Samtlige søgegrøfter markeret med rødt. Felt 1 beliggende langs Aadalsvej. Kilde: Arkæologisk Afdeling

Transkript

1 Bygherrerapport Udgravning af gruber og dele af hustomter fra yngre bronzealder Sagsinfo SMS 1197 Aadalsvej Stednr Skive Landsogn Hindborg herred Viborg amt Udgravningsleder Terkel Brannet Arkæologi Brårupgade 18 A 7800 Skive Kontortid: mandag-torsdag 9-13 Tlf.: arkaeologi@museumsalling.dk EAN: Oversigtskort Samtlige søgegrøfter markeret med rødt Kilde: Energinet Plantegning Felt 1 beliggende langs Aadalsvej. Kilde: Arkæologisk Afdeling Foto Søgegrøft 1. Bemærk de mørke spor efter dybdepløjning. Kilde: Arkæologisk Afdeling SMS

2 Indholdsfortegnelse AUD Undersøgelsens forhistorie 3 Øvrige data 3 Topografi, terræn og undergrund 3 Målesystem og fiks-punkt 4 Udgravningsmetode 4 Udgravningens resultater 5 Perspektiv og fremtidigt arbejde 6 Oversigtsplaner 7 Felt 9 Konstruktioner 10 Bilag A-liste X-liste T-liste F-liste 2

3 AUD 2013 Bilstrup Bopladsspor Anlægsarbejde Yngre bronzealder I forbindelse med nedlægning af et 150 kilovolt kabel mellem Bilstrup i vest og Loldrup i øst, i alt ca. 30 km, valgte MUSE UM, Arkæologi at prøvegrave den del af traceet som ligger indenfor museets ansvarsområde. Det drejer sig om ca. 2,3 km fra Bilstrup og til Dommerby Hede. Den efterfølgende arkæologiske undersøgelse afslørede bebyggelsesspor i form af dele af hustomter samt enkeltliggende stolpehuller og gruber. Alle anlæg dateres til yngre bronzealder. SMS1197 Terkel Brannet Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med nedlægning af et 150 kilovolt kabel mellem Bilstrup i vest og Loldrup i øst, i alt ca. 30 km, valgte MUSE UM, Arkæologi at prøvegrave den del af traceet som ligger indenfor museets ansvarsområde. Det drejer sig om ca. 2,3 km fra Bilstrup og til Dommerby Hede. Prøvegravningen foregik i etaper, i perioden 01/10-12 til 18/03-13, grundet bygherres aftaler med de involverede lodsejere. Øvrige data Bygherre: EnergiMidt. Rådgivende ingeniør: Operatørselskabet N1. Entreprenør: Munck Forsyningsledninger. Prøvegravningen blev varetaget af Terkel Brannet mens Malene Nymann stod som ansvarlig. Topografi, terræn og undergrund Det berørte areal er beliggende syd for Skive by på syd- og østsiden af et stort næs, som tidligere har været omkranset af vand; mod nord af Limfjorden, mod øst af en gammel fjordarm den senere Tastum Sø og mod vest ligeledes af en gammel fjordarm, hvori Karup Å har sit nuværende forløb. Undergrunden er overvejende af gruset ler, men stedvis ses mindre lommer af næsten rent sand. I forbindelse med fremsendelsen af kortmaterialet over kabeltracéets strækning fra meter, lavede Museum Sallings arkæologiske afdeling en arkæologisk vurdering af området, som viste, at der i nærområdet er en del kendte fortidsminder: 500 meter syd for tracéets udgangspunkt i Bilstrup går et fredet dige på tværs af tracéet. Arealet mellem udgangspunktet og diget har tidligere været indstillet til forundersøgelse uden effektuering. Der er tidligere registreret og udgravet en bronzealderbebyggelse mellem det fredede dige og 1000 meter frem umiddelbart syd for traceet. Umiddelbart sydvest for 500 metermærket ligger en klynge gravhøje, hvoraf halvdelen er fredet. På strækningen meter ligger der umiddelbart nord for strækningen en gruppe af gravhøje, som alle er fredet. På strækningen midt mellem meter ligger en overpløjet gravhøj sb nr Topografien og de øvrige vurderinger taget i betragtning indbyder området til fund af væsentlige fortidsminder fra oldtiden. 3

4 Oversigtskort hvorpå den første del af tracéet meter er markeret med sort. Med gult ses de fredede diger og med rødt ses fredede gravhøje. Målesystem og fiks-punkt Under prøvegravningen blev samtlige anlæg og søgegrøfter indmålt med GPS. Udgravningsmetode Ved undersøgelsen blev tracéerne fuldt prøvegravet i en bredde på 2 meter. Kun ved underboringer af veje, diger og ridebaner blev der ikke afrømmet. Ved fremkomst af større anlæg, som gruber eller ved større koncentrationer af stolpehuller, blev afrømningen udvidet til traceets fulde bredde. Efterfølgende blev alle anlæg indmålt med GPS og tegninger udprintet. På baggrund af en gennemgang af tegningsmaterialet kunne en række hypoteser omkring faser, funktioner og relationer mellem stolpehullerne opstilles. Ved den efterfølgende arkæologiske undersøgelse blev 4

5 hypoteserne testet ved hjælp af snitning af allerede indmålte stolpehuller og fladskovling efter nye. Med hensyn til gruberne blev et udvalg snittet, og daterende materiale som keramik og trækul hjemtaget til senere analyser. Hypoteserne er benævnt K1 - K7 og beskrives nærmere nedenfor og i K-listen. Udgravningens resultater Ved undersøgelsen viste det sig, at de berørte arealer mellem 0 og 100 metermærkerne, mellem 450 og 1000 metermærkerne samt mellem 1500 og 2000 metermærkerne tidligere har været reolpløjet i forbindelse med plantning af skov/juletræer. Arealerne var derfor helt fund- og anlægstomme. Kun mellem 100 og 450 metermærkerne (arealet langs Aadalsvej) og mellem 1000 og 1500 metermærkerne var undergrunden uberørt af dybdepløjning. For at tage det sidste først, så var strækningen mellem 1000 og 1500 metermærkerne ganske uden spor efter nogen form for aktivitet. Kun mellem 100 og 450 metermærkerne kunne spor efter fortidig aktivitet påvises i form af stolpehuller og enkelte gruber. Den efterfølgende arkæologiske undersøgelse resulterede i dele af mindst 3 tre-skibede hustomter samt rester af 2 mulige firstolpeanlæg. K1 er benævnelsen for østenden af en øst/vestvendt treskibet hustomt bestående af i alt 6 tagstolper, fordelt på 4 i nordsiden og 2 i sydsiden. At der mangler to i sydsiden kan skyldes at stolpehullerne generelt var ret nedslidte. Derfor kan der heller ikke tilskrives nogle vægstolper til K1. Trods nedslidningen fandtes dog en tværgående række stolpehuller gennem hustomten, som kan være rester af en skillevæg. Tomten er dateret til yngre bronzealder med udgangspunkt i typologiske studier og keramikken i de nærliggende gruber. K2 er benævnelsen for de mulige rester af østenden på en øst/vestvendt tre-skibet hustomt. Tomten består af to sæt tagstolpehuller samt to mulige indgangsstolpehuller på sydsiden. Det er dog ret usikkert om indgangsstolpehullerne (A83 og A88) skal tilskrives K2 eller om de i virkeligheden indgår i K5 se denne. Trods oprensning og fladskovling fandtes ingen spor efter vægstolpehuller, andre mulige indgange eller skillevægge. Tomten er dateret til yngre bronzealder med udgangspunkt i typologiske studier og keramikken i de nærliggende gruber. K3 er benævnelsen for resterne af enten en tre-skibet hustomt eller et firstolpeanlæg. Da kun et sæt mulige tagstolpehuller var synligt i traceet kan det ikke afklares. Men ifald der er tale om en treskibet hustomt er det det vestligste sæt. Forsøg med oprensning og fladskovling efter eventuelle væg- eller indgangsstolpehuller, faldt ud med negativt resultat. K3 er dateret til yngre bronzealder med udgangspunkt i keramikken i de nærliggende gruber, samt fravær af spor fra andre perioder af oldtiden. K4 Udgår. Er en del af K1. Megen usikkerhed er forbundet med K5. Én sikker udredning kan ikke præsenteres men derimod flere muligheder. Enten er der tale om de østligste dele af to ovenpå hinanden liggende tre-skibede hustomter, eller det kan være resterne af et aflangt nord/sydorienteret firstolpeanlæg. Ifald der er tale om hustomter eller et firstolpeanlæg, regnes A83 og A88 ikke til K2 som mulige indgangsstolpehuller, men i stedet som de nordøstligste tagstolpehuller til to hustomter, som har afløst hinanden med et ukendt tidsrum. K5 er dateret til yngre bronzealder med udgangspunkt keramikken i de nærliggende gruber samt fravær af spor fra andre perioder af oldtiden. 5

6 Problematikken omkring K6 er den samme som beskrevet ved K5. Det kan ikke afgøres om her er tale om resterne af de vestligste dele af to på hinanden liggende tre-skibede hustomter, eller om her er tale om resterne af et aflangt nord/sydorienteret firstolpeanlæg. K7 er betegnelsen for en mulig østende af enten en tre-skibet hustomt eller et firstolpeanlæg. K7 består af to dybe stolpehuller i vestsiden af feltet. Perspektiv og fremtidigt arbejde Undersøgelsen viser, at store dele af områderne omkring Skive Plantage er dybdepløjede i forbindelse med skovrejsninger. Dog viser undersøgelsen også, at der på de tilstødende arealer kan findes spor efter fortidige aktiviteter. Undersøgelserne langs Aadalsvej viser således, at området har været beboet i tiden omkring yngre bronzealder. Som det fremgår består resultaterne overvejende af dele af hustomter. En afklaring af disses indbyrdes kronologiske relationer, deres fysiske afgrænsning og deres relation til de nærliggende gravhøje (se oversigtskort på side 3) hvor der i slutningen af 1990érne blev optaget urner fra netop yngre bronzealder- kan måske besvares ved yderligere undersøgelser. Skive, d.20/12-13 Terkel Brannet 6

7 Oversigtsplaner Oversigtskort over kabelføringstraceet i Skive Plantage. 7

8 Oversigtskort med samtlige søgegrøfter. Kilde: Muse um, Arkæologi. 8

9 Felt 1 Oversigtskort over felt 1 området ved Aadalsvej. Kilde: Muse um, Arkæologi. 9

10 Konstruktioner: K1. 1:50. 10

11 K2. 1:50. 11

12 K3. 1:50 12

13 K5. 1:50. 13

14 K6. 1:50. 14

15 K7. 1:50. 15

16 Tidstavle forhistorie Perioder repræsenteret ved udgravningen er markeret med fed skrift Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Middelalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Tidlig tragtbægerkultur Ertebøllekultur Yngre Jægerstenalder Kongemosekultur Maglemosekultur ~ Ældre Jægerstenalder Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur ~

17 17