Tværsektorielt samarbejde

Relaterede dokumenter
Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Overgange for borgeren

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Hjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Værdighedspolitik

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Specialiseret neurorehabilitering

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Politikken om Det Gode Samarbejde

Koordinerende indsatsplaner

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

BØRNEHUS HOVEDSTADEN

Gentofte Kommune 2015

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Baggrund og status for Gladsaxe Kommunes arbejde med utilsigtede hændelser i perioden til

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Transkript:

Tværsektorielt samarbejde Dina Kreiner-Møller Hjerneskadekoordinator Lyngby-Taarbæk kommune

Derfor koordinering! visitator hjem. pleje Fys Ergo pleje Logo pæd Eksterne leverandører koor spl. hjælpe midler CSO Genoptrænings center døgn-amb-hjemme Jobcenter FØP flex job 85 CSI børn-unge-voksne amla ring Udd men tor ledsager dag tilbud botil bud Tera peuter Neuro Psyk. Hospital Syge pl Læge r Familie netværk fritid Arbejdsp lads

Rammen for mit oplæg i dag Praktisk ikke teoretisk Udgangspunkt i min hverdag som koordinator i en kommune i tæt samarbejde med nabokommuner, klynge, hospitaler og specialiserede leverandører med mange års erfaring og mange sager i rygsækken i konstant dialog med ramte, pårørende og fagprofessionelle

Det vi skal, står skrevet i Forløbsprogrammet og MTV-rapporten De faglige visitationsretningslinjer Kliniske retningslinjer Rammeaftaler og sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner Den nye Forløbsbeskrivelse, National koordination, Central udmelding Lokale politiske serviceniveauer MEN JEG STÅR MIDT I PRAKSIS!

Rehabiliteringsfaser og overgange Overgang Overgang Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Den akutte behandling Rehabilitering under indlæggelse Rehabilitering efter udskrivelse Stabil / vedligeholdende fase

Sektorovergange, OBS-punkter Stor forskel på om det er overgang fra Kurhus / Hammel / Hvidovre m. lange indlæggelser andre hospitaler m. kortere indlæggelser Stor forskel på om det er en udskrivelse med GOP uden GOP (den kommunale opgave kan være lige så stor uden GOP!)

Kommunernes pligt Kommunernes ansvar at koordinere forløbene, både tværsektorielt internt i kommunen og i forhold til borger + pårørende Kommunerne har ansvar for HELE sagen, både Genoptræning i fase 3 Evt. varige hjælpeforanstaltninger i fase 4 JobaMlaring og forsørgelse Bolig, hjælpemidler, transport, fritid, børn, familie.

Kendetegn for neuro-området Stor kompleksitet i forløbene Mange fagprofessionelle involveret Flere sektorer involveret Meget lange forløb, ofte flere år Udfordrer systemet og lovgivningen Pårørende er også ramt, ofte i sorg/krise Forventningsafstemning nødvendig, håb og ønsker kan ikke altid indfries

Sektorovergange Hvad er de centrale opmærksomhedspunkter? Ø Dialog om den fælles opgave Ø Respekt for andre faggrupper Ø Spille bolden godt videre til det næste Ø Vi er medspillere ikke modspillere! Ø Forforståelser bygger ofte på myter! Ø Nysgerrighed fremfor skepsis

Dialog om den fælles opgave I retningslinjerne er der krav om samarbejde og dialog Dialog er det redskab som kan være med til at sikre centrale forudsætninger for at vi lykkes med at skabe gode sektorovergange. Der skal to til en tango! Dialog er et fælles ansvar Dialog; ikke monolog eller diktering af hvad andre skal

Tværfagligt samarbejde OBS på: Ikke kun mono-fagligt samarbejde Ikke nok med fler-fagligt samarbejde Ikke være på tværs, men (sam)arbejde på tværs! Vi skal have interdisciplinært samarbejde med fælles mål, planer og aftaler borger fagpersoner Samarbejde Samproduktion Rehabilitering

Respekt for andre faggrupper Konstruktiv kommunikation - dialog Vi kan noget forskelligt og vigtigt hver især Viden om hinandens fagområder Kompetencer i forhold til tværsektorielt samarbejde handler om, at fagpersonerne også har kendskab til andre fagligheders arbejdsopgaver og metoder, så indsatsen bliver sammenhængende og effektiv (Forløbsbeskrivelse s. 24, Socialstyrelsen, 2016) Ikke have mistro til de andres opgaveløsning

Spille bolden godt videre Fra borgerens synspunkt er alle fagprofessionelle vigtige, fordi vi kan noget forskelligt, som der er behov for på forskellige tidspunkter i rehabiliteringsforløbet. Vi er som en lang fødekæde, hvor det næste led er alængige af det forrige leds aflevering Videregiv oplysninger, som kunne være nyttige for den næstes opgaveløsning Vi har selv interesse i, at den næste løser sin opgave, for den er en del af det samlede resultat, og hænger derfor sammen med min!

Medspillere ikke modspillere Den ramte og de pårørende har ikke brug for flere forhindringer end højst nødvendigt. De er dybt alængige af, at vi samarbejder. Så vi skal undgå Møder med skepsis og forudindtagede holdninger At give den ramte og de pårørende skræmmebilleder af andre aktører og fagprofessionelle Fejlinformation

Forforståelser bygger på myter Gamle forforståelser og fordomme hænger stadig ved kommunerne er ikke dygtige nok kommunerne mangler penge kommunerne henviser ikke nok til specialiserede tilbud hospitalerne udskriver for hurtigt hospitalerne kender ikke til verden udenfor Specialisterne er de bedste til alt Det var måske helt eller delvist sandt engang, men har tingene ændret sig? Eller er de bare et vilkår?!

Nysgerrighed fremfor skepsis Vi bør være nysgerrige fremfor skeptiske overfor hinanden i dialogen om løsninger på de meget komplekse problemstillinger, som vi har et fælles ansvar for at løse. Jeg alene ved ikke alt! Måske er der sket noget nyt siden sidst jeg stod i denne situation! Området er i rivende udvikling, alle bliver klogere! Kunne vi skabe synergi-effekt og få 2+2 til at blive 5?

Der står i retningslinjerne at vi skal skabe Sammenhængende forløb Glidende sektorovergange Gennemsigtighed i forløbene Tilbyde behandling, støtte, råd, vejledning Inddrage de pårørende (og den ramte naturligvis) Men mange føler sig meget ensomme og vildfarne på rejsen

Mail fra hustru Jeg synes, jeg har et enormt ansvar for at få os alle tre helskindet igennem dette her. Det er simpelthen en møg sygdom når hjernen bliver så hårdt ramt, uanset støtte og netværk en meget ensom og voldsom rejse for både ramt og pårørende. Ja det sidste her er jo ikke noget du hverken kan eller skal gøre noget ved, men nu fik jeg da lige luft.

Sådan føles det oie.

eller sådan

Sektorovergang der virker :o)

9K- samarbejdet i klyngen omkring Herlev hospital Hvem: Herlev, Rødovre, Ballerup, Egedal, Furesø, Gladsaxe, Rudersdal, Gentofte, Lyngby-Taarbæk kommuner Hvordan: 9K Ledermøder Faste hjerneskadekoordinator-møder Dialogmøder med Herlev hospital x 2 årligt (og på vej med øvrige hospitaler i området)

9K- samarbejdet i klyngen omkring Herlev hospital Hvad: Kommunerne har koordineret og ensrettet ønsker til hospitalet om udskrivelser Fælles aftaler mellem kommuner og hospital for samarbejdet omkring udskrivelser og sektorovergang Dialog og lydhørhed begge veje Villighed til at lave om, erkende fejl, tænke nyt Tlf. opringninger som supplement til GOP Kommuner deltager i pårørende-cafe på hospitalet

9K- samarbejdet i klyngen omkring Herlev hospital Hvorfor: Fordi det virker!! GOP er, journaler, tests, og undersøgelser kan beskrive meget, men det er envejskommunikation Den personlige samtale i telefon eller på møde åbner for dialog som kan tilføre nødvendige detaljer og beskrive mave-fornemmelser eller bekymringer, som ikke kan klinisk dokumenteres Giver kommunen et bedre grundlag at arbejde videre på Det er relationel koordinering i praksis

9K- samarbejdet i klyngen omkring Herlev hospital Giver mulighed for mere sammenhængende forløb gennemsigtighed og tryghed for borger + pårørende bedre dialog og samarbejde bedre opgaveløsning i kommunerne, både internt og tværkommunalt

Ønske Ol fremoden En sektorovergang i modsat retning.. Vi i kommunerne, kunne så godt tænke os at give oplysninger med til de ambulante opfølgninger, fordi borgere med kognitive skader ofte ikke kan redegøre fyldestgørende for den kommunale indsats og plan, og så opstår der misforståelser!