Ældre og Sundhed. Kvalitetsstandarder



Relaterede dokumenter
Lov om social service 83

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Afløsning/aflastning mm, visiteret dagtilbud, ophold i midlertidig plejebolig samt fast vagt i eget hjem. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Dagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven.

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard: Plejeboliger i tæt plejemiljø

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Hverdagsrehabilitering

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Afløsning og aflastning

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Kvalitetsstandard for træning

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

Kvalitetsstandard for træning

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Medicingivning / Medicinadministration

Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

Lov om Social Service 86

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

Kvalitetsstandard Generel 2014

Kvalitet og indsatser midlertidigt ophold og aflastning efter 84 på Midlertidige Pladser

Dagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138

Kvalitetsmål for personlig pleje på plejecentre

Kvalitetsstandard Træning

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Dagcentre i Ærø Kommune

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Psykisk pleje og omsorg

Information om hjemmehjælp

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Indsatskatalog, sygepleje

Kvalitetsstandard: Plejeboliger

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Kvalitetsstandarder for træning

REHABILITERING, TRÆNING OG GENOPTRÆNING

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

aktiviteter og tilsyn/omsorg

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Ydelsesbeskrivelse nr. 10 A Genoptræning efter Serviceloven

Træningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.

Indsatskatalog, sygepleje

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d

Støtte til borgere med funktionsnedsættelse og hjemmeboende børn efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

KOMMUNAL SYGEPLEJE SERVICEDEKLAR ATION

Kvalitetsstandarder for træning

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne:

Notat. Forord Generelle oplysninger

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Bornholms Regionskommune

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Sag: P Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd xx.xx.xxxx.

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Genoptræning og vedligeholdende træning

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

Hverdagsrehabilitering

Transkript:

Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder Ikke omfattet af frit valg-ordningen 2014 1

Indholdsfortegnelse - ydelser ikke omfattet af Frit Valg 1.0 Forord... 3 2.0 Indledning og forudsætninger... 4 3.0 Regulering af ydelser... 4 4.0 Opfølgning... 4 5.0 Aktiv i din hverdag hverdagsrehabilitering... 5 5.1 Servicedeklaration for:... 6 Aktiv i din hverdag - hverdagsrehabilitering... 6 6.1 Sygepleje... 8 6.1.1 Psykisk hjælp og støtte... 8 6.1.2 Palliativ og terminal pleje... 9 6.1.3 Støtte ved demenssymptomer... 10 6.1.4 Undersøgelse, vejledning og behandling... 12 6.1.5 Sårbehandling... 13 6.1.6 Kateter og stomipleje... 14 6.1.7 Sonde- og parenteral ernæring, væskebehandling... 15 6.1.8 Medicingivning / medicinadministration... 16 6.1.9 Inkontinensudredning... 17 6.1.10 Servicedeklaration for sygepleje... 18 7.1 Træning... 20 7.1.1 Funktionstræning... 20 7.1.2 Genoptræning... 21 7.1.3 Vedligeholdende træning... 22 7.1.4 Palliativ fysioterapi... 23 7.1.5 Servicedeklaration for... 24 Funktionstræning... 24 Genoptræning... 24 Vedligeholdende træning... 24 Palliativ fysioterapi... 24 8.1 Aktivitet... 25 8.1.1 Dagcenterophold.... 25 8.1.2 Værested for ældre borgere med hjerneskade... 26 8.1.3 Servicedeklaration for dagcenter og værested for borger med demens og hjerneskade... 27 9.1 Øvrige ydelser... 28 9.1.1 Omsorgstandpleje... 28 9.1.2 Servicedeklaration for omsorgstandpleje... 29 9.1.3 Rehabiliteringsophold... 30 9.1.4 Servicedeklaration for rehabiliteringsophold... 31 9.1.5 Aflastning af pårørende... 32 9.1.6 Servicedeklaration for aflastning af pårørende... 33 9.1.7 Afløsning af pårørende... 34 9.1.8 Servicedeklaration for afløsning af pårørende... 35 9.1.9 midlertidige ophold observationsplads, venteplads, terminalplads... 36 9.1.10 Servicedeklaration for Midlertidigt ophold observationsplads, venteplads, terminalplads... 37 9.1.11 Ledsageordning... 38 9.1.12 Servicedeklaration for ledsageordning... 39 9.1.13 Dosisdispenseret medicin... 40 9.1.14 Servicedeklaration for dosisdispenseret medicin... 41 2

1.0 Forord Kære Borger Hvis du som borger har svært ved at klare dagligdagen, kan du kontakte visitationen. Du vil her få kontakt med en visitator, der enten er uddannet som sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut. Du fortæller om din hverdag og dine daglige gøremål. Du fortæller om dine støttebehov, hvad du selv kan klare med hjælpemidler og optræning samt om der er ydelser, der kan hjælpe dig til at leve dit liv så selvstændigt og uafhængigt som muligt. Fokus er på at styrke dine handlemuligheder, så du kan bevare din livskvalitet. Den støtte og de ydelser, Hillerød Kommune kan tilbyde, er nøje beskrevet i kvalitetsstandarderne. Her kan du læse, hvilke muligheder, der er for støtte og vejledning, og hvem der er berettiget til hvilke ydelser. Ydelsesbeskrivelserne kaldes kvalitetsstandarder efter lov om social service, sundhedsloven og lov om apotekervirksomhed. Visitationen laver altid en individuel vurdering af dit behov. Kvalitetsstandarderne er vejledende. De skal sikre ensartede afgørelser til ældre og handicappede. Kvalitetsstandarderne er fastlagt efter et politisk vedtaget serviceniveau. Beskrivelserne her skal sikre, at du kender dine muligheder for, hvilke ydelser du er berettiget til. Kvalitetsstandarderne skal desuden kunne anvendes som et politisk/administrativt styringsinstrument. Det betyder, at de opstillede mål skal være målbare, og at der følges op på dem i form af tilsyn og brugerundersøgelser. Bente Claudi Socialudvalgsformand Christina Thorholm Sundhedsudvalgsformand 3

2.0 Indledning og forudsætninger Dette ydelseskatalog indeholder Hillerød Kommunes ydelser inden for pleje- og omsorgsområdet til ældre og handicappede. Ydelsesbeskrivelsen bliver politisk behandlet en gang årligt for at fastlægge kommunens serviceniveau. Ydelsesbeskrivelserne er således en beskrivelse af den ydelse, der gives i Hillerød Kommune. Hver enkelt ydelse er beskrevet i henhold til en fast skabelon og følger bekendtgørelsens anbefalinger: lovgrundlag ydelsen ydelsen Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen Nedenstående punkter er samlet i Servicedeklarationer inden for sygepleje, træning, aktivitet og øvrige ydelser. omfang (tid/hyppighed) Er der mulighed for at bytte den visiterede ydelse med andre ydelser Er der valgmulighed m.h.t. leverandør Hvem leverer ydelsen Kompetencekrav til leverandøren. Hvad koster ydelsen for borger Hvad er kommunens kvalitetsmål Hvordan følges op på kvalitetsmålene for ydelsen Er der særlige forhold at tage hensyn til For at kunne udføre ydelserne stilles der generelle krav til medarbejdernes kompetence. Medarbejderen skal bl.a. tale et sprog, som kompenserer for, at der kan være flere generationer mellem udfører og borger. De skal kunne lide at arbejde med handicappede og/eller ældre mennesker og udvise oprigtig interesse for den handicappedes og/eller ældres livshistorie og daglige liv. Når den enkelte ydelse beskrives, er der tale om en gennemsnitlig angivelse af ydelsens omfang. Der vil således være nogle borger, der får ydelsen hyppigere end angivet, og nogle, der får ydelsen sjældnere. Borger, der visiteres til personlig pleje eller praktiske opgaver, modtager en skriftlig afgørelse som udfyldes i forbindelse med visitationen. 3.0 Regulering af ydelser Hillerød Kommune stiller krav til leverandørerne om at tilrette opgaveudførelsen fleksibelt, så der uden revisitering kan ske en mindre regulering af den anvendte tid, hvis der opstår et særligt behov. Justeringen skal ske efter retningslinjerne beskrevet i regulering af ydelser, som alle leverandører skal være bekendt med. Leverandøren skal dokumentere behovet for regulering af ydelsen. 4.0 Opfølgning Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarden, jf. socialministeriets bekendtgørelse. I Hillerød Kommune bliver kvalitetsstandarderne politisk behandlet en gang årligt for at fastlægge kommunens serviceniveau. 4

Ydelsesbeskrivelser 5.0 Aktiv i din hverdag hverdagsrehabilitering Lov om Social Service 1, 83 og 86 Sundhedsloven 138 og 140 Borger, bor i Hillerød Kommune, og er ikke i forvejen visiteret til hjemmeplejeydelser efter lov om social service 83 Eller Borger, bor i Hillerød Kommune, og er i forvejen visiteret til hjemmeplejeydelser efter lov om social service 83 At borger efter funktionstab har behov for hverdagsrehabilitering for at kunne klare sine daglige opgaver At borger vil profitere af en hverdagsrehabiliterende indsat og der igennem igen kunne klare sine daglige opgaver En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation lægges til grund for en bevilling Hverdagsrehabilitering af fysiske, psykiske og sociale færdigheder At borger, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller social funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv At iværksætte en målrettet tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagpersonale for, at borger så vidt muligt genvinder sit fysiske, psykiske og sociale funktionsevneniveau At vurdere behovet for hjælpemidler eller hjælpeforanstaltninger Hvilke aktiviteter kan indgå i Tæt samarbejde med borger om målsætning og træning Midlertidige ydelser efter 83 Ergoterapeutisk undersøgelse og træning i tæt samarbejde med social- og sundhedsmedarbejder Sygeplejefaglige opgaver som pleje, observation og behandling Tilpasning og vejledning i relation til hjælpemidler Vejledning i hvordan borgers bolig kan indrettes så borgers hverdag lettes Forebyggende tilbud som rådgivning, vejledning og instruktion til borger og pårørende Undersøgelse og vurdering i form af diverse tests Samarbejde med praktiserende læger eller speciallæger Særlig for Vejledning og viden om relevante frivilligtilbud Ydelsen tildeles i sammenhæng med øvrige bevilligede ydelser 5

5.1 Servicedeklaration for: omfang?( tid/ hyppighed) Aktiv i din hverdag - hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i forbindelse med personlig pleje og praktiske opgaver Individuel udmåling af tid og hyppighed. Der planlægges et forløb på baggrund af en aftalt målsætning Ydelsen er midlertidig Borgers mulighed for at bytte ydelser og indflydelse på hjælpen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvem leverer Kompetencekrav til leverandøren Hvad koster ydelsen for borger? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Ydelsens omfang vurderes på baggrund af individuelt og konkret vurdering, der aftales mål og der planlægges et forløb mellem borger, terapeut og hjemmepleje leverandør Der er ikke mulighed for at bytte ydelsen Ja. Der kan vælges mellem leverandører der er godkendt af Hillerød kommune til at levere ydelsen Den kommunale leverandør godkendt af Hillerød Kommune til den specifikke hverdagsrehabiliteringsydelse Aktiv i din hver dag Den private leverandør godkendt af Hillerød Kommune til den specifikke hverdagsrehabiliteringsydelse Aktiv i din hver dag Udføres af sundhedsfagligt uddannet basispersonale (social - og sundhedshjælper, sygehjælper, social - og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og hjemmehjælpere) Uddannede sygeplejersker og fysio- og ergoterapeuter fra Hillerød Kommune En dokumenteret efteruddannelse leveret af en anerkendt leverandør for de udførende medarbejdere på minimum 3 dages undervisning i hverdagsrehabilitering. Medarbejderne skal kunne observere et funktionsniveau og løbende vurdere borgers helbredstilstand Forløbet målsættes, tilrettelægges og følges op af terapeut fra Træningssektionen Medarbejderne skal være bekendt med ydelsens kvalitetsmål, fastlagte omfang og indhold. Ydelsen er midlertidig Ydelsen er uden egenbetaling Nye borgere med behov for hjemmepleje ydelser skal vurderes ift. behov for hverdagsrehabilitering. Vurderingen kan foretages af både leverandør og visitationen. Borgere, der oplever et fald i funktionsevne skal vurderes ift. behov for hverdagsrehabilitering. Vurderingen kan foretages af både leverandør og visitationen. Effekten af de iværksatte forløb forventes at være: - at 40 % af forløbene afsluttes uden behov for hjemmepleje ydelser - at 45 % af forløbene afsluttes med behov for færre hjemmepleje ydelser - at 15 % af forløbende har en målbar effekt på borgers aktiv deltagelse, men ændrer ikke på hjemmepleje ydelserne. Årsag til ikke igangsat hverdagsrehabilitering eller udeblevet effekt af igangsat forløb skal dokumenteres. Leverandøren skal sikre kvaliteten af ydelsen og foretage egenkontrol på 6

effekten af ydelserne. Der skal laves en før og efter måling efter hvert forløb. Effektmålingerne (før og efter målingerne) leveres til Hillerød kommune i forbindelse med afregningen. 90 % af ydelserne skal leveres inden for +/- 1 time i forhold til det aftalte tidspunkt. Besøget aflyses aldrig af leverandøren. Hvis tidspunktet, hvor medarbejderne kommer, må ændres mere end en time, skal leverandøren give borger besked Hvis borger ikke lukker op er leverandøren forpligtet til telefonisk at kontakte borger. Hvis borger ikke selv er i stand til at åbne døren, skal borger give tilladelse til at leverandør disponerer over en udleveret nøgle Medarbejderne bærer altid legitimation. 7

6.1 Sygepleje 6.1.1 Psykisk hjælp og støtte Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 138 Borger kan ikke eller delvist ikke varetage psykisk egenomsorg pga. af alvorlig sygdom eller kriser En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation fysisk, psykisk og socialt lægges til grund for en bevilling Borger skal opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget psykisk hjælp og støtte Manglende evne til at tage initiativ til at kontakte relevante instanser Psykisk sygdom, hukommelsessvækkelse eller hjerneskade Angst og utryghed Misbrugsproblemer Isolation Støtte borger og pårørende til at mestre dagligdag, sygdomsperioder og kriser Støtte pårørende, når de varetager hovedparten af opgaverne At borger oplever en fastholdelse af livsværdier Ydelsen tilrettelægges i tæt samarbejde med borger og med respekt for borgers ønsker. Det betyder, at borger skal medinddrages og deltage så aktivt som muligt i løsning af de enkelte opgaver Psykisk støtte og vejledning til borger og de pårørende. Støtte til at mestre sygdomsperioder og kriser Grundlæggende og speciel sundheds- og sygepleje, omsorg og behandling samt rådgivning og vejledning Vejledning om kommunens og regionens tilbud Der ydes ikke hjælp i form af terapi, psykologisk og psykiatrisk hjælp 8

Sygepleje 6.1.2 Palliativ og terminal pleje Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 138 Borger kan ikke eller delvist ikke varetage psykisk egenomsorg pga. af alvorlig sygdom eller kriser En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation fysisk, psykisk og socialt lægges til grund for en bevilling borger skal opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget palliativ og/eller terminal pleje borger skal ud fra lægefaglig vurdering have behov for palliativ eller terminal pleje Give borger og pårørende hjælp og støtte til at mestre alvorlig sygdom. Hjælp og støtte til borger og pårørende til at klare dagligdag og kriser At borger kan vælge at forblive i eget hjem og kunne modtage den nødvendige pleje og behandling i trygge og rolige omgivelser Støtte pårørende, når de varetager hovedparten af opgaverne At borger oplever en fastholdelse af livsværdier At støtte den døende borger og dennes pårørende i den sidste tid At minimere behovet for indlæggelser i det terminale forløb Ydelsen tilrettelægges i tæt samarbejde med borger og med respekt for borgers ønsker. Det betyder, at borger skal medinddrages og deltage så aktivt som muligt i løsning af de enkelte opgaver Psykisk støtte, rådgivning og vejledning til borger og de pårørende. Grundlæggende og speciel sundheds- og sygepleje, omsorg og behandling. Vejledning og behandling i forbindelse med smerter og ernæring m.m. Forebyggelse af komplikationer og følgesygdomme Vejledning om kommunens og regionens tilbud Kontakt til smerteklinik og samarbejde omkring smertebehandling Kontakt til hospital, egen læge, hospice, palliative team m.fl. Opfølgningsbesøg til de efterladte Der ydes ikke hjælp i form af terapi, psykologisk og psykiatrisk hjælp. Ledsagelse til læge, hospital etc. 9

Sygepleje 6.1.3 Støtte ved demenssymptomer Hvilke aktiviteter kan indgå i Sundhedsloven 138 En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation, psykisk og socialt lægges til grund for en bevilling Borger skal i væsentlig grad opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget hjælp til støtte til demenssymptomer Borger er hukommelsessvækket Besvær med at udføre velkendte opgaver Sproglige problemer Manglende orientering i tid og sted Forandringer i humør og adfærd eller ændringer i personligheden Manglende evne til at tage initiativ til at kontakte relevante instanser Angst og utryghed, manglende initiativ Isolation Behov for hjælp og støtte, så den hukommelsessvækkede borger kan opretholde en værdig tilværelse At tilstræbe at borger og den pårørende får relevant information og vejledning Medvirke til tidlig opsporing og udredning af demens At borger får kontakt med relevante instanser Når diagnosen endnu ikke er stillet: Afklare om der er behov for udredning via egen læge og demensudredningsenheden At medvirke til at borger bliver udredt for demenssygdom Støtte borger og pårørende i udredningsforløbet Støtte med kontakt til egen læge eller speciallæge Når borger har en kendt demenssygdom: Lære borger og pårørende at kende så tidligt i sygdomsforløbet som muligt Dokumentere i livshistorie m.m. for at sikre at borger fremadrettet får hjælp ud fra et kendskab til borgers værdier og levede liv At forebygge social isolation At medvirke til trivsel i egen bolig for både borger og pårørende Observation af demensudvikling Orientere om Hillerød Kommunes tilbud på demensområdet Afdække funktionsniveau og evt. udarbejde en kommunikationsrapport til egen læge Løbende tilbagemelding i forhold til behov/ressourcer for både borger og pårørende. Yde rådgivning og vejledning med henblik på øget livskvalitet hos den demensramte borger og pårørende Råd og vejledning til samarbejdspartnere i kommunen Kontakt til eksterne samarbejdspartnere fx: læge, geronto-psykiatrisk ambulatorium, demensudredningsenheden m.fl. 10

Hvad indgår ikke i Samarbejde med frivillige organisationer Ledsagelse til læge, hospital etc. 11

Sygepleje 6.1.4 Undersøgelse, vejledning og behandling Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 138 Borger har brug for en sygeplejefaglig rådgivning og - eller oplæring En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation fysisk, psykisk og socialt lægges til grund for en bevilling borger skal opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget hjælp til undersøgelse, vejledning og behandling Manglende viden/erfaring om et helbredsproblem Angst og utryghed Hukommelsessvækkelse Balanceproblemer, smerter, nedsat kraft og bevægelighed, nedsat syn, vejrtrækningsproblemer borger bliver vejledt og/eller undervist til selv at varetage opgaven i fremtiden Undersøgelser og behandlinger, der kan varetages af sygeplejerske Det tilstræbes, at borger selvstændigt kan varetage opgaven efter oplæring At sikre, at borger får de nødvendige undersøgelser eller behandlinger Blodsukkermåling Måling af blodtryk Stomipleje Øreskylning (kun på plejecenter) Øjendrypning Selvkaterisering Injektioner og oplæring Rådgivning og oplæring i ikke lægeordineret medicin Apparat til måling af blodsukker og blodtryk 12

Sygepleje 6.1.5 Sårbehandling Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 138 Borger kan ikke eller delvist ikke varetage at behandle sår pga. en væsentlig funktionsnedsættelse En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation fysisk, psykisk og socialt lægges til grund for en bevilling Borger skal opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget hjælp til sårbehandling Balanceproblemer, smerter, nedsat kraft og bevægelighed, synsproblemer og vejrtrækningsproblemer Manglende evne til at tage initiativ og planlægge at få såret behandlet Hukommelsessvækkelse Misbrugsproblemer I samarbejde med læge, finde årsag til såret, herunder at klarlægge typen af sår Sårbehandling med individuel vurdering af skiftehyppighed Opfølgning og ændring af sårbehandling Pædagogiske opgaver: vejledning og forebyggelse, med udgangspunkt i de faktorer, som har betydning for sårheling At der så vidt muligt opnås sårheling Hvis sårheling ikke opnås, da at formindske gener og smerter gennem sårbehandling At der ikke opstår komplikationer eller forværring af såret At give borger kendskab til de faktorer, der har betydning for at sår opstår, samt for sårhelingen Klarlægge årsager til såret, herunder at vurdere typen af sår Klarlægge faktorer, som har betydning for sårheling Sårbehandling udføres efter gældende principper og justeres i takt med den videnskabelige udvikling. Der udarbejdes individuelle sårpleje planer Ved komplikationer kan der henvises til specialist via egen læge Kommunens ressourcepersoner kan vurdere komplicerede sår Give borger kendskab til sammenhæng mellem levevis, sårets opståen og sårets heling Det tilstræbes, at borger inddrages og deltager så aktivt som muligt i opgavens løsning Ledsagelse til læge, hospital etc. Behandling med ikke autoriserede lægemidler 13

Sygepleje 6.1.6 Kateter og stomipleje Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 138 Borger kan ikke eller delvist ikke varetage kateter og stomipleje pga. en væsentlig funktionsnedsættelse En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation fysisk, psykisk og socialt lægges til grund for en bevilling borger skal opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget hjælp til kateter og stomipleje borger har et lægefagligt begrundet behov for skiftning af anlagt kateter eller topkateter, som ikke nødvendiggør skiftning på hospital Der skal foreligge en plan og vejledning for skift af topkateter fra behandlende hospitalsafdeling Manglende evne til at tage initiativ til kateter og stomipleje Hukommelsessvækkelse Misbrugsproblemer Skiftning af pose og plader ved stomi Anlæggelse af blærekateter Skiftning af anlagt topkateter At sikre borger får hjælp til stomi- eller kateterpleje ud fra lægefaglige retningslinjer Engangskaterisering Anlæggelse af kateter Kateter- og stomipleje Skiftning af forbinding ved topkateter Observation af kateterets placering og huden omkring indstikssted Samarbejde med praktiserende læge og hospital Evt. at bestille kateter og stomimaterialer Levering af kateter og stomimaterialer Ledsagelse til læge, hospital etc. Behandling med ikke autoriserede lægemidler 14

Sygepleje 6.1.7 Sonde- og parenteral ernæring, væskebehandling Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 138 Borger kan ikke eller delvist ikke varetage at spise og drikke sufficient pga. en væsentlig funktionsnedsættelse En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation fysisk, psykisk og socialt lægges til grund for en bevilling Borger skal opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget hjælp sondeernæring Borger har besvær med at spise eller synke Balanceproblemer, smerter, nedsat kraft og bevægelighed, synsproblemer, vejrtrækningsproblemer, sygdomme i fordøjelseskanalen Manglende evne til at tage initiativ, planlægge og gennemføre at indtage sondeernæring i hjemmet Hukommelsessvækkelse og hjerneskade Angst og utryghed Hjælp til sondeernæring Hjælp til parenteral ernæring Væskebehandling At sikre borger opretholder en tilstrækkelig væske og ernæringstilstand Evt. at bestille ernæringsprodukter og infusionssæt Samarbejde med diætist og læge Observation af sondens placering Opsætning af sondeernæring og skylning af sonde Medicingivning i sonde Opsætning af parenteral ernæring og væsker Observation af huden omkring indstikssted Anlæggelse og skift af nasalsonde Anlæggelse og skift af PEG sonde og CVK Intravenøs medicin 15

Sygepleje 6.1.8 Medicingivning / medicinadministration Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 138 Borger kan ikke eller delvist ikke varetage at tage medicin pga. en væsentlig funktionsnedsættelse En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation fysisk, psykisk og socialt lægges til grund for en bevilling Borger skal opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget hjælp til medicingivning og / eller administration Balanceproblemer, smerter, nedsat kraft og bevægelighed, synsproblemer, vejrtrækningsproblemer Manglende evne til at tage initiativ og planlægge at få taget ordineret medicin i hjemmet Hukommelsessvækkelse eller hjerneskade Misbrugsproblemer Medicinadministration til borger, der af fysiske eller psykiske årsager ikke selv er i stand til at varetage opgaven At sikre at den lægeordinerede medicin er korrekt doseret og administreret Dosering af lægeordineret medicin/naturmedicin Medicin gives gennem hud, mund og slimhinder Observation og vejledning af virkning, bivirkning og interaktion. Evt. kontakt til ordinerende læge Undervisning og oplæring til selvadministration Bestilling af medicin Det tilstræbes, at borger inddrages og deltager så aktivt som muligt i opgavens løsning Intravenøs medicin Ikke lægeordineret medicin Afhentning af medicin fra apoteket. Apoteket bringer medicin ud mod betaling Returnering af medicin til apoteket (beboere på plejecentre undtaget) 16

Sygepleje 6.1.9 Inkontinensudredning Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 138, Serviceloven 112 En helhedsvurdering af borgers aktuelle fysiske, psykiske og sociale situation lægges til grund for en bevilling. Borger skal opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget inkontinensvurdering/udredning Vandladningsforstyrrelser/gener Inkontinensproblem med urin eller afføring Lægeligt begrundet behov for vurdering/udredning Inkontinensudredning, råd og vejledning i forhold til vandladnings-/afførings forstyrrelser Støtte til borger og pårørende i at mestre inkontinensproblematikken samt vejledning i tiltag, der kan mindske genen, fx genoptræning og korrekt brug af inkontinenshjælpemiddel I samarbejde med egen læge at klarlægge årsag/behandling for inkontinensgenen At borger bliver kontinent eller: Kan ændre uhensigtsmæssige vaner Kan mestre/acceptere genen i videst muligt omfang Klare hverdagen bedst muligt psykisk og socialt Klarlægge årsager og faktorer, der kan ligge til grund for og influere på inkontinensgenen Rådgive og vejlede i forbindelse med til grundlæggende sygdom samt mulighed for genoptræning og brug af inkontinenshjælpemidler Evt. afprøvning, opfølgning og revurdering af inkontinenshjælpemiddel Vejledning i hjælp til selvhjælp og forebyggelse af social isolation Udlevering af inkontinenshjælpemiddel før oprettelse af 112 bevilling 17

Sygepleje 6.1.10 Servicedeklaration for sygepleje omfang? ( tid/ hyppighed) Er der mulighed for at bytte den visiterede ydelse med andre ydelser? Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvem leverer Hvad koster ydelsen for borger? Hvad er kommunens kvalitetsmål? Hvordan følges op på kvalitetsmålene for Er der særlige forhold at tage hensyn til? Ydelsens omfang vurderes på baggrund af en individuelt og konkret vurdering Støtte ved demenssymptomer: Gives fortrinsvis som samtaler hver 3.måned Inkontinensudredning: Gives fortrinsvis af 3 gange Nej Nej Medicingivning/administration: Dosispakket medicin fra apoteket efter lægens skøn Den kommunale leverandør Sygeplejeklinikken Ydelsen er gratis Brugerbetaling kan forekomme i forbindelse med lægeordinerede bandager og kompressionsbandager Borger skal selv sørge for indkøb af fx blodsukkerapparat og stiks. Kan søges efter LSS 112 Levering af kateter til mænd og kvinder kan søges efter LSS 112. Hjælp til lægeordineret medicin og sygeplejeartikler kan søges efter LSS 122, hvis borger er terminal Sårbehandling: Borger skal selv betale for sårplejemidler som f.eks. medicinsk sæbe, beskyttende og plejende cremer, afrensningslotion, oprensnings væsker, antibiotika til systemisk og lokal anvendelse Medicingivning/administration: Borger skal selv købe medicin og doseringsæsker. Der kan søges om tilskud til køb af medicin efter Lov om social pension 14 a Ydelsen kan iværksættes efter aftale med borger senest et døgn efter bevilling 90 % af ydelserne skal leveres inden for +/- 1 time i forhold til det aftalte tidspunkt Ydelsen aflyses aldrig Hvis tidspunktet, hvor medarbejderne kommer, må ændres mere end en time, skal leverandøren give borger besked Medarbejderne bærer altid legitimation Støtte ved demenssymptomer og medicin administration: Ydelsen iværksættes efter aftale med borger senest 5 døgn efter bevilling Ved akut opstået behov iværksættes hjælpen inden for samme døgn efter henvisningen Ydelsen gives på faste ugedage Myndighedens opfølgning og tilsyn/kontrol sker gennem en løbende vurdering, revurdering af ydelsen eller efter behov Medarbejderne er omfattet af arbejdsmiljøloven, der foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. 18

I nogle hjem er det nødvendigt at indføre egnet hjælpemiddel - inden hjælpen kan iværksættes. I visse tilfælde er det nødvendigt at ommøblere af hensyn til anvendelse af korrekte arbejdsstillinger. 19

7.1 Træning 7.1.1 Funktionstræning Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad indgår ikke i Lov om social service 1 og 86. Borger har et behov for genoptræning for at afhjælpe en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse En helhedsvurdering af borgers aktuelle situation fysisk, psykisk og socialt lægges til grund for en bevilling Borger skal opfylde et eller flere af nedenstående kriterier for at få bevilget hjælp til træning Balanceproblemer, styringsbesvær, føleforstyrrelser, smerter, nedsat kraft og bevægelighed, synsproblemer, vejrtrækningsproblemer og synkebesvær Manglende evne til at tage initiativ, planlægge og gennemføre handlinger Hukommelsessvækkelse Genoptræning ved fx hjerneskader, problemer med bevægeapparatet, kredsløb og luftveje, indlærings og adfærdsproblemer At borger rehabiliterer / vedligeholder fysiske, psykiske, og sociale færdigheder til højest muligt niveau At borger klarer hverdagen bedst muligt Træning i dagligdags færdigheder, fx Personlig hygiejne Af og påklædning Bad og toiletbesøg Ind og ud af seng Spisning Færden på gaden i nærmiljøet Gang- og trappetræning mm. Instruktion til selvtræning ADL, forflytning, brug af kørestol og hjælpemidler Vedligeholdende træning til opretholdelse af specifik aktiv funktion, hvor der kræves terapeutisk ekspertise Der ydes som udgangspunkt ikke ledmanipulation, el-terapi og bløddelsbehandling. Dog kan det være nødvendigt, for at opnå mulighed for aktiv genoptræning i mindre omfang, at anvende ovennævnte behandlingsformer Kørsel til træning, dog er der mulighed for kørsel til træning med delvis egenbetaling, hvor borger ikke kan anvende andre former for transport Vedligeholdende træning som ikke har til formål at opretholde specifik aktiv funktion 20

Træning 7.1.2 Genoptræning Hvilke aktiviteter kan indgå i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 140 stk. 1-4. Borger har efter udskrivning fra sygehus et lægefagligt begrundet behov for genoptræning Der skal foreligge en genoptræningsplan fra hospitalet Borger bliver kontaktet indenfor 5 hverdage efter modtagelse af genoptræningsplanen med henblik på planlægning af genoptræningsforløbet Almen genoptræning jf. vejledning om træning i kommuner og regioner At borger rehabiliterer fysiske, psykiske, og sociale funktionsevnenedsættelser til højest mulige niveau At borger klarer hverdagen bedst muligt Undersøgelse og vurdering af funktionsniveau og behov for træning Aktivitetstræning af fysisk funktion Færdighedstræning i forbindelse med daglig livsførelse Træning af evnen til at planlægge daglige aktiviteter Træning af sociale funktioner Kommunikation og taletræning Træning i forbindelse med inkontinens Protesetræning Forebyggelsessamtale og behandling Ergonomisk afprøvning vedrørende arbejdsmiljø Rådgivning vedrørende erhvervsaktivitet Instruktion i forbindelse med selvtræning Hold og individuel træning Kørsel efter gældende regler ifølge sundhedslovens 171 og 172 Der ydes som udgangspunkt ikke ledmanipulation, el-terapi og bløddelsbehandling. Dog kan det være nødvendigt, for at opnå mulighed for aktiv genoptræning i mindre omfang, at anvende ovennævnte behandlingsformer Vedligeholdende træning 21