Borgermøde om nedklassificering af kommunale veje til private fællesveje Ulstrup 25. maj 2016
Aftenens program I kl. 19.00 Velkommen v. Nils Borring, borgmester kl. 19.05 Baggrund og proces v. Kurt Andreassen, formand for Teknik- og miljøudvalget kl. 19.10 Siden sidst v. Jørgen Bjelskou, direktør for Teknik og Kultur kl. 19.20 Gode råd til etablering af vejlaug/grundejerforening v. Ann Ammitzbo, teknik- og miljøchef kl. 19.40 Forslag til serviceordninger v. Tommy Schøler-Troelsen, Trafik og Veje kl. 20.00 Pause
Aftenens program II kl. 20.15 kl. 21.00 Debat Afrunding v. Nils Borring, borgmester Pause kl. 21.15 Juridiske spørgsmål v. kl. 22.00 Afrunding v. Claus Vind Andersen, sekretariatschef i Teknik og Kultur og René Aggersbjerg, jurist fra Landinspektørfirmaet LE 34 Jørgen Bjelskou, direktør for Teknik og Kultur Aftenens slides vil efterfølgende komme på kommunens hjemmeside
Byrådets beslutning Byrådet besluttede i 2010 at harmonisere vejene, så det bliver ensartet i hele kommunen, hvilke veje der er private fællesveje Beslutningen er truffet, og nu skal vi i gang med realiseringen
Omklassificering af veje Cirka 150 vejstrækninger fordelt på: 52,7 km asfaltveje 26,5 km grusveje
Økonomi Årlig besparelse ved nedklassificering: 2,5 mio. kr. Årlig udgift ved opklassificering: 8,5 mio. kr., hvis de nuværende private fællesveje bliver offentlige Den samlede årlige forskel for kommunens økonomi: 11,0 mio. kr.
Baggrund og proces Kurt Andreassen formand for Teknik- og miljøudvalget
Omklassificering af veje
Tidsplan Tilstandsrapport om vejenes tilstand bliver sendt sammen med brev i august 2016 om påtænkt nedklassificering Veje, som bliver private fællesveje, skal ifølge lovgivningen overleveres med minimum 25 procent restlevetid Byrådet har besluttet at overlevere vejene med minimum 30 procent restlevetid. Det svarer til, at der går otte år eller længere, inden asfaltbelægningen skal fornyes. Nogle veje har længere restlevetid.
Tidsplan II Høringsperiode for tilstandsrapporter og den påtænkte beslutning om nedklassificering af vejen er 12 uger fra modtagelse i e-boks eller som papirpost Administrativ behandling af høringssvar: Ultimo 2016 - primo 2017 Administrativ afgørelse efter behandling af høringssvar udsendes primo 2017. Klagefrist til kommunen er fire uger.
Tidsplan III Politisk behandling og beslutning på baggrund af høringssvar: Juni/august 2017 Klagefrist til Vejdirektoratet: Fire uger
Efter nedklassificering af veje Grundejere og dem, som benytter vejen for at komme til deres ejendom, overtager vedligeholdelsen af vejen efter nedklassificeringen Det vil være en fordel at oprette et vejlaug, så man er fælles om at vedligeholde vejen Kommunen tilbyder vejledning i oprettelse, administration og drift af vejlaug
Siden sidst Jørgen Bjelskou direktør for Teknik og Kultur
Siden sidst set med forvaltningens briller Besvaret henvendelser fra borgere Holdt møder med borgere Opdateret spørgsmål/svar på hjemmesiden Udgivet informationsmateriale Opslået stillingen som rådgiver for nye vejlaug Arbejdet med at forenkle serviceordningen Overvejet nye informationstiltag
.. og efterprøvet lovgrundlaget Beslutning om omklassificering har hjemmel i den gamle vejlov Omklassificering af veje i Favrskov Kommune kan derfor også færdigbehandles efter den gamle vejlov
.. og efterprøvet lovgrundlaget Harmonisering af vejene er sagligt begrundet i den samlede trafikale planlægning i kommunen og ønsket om at harmonisere denne Beslutningen er saglig også selv om Favrskov Kommune forventer reducerede omkostninger
.. og efterprøvet lovgrundlaget Offentliggørelsen på kommunens hjemmeside 12. juli 2012 af den påtænkte beslutning opfylder lovens krav Der er ifølge loven en frist på fire år for at kunne træffe endelig beslutning om nedklassificering. Fristen løber fra 12. juli 2012 Endelig beslutning om nedklassificering skal træffes tidligst 12. juli 2016 og senest 12. juli 2018 17
Klageadgang Grundlaget for kommunens beslutning om nedklassificering er indbragt for transportministeren Kommunens afgørelser efter lovgivningen kan påklages til Vejdirektoratet og prøves i retssystemet Der kan desuden klages over de endelige tilstandsrapporter først til kommunen og siden til Vejdirektoratet
Etablering af vejlaug Ann Ammitzbo teknik- og miljøchef
Hvorfor vejlaug? Skaber enighed om løsningen af opgaverne Sikrer fordeling af udgifterne Sikrer opsparing til slidlag m.v. Giver mulighed for fælles indkøb af eksempelvis snerydning Sikrer lokale løsninger på lokale udfordringer
Opgaver for et vejlaug I Vedligeholde kørebanen, ny asfaltering (slidlag), lappe huller, m.v. Feje asfalterede, brolagte og flisebelagte færdselsarealer Vedligeholde fortove, skifte knækkede fliser m.v. Tømme rendestensbrønde
Opgaver for et vejlaug II Holde grøfter, rendesten, nedløbsriste og rørgennemløb rene Rydde sne og gruse og salte færdselsarealer, herunder også fortove Beskære træer og hække, så de ikke generer forbipasserende på fortove, rabatter og veje Fjerne affald og andet, der er til hinder for færdslen eller er særligt forurenende
Hvor stort er et vejlaug? Et vejlaug kan bestå af en enkelt vej eller en samling af veje Eksempelvis kan stikveje, der har udkørsel til samme fordelingsvej, gå sammen i et vejlaug
Hvem skal være med? De vejberettigede er grundejere med en grund op til vejen, eller som benytter vejen for at komme til deres ejendom Alle vejberettigede skal betale til vejlauget. Fordelingen bliver man enige om i vejlauget Kommunen er ikke med i vejlaug, men bidrager økonomisk til vedligeholdelsen der, hvor kommunen er vejberettiget 25
Bidrag til vejlaug I byen er der normalt ens bidrag pr. husstand På landet er det normalt at bidrage i forhold til antal meter vej langs med ens matrikel Nogle steder på landet bidrages i forhold til brug af vejen
Sådan opretter I et vejlaug I Det står ikke i loven, at man skal oprette et vejlaug En eller flere på vejen skal tage initiativ til et møde og få indkaldt alle vejberettigede, hvis de vil oprette et vejlaug
Sådan opretter I et vejlaug II På mødet drøfter deltagerne oprettelsen af et vejlaug, herunder en eller flere får til opgave at formulere et forslag til vedtægter for vejlauget f.eks. på baggrund af standardvedtægterne i vedtægterne indgår en rimelig fordeling af udgifterne mellem de vejberettigede Herefter indkalder initiativtagerne til en stiftende generalforsamling, hvor vedtægterne drøftes og godkendes Generalforsamlingen vælger en bestyrelse
Bestyrelse for et vejlaug Bestyrelsens opgaver vil være: Eventuel tinglysning af vedtægter og medlemskab af vejlauget Eventuel tegning af forsikring Sikre, at vejlaugets opgaver udføres Opkræve betaling fra de vejberettigede, så vejlaugets opgaver kan blive udført Indkalde til en årlig generalforsamling
Hjælp til at oprette vejlaug Favrskov Kommune forventer i august 2016 at ansætte en medarbejder til at hjælpe med at oprette vejlaug Medarbejderen vil kunne hjælpe med: dagsorden til det første møde udarbejde forslag til vedtægter og forslag til fordeling af udgifter dagsorden til generalforsamling vejledning til bestyrelsen i deres arbejde andre spørgsmål, der opstår undervejs
Uenigheder Uanset om man opretter et vejlaug eller ej, vil uenigheder om vejvedligeholdelsen kunne indbringes for vejmyndigheden (kommunen) Ved manglende enighed kan kommunen afgøre tvister om vedligeholdelse af vejen og lade arbejdet udføre for de vejberettigedes regning
Hvad koster det? Det er op til det enkelte vejlaug at blive enige om en årlig betaling Pengene skal bruges til f.eks. reparationer af vej og fortov, vedligeholdelse af grønne områder, snerydning og opsparing til asfaltslidlag
Hvad koster det? På private fællesveje i byer vil et bud på betaling pr. husstand, ved en restlevetid på otte år på en vej, kunne være: 1.500 kr. årligt fordelt med: 500 kr. til opsparing til slidlag 1.000 kr. til reparation af veje og fortove, vedligeholdelse af grønne områder, slamsugning af rendestensbrønde m.v. samt snerydning
Eksempler Favrskov øst By Kontingent Heraf vejfond Lodsejere antal Vejlængde m Højager Hinnerup 3.000 1.000 67 1.243 Præstevangen og Søndermarken Søften 2.000 950 142 2.420 Ringshøj - Bekkasinvej Hinnerup 2.000 700 59 985 Birkhøjen Hinnerup 1.850 550 52 1.015 Svalevej Hinnerup 1.800 800 36 527 Bogfinkevej - Blåmejsevej Hinnerup 950 500 70 1.106 Hejrevej Hinnerup 600 0 18 245 Gl. Hinnerup Vejfond Hinnerup 0 500 182 2.505 Favrskov vest By Kontingent Heraf vejfond Lodsejere antal Vejlængde meter Ryttervej Hammel 1.100 320 67 1.086
Ny serviceordning Tommy Schøler-Troelsen Trafik og Veje
Ny serviceordning for private fællesveje Tilbud til private fællesveje i hele kommunen Serviceordningen omfatter hjælp til indkøb af slidlag og vejreparationer (omfatter ikke fortove) Fordele ved, at kommunen udbyder opgaverne samlet Kommunen må gerne udbyde opgaven, så længe det foregår som særskilt udbud med minimum tre bydende
Slidlag I Slidlag udskiftes cirka hver 25-30 år Nyt slidlag koster cirka 75 kr. pr. kvadratmeter
Slidlag II Eksempel: På 100 meter vej af 5 meters bredde koster slidlag 37.500 kr. Hvis der bor 10 grundejere på vejen, koster slidlaget altså 3.750 kr. pr. grundejer Vejen overleveres med en restlevetid på minimum 30 procent svarende til cirka 8 år. Grundejerne skal altså betale ca. 470 kr. om året til opsparing til slidlag Herefter har vejen en restlevetid på ca. 30 år. Grundejerne vil derfor fremover skulle betale ca. 125 kr. om året til slidlag
Udgifter til reparationer I Der kommer huller og revner i en vej, der løbende skal repareres Udgifterne vil være meget varierende og afhænger blandt andet af brugen af vejen og af vejrliget Den enkelte grundejer kan eksempelvis betale 100 kr. årligt til vejreparationer. De fleste år vil det være tilstrækkeligt
Udgifter til reparationer II Reparationer omfatter lapning af huller og forsegling af revner Lapning af et hul koster cirka 100 kr. og 1 meter revneforsegling koster cirka 22 kr.
Udgifter til reparationer III Eksempel: På en vej med 10 grundejere er der årligt cirka 5 huller og 20 meter revne, som skal repareres. Det giver en samlet udgift på cirka 100 kr. pr. grundejer pr. år.
Udgifter til afretning af grusvej I Grusveje Afretning af grusveje som standard to gange årligt i april/maj og oktober/november Afretningen foretages uden tilførsel af grus 42
Udgifter til afretning af grusvej II Grusveje skal jævnligt afrettes, for at de er til at køre på og for at sikre, at afvandingsforholdene er i orden Udgifterne vil være varierende og afhænger blandt andet af brugen af vejen og af vejrliget Udgifterne må i gennemsnit forventes at blive cirka 10 kr. pr. løbende meter vej, for to afretninger om året 43
Udgifter til afretning af grusvej III Eksempel En grusvej på 600 meter deles ligeligt mellem tre vejejere 200 meter pr. vejejer Den årlige udgift pr. vejejer er dermed 2.000 kr.
Serviceordning Betaling én gang årligt Vejejerne sørger selv for at inddrive pengene For at deltage i serviceordningen skal husstande, der repræsenterer mindst 2/3 af udgifterne til vedligeholdelse, ønske at deltage
Beslutning om serviceordning Den politiske behandling af serviceordningen vil ske snarest efter dette møde Serviceordningen forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2017
Pause
Debat Ordstyrer Jørgen Bjelskou, direktør for Teknik og Kultur Svarpanel Nils Borring, borgmester Kurt Andreassen, formand for Teknik- og miljøudvalget Tommy Schøler-Troelsen, Trafik og Veje Ann Ammitzbo, teknik- og miljøchef
Tak for i aften Nils Borring borgmester
Juridiske spørgsmål i forbindelse med proceduren René Aggersbjerg Landinspektørfirmaet LE34 & Claus Vind Andersen sekretariatschef i Teknik & Kultur
Spørgsmål Er processen indtil nu lovlig? Hvilke regler gælder, ny eller gammel vejlov? Hvad er forskellen på en påtænkt og endelig beslutning om nedklassificering? Hvem ejer private fællesveje? Eventuelt
Forløbet 26. juni 2012: Byrådet træffer beslutning om påtænkt nedklassificering 12. juli 2012: Den påtænkte beslutning offentliggøres på hjemmesiden, jf. 90, stk. 7 29. januar 2013: Byrådet vedtager revideret liste over veje 5. februar 2013: Annonce i FavrskovPosten
Retsgrundlag Retsgrundlag for beslutning om påtænkt nedklassificering er lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011 (herefter vejloven) Byrådsbeslutning 26. juni 2012 om nedklassificering hjemmel i 23, stk. 1, i vejloven
Hvilke regler? Ny vejlov, lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014 i kraft 1. juli 2015 Ny vejlovs 140, stk. 3, betyder, at omklassificeringssagen skal færdigbehandles efter reglerne i den gamle vejlov, lovbekendtgørelse nr. 1048
Offentliggørelse vs. kundgørelse Vigtig sondring ift. vejlovens 90, stk. 5 og 7: A. Offentliggørelse af plan om nedklassificering B. Kundgørelse og individuel meddelelse af de konkrete beslutninger Planlagt beslutning ok med offentliggørelse på hjemmeside Konkrete beslutninger kræver, at der skrives til de enkelte grundejere (partshøring) forud for endelig beslutning
Bemærkninger til 90, stk. 7 Tidsbestemmelserne i lovgivningen sikrer, at de berørte grundejere får mulighed for at indrette sig på at skulle sørge for vejens fremtidige vedligeholdelse som privat, herunder eventuelt at få oprettet vejlaug Desuden at sikre, at kommunen træffer beslutningen inden for rimelig tid
Beslutning hvornår? Vejlovens 90, stk. 7 Kommunen skal offentliggøre den påtænkte beslutning om nedklassificering, fire år før endelig beslutning kan træffes. Beslutningen skal træffes senest seks år efter offentliggørelsen Endelig beslutning kan træffes fra 12. juli 2016 til 12. juli 2018
Offentliggørelse (1) Vejlovens 90, stk. 7 Offentliggørelse på kommunens hjemmeside af beslutning om nedklassificering er tilstrækkelig Bemærkningerne til lovforslag L48, fremsat 5. november 2010, side 51: Det forudsættes, at offentliggørelsen i almindelighed sker på kommunens hjemmeside.
Offentliggørelse (2) Vejlov 90, stk. 5, 2. pkt., ejere (og brugere) af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningen, samtidig skal underrettes om denne Bestemmelsen betyder, at ejere ikke skal partshøres samtidig med kommunens offentliggørelse af, at der påtænkes nedklassificeret veje
Annoncering Annonceringen 5. februar 2013 indeholder oplysninger om, at Favrskov Kommune agter at nedklassificere et antal offentlige veje til private fællesveje
Partshøring Ikke bestemmelser om præcist, på hvilket tidspunkt partshøring af ejere og brugere skal finde sted Partshøringen kan finde sted umiddelbart inden, 4-års fristen i vejlovens 90, stk. 7 udløber Foreløbig tilstandsrapport skal medsendes partshøringen Tilstandsrapporterne skal give et aktuelt, retvisende billede af vejenes tilstand
Vejlovens 90, stk. 5 Vejbestyrelsens påtænkte beslutninger efter stk. 1-4 skal formelt meddeles i f.eks. lokale aviser og på kommunens hjemmeside Ejere og brugere af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningen, skal samtidig underrettes
Beslutninger efter 90 stk. 1-4 Stk. 1: Privat fællesvej, privat vej eller udgå som færdselsareal Stk. 2: Krav om opretholdelse som vej Stk. 3: Evt. krav om, at ejer skal overtage privat vej Stk. 4: Hvem skal have vejret, og hvem skal eje vejen
Tilstandsrapport (1) Kommunen kan kun bestemme, at en vej skal nedlægges som offentlig vej og overgå til privat fællesvej eller privat vej, hvis vejen ifølge tilstandsrapporten er i god og forsvarlig stand, dvs. minimum 25 procent restlevetid
Tilstandsrapport (2) Vejloven 90, stk. 10 Kommunen sender tilstandsrapporter til de ejere (og brugere) af ejendomme, der skønnes at blive berørt af beslutningen om nedklassificering Frist på mindst 12 uger til at fremkomme med indsigelser mod rapporten
Tilstandsrapporter (3) Efter udløbet af fristen på 12 uger udarbejder kommunen den endelige tilstandsrapport, der sendes til de berørte ejere og brugere Ejere og brugere skal oplyses om klageadgangen til Vejdirektoratet Vejbestyrelsen offentliggør samtidig tilstandsrapporten
Tilstandsrapport (4) Vejlovens 90, stk. 12 Endelig beslutning om, at vejen nedlægges som offentlig og overgår til privat, kan tidligst træffes efter klagefristens udløb Såfremt tilstandsrapporten er påklaget, kan beslutningen tidligst træffes, når der er truffet afgørelse i klagesagen
Ejerskabet til vejene (1) Vejarealernes ejerforhold er uden betydning for istandsættelses- og vedligeholdelsespligten til vejene, og ejendomsretten til de private fællesveje medfører ikke i sig selv andre forpligtelser Administrative fordele
Ejerskabet til vejene (2) Ved nedklassificering af en udskilt offentlig vej til privat fællesvej vil det være hensigtsmæssigt, men ikke et lovkrav, at kommunen beholder ejendomsretten til vejarealet jf. punkt 8.3 i vejledning nr. 46 af 18. april 2001 om matrikulære arbejder
Det videre forløb Udarbejdelse af tilstandsrapporter Høring af grundejere/vejberettigede Eventuel klage over kommunens afgørelser (omklassificeringsbeslutning, tilstandsrapporter) til Vejdirektoratet jf. bekendtgørelse nr. 1223 af 21. november 2014 Eventuel domstolsprøvelse Afgørelser, der kan påklages efter vejlovens 4 (nugældende 132, stk. 1), kan ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet
Flere spørgsmål? www.favrskov.dk/omklassificering