særudgave rosenhusets 20 års jubilæum

særudgave rosenhusets 20 års jubilæum

stort tillykke I 1994 åbnede værestedet Rosenhuset sine døre for omverdenen for første gang. I huset skulle borgere og medarbejdere skabe et sted med plads til alle, hjælp til dagligdagens udfordringer og et netværksskabende rum for de, som havde behov for dette. Det var et af socialpsykiatriens første træk, og siden er meget vand løbet under broen. Rosenbladet har siden dengang haft sin faste plads i Rosenhuset. Her kan man skrive om arrangementer, praktisk information og berretninger om afholdte aktiviteter for husets gæster. Men Rosenbladet er også et rum for de kreative og skrivelystne. Igennem årene er mange skribenter kommet til, og de har på hver deres facon bidraget med alt fra poetiske til rapporterende indslag. Til tider har én mand/kvinde drevet bladet alene, skulle skrive artikler, finde fotos osv., hvilket vi i den nuværende redaktion er YDERST imponerede over, da vi kender til disse ressourcekrævende opgaver særligt godt. I løbet af det seneste år har Rosenbladet fået en ordentlig overhaling, og bladet er nu en del af Rosenhuset og SCS faste kommunikationskanaler - både internt og eksternt i organisationen. Bladet rummer nu mange typer indhold, og nye typer kommer stadig til. SIDE 2

ROSENBLADET 20 årsjubilæum til os alle! I den seneste tid har vi endda været så heldige at have fået nye rapportere med i redaktionen, og nogle er endda fjernrapportere fra andre væresteder i SCS. Det er vi meget taknemmelige for, da vi ellers ville have meget travlt med at rejse rundt i alle organisationens afkroge. Medarbejderne i SCS er også en stor del af vores nyhedsflow, og de sørger ivrigt for at levere information om både oplevelser og aktiviteter. Det betyder meget for os, at I giver en hånd med. TAK! Derfor vil vi gerne sende en stor tak ud til alle jer der har bidraget og bakket os op igennem alle årene. Uden jer ville der ikke være så mange læsere, og vi ville måske ikke engang have dette dejlige blad i hænderne nu. TAK! Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi nu trykker ca. 50-70 blade hver måned, vi sender en digital version til ca. 50 e-mail adresser og vi har ca. 60 besøgende på Rosenbladets hjemmeside hver måned. Og er vi i redaktionen lidt sene til at få udgivet bladet, så rykker de faste læsere os i ørerne. Det kan man da KUN kalde en succes! Så TAK til jer alle for jeres støtte, I er uundværlige for os! Redaktionen SIDE 3

Socialpsykiatriens I anledning af vores jubilæumsnummer, har jeg kigget lidt på socialpsykiatriens historie, som jo er vældig interessant. Umiddelbart kan man jo fristes til at tro, at socialpsykiatrien har eksisteret i en menneskealder, men det har den ikke! historie Skrevet af Birgitte lange indlæggelser, eller boede på døgninstitution det meste af livet, hvor de blev passet og plejet. Der var en indstilling i samfundet til, at sindslidende blev gemt lidt væk, fordi sindslidelse var stærkt forbundet med skam. Man ville beskytte de sindslidende. I starten af 90 erne (ca. 1994) opstod tilbuddet om socialpsykiatrisk støtte. Før socialpsykiatriens tilblivelse, havde mennesker med sindslidelse tit mange og meget I slutningen af 80 erne / starten af 90 erne nedlagde man en hel del sengepladser i behandlingspsykiatrien, man ønskede at af-institutionalisere SIDE 4

ROSENBLADET 20 årsjubilæum psykiatrien, og fremme borgernes inklusion i lokalsamfundet. Der blev skabt flere botilbud og bedre ambulante tilbud. Borgerne skulle ud og bo i egne hjem og have forbedret levevilkår. Med disse politiske initiativer, opstod Serviceloven, og med den, Værestedstilbud, støtte-kontaktperson ordning (i kommunens regi) og botilbud (i Amtet). I år 2000, blev recovery begrebet introduceret i Danmark. Tidligere havde man den opfattelse, at sindslidelse, primært i forhold til diagnosen skizofreni, var kronisk. Man kunne nu dokumentere at over halvdelen af de mennesker der lever med denne diagnose, kan komme sig helt, eller delvist. Denne viden ændrede hele psykiatriens syn på psykisk sygdom, og man blev opmærksom på at man, ved at sætte fokus på udviklingspotentialer, rent faktisk kunne opleve at folk fik det bedre. Det var helt nyt, og en helt anderledes måde at tænke på, og det tog lang tid (ifølge socialstyrelsens hjemmeside) at erkende at psykisk sygdom altså ikke nødvendigvis er kronisk, og denne viden, har ændret psykiatriens tilgang til borgerne radikalt. I 2007 blev kommunerne sammenlagt, og amterne nedlagt. Dette betød for os, at vi pludselig blev en del af Socialpsykiatrisk Center, det vi kalder SCS som står får Socialpsykiatrisk Center Slagelse. Op til i dag, er der kommet mere og mere fokus på rehabilitering. Vi skal, med viden om at man KAN komme sig, give mennesker mulighed for, igennem tilbud om meningsfyldte aktiviteter, at udvikle sig og opnå et selvstændigt og meningsfyldt liv. Socialpsykiatrisk støtte kan feks være at få støtte til at genskabe kontrollen over eget liv, at få kontakt med familie/venner, få nye venner, få et arbejde, hjælp til uddannelse eller andre meningsfulde fællesskaber. Det kan også være støtte til at mestre de udfordringer man har i hverdagslivet. I år fylder socialpsykiatrien og dermed også Rosenhuset så 20 år, og derfor har vi i bladudvalget bag Rosenbladet valgt at lave dette jubilæumsblad. Vi har bl.a. interviewet en borger og en medarbejder, som har været her i alle 20 år, og så har et par af bladudvalgets skribenter nedskrevet deres tanker om Rosenhuset. Vi ønsker jer god fornøjelse! SIDE 5

makkere i 20 år Interviev af Leon - Skrevet af Leon & Pernille Nu hvor Rosenhuset og socialpsykiatrien har 20 års jubilæum mente vi i bladudvalget, at der måtte være en eller flere oplagte interviewemner, som igennem de forgangne 20 år havde været en del af socialpsykiatrien eller Rosenhuset. Lene er en af de medarbejdere, som i år kunne fejre sit 20 års jubilæum, men hvem af borgerne havde haft sin gang i huset i alle de år? Samstemmende svarede de hjemmevante i huset Jan! Vi besluttede os derfor for, at spørge Jan om, hvordan han har oplevet at være fast inventar i et hus som Rosenhuset. Rosenbladets skribent Leon fik den store ære, at tage dig af interviewet med Jan. Jeg, Leon, og Jan mødtes en eftermiddag sidst i november til en kop kaffe og en uformel snak. Det er ikke første gang, at Jan bliver spurgt om sit forhold til Rosenhuset - og sikkert heller ikke den sidste. Jeg spørger indledningsvis om, hvornår Jan første gang besøgte Rosenhuset. Jeg var én af de første i 1994, så jeg har 20 års jubilæum i huset ligesom Torben. Vi er de 2 ældste i Rosenhuset. Jeg husker ikke så meget - jeg var alkoholiker da huset åbnede. Det er jeg ikke mere. Det jeg husker bedst er vores middage, hvor personalet lavede mad til os mandag til fredag Jeg spørger ind til, om Jan er kommet kontinuérligt og hvor ofte. SIDE 6

ROSENBLADET 20 årsjubilæum Ja, gennem alle 20 år, 3-4 gange om ugen. Jeg er i huset og spiser aftensmad mandag og onsdag. Om tirsdagen er jeg i huset og går tilbadminton bagefter. Normalt når der er brunch, så kommer jeg også. Vi bruger huset som et mødested, hvor vi kan komme og tilbringe nogle timer sammen med hinanden. Førhen kom jeg også i weekenden. Det gør jeg ikke mere. Der er personale åbent hver anden søndag 10-16, men der er ikke borger åbent om lørdagen. Jan er meget præcis i sine formuleringer, og jeg kan mærke hans erfaring med at svare på denne type spørgsmål. Da jeg spørger ind til, hvordan han betragter Rosenhuset svarer han: Jaeh, ikke som mit andet hjem men tryghed Et sted hvor man kan komme og være sig selv. Vi er vidt forskellige os der kommer i huset nogle er tykke nogle er tynde Hvad har så ændret sig gennem årene? Jeg var meget syg da jeg startede. Jeg havde skizofreni og hørte stemmer. Den dag i dag er jeg fri for skizofreni. Jeg hører ikke stemmer mere. Jeg glæder mig over Jans udvikling, men også Rosenhusets og socialpsykiatriens udvikling, som engang ikke havde så stor tro på, at skizofreni kunne overvindes. Jeg spørger Jan, hvad Rosenhuset betyder for ham. Det betyder enormt meget. I stedet for at sidde derhjemme og være ensom kommer man ud blandt andre mennesker. Det kan være hårdt, men det er stort set den samme klike som kommer her hver dag. Så vi kender hinanden og hygger os sammen. Vi snakker lidt politik og lidt sport Hvad er så det bedste ved at have et værested som Rosenhuset? Det er fællesskabet. Jeg har et godt netværk, men at komme herop det er tryghed. Er det det, at der er nogen i samme situation? Og at det er tilladt at have en dårlig dag?, spørger jeg Vi er jo psykisk syge når vi kommer her Jeg bruger det stadigvæk, fordi jeg har det godt heroppe! Jeg har ikke en kontaktperson her i huset. Jeg er bare mig selv. Og jeg har ingen hjemmehjælp. Jeg ordner det selv. Jeg har en veninde som hjælper mig med at gøre rent og vaske tøj. Hun kommer ikke her. SIDE 7

Men er der aldrig tidspunkter, hvor Rosenhuset ikke er et rart sted at være? Det ved jeg sgu ikke Hvis der er uro i huset Hvis der er ballade Vi skal være trygge når vi er her. Kan du godt komme til at savne at komme i Rosenhuset? Jeg har en veninde som jeg spiser sammen med, og hygger mig med - vi er ikke kærester - vi er bare gode venner. Så jeg savner det ikke. Men hvis jeg ikke spiller badminton om tirsdagen kan jeg godt savne det lidt Er der andre aktiviteter i Rosenhuset udover badminton, du bruger? Jeg har fået computerundervisning, og så har jeg gået til engelsk. Når du tænker tilbage, har aktiviteterne ændret sig? Har dem som kommer i huset ændret sig? Har du selv ændret dig? Der er kommet flere aktiviteter. for eksempel Trelleborg IF. Der er jeg træner i badminton. Vi træner hver tirsdag. Jeg har en instruktøruddannelse i badminton - men det er jo bare at ta ud og spille med gutterne Og så synes jeg at personalet har ændret sig. Vi har Møller og vi har Mette Det er blevet mere socialt end i gamle dage. I gamle dage var der stor udskiftning i huset, hvor nogen måske kom 1 eller 2 gange. Man lærte ikke rigtigt at kende hinanden. Og gruppen som kom i huset fast hver dag var tidligere mindre - meget mindre. Er der nogle af dem, du kender fra Rosenhuset, som er blevet dine private venner også? Jeg har været meget sammen med Torben. Jeg tog hjem til ham i weekenden og så tog vi i Rosenhuset om søndagen. Vi er stadig venner. Og Paw besøger jeg en gang imellem. Vi laver noget god mad og ser noget fjernsyn. Og hygger os. Og sådan rundede vi interviewet om Rosenhusets og Jans makkerskab af. Afslutningsvis kan jeg fortælle, at vi efter interviewet satte os ud i gårdhaven. Jan med sine cigaretter og jeg med min kaffe. Vi fortsatte samtalen. Stor tak til Jan for at stille op og fortælle om 20 år med Rosenhuset! Leon SIDE 8

ROSENBLADET 20 årsjubilæum Et liv i sus og dus i vores Rosenhus Jeg sidder hjemme alene Ved dårlig hvad jeg skal mene Livet skulle være en gave dog føler jeg mig som en slave Mine tanker flyver afsted Og lander i rum af kærlighed Jeg bliver overvældet af et brus frem toner det kære Rosenhus Jeg hopper ned på cyklen og helt uden hyklen Jeg tramper enegisk afsted Nu skal hyggen snart komme på gled Jeg åbner døren som var det en balsal Dette er stedet hvor jeg er normal Der dufter af kaffe, the og kage her er ingen nød og klage Et varmt smil fra nogen man kender her er alle potentielle venner Jeg føler mig som jeg var hjemme Alt denne glæde vil jeg aldrig glemme af Karen SIDE 9

20 års arbejde for medmenneskelighed Skrevet af Birgitte Medarbejder i Rosenhuset, Lene havde i november måned 20 års jubilæum i Rosenhuset, og Rosenbladet har i den forbindelse lavet et eksklusivt interview med hende. Lene blev ansat i Rosenhuset ca. et halvt år efter at det åbnede i 1994. Lene fortæller: Byrådet havde besluttet at vi skulle arbejde efter Fountainhousemodellen. Borgerne blev kaldt medarbejdere, personalet kaldte man Konsulenterne. Huset skulle drives af borgerne selv. Der var kontorhold og madlavningshold. Det slog aldrig helt igennem, og i en årsrapport fra 1995 kan man se, at ideen hurtigt blev opgivet idet man mente at borgergruppen ikke var parate til Fountainhousemodellen. Lene fortsætter: Dengang blev der blev lavet mad til borgerne hver eneste dag. I en periode var der sågar en medarbejder ansat, udelukkende til at lave mad. I starten kom der kun 4-5 borgere. Det personale der kørte på hjemmebesøg, havde SIDE 10

ROSENBLADET 20 årsjubilæum typisk kun 2 besøg om dagen. Et om formiddagen, og et om eftermiddagen, og der var stor frihed og masser af tid til den enkelte. Hvert eneste år var der en lille gruppe borgere og personale, der tog på ferie sammen. I starten gjorde vi rent hos borgerne. Det var en stor succes og vi havde så god kontakt med vores borgere på grund af det med rengøringen, at folk, ansat i andre kommuner, kom hid, for at høre om den måde vi arbejdede på her i Rosenhuset. I ca år 2000 stoppede vi med at gøre rent hos borgerne. Der var nu fokus på at vi skulle yde pædagogisk støtte, og rengørringsopgaven overgik til hjemmeplejen. Jeg kan være ked af at det er blevet så firkantet og struktureret og lidt af friheden er forsvundet, men på den anden side tager borgere meget mere ansvar for eget liv og egen udvikling. Derfor er borgerne langt mere velfungerende og aktive idag, hvilket jeg synes er GODT. Det er en holdningsændring der er sket, og vi har en helt anden indstilling idag til, hvad der er et GODT LIV. At finde mening i livet gennem aktiviteter er medvirkende til at borgerne får det bedre og kommer sig. Vi vil fra Bladudvalgets side ønske Lene tillykke med de 20 års jubilæum, og vi ser frem til at få nogle flere sammen med dig. Hvad er forskellen på dengang og nu? Lene er ved at tale sig varm: Dengang var borgerne ofte indlagt i månedsvis. Under indlæggelserne mistede borgerne deres færdigheder, og når de kom hjem var de usikre på om de kunne klare almindelige dagligdags gøremål. Men dengang var der også mange gode ting. Vi havde stor metodefrihed, og rigtig god tid til den enkelte borger. SIDE 11

SCS & mig Når forfattere skal fordybe sig i skriveprocessen kan de vælge at tage i refugium. Jeg har det lige omvendt. Når jeg skal skrive til Rosenbladet, fortrækker jeg at gøre det i Rosenhuset. Jeg kan godt lide, at der er aktivitet om mig, og jeg bliver inspireret af miljøet. Jeg stiftede bekendtskab med Rosenhuset påsken 2008. Jeg var fornyligt startet på et ordinært job efter en psykose. Det var ambulatoriet der fortalte om Rosenhuset, men sygeplejersken vidste ikke om det også var for folk med job. Skrevet af Søren SIDE 12 Jeg kørte til Slagelse og kiggede på det. Jeg kan huske, der var nogle der spillede billard, da jeg kom. Det var Celinda (nu Team 99), der introducerede mig for huset, og jo Rosenhuset er et åbent sted for alle borgere i Slagelse Kommune, det er først hvis man har brug for rådgivning eller hjælp, man kan blive visiteret. Til at starte med kom jeg ikke så tit jeg havde mit nat job og havde ikke overskuddet. Men efterhånden lærte jeg folk at kende - personale og borgere - og jeg kom oftere.

ROSENBLADET 20 årsjubilæum Sommeren 2008 var jeg med Rosenhuset i Sverige på ferie. Vi tog op på en ødegård og kørte dagligt ture ud derfra, det var en god aktiv ferie. Samtidig blev jeg visiteret til socialpsykiatrien, så jeg fik mine samtaler i Rosenhuset. Jeg har altid fået opbakning til at komme i Rosenhuset fra familie og venner. Den eneste fra familien der var skeptisk var min mor, men hun havde en opvækst på børnehjem, så hun har sikkert haft sine grunde. Efterhånden blev Rosenhuset en stor del af mit liv. Grundet mit natarbejde er det svært at gå til noget, da de fleste fritidstilbud er om aftenen. Og mine kammerater er som regel på job, når jeg har fri. I Rosenhuset har jeg mulighed for at have sociale kontakter, som kan være svære at etablere på arbejdsmarkedet. Der er mange i Rosenhuset der har tilknytning til arbejdsmarkedet i en eller anden form, så vi kan have nogle spændende snakke i sofaen om det eller andre aktuelle emner. Jeg tror jeg bidrager med nogle impulser udefra og er altid blevet taget godt i mod. Flere gange på vej mod Rosenhuset har jeg overvejet, om det nu er nødvendigt at besøge det igen, men jeg er altid blevet modtaget med et smil og en varm bemærkning af borgere og personale, så jeg er faktisk aldrig kørt fra Rosenhuset med den tanke, at jeg ikke skulle være kommet. Det der betyder mest for mig er anerkendelsen. Jeg synes, vi er gode til at anerkende hinanden, for den indsats vi hver især yder - det kan være på det personlige plan eller ens karriere, hvad form den nu end har. Nu er jeg kommet i Rosenhuset i mere end 6 år, og der er andre der er kommet her i længere tid, så vi har nogle tætte relationer. Jeg føler jeg bliver meget anerkendt for min sport, og jeg beundrer de personer der, trods de ikke har samme overskud som mig, formår at glæde sig på mine vegne. På samme måde prøver jeg at anerkende venner for deres fremskridt og give dem gejst. Rosenhuset har også lært mig, at alle har nogle kompetencer, de har måske bare ikke psyken til at fremhæve dem i konkurrence med andre, men kræver nogle beskyttende rammer. Da jeg var kommet i Rosenhuset i nogle år, mente min psykiater ikke jeg havde behov for samtaler med ham mere. Nu får jeg samtaler og støtte gennem socialpsykiatrien, og at det så pt. foregår i Korsør skyldes, at min kontaktperson blev flyttet til Korsør. Jeg havde opbygget et fortroligt forhold til SIDE 13

hende, så jeg holdt fast i hende - selvom jeg skal forbi Korsør. Jeg vil sige, at den største forskel på psykiatrisk støtte og socialpsykiatrisk støtte er, at lægen fra psykiatrien er meget lyttende, men ikke har en mening om ret meget - sådan har jeg i hvert fald oplevet det. Mens terapien i SCS mere er en meningsudveksling, hvor jeg har taget nogle ting til mig. Måske kan ingen af dem stå alene. Jeg har gået i terapi i mange år, hvor jeg havde behov for det og fik styr på mit indre sjæleliv. Nu kommer jeg i socialpsykiatrien, der er mere praktisk orienteret, og hvor man skal fungere i samspil med andre. Der er også flere praktiske grupper, hvor man kan bruge noget energi, samtidig med man får et produkt ud af det. Men processen er vigtigere end produktet. Så at komme i Rosenhuset er blevet en god proces med en masse udbytte, der gavner mig i det daglige. For mig har Rosenhuset været et vigtig omdrejningspunkt i mit liv. SIDE 14

ROSENBLADET 20 årsjubilæum slutningen af oktober Skrevet af Leon Et hastigt blik på træerne langs søbredden bag galopbanen lader, trods den varme sol, ingen tvivl tilbage - det er efterår Bemærkelsesværdigt så nuanceret skoven tager sig ud på denne årstid! Om kort tid har træerne mistet deres glans men på ingen måde deres styrke - tværtimod. Belært, af mange års erfaring, taber træet sine blade for at være bedre rustet til vinteren. Denne form for trylleri, tilsat livets krydderi, gør at alle træer i den kolde tid ser frem mod næste forår - blot med endnu en ring om livet. Tillykke til Rosenhuset! SIDE 15

rosenhuset et hus med mange facetter I Rosenhuset kommer mange forskellige mennesker - både medarbejdere og borgere - og denne forskellighed ville vi gerne forsøge at indfange i dette blad. Hvordan kan man så gøre det?, tænker du nok. Vi spurgte ganske enkelt en håndfuld særligt udvalgte om, hvordan de med få ord ville beskrive, hvad Rosenhuset betyder for dem. Har du din daglige gang i huset, så kan du sikkert godt stemme i de fine og hjertevarme udsagn, vi fik indsamlet. SIDE 16

ROSENBLADET 20 årsjubilæum Man kan fint komme til et par hyggelige timer, få en kop kaffe og få en snak. - Jan - borger - Et lyspunkt i mørket, god stemning og plads til forskellighed. Det er Rosenhuset - Pernille - medarbejder - Rosenhuset er mit andet hjem - Per C. - borger - Rosenhuset er et trygt sted - Susi - borger - Jeg elsker simpelthen mit arbejde. Det er så dejlige mennesker der kommer i Rosenhuset. - Lene - medarbejder - Rosenhuset: mit andet hjem - Karen - borger - Jeg er i ulønnet job, en slags frivillig hjælper i Rosenhuset, Det giver indhold - Bjørn - frivillig - Rosenhuset: Rart & rummeligt - Birgitte - medarbejder - SIDE 17

rosenhuset SIDE 18

ROSENBLADET 20 årsjubilæum i billeder SIDE 19

rosenhuset Adresse Rosenhuset Bredegade 10 4200 Slagelse TLF: 58502666 Hjemmeside www.sc-s.dk Åbningstider Mandag 10.00-20.00 Tirsdag 9.00-16.00 Onsdag 10.00-20.00 Torsdag 9.00-16.00 Fredag 9.00-14.00 Søndag 10.00-16.00 kun søndage i ulige uger Borgeråbent Lørdag 10.00-15.00 Rosenbladet Rosenbladet udgives 10 gange om året af en redaktion bestående af nogle af husets borgere og medarbejdere. Ønsker man at kontakte redaktionen kan dette ske i Rosenhuset hver torsdag 14-16 eller på mail rosenbladetscs@gmail.com