Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne 2004

Gitte Holm Rasmussen, Lene Wendelboe Johannsen, Dorthe Degnegaard Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Visionsrapport - EGA Juni 2005

2 Gitte Holm Rasmussen, Lene Wendelboe Johannsen, Dorthe Degnegaard Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Visionsrapport - EGA Juni 2005 Dokument nr. Visionsrapport - EGA Revision nr. 03Final Udgivelsesdato 1. juni 2005 Udarbejdet GHR, LWJ, DD Kontrolleret LWJ, DD, GHR Godkendt PEA

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord 6 2 Resumé 8 2.1 Metode og datamateriale 8 2.2 9 2.3 Konklusion 14 3 Indledning 16 3.1 Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005 16 3.2 Overvågningen af fremdriften i forhold til handlingsprogrammet 17 3.3 Virksomhedsovervågningen 18 3.4 Særlige metodiske forhold i EGA-visionen 21 4 Datamateriale 22 4.1 Indledning 22 4.2 Branchegrupper omfattede af visionen 22 4.3 Udtræk af arbejdssteder 23 4.4 Interviewundersøgelsen 24 4.5 Arbejdsstedsbesøgene 30 4.6 Vurdering af datamaterialet 32 4.7 Præsentation af datamaterialet i rapporten 34 5 Organiseringen og det almene arbejdsmiljøarbejde 37 5.1 Indledning 37 5.2 Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 37 5.3 BST-tilknytning 39 5.4 Arbejdsmiljøpolitik 40 5.5 Arbejdspladsvurdering 42 5.6 Sammenfattende om APV-arbejdet 52 5.7 Holdningen til arbejdsmiljø 54

4 5.8 Sammenfatning 57 6 Behovet for forebyggende foranstaltninger 60 6.1 Indledning 60 6.2 Medarbejdere med EGA 60 6.3 EGA med kraftanvendelse 64 6.4 EGA med belastende arbejdsstillinger 67 6.5 EGA med fastlåste arbejdsstillinger 70 6.6 EGA med krav om koncentration 74 6.7 EGA uden mulighed for at påvirke arbejdet 76 6.8 EGA uden mulighed for social kontakt 79 6.9 Sammenfatning 82 7 Forudsætninger for de forebyggende foranstaltninger 85 7.1 Indledning 85 7.2 Brug af skriftlige kilder 85 7.3 Brug af konsulenter 88 7.4 Deltagelse i kurser 90 7.5 Undersøgelse af EGA 93 7.6 Vurdering af indsats 96 7.7 Medarbejderinddragelse 99 7.8 Politikker og strategier mv. 102 7.9 Sammenfatning 103 8 Forebyggende foranstaltninger 106 8.1 Indledning 106 8.2 Anvendelse af maskiner eller automatisering 106 8.3 Jobrotation 110 8.4 Produktionsgrupper 114 8.5 Ændringer af arbejdsgange 118 8.6 Indretning af arbejdspladser 121 8.7 Udlægning af produktion til underleverandør 125 8.8 Oplæring og instruktion 127 8.9 Hensyn til EGA ved indkøb af udstyr, maskiner 129 8.10 Sammenfatning 130

5 9 Opsamling og diskussion 132 10 Konklusion 143 11 Referencer 145 Bilagsrapport Bilag A. Uddybet metodebeskrivelse Bilag B. Afgrænsning af branchegrupperne Bilag C. Spørgeskema til telefoninterview Bilag D. Frekvenstabeller for alle spørgsmål i telefoninterviewet Bilag E. Krydstabuleringer Bilag F. Interviewguide til arbejdsstedsbesøg

6 1 Forord I 1996 fremlagde regeringen Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005. Hovedvisionen i programmet er, at Alle danske virksomheder bør udgøre en sikker, sund og udviklende ramme for kreativitet, kvalitet og produktivitet som konkurrencemæssigt udgangspunkt for en bæredygtig udvikling med mennesket i centrum. For at opnå perspektiv og dynamik i udviklingen af arbejdsmiljøet indeholder Handlingsprogrammet desuden syv tværgående visioner for arbejdsmiljøet år 2005. Kort efter at regeringen havde fremlagt Handlingsprogrammet, nedsatte Arbejdsmiljørådet en arbejdsgruppe, der fik til formål at overvåge fremdriften i de syv visioner i Handlingsprogrammet. Arbejdsgruppen fik desuden til formål at udvikle metoder til overvågningen. Arbejdstilsynet blev tilknyttet det såkaldte overvågningsudvalg som sekretariat. Overvågningsprogrammet, som Overvågningsudvalget har etableret, omfatter følgende tre søjler: 1 En overvågning af risikofaktorer og helbredsforhold/-skader på baggrund af eksisterende datakilder. 2 En overvågning af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på virksomhederne. 3 En overvågning af de øvrige arbejdsmiljøaktørers forebyggende aktiviteter. Overvågningen i den første søjle har været etableret længe før Handlingsprogrammets vedtagelse. Den bygger først og fremmest på Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og anmeldte arbejdsbetingede lidelser samt Arbejdsmiljøinstituttets nationale arbejdsmiljøkohorte (AK), tidligere kaldet Lønmodtagerundersøgelsen. Overvågningen i den anden søjle begyndte i 2001 med den første runde af den såkaldte virksomhedsovervågning (VOV I).

7 Overvågningen i den tredje søjle omfatter for tiden Arbejdstilsynets aktiviteter samt BAR'enes aktiviteter finansieret af den såkaldte 80 procent-pulje. Denne rapport er en del af formidlingen af resultaterne fra den anden runde af virksomhedsovervågningen (VOV II). Dataindsamlingen i forbindelse med VOV II er gennemført i første halvår af. Dataindsamlingen består af en telefoninterviewundersøgelse blandt et stort antal arbejdssteder og arbejdsstedsbesøg på et mindre antal arbejdssteder. Rapporten formidler resultaterne inden for EGA-visionen. Formidlingen består derudover af syv andre visionsrapporter, en sammenfattende rapport samt Arbejdstilsynets overvågningsrapport om udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø år 2005. VOV II er gennemført for Arbejdstilsynet og Overvågningsudvalget af et konsortium bestående af COWI A/S, Teknologisk Institut og AKF under COWIs ledelse. DMA/Research, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S (tidligere BST Sjælland), BST job + miljø, CRECEA Afdeling Horsens (tidligere: Horsens BST-Center), WorkLife Partners (tidligere: BST Varde) og CRECEA afdeling æstved (tidligere: BST Storstrøm) har medvirket som underleverandører i forbindelse med dataindsamlingen. DMA/Research har bidraget til telefoninterviewundersøgelsen, og de øvrige har bidraget til arbejdsstedsbesøgene. Konsortiets styregruppe for projektet består af afdelingschef Torben Bruun Hansen, COWI (formand), centerchef Kaj Olesen, Teknologisk Institut (frem til marts ), konstitueret centerchef Annemarie Holsbo, Teknologisk Institut (fra marts ) og docent Olaf Rieper, AKF. Projektledelsen er varetaget af seniorprojektleder Per Tybjerg Aldrich, COWI i samarbejde med konsulent Marchen Vinding Petersen, COWI (metodeudvikling), konsulent Pernille Forchhammer, Teknologisk Institut (træningskoordinator) og seniorkonsulent Gitte Holm, Teknologisk Institut (dataindsamlingskoordinator). Konsulent Henrik Holm Jensen, COWI er statistik- og databaseansvarlig. Seniorkonsulent Gitte Holm Rasmussen er ansvarlig for EGA-visionen i samarbejde med konsulent Lene Wendelboe Johannsen og konsulent Dorthe Degnegaard, alle Teknologisk Institut. Desuden har Elsebeth Jarmbæk, Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, Marie Gohs, CRECEA æstved afd., Bent Hansen, CRECEA Horsens, Johnny Franch ielsen,worklife Partners, Randi Riber, WorkLife Partners og Lisbeth Kramer Terkelsen, BST Job + miljø medvirket som arbejdsstedsbesøgere på visionen. VOV II ville ikke være blevet en realitet, hvis ikke arbejdsstederne og interviewpersonerne på disse havde medvirket i forbindelse med dataindsamlingen. De takkes derfor for at have stillet sig til rådighed ved at deltage i telefoninterview og arbejdsstedsbesøg.

8 2 Resumé 2.1 Metode og datamateriale Anden runde af overvågningen af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne (VOV II) er gennemført i foråret. Dataindsamlingen i forbindelse med overvågningen er baseret dels på en telefoninterviewundersøgelse, dels på arbejdsstedsbesøg, som omfatter face-to-face interview og observationer. I denne rapport fremlægges resultaterne for den del af overvågningen, som vedrører EGA-visionen. ne er baserede på telefoninterview med sædvanligvis både en ledelses- og en medarbejderrepræsentant på 277 arbejdssteder inden for følgende otte branchegrupper: Papir- og papvarer samt bogbinding, træ- og møbelindustri, medicinalvarer og farmaceutiske råvarer, rengøring, vaskerier og renserier, svine- og kreaturslagterier, fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker, konserves og drikkevarer mv., mejeriprodukter og margarine. 50 af de interviewede arbejdssteder er desuden blevet besøgt af en uvildig, professionel arbejdsmiljøspecialist med henblik på at samle data, der kunne bruges til at uddybe og fortolke resultaterne fra telefoninterviewundersøgelsen. De indsamlede data tegner et billede af arbejdsstedernes forebyggende aktiviteter i relation til EGA-visionen anno. På grundlag af rådata fra første runde af overvågningen (VOV I) i 2001, som Arbejdstilsynet har stillet til rådighed, er det i et vist omfang muligt at beskrive udviklingen fra 2001 til i arbejdsstedernes visionsrettede arbejdsmiljøarbejde. På baggrund af en evaluering af første runde af overvågningen er der imidlertid udviklet en ny metode til udtræk af arbejdssteder og nye dataindsamlingsinstrumenter til VOV II. Det er derfor kun i begrænset omfang muligt at beskrive udviklingen fra 2001 til. Til gengæld er der etableret et datagrundlag, som kan fungere som baseline for eventuelle fremtidige runder af overvågningen. Metoden er mere uddybende beskrevet i afsnit 3.3 samt i bilag A. Datamaterialet er mere uddybende beskrevet i kapitel 4.

9 2.2 Overvågning af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet omkring EGA er baseret på resultater fra telefoninterview og arbejdsstedsbesøg inden for otte forskellige brancher, hvor EGA udgør en særlig udfordring i arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsens design bygger på den antagelse, at arbejdsstederne grundlæggende skal have etableret en organisering af det almene arbejdsmiljøarbejde og erkendt, at de har behov for at forebygge EGA, hvis de skal kunne opsøge viden og igangsætte forebyggende foranstaltninger på arbejdsstedet. Denne struktur afspejles også i opbygningen af rapporten, hvor kapitel 5 belyser organiseringen og det almene arbejdsmiljø, kapitel 6 omhandler arbejdsstedernes behov for forebyggende foranstaltninger, kapitel 7 arbejdsstedernes forudsætninger for forebyggende foranstaltninger, og kapitel 8 belyser de forebyggende foranstaltninger. I kapitel 9 sammenfattes og diskuteres undersøgelsens resultater, og i kapitel 10 konkluderes der på undersøgelsen. Kapitel 1-4 beskriver kort baggrunden for undersøgelsen, samt metode og datagrundlag. Med hensyn til organiseringen og det almene arbejdsmiljøarbejde viser undersøgelsesresultaterne i kapitel 5, at organiseringen af det almene arbejdsmiljøarbejde er systematiseret og veludviklet på godt tre fjerdedele af undersøgelsens arbejdssteder. Disse har organiseret arbejdsmiljøarbejde i sikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper eller Sisu, MED- eller MiO-udvalg eller anden form for organisering. En fjerdedel har ingen organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Organiseringen af det almene arbejdsmiljøarbejde er især systematiseret og veludviklet på de store arbejdssteder, mens der er mere uformel organisering i de mellemstore, og især på de små arbejdssteder. Grundlaget for at kunne tage vare på arbejdsmiljøarbejdet er dog til stede på hovedparten af arbejdsstederne. Telefoninterviewene viser ligeledes, at APV er udført på størstedelen - omkring fire femtedele - af arbejdsstederne; stort set alle er skriftlige, og hovedparten er udført inden for de sidste 3 år. Der er sket en stigning - ifølge de interviewede ledere på en femtedel og ifølge medarbejderne på knap en tiendedel - i antallet af arbejdssteder, som har udarbejdet arbejdspladsvurderinger i perioden 2001-. Flere af arbejdsstederne har udnyttet ekspertise fra BST til at kvalificere arbejdet med APV, men ikke alle har udnyttet denne mulighed. Telefoninterviewene viser, at en fjerdedel ikke er tilknyttet en BST, mens tre fjerdedele af arbejdsstederne er tilknyttede en BST. I perioden 2001- er der ifølge lederne sket en forøgelse (statistisk signifikant) i antallet af arbejdssteder, der er tilknyttede BST. Der har ligeledes været en stigning i antallet af arbejdssteder tilknyttede BST blandt de store arbejdssteder i 2001-. Omkring to tredjedele af arbejdsstederne har formuleret en skriftlig arbejdsmiljøpolitik, hvilket især er udbredt på store arbejdssteder. Der ses en øgning på en tredjedel i perioden 2001-.

10 Holdningen til arbejdsmiljøarbejdet er positiv for såvel ledere som medarbejdere. Den generelle holdning blandt de telefoninterviewede er, at tre fjerdedele af lederne og to tredjedele af medarbejderne erklærer sig enige i, at arbejdsmiljø helst skal være bedre end reglerne kræver. Lidt over en tredjedel mener dog, at arbejdsmiljølovgivning giver meget unødvendigt arbejde. For både ledere og medarbejdere gælder det, at de mener, at arbejdsstedet prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøet højt. ne i kapitel 5 viser således, at organiseringen af det almene arbejdsmiljøarbejde er tilrettelagt således, at grundlaget for at kunne tage vare på EGA-problemstillingerne er til stede i en stor del af arbejdsstederne. Men at der fortsat er en gruppe af arbejdssteder, hvor det ikke er tilfældet. I kapitel 6 gengives undersøgelses resultater vedrørende arbejdsstedernes behov for forebyggende foranstaltninger. Behovet er undersøgt ved at spørge om arbejdsstedet har eller har haft arbejdsmiljøproblemer, og der er således ikke tale om en kortlægning af arbejdsmiljøet. Telefoninterviewene viser, at omkring to femtedele af medarbejderne og omkring halvdelen af lederne vurderer, at arbejdsstederne har medarbejdere i produktionen, som udfører arbejde med mange gentagede bevægelser og dermed har et behov for forebyggende foranstaltninger. Der er ikke sket en ændring i medarbejderes og lederes vurdering af EGA i perioden 2001-04. Ifølge medarbejdere og ledere er der flere medarbejdere, som udfører EGA på de store end på små arbejdssteder. En tiendedel af arbejdsstederne giver udtryk for, at de tidligere har haft EGA, men ikke har det i dag. Ved en stor del af arbejdsstedsbesøgene var de interviewede klare over, at medarbejderne i produktionen har EGA. Andre steder udviser de interviewede tvivl, og ved rundgangen tyder det på, at der på flere arbejdssteder mangler erkendelse af, at de har et arbejdsmiljøproblem og dermed behov for at indføre eller forbedre de forebyggende foranstaltninger. Telefoninterviewene viser, at en stor del af de arbejdssteder, som har erkendt, at de har EGA, også har grebet ind med forebyggende foranstaltninger. Ifølge en stor del - lidt over fire femtedele - af lederne er der gjort en indsats for at reducere eller fjerne EGA. Medarbejderne er imidlertid ikke helt enige med lederne, idet de mener, at der ikke helt så ofte er gjort noget. Sammenhængsanalysen viser, at der på flere punkter er forskel mellem arbejdssteder, som har gjort noget for at begrænse omfanget af arbejde, hvor medarbejdere udfører mange gentagede bevægelser i løbet af arbejdsdagen, og arbejdssteder, som ikke har gjort noget. Arbejdssteder, der har organiseret deres arbejdsmiljøarbejde, har oftere gjort noget for at begrænse omfanget af arbejde, hvor medarbejdere udfører mange gentagede bevægelser i løbet af arbejdsdagen, end arbejdssteder, der ikke har organiseret deres arbejdsmiljøarbejde. Ifølge medarbejderrepræsentanterne har arbejdssteder, der har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV), ligeledes oftere gjort noget for at begrænse om-

11 fanget af arbejde, hvor medarbejdere udfører mange gentagede bevægelser i løbet af arbejdsdagen, end arbejdssteder, der ikke har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV). Resultatet fra ledelsesrepræsentanterne er ikke statistisk signifikant. Arbejdssteder, som drøfter EGA på møder, hvor både medarbejdere og ledere er repræsenterede (f.eks. i sikkerhedsorganisationen, samarbejdsudvalget eller andet formelt forum), har oftere gjort noget for at begrænse omfanget af arbejde, hvor medarbejdere udfører mange gentagede bevægelser i løbet af arbejdsdagen, end arbejdssteder, som ikke drøfter EGA på møder, hvor både medarbejdere og ledere er repræsenterede. Arbejdssteder, som bruger Arbejdstilsynets vejledning om EGA, har oftere gjort noget for at begrænse omfanget af arbejde, hvor medarbejdere udfører mange gentagede bevægelser i løbet af arbejdsdagen, end arbejdssteder, som ikke benytter denne vejledning. Arbejdssteder, som bruger eksterne konsulenter (fra f.eks. BST) i arbejdet med EGA, har oftere gjort noget for at begrænse omfanget af arbejde, hvor medarbejdere udfører mange gentagede bevægelser i løbet af arbejdsdagen, end arbejdssteder, som ikke benytter eksterne konsulenter. Arbejdsstedsbesøgene viser, at på de arbejdssteder, der har gjort en indsats for at reducere eller fjerne EGA, kan sikkerhedsorganisationerne have vanskeligt ved at få indflydelse på udformningen af de teknologiske eller organisatoriske løsninger. Flere giver samtidig udtryk for en vis afmatning og afmagt efter, at sikkerhedsorganisationerne gennem mange år har haft fokus på problemet uden at kunne løse de grundlæggende problemer. I forhold til forværrende faktorer som kraftanvendelse og ubekvemme og fastlåste stillinger, er der gjort noget for at begrænse omfanget af disse belastninger på godt halvdelen af arbejdsstederne. Imidlertid viser en gennemgang på arbejdsstederne, at der stadig er uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, der især skyldes maskinudformning, som medfører lange rækkeafstande, og hvor vrid af kroppen forekommer. Sikkerhedsorganisationerne har generelt meget lidt opmærksomhed rettet mod fastlåste arbejdsstillinger. Flere ledere end medarbejdere tilkendegiver, at der er gjort noget for at begrænse omfanget af medarbejdere med EGA. Det samme billede tegner sig omkring de forværrende faktorer. Her vurderer medarbejderne i højere grad end lederne, at der forekommer forværrende faktorer. Opsummerende viser resultaterne i kapitel 6, at en del af arbejdsstederne har været i stand til at erkende behovet for forebyggende foranstaltninger i forhold til EGA og forværrende faktorer. En del af arbejdsstederne har dog fortsat ikke erkendt, at der forekommer EGA på arbejdsstedet, og de har derfor ikke iværksat forebyggende foranstaltninger Kapitel 7 belyser arbejdsstedernes forudsætninger for forebyggende foranstaltninger.

12 Telefoninterviewene viser, at det er forholdsvist begrænset i hvilket omfang arbejdsstederne benytter sig af skriftlige kilder i arbejdet med EGA. Skriftlige kilder anvendes kun af en tredjedel af arbejdsstederne. En del af arbejdsstederne anvender eksterne konsulenter i dette arbejde, primært konsulenter fra BST og AT. En mindre del af arbejdsstederne har endvidere interne eksperter med særlige kvalifikationer på området. Kun en lille del af de større arbejdssteder har afholdt kurser om ensidigt gentaget arbejde, og langt størstedelen har ikke afholdt interne arrangementer eller deltaget i eksterne kurser om EGA. Telefoninterviewene viser, at størstedelen - omkring ni tiendedele - af arbejdsstederne har gennemført en undersøgelse af EGA, og der ses en forøgelse på omkring to femtedele i andelen af arbejdssteder, der har gennemført en sådan undersøgelse i perioden 2001-. Arbejdsstedsbesøgene kan ikke bekræfte, at det er så almindeligt at gennemføre en særlig undersøgelse af EGA. etop arbejdsstedsbesøgene viser, at der har været tale om et vanskeligt spørgsmål i telefoninterviewet, hvor mange har forvekslet en undersøgelse af EGA med den del af deres APV-arbejde, der vedrører EGA. Arbejdsstedsbesøgene viser desuden, at en væsentlig del af arbejdsstederne, der ikke har gennemført en undersøgelse af EGA, heller ikke mener, at det er nødvendigt at foretage en sådan. De løser problemerne efterhånden som de opstår, og en del tilkendegiver, at de ikke foretager undersøgelser eller udredninger, før de går i gang med at løse problemerne. Telefoninterviewene viser, at en tredjedel af arbejdsstederne har udarbejdet handlingsplan for at begrænse EGA i. Disse er mere udbredte blandt store end blandt de mellemstore arbejdssteder i. Arbejdsstedsbesøgene viser dog, at kun ganske få arbejdssteder har udarbejdet særskilte handlingsplaner for at begrænse EGA. De fleste handlingsplaner mod EGA er udarbejdet som en del af APV-arbejdet og indeholder ikke en samlet plan for, hvordan ensidigt gentaget arbejde skal begrænses eller fjernes. Samlet ses det, at kun en fjerdedel har foretaget en systematisk vurdering af foranstaltningerne mod EGA. På baggrund af resultaterne i kapitel 7 kan det således konkluderes, at størstedelen af arbejdsstederne har gennemført en undersøgelse af EGA, men at disse undersøgelser ofte er baserede på den generelle APV eller på almindelig viden om konkrete problemstillinger. En del af arbejdsstederne har udarbejdet handlingsplaner for at begrænse EGA, men det generelle indtryk fra arbejdsstedsbesøgene er, at arbejdet med EGA ikke prioriteres i så stort omfang. Samlet kan det derfor diskuteres, om arbejdsstederne har de nødvendige forudsætninger for at gribe ind over for EGA. I kapitel 8 belyses arbejdsstedernes forebyggende foranstaltninger. Desuden belyses lederes og medarbejderes vurdering af, om disse har været forebyggende over for EGA. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en kort-

13 lægning af arbejdsmiljøet. I det følgende benyttes betegnelsen "medvirket som en forebyggende foranstaltning" for at beskrive, om disse har påvirket antallet af og de samlede belastninger af medarbejdere med EGA. Her viser telefoninterviewene, at lidt under to tredjedele af arbejdsstederne har automatiseret produktionen på arbejdsstedet. Omkring tre fjerdedele af disse automatiseringer er sket inden for de sidste 3 år, og denne forebyggende foranstaltning er mere udbredt blandt store end blandt små arbejdssteder. Mellem halvdelen og tre fjerdedele af dem, der har gennemført automatiseringer mener, at dette har medvirket som en forebyggende foranstaltning. Telefoninterviewene viser, at knap tre fjerdedele har jobrotation, og at for lidt under halvdelen af arbejdsstederne er det sket inden for de sidste 3 år. Mellem halvdelen og tre fjerdedele af arbejdsstederne - er ifølge ledere og medarbejdere - overbevist om, at dette har medvirket som en forebyggende foranstaltning mod EGA. Arbejdsstedsbesøgene bekræfter, at en væsentlig del af medarbejderne har jobrotation, men at dette kun i mindre grad fører til reduktion i EGA. På en del arbejdssteder gives der udtryk for den opfattelse, at rotation kan fjerne EGA, selvom der roteres mellem arbejdsfunktioner, som ligner hinanden med hensyn til cyklustider. Knap en tredjedel af arbejdsstederne har indført produktionsgrupper; omkring halvdelen af disse er oprettet inden for de sidste 3 år. Mellem en tredjedel og halvdelen af arbejdsstederne mener, at dette har medvirket som en forebyggende foranstaltning. Arbejdsstedsbesøgene viser dog, at indførelse af produktionsgrupper kun i meget begrænset omfang fører til reduktion i EGA. Lederne vurderer i højere grad end medarbejderne, at arbejdsstedet har gennemført ændring af arbejdsgange på arbejdsstederne; henholdsvis to tredjedele af lederne mod halvdelen af medarbejderne. Ændringerne er mere udbredte på store end på mellemstore og små arbejdssteder. Mellem en tredjedel og halvdelen af arbejdsstederne mener, at det har medvirket som en forebyggende foranstaltning mod EGA. De arbejdssteder, der har foretaget ændringer, har som oftest indført dem i forbindelse med omflytninger i produktionen, opstilling af ny teknologi, introduktion af nye produkter eller ændring af varer/produkter. Lidt over halvdelen har gennemført forandringer i indretningen af arbejdspladsen, hvor der udføres EGA. Dette er mere udbredt blandt store end blandt små og mellemstore arbejdssteder. En meget stor del - mellem to femtedele og tre fjerdedele - af arbejdsstederne tilkendegiver, at ændringerne har forbedret den forebyggende indsats mod EGA. Dette er mere udbredt blandt store end blandt små og mellemstore arbejdssteder. Der er få tilfælde - lidt under en femtedel - hvor arbejdsstederne har haft udlægning af dele af produktionen til underleverandør. En mindre del af arbejdsstederne mener dog, at dette har medvirket som en forebyggende foranstaltning. Knap halvdelen af de interviewede ledere og medarbejdere bekræfter, at medarbejderne får oplæring og instruktion i at arbejde med metoder, der begrænser belastningerne ved mange gentagede bevægelser. Arbejdsstedsbesøgene viser

14 dog i større udstrækning end telefoninterviewene, at der er oplæring og instruktion. Dette foregår mest som sidemandsoplæring og dernæst via leder eller sikkerhedsrepræsentant. Lederne angiver, at tre fjerdedele af arbejdsstederne tager hensyn til EGA ved indkøb af udstyr, maskiner, inventar m.m., og medarbejderne beskriver, at dette hensyn tages på to tredjedele af arbejdsstederne. Undersøgelsesresultaterne fra kapitel 8 viser således, at flertallet af arbejdsstederne gennem de sidste 3 år har gennemført forebyggende foranstaltninger med en vis betydning for ensidigt gentaget arbejde. Dette drejer sig om automatisering af produktionen, indførelse af jobrotation og produktionsgrupper, ændringer af arbejdsgange og i indretning af arbejdspladsen. Udlægning af dele af produktionen til underleverandører har kun ført til reduktion for en mindre del af arbejdsstederne. ne fra kapitel 8 viser desuden, at der er forskel på hvor ofte der er gennemført forebyggende foranstaltninger blandt arbejdssteder, som har erkendt, at de har medarbejdere, som udfører ensidigt gentaget arbejde, og arbejdssteder, som ikke har. Arbejdssteder med medarbejdere med EGA har oftere indført jobrotation, foretaget ændringer i indretningen af arbejdspladsen, givet medarbejderne oplæring og instruktion i arbejdsmetoder, som begrænser belastningerne ved mange gentagede bevægelser, samt taget hensyn til EGA ved indkøb af nyt udstyr, teknologi og maskiner. 2.3 Konklusion I denne undersøgelse kan det konkluderes, at organiseringen af det almene arbejdsmiljøarbejde grundlæggende er hensigtsmæssigt udformet på en stor del af arbejdsstederne inden for EGA-visionen, men at der er en gruppe af arbejdssteder, hvor dette ikke er tilfældet. Det er muligt at måle en mindre fremgang fra 2001-, når det drejer sig om gennemførelse af APV og udformning af en arbejdsmiljøpolitik. år det gælder arbejdsstedernes vurdering af, om der er medarbejdere, som udfører ensidigt gentaget arbejde på arbejdsstederne, er der ikke i perioden 2001- sket en ændring i vurderingen. Medarbejderne vurderer i højere grad end lederne, at der er medarbejdere med EGA på arbejdsstedet i. Flere ledere end medarbejdere oplever, at der er gjort noget for at begrænse omfanget af medarbejdere med EGA. Det samme billede tegner sig omkring de forværrende faktorer. Her vurderer medarbejderne i højere grad end lederne, at der er medarbejdere med forværrende faktorer. Arbejdsstedsbesøgene viser, at en del arbejdssteder ikke arbejder med EGA, fordi de ikke har erkendt eller ved, at de har EGA. Dette faktum kan indikere, at ikke alle arbejdssteder får taget hånd om problemet. Størstedelen af arbejdsstederne har gennemført en undersøgelse af EGA inden for de sidste 3 år. Der er tale om et fremskridt i forhold til 2001. Arbejdsstedsbesøgene viser dog, at disse undersøgelser først og fremmest er baserede på den

15 generelle APV eller på almindelig viden om konkrete problemstillinger. En del af arbejdsstederne har udarbejdet handlingsplaner for at begrænse EGA, men det generelle indtryk fra arbejdsstedsbesøgene er, at arbejdet med EGA ikke prioriteres i så stort omfang. Således giver flere arbejdssteder udtryk for afmagt over for EGA. Den manglende prioritering af EGA kommer også til udtryk ved, at der afholdes få interne og eksterne møder om emnet, og at det er en mindre del af arbejdsstederne, der involverer BST i arbejdet med EGA. På samme måde tyder antallet af arbejdssteder - der bruger skriftligt materiale om EGA - på, at der ikke er fokus på EGA i så stort et omfang, som problemets eksistens indikerer. Trods denne lidt pessimistiske konklusion kan det alligevel konstateres, at arbejdsstederne har gjort en hel del for at fjerne og reducere EGA og ikke mindst forbedre de forværrende faktorer. Således kan det konstateres, at der er gennemført mange automatiseringer og arbejdsorganisatoriske ændringer de sidste 3 år. Vi er dog ikke i stand til at måle en fremdrift mellem 2001-. Ledere og medarbejdere er enige om, at disse foranstaltninger på en stor del af arbejdsstederne har medvirket som en forebyggende foranstaltning mod EGA. Arbejdsstedsbesøgene viser, at det først og fremmest er automatiseringerne og i mindre grad de arbejdsorganisatoriske forandringer, der har haft effekt på EGA. år det gælder de forværrende faktorer, har de arbejdsorganisatoriske ændringer dog haft betydning for reduktion af belastningerne.

16 3 Indledning 3.1 Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005 I 1996 fremlagde regeringen Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005. Hovedvisionen i programmet er, at Alle danske virksomheder bør udgøre en sikker, sund og udviklende ramme for kreativitet, kvalitet og produktivitet som konkurrencemæssigt udgangspunkt for en bæredygtig udvikling med mennesket i centrum. For at opnå perspektiv og dynamik i udviklingen af arbejdsmiljøet indeholder Handlingsprogrammet desuden følgende syv tværgående visioner for arbejdsmiljøet år 2005: 1 At reducere mest muligt/helt undgå dødsulykker som følge af arbejdsmiljøforhold. 2 At reducere mest muligt/helt undgå arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller. 3 At reducere mest muligt/helt undgå skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde. 4 At reducere mest muligt/helt undgå skader som følge af tunge løft og arbejdsbetingede lidelser som følge af ensidigt, gentaget arbejde. 5 At reducere mest muligt/helt undgå helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet. 6 At reducere mest muligt/helt undgå sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen. 7 At reducere mest muligt/helt undgå høreskader som følge af støjende arbejde.

17 Siden fremlæggelsen af Handlingsprogrammet har det været retningsgivende for aktiviteter blandt mange arbejdsmiljøaktører lige fra sikkerhedsorganisationerne i virksomhederne til regeringen. 3.2 Overvågningen af fremdriften i forhold til handlingsprogrammet Kort efter at regeringen havde fremlagt Handlingsprogrammet, nedsatte Arbejdsmiljørådet en arbejdsgruppe, der fik til formål at overvåge fremdriften i de syv visioner i Handlingsprogrammet. Arbejdsgruppen fik desuden til formål at udvikle metoder til overvågningen. Arbejdstilsynet blev tilknyttet det såkaldte overvågningsudvalg som sekretariat. Overvågningsprogrammet, som Overvågningsudvalget har etableret, omfatter følgende tre søjler: 1. En overvågning af risikofaktorer og helbredsforhold/-skader på baggrund af eksisterende datakilder. 2. En overvågning af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på virksomhederne. 3. En overvågning af de øvrige arbejdsmiljøaktørers forebyggende aktiviteter. Arbejdstilsynet illustrerer overvågningsprogrammet som vist i figur 3.1. Overvågningen i den første søjle har været etableret længe før Handlingsprogrammets vedtagelse. Den bygger først og fremmest på Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og anmeldte arbejdsbetingede lidelser samt Arbejdsmiljøinstituttets nationale arbejdsmiljøkohorte (AK), tidligere kaldet Lønmodtagerundersøgelsen. Overvågningen i den anden søjle begyndte i 2001 med den såkaldte virksomhedsovervågning (VOV). Overvågningen i den tredje søjle omfatter for tiden Arbejdstilsynets aktiviteter samt BAR'enes aktiviteter finansieret af den såkaldte 80 procent-pulje. Ideen bag overvågningsprogrammets tre søjler er, at man følger realiseringen af handlingsprogrammets visioner gennem de forskellige led i implementeringskæden: Arbejdsmiljøaktørerne gennemfører en række aktiviteter i forlængelse af handlingsprogrammet. Disse aktiviteter fremmer og understøtter virksomhedernes aktiviteter, så de medvirker til at realisere visionerne. I takt med at virksomhederne gennemfører forebyggende aktiviteter, forbedres statistikkerne over risikofaktorer og helbredsforhold/-skader.

18 Figur 3.1. De tre søjler i overvågningen af fremdriften i de syv visioner i "Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø år 2005" ifølge Arbejdstilsynet. (Fra: "Overvågning. Rapport 2002. Udviklingstendenser i arbejdsmiljøet for de syv visioner i handlingsprogrammet om et rent arbejdsmiljø 2005. Del 1". Arbejdstilsynet, maj.) 3.3 Virksomhedsovervågningen Opgaven med at udvikle metoder til at overvåge fremdriften i de forebyggende aktiviteter på virksomhederne samt at gennemføre første runde af overvågningen (VOV I) i 2001 blev løst for Arbejdstilsynet og Overvågningsudvalget af et konsortium bestående af Arbejdsmiljøinstituttet og CASA (Arbejdstilsynet, 2002). Anden runde (VOV II) i er løst for Arbejdstilsynet og Overvågningsudvalget af et konsortium bestående af COWI A/S, Teknologisk Institut og AKF. Forud for anden runde bad Arbejdstilsynet og Overvågningsudvalget konsortiet om at gennemføre en evaluering af første runde med henblik på, dels at sikre en

19 tilpasning af design og metoder til VOV II, dels at vurdere i hvilken grad VOV I opfyldte sit formål. Evalueringen er gennemført af AKF. Evalueringen af første runde af virksomhedsovervågningen konkluderer, at det grundlæggende design af VOV er hensigtsmæssigt, men at der bør foretages en række justeringer og udvikling af udtræksprocedurer og dataindsamlingsinstrumenter, selv om dette vil begrænse muligheden for at sammenligne VOV I med fremtidige virksomhedsovervågninger (Rieper & Eskelinen, 2005). Det vurderes desuden, at mulighederne for at bruge VOV I som basis (reference) for fremtidige undersøgelser af virksomhedernes forebyggende aktiviteter er begrænsede på grund af mangler ved dokumentation af datagrundlaget og det faktiske datagrundlag, metodernes egnethed til at måle forebyggende aktiviteter, gennemførelsen af dataindsamlingen og mangler ved analyserne af datamaterialet. På denne baggrund besluttede Arbejdstilsynet at bibeholde det overordnede design for virksomhedsovervågningen, men at lade konsortiet bestående af COWI, Teknologisk Institut og AKF foretage en gennemgribende justering af metoderne og dataindsamlingsinstrumenterne. I praksis var der tale om at udvikle nye instrumenter ud fra en række modsatrettede hensyn: Så meget som muligt af de eksisterende instrumenter skulle genanvendes ud fra ønsket om at kunne måle udviklingen fra 2001 til. Samtidig skulle evalueringen tages til følge, hvilket lagde op til en omfattende nyudvikling af hensyn til det overordnede formål med overvågningen: At måle udviklingen i det visionsrettede, forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne. Da det overordnede design er bibeholdt, er overvågningen af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på virksomhederne således baseret på en kombination af telefoninterview ved hjælp af spørgeskemaer og arbejdsstedsbesøg bestående af face-to-face-interview og observation med udgangspunkt i interviewguider. Telefoninterviewundersøgelsen er den primære undersøgelse i forbindelse med fremdriftsmålingen. Spørgeskemaerne er således det primære dataindsamlingsinstrument. Spørgeskemaerne er bygget op efter modellen illustreret i figur 3.2.

20 Kapitel 5 Spørgsmål om det generelle arbejdsmiljøarbejde Kapitel 7 Kapitel 6 Spørgsmål om det visionsspecifikke arbejdsmiljøarbejde Spørgsmål om eksistensen af visionsspecifikke arbejdsmiljøproblemer Spørgsmål om der er gjort noget for at begrænse problemerne Spørgsmål om eksistensen af konkrete løsninger Kapitel 8 Spørgsmål om indførelse og forbedring af løsningerne Spørgsmål om effekten af indførelsen/ forbedringen Figur 3.2. Model for opbygningen af spørgeskemaer til telefoninterviewundersøgelsen. Hvert spørgeskema indeholder en række spørgsmål inden for de områder, som er nævnt i de hvide kasser. Spørgsmålene er tematisk samlet som angivet med de større grå kasser. De sorte pile angiver rækkefølgen af spørgsmål inden for hvert tema. De stiplede grå pile angiver sammenhængen mellem temaerne. Modellen angiver endelig, hvordan de fire temaer afrapporteres i denne rapports kapitel 5-8. Undersøgelsen hviler på otte stikprøver af arbejdssteder; én stikprøve for hver vision, idet handlingsplanens vision om tunge løft og EGA i forbindelse med VOV II er splittet op i to efter Arbejdstilsynets ønske. Hver stikprøve er sammensat af arbejdssteder fra de branchegrupper, som Arbejdstilsynet m.fl. på grundlag af statistikker og faglig erfaring har identificeret som særligt belastede i forhold til de arbejdsmiljøproblemer, som de respektive visionsområder omhandler. Stikprøverne er etableret, så det inden for hvert visionsområde er muligt at analysere udvikling over tid, så ændringer på 10-15 procentpoint bliver statistisk signifikante på 95 % signifikansniveau med en styrke på 80 %. Det betyder, at hver stikprøve minimum omfatter 300 arbejdssteder. Stikprøverne er balanceret med hensyn til branchegrupper og med hensyn til arbejdsstedsstørrelse. Dvs. at hver stikprøve omfatter lige mange arbejdssteder fra hver af de omfattede branchegrupper, og lige mange arbejdssteder fra hver af følgende tre størrelseskategorier: Små arbejdssteder (1-4 ansatte), mellemstore arbejdssteder (5-19 ansatte), store arbejdssteder (20 eller flere ansatte). Udtrækket af arbejdssteder er sket på grundlag af CVR-data af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og arbejdssteder er defineret som produktionsenheder. Antallet af ansatte på et arbejdssted er opgjort som antal hoveder, dvs. uden omregning til fuldtidsstillinger. De data, CVR har leveret (i november 2003), stammer fra virksomhedernes indberetninger til Told & Skat i 2001.

21 På hvert af arbejdsstederne i stikprøverne er der gennemført et telefoninterview med en repræsentant for ledelsen (A-siden) og en repræsentant for medarbejderne (B-siden). Bortfald betyder dog, at der kun er gennemført interview med den ene af repræsentanterne på en mindre del af arbejdsstederne. 50 af de interviewede arbejdssteder inden for hver vision er desuden besøgt af en uvildig, professionel arbejdsmiljøspecialist med henblik på gennem personlige interview og observation at indhente data, der kunne bruges til at fortolke og uddybe de data, der er indhentet via telefoninterview. Arbejdsstederne er udvalgt balanceret med hensyn til branchegrupper og arbejdsstedsstørrelse, og så de er geografisk fordelt over hele landet. En uddybet metodebeskrivelse findes i bilag A. 3.4 Særlige metodiske forhold i EGA-visionen I forbindelse med denne undersøgelse er der gennemført et projekt Måling af EGA, hvis formål har været at måle andelen af medarbejdere, der har højrepetitivt arbejde i mere end halvdelen af arbejdstiden i og år 2000, samt at måle forværrende faktorer, herunder arbejdstempoet i arbejdsprocesser med højrepetitivt EGA. Desuden er formålet at beskrive ved hvilke arbejdsprocesser der forekommer højrepetitivt EGA. Dataindsamlingen til Måling af EGA har ligget i forlængelse af interview og rundgang på arbejdsstederne. Der er således gennemført en omfattende observation af højrepetitivt EGA og de forværrende faktorer. Registreringerne af data er dog sket i forhold til to forskellige sæt datainstrumenter. Det kan ikke udelukkes, at den viden konsulenterne har fået gennem observation af højrepetetitivt EGA, har haft indflydelse på udfyldelsen af interviewguiden og dermed forbedret kvaliteten af VOV II. Ved eventuelle fremtidige overvågningsundersøgelser skal man derfor være opmærksom på disse særlige omstændigheder ved VOV II. For EGA-visionen gælder desuden det særlige, at der indgår flere brancher i stikprøven til VOV II sammenlignet med stikprøven til VOV I; således deltog branchegrupperne: Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer samt mejeriprodukter og margarine ikke i stikprøven fra 2001. Disse to branchegrupper indgår til gengæld i stikprøven.

22 4 Datamateriale 4.1 Indledning I dette kapitel redegøres for det datamateriale, der ligger til grund for de resultater, som præsenteres i de følgende kapitler. Mere konkret redegøres der for, hvordan stikprøven til undersøgelsen er etableret, og hvilket bortfald der har været samt årsagerne til dette. Desuden vurderes det, hvilke konsekvenser bortfaldet har for resultaterne. Der sondres mellem telefoninterviewundersøgelsen og arbejdsstedsbesøgene. Afslutningsvis forklares det i afsnit 4.7, hvordan data præsenteres i de følgende kapitler. 4.2 Branchegrupper omfattede af visionen Arbejdstilsynet og Overvågningsudvalget har i forbindelse med overvågningen udpeget en række branchegrupper som værende særligt relevante i forbindelse med visionen. Udpegningen er sket på grundlag af statistikker og faglig viden og omfatter branchegrupper, hvor de arbejdsmiljøproblemer, som visionen omhandler, er særligt udbredte. I forbindelse med VOV II indgår følgende branchegrupper i EGA-visionen: 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 20 Træ- og møbelindustri 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 32 Rengøring, vaskerier og renserier 37 Svine- og kreaturslagterier 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 39 Konserves og drikkevarer mv. 41 Mejeriprodukter og margarine. (ummeret refererer til Arbejdstilsynets liste over 49 branchegrupper.)

23 Af bilag B fremgår, hvilke DB03-branchekoder ovennævnte branchegrupper omfatter. 4.3 Udtræk af arbejdssteder Tabel 4.1 viser, hvor mange arbejdssteder der ifølge tal fra Arbejdstilsynet findes i populationen, som afgrænses af ovennævnte branchegrupper, og hvor mange arbejdssteder, der er bestilt til stikprøven hos CVR. Arbejdstilsynets tal er baserede på Danmarks Statistiks statistik vedrørende erhvervsbeskæftigelsen og vedrører år 2000. Tabel 4.1. Antal arbejdssteder i populationen og antal arbejdssteder bestilt hos CVR til undersøgelsen. Branchegruppe Population Fra CVR Små Mellem Store I alt Små Mellem Store I alt 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 45 105 95 245 45 50 50 145 20 Træ- og møbelindustri 281 573 477 1331 50 50 50 150 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 8 23 45 76 8 23 45 76 32 Rengøring, vaskerier og renserier 843 729 303 1875 50 50 50 150 37 Svine- og kreaturslagterier 24 39 100 163 24 39 53 116 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 38 91 145 274 19 46 73 137 39 Konserves og drikkevarer mv. 22 37 99 158 22 37 55 114 41 Mejeriprodukter og margarine 14 30 78 122 14 30 71 115 I alt 1275 1627 1342 4244 232 325 447 1003 Der er bestilt 3 gange så mange arbejdssteder i CVR, som der skal indgå i den endelige stikprøve, for at gøre det muligt at kompensere for bortfald. Dvs. at den endelige stikprøve er planlagt til at se ud som vist i tabel 4.2.

24 Tabel 4.2. Antal arbejdssteder i den planlagte stikprøve til telefoninterviewundersøgelsen. Branchegruppe Stikprøve Små Mellem Store I alt 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 17 17 17 50 20 Træ- og møbelindustri 17 17 17 50 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 5 14 27 46 32 Rengøring, vaskerier og renserier 17 17 17 50 37 Svine- og kreaturslagterier 14 18 18 50 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 11 20 19 50 39 Konserves og drikkevarer mv. 13 18 18 50 41 Mejeriprodukter og margarine 8 18 24 50 I alt 102 138 156 400 Stikprøven angiver antallet af arbejdssteder, hvor der forventes gennemført to interview; ét med en ledelsesrepræsentant og ét med en medarbejderrepræsentant. 4.4 Interviewundersøgelsen Interviewundersøgelsen er gennemført i uge 16-22 (april-maj). Interviewundersøgelsen er foretaget blandt arbejdsstederne i nettosamplet. ettosamplet er de arbejdssteder, der er tilbage, efter at der i forhold til de arbejdssteder, som CVR har leveret, er sket et bortfald af forskellige tekniske årsager. Dvs. nettosamplet består af de arbejdssteder, hvor der reelt var en mulighed for at interviewe en ledelses- og en medarbejderrepræsentant, jf. figur 4.1.

25 Udtræk fra CVR Ikke forsøgt kontaktet Bruttosample Bortfald fordi der ikke blev opnået kontakt med arbejdsstedet Reelt bruttosample Bortfald p.g.a. filterspørgsmål ettosample ægtere (arbejdssteder) Potentielle arbejdssteder Bortfald fordi der ikke blev opnået kontakt med IP Potentielle IP ere ægtere (IP) Arbejdssteder med kun A- side-interviews Deltagende arbejdssteder Både A- og B-sideinterviews Arbejdssteder med kun B- sideinterviews Figur 4.1. Den samlede bortfaldsproces i forbindelse med telefoninterviewundersøgelsen. Det ses, at der kan ske bortfald af forskellige tekniske årsager, fordi arbejdsstedet som sådan nægter at medvirke, eller fordi interviewpersoner nægter at medvirke. Figur 4.1 viser ligeledes, hvordan der i forhold til nettosamplet kan ske yderligere bortfald af forskellige årsager, herunder fordi enten arbejdsstedet som sådan eller interviewpersonen ikke ønsker at medvirke i undersøgelsen. CVR leverede færre brugbare adresser end bestilt. Udtrækket fra CVR blev således ikke tre gange større end den planlagte stikprøve. Hertil kommer et ikke ubetydeligt bortfald af de forskellige tekniske årsager. Tabel 4.3 viser, hvordan arbejdsstederne udtrukket fra CVR er reduceret til nettosamplet.

26 Tabel 4.3. Antal arbejdssteder leveret fra CVR og i nettosamplet samt i trinene mellem disse to grupper. Branchegrupper 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 20 Træ- og møbelindustri 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 32 Rengøring, vaskerier og renserier 37 Svine- og kreaturslagterier 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 39 Konserves og drikkevarer mv. 41 Mejeriprodukter og margarine Arbejdsstedsstørrelse (antal ansatte) Udtræk fra CVR Ikke forsøgt kontaktet Bruttosample Antal arbejdssteder Bortfald - ikke opnået kontakt Reelt bruttosample Bortfald - filterspørgsmål ettosample 1-4 30 0 30 3 27 9 18 5-19 38 0 38 3 35 5 30 20 31 0 31 0 31 4 27 Total 99 0 99 6 93 18 75 1-4 37 0 37 3 34 21 13 5-19 39 0 39 1 38 11 27 20 38 0 38 1 37 2 35 Total 114 0 114 5 109 34 75 1-4 12 0 12 1 11 7 4 5-19 16 0 16 1 15 2 13 20 43 0 43 1 42 8 34 Total 71 0 71 3 68 17 51 1-4 42 0 42 2 40 23 17 5-19 42 0 42 10 32 15 17 20 42 0 42 5 37 7 30 Total 126 0 126 17 109 45 64 1-4 25 0 25 3 22 13 9 5-19 42 0 42 5 37 9 28 20 46 0 46 6 40 11 29 Total 113 0 113 14 99 33 66 1-4 11 0 11 0 11 7 4 5-19 36 0 36 4 32 8 24 20 26 0 26 3 23 6 17 Total 73 0 73 7 66 21 45 1-4 20 0 20 4 16 12 4 5-19 32 0 32 2 30 12 18 20 49 0 49 10 39 9 30 Total 101 0 101 16 85 33 52 1-4 10 0 10 2 8 2 6 5-19 31 0 21 1 20 7 13 20 37 0 37 1 36 8 28 Total 68 0 68 4 64 18 47

27 Branchegrupper Arbejdsstedsstørrelse (antal ansatte) Udtræk fra CVR Ikke forsøgt kontaktet Bruttosample Antal arbejdssteder Bortfald - ikke opnået kontakt Reelt bruttosample Bortfald - filterspørgsmål ettosample 1-4 187 0 187 18 169 94 75 5-19 266 0 266 27 239 69 170 20 312 0 312 27 285 55 230 Total 765 0 765 72 693 218 475 Bortfaldet, der skyldes, at der ikke blev opnået kontakt med arbejdsstedet, og bortfaldet som følge af filterspørgsmål er belyst mere detaljeret i tabel 4.4 og 4.5. Tabel 4.4 viser for visionen som helhed, hvordan bortfald, fordi der ikke blev opnået kontakt med arbejdsstedet, dækker over forskellige årsager. Tabel 4.4. Bortfald, fordi der ikke blev opnået kontakt med arbejdsstedet, fordelt på forskellige årsager. Årsag Antal arbejdssteder Umuligt at opnå kontakt 28 Fejlnummer 27 Ubekendt på adressen 17 I alt 72 Tabel 4.5 viser for visionen som helhed, hvordan bortfald på grund af filterspørgsmål dækker over forskellige årsager. Tabel 4.5 Bortfald på grund af filterspørgsmål fordelt på de enkelte filterspørgsmål. Årsag Antal arbejdssteder Arbejdssted eksisterer ikke mere 33 Ingen ansatte 83 Arbejdssted har ikke eksisteret i mere end 6 måneder 0 Forkert branche 10 Udelukkende administrative opgaver 15 Andet 77 I alt 218

28 I forhold til nettosamplet kunne der, jf. figur 4.1, også ske et bortfald. Tabel 4.6 viser, hvordan bortfaldet i forhold til nettosamplet fordeler sig på de tre hovedårsager. Tabel 4.6. Bortfald i forhold til nettosamplet fordelt på forskellige årsager. Årsag Antal arbejdssteder Arbejdsstedet ønsker ikke at medvirke 171 Ikke opnået kontakt med interviewpersonen 0 Interviewpersonen ønsker ikke at medvirke 27 I alt 198 Tabel 4.7 viser, hvordan bortfaldet i forhold til nettosamplet fordeler sig på de forskellige strata i undersøgelsen (branchegruppe og arbejdsstedsstørrelse). Tabel 4.7. Bortfald af arbejdssteder i den planlagte stikprøve til telefoninterviewundersøgelsen. Branchegruppe Bortfald Små Mellem Store I alt 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 10 12 12 34 20 Træ- og møbelindustri 4 17 17 38 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 2 8 8 18 32 Rengøring, vaskerier og renserier 10 3 10 23 37 Svine- og kreaturslagterier 7 18 10 35 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 3 8 6 17 39 Konserves og drikkevarer mv. 2 6 6 14 41 Mejeriprodukter og margarine 6 7 6 19 I alt 44 79 75 198 Tabel 4.8 viser, hvor mange arbejdssteder der indgik i nettosamplet, hvor mange arbejdssteder der er blevet interviewet, og hvad svarprocenten, dvs. forholdet mellem antal interviewede arbejdssteder og nettosamplet, er.

29 Tabel 4.8. Antal arbejdssteder i nettosamplet og antal arbejdssteder, hvor der er gennemført telefoninterview med både en A- og en B-siderepræsentant, kun en A-siderepræsentant og kun en B- siderepræsentant, samt svarprocenter beregnet på grundlag af nettosamplet og antal arbejdssteder, hvor der er gennemført telefoninterview. Svarprocenten for A-siden omfatter de arbejdssteder, hvor både A- og B-siden er interviewet, samt de arbejdssteder, hvor kun A-siden er interviewet. Tilsvarende for svarprocenten for B-siden. Svarprocenten i alt omfatter de arbejdssteder, hvor en eller begge parter er interviewet. Branchegruppe Arbejds- Antal arbejdssteder Svarprocent 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 20 Træ- og møbelindustri 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 32 Rengøring, vaskerier og renserier 37 Svine- og kreaturslagterier 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 39 Konserves og drikkevarer mv. steds- størrelse (antal ansatte) ettosample Både A- og B-sideinterview Kun A- sideinterview Kun B- sideinterview Interviewede arbejdssteder i alt A- side B- side 1-4 18 7 1 0 8 44 39 44 5-19 30 16 1 1 18 57 57 60 20 27 14 0 1 15 52 56 56 Total 75 37 2 2 41 52 52 55 1-4 13 8 1 0 9 69 62 69 5-19 27 9 1 0 10 37 33 37 20 35 17 0 1 18 49 51 51 Total 75 34 2 1 37 48 47 49 1-4 4 2 0 0 2 50 50 50 5-19 13 4 1 0 5 38 31 38 20 34 20 1 5 26 62 74 76 Total 51 26 2 5 33 55 61 65 1-4 17 7 0 0 7 41 41 41 5-19 17 13 1 0 14 82 76 82 20 30 17 2 1 20 63 60 67 Total 64 37 3 1 41 63 59 64 1-4 9 1 1 0 2 22 11 22 5-19 28 10 0 0 10 36 36 36 20 29 17 2 0 19 68 59 65 Total 66 28 3 0 31 47 42 47 1-4 4 1 0 0 1 25 25 25 5-19 24 16 0 0 16 67 67 67 20 17 9 1 1 11 59 59 65 Total 45 26 1 1 28 60 60 62 1-4 4 2 0 0 2 50 50 50 5-19 18 11 0 1 12 61 67 67 20 30 22 2 0 24 80 73 80 Total 52 35 2 1 38 71 69 73 I alt