Nyheder om byggeri og entrepriseret. oktober-november 2014



Relaterede dokumenter
Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret uge 23 og

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret uge 9 og

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret uge 7 og

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister

DFM nøgletalskonference København

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Nyheder om byggeri og udbud

Entrepriseforum. - Nyheder om byggeri og entrepriseret. Uge (Nyhederne leveres af Retriever Danmark)

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen

DANSK BYGGERIS årsdag Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

Entrepriseforum. - Nyheder om byggeri og entrepriseret. Uge (Nyhederne leveres af Retriever Danmark)

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Sammen om fremtidens byggeri

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over små og mellemstore virksomheder, heraf godt indenfor byggeri.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Vinderne af Københavns Erhvervspris er fundet

Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! - UgebrevetA4.dk

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Hvad er Bygherreforeningen

København og Aarhus er ude af krisen

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

INDHOLD SIDE. Kode til trådløst netværk: tivolihotel #dbårsdag

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret uge 49 og

Innovation og samarbejde i bygge- og ejendomsbranchen

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Medarbejderudvikling øger optimismen

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Niveau Mia. kr. Procentvis mængdeændring ,4 0,3 1,5 1, ,5 0,2 1,3 2, ,2 0,8 3,4 4, ,5 1,8 3,1 4,3

Civilingeniør i. Byggeledelse

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi

Entrepriserne vokser hos Christoffersen & Knudsen. Vækst i vvs-branchen: Læs også: PROFESSIONELLE BESTYRELSER SIKRER VÆRDIFULDE INPUT Side 32

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Byggeriets jobfremgang synlig i mange af landets kommuner

Referat at ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 12. december 2016, kl. 16,30.

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge uge

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 15. august 2016, kl. 16,30.

Nyheder om byggeri og entrepriseret januar-februar 2013

AB18 og den almene bygherre. Rødovre den 31. januar 2019

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Entrepriseforum. - Nyheder om byggeri og entrepriseret. Uge (Nyhederne leveres af Retriever Danmark)

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf:

Entrepriseforum. - Nyheder om byggeri og entrepriseret. Uge (Nyhederne leveres af Retriever Danmark)

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 160 nye job hver dag i 2018

Hovedarbejdsmiljøudvalg

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp

Anlæg, drift og vedligeholdelsesopgaver i VAB 2018+

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien

Offentlig referat. 06. maj 2014/ HO J.nr / Referat fra nævnets konstituerende møde den 23. april 2014

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

REPRÆSENTANTSKABSMØDE D. 14. JUNI 2018

Økonomisk kvartalsoversigt. 4. kvartal 2018 Udgivet: marts 2019

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

PensionDanmark Ejendomme

Store forskelle i salgstider

Resultater Jæger. Jæger

Køge Boligselskab. Eventuelt... 8

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres

John Christensen Jæger Kl. 08: Michael Linde Hey Jæger Kl. 08: Benny Trab Larsen Jæger Kl. 10: Jesper Maibom Jæger Kl.

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Maskinleverandørerne Sektion 2 Beretning 2009

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Nyheder om offentlige indkøb og udbudsret. Uge

Ejendomskonferencen 2013 Aarhus. 7. marts 2013

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Bestyrelsesmøde i Lejerbo Køge, tirsdag den 6. september 2011, kl i fælleshuset, Nylandsvej, 4600 Køge.

Entrepriseforum. - Nyheder om byggeri og entrepriseret. Uge (Nyhederne leveres af Retriever Danmark)

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

Transkript:

Nyheder om byggeri og entrepriseret oktober-november 2014 (Nyhederne leveres af Retriever Danmark) Yderligere to bygherrer søger erstatning Gladsaxe og Gentofte kommuner melder sig nu blandt de bygherrer, som vil kræve erstatning af de byggefirmaer, der deltog i det københavnske byggekartel og derved påførte kommunerne ekstraudgifter i forbindelse med byggeprojekter i perioden 2007-2009. Vicekommunaldirektør Hans Jensen fortæller, at Gladsaxe Kommune vil gå efter at få erstatning fra tre byggefirmaer, som alle har vundet udbud fra kommunen i den pågældende periode. "Som minimum skal vi have en kompensation, der svarer til det, som firmaerne har givet i gaver til de andre i kartellet," udtaler Hans Jensen. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 3, d. 19. november 2014, af Torben Kragh. 600 nye boliger på vej i Sydhavnen By & Havn har solgt fire byggefelter på Teglholmen i København, hvor en række investorer nu vil opføre hen ved 600 lejligheder til en samlet værdi på omkring to milliarder kroner. Boligerne vil give plads til omkring 1.500 nye beboere i Sydhavnen, der i dag har omkring 2.600 boliger og 5.300 beboere. På sigt forventer kommunen, at 19.500 københavnere vil slå sig ned i området. "Sluseholmen er meget vellykket med sin store variation i facaderne og maritime stemning. Teglholmen får samme karakter, og den kommende folkeskole vil gøre de to kvarterer endnu mere komplette. Aktivitetsniveauet viser selvsagt, at der er godt gang i byudvikling," fortæller administrerende direktør, Jens Kramer Mikkelsen fra By & Havn. Kilde: Artikel fra Berlingske, 3. sektion, side 4, d. 19. november 2014, af Nils- Ole Heggland.

Fast ejendom betragtes som byggegrunde Et køb af en fast ejendom med videresalg til et boligselskab var ifølge Skatterådet momspligtigt. Siden den 1. januar 2011 har momsfritagelsen for salg af ejendomme været "delvist" ophævet. Siden lovændringen forventes det, at man betaler moms blandt andet ved salg af byggegrunde. I det nævnte tilfælde var købsaftalen betinget af, at køber skulle indgå en aftale om opførelse af et byggeprojekt på ejendommen. Derfor fastslog Skatterådet, at ejendommen skulle anvendes til bebyggelse og kunne klassificeres som en byggegrund. Kilde: Kronik fra Jyllands-Posten, side 13, d. 18. november 2014, af Arne Møllin Ottosen, advokat, Kromann Reumert. 130 millioner investeres i lufthavnen Københavns lufthavn er i fuld gang med at fremtidssikre sig. Derfor investerer man nu 130 millioner kroner i at opgradere og bygge 700 ekstra kvm. i Terminal 2 og etablere to ekstra spor i Security. Lufthavnen skal op på en kapacitet på 40 millioner passagerer. Projekterne skal stå klar til brug til sommeren 2015. Samtidig er arbejdet med at udvide Finger C i fuld sving. Det er et projekt til 250 millioner kroner, og forventes færdigt inden udgangen af 2015. "De tre byggeprojekter flugter med lufthavnens 'Expanding CPH' strategi om at udbygge i faser, så vi i løbet af de næste to-tre årtier vil kunne håndtere 40 millioner passagerer årligt," siger administrerende direktør Thomas Woldbye. Kilde: Artikel fra Estatemedia.dk, d. 17. november 2014, af Redaktionen. Forslag til lempelse af regnskabsreglerne i høring Erhvervsstyrelsen har nu sendt det forslag, der lemper regnskabsreglerne for en lang række virksomheder, i høring. En byggevirksomhed har modtaget et enormt bødeforlæg på 10 millioner kroner for kartelvirksomhed. En anden byggevirksomhed slap noget billigere, på trods af at den ifølge bødeforlægget, var med i 14 tilfælde af prisaftaler. "Første bøde blev givet i juli 2014 til entreprenørvirksomheden N. H. Hansen & Søn A/S. Den bøde var på 2,2 millioner kroner og blev fastsat på baggrund af ganske særlige forhold," skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det samlede "sagskompleks" vedrører mange byggeprojekter til en samlet værdi af op med 500 millioner kroner. Kilde: Artikel fra Økonomisk Ugebrev CFO, side 21, d. 16. november 2014, af Redaktionen.

Planerne for ny station i Køge præsenteret Kæmpestationen på den kommende København-Ringsted-højhastighedsbane bliver en kvart kilometer lang - og er tegnet af danskere, som slog japanere og franskmænd i arkitektfinalen. Køge Kommune, DSB og Banedanmark har præsenteret planerne for den nye Køge Nord Station på højhastighedsbanen mellem København og Ringsted. Det er arkitektfirmaet COBE, samt Dissing + Weitling der skal designe stationen sammen med ingeniørhuset Cowi. Stationen omfatter en 225 meter lang ventesal og gangbro. "Vi har tegnet et symbol på den udvikling, Køge som by gennemgår i disse år. En udvikling, der vil blive materialiseret i broen og dens anlæg," siger Dan Stubbergaard, indehaver og kreativ direktør i COBE. Kilde: Artikel fra BNB, d. 15. november 2014, af Nils-Ole Heggland. SF ønsker flere billige boliger på Enghave Brygge Der har været en masse polemik omkring den nye bydel Enghave Brygge i København. Nu er der udsigt til endnu mere debat og diskussion. SF vil have flere almene boliger med i byggeprojektet. Det har taget seks år at få lokalplanen for Enghave Brygge, hvor der skal bygges 2400 boliger, på plads. Nu har politikerne på Christiansborg aftalt, at kommuner kan kræve, at 25 procent af nye grunde skal gå til almene boliger. Det vil SF s politikere på rådhuset udnytte ved byggeriet på Enghave Brygge. "Vi er positivt overraskede over, at den mulighed nu er opstået, og den skal selvfølgelig bruges på Enghave Brygge, hvor der kun er planlagt otte procent almene boliger," siger Neil Bloem (SF) medlem af Teknik- og Miljøudvalget. Kilde: Artikel fra Mx.dk (MetroXpress), d. 14. november 2014, af Jakob Østergaard Nøhr. Tre nye bøder i sag om byggekartel Tre nye virksomheder er blevet føjet til listen af sigtede i sagen om "Det store byggekartel". Flere har erkendt forholdene og accepteret at betale deres bøder. Indtil nu har fem virksomheder betalt bøder for et beløb på 13,9 millioner kroner. Sagen om "Det store byggekartel" hører til blandt Danmarkshistoriens allerstørste kartelsager. Virksomhederne er sigtet for at have aftalt priser på byggeprojekter til omkring 400-500 millioner kroner. Kilde: Artikel fra Idag.dk, d. 14. november 2014, af Poul Bavngaard. Finanslov med plads til almene boliger Den nye finanslovsaftale, som stod klar torsdag, kommer blandt andet til at betyde en ændring af planloven. Nu har kommunerne tilladelse til at øremærke

25 pct. af udlagte byggegrunde til byggeri af bolig. Samtidig får Aarhus Kommune tildelt 90 millioner kroner, der skal bruges til at skabe flere almene boliger. Konkret kan det betyde ændringer for områderne omkring Søren Frichs Vej, hvor meget af området skal omdannes fra gammelt erhvervsområde til by. Meget af det er på private hænder, og der kan det blive aktuelt at bruge den nye lov, siger rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz. Kilde: Artikel fra Jyllands-Posten, 1. sektion, side 5, d. 14. november 2014, af Esben Larsen Mikkelsen. Stadig flere kommuner dropper byggesagsgebyrer Der er i alt 4 kommuner, der har valgt at afskaffe gebyrerne på byggesager i år, herudover følger mindst to andre kommuner trop og dropper gebyret fra årsskiftet. Et stigende antal kommuner afskaffer byggesagsgebyrer for landbrugsbygninger. Det viser en ny undersøgelse udført af specialkonsulent Martin Kyed fra tænketanken CEPOS. Sidste år var der tre kommuner, der afskaffede byggesagsgebyrerne, og i år har yderligere fire kommuner afskaffet gebyrerne. Dertil kommer, at mindst to andre kommuner, Favrskov og Norddjurs Kommuner, afskaffer gebyret fra årsskiftet. Det er en meget interessant udvikling, siger han. Kilde: Artikel fra Landbrugsavisen, side 4, d. 14. november 2014, af Morten Handrup. Lokalplan til Bella Kvarter står for godkendelse Bella Kvarter et endnu ikke færdigudviklet område omkring Bella Center - kommer til at have boliger til 3700 personer og 5000 arbejdspladser. Det mener overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen. Projektet har et budget på fem milliarder kroner men først skal lokalplanen vedtages: Vi skal behandle planen i økonomiudvalget den 2. december. Nu kommer vi et stort skridt videre. Der var stor opbakning til planen under startredegørelsen, så jeg forventer også, at den går igennem på økonomiudvalgsmødet," siger Frank Jensen. Kilde: Artikel fra Børsen, 2. sektion, side 2, d. 13. november 2014, af Peter B. Rasmussen. Ny byggestrategi vil forbedre konkurrencen Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) mener, at rådgivere kan hjælpe til med at professionalisere og effektivisere byggesagsbehandlingen. FRI mener, at regeringens byggepolitiske strategi vil forbedre byggeriets rammevilkår.

Samtidig får man en strategi, der sætter de rigtige dagsordener i forhold til at tage denne internationale erfaring med tilbage til Danmark. "Vi ved fra egne og fra andre parter i byggeriet, at virksomhedernes udbudsomkostninger er alt for høje i forhold til, hvad de burde være, når de byder på offentligt byggeri. I denne uge kom det frem, at hvert sjette offentlige udbud annulleres og oftest efter udbuddet har været afholdt," siger Henrik Garver administrerende direktør i FRI. Kilde: Artikel fra FRINet.dk (Foreningen af Rådgivende Ingeniører), d. 11. november 2014, af Nana Maria Tengmark. Ny forening i opgør med skandalerne i byggeriet Realdania og Bygherreforeningen skaber en ny forening for at fremme branchens samfundsansvar - socialt og miljømæssigt. Målet er blandt andet at vidensdeling og best practice skal gøre den økonomisk trængte branche mere konkurrencedygtig. Med foreningen kan vi udvikle et fælles sprog og en fælles forståelse for, hvilke roller og hvilket ansvar branchen har," siger Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania. Underbetalte udenlandske ansatte, deres dårlige arbejdsforhold, karteldannelse og belastning af miljøet stjæler fortællingen om byggebranchen, men der skal mere fokus på miljøtiltag og bæredygtig effektivitet. Kilde: Artikel fra Mandag Morgen, d. 10. november 2014, af Marianne Kristensen Schacht. Ny strategi mangler fokus på private Regeringens nye byggestrategi bliver generelt set hilst velkommen. Men der mangler fokus på de private bygherrer, lyder det fra den del af byggebranchen. Regeringens plan for fremtidens byggeri er ambitiøs og gennemarbejdet og stor ros for det, men ofte har vi oplevet, at det halter med implementeringen. Så vi er spændte på, hvor mange af regeringens gode initiativer, der rent faktisk kommer ud over rampen, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen. Bygherreforeningen er interesseorganisation for de professionelle, offentlige og private bygherrer. Kilde: Artikel fra Idag.dk, d. 9. november 2014, af Redaktionen. Kommuner vil sikre job under Femern-byggeriet Entreprenørerne på Femern-forbindelsen får brug for lokale partnere, og de lokale kommuner håber, de kan få en aktiv rolle. Kommunerne håber på fuld beskæftigelse under byggeriet. Vi vil gerne have, det bliver os lokalt, der har kontakten til entreprenører og underleverandører, så vi kan være med til at

definere samarbejdet, siger formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, Vibeke Grave. Kilde: Artikel fra Lolland-Falsters Folketidende, side 7, d. 8. november 2014, af John Karlsen. Lokalt byggefirma vil skabe noget nyt Hvis Holbæk Byråd godkender planerne, så vil det lokale byggefirma, HM Gruppen, opføre 147 boliger på en stor byggegrund i byen. Der vil blive 50 ældreboliger, ligesom der kommer familieboliger og billige boliger. Der vil blive et antal små boliger til unge, som ikke har så mange midler til rådighed. Hvis det bliver godkendt, regner vi med at gå i gang i slutningen af 2015, siger Karsten Krüger, administrerende direktør i VAB. Kilde: Artikel fra Nordvestnyt Kalundborg, sektion 1, side 16, d. 8. november 2014, af Kaj Ove Jensen. Nye krav til millionrenovering Hvis interesserede virksomheder ønsker at ansøge om prækvalifikation til en omfattende renoveringsopgave i Ishøj, skal de ikke længere kunne fremvise en mindsteomsætning på 500 millioner kroner. "Vi er fra flere sider blevet gjort opmærksom på, at beløbet i første omgang var lige rigeligt højt sat, så nu har vi revurderet beløbet og dermed også ændret deadline for ansøgning, så interesserede virksomheder også får mulighed for at reagere på ændringen," siger Christine Kalhauge fra Cowi, der er bygherrerådgiver på projektet. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 4, d. 7. november 2014, af Jane Schmidt Klausen. Godkendelse af store byggesager skal forenkles Det betyder fordyrelse og forsinkelser af nybyggeri, mener regeringen, når kommunerne er for langsomme og ikke harden nødvendige ekspertise. Kommunerne afviser en centralisering. "Det fungerer ikke godt nok, når den tekniske byggesagsbehandling ligger fordelt ud over alle 98 kommuner. Dels tager det for lang tid, dels har kommunerne ikke altid den fornødne ekspertise," siger klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), der er tovholder og talsmand på regeringens store byggepolitiske udspil. Regeringen fremlægger i dag et byggepolitisk udspil, som lægger op til at samle byggesagsbehandling af større byggerier i en eller få store enheder. Kilde: Artikel fra Jyllands-Posten, 1. sektion, side 10, d. 7. november 2014, af Hanne Fall Nielsen.

Nybyggeriet er fortsat i bund Byggebranchen har fået en god og dårlig nyhed i den forgangne uge. Den gode er, at et mangeårigt fald i nybyggeri er standset. Den dårlige er, at niveauet for nybyggeri er historisk lavt. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er især tallet for påbegyndt etageareal, der har stabiliseret sig, mens erhvervsbyggeriet har udsigt til det laveste niveau i 50 år. "Selv om der er fremgang, er niveauet meget lavt. Under krisen i 1930'erne blev der til sammenligning opført 17.900 boliger i gennemsnit om året," siger Finn Bo Frandsen, senioranalytiker i Dansk Byggeri, der regner med 11.000 påbegyndte boliger i år. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 2, d. 6. november 2014, af Torben Kragh. DONG sparer 200 millioner på nyt byggeri Dong slipper 200 millioner kroner billigere for byggeriet af installationer i Nordsøen og en stor udvidelse af Fredericia Råterminal, hvor der skal bygges otte kæmpestore gastanke. I alt løber udgifterne op i 1,8 milliarder kroner. "De udbud, vi fik ind på anlægsarbejderne her i Fredericia, var væsentligt lavere, end vi havde budgetteret med, og samtidig var der tale om en væsentlig mindre mængde forurenet jord, som vi skulle skaffe os af med i forbindelse med anlægsarbejderne," fortæller Lars Bach, direktør hos Dong Oil Pipe. Kilde: Artikel fra Energy-supply.dk, d. 6. november 2014, af Dan S. Frandsen. Sidste byggekartelsag kan udløse endnu en rekordbøde Der mangler kun efterforskning i en enkelt sag i den københavnske kartelsag, hvor der indtil videre er blevet givet rekordbøder på ti millioner kroner af retten. Hvorvidt den sidste sag også vil udløse bøder i den størrelsesorden vil statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Morten Jakobsen, ikke udtale sig om, men han antyder, at der bliver set med stor alvor på den resterende sag. "Der er også tale om en meget alvorlig sag," siger statsadvokaten. I alt 46 virksomheder har været under mistanke. Heraf er de 27 blevet tiltalt af Bagmandspolitiet. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 2, d. 6. november 2014, af Torben Kragh. København vokser ud i Øresund i 2050 En ny rapport giver en række bud på, hvordan København kan se ud i 2050, og meget peger på, at der skal bygges ud i Øresund i form af en "omvendt fingerplan" for hovedstaden. "Den eksisterende fingerplan for København er ganske enkelt genial. Ved at implementere en 'omvendt fingerplan' giver vi

mulighed for at fortsætte byen ud i Øresund. Og på samme måde som med den eksisterende fingerplan er der rig mulighed for gode transportløsninger i selve fingrene og sammenhængende grønne naturområder imellem dem," siger Søren Hansen, ekspert i strategisk byudvikling for Rambøll. Kilde: Artikel fra Bygtek.dk, d. 6. november 2014, af kj. Ny prognose spår vækst i byggeaktiviteten En ny prognose fra CRM- Byggefakta spår en vækst på fire procent i offentlige og professionelle private bygherrers byggeaktivitet i 2015. "Totalmarkedet inden for de to områder har udviklet sig overordentligt positivt i 2014, og det ser ud til, at 2015 går fire procent over niveauet her. I alt ser det ud til, at vi lander på 2.353 projekter til en samlet værdi af knap 70 millioner kroner, hvilket er en fremgang på lige godt tre milliarder kroner sammenlignet med 2014," fortæller Jens Slott Johansen, administrerende direktør i CRM- Byggefakta. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 4, d. 5. november 2014, af Jane Schmidt Klausen. Carlsberg-byen sætter farten op Med en ny strategi skal Carlsberg-byen allerede stå færdig i 2024 og ikke længere udvikles over 15-20 år. For den overordnede rammeplan for området bliver nu fulgt op af en stribe lokalplaner. Hidtil har vi næsten ikke haft byggeretsgivende lokalplaner, men vi har en plan i behandling for 100.000 kvadratmeter byggeri, deriblandt omkring 400 boliger. Vi håber, at lokalplanen er klar i første kvartal 2015 og kan så gå i gang med at bygge, så en del vil være færdigt i slutningen af 2016 og begyndelsen af 2017, siger Jens Nyhus, der har en fortid i byggekæmpen MT Højgaard. Kilde: Artikel fra Berlingske, side 4-5, d. 5. november 2014, af Nils-Ole Heggland. Stor renoveringsopgave i Tibberupparken Den store entreprise at energirenovere den 264 lejemål store Tibberuppark i Espergærde er gået til NCC Construction. Projektet har en anslået værdi på omkring 241 millioner kroner. Boligselskabet Nordkysten har indgået en kontrakt med NCC Construction, som stipulerer en energirenovering af Tibberupparken i Espergærde. Bebyggelsen, der består af ni blokke, skal blandt andet skal have lavet nyt tag, vinduer, facade og altaner. Første spadestik bliver planmæssigt taget den 20. november, og projektet forventes afsluttet i starten af 2017.

Kilde: Artikel fra Licitationen, side 2, d. 5. november 2014, af Jane Schmidt Klausen. Dansk Byggeri: Vi overvejer sanktioner mod dømte firmaer Byggeriets brancheorganisation Dansk Byggeri overvejer nu, om den vil straffe de medlemsvirksomheder, der er blevet taget i kartelvirksomhed. Det fortæller direktør Peter Stenholm, efter at medlemsvirksomheden Elindco Byggefirma mandag modtog Danmarkshistoriens største bøde for kartelvirksomhed. Der er flere sanktionsmuligheder, for eksempel bodspålæggelse eller eksklusion, men i kølvandet på kartelsagen har Dansk Byggeri besluttet at indføre en ny metode, hvor straffede virksomheder kan dokumentere, at de fremover vil spille rent spil ved at redegøre for ændrede procedurer. Alle sanktionsmuligheder er dog ifølge Peter Stenholm stadig i spil: "Lige nu er der ikke truffet beslutning om noget hverken i den ene eller anden retning," fortæller han. Kilde: Artikel fra Jyllands-Posten, Erhverv, side 11, d. 5. november 2014, af Camilla Bergsagel Nielsen & Jesper Høberg. Kartelsag afsluttet med kæmpebøde Entreprenørvirksomheden Elindco Byggefirma A/S har fået en kæmpebøde på 10 mio. kr. Virksomheden har accepteret den historisk høje bøde. "Det er uacceptabelt, at vi ikke holdt os inden for reglerne i den periode. Vi er en ansvarlig virksomhed med en omsætning på 300 mio. kroner om året, så vores motiv har ikke været økonomisk. Vores eneste forklaring er, at vi omkring finanskrisens begyndelse blev så ivrige efter at vise vores tilstedeværelse over for kunderne, at vi i nogle tilfælde gik over stregen," siger Steen Justesen, adm. dir i Elindco Byggefirma A/S. Alle brud er foregået mellem 2007 og 2009. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 2, d. 4. oktober 2014, af Torben Kragh. Byggeriet skal arbejde bedre sammen Kommunikation og samarbejde skal blive bedre blandt byggeriets parter. "En elektriker leverer KNX/DALI til lysstyring. Ventilationsanlægget kører med MODBUS, og BAC-net styrer CTS-anlægget. - Resultatet er CTS-systemer, der taler fire eller fem forskellige sprog, og dermed er det hele enormt komplekst, og der er et hav af fejlmuligheder. Vi anslår, at kun fem til ti procent af anlæggene fungerer optimalt, så der er et enormt potentiale," siger Niels Boel, Business Development Manager hos Trend Control System, der leverer bygningsautomatik til energioptimering. Kilde: Artikel fra Dansk VVS, side 39-41, d. 3. november 2014, af Jens Juhl Eriksen.

Dansk Byggeri er ked af de mange annulleringer Det er mangel på respekt for arbejdet med tilbudsgivning, og rådgivere skal klædes bedre på til budgetstyring, mener Bygherreforeningen. Nu kræver Dansk byggeri, at bygherrerne leverer et stærkere modspil til rådgivere, for på den måde at undgå at udbud bliver annulleret. Det handler i bund og grund om at styrke samarbejdet med de involverede parter. Offentlige myndigheder annullerede 885 ud af 5.555 EU-udbud i 2012 og 2013. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 5, d. 3. oktober 2014, af Peter Kargaard. Flere OPP-partnerskaber tak! Carl Holst, regionsrådsformand (V) Region Syddanmark og Torben Möger Pedersen adm. direktør, PensionDanmark, skriver: "I disse dage er det ni år siden, at det første offentligprivat partnerskabsprojekt (OPP) i Danmark ( ) blev sat i gang. Der er desværre ingen grund til at fejre et egentligt dansk gennembrud for modellen. For selvom vi i Danmark har snart 10 års konkrete erfaringer med offentligprivate partnerskabsprojekter, er vi stadig fodslæbende på området sammenlignet med lande som USA, Frankrig og Storbritannien ( ) på trods af, at de hidtidige erfaringer med OPP har været gode herhjemme." Kilde: Kronik fra Jyllands-Posten, side 24, d. 3. november 2014, af Carl Holst og Torben Möger Pedersen De største firmaer tjener mest Man er netop påbegyndt opførelsen af et 20.000 m2 stort byggeprojekt på Fælleden ved Skanderborg. Et projekt til en samlet værdi af 300 millioner kroner, som skal huse kommunens samlede administration, en politistation og en dobbelthal. I Arbejdsgiverne er vi glade for, at man i en kommune skaber noget, der kan fungere som attraktivt samlingspunkt for borgerne. Vil man forhindre, at de unge flytter til hovedstaden, er det den slags initiativer, der er brug for, siger Martin Frederiksen, næstformand, Arbejdsgiverne. Kilde: Kronik fra Jyllands-Posten, side 12, d. 2. november 2014, af Martin Frederiksen, næstformand, Arbejdsgiverne. Randers får 28.000 m2 nyt boligområde Hvis det står til Karsten Kirkegaard, så skal et 30.000 kvadratmeter stort område syd for Randers Fjord, laves om til bynært, naturskønt område. Et projekt estimeret til omkring en halv milliard. Jeg mener, det er vigtigt, at der er boliger til rådighed til de folk, som sælger deres parcelhuse med tiden. De

vil jo ikke bo i noget gammelt skidt, og der er måske 10-15 lejligheder i en ordentlig stand i Randers i dag. Det er slet ikke nok, siger byggematadoren Karsten Kirkegaard. Kilde: Artikel fra Building-Supply.dk, d. 1. november 2014, af Lars Dalsgaard Adolfsen. Byggepolitisk strategi er fremlagt Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen fremlagde ved DI Bygs årsdag en del af den nye byggepolitiske strategi. Et af kernebudskaberne, er at byggeriet i Danmark skal være mere konkurrencedygtigt. Den fulde strategi vil først blive offentliggjort den 7. november, men allerede nu har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet fremlagt flere delelementer. Det bliver i alt 34 indsatser fordelt på fem hovedområder, som alle skal være med til at gøre Danmark mere attraktivt og mindre kompliceret. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 2, d. 31. oktober 2014, af Liv Arnth Jørgensen. Minister vil revidere byggesystem Danmarks 20-år gamle AB-system gør dansk byggeri til noget af det dyreste i verden. Klima-, energi- og bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen (R), vil derfor sætte gang i en revision af systemet, så der bliver plads til flere udenlandske virksomheder. Det er helt afgørende for Danmarks fremtid, at vi har et effektivt byggeri i forhold til produktion og vækst, og at vi både kan tiltrække udenlandske virksomheder til opgaver her i landet og selv være konkurrencedygtige på det internationale marked. Dét kommer ikke til at ske med det nuværende aftalesystem, siger ministeren. Kilde: Artikel fra Idag.dk, d. 30. oktober 2014, af Redaktionen. MT Højgaard investerer massivt i digitalisering Nu satser MT Højgaard ca. 100 mio. kr. på at komme foran i den digitale udvikling i Danmark. "Det er både nødvendigt og den rigtige vej at gå. Men det er langtfra sikkert, at tingene kommer til at gå stærkt". Det mener lektor Flemming Vestergaard fra DTU BYG Institut for Byggeri og Anlæg. Han har omkring 30 års erfaring med forskning i byggeriets teknologiske innovation, og han er ikke imponeret over it-udviklingens hastighed i byggesektoren. "Det er først, når de forskellige parter i byggesagen kan håndtere data flydende imellem sig, at der vil komme et spring i produktiviteten for byggeprojekter samlet. Pludseligt slår det igennem", vurderer han. Danmark er trods alt også pænt med, mener lektoren, der betragter det som et positivt tegn, at en stor

spiller som MT Højgaard nu går massivt ind på et teknologiløft med digitalisering af byggeriet. Kilde: Artikel fra Børsen, side 6, d. 30. oktober 2014, af Peter B. Rasmussen. Færre kommunekroner til bygninger og veje Dansk Byggeri har gennemgået kommunernes regnskaber, og kan konstatere, at kommunerne i 2013 investerede mindre i mursten og veje end i 2012. I alt investerede kommunerne sidste år 16,8 milliarder kroner i bygninger og veje, og det er 1,2 milliarder kroner mindre end året før. Hvis tilbageholdenheden skyldes besparelser, så viser en rapport fra Cowi, at det er en dårlig idé. Hvert år en kommune for eksempel undlader at investere en million kroner på at vedligeholde veje, så koster det samfundet fem millioner kroner. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 2, d. 28. oktober 2014, af Jane Schmidt Klausen. Tyvstart på dele af motorvej Der er godt nyt for dem, der kører bil mellem motorvejskrydset i Odense Vest, på Svendborgmotorvejen, og det fremtidige tilslutningsanlæg til supersygehuset i Odense. De kan forvente, at de i fremtiden ikke skal flette ud i den eksisterende motorvejstrafik. Ifølge Vejdirektoratet har man netop fået godkendt planerne for at anlægge parallelspor til motorvejen på en 800 meter lang strækning. Man kan godt sige, at der tale om en form for tyvstart på den senere motorvejsudvidelse til Nørre Aaby, siger projektleder ved Vejdirektoratet, Robin Højen Madsen. Kilde: Artikel fra Fyens Stiftstidende, side 11, d. 29. oktober 2014, af Birgit Bakkær og Jonas Ancher Nyeng. Kold jura afgør stridigheder i byggeriet Det er forsat kold jura, der er den foretrukne model, når parterne i et byggeprojekt rager uklar. Ud af 382 sager, som det nyoprettede Voldgiftsnævn modtog sidste år, blev kun en håndfuld forsøgt løst med alternative metoder såsom mægling eller mediation. Som vi ser det, er der flere grunde til, at de nyere og enklere muligheder til konfliktløsning ikke bliver brugt: De står ikke nævnt i kontrakterne, der mangler viden om dem, og så har vi i Voldgiftnævnet simpelthen været for dårlige til at sælge varen, siger Lene Ahlmann Ohlsen, direktør i Voldgiftnævnet. Kilde: Artikel fra Børsen, sektion 1, side 14, d. 28. oktober 2014, af Jørgen Bendsen.

Færre kommunekroner til bygninger og veje Dansk Byggeri har gennemgået kommunernes regnskaber og kan konstatere, at kommunerne i 2013 investerede mindre i mursten og veje end i 2012. I alt investerede kommunerne sidste år 16,8 milliarder kroner i bygninger og veje, og det er 1,2 milliarder kroner mindre end året før. Hvis tilbageholdenheden skyldes besparelser, så viser en rapport fra Cowi, at det er en dårlig idé. Hvert år en kommune for eksempel undlader at investere en millioner kroner på at vedligeholde veje, så koster det samfundet fem millioner kroner. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 2, d. 28. oktober 2014, af Jane Schmidt Klausen. Byggeriet vil af med sminkede byggevirksomheder Entreprenører kan selv udvælge de byggeprojekter, de ønsker evalueret, og det skaber et forskønnet billede af virksomhederne, mener Bygherreforeningen. Derfor vil foreningen sammen med BAT-kartellet og Dansk Industri nu have byggeevalueringerne ændret. Det er svært at bruge byggeriets karakterbog til at vælge, hvilken leverandør der er bedst egnet. Vi er kede af, at nøgletallene ikke er så anvendelige. Der er for få sager, der bliver evalueret, og det kan betyde, at systemet ikke er retvisende, siger Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen. Kilde: Artikel fra Ugebreveta4.dk, d. 27. oktober 2014, af Kåre Kildall Rysgaard. Københavns kommende kanalby kan forvente bøvl Københavns kommende kanalby kan forvente bøvl med Natur- og Miljøklagenævnet. Det skyldes, at politikerne i teknik- og miljøudvalget mandag skal beslutte, om de vil godkende lokalplanen for Enghave Brygge. Endnu kender ingen de miljømæssige konsekvenser af byggeriet i Sydhavnen. Derfor har borgere og miljø- og friluftsaktører, der hidtil har gjort indsigelse mod VVM og lokalplan, allerede kundgjort, at man vil klage til Natur- og Miljøklagenævnet, lige så snart en vedtagelse af byggeriet er en realitet. Kilde: Artikel fra Ing.dk (Ingeniøren), d. 27. oktober 2014, af Birgitte Marfelt. Bæredygtige bygninger blåstemples Det kan være et godt salgsargument, at en bygning er godkendt som bæredygtig ved hjælp af DGNB-certificeringen, men det skal ikke kun være certificerede bygninger, der skal have lov til at kalde sig bæredygtige. Nogle er ikke interesserede i at få en bæredygtighedscertifikation, men de skal stadig have muligheden for at vælge en løsning, der i nogen grad er bæredygtig.

Derfor argumenterer jeg for, at man også skal fokusere på alt det, der ikke er certificeret, og sørge for at løfte bæredygtighed ind i de byggerier, siger Per Thomas Dahl, branchedirektør i Dansk Byggeri. Kilde: Artikel fra Jyllands-Posten, sektion 1, side 7 og 8., d. 27. oktober 2014, af Kristine Bache Nicoleisen. Ikke megen opbakning til OPP-svømmebad Først byggede man svømmebadet Randers Water & Wellness, som kostede 264 millioner, hvilket inden for OPP er en frontløber. Projektet fik dengang spået dominoeffekt hos de andre kommuner. Det er imidlertid gået noget anderledes. Det bliver kun Frederiksberg, der følger trop med et projekt, der har en pris på 158 millioner kroner. Der skal nu på Frederiksberg bygges en stor svømmehal med en gymnastiksal på toppen. Der er stadig mange detaljer, der skal på plads, inden kontrakten bliver endeligt underskrevet, men man antager, at projektet kan stå færdigt ved årsskiftet 2016 til 2017. Kilde: Artikel fra Licitationen, side 6, d. 27. oktober 2014, af Keld Broksø. Oversvømmelser kræver nye tiltag i Nordjylland Klimaforandringerne, som allerede nu har fået skyld for voldsomme storme, og har fået Limfjorden til at gå over sine bredder, stiller krav om nye strategier for nybyggeri ved havnefronterne i Aalborg og Nørresundby. Nybyggerierne skal hæves, og strategien betyder også, at der findes lavtliggende områder, som aldrig vil blive udstykket til byggeri. "Det er meget store områder, der risikerer at komme til at stå under vand, hvis vi ikke foretager os noget," siger borgmester Mogens Gade (V). Kilde: Artikel fra Nordjyske Stiftstidende, side 8-9, d. 26. oktober 2014, af Mogens Møller. Metroselskab på anklagebænken for politisk fyring Metroselskabet trækkes nu i retten af det irske vikarbureau Atlanco, som mener at have modtaget, hvad de selv kalder en politisk fyring. "Vi er blevet fuldstændig urimeligt behandlet. Vi har hele tiden været medlem af Dansk Byggeri og har aldrig haft problemer med fagforeninger eller andre. Vi hører intet fra Metroselskabet, og pludselig læser vi en pressemeddelelse om, at vi ikke længere må arbejde på metroen," fortæller en ophidset Michael O'Shea, direktør for Atlanco og søsterselskabet Rimec. Kilde: Artikel fra Berlingske, 1. sektion, side 4-5, d. 25. oktober 2014, af Rikke Brøndum og Henrik Jensen.

Dansk Byggeri jubler Det skaber jubel hos Dansk Byggeri, at politikerne nu vil kigge byggesektorens overordnede regler aftalesystemet AB92 - godt efter. Vi ser frem til at få en model, som er meget mere smidig til at løse konflikter på et meget tidligere tidspunkt. Det er i alles interesse. Og så er vi optaget af, at vi får et system, som kan rumme nye samarbejdsformer som OPP og andre innovative udbud. Et system, der ikke afspejler, hvordan verden var, men hvordan den er og bliver," siger Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri. Kilde: Artikel fra Børsen, 1. sektion, side 23, d. 24. oktober 2014, af Jørgen Bendtsen. Der skal sættes en stopper for slagsmål i byggeriet Byggeriets aftalesystem, AB92, der afgrænser de forskellige ansvarsområder indenfor byggeriet, skal nu afbureaukratiseres. En helt konkret ændring bliver håndtering af uoverensstemmelser: Der er for mange tvister i byggeriet, som bare skal løses hurtigt, i stedet for at ende i voldgiftssager. Hvis man nu startede med at løse konflikten på byggepladsen gennem en opmand, så ville der komme færre tvister ved en voldgift. Det er en helt konkret ændring, som jeg forventer af et nyt AB-system," siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R). Kilde: Artikel fra Børsen, 1. sektion, side 22, d. 24. oktober 2014, af Jørgen Bendtsen. Pessimistiske eksportudsigter for byggebranchen Mens der er positive forventninger til byggeriet i Danmark, så ser det sortere ud for de udenlandske markeder for byggeindustrien. Det viser en ny rapport fra DI Byg. Det kan tydeligvis mærkes, når de økonomiske forventninger vender i Tyskland, eftersom det er byggeriets største eksportmarked. Det kan også mærkes, når det russiske marked går et gear ned, og problemet er, at det i den grad også kan mærkes i andre lande, der er tæt forbundet med det russiske marked,, siger chefkonsulent i DI Byg, Flemming Løkke Petersen. Kilde: Artikel fra Berlingske, sektion 2., side 1, d. 23. oktober 2014, af Mads Kolby og Vibeke Svansø. Dansk Byggeri går i rette med regeringen Dansk Byggeri mener, at regeringen tager alvorligt fejl, når de melder ud, at boligjobordningen også kendt som håndværkerfradraget fortrænger privatforbruget på andre områder. Når vi afviser deres fortrængningseffekt som ikke-eksisterende eller allerhøjst ganske marginal, så er det fordi

forbrugerens alternativ til at købe hvide håndværksydelser formentlig vil være enten at købe dem sort, at gøre det selv, at spare pengene op, at tage på udlandsrejse - og så først yderst marginalt - at købe mælk, leverpostej eller gå på restaurant for pengene i stedet, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri. Kilde: Artikel fra Licitationen, 1. sektion, side 4, d. 23. oktober 2014, af Liv Arnth Jørgensen BoligKorsør udbyder renoveringsopgave til 210 mio. kr. To boligafdelinger, ejet af den almene boligorganisation BoligKorsør, skal renoveres for en kvart mia. kr. Renoveringsopgaven er nu i udbud, og det omfattende arbejde indebærer nedrivningsarbejde, jordarbejde, betonarbejde, murerarbejde, stålarbejde, tømrer- og snedkerarbejde, malerarbejde, tagdækningsarbejde, inventararbejde, vvs-arbejde, ventilationsarbejde, elarbejde, anlægsarbejde og arbejde med teknisk isolering. "Vi kan godt mærke tendensen med, at flere flytter ind til storbyen, og det tager vi konsekvensen af, så vi ikke har for mange tomme boliger", siger afdelingsbestyrelsesformand for afdeling 7, Ole Skjalm. Landsbyggefonden støtter projektet. Kilde: Artikel fra Licitationen, d. 23. oktober 2014, side 4, af Jane Schmidt Klausen.