Minianalyse: De ufokuserede studenter

Transkript

1 Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter deres studentereksamen, og som heller ikke er i arbejde. Denne gruppe har vi valgt at kalde de ufokuserede studenter, fordi de mere end 4 år efter deres studentereksamen stadig ikke er kommet i gang med en videregående. Hvis man udvider denne gruppe af unge med en ubrugt studentereksamen, til også at omfatte dem som er i (ufaglærte) jobs, så er der i i alt ufokuserede studenter. 1 Samlet set viser fremskrivningerne med profilmodellen for, at 7,6 pct. af en ungdomsårgang, 25 år efter endt grund, ender med kun at have en studentereksamen. Gruppen med studentereksamen alene, forventes at vokse med de kommende år, og ledigheden blandt denne gruppe forventes at stige med yderligere At have en så stor gruppe ufaglærte ledige er dyrt for samfundsøkonomien, og det er derfor en central del af den regionale spolitiske dagsorden, at disse unge får en erhvervskompetencegivende. Hvem er de unge ufokuserede studenter? For de årige i regionen gælder det, at der i regionen i alt er (2011) personer med studentereksamen som højest fuldførte eksamen. To tredjedele af denne gruppe ( personer) er i gang med en. Fra 22 til 30 år er antallet af studenter uden job og stort set konstant. Hvad angår studenter uden job og, udgør de cirka 2 % af en ungdomsårgang (450 personer). For studenter med job, som ikke er kommet videre i ssystemet, udgør de ca. 5 % af en årgang (1200 personer). 1 Tal fra Danmarks Statistik vedrørende unge bosat i i Alle unge vil gerne have et godt liv. Analyse af unge uden job og i hovedstadsregionen. Analyse foretaget af Pluss Leadership, Epinion og CEFU for

2 Hvis man ser på de forskellige typer af gymnasiale r - STX, HHX, HTX og Hf, så er der store forskelle på hvor mange der ender i gruppen af ufokuserede studenter, idet der er en generel overrepræsentation af Hf ere. Blandt studenterne uden job og er der ligeledes en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere. Derimod er indvandrere og efterkommere ikke overrepræsenteret blandt de ufokuserede studenter i job. Kønsfordelingen blandt studenter generelt er nogenlunde ligeligt fordelt, idet 53 pct. er kvinder og 47 pct. mænd. Hvis man ser på gruppen uden job og, så er der væsentligt flere kvinder (59 pct.) end mænd (41 pct.). For gruppen af ufokuserede studenter i job, er det omvendt. I denne sidste gruppe er 44 pct. kvinder og 56 pct. mænd. Karakterer i folkeskolen og gymnasiet For de ufokuserede studenter gælder det, at deres karaktergennemsnit i både folkeskolen og gymnasiet, er lavere end for de studenter, der er kommet videre i ssystemet (Figur 1 og 2) Figur 1. Karaktergennemsnit i dansk, engelsk og matematik fra folkeskolen 9,0 8,0 7,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 7,8 7,3 7,3 7,67,4 6,76,8 6,8 6,8 7,1 6,46,5 Gennemsnit Dansk Engelsk Matematik Alle Uden job og ikke under Med job og ikke under Kilde: Danmarks Statistik, 2011 Af de knap årige studenter som vi har karakterdata på, gælder det, at ca eller ca. 54 pct. - har fået under 7 i enten dansk, engelsk eller matematik. Ca , svarende til 8 pct., har fået under 4 i et af de tre fag. Hvis man alene ser på karakterne i dansk og matematik, så har ca. halvdelen af gruppen fået under 7, og ca. 5 pct. fået under 4. For gruppen uden, men som er i job, ser karakterfordelingen ikke meget anderledes ud.

3 Men for gruppen som hverken har fået job eller, der har 12 pct. af gruppen fået 4 eller mindre i dansk og matematik i grundskolen, og næsten 70 pct. har fået under 7. Figur 1: Karaktergennemsnit i dansk, engelsk og matematik fra gymnasiet ,0 8,0 7,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 6,1 6,2 5,5 5,7 5,1 5,3 5,5 5,3 4,3 3,9 Gennemsnit Dansk Engelsk Matematik Alle Uden job og ikke under Med job og ikke under Kilde: Danmarks Statistik, 2011 Vil bare gerne have en studentereksamen Undersøgelsen viser også, at kun halvdelen (52 pct.) af de ufokuserede studenter uden job og forventer at gennemføre en videregående. 38 pct. forventer det ikke. Men der er i gruppen af ufokuserede studenter mange forskellige holdninger til og fremtiden. En tredjedel mener, at man kan nå langt uden. Og en lige så stor andel (28 pct.) er nervøse for, hvordan de skal klare sig i fremtiden. To tredjedele svarer, at de har brug for, at der er andre der får dem i gang. Generelt har mange af de unge været i gang med en videregående (49 pct.), men er faldet fra igen. 8 pct. har været i gang med en erhvervsfaglig. Et eksempel på en lang rejse gennem ssystemet er Sarah, der er 22 år og bor hos sin far i Brøndby. 3 Sarahs skolehistorik ser sådan ud: Folkeskole i Roskilde Produktionsskole Efterskole i 10. klasse Påbegyndt STX på Østre Borgerdyd Gymnasium Behandlingsforløb på Stolpegård, kontanthjælp og psykologforløb 3 Alle unge vil gerne have et godt liv. Analyse af unge uden job og i hovedstadsregionen. Analyse foretaget af Pluss Leadership, Epinion og CEFU for

4 Påbegyndt Frederiksberg HF Påbegyndt HF Efterslægten Påbegyndt Himmelev Gymnasium, HF Roskilde Amtsgymnasium, HF afsluttet med eksamen Uddannelsespålæg påbegyndt supplerende matematik Rødding Højskole Udlandsophold Kontanthjælp Virksomhedspraktik på cafe Deltidsjob i børnehave Fjerde gang Sarah får begyndt på en HF lykkedes det hende at afslutte med en studentereksamen, og Sarah fortæller selv: Man skal bare have en. Jeg endte jo med at gennemføre HF fordi den var kort og jeg besluttede bare at nu VIL jeg gennemføre en. (Interview med Sarah, 2013) Sarah har aldrig været orienteret mod videregående, hun vil gerne være selvstændig coach og vægter den læring, hun får af at rejse, møde spændende mennesker, meditere etc. Men hun taler meget om, at man SKAL bare have en. Så hun har gennemført HF for at leve op til samfundets forventninger: Man SKAL bare have en. Man skal bare gøre noget for at gøre noget. Og man ender med at lave noget, hvor man ikke har hjertet med. Jeg skal bare have et job. (Interview med Sarah, 2013) Og Sarah fortsætter: Når du starter på en, som du ikke er motiveret for, så er det spild af tid. Forestil dig at sidde i en gymnasieklasse. Der er måske 10 i en klasse der ikke ved, hvad de vil, men de har bare fået at vide, at de skal tage en. Hvordan er værdien af undervisningen så? Ikke særlig høj. Folk sidder der bare, fordi de skal bare have en. De er ikke motiverede for det. (Interview med Sarah, 2013) For Sarah er det at tage en, at tage en HF eksamen. Hun mener ikke, at hun nødvendigvis behøver at uddanne sig videre og dermed få en erhvervskompetencegivende. Generelt i undersøgelsen er der en tendens blandt de ufokuserede studenter til, at de har taget deres studentereksamen fordi man skal have en. Således er der et ureflekteret svalg der ikke kobles

5 til fremtidsperspektiver og fremtidigt arbejdsliv. En anden regional undersøgelse om sdækning og afstandsfølsomhed understreger denne pointe hos forældrene, der ikke udfordrer deres børn i valget af en gymnasial, idet kun 4 pct. har anbefalet deres barn at tage en erhvervs. 4 At det af de unge anses for, at man har levet op til samfundets forventninger, ved at have gennemført en studieforberedende ungdoms, har perspektiver for den nationale målsætning om, at 95 pct. skal tage en ungdoms. Hvis vi vil have at flere unge får en erhvervskompetencegivende, så skal valget af ungdoms kombineres med perspektiver om fremtidige karrierevalg og arbejdsliv. Hovedkonklusioner I findes der næsten unge der ikke er kommet videre efter studentereksamen. Denne gruppe forventes at vokse med de kommende år. 7 pct. af en ungdomsårgang forventes ikke at få andet end en studentereksamen. De ufokuserede studenter har lavere karakterer med sig fra folkeskolen, og går også ud af gymnasiet med et lavere gennemsnit. De unge som vi talte med i undersøgelsen, har generelt forstået at de skal tage en, og skelner i denne henseende ikke i mellem om det er en studieforberedende eksamen eller en erhvervskompetencegivende. Hvis vi vil arbejde for at flere unge får en erhvervskompetencegivende, så skal valget af ungdoms således kombineres med perspektiver om fremtidig karriere og arbejdsliv. 4 Geografisk sdækning og søgning til rne i, Epinion og Pluss Leadership 2013