Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Side 7

Side 8

Side 9

Side 10

Side 11

Side 12

Side 13

Side 14

Side 15

Side 16

Side 17

Side 18

Side 19

Side 20

ET LIV I BALANCE SKABES IGENNEM MOTION OG SOCIALE NETVÆRK Resumé Et pilotprojekt, der skal skabe sundhedsfremmende aktiviteter, der ligger i gråzonen mellem hal og foreninger. Målet er, at rekruttere og fastholde aktive borgere, der på sigt melder sig ind i foreninger og engagere sig som frivillige. Side 22

Indhold PROGRAMMET ET LIV I BALANCE... 2 1. INDLEDNINGEN... 2 2. MÅLSÆTNINGEN... 2 3. PROJEKTBESKRIVELSEN... 2 4. INDSATSOMRÅDERNE... 3 4.1 KORT BESKRIVELSE AF HVERT INDSATSOMRÅDE... 3 4.1.1 ÆLDRE & SUNDHED PROJEKT 1... 3 4.1.2 UNGE & TRIVSEL PROJEKT 2... 4 4.1.3 INTEGRATION PROJEKT 3... 5 4.1.4 DE FRIVILLIGE PROJEKT 4... 6 5. VALG AF INDSATSOMRÅDE... 7 6. MÅLGRUPPERNE I PROJEKT ÆLDRE & SUNDHED... 7 6.1 SUNDHEDSFREMMENDE AKTIVITETERNE... 7 6.1.1 MÅNEDSKORT... 7 6.1.2 SUNDHEDSPARAPLYERNE... 7 6.2 MULIGE SAMARBEJDSPARTNERE KNYTTE BÅND... 8 7. ORGANISERING... 8 8. TIDSHORISONTEN... 8 9. ANSØGNING OM PROJEKT STØTTE... 8 10. SUCCESKRITERIER... 8 11. PROJEKTEVALUERINGEN... 9 12. BILAG... 9 Bilag 1: MÅNEDSKORTET... 9 Bilag 2: SUNDHEDSPARAPLYERNE... 10 Bilag 3: BUDGETTET... 12 Bilag 4: TIDSPLANEN... 13 Bilag 5: AKTIVE IDRÆTSUDØVERE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE... 14 Bilag 6: FORENINGSIDRÆT KONTRA ANDRE FORMER... 14 Figur 1: Indsatsområder... 3 Figur 2: Mulige Aktiviteter - Ældre & Sundhed... 4 Figur 3: Mulige Aktiviteter - Unge & Trivsel... 5 Figur 4: Mulige Aktiviteter - Integration... 6 Figur 5: Mulige Aktiviteter - De Frivillige... 7 Figur 6: Månedskort - Indendørs... 9 Figur 7: Månedskort - Udendørs... 10 Figur 8: Sundhedsparaply - Indendørs... 10 Figur 9: Sundhedsparaply - Udendørs... 11 1 Side 23

PROGRAMMET ET LIV I BALANCE 1. INDLEDNINGEN Ringkøbing-Skjern Kommunes idrætsfaciliteter skal være dynamisk centre for alle kommunens borgere. Der skal sættes fokus på en række områder, der vil fremme sundhed, støtte sårbare unge, fremme integrationen og skabe flere frivillige ved at øge aktivitetsudbuddet de næste 3 år. Programmet Et liv i balance skal have fokus på følgende områder: at styrke borgerens krop og sjæl igennem motion og sociale aktiviteter, der fremmer fællesskabet at bryde ensomheden for unge og ældre at knytte bånd mellem danskere og andre etniske nationaliteter vha. foreningslivet at knytte bånd mellem unge og ældre ved at skabe meningsfulde relationer 2. MÅLSÆTNINGEN Målsætningen er, at skabe aktive borgere igennem sundhedsfremmende fritidsaktiviteter og knytte dem tættere sammen og derved skabe en fællesskabsfølelse, der igen er med til at fastholde dem i de gode motionsvaner. 3. PROJEKTBESKRIVELSEN For at indfri ovennævnte målsætning, så ønsker Ringkøbing-Skjern Kulturcenter i samarbejde med Rofi center, Videbæk Fritidscenter og Tarm Idrætscenter at starte et 2-årigt pilotprojekt, der går på at udvikle og implementerer sundhedsfremmende aktiviteter, der ligger i gråzonen mellem foreninger og hal og som kan rulles ud i resten af kommunen. Som udgangspunkt skal viden hentes ind fra de deltagende idrætscentre vedr. motion og andre aktiviteter samt hvad har haft størst effekt. Der skal også hentes viden ind fra idrætscentre i det øvrige Danmark. I forløbet skal der udvikles en række elementer rettet mod forskellige målgrupper og som kan være med til at tiltrække borgere og engagere dem i sundhedsfremmende tiltag, der på sigt vil få dem ind i foreningslivet. Både fastholdelse og rekruttering af nye borgere skal tænkes ind i tilbuddene. I arbejdet skal der tages højde for de nye trends inden for idræt, som går på: o o o o o Fra inde til ude - Løb, kunstgræs, cykling, MTB mv. Fra hal til sal - Yoga, pilates, holdfitness mv. Fra det givne fællesskab til det valgte fællesskab - Større mobilitet og mere kundeorienteret tilgang Fra idræt og sport til motion Fra kamp og stævner til sundhed og velvære Eventmotionisme - Sæsonen går til næste løbeevent, Fjorden Rundt osv. Når det kommer til motion, så viser trenden, at der er et stadig stigende ønske om at motionere uden for. Det skal der tages hensyn til i udviklingen af det fremtidige idrætscenter i Ringkøbing-Skjern kommune og i valg af udvikling af nye motionstilbud. I projektet skal der fokuseres på udvikling og optimering af de eksisterende faciliteter, herunder de fysiske forhold. I processen skal der vurderes om de lever op til kravene fra borgerne og om de udnyttes i tilstrækkelig grad i forhold til driften. Der skal implementeres et IT/booking system, som gør det nemt for borgeren at planlægge og booke sine aktiviteter samt giver Idrætscentrene den nødvendige indsigt i deltagernes præferencer og økonomien i de forskellige aktiviteter. Systemet skal udvikles, så det kan rulles ud i andre idræts- og kulturcentre. Som en del af projektet skal der undersøges, om det vil have værdi for brugeren at have et medlemskab, der kan bruges på tværs af alle idræts- og kulturcentre i kommunen. Kulturcenteret vil skabe et kompetencecenter, der opbygger spidskompetencer inden for koncept- og forretningsudvikling og som kan hjælpe med udrulning af koncepterne i andre idrætshaller og kulturcentre og dermed nå bredt ud i hele Ringkøbing-Skjern kommune. 2 Side 24

Konceptet skal bredes ud til andre idrætsfaciliteter i Ringkøbing-Skjern Kommune ved hjælp af den viden, der bliver opbygget i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter og ved en løbende implementering. 4. INDSATSOMRÅDERNE Som udgangspunkt er der defineret fire indsatsområder, som er opstillet nedenunder. 4.1 KORT BESKRIVELSE AF HVERT INDSATSOMRÅDE Hvert indsatsområde har en problemstilling, der skal løses og forankres i lokalsamfundet med inddragelse af forskellige, relevante interessenter, som skal være med til at sikre, at de forskellige problemstillinger bliver belyst og løst på bedst mulig vis. For at sikre kvaliteten i arbejdet er projektet inddelt i fire individuelle projekter svarende til hvert enkelt indsatsområde. Figur 1: Indsatsområder 4.1.1 ÆLDRE & SUNDHED PROJEKT 1 Udviklingen i samfundet er, at ældre lever længere, hvilket medfører en forhøjet pensionsalder, så fremtidens pensionister vil være ældre, når de trækker sig tilbage i forhold til i dag. Det stiller krav til funktions- og åndsevner og for at øge antallet af aktive seniorer er det derfor vigtigt at de får adgang til relevante tilbud, der forbedrer begge områder. I Ringkøbing-Skjern kommune ser man en stigning i antallet af ældre borgere inden for alle aldersgrupper fra 60+ og opad. Man ved, at ældres funktionsevner bliver nedsat med tiden, men at dette kan forebygges ved at der sættes ind med regelmæssig motion i form af træning af styrke, balance og kredsløb og som er med til at fremme en sund livsstil. Et andet problem er ensomhed, som rammer mange ældre, der enten mister deres livsledsager eller som oplever at deres social netværk skrumper ind efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I Ringkøbing-Skjern estimerer man at hver 4 ældre er ensom 1. Der skal sættes ind med sociale aktiviteter, der fremmer fællesskabsfølelsen og som kan være med til at skabe aktive ældre, der bidrager med deres viden og som indgår i meningsfulde relationer. 4.1.1.1 MULIGE AKTIVITETER Der gøres opmærksom på, at mulige aktiviteter illustrerer de overvejelser Kulturcenteret har gjort sig i forbindelse med de forskellige indsatsområder, men er ikke begrænset til dem. 1 Seniorcenteret, Janne Nielsen 3 Side 25

I arbejdet med Ældre & Sundhed skal der fokuseres på kost, motion og sociale aktiviteter, der forebygger sygdom og ensomhed fra aldersgruppen 60+. Derudover skal der undersøges, hvordan man kommer i kontakt med seniorer og hvordan man kan tilrettelægge en velkomst for dem, der ikke er vant til at komme i hal og motionscenter. Figur 2: Mulige Aktiviteter - Ældre & Sundhed 4.1.2 UNGE & TRIVSEL PROJEKT 2 Undersøgelser viser, at unge i Danmark er en sårbar gruppe. I de seneste år har flere undersøgelser vist, at en stor andel af de unge har det svært psykisk, og at andelen bliver større. Mange unge oplever en følelse af ensomhed, som sammen med begrænset, økonomiske ressourcer i familien kan øge følelsen af at være holdt uden for. Et aktivt liv er vigtigt for alle børn og unges trivsel. Alle børn og unge har brug for venskaber og brug for at være i positive fællesskaber og de skal have mulighed for et frirum, hvor de kan føle sig værdsat. Derfor skal der bygges bro for udsatte børn og unge til lokale foreninger og klubber, der tilbyder et positivt fællesskab om idræt, sport, musik, teater m.m. sammen med andre børn, unge og voksne rollemodeller. Der skal fokuseres på at give sårbare børn og unge nem adgang til relevante tilbud, hvor fokus er på at bygge relationer, motion og kost, der på sigt forebygger livsstilssygdomme og opbygger sociale kompetencer, der fremadrettet vil hjælpe dem i livet. 3.1.2.1 MULIGE AKTIVITETER I arbejdet med unge og trivsel skal viden omkring motion og kost bruges aktivt i udarbejdelse af forskellige tilbud. Derudover skal der ses på hvordan Kulturcenterets faciliteter kan bruges til at skabe et frirum for sårbare børn og unge. 4 Side 26

Figur 3: Mulige Aktiviteter - Unge & Trivsel 4.1.3 INTEGRATION PROJEKT 3 Der ses en øget indvandring fra andre, ikke vestlige lande. Det øger presset på landets kommuner, når det kommer til at skabe en succesfuld integration af nye borgere med en anden kulturel baggrund, hvilket også gælder for Ringkøbing- Skjern. Derudover betyder en øget geografisk mobilitet, at der er bevægelse fra land mod by og omvendt. Tilflyttere, der kommer til Ringkøbing-Skjern oplever et delvis lukket samfund, hvor det kan være svært, at få et social netværk op at stå inden for en overskuelig tidshorisont. Dette kan resultere i en mulig fraflytning fra området. Målet er derfor at se på integration under et, men med fokus på at skabe aktiviteter, der imødekommer forskellige behov og hvor centeret bruges, som en af drivkræfterne i en succesfuld integration. Der skal fokuseres på aktiviteter, der skaber fællesskabsfølelse for tilflyttere og etniske minoriteter vha. motion og andre sociale aktiviteter. 3.1.3.1 MULIGE AKTIVITETER I udviklingen af mulige aktiviteter skal der ses på hvordan man kan komme i dialog med voksne med en anden etnisk baggrund og hvad der skal til for at få dem til at engagere sig i lokalsamfundet, herunder at få dem til at melde sig ind i en forening og som frivillig, så deres viden kan bruges i arbejdet med andre og speciel i arbejdet med de unge. 5 Side 27

Figur 4: Mulige Aktiviteter - Integration 4.1.4 DE FRIVILLIGE PROJEKT 4 Foreningslivet i Danmark skaber sammenhængskraften i mange, mindre samfund og er den, der skaber fællesskabsfølelsen. Frivillige er med til at sætte standarden og kan, igennem deres engagement, begejstre og motivere andre til at deltage i fælles fritidsaktiviteter. Foreningslivet kan være med til at forebygge mobning og skal være et vigtigt samlingssted for sårbare unge. Mobning skal italesættes og de frivillige skal klædes på til at tackle dette og imødegå andre, mulige konflikter, så der skabes gode relationer mellem børn og unge til fælles bedste. Sårbare unge har brug for ekstra opmærksomhed og ved at engagere dygtige frivillige i en mentor-ordning skal der tages hånd om dem og støtte dem i forskellige aktiviteter. Der skal fokuseres på at rekruttere og fastholde frivillige og mentorer til foreningslivet. Frivillige skal uddannes, så de besidder den nødvendige viden til at tackle forskellige udfordringer i forbindelse med sårbare unge og mobning. Det skal være attraktivt at være frivillig og det skal anerkendes igennem målrettet aktiviteter. 1.1.4.1 MULIGE AKTIVITETER I arbejdet skal der fokuseres på hvordan der skabes et mentor program, der kan støtte sårbare unge i forskellige aktiviteter og være med til forbedre deres hverdag. Derudover skal man være opmærksom på at inddrage læring fra de 3 andre projekter og som kan udnyttes i udviklingen af dette område. 6 Side 28

Figur 5: Mulige Aktiviteter - De Frivillige 5. VALG AF INDSATSOMRÅDE Når det kommer til valg af indsatsområde, så giver det god mening at starte med Ældre & Sundhed, da flere aktiviteter kan ligge om dagen i idrætscentrene og derved opnås bedre udnyttelse af faciliteterne. Derudover er det væsentlig for de andre projekter, at flere seniorerne bliver aktiveret, så de kan indgå i andre sammenhænge på et senere tidspunkt. 6. MÅLGRUPPERNE I PROJEKT ÆLDRE & SUNDHED Senior 60+: Aktive seniorer, der allerede i dag er aktive Senior Genoptræning: Senior 60+: Seniorer, der ikke er vant til motion, men som har været igennem et genoptræningsforløb og som skal have et motionstilbud Som overvejer motion, men endnu ikke har valgt 6.1 SUNDHEDSFREMMENDE AKTIVITETERNE Der skal åbnes op for en lang række motionstilbud, der skal samles i en række medlemskaber afhængig af borgerens behov og engagement. Eksempler på aktiviteter kan være: 6.1.1 MÅNEDSKORT Som udgangspunkt skal der udvikles et månedskort, der giver adgang til en række nye aktiviteter i dagtimerne. Undersøgelser viser, at ved månedskort øges frekvensen af motion til 5,4 gange modsat et klippekort, som bliver brugt 1,6 gang om ugen. Se bilag 1 for nærmere uddybning. 6.1.2 SUNDHEDSPARAPLYERNE I forhold til ældre og sundhed, så skal der skabes en ugentlig motionsdag, hvor seniorer mødes for at dyrke motion og for at være sammen med andre. Et bredt udvalg af aktiviteter skal gøre det attraktivt at deltage og skabe den nødvendige variation. Se bilag 2 for nærmere uddybning. 7 Side 29

6.2 MULIGE SAMARBEJDSPARTNERE KNYTTE BÅND I udvikling af sundhedsparaplyerne skal der undersøges om der kan komme et samarbejde op at stå sammen med Sundhedscenter Tarm og Seniorcenter Skjern. Knytte andre ydelser til arrangementer med seniorer såsom Høreforeningen, Førstehjælp, Hjerteforeningen, Ældresagen, Diætist osv. I udvikling af aktiviteter skal der tages kontakt til relevante foreningerne i forhold til potentielle instruktører og forankring i foreningsverden Involvering af Musikskolen i forbindelse med sang og folkedans Muligt samarbejde med Sport Management fra UNC i Ålborg i forbindelse med praktikanter, der kan bidrage til udvikling af nye koncepter og organisering 7. ORGANISERING Der skal nedsættes en styregruppe gerne med repræsentanter fra Rofi center, Tarm Idrætscenter, Videbæk Idrætscenter, Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, fagchef for Kultur og Fritid i Ringkøbing-Skjern Kommune, sundhedsudvalget og Kultur- og fritidsudvalget. Der skal ansættes en projektleder på fuldtid, som får det daglige ansvar for at undersøge, udvikle, igangsætte og koordinere relevante aktiviteter. Evt. kombineres med en trainee fra DGI. Dette vil give mulighed for løbende implementering Projektlederen vil få ansvaret for at videreformidle ny viden til andre idrætscentre samt sikre at deres erfaring og viden hentes ind i projektet. Et SharePoint system skal udvikles og være med til at understøtte projektet ved at skabe et sted, hvor alle centre kan trække på fælles data Der skal ansættes instruktører på timebasis samt uddannelse af frivillige skal prioriteres hvor det giver mening. Målet er, at over tid skal de forskellige aktiviteter forankres i relevante foreninger. 8. TIDSHORISONTEN Det forventes, at i 2020 er alle 4 projekter implementeret, men det er under den forudsætning, at det er muligt at indhente støtte fra forskellige fonde til udvikling af aktiviteter og faciliteter. 9. ANSØGNING OM PROJEKT STØTTE Det samlede budget udgør DKK 3.157.200 og skal dække en 2-årig periode fra november 2016 til og med oktober 2018. Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ansøger hermed om en støtte på DKK 1.869.200. Derudover vil Ringkøbing-Skjern Kulturcenter stille med en medfinansiering på DKK 1.288.000. Rofi center, Tarm Idrætscenter og Videbæk Fritidscenter stiller også med en medfinansiering på DKK 540.000. Medfinansiering sker i form af arbejdskraft timer. Der gøres opmærksom på, at der ikke er taget højde for udgifter til eventuel ombygning af eksisterende faciliteter samt udvikling af nye udendørs faciliteter. Se bilag 3 for nærmere uddybning 10. SUCCESKRITERIER Et væsentligt succeskriterie er, at levere et koncept, som kan rulles ud i andre idrætscentre i Ringkøbing-Skjern. I konceptet skal der indgå: Motionstilbud tilpasset relevante målgrupper, hvor der skal være fokus på: o Aktiviteter, der kan tiltrække andre grupper end dem, der ellers kommer i foreningslivet o Aktiviteter, der giver borgeren mulighed for at sammensætte sit eget motionstilbud Et booking system, der åbner op for brug af alle faciliteter i et center 8 Side 30

Information om hvordan man får brugerne til at tage ejerskab af aktiviteten efter implementering Måleredskaber, så centrene kan måle den langvarige effekt på tiltagene Adgang til et kompetence center i RSKC, som der kan trækkes på ved implementering i andre idrætshaller og kulturcentre i kommunen 11. PROJEKTEVALUERINGEN Projektet skal evalueres efter følgende kriterier: Oplever foreningerne en øget tilgang måles 12 måneder og 18 måneder efter igangsættelse Oplever foreninger en øget tilgang af frivillige måles 18 måneder efter igangsættelse Antallet af deltagere i sundhedsparaplyerne, hvor målet er 200 aktive Antallet af deltagere i sundhedsparaplyerne, som har været i genoptræning Projektet afsluttes med en rapport, der kort beskriver organisering og aktiviteter samt lessons learned i processen. Projektet synliggøres med henblik på udrulning i andre Kulturcentre og Idrætshaller i kommunen 12. BILAG Bilag 1: MÅNEDSKORTET 1. Konceptudvikling af Månedskortet til alle aldre. a. Udvikling af relevante aktiviteter b. Kræver et bookingsystem, der kan håndtere selvstændig booking c. Kommunikation via website d. Ansættelse af instruktører på timebasis og/eller frivillig dreven e. Renovering af faciliteter 2. Rammerne for aktiviteten Alle faciliteter i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter skal tænkes ind i de nye aktiviteter, så der skal åbnes op for brug i dagtimerne: Hal 1 og Hal 2 Skjern Bank Arena Springgrav Bowlingcenter Inddragelse af mødelokaler Vestibulen Fitnesscenter Multibaner Grønne arealer 3. Motionsformer Der ligges op til forskellige motionsformer og hvor kroppen kan aktiveres på forskellige niveauer afhængig af borgeren. Mulige aktiviteter er: Figur 6: Månedskort - Indendørs AKTIVITET HVAD ORGANISERING FACILITETER UDVIKLING SYSTEM Bowling Motion Individuel Tilpasses Online Badminton Motion Individuel Tilpasses Online Tennis Motion Individuel Udvikles Ny Online Yoga Motion og Hold Udvikles Ny Online Velvære Springgrav Motion Individuel Tilpasses Åbent hus Skydning Motion Individuel Tilpasses Online Pilates Motion Hold Tilpasses Online Barselsgymnastik Motion Hold Udvikles Ny Online Power Mom Vægttab og Styrke Hold Udvikles Ny Online 9 Side 31

Fitness for unge Motion Individuel Udvikles Ny Åbent hus Rigtige Mænd Vægttab og Hold Udvikles Ny Online styrke Skønne Kvinder Vægttab og Hold Udvikles Ny Online styrke Vejledning i Sundhed Forebyggelse Individuel/Hold Udvikles Ny Online Figur 7: Månedskort - Udendørs AKTIVITET HVAD ORGANISERING FACILITETER UDVIKLING SYSTEM Fodbold fitness for Motion Hold Ny Online kvinder Vi løber for livet Eventmotionisme Hold Udvikles Ny Online MTB turen Eventmotionisme Hold Udvikles Ny Online Iron Man Eventmotionisme Hold Udvikles Ny Online Volleyball Motion Hold/Multibane Udvikles Ny Online Basketball Motion Hold/Multibane Udvikles Ny Online Street workout Motion Individuel Udvikles Ny Online Boot camp Motion Individuel Udvikles Ny Online Crossfit Motion Hold Udvikles Ny Online KROLF Motion Hold Udvikles Ny Online Vandreture Motion Hold Udvikles Ny Online 4. Kontingentstørrelse/Brugerbetaling Når det kommer til kontingentstørrelse, så skal der arbejdes med forskellige muligheder, så man får vægtet udbud og pris og skaber et attraktiv alternativ til de selvorganiserede aktiviteter. Der skal ses på muligheden for at skabe familie medlemskaber, VIP medlemskaber osv. 5. Forankring i den danske idrætsverden Der undersøges, hvilke foreninger, der kan indgå i et samarbejde både løbende og til udvikling af eventuelle events, som kan øge fokus på sundhed og fællesskab. Bilag 2: SUNDHEDSPARAPLYERNE 1. Konceptudvikling af Sundhedsparaplyerne målgruppe senior 60+: a. Et muligt samarbejde skal indgås med Sundhedscenter Tarm og Seniorcenter Skjern, hvor fokus er på sundhedsfremmende aktiviteter for seniorer samt skabe rammerne for social samvær med andre. b. Sundhedsparaplyerne skal inddeles i to. i. Motionsparaplyen rettet mod raske seniorer med fokus på aktiviteter der forbedre funktions- og åndsevner ii. Genoptræning aktiviteter rettet mod borgere, der har været igennem genoptræning og som kan have stor fordel af at deltage i et motionstilbud, der forebygger nye skader. 2. Rammerne for aktiviteten Hal 1 og Hal 2 Skjern Bank Arena Springgrav Bowlingcenter Inddragelse af mødelokaler Vestibulen Fitnesscenter Multibaner Grønne arealer 3. Motionsformer Der ligges op til forskellige motionsformer og hvor kroppen kan aktiveres på forskellige niveauer afhængig af borgeren. Mulige aktiviteter er: Figur 8: Sundhedsparaply - Indendørs AKTIVITET HVAD ORGANISERING FACILITETER UDVIKLING Bowling Motion Alle Tilpasses 10 Side 32

Billard Motion Alle Tilpasses Badminton Motion Begyndere/Øvede Tilpasses Tennis Motion Begyndere/Øvede Udvikles Ny Bordtennis Motion Begyndere/Øvede Tilpasses Bob Motion Alle Tilpasses Yoga Motion Alle Udvikles Ny Pilates Motion Alle Tilpasses Mave/Ryg Motion Alle Tilpasses Skydning Motion Alle Tilpasses Zumba Motion Alle Tilpasses Sjov gymnastik Motion Alle Udvikles Ny Loop træning Motion Alle Tilpasses Spinning Motion Begyndere/Øvede Tilpasses Bowls Motion Alle Udvikles Ny Walking fodbold Motion Alle Udvikles Ny Dans Motion Alle Udvikles Ny Figur 9: Sundhedsparaply - Udendørs AKTIVITET HVAD ORGANISERING FACILITETER UDVIKLING Cross fit Motion Alle Udvikles Ny Kroket Motion Alle Udvikles Ny Stavgang Motion Alle Udvikles Ny 4. Kontingentstørrelse/Brugerbetaling Gældende for begge paraplyer skal der vurderes om det giver mening at tilbyde gratis deltagelse de to første gange efterfulgt af et månedligt medlemskab. 5. Forankring i den danske idrætsverden Der undersøges, hvilke foreninger, der kan indgå i et samarbejde både løbende og til afvikling af eventuelle events, som kan øge fokus på sundhed og fællesskab. 11 Side 33

Bilag 3: BUDGETTET Ringkøbing-Skjern Per måned 24 måneder TOTAL Kontorhold 1.500 36.000 36.000 IT og booking system 200.000* 200.000 SharePoint system 150.000* 150.000 Projektledelse - Løn 51.800 1.243.200 1.243.200 Instruktører - Løn 10.000 240.000 240.000 Estimeret Budget 1.869.200 M edfinansiering Per måned 24 måneder TOTAL Faciliteter 5.000 120.000 120.000 IT/Bookingsystem - Løn 60.000** 60.000 M arkedsføring timer 5.600 134.400 134.400 M arkedsføring generelt 100.000 100.000 Andre mandetimer 36.400 873.600 873.600 Estimeret Budget 1.288.000 Per måned 24 måneder TOTAL BUDGET 110.300 3.157.200 * Engangsbeløb **Løn i implemeteringsfasen 12 Side 34

Bilag 4: TIDSPLANEN Udvikling Implementering Opfølgning TIDSPLAN 2016/2018 2. halvår 2016 1. halvår 2017 2. halvår 2017 1. halvår 2018 AKTIVITET/MÅNED Aug Sept Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Koncept Månedskort PROJEKT 1 Udvikling Lancering Opfølgning Koncept Sundhedsparaply PROJEKT 1 Opstart dialog Seniorcenter & Sundhedscenter Tilpas projektbeskrivelse Definere Roller & Ansvar Udvikling motionstilbud Udvikling genoptræning Lancering Opfølgning Program "Unge & Trivsel PROJEKT 2 Projektbeskrivelse Kontakt til interessegrupper Udvikling af tilbud Lancering Opfølgning Program Integration PROJEKT 3 Projektbeskrivelse Kontakt til interessegrupper Udvikling af tilbud Lancering Opfølgning Program Frivillige PROJEKT 4 - løber i august til december 2018 Projektbeskrivelse Kontakt til interessegrupper Udvikling af tilbud Lancering Opfølgning Andre aktiviteter PROJEKT 1-3 IT & Booking System Kommunikationsplan & Markedsføring 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Sponsorkommunikation Faciliteterne Indendørs - Ombygning Afdækkes Udendørs - nye faciliteter Afdækkes 13 Side 35

Bilag 5: AKTIVE IDRÆTSUDØVERE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Bilag 6: FORENINGSIDRÆT KONTRA ANDRE FORMER 2 2 Idrættens Analyseinstitut, Maj 2016 14 Side 36

Invitation til kommuner om deltagelse i fase 2 af Fremtidens Idrætsfaciliteter Alle kommuner, der har deltaget i fase 1af forskningsprojektet Fremtidens idrætsfaciliteter, inviteres nu til at deltage i fase 2. Ved deltagelse i fase 2 vil kommunen få en række ekstra målinger af idrætsanlæg i forhold til: Økonomi og fysisk tilstand Tilfredshedsanalyse Kapacitetsbenyttelsesanalyse Kommunerne i fase 2 vil bl.a. blive udvalgt på baggrund af kommunens geografiske placering, dens størrelse, en blanding af udprægede landkommuner og udprægede bykommuner samt på registrerede forskelle i kommunens facilitetspolitik. Ambitionen er at sikre en bred sammensætning af kommuner, således at studiet kan sige noget generelt om drift, ledelse og organisering af idrætsfaciliteter i Danmark. Brugertilfredshed og kapacitetsbenyttelse Kommunen og/eller idrætsanlægget skal til CISC levere de nødvendige kontaktoplysninger på skoler, institutioner og foreninger, som har aktiviteter i de af kommunens idrætsanlæg, der har deltaget i fase 1 af forskningsprojektet. CISC styrer dataindsamlingen og den efterfølgende analyse af brugertilfredsheden i det givne anlæg. Derudover vil der blive foretaget brugertilfredshedsundersøgelser blandt de personer, som er til stede i anlægget som brugere. De vil blive kontaktet, mens de bruger anlægget og vil blive bedt om at svare på et kortfattet spørgeskema. CISC vil desuden registrere alle aktiviteter i et antal haller, svømmehal(ler) og kunstgræsbaner. Hver enkelt aktivitet samt et antal karakteristika ved aktiviteten registreres (fx antal deltagere, andel af bane i brug, organisering, køn, alder mv.). Hvor mange og hvilke idrætsanlæg, der kan foretages målinger af kapacitetsbenyttelse og registrering af brugertilfredshed i, vil afhænge af en konkret vurdering af geografien i kommunen og hensyn til, at der skal variation på typen af anlæg, deres størrelse og deres lokalisering. De metodiske hensyn skal således sikres, men inden for den ramme vil kommunen få medbestemmelse på, hvilke anlæg der skal analyseres. Deltagende kommuner vil desuden kunne beslutte at udvide undersøgelsesområdet, således at endnu flere anlæg inkluderes i undersøgelsen. En sådan udvidelse vil i givet fald være en tillægsydelse, der tilkøbes. 1 Side 38

Krav til kommunen for deltagelse i fase 2 ifht. kapacitetsbenyttelse og brugertilfredshed Kommunen skal levere fire personers arbejdskraft i fire uger (37 timer per uge per person) for at deltage i fase 2. Personerne skal også kunne arbejde aften og weekend. Derudover skal personerne deltage i et instruktionsmøde som holdes 4-5 steder i landet. Mindre kommuner og kommuner, der har fået foretaget kapacitetsbenyttelses analyser af Idan/CISC, vil efter nærmere aftale kunne nøjes med at stille 2-3 personer til rådighed i en 4 ugers periode. Personerne kommunen stiller til rådighed for projektet skal være uvildige i forhold til anlægget og skal kunne udfylde skemaer systematisk og grundigt. De skal også på præsentabel og let forståelig vis kunne henvende sig til brugerne og give instrukser i, hvordan et spørgeskema skal udfyldes. CISC instruerer personerne og leverer skriftlige instrukser, men kommunen skal udpege en person, der kan forestå den lokale koordinering af personerne samt svare på de umiddelbare spørgsmål, der måtte opstå fra registranternes side. CISC vil naturligvis stå til rådighed i tvivlstilfælde. Ifald kommunen ønsker at CISC i endnu højere grad står for rekruttering og koordinering, kan der mod betaling indgås en særskilt aftale om dette. Hvor mange anlæg måles der kapacitetsbenyttelse og brugertilfredshed i? Som nævnt vil meget afhænge af, hvordan de geografiske forhold i kommunen er, og hvilke typer af idrætsanlæg, der er i kommunen. Men udgangspunktet er, at der med de afsatte ressourcer vil kunne foretage kapacitetsbenyttelse- og brugertilfredshedsundersøgelser i, hvad der svarer til: - 3-5 store anlæg (hvert stort anlæg kan bestå af fx 2 haller og en svømmehal) i én uge morgen til aften (8-22) på hverdage (inkl. svømmehal). - 4-6 små anlæg i én uge morgen til aften (8-22) på hverdage afhængigt af deres geografiske lokation. - 2 kunstgræsbaner morgen til aften (8-22) i én uge på hverdage. For at sikre indsamling af et tilstrækkeligt antal brugertilfredshedsbesvarelser, vil det på baggrund af en konkret vurdering og i dialog med kommunen blive prioriteret, at der i særlig grad indsamles data i prime-time mellem 16 og 22, hvor der er flest brugere til stede i anlægget. Derfor vil der ikke i alle anlæg blive indsamlet data i hele tidsrummet mellem 8 og 22. Fysisk tilstand og økonomi En række af informationerne om den fysiske tilstand og økonomi er indhentet i fase 1. Men der kan i fase 2 også blive behov for at indhente supplerende data om økonomi, som kommunen og/eller idrætsanlæg vil skulle bidrage til. Desuden skal kommunen bidrage til at vurdere den fysiske tilstand af minimum de idrætsanlæg, hvorpå der måles brugertilfredshed og kapacitetsbenyttelse på. Der vil som en del af fase 2 blive udviklet enkle skalaer omhandlende idrætsanlæggenes fysiske tilstand. Idrætsanlæggene skal vurderes på disse skalaer af kommunal(e) medarbejder(e) med en kompetence på dette område (ingeniører, konstruktører eller lignende). 2 Side 39

Afrapportering - Afrapportering af brugertilfredshed både institutioner og brugere kontaktet direkte i anlægget identificerbart på anlægsniveau - Afrapportering af kapacitetsbenyttelse i de udvalgte anlæg identificerbart på anlægsniveau - Desuden kommer der i regi af projektet en række publikationer, der vil trække på de indsamlede data på forskellig vis Tidsplan - 19. september 2016: Kommuner skal afgive en interessetilkendegivelse - Ultimo oktober 2016: Udvalgte kommuner inviteres til deltagelse i fase 2 - Januar-februar 2017: Der afvikles introduktioner til metoden 4-5 steder i landet, hvor de personer, der skal forestå hhv. kapacitetsbenyttelses- og tilfredshedsundersøgelser, skal deltage. - Ugerne 9-12 2017: Der registreres kapacitetsbenyttelse og brugertilfredshed i 20 kommuner. Spørgsmål rettes til: Evald Iversen mob 61664866 / eiversen@health.sdu.dk Jens Høyer-Kruse jhkruse@health.sdu.dk Tilbagemelding Sker per mail til eiversen@health.sdu.dk senest d. 26. september og gerne tidligere. Forskningsprojektet er en del af et fælles projekt om Fremtidens Idrætsfaciliteter initieret og udført af Idrættens Analyseinstitut og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Forskningsprojektet er støttet af TrygFonden og Lokale og Anlægsfonden. 3 Side 40

Returadresse Sundhed og Omsorg Faglig drift og Udvikling Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Til Streetpark Ringkøbing-Skjern Att. Jonas Caben Iversen Sagsbehandler Kirsten Nørgaard Direkte telefon 99741429 E-post kirsten.norgaard@rksk.dk Dato 19. juli 2016 Sagsnummer 16-022521 Svar på ansøgning til ildsjælepuljen Bevilling. Ringkøbing-Skjern Kommune bevilliger fra ildsjælepuljen 246.00 kr. til projekt Streetpark Ringkøbing-Skjern. Beslutningen er truffet på baggrund af en drøftelse i Ildsjæleudvalget, som består af repræsentanter for frivillige organisationer og kommunen. Begrundelse: Et spændende projekt, som inddrager ungdom fra hele kommunen, med store muligheder for at skabe udvikling på et område, hvor der ikke i forvejen findes lignende tilbud i kommunen. Et nyt tiltag på et fritidsområde, som ikke er alm. foreningsbåret. Betingelse: Ildsjæleudvalget vil i forhold til, at det er en kommunal ansøgning, hvor tilbuddet på sigt skal driftes af Ungdomsskolen pointere følgende: - Det er vigtigt med tidlig inddragelse af frivillige og unge med henblik på ønsker og ejerskab. - Der er potentiale for yderligere inddragelse af samarbejdspartnere og sponsorer, hvilket bør udnyttes. Gearingselementet kan øges. - Der bør arbejdes aktivt for at samskabe omkring projektet med de unge, de frivillige foreninger og evt. sponsorer, således at der opnås et stort ejerskab omkring streetparken. Ildsjælepulje-logo skal anvendes.(vedhæftet svarmail) Der skal aflægges afrapportering efter afholdelse. Ikke forbrugte midler returneres til puljen igen. Vedr. udbetaling af tilskuddet: Tilskuddet vil blive udbetalt, når der oplyses konto eller CVR-nummer dertil. Venlig hilsen Kirsten Nørgaard Sundhed og Omsorg Faglig drift og Udvikling Ringkøbing-Skjern Kommune Åbnings- og telefontider Mandag 10.00-17.00 Tirsdag-fredag 10.00-13.30 Side 42

Ringkøbing-Skjern Kommune Hjemmeside: www.rksk.dk Sendes til kommunen Ringkøbing-Skjern Kommune Faglig Drift og Udvikling Sundhed og Omsorg Rødkløvervej 4 6950 Ringkøbing Udfyldes af kommunen Modtaget dato Journalnummer Ansøgning til Ildsjælepuljen Udfyldte ansøgningsskema sendes per mail til frivilligkoordinator kirsten.norgaard@rksk.dk. Bagerst er en vejledning til at udfylde ansøgningsskemaet. 1. Ansøgers navn og adresse Forening/firma/institution/privat borger Streetpark Ringkøbing-Skjern Adresse Smed Sørensens vej 1 Postnummer og postdistrikt 6950 Ringkøbing Mailadresse CVR/SE-nummer eller CPR-nummer Telefonnummer Evt. webadresse 2. Kontaktperson Navn Jonas C. W. Iversen Mailadresse jonas.caben.iversen@rksk.dk Telefonnummer 99741163 3. Projektets titel Titel Opstart af Ringkøbing-Skjern Streetpark 4. Økonomi Ansøgt tilskud 246.000 kr. Projektets samlede økonomi og finansiering Indkøb af ramper til skate: 80.000 kr. Indkøb af mobile basketkurve 20.000 kr. Husleje 12 måneder á 8.000 kr/måneden: 96.000 kr. Åbningsevent og synliggørelse overfor brugere: 10.000 kr. Løbende driftsudgfter el, vand og varme: 40.000 kr. Medfinansiering Løntimer: 3*4 klubmedarbejdertimer * 42 uger = ca. 75.000 kr. Transport af brugere på klubaftener, 3 aftener i 42 uger = 65.000 kr. Frivillige timer á 100kr/timen, fordelt på Basket og Skate = 21.600 kr. Brugervedligeholdelse =? Medfinansiering: 161.600 kr. 5. Projektets idé og formål Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 af 6 03/2015 Side 44

Ringkøbing-Skjern Kommune Hjemmeside: www.rksk.dk Beskriv hvad projektet handler om. Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag ikke et samlende sted for de børn og unge, samt voksne som ønsker at dyrke streetidrætten og den kultur som høre til. Derfor ønskes det at der igennem en prøveperiode på 12 måneder at etablere en streetpark for at undersøge og dokumentere behovet for netop faste streetidrætsfaciliteter til kommunens børn og unge. Med etableringen af Ringkøbing-Skjern Streetpark, gøres det muligt at børn og unge kan udøve de forskellige streetaktiviteter i et trygt og kontrolleret miljø hvor der er ikke bare opsyn, men også tilbud om undervisning og vejledning indenfor skate, parkour, trial og streetbasket og panna-fodbold. Streetparken forventes etableret i Skjern således det er muligt at komme til hallen fra det meste af kommunen. De steder hvorfra der ikke går tog, har Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole tilkendegivet at afholde en transport med bus til/fra. Streetparken vil komme til at indgå i Ringkøbing-Skjern Ungdomsskoles aktiviteter da nogle af deres streetaktiviteter beliggende andre steder i kommunen vil blivce flyttet til streetparken. Ligeledes har Ringkøbing Basketklub givet tilsagn om at afvikle streetbasket-aktiviteter i udendørssæsonen. DGI Vestjylland har med deres unglederuddannelse "streetagent" muliggjort at der kan uddannes flere unge brugere til at stå for og facilitere aktiviter for andre børn og unge. Ringkøbing Ungdomsskole opstarter i efteråret 2016 et hold streetagents op sammen med DGI og de 9 overbygningsskoler. Streetparken vil i denne forbindelse fungere som undervisningsted og primært samlingssted. I skoletiden er det muligt at folkskolerne kan benytte streetparken som en del af deres idrætstilbud, hvorfor det bliver muligt for skolerne at udbyde skate, parkour osv. som en bevægelsesaktivitet. I forbindelse med oprettelsen af streetparken skal der oprettes brugerråd og aktionsgrupper. Brugerrådet skal drive udviklingen af streetparken og medvirke til i gangsættelse af nye aktiviteter og udvikling af de eksisterende. Brugerrådet skal medvirke til at udforme reglerne for benyttelsen af streetparken, samt på sigt afholde brugeraftener, hvor der er brugerne selv der holder åbent. bl.a skal brugerrådet stå for plus18 skate aftener, hvor de ældste brugere har stedet for sig selv. Aktionsgrupperne har tilformål at vedligeholde streetparken. Igennem aktionsgrupperne sikres det at brugerne får større ejerskab til bygningen og indholdet. Brugervedligeholdelsen bygger på den pædagogiske overvejelse at et sted som brugerne selv holder, også holdes bedre af brugerne, da stedet er deres eget. Streetparken skal være en sundt alternativt til et inaktivt ungdomsliv, hvorfor der bliver lagt vægt på at brugerne skal benytte sikkerhedsudstyr for at passe på sig selv, parken bliver røgfri og der bliver forbud imod at indtage drikke og andre ting som er skadelige for de unge. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 2 af 6 03/2015 Side 45

Ringkøbing-Skjern Kommune Hjemmeside: www.rksk.dk 6. Projektets organisering/deltagere Hvordan er projektet organiseret? Eksempelvis hvilke samarbejdspartnere, der er tilknyttet projektet? Styregruppen pt. er med Fritidsafdelingen, Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole, DGI Vestjylland og Ringkøbing Basketklub. Derudover er der tilkendegivelser fra en række skoler som ønsker at benytte skateparken som en del af deres tilbud til eleverne. 7. Projektets tidsplan (Beskriv tidsplanen for projektets forskellige faser og aktiviteter) Startdato Dato 1/7-2016 Slutdato Dato 30/6-2017 Navn på første fase Indgåelse af lejeaftale og indkøb af udstyr Fra dato 1/7 Til dato 28/8-16 Beskriv aktiviteter i første fase Hallen indrettes til brug og der foretages indkøb af diverse remedier til streetparken Navn på eventuel anden fase åbning Beskriv aktiviteter i anden fase Åbningsevent Fra dato 1/9-2016 Til dato 1/9-2016 Navn på eventuel tredje fase Dagligdrift Fra dato 1/9-2016 Til dato 30/6-2017 Beskriv aktiviteter i tredje fase Streetparken skal i drift og bevise at der i Ringkøbing-Skjern Kommune er grundlag for en streetpark. Fortsæt her på samme måde, hvis der er flere faser i projektet Det er målet at streetparken efterfølgende skal indgå i det kommunale budget, hvor bla. fritidsområdet er en mulig finansiering med henblik på leje- og driftsudgifterne vedrørende parken. Ungdomsskolen, påtænker at forsætte med bemanding og undervisning i skateparken. 8. Resultater/succeskriterier Hvad er succeskriteriet og hvornår skal det være opnået? Projektets succeskriterier i løbet af det første år er: - at streetkulturen får ét sted, hvor børn, unge og ældre kan mødes og udøve deres "niche"sport i trygge og lærende rammer - At de unge i samarbejde med styregruppen udarbejder reglementer og værdier for brug af stedet - at de unge skal kunne se sig selv i miljøet - fokus på ejerskab - at de unge bliver medansvarlig for vedligehold og brug af faciliteterne - at der arrangeres trænings- og temaaftner med forskelligt indhold - at de voksne på stedet får gode relationer til brugerne, der giver "licens" til at kunne støtte og hjælpe den enkelte unge - at de unges forældre gøres aktive og ansvarlige omkring brugen af faciliteterne - at der etableres samarbejde med kommunens folkeskoler omkring brug i skoletiden Projektets succeskriterier i løbet af de første to år: - at der etableres samarbejde med foreningslivet omkring brug af de beskrevne tilbud, men også at åbne for andre foreninger, der kan have til huse i "huset" - at udvikle streetparken til et miljø, der har plads til ALLE og som bliver et naturligt samlingssted for området. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 3 af 6 03/2015 Side 46

Ringkøbing-Skjern Kommune Hjemmeside: www.rksk.dk 9. Evaluering og markedsføring Beskriv kort, hvordan projektets succes skal evalueres, og hvorledes resultaterne videreformidles. Projektets succeser evalueres vha. målinger, registreringer, surveys, fokusgruppeinterviews mm.: - registrering af antal af brugere - måling på engagenment fra forældre (møder de op til møder og er deltagende i løbende dialog) - antal arrangementer i samarbejde med skolerne - er der skabt ejerskab hos brugerne - er der etableret en styregruppe, hvor de unge er aktivt deltagende - foregår de beskrevne aktiviteter i et "trygt" miljø - jf. de beskrevne reglementer og værdier slutteligt udarbejdes en video, der med levende billeder, statements, statistik mm. beskriver streetparkens succes Ringkøbing-Skjern Kommune Side 4 af 6 03/2015 Side 47

Ringkøbing-Skjern Kommune Hjemmeside: www.rksk.dk 10. Projektets relevans i forhold til Ildsjælepuljen Ansøgers egen beskrivelse af projektets relevans i forhold til Retningslinjer for Ildsjælepuljen ; herunder formål og vægtede fordelingskriterier. Ringkøbing-Skjern Streetpark, skal i opstarten drives i samarbejde mellem Fritidsområdet og Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole. Dette dog i tæt samarbejde med både brugerådet og aktionsgrupperne, på sigt skal brugerne selv vedligeholde streetparken og selv drive udviklingen. Det er igennem et tæt samarbejde med brugerne at Streetparken skal drives således det er brugernes behov som skal være styrende for udviklingen af faciliteten. Det er første gang så mange forskellige aktører er gået sammen om at etablere en streetidræts-facilitet som skal samle børn og unge fra hele kommunen, med ungdomsskolens indtræden i projektet vil børn og unge fra hele kommunen blive samlet et sted i forbindelse med deres udøvelse af streetaktiviteterne. De unge vil få et sted hvor de kan mødes og være sammen om at udøve deres aktiviteter og i fællesskab videreudvikle streetidrætsmiljøet i kommunen. 11. Underskrift Dato 20/6-2016 Underskrift Jonas C.W. Iversen Ringkøbing-Skjern Kommune Side 5 af 6 03/2015 Side 48

Ringkøbing-Skjern Kommune Hjemmeside: www.rksk.dk Udfyldelse af ansøgningsskemaet 1. Ansøgers navn og adresse Ansøgers data og kontaktinformationer oplyses. Evt. tilskud udbetales via det oplyste CVR/SE-nummer. For ansøgninger fra projekter, hvor der ikke står en organisation med CVR/SE-nummer bag oplyses i stedet CPRnummer på projektets kontaktperson. Evt. tilskud udbetales her via CPR-nummeret. Ved underskrift erklærer ansøger sig indforstået med, at navn, projekttitel, projektidé og tilskudsbeløb offentliggøres. Titler på projektforslag, der ikke støttes med midler, offentliggøres ligeledes. Der vil ikke blive offentliggjort forretningshemmeligheder, jævnfør Offentlighedsloven. 2. Kontaktperson Det oplyses, hvem der er projektets kontaktperson samt vedkommendes kontaktoplysninger. 3. Projektets titel Projektets titel oplyses. 4. Økonomi Det oplyses, hvilket beløb der søges om. Der uddybes med oplysning om projektets samlede økonomi og finansiering. Budgetoplysningerne kan evt. medsendes som bilag. Da ildsjælepuljen er en gearingspulje oplyses ligeledes projektets egenfinansiering. Egenfinansieringen kan være af økonomisk og/eller ressourcemæssig karakter. Hvis der søges om midler over en årrække mellem 2015-2018, skal det fremgå af budgettet. 5. Projektets ide og formål Det beskrives, hvad projektet handler om, dets formål, målgruppe, hvor det foregår osv. 6. Projektets organisering/deltagere Beskriv projektets organisering. Det skal fremgå, hvem der er projektejer og hvilke samarbejdspartnere, der er tilknyttet projektet. 7. Tidsplan Beskriv start- og sluttidspunkt. Beskriv projektets tidsplan hvilke faser (skriv titel) og hvilke aktiviteter, der er planlagt 8. Resultater Beskriv hvilke resultater projektet skal opnå og hvornår. Projektets succeskriterier. 9. Evaluering og markedsføring Beskriv kort, hvordan projektets succes skal vurderes, og hvordan slutproduktet evalueres samt hvorledes resultaterne videreformidles. I forhold til markedsføringen skal projektejerne skal være indstillet på, at projektindhold og resultatet skal offentliggøres og kommunikeres videre, så andre kan nyde gavn af projektet. 10. Projektets relevans i forhold til Ildsjælepuljen Ansøgers egen beskrivelse af projektets relevans i forhold til Retningslinjer for Ildsjælepuljen ; herunder formål og vægtede fordelingskriterier. Hvorledes bidrager projektet til at understøtter visionen Naturens Rige og de kommunale politikker? Hvilke af Ildsjælepuljens vægtede fordelingskriterier lever projektet op til og hvordan? Vægtede fordelingskriterier: 1. Indsatsen er båret af et stærkt frivilligt og personligt engagement 2. Indsatsen skaber synergi mellem forskellige frivillig- og ildsjæleområder 3. Indsatsen skaber synergi på tværs af de tre sektorer; civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige 4. Indsatsen er nyskabende og/eller udviklende i sit indhold 5. Indsatsen understøtter sammenhængskraften i kommunen 6. Indsatsen skaber synlighed om kommunen 7. Indsatsen understøtter bosætningen i kommunen 8. Indsatsen skaber udvikling og anerkendelse af de frivillige og ildsjæle Behandling af projektansøgninger sker løbende efter først-til-mølle-princippet. Læs mere om Ildsjælepuljen på kommunens hjemmeside. Yderligere oplysning og hjælp fås hos: frivilligkoordinator Kirsten Nørgaard, tlf 9974 1429 eller mail. kirsten.norgaard@rksk.dk Ringkøbing-Skjern Kommune Side 6 af 6 03/2015 Side 49

Ringkøbing/Skjern Kommune Att. Kristian Ahle Mail: kristian.ahle@rksk.dk Spjald d. 20-6-16 I forbindelse med at Spjald Billard`s 1. hold er rykket op i landets bedste række, ansøger Spjald Billard om økonomisk støtte til afholdelse til holdet /klubben. 1. Billard klubbens deltagelse I Elitedivisionen. 2. klæde til 4 borde (32.000) hvert år, som kræves i Elitedivisionen. Spillerne på Elite div. Holdet spiller hver anden weekend, hvor udekampene indbefatter overnatning, mad,kørsel /broafgift. 8 udekampe a` 5.500 kr. = 44.000 kr. 8 Hjemmestævne a` 1.000 kr. bespisning af udehold/hjemmehold = 8.000 kr. Økonomien i klubben er sund. Ønsker sponsorat til Eliteholdet, som er det eneste deltagende hold i Vestjylland. Elite spillerne er amatører og har ingen sponsorer.udgifterne til udekampene afholdes hovedsaligt af spillerne selv. Klubben drives på frivillig basis. Bordene ejes af klubben. Klubbens kampe bliver vist på tv, når man spiller i Kolding, BK Frem. Alle klubbens kampe bliver dækket af Ringkøbing Amts Dagblad. Kommunens logo på skjorterne? Håber på positiv svar. På bestyrelsens vegne Kurt Jensen: 24441479 Bent Sørensen:21283388 Side 51

Troldhede Station - med ny energi Projektbilag A Udvidet projektbeskrivelse Side 53

Troldhede Station - med ny energi Samarbejdende projekter og synergi for egnens autentitet. Projekterne er målrettet til alle med interesse for natur, motion, hundrede års energihistorie samt kultur- og lokalhistorie. Ideen er at bruge jernbanen og Troldhede Station som indgang til Ringkøbing-Skjern Kommune, og målrette projekterne og valg af aktører til en service for turister og andre interessenter med de beskrevne interesser. 2 Side 54

Projektet centrerer sig om Troldhede Station som lokal historiebærer. Nationalt er Troldhede Station kulturarvsbærer for jernbane- og energihistorie. Med projektet sikrer vi samtidigt en redning og bevarelse af den originale bygning fra 1881. Mere end 700 kullejer fordelt på kun 30 km 2 Oplev naturens genopretning Troldhede Station - med ny energi Perron1 Lokalt marked for genbrug FACILITETER: Troldhede Lokalarkiv Energiobservatoriet Projektlaboratoriet Perron1 Energi- og udviklingsfond Møllernes Støtteforening. To lokale møllelaug Kontor for foreninger Møderum TROLDHEDE LOKALARKIV Lokal Energihistorie & Energiudvikling i Troldhede og omegn Brunkul 1916 Tørv 1919 Brunkul 1945 Tørv 1955 Vindmøllepark 2012 3 Side 55

Energiobservatorium Troldhede Lokalarkiv er i dag fuld it-udbygget med storskærme og netværk. På storskærme kan man også se mølleprojektets tilblivelsen, både i film og på billeder. Information om hvor mange tons beton, jern, kabel mm. der er anvendt til møllerne. Der vil også blive mulighed for at opleve 100 års lokal energiindvinding med arkivets tusindvis af gamle billeder og dokumenter. Projektet vil være opkoblet med det lokale Troldhede Vindmølleprojekt, så besøgende kan følge produktionstal, indretning og aktuel status og produktion på møllerne. Endvidere vil der være et webkamera på toppen af en mølle koblet på storskærm, som kan følges fra Energiobservatoriet på Troldhede Station. 4 Side 56

Skolesamarbejde og turistattraktion Energiobservatoriet og Troldhede Lokalarkivs udstillinger vil være velegnet til skolebørns korte eller længere undervisninger og ekskursioner samt være en attraktion for energibevidste forbrugere. Centralt beliggende ved jernbanen med time drift og gåafstand til madpakkehus, brunkulslejer/sø og vindmøller, er energiobservatoriet en attraktion ud over det sædvanlige. Mulighed for bestilling af madpakker i Troldhede Kultur- og Idrætscenter. Turvogn til møllen gennem Dania Dyrehave og den genskabte natur. Energiobservatoriet kan sammen med vores lokale solcelleopstiller endvidere visualisere produktionen af el på solcelleinstallationer på Troldhede Skole samt Troldhede Kultur- og Idrætscenter. 5 Side 57

Troldhede Lokalarkiv er også Arkivet i skyen Netop under temaet Arkivet i skyen er Troldhede Lokalarkiv som en af de absolut første lokalhistoriske arkiver i Danmark i gang med at gøre alle arkivets elektroniske arkivalier tilgængelige for download for den brede offentlighed. Med tiden vil det være muligt at søge alle arkivalier med relation til Troldhede by og omegn på arkivets hjemmeside: troldhedelokalarkiv.dk. Det er et stort arbejde, der skal gøres af arkivets frivillige. En lang række billeder, film og dokumenter foreligger allerede i dag på hjemmesiden. Der vil løbende blive lagt dokumenter og fotos op på siden. Tillige er arkivets webmaster bestyrer af Facebookgruppen: Gamle billeder fra Troldhede hvor der er en livlig kommunikation om gamle billeder - og hvor der hele tiden kommer nye historier og fotos. 6 Side 58

Perron1 - Lokalt marked for genbrug Eksempelfoto Hovedprincipper: Indretningen planlægges ud fra ideen Min genbrugsbutik. Indleverer sælger og udstiller på lejebasis. Lejen betales pr. hyldemeter, bøjlemeter eller gulvplads. Sælger kan også leje et lokale som en slags garagesalg. Kunstnere kan leje til udstillinger og salg. Indleverer sætter selv priserne og afregner aftalt pct. af salget. Indleverer betaler forud for aftalt pladsforbrug. Butiksbestyrer lejer lokalet af Troldhede Station v/ Troldhede Lokalarkiv. Butiksbestyrer/e beholder en aftalt procentdel til egen løn. Nettooverskuddet går til almennyttig organisation eller forening, f.eks. Troldhede Gymnastik- og Idrætsforening (TGIF). 7 Side 59

Markedsføring og branding af Troldhede Troldhede Station er og vil være et vigtigt element i processen med at markere Troldhede som en attraktiv og vigtig satellitby til de større omkring liggende byer som f.eks. Herning. Fakta om Troldhede: Indbyggerantal: 615 Arbejdspladser: 200 Arla - Center for gourmet- og skimmeloste Troldtekt A/S - Loftbeklædning Ny-renoveret Skole og Børnehus El & Automatiosvirksomheder Troldhede Kultur & Idrætscenter "Min Købmand" med planer om opførelse af nyt Butikshus Radio- og TV-forretning Smedeforretning m. fl. samt mange aktive foreninger. 8 Side 60

Tre gravemaskiner i 1919 Troldhede - brunkul i 100 år Restaureringen af Troldhede Station har også det mål, at informere den yngre generation om hvad der egentlig gik forud for de nuværende skønne naturområder. En gravemaskine jævner sandet i 1950 Fem mænd graver brunkul med håndkraft i 1943 Troldhede Station i 1935 Børn fra Nr. Vium - Troldhede skole på temadag ved Kulsøen 9 Side 61

Naturgenopretning af kullejer og tørvemoser Statens brunkulsleje Kulsøen i Troldhede. Brydning af brunkul fra 1918-1948 på i alt 62 ha. I dag er området nænsomt genplantet med 470 forskellige træer og buske fra hele verden. Turfolder 10 Side 62

Turfolder Bjørslev Tørvemose - Tørv og Brunkul fra 1917-1968. Nu er der naturpleje mellem de gamle tørvegrave og forladte maskiner 11 Side 63

12 Side 64

Brunkul i 100 år - En familiesaga Starten på den kommercielle danske brunkulsindustri i Nr. Vium og Troldhede i 1916 13 Side 65

Jensine Grønbæk t.v. og t.h. broderen - ægteparret Bertel Jensen - Kirstine Jensen, Nr. Vium. 14 Side 66

15 Side 67

Troldhede Station - med ny energi Projektbilag B Historik og beskrivelser Kort og indretningsskitser Side 69

2 Side 70

3 Side 71

4 Side 72

Lidt historie om banen 5 Side 73

6 Side 74

Projektfase 1 - Indretningsskitse stueplan 7 Side 75

Tegning af hovedbygningen anno 1915 8 Side 76

9 Side 77

Mulig projektfase (fremtidig) Indretningsskitse 1. sal 10 Side 78

11 Side 79

12 Side 80

13 Side 81

14 Side 82