Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning
|
|
- Lotte Carlsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fødevareministeriet Departementet Kort notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse Sekretariat, DJF Susanne Elmholt Koordinator for DJF's myndighedsrådgivning Dato: Dir.: Afs. CVR-nr.: Side 0/5 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 6/ modtaget bestilling på et fagligt bidrag i form af et kort notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse (halm eller husdyrgødning med højt tørstofindhold). Fødevareministeriet beder om at få notatet inden 8/5. Notatet er led i ministeriets beredskab til de politiske forhandlinger om regeringens Grøn Vækst udspil. Fødevareministeriet beder forskerne forholde sig til, hvad tabet af næringsstoffer ved afbrænding betyder for jordens bonitet - herunder i sammenligning med sandsynlig anden anvendelse af jorden og i forhold til f.eks. andre klima- og miljøaspekter. Der knytter sig naturligvis også en række miljø- og klimaaspekter til afbrænding af kvælstof og kulstof, men vi har i dette notat som ønsket i bestillingen fokuseret på aspekter knyttet til fosfor. Notatet skal endvidere indeholde overvejelser om mulighederne for genindvinding af fosfor og f.eks. kalium fra asken fra forbrændt biomasse (både halm, træflis og husdyrgødningsprodukter). Notatet er udarbejdet med input fra Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Jens Petersen, Gitte H. Rubæk og Finn P. Vinther, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø samt Henrik B. Møller og Anders P. Adamsen, Institut for Jordbrugsteknik. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for DJF s myndighedsrådgivning
2 Side 1/5 Notat om konsekvenser for fosfor (P) ved forbrænding af biomasse 7. maj 2009 Nærværende notat er svar på bestilling fra 6/5 fra Fødevareministeriet (FVM) til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). FVM har bestilt et kort notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse (halm eller husdyrgødning med højt tørstofindhold). Afbrænding af biomasse rejser to hovedspørgsmål i forhold til P i jordbruget: 1) Kan afbrænding bidrage til at fjerne eller reducere P-overskuddet i husdyrtætte områder? 2) Kan P, der er en begrænset ressource, udnyttes som gødning efter afbrænding af biomasse? Mulighed for reduktion af P-overskud På den enkelte bedrift kan separering af gylle efterfulgt af afbrænding af gyllefibre udvikles til et middel til at nedbringe P-overskuddet, såfremt der anvendes en effektiv separering. En sådan situation vil muliggøre behovsbaseret P-gødskning (P-gødskning der afpasses jordens P-pulje og afgrødens P-behov) på landbrugsjord i husdyrtætte områder (Poulsen & Rubæk, 2005). Man antager normalt, at separering udskiller 60-80% af P i fiberfraktionen (Birkmose et al., 2006). Imidlertid viser nye undersøgelser fra private brug med gylleseparering (Petersen & Sørensen, 2008), at det ofte kun er op til 25-40% af gyllens indhold af P, som ender i fiberfraktionen, og i så fald er det en mindre reduktion i overskuddet, der vil kunne opnås. Reduktion i P-overskuddet på bedrifter med høj husdyrtæthed forudsætter afsætning af overskuddet uden for det husdyrtætte område også ved afbrænding af fiberfraktionen fremkommet ved gylleseparering. På regionalt eller nationalt niveau forudsætter en forbedring af landbrugets P- udnyttelse og på længere sigt en reduktion i P-belastningen af vandmiljøet at P i asken fortrænger anvendelsen af mineralsk handelsgødning. Konsekvenser af afbrænding af biomasse for gødningsanvendelse af P I Petersen et al. (2005) gennemgås betydningen af afbrænding af biomasse for gødningsanvendelsen af P. Den bagvedliggende viden stammer primært fra halmafbrænding. Den overordnede konklusion er, at fordeling af næringsstoffer i forskellige askefraktioner, deres opløselighed og opblanding med tungmetaller (fx cadmium), afhænger af både biomassetype, forbrændingsteknologi og mulighederne for efterbehandling. Det er derfor svært på det foreliggende grundlag at opstille en klar strategi for, hvordan 1
3 Side 2/5 den bedste næringsstofudnyttelse opnås for P i aske efter afbrænding af biomasse. Der må skelnes mellem 1) behandling og rensning af flyveaske og 2) anvendelse af bundaske til langtidsvirkende vedligeholdelsesgødskning. En god genanvendelse af P efter afbrænding forudsætter opfyldelse af en række betingelser, herunder optimering af teknikkerne for de enkelte biomassetyper på en kosteffektiv vis. I en undersøgelse af P i et blandingsprodukt af slam- og halmaske fandt man en førsteårs gødningsvirkning på ca. 10% af virkningen af vandopløseligt P i handelsgødning (Hansen & Kjellerup 1994). Omvendt fandt man en gødningsvirkning på % af P i aske fra hønsegødning, der var afbrændt ved <975 C (Richardson, 1993), hvilket viser det store spænd, som forskellige biomassetyper og forbrændingsteknologier giver anledning til. Rubæk et al. (2007) undersøgte ved hjælp af traditionelle gødningsanalyser opløseligheden af P i bl.a. aske fra fiberfraktionen fra separeret svinegylle og fjerkrægødning og sammenlignede resultaterne med opløseligheden af superfosfat. Asken stammede fra termisk forgasning af gødningen ved ca. 700 C. Opløseligheden af P i asken var væsentligt lavere end i superfosfat. Møller et al. (2007) undersøgte på tilsvarende vis P- opløseligheden i asken efter afbrænding (ca. 950 C) af halm og forskellige blandinger af halm og fiberfraktion efter gylleseparering. Den største andel af P fra biomassen fandtes i bundasken, hvor kun 5-10 pct. af P var vandopløseligt. En mindre andel af P fandtes, sammen ved cadmium, i flyveasken, hvor pct. af P var vandopløseligt. Forbrændingstemperaturen synes at have stor betydning for energiteknologiens effekt på opløseligheden af P, og bedst opløselighed ser ud til at opnås ved lav forbrændingstemperatur. Men dannelse af uønskede stoffer (fx dioxin og PAH) under forbrændingsprocessen undgås bedst ved høj forbrændingstemperatur, og det kan således være vanskeligt at tilgodese P-opløseligheden. Traditionelle P gødningsanalyser angiver gødningsfosforets opløselighed i vand eller en (sur) citronsyreopløsning. Disse analyser giver ikke det fulde billede af aske og andre produkters værdi som gødning. Askeprodukter vil i nogle tilfælde være mere opløselige i jorden specielt over længere tidshorisonter (Rubæk et al., 2007). Det er derfor sandsynligt, at nogle asketyper kan anvendes som langsomt virkende P-gødning, men tidsforløbet for frigivelsen kendes ikke. En anden mulighed er at behandle asken med syre, idet forsuring øger mange P-forbindelsers opløselighed, hvorved P i aske hurtigere vil blive en del af de gængse P-puljer i jorden. Vi har dog ikke kendskab til økonomien i denne proces. 2
4 Side 3/5 Kommerciel udnyttelse af aske til gødning i dag Bundasken fra halmfyrede kraftværker køres i dag direkte ud på markerne (her er den umiddelbare P-tilgængelighed lav, men vi ved ikke, hvordan det frigives på længere sigt). I dag produceres der årligt t flyveaske fra halmfyring, og heraf behandles ca t/år på Kommune Kemi mod betaling (Pers. komm. Ole Kristensen, Kommune Kemi). Af den behandlede aske vandekstraheres næsten al K og ca. 80% af P til flydende gødning. I øjeblikket deponeres resten, dog med mulighed for at den senere kan genanvendes. Flyveasken fra anden biomassefyring (bl.a. træ) udnyttes foreløbigt ikke. Igangværende forsøg med udnyttelse af aske som gødning DJF har i øjeblikket forsøg i gang, hvor der måles på tilgængeligheden i jord efter tilførsel af P i aske fra forgasning af fiberfraktion fra husdyrgødning ved forskellig temperatur. Endvidere måles på aske fra gårdanlæg til sam-forbrænding af halm- og fiberfraktion. Endelig er igangsat et forsøg, hvor formålet er at måle eftervirkning af aske-p fra gyllefibre i året efter tilførslen. Konsekvenser for kvælstof (N) og kalium (K) ved afbrænding af biomasse Ved afbrænding af biomasse omsættes N til gasformige forbindelser (primært N 2 ) og muligheden for gødningsudnyttelse fortabes. En stor andel af K afsættes i cyklon- og flyveasken, hvor også indholdet af cadmium og zink er højt, hvorfor denne fraktion hidtil er blevet deponeret. Som ovenfor nævnt har Kommune Kemi dog i de senere år udvundet K og P fra disse fraktioner til gødningsbrug, hvorefter resten er deponeret. Opløseligheden af K i bundasken, der normalt kan udbringes direkte på landbrugsjord, er forholdsvis stor, selvom der i visse tilfælde forekommer en lavere tilgængelighed. Den samlede udnyttelse af K efter forbrænding af biomasse er således allerede i dag forholdsvis høj. Konklusion Ved afbrænding af biomasse, specielt husdyrgødningsfibre, kan lokale P- overskud opkoncentreres i aske fra forbrændingen. Hvis asken udbringes andre steder i landet med mindre husdyrtæthed, kan der her fortrænges handelsgødnings-p, således at landbrugets samlede P-forbrug kan reduceres, og risikoen for P-tab på sigt kan reduceres. Dette forudsætter dog dels effektiv separering af gyllen, dels at P i asken kan, og bliver, udnyttet gødningsmæssigt. Gødningsværdien af P i aske er meget variabel som funktion af biomassetype, afbrændingsteknologi og askefraktion. I de tilfælde, hvor P er hårdt bundet i asken, vil en syrebehandling formentlig kunne øge opløseligheden, men økonomien i denne proces bør vurderes nærme- 3
5 Side 4/5 re. Den langsigtede gødningsværdi af hårdt bundet P i aske er dårligt kendt. Kilder Birkmose, T, Sørensen, P & Rubæk, GH, Utilisation and losses of nitrogen and phosphorus from field-applied slurry separation products. In: Petersen, SO. (ed.) 12th Ramiran International conference, Technology for recycling of manure and organic residues in a whole-farm perspective. Vol. I. DIAS report no. 122 p Hansen, JF & Kjellerup, V, Gødningsvirkning af fosfor og kalium i slam og halmaske. SP-rapport nr. 14, 44pp. Møller, HB, Jensen, HS, Tobiasen, L. & Hansen MN, Heavy metal and phosphorus content of fractions from manure treatment and incineration. Environmental Technology 28, Petersen, J & Sørensen, P, Loss of nitrogen and carbon during storage of the fibrous fraction of separated pig slurry and influence on nitrogen availability. J. Agric. Sci., Camb. 146, Petersen, J, Sørensen, P, Rubæk, G & Hansen, JF, Konsekvenser for gødningsværdien ved afbrænding af husdyrgødning. I: Rapport fra arbejdsgruppen om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning, FVM, App. A6, Poulsen HD & Rubæk GH (red), Fosfor i dansk landbrug - Omsætning, tab og virkemidler mod tab. DJF.rapport, husdyrbrug nr 68. Richardson, SJ, Evaluation of poultry manure ash as a fertilizer. ADAS report. 21pp. ADAS Huntington, UK. Rubæk, GH, Sørensen, P & Møller, HB Er fosfor i aske plantetilgængeligt? I: Sammendrag af indlæg: Plantekongres 2007,
Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereGrøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereRegler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning Torkild Birkmose Regler for separering af gylle Gylleseparering og harmoni Antallet af dyreenheder før og efter separering er det samme! Man
Læs mereFødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 11. november 2008 Vedrørende notat om Perspektiver for energiudnyttelse af husdyrgødning I mail af 7/11 har Departementet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Kvælstof i have- og parkaffald (HPA) Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 10. maj 2010 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereAnvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:
Læs mereCHEC BGG - The Biomass Gasification Group
Forgasning og fremstilling af halmkoks CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU) Seniorforsker Dorette Sophie Müller-Stöver (KU) Professor Henrik Hauggaard-Nielsen
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereStatus på gylleseparering, biogas og forbrænding.
Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notatet Emissioner fra markstak af fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 31. august 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereAfbrænding af gødning
Teknologiudredning Version 1 Afbrænding af gødning Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Resumé Ammoniakfordampning Effekten er ikke dokumenteret. Afbrænding straks efter udmugning vil reducere ammoniaktabet fra
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereStatusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
Læs mereAffald, biomasse og phosphor
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereOffentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 171 Offentligt J.nr. Den 15. maj 2007 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mere80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand
80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand Fosforutredningen Studieresa + workshop Öresundsverket, Helsingborg den 15. januar 2019 Sune Aagot
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereOptimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereAMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL
AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereForbrænding af fiberfraktionen fra separeret husdyrgødning
Info - Byggeri og Teknik Dato: 17-4-29 Forfattere: Martin Nørregaard Hansen, AgroTech, Jens Kristian Kristensen og Erik Fløjgaard Kristensen, begge Århus Universitet, DJF, Institut for Jordbrugsteknik
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mereStatusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 9. februar 2006 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereBIOGØDNING ER SUND FORNUFT
BIOGØDNING ER SUND FORNUFT ORGANISKE RESSOURCER... VI TAGER IKKE MILJØET FOR GIVET...bør recirkuleres i det biologiske kredsløb, for at udnytte næringsstofferne og bevare jordens kulstofindhold ANVENDELSE
Læs mereKILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereBIOGØDNING ER SUND FORNUFT
BIOGØDNING ER SUND FORNUFT ORGANISKE RESSOURCER... VI TAGER IKKE MILJØET FOR GIVET...bør recirkuleres i det biologiske kredsløb, for at udnytte næringsstofferne og bevare jordens kulstofindhold ANVENDELSE
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereDTU BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU), og andre
Recirkulering af fosfor fra slam, gyllefibre og restprodukter via termisk forgasning DTU BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU), og andre DTU Chemical Engineering, Technical
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereKildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug
argrethe Askegaard Kildesorteret affalds betydning for økologisk landbrug Margrethe Askegaard Økologikongres 29.-30. november 2017 Kolding Gå-hjem-budskab Økologisk landbrug har behov for flere næringsstoffer
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereVirkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion
Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereSepareringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter
Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereDemonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010
Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Demonstration af anlæg til separering af svinegylle på Mors 15. december 2010 Af Anne Mette Graumann, Martin N. Hansen og Thorkild
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereFlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass
FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass Dansk Insekt Netværksmøde 27/03-2019 Mathias Andersen Projektet finansieres af FlyChar Projektet Enorm kommer indenfor et år op på at producere 200-300 tons
Læs mereNotat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Læs mereØkonomien i biogasproduktion
Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereSeparation og genanvendelse af aske fra biobrændselsanlæg. Morten Tony Hansen dk-teknik
Separation og genanvendelse af aske fra biobrændselsanlæg Morten Tony Hansen dk-teknik Miljøprojekt Nr. 962 2004 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereGØDNINGSVÆRDI AF FOSFOR I RESTPRODUKTER (GØDP) TEMAMØDE D. 23/8-2018
GØDNINGSVÆRDI AF FOSFOR I RESTPRODUKTER (GØDP) TEMAMØDE D. 23/8-2018 AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF AGROECOLOGY GITTE HOLTON RUBÆK 23 AUGUST 2018 ASSOCIATE PROFESSOR PROGRAM FOR EFTERMIDDAGEN 1. Generelt
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereDanmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre
Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereSådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder?
Sådan sikres afgrødernes behov for P og K - og kan vi anvende alternative kilder? Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Stærkt svingende
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereFosfor er biogas en løsning eller en udfordring?
Fosfor er biogas en løsning eller en udfordring? Biogasanlæg kan være en del af problemet! Biogasanlæg ligger i husdyrtætte områder => meget fosfor! Biogasanlæggene tager affald og energiafgrøder ind =>
Læs mereRAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM AFBRÆNDING AF FRAKTIONER AF HUSDYRGØDNING
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM AFBRÆNDING AF FRAKTIONER AF HUSDYRGØDNING 1. juni 2005 2 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSIONER... 6 1.1. INDLEDNING... 6 1.2. NYE MÅDER AT HÅNDTERE GYLLE PÅ... 6 1.3. LOVGIVNINGSMÆSSIGE
Læs mereUdvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Læs mereEkstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske. Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s
Ekstraktion af næringsstoffer fra forskellige typer af aske Tina Johnsen Kemiingeniør Kommunekemi a/s Kort om Kommunekemi Grundlagt 1971 af Kommunernes Landsforening Juni 2010 solgt til EQT (Kapitalfond,
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereSådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud
Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud v/landsdækkende rådgiver Biogas & Separering Torben Ravn Pedersen Hvem skal spørges? Hvilke myndigheder skal involveres hvornår? Plantedirektoratet
Læs mereBioenergi husk lige landmanden
Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mere