Jensens klient. c) Ja, hvis hverken Hansen eller Jensen har viden af betydning for sagen om Jensens klient. 5. En klient tilbyder advokat Hansen et salær på 75.000 kr., hvis advokaten kan føre og vinde en retssag om 600.000 kr. Dog vil salæret kun være 40.000 kr., hvis sagen tabes helt eller delvist. Kan Hansen påtage sig sagen på disse vilkår? a) Ja. b) Nej, da honoraret for at vinde sagen er urimeligt højt. c) Nej, da der er tale om en fast andel af sagens udbytte. 6. Er det muligt for en advokat at repræsentere to klienter i samme sag? a) Nej, aldrig. b) Ja, hvis klienterne ikke har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter. c) Ja, hvis klienterne giver samtykke, selvom de har betydelige modstridende interesser. d) Ja, hvis advokaten alene skal berigtige en allerede indgået aftale. 1
7. Hvilke(t) af følgende udsagn gælder, hvis en advokat under sagsbehandlingen opdager, at han befinder sig i en interessekonflikt? a) Advokaten skal underrette klienten om interessekonflikten. b) Advokaten skal underrette en evt. modpart om interessekonflikten. c) Advokaten skal udtræde straks, uanset om klienten uden skadevirkning kan nå at finde en ny advokat. d) Advokaten er uberettiget til at opkræve salær for udført arbejde. 8. Hvad er forskellen på en forbrugerklient og en erhvervsklient i forhold til reglerne om pris- og opdragsbekræftelser? a) Faste priser skal kun oplyses i forvejen til forbrugere. b) Skriftlig prisoplysning skal kun sendes af egen drift til forbrugere. c) Timeprisen skal kun være inklusive moms til forbrugere. 9. Hvordan er en advokat efter advokatnævnspraksis stillet, hvis han ikke har givet meddelelse til en forbrugerklient om, at det først oplyste prisoverslag på 30.000 kr. er overskredet med 20.000 kr. ved sagens afregning? a) Advokaten kan kun opkræve salær på 30.000 kr. b) Advokaten kan opkræve salær på 50.000 kr., hvis salæret er rimeligt. 10. Advokat Hansen har forsømt at afgive pris- og opdragsbekræftelse til en forbrugerklient, og bliver indklaget for Advokatnævnet. Hvad kan Hansen forvente? a) At blive tildelt en irettesættelse. b) At blive pålagt en bøde. c) At salæret bortfalder. OPGAVE 2 (vægtning 55 %) Advokat Anna Aaen er medindehaver af et advokatkontor i en mellemstor dansk provinsby. Hun har gennem mange år arbejdet som advokat for Bent Olsen, som via en række selskaber beskæftiger sig med opførelse, salg og udlejning af erhvervsejendomme. I forbindelse med at advokat Aaen i januar 2013 fik tildelt en hæderspris, blev hun interviewet til en stort opsat profilartikel i det lokale dagblad. Advokat Aaen fortalte her om nogle af de største sager og oplevelser fra sin tid som advokat. Som eksempel på en sag med lokal forankring og trecifrede millionværdier involveret fortalte Anna Aaen om en af Bent Olsens helt store entrepriser et butikscenter men uden at nævne navnet på selve byggeriet eller personer og selskaber bag. Bent Olsen opretholder en tilbagetrukket tilværelse, og ønsker ikke at byens borgere er bekendt med hans økonomiske forhold overhovedet. 1. Er der udsigt til, at Bent Olsen vil få medhold i en eventuel klage til Advokatnævnet over advokat Aaens udtalelser til artiklen? (Svaret skal begrundes, vægtning 25 %) Som følge af profilartiklen blev advokat Anna Aaen pludselig opsøgt af nye klienter, som var blevet opmærksomme på hendes specialeområder. 2
Anna Aaen blev den 28. februar 2013 kontaktet af direktøren for den lokale brugsforening, Børge Händel, i et delikat ærinde idet han ville spørge om hun ville bistå brugsforeningen i forbindelse med et muligt køb af den lokale fodboldklub, Lilleby FC et opkøb der ikke umiddelbart lå indenfor normal brugsvirksomhed. Advokat Aaen var på vej til et møde, og meddelte derfor kort, at hun var nød til at afklare, om hun kunne påtage sig sagen. Da hun kom tilbage til sin PC kunne hun se, at direktør Händel havde sendt hende en mail om sagen med flere vedhæftede filer en mail advokat Aaen dog ikke åbnede. Aaen nævnte kort henvendelsen for sine partnere, Hansen og Petersen, over frokosten, og advokat Hansen henstillede straks, at Aaen ikke gik videre med sagen, da hans mangeårige klient Georg Gregersen gennem længere tid havde vist interesse for Lilleby FC, men at klubben hidtil havde afvist alle forespørgsler om køb eller indskud af kapital. Advokat Petersen viste også stor interesse for sagen, da han gennem de seneste fem år havde været frivillig fodboldtræner for klubbens ynglinge. Advokat Aaen besvarede herefter Händels mail med, at hun desværre ikke kunne være advokat for brugsforeningen i denne sag. Händel svarede, at han ville gå videre med sagen hos en anden advokat. Advokat Hansen kontaktede straks Georg Gregersen med den gode nyhed om, at der nu var en åbning i forhold til køb af fodboldklubben. Det lykkedes herefter for Gregersen, med bistand fra advokat Hansen, at gennemføre et køb af Lilleby FC med overtagelse 1. maj 2013. Som nybagt ejer af et fodboldhold overvejede Georg Gregersen også at købe den sportsbutik, der lå umiddelbart uden for klubbens stadion. I advokat Hansens feriefravær påtog Anna Aaen sig at gennemføre en due diligence af butikken. Due diligencerapporten afslørede forskellige risici, og Georg Gregersen besluttede sig for ikke at investere i sportsbutikken. Ejeren af sportsbutikken, Simon Sommer, var fortsat interesseret i at sælge, og da en ny køber, Hans Hurtigkarl, viste sig på banen, henviste sælger ham til advokat Aaen, som jo allerede kendte sportsforretningen indgående. Advokat Aaen bistod herefter Hans Hurtigkarl med køb af sportsbutikken. 2. Hvilke advokatetiske overvejelser giver Aaen og Hansens ageren i forbindelse med sagen om opkøbet af Lilleby FC anledning til? (Svaret skal begrundes, vægtning 50 %) 3. Burde advokat Aaen have påtaget sig sagen for Hans Hurtigkarl efter tidligere at have bistået Georg Gregersen, og gør det nogen forskel, at henvisningen til Aaen kom fra Simon Sommer? (Svaret skal begrundes, vægtning 25 %) OPGAVE 3 (vægtning 35 %) Aino Ark, Thomas Teak, Jens Juel, Pelle Plum og Kim Kant er gamle venner fra jurastudiet. De har alle nogle års arbejdserfaring bag sig, da de i foråret 2013 mødes til et jubilæumsarrangement. Der er ingen af dem, der for alvor er tilfredse med deres arbejdsliv, og det varer derfor ikke længe, inden idéen om at starte et fælles advokatkontor dukker op. De fires baggrund er: Aino Ark: Uddannet cand.jur. i 2009, tre år som advokatfuldmægtig, beskikket advokat i 2012, fortsat ansat i samme advokatfirma. Thomas Teak: Uddannet cand.jur. i 2009, et år som advokatfuldmægtig og tre år i anklagemyndigheden, har deltaget på advokatuddannelsen og bestået den skriftlige eksamen og retssagsprøven. 3
Jens Juel: Uddannet cand.jur. i 2009, efter tre måneder som advokatfuldmægtig ansat som fuldmægtig i Finanstilsynet. Pelle Plum: Uddannet cand.merc.jur. i 2009 fik aldrig færdiggjort sin cand.jur. ansat to år i revisionsvirksomhed og tre år i en juridisk afdeling i erhvervsvirksomhed. Kim Kant: Uddannet cand.jur. i 2007, to år som dommerfuldmægtig og herefter fire år på advokatkontor som fuldmægtig og advokat, beskikket i 2011. 1. Hvornår kan Thomas Teak og Jens Juel få advokatbeskikkelse? (Svaret skal begrundes, vægtning 25 %) 2. I hvilken selskabsform kan en kommende fælles advokatvirksomhed organiseres? Kan alle fem være medejere og indgå i ledelsen? (Svaret skal begrundes, vægtning 75 %) 4
RETTEVEJLEDNING OPGAVE 1 (overordnet vægtning 10 %) Sæt kryds ved de korrekte svar/udsagn. Der kan være et eller flere korrekte svar/udsagn for hvert spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. I hvis navn kan en klientbankkonto oprettes? a) I en advokats navn. x b) I et advokatselskabs navn. x c) I en fysisk klients navn. d) I et klientselskabs navn. 2. På hvilke(n) af følgende måder må der hæves på en klientbankkonto? a) Med hævekort. b) Ved check. x c) Ved betaling af girokort. x 3. Advokat Jensen har i henhold til en forligsaftale oprettet en deponeringskonto i sin bank og indsat det aftalte forligsbeløb med henblik på udbetaling ved forligsbetingelsernes opfyldelse. Er midlerne omfattet af klientkontovedtægtens regler? a) Ja. b) Nej. x 4. Advokat Hansen og Jensen driver advokatvirksomhed i et interessentskab. En af advokat Hansens faste klienter ønsker at anlægge sag mod en person, som advokat Jensen repræsenterer i en enkelt sag. Kan Hansen føre sagen? a) Nej, det er udelukket. b) Ja, hvis Hansen ikke har nogen viden om Jensens klient. c) Ja, hvis hverken Hansen eller Jensen har viden af betydning for sagen om Jensens klient. x 5. En klient tilbyder advokat Hansen et salær på 75.000 kr., hvis advokaten kan føre og vinde en retssag om 600.000 kr. Dog vil salæret kun være 40.000 kr., hvis sagen tabes helt eller delvist. Kan Hansen påtage sig sagen på disse vilkår? a) Ja. x b) Nej, da honoraret for at vinde sagen er urimeligt højt. c) Nej, da der er tale om en fast andel af sagens udbytte. 6. Er det muligt for en advokat at repræsentere to klienter i samme sag? a) Nej, aldrig. b) Ja, hvis klienterne ikke har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter. x c) Ja, hvis klienterne giver samtykke, selvom de har betydelige modstridende interesser. d) Ja, hvis advokaten alene skal berigtige en allerede indgået aftale. x 5
7. Hvilke(t) af følgende udsagn gælder, hvis en advokat under sagsbehandlingen opdager, at han befinder sig i en interessekonflikt? a) Advokaten skal underrette klienten om interessekonflikten. x b) Advokaten skal underrette en evt. modpart om interessekonflikten. c) Advokaten skal udtræde straks, uanset om klienten uden skadevirkning kan nå at finde en ny advokat. d) Advokaten er uberettiget til at opkræve salær for udført arbejde. 8. Hvad er forskellen på en forbrugerklient og en erhvervsklient i forhold til reglerne om pris- og opdragsbekræftelser? a) Faste priser skal kun oplyses i forvejen til forbrugere. b) Skriftlig prisoplysning skal kun sendes af egen drift til forbrugere. x c) Timeprisen skal kun være inklusive moms til forbrugere. x 9. Hvordan er en advokat efter advokatnævnspraksis stillet, hvis han ikke har givet meddelelse til en forbrugerklient om, at det først oplyste prisoverslag på 30.000 kr. er overskredet med 20.000 kr. ved sagens afregning? a) Advokaten kan kun opkræve salær på 30.000 kr. x b) Advokaten kan opkræve salær på 50.000 kr., hvis salæret er rimeligt. 10. Advokat Hansen har forsømt at afgive pris- og opdragsbekræftelse til en forbrugerklient, og bliver indklaget for Advokatnævnet. Hvad kan Hansen forvente? a) At blive tildelt en irettesættelse. b) At blive pålagt en bøde. x c) At salæret bortfalder. OPGAVE 2 (overordnet vægtning 55 %) SPØRGSMÅL 1 (vægtning 25 %) Er der udsigt til, at Bent Olsen vil få medhold i en eventuel klage til Advokatnævnet over advokat Aaens udtalelser til artiklen? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse Spørgsmålet her er, hvorvidt Anna Aaen har overtrådt sin tavshedspligt. Reglerne om tavshedspligt fremgår af AER 5, Tavshedspligt: 5.1 Fortrolighed er en betingelse for advokatens virke og en grundlæggende pligt og ret, som skal respekteres ikke kun i det enkelte individs, men også i retssamfundets interesse. Det er derfor afgørende, at en advokat kan modtage oplysninger om forhold, som klienten ikke ville betro andre, og at advokaten kan gøres bekendt med oplysningerne i fortrolighed. Advokaten skal behandle alle oplysninger, han som led i sit virke bliver bekendt med, fortroligt. 5.2 Tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning. 6
Udgangspunktet er således, at advokaten har en fuldstændig tavshedspligt vedrørende de forhold, hun bliver bekendt med via sit virke som advokat. To modifikationer til tavshedspligten kan diskuteres i besvarelsen, dels videregivelse i anonymiseret form, og dels videregivelse af allerede alment kendte oplysninger. Hvis advokaten videregiver oplysninger i anonymiseret form, således at de ikke kan henføres til klienten, kan oplysningerne siges ikke at være undergivet klientens rådighed og således ikke længere at tilhøre det fortrolige rum. Det er naturligvis en betingelse, at anonymiseringen er effektiv. Besvarelsen skal diskutere effektiviteten, altså om Aaen overhovedet har kunnet omtale en sag om et lokalt butikscenter. Det er overvejende sandsynligt, at dagbladets læsere er bekendt med, hvem der står bag opførelsen af et nyt butikscenter. Læserne har altså forudsætningen for at vide, hvem Aaen har været advokat for, og anonymiseringen er derfor formentlig ikke effektiv, selvom Aaen ikke nævner butikscentrets navn, Bent Olsen eller hans selskaber. Det bør herudover diskuteres, om oplysningerne var alment kendte. Der er ikke grundlag for at fastslå, at selve oplysningen om byggeriets værdi har været i medierne tidligere, men det kan på den anden side ikke være nyt for nogen, at det er dyrt at bygge et butikscenter, og advokat Aaen har ikke oplyst konkrete tal. Selve oplysningen om, at Bent Olsen bistås af advokat, anses imidlertid almindeligvis også for at være fortrolig, og har formentlig heller ikke været fremme tidligere. Konklusionen er ikke afgørende. God besvarelse Den gode besvarelse indeholder en god diskussion af begge vinkler. SPØRGSMÅL 2 (vægtning 50 %) Hvilke advokatetiske overvejelser giver Aaen og Hansens ageren i forbindelse med sagen om opkøbet af Lilleby FC anledning til? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse Der er to potentielle problemer, dels om Aaen og Hansen har udnyttet fortrolig viden til gavn for en anden klient, og dels om de befinder sig i en interessekonflikt. Tavshedspligten Brugsdirektørens henvendelse til advokat Aaen er årsag til, at Aaen og Hansen har viden om, at Lilleby FC nu er til salg. Det bør drøftes, om denne viden er omfattet af tavshedspligten. Afgørende herfor er, om der bliver etableret et klientforhold mellem Brugsforeningen og advokat Aaen. Herimod taler, at Aaen ikke siger ja til opdraget og efter det oplyste ikke bliver bekendt med andre oplysninger end navnene på de involverede parter og en generel beskrivelse af sagen. På den anden side står brugsdirektørens (formodentlige) forventning om, at en henvendelse til en advokat om et delikat ærinde er fortrolig. Besvarelsen bør konkludere, at der ikke er etableret et klientforhold, og at det er på Händels egen risiko, at han giver Aaen oplysninger både pr. telefon og mail, uden at sikre sig advokatens fortrolighed forinden. Dermed har Aaen og Hansen ikke handlet i strid med god advokatskik ved at udnytte oplysningen om, at FC 7
Lilleby var til salg, til gavn for Georg Gregersen. Konklusionen er imidlertid ikke afgørende for minimumsbesvarelsen. Interessekonflikt Spørgsmålet er her, dels om advokatkontoret efter at have talt med Brugsen er berettiget til at skifte hest og rådgive Georg Gregersen om samme handel, og dels om advokatkontoret er generelt inhabilt pga. advokat Petersens trænergerning. At en eventuelt interessekonflikt for Aaen eller Petersen også vil være gældende for advokat Hansen følger af AER 12.4. 12.4 Når advokater udøver advokatvirksomhed i et fællesskab, i et advokatselskab, jf. rpl. 124, eller i kontorfællesskab gælder reglerne i 12.2 og 12.3 for fællesskabet, advokatselskabet og kontorfællesskabet og i det indbyrdes forhold mellem dets deltagere, herunder ansatte advokater. Tilsvarende gælder reglerne i 12.2 og 12.3 for andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokater eller advokatvirksomheder, såfremt de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed. Det følger af AER 12.2, nr. 4, at en advokat ikke kan påtage sig en sag, hvis han har ikke ubetydelig anden forbindelse til en anden part i sagen, med modstridende interesser. Petersens engagement som frivillig træner udgør ikke en sådan forbindelse. Hvis besvarelsen oven for har konkluderet, at der ikke var etableret et klientforhold, skal problemer om interessekonflikt også afvises. Har besvarelsen derimod konkluderet, at der var etableret et klientforhold til brugsforeningen, skal besvarelsen konstatere, at advokat Hansen har handlet i strid med AER 12.2, nr. 2 og muligvis også nr. 9. Det bør påpeges, at Hansen netop har anvendt fortrolige oplysninger fra det første klientforhold til gavn for det næste, hvilket AER 12.2 nr. 2 skal sikre imod. 12.2 En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. Sådanne situationer foreligger, når: 1) en advokat bistår klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter. 2) en advokat bistår en part efter tidligere at have bistået modparten i samme sag. 3) en advokat på samme tid bistår klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne, kan have betydning i en anden af sagerne. 4) en advokat har en nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten. Sådanne situationer kan endvidere foreligge, når: 9) en advokat bistår konkurrerende virksomheder. God besvarelse Besvarelsen konkluderer korrekt fsva. brud på tavshedspligten, at der ikke er etableret et klientforhold. 8
SPØRGSMÅL 3 (vægtning 25 %) Burde advokat Aaen have påtaget sig sagen for Hans Hurtigkarl efter tidligere at have bistået Georg Gregersen, og gør det nogen forskel, at henvisningen til Aaen kom fra Simon Sommer? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse Der er tale, om at advokat Aaen bistår to klienter vedrørende det samme opkøb, dog ikke på samme tidspunkt. Det kan lægges til grund, at Georg Gregersen definitivt har besluttet ikke at købe sportsbutikken, og der er derfor ikke nogen aktuel eller potentiel interessekonflikt mellem den tidligere/faste klient Georg Gregersen og den nye klient Hans Hurtigkarl. Det er derfor uproblematisk, at advokat Aaen har påtaget sig sagen, og det har heller ingen betydning for bedømmelsen, at det er sælgeren af sportsbutikken, der har henvist Hurtigkarl til Aaen. 12.2 En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. God besvarelse På trods af opgavens oplysning om, at Georg Gregersen havde besluttet sig for ikke at købe sportsforretningen, kan den gode besvarelse nævne, at det vil være det forsigtigste af advokat Aaen at sikre sig, at Georg Gregersen ikke har indvendinger mod repræsentationen af en anden køber. Dette vil dog ikke være en egentlig pligt for Aaen. OPGAVE 3 (overordnet vægtning 35 %) SPØRGSMÅL 1 (vægtning 25 %) Hvornår kan Thomas Teak og Jens Juel få advokatbeskikkelse? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse Thomas Teak opfylder alle betingelser for at opnå advokatbeskikkelse med det samme. Hans tre år i anklagemyndigheden tæller ligesom fuldmægtigtiden med fuldt ud i forhold til kravet om tre år i praktisk juridisk virksomhed jf. RPL 119, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 3. Herudover opfylder han betingelsen i RPL 119, stk. 2, nr. 5, idet han har deltaget på advokatuddannelsen og bestået den skriftlige eksamen og retssagsprøven. Jens Juel opfylder hverken de tidsmæssige krav i RPL 119, stk. 2, nr. 4 eller uddannelses- /eksamenskravene i nr. 5. Det må lægges til grund, at Jens Juel har arbejdet ca. fire år i Finanstilsynet. Denne arbejdserfaring kan efter fast administrativ praksis tælle med med halvdelen, således at Jens Juel kan få godskrevet to ud af tre år på denne baggrund. Herudover har han tre måneders anciennitet som advokatfuldmægtig. Jens Juel mangler ni måneder som advokatfuldmægtig, før han kan opnå beskikkelse. Inden for denne periode skal han også gennemføre uddannelsen og de to eksamener. Det kan være vanskeligt at nå, da uddannelsesforløbet normalt tager et år, og tidspunktet for Jens Juels beskikkelse afhænger derfor formentlig af, hvornår han består den sidste eksamen. 119. Advokater beskikkes af justitsministeren. Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som advokat har enhver, der 1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, 2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, 9
3) har bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog 135 a, 4) i mindst 3 år har været i praktisk juridisk virksomhed, jf. stk. 3 og 4, og 5) har gennemført en teoretisk grunduddannelse og bestået en eksamen i forhold af særlig betydning for advokaterhvervet samt bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling. Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 4, nævnte virksomhed består i deltagelse i almindelig advokatvirksomhed, herunder opnåelse af kendskab til behandlingen af retssager, som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver advokatvirksomhed, eller i arbejde i en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet, hvori behandling af retssager indgår som en væsentlig del. Stk. 4. Justitsministeren kan træffe afgørelse eller fastsætte regler om, at virksomhed i andre juridiske stillinger end dem, der er nævnt i stk. 3, helt eller delvis kan medregnes i den tid, der er nævnt i stk. 2, nr. 4. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om den teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i retssagsbehandling, herunder om indhold, tilrettelæggelse og betaling herfor. Justitsministeren kan i særlige tilfælde fritage for kravet om gennemførelse af den teoretiske grunduddannelse, kravet om eksamen og kravet om den praktiske prøve i retssagsbehandling. Advokatsamfundet forestår den teoretiske grunduddannelse, eksamen og den praktiske prøve i retssagsbehandling. Retten vurderer, om en retssag er egnet til at udgøre den praktiske prøve i retssagsbehandling. God besvarelse Den gode besvarelse nævner, at det er nødvendigt, at Jens Juel i de kommende ni måneder som advokatfuldmægtig opnår kendskab til retssagsbehandling, jf. RPL 119, stk. 3. SPØRGSMÅL 2 (vægtning 75 %) I hvilken selskabsform kan en kommende fælles advokatvirksomhed organiseres? Kan alle fem være medejere og indgå i ledelsen? (Svaret skal begrundes) Minimumsbesvarelse De fire skal overordnet vælge mellem et interessentskab eller et selskab med begrænset hæftelse. Det fremgår af RPL 124, at et advokatselskab kan etableres som anpartsselskab, aktieselskab eller partnerselskab. Advokaterne Aino Ark, Kim Kant og Thomas Teak kan uden videre være medejere af et advokatselskab, og de opfylder også betingelserne for at sidde i ledelsen, jf. RPL 124 e. Eneste betingelse er, at de driver aktiv advokatvirksomhed i selskabet (eller et koncernforbundet selskab). De kan også være deltagere i et interessentskab, og her er der ingen regler for ledelsens sammensætning. Jens Juel skal autoriseres som advokatfuldmægtig og kan dermed som udgangspunkt ikke være medejer, se dog God besvarelse. Pelle Plum er ikke advokat og kan som cand.merc.jur. ikke blive advokatfuldmægtig. Han kan derfor alene blive medejer efter reglerne i RPL 124 c, stk. 1, nr. 2 jf. 124 d. Det vil sige at Pelle Plum alene kan blive medejer af et advokatselskab ikke et interessentskab og at han skal bestå en prøve i advokatrelevante regler (partnerprøven). Pelle Plum er forpligtet til at tilmelde sig førstkommende prøve, man kan blive medejer straks. Pelle Plum kan derimod først indtræde i ledelsen, når prøven er bestået, jf. RPL 124 e, stk. 4. Konklusionen er, at de fem kammerater kan organisere sig i et advokatanpartsselskab, -aktieselskab eller 10
-partnerselskab, hvis Pelle Plum og evt. Jens Juel skal være medejere. Jens Juel kan ikke få en plads i ledelsen, med mindre han bliver medejer efter reglerne om partnerprøven. For både Pelle Plum og Jens Juel gælder det, at partnerprøven skal bestås inden de kan indtræde i ledelsen. 123. En advokat skal i mindst 1 år enten have været i virksomhed som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver advokatvirksomhed, eller som advokat have været ansat hos en anden advokat, der udøver advokatvirksomhed, for at kunne udøve advokatvirksomhed i fællesskab med en anden advokat, udøve enkeltmandsvirksomhed som advokat eller eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Stk. 2. Justitsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1. 124. Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform). Stk. 2. Et advokatselskab må alene have til formål at drive advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 må foreninger, interesseorganisationer og lign. som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. 124 c. Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf. dog 124 f, kun ejes af 1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets datterselskab, 2) andre ansatte i selskabet eller 3) et andet advokatselskab. Stk. 2. De personer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, må alene tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne i selskabet og må alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier. 124 d. De personer, der er nævnt i 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal bestå en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom. Advokatsamfundet forestår afholdelsen af prøven. Stk. 2. Klager over de personer, der er nævnt i 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan indbringes for Advokatnævnet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 a og 15 b. 124 e. Bestyrelsesmedlemmer i et advokatselskab, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesmedlemmer, der i medfør af 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Stk. 2. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab, bortset fra medlemmer af direktionen, der i medfør af 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet. Stk. 3. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i et advokatselskab skal dog til enhver tid udgøres af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Det samme gælder for medlemmerne af direktionen i et advokatanpartsselskab, hvis anpartsselskabets ledelse kun består af en direktion. Stk. 4. Det er en betingelse for, at personer, der i medfør af 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan deltage som medlemmer af advokatselskabets bestyrelse eller direktion, at de forinden har bestået den prøve, som er nævnt i 124 d, stk. 1. Stk. 5. De krav til sammensætningen af et advokatselskabs bestyrelse eller direktion, der er nævnt i stk. 1-4, finder ikke anvendelse på advokatselskaber omfattet af 124, stk. 2, 2. pkt. God besvarelse Den gode besvarelse kan nævne, at Jens Juel ligesom Pelle Plum kan blive medejer af et selskab med begrænset hæftelse i henhold til reglerne i RPL 124 c, stk. 1, nr. 2 jf. 124 d. Den gode besvarelse kan også nævne betingelsen i RPL 123 om et års praktisk erfaring fra advokatkontor inden medejerskab. Denne betingelse er opfyldt af Aino Ark, Kim Kant og Thomas Teak. 11
Den gode besvarelse kan endvidere omtale, at etableringen af et advokataktieselskab eller advokatpartnerselskab forudsætter, at der er tre advokater, som opfylder betingelserne for at sidde i selskabets ledelse, da der i disse to selskabsformer skal være et ledelsesorgan med minimum tre personer. 12