Det bør du vide, inden dit barn begynder i gymnasiet

Det bør du vide, inden dit barn begynder i gymnasiet Hos mange unge er overgangen til ungdomsuddannelse en proces, der giver både inspiration og udfordringer. Nye lærere og klassekammerater, andre undervisningsformer, et nyt miljø og måske længere transportvej, flere lektier og nye faglige krav kan være blandt de faktorer, som kræver en vis omstilling. Opbakningen hjemmefra til at tackle de anderledes forhold og krav er vigtig. Med denne guide får du råd til at vejlede dit barn i beslutningsprocessen samt konkret information om studentereksamen. Redigeret af Mia Louise Moth og Philip Dam, Berlingske Research - September 2012

03 Om at vælge uddannelse 05 I samtalen med dit barn 07 Eksamen 08 Om studieretninger 10 Se de bedste dårligste gymnasier (og andre udvalgte artikler fra Berlingske Media) 2

Om at vælge uddannelse At vælge skal læres I fremtidens uddannelse, job og karriere skal der foretages mange valg. Derfor er det allerede i skolegangen og i overgangen til ungdomsuddannelse vigtigt, at dit barn lærer at vælge. Dit barn skal blive bevidst om, hvad der kan overvejes og undersøges før et valg. Dit barn skal også lære at tackle den uvished, som et valg kan give. Forældres rolle Din hjælp er vigtig, når dit barn er igennem de mange overvejelser om sig selv og sit valg af videre uddannelse. Du kan støtte og inspirere dit barn ved at lytte til overvejelserne og herefter sætte dine ord på det, som dit barn fortæller. Det kan give nye perspektiver og inspiration til at komme videre i valget. Er dit barn usikker og tøver før et valg, er det vigtigt at anerkende, at tvivl er en naturlig del af processen før et valg. Måske har du selv tøvet før et valg og kan fortælle om det? Husk at bruge et eksempel, som dit barn kan forholde sig til. 3

På samme måde kan fortællingen om dit fremtidsvalg og din karriere have betydning for den unges eget valg af uddannelse. Din fortælling om valgene på din karrierevej kan give direkte anledning til at tale mere med dit barn om at vælge uddannelse og job. Den unges spørgsmål til din karrierefortælling kan du besvare med både forklaringer og modspørgsmål. Som forælder kan du få lejlighed til at give umiddelbar respons på den unges aktuelle tanker og idéer om karriere ved at opfordre til at sammenholde din fortælling med de fremtidige planer. En sådan samtale kan konkret bidrage til større selvindsigt, fordi den unge her kan få en vurdering fra en virkelig 'kender'. I samtalen med dit barn Men dit barn overvejer også selv sine kompetencer, når der skal træffes et valg. Hvad er jeg bedst til, og hvordan kan jeg bruge det fremover? Hvordan giver fremtiden mig mulighed for at udvikle det, jeg er bedst til og som jeg interesserer mig mest for? I dialogen med dit barn kan du være med til at give nye ideer og vinkler til dit barns overvejelser. Skolen og uddannelsesstedet 4

ser dit barn i læringssituationer. Du ser dit barn i andre situationer, og dit bidrag til, hvordan du opfatter dit barns mange forskellige kompetencer, kan derfor være med til at styrke dit barns valg. Måske kan I tage udgangspunkt i nogle af følgende spørgsmål: Hvad interesserer du dig mest og hvorfor? I hvilke situationer har du oplevet, at du vidste og kunne mere end andre? Hvornår synes du, at det er sjovest at lære noget nyt? Hvad vil du især gerne blive bedre til? Hvordan vil du gerne bruge det, du er bedst til, i din fremtid? Ien vurdering af, om dit barn er parat til at gå på en gymnasial uddannelse foreslår Sussie Johansen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, at det ville være en god idé som forældre at kigge nærmere på følgende: grundlæggende fag dansk, eng. og matematik er der fulgt 2. Fremmedsprog i mindst 3 år? Er der nysgerrighed til at lære nyt følger den unge med i TV avisen og de læste medier? Er der god mødestabilitet kommer den unge til tiden er der fravær? Er den unge god til at læse og omsætte viden og forholde sig til nyt fagligt indhold? Er den unge god til at indgå i gruppearbejde og få noget fagligt godt ud af det? Har den unge lyst til at bruge 3 år, hvor lektier skal være en indarbejdet rutine? Er den unge god til at arbejde selvstændigt, når der skal løses opgaver? Hvad skal den pågældende ungdomsuddannelse benyttes til altså hvilket studie har den unge for øje at melde sig ind på efterfølgende? Fagligt niveau er karaktererne omkring 7 eller mere i de Mere om Studentereksamen (stx) 5

Efter 9. klasse kan eleven vælge at gå i det almene gymnasium, hvor eleven kan tage en stx. På stx-uddannelsen får man en bred viden om en masse forskellige fag. Man er selv med til at beslutte nogle af de fag, man skal arbejde med i sin skoletid, selv om man også får mange fag, som man ikke selv kan vælge til eller fra. Man lærer både at arbejde selvstændigt og at løse opgaver sammen med andre - begge dele noget man kan bruge senere i livet. Efter stx kan du søge optagelse på en videregående uddannelse. Om uddannelsen Den overordnede struktur i gymnasiet Gymnasiet består af et grundforløb på ½ år efterfulgt af 2½ års studieretningsforløb. I gymnasiet får eleven ny viden inden for en bred vifte af fag. Eleven lærer at gå i dybden med fagene og at samle ny viden ind. Undervisningen i gymnasiet er på mange måder anderledes end den, den unge kender fra folkeskolen. Der vil selvfølgelig være en del klasseundervisning, som den unge kender den. Men der vil også være gruppe- og projektarbejde, hvor den unge arbejder selvstændigt med større opgaver. Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og den unge skal også regne med at skulle bruge god tid på lektier. Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé. På alle skoler kan den unge få rådgivning og vejledning, mens den unge går på skolen. 6

Det samlede forløb består af obligatoriske fag (dansk, historie, engelsk, 2. fremmedsprog (begyndersprog eller fortsættersprog), oldtidskundskab, religion, idræt, matematik, fysik, samfundsfag, et kunstnerisk fag samt 2 af fagene biologi, kemi, informationsteknologi eller naturgeografi) almen studieforberedelse (AT) almen sprogforståelse (AP) naturvidenskabeligt grundforløb (NVG) studieretningsfag valgfag studieretningsprojekt. Om grundforløbet Du starter grundforløbet i august og afslutter det til jul i 1g. I grundforløbet får du en indføring i gymnasiets fag og den måde, man arbejder på i gymnasiet. Og så møder du 3 nye forløb der går på tværs af de enkelte fag: Almen sprogforståelse (AP): Her får du en samlet basis til at arbejde videre med sprog i studieretningen (afsluttes med grundforløbet) Naturvidenskabeligt grundforløb (NV): Her får du en samlet introduktion til de naturvidenskabelige fags ligheder, forskelle og især metoder (afsluttes med grundforløbet) Almen studieforberedelse (AT): Her arbejder alle dine fag sammen om at give dig en forståelse for sammenhænge mellem fag, ideer, historie i en række forskellige projekter og forløb (fortsætter i studieretningsforløbet). Uddannelsen foregår ved gymnasier fordelt over hele landet. Eksamen I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksamener. Når man har bestået studentereksamen, får man et samlet eksamensbevis, hvori ens gennemsnit står. Man kan ikke senere forbedre dit gennemsnit. Stx (studentereksamen, det almene gymnasium): Uddannelsen varer tre år, og det første halve skoleår er fælles for alle elever. I det almene gymnasium er der fokus på tre videnskabsområder: humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Vægtningen af de tre afhænger af den sammensætning af fag, som dit barn kan vælge. Grundforløbet består af fag, som dit barn allerede kender fra folkeskolen. Nemlig dansk, engelsk, idræt, historie, matematik 7

Om studieretning Man starter sit studieretningsforløb i januar i 1. g og fortsætter med det frem til studentereksamen. Studieretningen består af 3 studieretningsfag, som samarbejder om en række fælles temaer. Ved siden af har man en lang række obligatoriske fag sammen med ens klasse de vil også indgå i forskellige projekter og temaer. Elever vil derfor opleve stor sammenhæng mellem fagene. Man har også nogle valgfag, som eleverne selv vælger efter deres interesser. Valg Før optagelse: ønske om studieretning. ønske om kunstnerisk fag på C- niveau. valg af 2. fremmedsprog. Eleven kan vælge at fortsætte med sit fremmedsprog fra grundskolen tysk fortsættersprog / fransk fortsættersprog (B-niveau) eller man kan vælge et begyndersprog. Hvis man vælger et begyndersprog, så bruger man et af dine valgfag. også en række nye fag. Efter grundforløbet skal dit barn vælge en studieretning. Den består normalt af tre fag i en pakke, og det er her dit barn vælger, om der skal være mest vægt på sproglige, naturvidenskabelige eller samfundsfaglige fag. Fagene på stx findes på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det højeste niveau. En samlet uddannelse på stx består af mindst 13 og højst 16 fag. Adgangskrav: 9. klasse, herunder særlige krav til visse fag og udfyldt uddannelsesplan Økonomi: Mulighed for SU fra eleven fylder 18 år Studieretning Når man tilmelder sig stx-uddannelsen, skal man først beslutte sig for, hvilke gymnasier, man vil søge optagelse på. Dernæst skal man for hvert gymnasium oplyse, hvilken af de studieretninger, som gymnasiet udbyder, man er mest interesseret i. og samfundsfag. Herudover er der Der vil være mindst fire at vælge mellem på hvert gymnasium. Man skal være 8

opmærksom på, at gymnasierne udbyder forskellige studieretninger. Man kan se dem på deres hjemmesider. Hver studieretning indeholder tre studieretningsfag plus de obligatoriske fag. Studieretningsfagene kan være på AAA-, AAB-, ABB- eller ABC-niveau. Desuden skal du vælge fra et til tre valgfag. Hvor mange, man skal vælge, afhænger af studieretningen. Der findes også studieretninger med to fag plus de obligatoriske fag. Det er dem, der indeholder et begyndersprog eller et klassisk sprog på A-niveau som tredje fremmedsprog. Her skal de to studieretningsfag være på A-niveau. efteruddannelse og karriereudvikling i forskellige job. Der er desuden links til både uddannelsessteder og andre hjemmesider, hvor du kan læse mere. I forskellige værktøjer kan du få inspiration til at hjælpe dit barn med afklaring af interesser og forudsætninger før et valg. Virtuel vejledning og information Internettet rummer mange informationsmuligheder om uddannelse og erhverv. På UddannelsesGuiden finder du blandt andet oplysninger om uddannelsers indhold, krav og fremtidsperspektiver samt indhold og muligheder i erhverv og videregående uddannelser. Du kan fx også orientere dig om løn, beskæftigelsesmuligheder, Deltag i informationsarrangementer Ved at deltage i de gymnasiale uddannelsers informationsarrangementer, kan du og dit barn få en grundig orientering om den gymnasiale uddannelse. Du finder oplysninger om arrangementerne hos udannelsesvejlederen på dit barns skole, i dagspressen og inde på www. ug. dk under siden Arrangementer. 9

I kan også orientere jer om uddannelserne på de specifikke uddannelsessteders hjemmesider. Desuden kan I få et indtryk af ugeskemaer, undervisningens indhold og hjemmeopgaver på www.lectio.dk, som mange af landets gymnasiale uddannelser anvender. Standspunktskarakterer undervejs og ønsker om videregående uddannelse kan give et fingerpeg om, hvilken studieretning der passer dit barn bedst. På gymnasiale uddannelser udvikler den unge sig fra at være elev til at være studerende, fx ved at få mere og mere ansvar for sit eget uddannelsesforløb. Målet er, at den unge får studiekompetencer til bl.a. videregående uddannelser. Kilde: Undervisningsministeriet, ug.dk Nedenfor kan du læse historien om, når gymnasie-valget ikke helt flasker sig, som man havde håbet. Fik ikke det ønskede gymnasium Isabella Pio har altid set sig selv som kommende elev på Aurehøj Gymnasium. Men hun er en af de 523 unge, der i 2012 skulle begynde gå på et gymnasium, som de ikke havde søgt. af Karine Kirkebæk 24. maj stod Isabella Pio i en udklædningsbutik sammen med to klassekammerater for at finde et kokostume til sidste skoledag i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Pludselig bliver hendes to veninder ringet op af deres forældre med beskeden om, at de har fået opfyldt deres førsteprioritet - de skal starte i 1. g på Aurehøj Gymnasium til august. Isabella Pio, der havde søgt den samfundsvidenskabelige retning, ringede hjem, men der var ikke noget brev til hende fra Aurehøj. Eller fra Øregård, Ordrup eller Gammel Hellerup Gymnasium, som var hendes anden, tredje og fjerde prioritet. Hun havde fået afslag fra Aurehøj Gymnasium, fordi hun boede for langt væk fra gymnasiet - 6,1 km. I stedet havde hun fået plads på Avedøre Gymnasium 16,2 km væk fra hjemmet på Østerbro. Først troede Isabella, at det var en joke. En dårlig en af slagsen. For hun skulle jo på Aurehøj eller Øregård Gymnasium ligesom sin mor, farmor, faster, onkel, to mostre og fem kusiner. 10

I afslaget stod der, at der var mulighed for at få sin sag genbehandlet. Så Isabella og hendes forældre sendte sagen til genbehandling, fordi de mener, der er sket en fejl i beregningen af afstanden til hjemmet. Fejlen blev bekræftet af Aurehøj, men de kan ikke gøre noget på grund af det indførte klasseloft på højst 28 elever per klasse. Efter en måned fik de afslag på deres genbehandling. Siden har Isabella stemt dørklokker og kimet forskellige skoler ned. Men svaret er det samme. Der er ingen ledige pladser. Hverken på de offentlige eller private gymnasier. Isabella Pio fra Østerbro overvejer, om hun overhovedet skal tage studentereksamen, efter at hun er blevet optaget på Avedøre Gymnasium i stedet for sit ønskegymnasium, Aurehøj. Foto: Erik Refner Det stod næsten mejslet ind i stamtræet med bordeauxfarvede bogstaver.»jeg vidste ikke, at Avedøre fandtes. Jeg har selvfølgelig hørt om Hvidovre, men jeg har ikke hørt om Avedøre. Det var ikke det, jeg havde tænkt med min gymnasietid,«siger Isabella Pio.»Alle døre er bare lukkede. Allesammen,«siger Benedikte Pio, Isabellas mor. Med udsigt til Østerbrogade fra lejligheden har Isabella kunnet se hundredvis af glade studenter fejre deres studentereksamen fra ladet af baspumpende lastvogne. Et syn, der oftest afføder smil, men for Isabella er det nu blevet billedet af noget måske uopnåeligt.»planen er, at jeg starter på Avedøre til august - medmindre der sker et mirakel. Der er ikke andet jeg kan gøre. Og så må jeg jo finde ud af, om det er det, jeg har lyst til. Vil jeg gå i gymnasiet?,«siger Isabella Pio. Har kimet skoler ned Isabella har gode karakterer med fra grundskolen og er blevet erklæret egnet til gymnasiet. Hun føler sig klar og synes, at 10. klasse ville være spild af tid. Så nu er hun begyndt at tvivle på, om hun overhovedet skal have en studentereksamen. Hun er med egne ord frustreret og desperat. 11

Se de bedste og dårligste gymnasier (målt på karaktergennemsnit) I april 2011 offentliggjorde den daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) listen over de bedst scorende uddannelsesinstitutioner i landet. Mange skoler og deres inspektører blev rasende over det, men undervisningsminister Troels Lund Poulsen mente, at det var en god idé, at man kunne se, hvor eleverne scorer de højeste karakterer i gennemsnit og de laveste. Listerne bliver ikke længere offentliggjort i rangeret form af Undervisningsministeriet. Men du kan se listen, der blev offentliggjort i 2011, nedenfor. Listen er et gennemsnit af 7- trinsskalaen Top 5. Gymnasier Aurehøj gymnasium 7,91 Sankt Annæ Gymnasium 7,89 Aarhus Katedralskole 7,87 Østre Borgerdyd Gymnasium 7.87 Ingrid Jespersens Gymnasieskole 7,82 Bund 5. Gymnasier Høng Gymnasium og HF 5,37 Københavns åbne Gymnasium 5,49 Herning HF og VUC 5,77 Brøndby Gymnasium 5.83 Tårnby Gymnasium 6,03 Top 5. HF: VUC Lyngby 7,06 Det frie Gymnasium 7,06 VUC Roskilde 6,97 Læreruddannelsen i Nørre Nissum - VIA UC 6,80 Th. Langs HF og VUC 6,78 Bund 5. HF: Nordsjællands Grundskole og Gymnasium & HF 4,07 Avedøre Gymnasium 4,82 Høng Gymnasium og HF 4,90 VUC Vestegnen 5,01 Brønderslev Gymnasium og HF 5,01 Top 5 HHX: Struer Statsgymnasium 7,37 Ringkjøbing Handelsskole & Handelsgymnasium 6,66 Vestfyns Handelsskole 6,63 Campus Bornholm 6,60 Holstebro Handelsskole 6,59 Bund 5. HHX Lemvig Handelsskole - 5,37 Erhvervsskolen Nordsjælland - 5,53 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 5,65 Rybners HHX og HG 5,70 Zealand Business College, EUC Ringsted 5,72 12

Det er dog forskelligt, hvilke typer uddannelse studenterne kaster sig over. Ti år efter afsluttet gymnasial uddannelse har 37 procent af HHXstudenterne efterfølgende taget en erhvervsuddannelse, mens 43 procent har fuldført en videregående uddannelse på for eksempel et universitet. De fleste studenter uddanner sig Af Berlingske Nyhedsbureau Flere end halvdelen af Danmarks studenter bliver færdige med endnu en uddannelse ti år efter, at de er dimitteret. Ti år efter, at studenterhuen er blevet sat på hovedet, har langt de fleste af studenterne fra både det almene gymnasium (STX), handelsgymnasiet (HHX) og det tekniske gymnasium (HTX) taget en uddannelse. Op mod 80 procent af HHXerne har færdiggjort en uddannelse efter ti år, mens flere end 70 procent af de almene studenter og HTXerne er færdige med en uddannelse. Det viser tal fra Danmarks Statistik for den årgang, der blev studenter i 2001. Fra alle gymnasietyperne samlet set har 62 procent af studenterne fra 2001 efterfølgende fuldført en videregående uddannelse. For STX-studenterne er andelen 66 procent, mens tallene for HTXere er på 62 procent, HFere 53 procent og studenter fra studenterkurser 51 procent. Handelsgymnasiet har med sine 43 procent den laveste andel af studenter, som efter endt studentereksamen fuldfører en videregående uddannelse. Men samtidig har Handelsgymnasiet den største andel af studenter, som tager en erhvervsuddannelse. Det er i høj grad erhvervsuddannelserne inden for handel og kontor, som studenterne vælger. Af den andel af studenter fra 2001, som ti år senere havde fuldført en erhvervsuddannelse, havde 74 procent fuldført en uddannelse inden for handel og kontor. Det er dog anderledes for HTXerne. Her valgte kun 17 procent af de HTXere, der blev færdige i 2001 og 13

efterfølgende fuldførte en erhvervsuddannelse, en uddannelse inden for handel og kontor. Her er det i stedet fagområderne inden for jern og metal med en andel på 25 procent og bygge og anlæg med 24 procent, som ligger højest placeret. Lektiefrit gymnasium betyder bedre karakterer En hverdag uden lektier får karaktererne til at stige og pjækkeriet til at falde, viser erfaringer fra flere af landets gymnasier. Af Heidi Røndbjerg-Christensen, Berlingske Nyhedsbureau Det gavner både karakterbogen og mindsker fraværsprocenten, hvis gymnasieelever bruger skoletiden på at lave lektier i stedet for derhjemme. Det skriver Politiken tirsdag. Den erfaring har de blandt andet gjort sig på det tekniske gymnasium Cph West i Ishøj, hvor første del af 1.g. er lektiefri. Til gengæld har eleverne to timer ekstra på skemaet om ugen - Grundlæggende handler det om at skabe en lettere overgang fra folkeskolen til gymnasiet. Vi ved, at det første halve år kan være svært, og at det giver et vist frafald. Blandt andet fordi man starter et helt nyt sted, samtidig med at man får en masse lektier for. På htx er der mange store skriftlige opgaver, der tager meget tid, fortæller vicerektor Knud- Erik Krøjer Hansen til Politiken. Den lektiefri periode har betydet, at frafaldet er mindsket med 15 procent det første halve år af 1.g., mens fraværet er barberet ned med ti 14

procent. - Hvis man har mange lektier for og ikke når at lave dem, er der elever, der bliver væk, så de ikke bliver udstillet, hvis læreren spørger til lektierne. Men når eleverne laver deres lektier i skoletiden, har alle samme udgangspunkt, siger vicerektoren. Han mener ikke, at den lektiefri hverdag har betydet, at det faglige niveau er blevet lavere. På Tønder Gymnasium har hfeleverne ikke haft hjemmearbejde i de seneste tre år. Det har påvirket gennemførelsesprocenten positivt og fået karaktergennemsnittet til at stige 1,1 karakter på 7-trins skalaen.- Det er solidt, dokumenterbart og meget positivt, siger gymnasiets rektor, Jens Gade, der overvejer at overføre samme model til enkelte studieretninger på skolens almene gymnasielinje. Men gymnasierne bør ikke glemme, at de ikke kun skal lære eleverne noget fagligt, men også disciplinere dem til at læse hjemme. Det siger Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.- Lektier er ikke en naturlov. Men hvis gymnasiernes rolle er at gøre eleverne parate til uddannelser, hvor der er lektier for, er det uheldigt at fjerne lektierne. Jeg tror, at mange vil blive stødt over, at man fjerner lektierne, fordi det virker provokerende og er et relativt utraditionelt greb. Alkohol i gymnasiet Af Berlingske Nyhedsbureau Stod det til Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen, blev der ikke udskænket alkohol til elever under 18 år til fester på ungdomsuddannelserne. En rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt 97 uddannelsesledere, der repræsenterer 165 ungdomsuddannelser, viser dog, at kun et mindretal af uddannelserne følger anbefalingen. Syv ud af ti svarer, at de ikke har en aldersgrænse for, hvem der må købe alkohol, skriver Politiken. Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm vurderer, at unge bliver udsat for»et massivt drikkepres«:»vi skal have ungdomsuddannelserne som medspillere, for forældre tør ikke kræve af deres børn, at de ikke drikker alkohol, når de ved, at det vil være forventningen til fester på gymnasiet,«siger hun og støttes af Lægeforeningen. 15