Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s
Kort om Kommunekemi Grundlagt 1971 af Kommunernes Landsforening Juni 2010 solgt til EQT (Kapitalfond, ejer også ISS, Dako, KMD) Core business: Nyttiggørelse af farligt affald Destruktion ved forbrænding Produktion af el og fjernvarme Kapacitet: 180.000tons Årlig omsætning: 250 mio. kr. 200 ansatte, mange med stor ancennitet
Kommunekemi og gødning Kalium Henvendelse fra Miljøstyrelsen angående cadmiumbelastet halmflyveaske 2004 Proces udviklet til ekstraktion af kalium Anlæg idriftsat forår 2006 11,5% kaliumopløsning afsættes til Dangødning Fosfor Animalske asker Kød og benmel Gyllefiber Slam
Halmflyveaske Halmfyrede kraftvarmeværker Askeseparation i bundaske og flyveaske Bundaske spredes på markerne Flyveaske indeholder 4 gange mere kalium end bundaske og 30-75 gange mere cadmium Max. 5ppm Cd iflg Askebekendtgørelsen Flyveaske (5-20ppm Cd) kan ikke anvendes direkte som gødning Cadmiummet kommer fra 50 års brug af kunstgødning: Nu piller vi det ud af kredsløbet igen
Halmflyveaske proces KCl K 2 SO 4 NaH 2 PO 4 Kul+sand Cd 50% 30% 10% 10% 5-20ppm Kaliumsaltene er letopløselige i vand KCl opløselighed: 13,3% K K 2 SO 4 opløselighed: 4,5% K Asken blandes med vand ph reguleres til 7 og tungmetaller fældes med sulfid Askeopslemningen filtreres på kammerfilterpresse Væsken med opløst KCl og NaH 2 PO 4 sælges til Dangødning Filterkagen med K 2 SO 4 og kul og sand og cadmiumsulfid deponeres (genanvendes?) på Langøya
Langøya deponi den hule tand
Halmflyveaske perspektiv Vi vil gerne og kan godt udnytte kaliumsulfat, men det kræver et tørringsanlæg Anlæg dimensioneret til 25.000 tons om året v. treholdsdrift 2010 modtog vi 1450 tons Der er pt. ikke penge til yderligere anlægsinvesteringer Hvor ender halmflyveaskerne så? Mange bliver blandet med bundaske gennem smart design af halmfyr og tilbageført til markerne Andre ender ad omveje i den hule tand Er halmflyveaske en god forretning for Kommunekemi? Nej, med de nuværende mængder og kvaliteter sætter vi penge til Vores flagskib er sønderskudt, men ikke sunket
Fosforholdige asker - overblik Kød og benmel Specificeret risiko materiale (SRM) brændes pga. smittefare (kogalskab, Creutzfeldt Jakobs sygdom) Gyllefiber Pt. ingen askeproduktion i stor skala Planer om det fossilfrie samfund gør gyllefiber til et interessant brændsel gyllefiberaske har potentiale Slam Landbrugsløsning forbundet med usikkerhed Nye afgiftsregler gør forbrænding mere attraktiv Kommunekemi vision At udvikle og producere salgbare gødningsprodukter fra de fosforholdige asker Treårigt projekt med støtte fra energinet.dk nærmer sig sin afslutning
Kød- og benmel I de fleste europæiske lande anvendes specificeret risiko materiale som brændsel i cementovne. Asken bliver en del af cementen I England har man etableret forbrændingsanlæg dedikeret til SRM. De producerer 30.000 tons aske om året EU krav om afbrænding ingen krav omkring askehåndtering Vi er kommet langt med at udvikle en proces baseret på kød- og benmelaske Pilotforsøg med tørring af gødningsprodukt løber af staben i løbet af foråret 2011. Projekt støttet af Miljøstyrelsen
Gyllefiber Gyllefiberaskerne kan bruges i samme proces, som er udviklet til kød- og benmelaske Vi har karakteriseret askerne fra en masse gyllefibre Aske fra mink og svin er ok Aske fra køer kan ikke bruges, da fosforindholdet er lavt Aske fra biogasanlæg spejler inputtet. Som regel ok. Overdreven brug af kobber- og zinksalte i foderet kan give problemer i forhold til Slambekendtgørelsen. Planer om afbrænding af gyllefiber på Asnæs-værket og i forbindelse med Måbjerg løse rygter? Vi imødeser fremtiden med positive forventninger
Slam Københavns slam afbrændes separat (Spildevandscenter Avedøre og Lynetten, ca. 8100tons aske om året) Slamaske er teknisk besværlig pga. indhold af jern, aluminium og tungmetaller Med syre: Metallerne følger fosforen gennem alle processer, vi har afprøvet Med base: Maximalt 65% udbytte (men super produkt) Base er dyrt at indkøbe. Procesomkostninger til oparbejdning af fosfor fra slamaske: ~4000kr pr ton slamaske ~330kr. pr ton afvandet slam ~1kr pr kubikmeter spildevand (vandafledningsafgift) Alternativt kan asken lægges på lager til kommende generationer politisk beslutning
Konklusion Oparbejdning af kaliumgødning fra halmflyveaske finder sted i begrænset omfang I affaldsbranchen er det svært at konkurrere med et hul i jorden Uden politisk opbakning vil halmflyveaske fortsat finde veje uden om Kommunekemi Vi håber at kunne markedsføre en kød- og benmelsbaseret NPgødning inden for det næste par år Vi ser frem til at modtage gyllefiberaske Oparbejdning af fosfor fra slamaske kræver politisk/økonomisk opbakning ellers finder asken andre veje Topstyring er mere effektivt til miljøadministration end de frie markedskræfter