Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev Kirke Museets j.nr.: MLF00331 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0003 Stednavn: Ønslev-Eskilstrup fjernvarmetracé Stednr: 070112 Sb.nr.: 76 m.fl. Ejerlav: Øverup By matr.nr.: 11u m.fl. Sogn: Tingsted m.fl. Herred: Falsters Nørre Herred Kommune: Guldborgsund Kommune Amt: tidl. Maribo Amt
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forundersøgelsens resultater... 3 Resultaternes betydning for området... 6 Kort over området... 7 Tidstavle... 8 2
Indledning Forud for anlæggelsen af en omtrent 8,5 km lang fjernvarmeledning fra Nordbyen over Ønslev til Eskilstrup foretog i foråret og sommeren 2011 en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal. Da størstedelen af tracéet var forstyrret af en eksisterende cykelsti blev forundersøgelsen primært foretaget som en overvågning, enkelte delstrækninger blev dog prøvegravet. Ved Kraghave samt ved Ønslev Kirke blev der fundet arkæologiske levn, som daterer sig til bondestenalder-middelalder (ca. 3900 f.kr.-1536 e.kr.). Forundersøgelsens resultater Der blev på strækningen syd for Kraghave fundet i alt 73 anlæg af forhistorisk (stenaldervikingetid) eller historisk karakter (middelalder), mens der på strækningen vest for Ønslev Kirke blev fundet tre anlæg, som pga. asfalt i fylden formodentlig skal tilskrives moderne tid. Der blev dog foruden asfalten også fundet flere flintafslag, som viser, at der må have været aktiviteter ved Ønslev Kirke i forhistorisk tid. De forhistoriske og historiske anlæg fordelte sig i stolpehuller, kulturlag, gruber, enkelte kogestensgruber samt en brønd. Flere af anlæggene indeholdt genstande hovedsageligt i form af flint, bl.a. skrabere, som er redskaber brugt til skrabning af skind, og affaldsprodukter efter redskabsfremstilling. Der blev dog også fundet keramik, brændt ler, trækul, to stykker tak samt dyreknogler og tænder. Hovedparten af de fundne genstande kan ikke dateres nærmere. Enkelte af keramikskårene kan dog på baggrund af deres udseende dateres til jernalder (ca. 500 f.kr.-793 e.kr.), og takken skal formodentlig dateres til perioden jernalder-middelalder (ca. 0-1563 e.kr.). Flint benyttes helt tilbage fra jægerstenalderen og frem, dog taler sandsynligheden for at flinten i dette tilfælde kan tilskrives enten bondesten- eller bronzealderen (ca. 3900-500 f.kr.). 3
De fundne anlæg fortæller om, hvad det er for nogle aktiviteter, befolkningen har været beskæftiget med. F.eks. er kogestenstgruber én af de mest almindelige forhistoriske anlægstyper, og de findes i stort set alle perioder. De er meget karakteristiske, idet jorden oftest er sortfarvet af trækul og fyldt med sten, som er blevet skøre på grund af gentagne opvarmninger. De har fungeret som en slags primitive madlavningsovne, hvor man først har tændt et bål i et hul i jorden. Herefter har man lagt nogle sten ned i bålet, så de er blevet opvarmet (se figur 1). Når bålet er brændt ned, kan man stege kød og grøntsager ved at pakke det ind og lægge det på de opvarmede sten, hvorefter det hele dækkes til med tørv (se figur 2). Figur 1: Sten er ved at blive opvarmet i bålet. Figur 2: Når bålet er brændt ned, er maden klar til at blive pakket ind og stegt. De øvrige gruber kan karakteriseres som affaldsgruber, dvs. huller opfyldt med bosættelsesaffald, hvor det mere holdbare som keramik, flint og knogler er blevet bevaret til i dag. Gruberne har formodentlig oprindeligt tjent andre formål end bortskaffelse af affald. De kan have været gravet, fordi man har haft brug for ler til at fremstille keramik eller til beklædning af huses vægge. Én af de fundne gruber er desuden blevet anvendt som en brønd, så man har kunnet skaffe vand til bosættelsen. Forundersøgelsen afslørede også tilstedeværelsen af en større mængde stolpehuller, hvoraf enkelte stammede fra en hustomt samt et hegnsforløb. Huset er et såkaldt treskibet langhus (se figur 3, s. 5), som på baggrund af dets udseende kan dateres til bronzealdervikingetid. Hegnet er dateret til jernalder-middelalder og er ikke nødvendigvis samtidigt med huset. Der kan derved ligge flere huse og gemme sig udenfor det undersøgte tracé. 4
Figur 3: Det treskibede langhus 5
Resultaternes betydning for området I perioden 1994-2007 er der i området langs fjernvarmetracéet blevet foretaget flere arkæologiske undersøgelser i form af mindre prøvegravninger samt enkelte efterfølgende udgravninger. Disse undersøgelser har vist, at der langs tracéet er spor efter flere bebyggelser dateret fra tidlig bondestenalder-middelalder. Herudover er der på baggrund af privatopsamlinger samt metaldetektering registreret flere enkeltfund, bl.a. flintøkser fra bondestenalderen (3900-1700 f.kr.) og en brakteat fra germansk jernalder (375-793 e.kr.). Der er ligeledes registreret flere gravhøje samt en enkelt brandgrav. Den aktuelle forundersøgelse viser sammenholdt med de tidligere fund, at området omkring fjernvarmetracéet har været bebygget igennem de fleste perioder. De antyder også, at vi formodentlig kun kender til en begrænset del af, hvad området reelt set indeholder af arkæologiske fortidsminder. Forundersøgelsen var desuden begrænset af forløbet af den kommende fjernvarmeledning, hvilket umuliggjorde en totaludgravning af de fundne bebyggelsesspor, og disse formodes at strække sig ud i ikke-undersøgte arealer. På trods af dette har forundersøgelsen ikke desto mindre givet et vigtigt bidrag til vores viden om forhistorien i området. Den har nemlig vist, at arealet ved Kraghave har været et yndet sted for bebyggelse igennem flere perioder, samt at der ved Ønslev Kirke har fundet aktiviteter sted, der kan føres længere tilbage end de borgerkrigsmønter (1200-1499 e.kr.), som tidligere er fundet her. 6
Kort over området Figur 4: Kort over undersøgelsesområdet, hvor anlægsareal samt kendte fortidsminder er markeret. Kort- & Matrikelstyrelsen 7
Tidstavle Tidsalder Periode År Nyere tid Nyere tid efter 1660 Renæssance Renæssance 1536-1660 Middelalder Vikingetid Jernalder Bronzealder Yngre stenalder (Neolitikum) Ældre stenalder (Mesolitikum Oldstenalder/istidsstenalder (Palæolitikum) Senmiddelalder Højmiddelalder Tidlig middelalder Yngre vikingetid Ældre vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre Bronzealder Ældre Bronzealder Dolktid (Senneolitikum) Stridsøkse/Enkeltgravskultur (Mellemneolitikum B) Jættestue/Tragtbægerkultur (Mellemneolitikum A) Dyssetid/Tragtbægerkultur (Tidlig neolitikum) Ertebøllekultur Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur (Allerød) Federmesserkultur (Allerød) Hamborgkultur (Bølling) 1066-1536 793-1066 Figur 5: Markeringen med grønt angiver dateringen af de fundne anlæg. 793 e.kr. 375 e.kr. 375 e.kr. 0 0 500 f.kr. 500 f.kr. 1100 f.kr. 1100 f.kr. 1700 f.kr. 1700 f.kr. 2350 f.kr. 2350 f.kr. 2800 f.kr. 2800 f.kr. 3300 f.kr. 3300 f.kr. 3900 f.kr. 3900 f.kr. 5400 f.kr. 5400 f.kr. 6400 f.kr. 6400 f.kr. 9.000 f.kr. 9.000 10.500 f.kr. 10.500 11.000 f.kr. 11.000 12.000 f.kr. 12.000 12.800 f.kr. 8