Bilagsoversigt Bilag 1: Sundhedsøkonomisk beregning Bilag 2: Interviewguide Bilag 3: Procedure på Aabenraa Fødeafdeling Bilag 4: Rekruttering af Aabenraa informanter Bilag 5: Informeret samtykke til Aabenraa informanter Bilag 6: Besked til administratorer Bilag 7: Rekruttering af Facebook informanter Bilag 8: Spørgsmålsguide til Facebook Bilag 9: Fastgjort opslag i Facebookgruppen Bilag 10: Søgeprotokol Bilag 11: Oversigt over inkluderede studier Bilag 12: Kodetræ analysens trin 2 Bilag 13: Kodetræ analysens trin 3 Bilag 14: Kodetræ analysens trin 4 Bilag 15: Karakteristik af informanter Bilag 16: Refleksionsskema Bilag 17: Eksempel på visuelt redskab Bilag 18: Eksempel på beslutningsværktøj Bilag 19: Eksempel på måleredskab
Bilag 1: Sundhedsøkonomisk beregning af meromkostninger ved kejsersnit på moders ønske kontra planlagt vaginal fødsel Formel til at estimere stigning i omkostninger: 120 x antal procentpoint / 100 (Sundhedsstyrelsen 2005) Valgte årstal År 2004 udgør udgangspunktet, da MTV ens beregningsgrundlag er foretaget ud fra 2004 tal i Sundhedsstyrelsens omkostningsdatabase. År 2014 er valgt, da det er det seneste år, hvor der er offentligt tilgængelige tal over kejsersnit på moders ønske, som kan anvendes til denne beregning. År 2004 Samlet andel af kejsersnit: 20,7% Andel af kejsersnit på moders ønske af alle kejsersnit: 8,8% (Krebs et al. 2006) Procent kejsersnit på moders ønske af alle fødsler i 2004: 8,8 x 20,7 / 100 = 1,82% År 2014 Samlet andel af kejsersnit: 21,5% Andel af kejsersnit på moders ønske af alle kejsersnit: 13,6% (Aabakke et al. 2016) Procent kejsersnit på moders ønske af alle fødsler i 2014: 13,6 x 21,5 / 100 = 2,93% Stigning i kejsersnit på moders ønske mellem 2004 og 2014: 2,93% 1,82% = 1,11 procentpoint Estimerede meromkostninger i 2014 sammenlignet med 2004: 120 x 1,11 / 100 = 1,33 millioner kroner
Bilag 2: Interviewguide Briefing: Det bliver primært mig X, som kommer til at stille spørgsmål afslutningsvis kan det være at Y og Z vil stille nogle opfølgende eller uddybende spørgsmål. Interviewet bliver optaget, men bliver slettet, når vi er færdige med specialet til sommer. Det du siger og det vi eventuelt anvender i selve vores opgave, vil blive gjort anonymt. Vi kommer til at stille nogle meget brede og åbne spørgsmål og du skal bare fortælle løs, gerne med mange detaljer. Det kan også være vi kommer til at stille spørgsmål som kan virke som om du skal gentage dig selv, men her kan det være du er kommet i tanke om noget mere ellers kan du kort opsummere det mest væsentlige. Forskningsspørgsmål Interviewguide Eksempler på opfølgende Spørgsmålstype/argumentation for spørgsmålet Hvordan er kvindernes narrative fødselsberetninger Vil du fortælle os om dine fødsler? På denne vis får vi et indblik i kvindens narrative historie og hvordan hun har oplevet sine fødsler med egne ord. Hvilke årsager ligger til grund for deres ønske om kejsersnit Kan du fortælle lidt om, hvorfor du gerne ville have et kejsersnit ved din anden fødsel? Hvornår begyndte du at have tanker om et kejsersnit? Hvorfor var det lige der? Hvad udløste de tanker tror du? Ud fra studier anvendt i kap. 2 ses det, at der kun er få studier, der går i dybden med flergangsfødendes årsager til at ønske kejsersnit. Hvilken rolle spillede dine erfaringer fra din første fødsel på, at du gerne ville have De studier vi har anvendt påpeger de samme årsager og vi er derfor interesseret i at få
Hvilke faktorer influerer på kvindens ønske om kejsersnit? kejsersnit? Hvilke fordele og ulemper så du ved kejsersnit kontra vaginal fødsel? belyst om det er de samme årsager, der er gældende for danske kvinder. I afsnit 2.6 belyste vi, at der kan være forskelle mellem hvad kvinderne og fagpersonalet har fokus på derfor vil vi gerne høre hvad der er væsentligt i en flergangsfødendes overvejelser omkring ønske om kejsersnit. Snakkede du med andre (ikke fagpersonale) om at få kejsersnit? Snakkede du med din kæreste om at du ville have kejsersnit? Hvad var hans/hendes holdning og hvad havde det af indflydelse på dine overvejelser? Søgte du information eller råd om kejsersnit på internettet? Hvem/hvorfor (ikke)? Havde andre mennesker betydning for at du gerne ville have kejsersnit? Eksempler på samtaler du havde? Hvis ja hvilke steder brugte du? Hvordan havde informationerne betydning for dine overvejelser? Vores forforståelse er, at man generelt bruger netværk, googlesøgninger og facebook som steder at søge råd og vejledning ift. egne beslutninger. I afsnit 2.4.2 redegøres for manglende viden om partnerens rolle det vil vi gerne have uddybet Samme som næstsidste argument. De næste spørgsmål vil handle mere konkret om dit forløb i fødeplanambulatoriet.
Hvordan starter forløbet i fødeplanambulatoriet? Hvornår talte du første gang med en fagperson om dine tanker om kejsersnit? I hvilken sammenhæng kom I ind på emnet? Ud fra Aabenraa fødeafdeling interne procedurebeskrivelse, kan vi se at forløbet er påvirket af hvornår kvinden har frembragt sit ønske og hvilken fagperson hun har henvendt sig til. Hvordan blev du mødt af vedkommende? Hvad var holdningen fra vedkommende og var det tydeligt for dig om det blev tilrådt/frarådt? Som udgangspunkt får kvinderne nej til kejsersnit på Sygehus Sønderjylland og vi vil derfor gerne vide hvordan man som kvinde oplever det. Hvilken betydning havde det for dit videre forløb? Hvordan blev det besluttet at du skulle starte i et forløb i fødeplanambulatoriet? Hvad tænkte du om, at du skulle deltage i det forløb? Hvilken relation havde du til din jordemoder? Hvilken relation havde du til fødselslægen? Vi ønsker et overblik over hvad det præcist indebærer at være en del af fødeplanambulatoriet? Og vil også gerne have en fornemmelse af hvor individuelt forløbet er tilrettelagt. Hvor langt var du henne i din graviditet, da forløbet startede?
Hvor mange samtaler deltog du i? Hvilket fagpersonale deltog i samtaler? Var din partner med? Hvordan oplever kvinderne dialogen med svangrepersonalet i fødeplanambulatoriet? Hvilke følelser og forventninger havde du omkring at skulle til samtaler med læge/jordemoder? Hvordan påvirkede det dig? Fordi kvalitativ forskning handler om at indfange subjektive holdninger, meninger og oplevelser, skal spørgsmålet hjælpe os med at spore os ind på kvindens inderste følelser. Hvad tænker de om at skulle i et forløb ved de hvad det indebærer og hvad den faglige holdning er? Hvad var vigtigt for dig at snakke med personalet om i forløbet? Hvad lagde fagpersonalet vægt på i dit forløb? Følte du dig at dine tanker og holdninger blev hørt af personalet? Hvad indeholdt samtalerne? Hvilken information fik du ved samtalerne? Konsekvenser/risici ved kejsersnit? På baggrund af afsnit 2.6 og Sandbjerg guidelines, vil vi undersøge hvad der er vigtigt for kvinderne i samtalen og hvad de hører fra fagpersonalet det kan være med til at belyse hvad kvinderne fremsætter som grund og hvad fagpersonalet ser som forståelige og ikke forståelige årsager. Gengivelse af fagpersonalets ord kan desuden sige noget om kvindens sundhedskompetencer.
Var der forståelse for du gerne ville have kejsersnit? Hvordan/hvordan ikke? Samme som ovenstående. Hvordan havde rådgivningen fra fagpersonalet indflydelse på din oplevelse? Hvordan kom lægen/jordemoderens synspunkter til udtryk? Da der ses forskelligheder mellem kvinderne og fagpersonalets holdninger afsnit 2.6 finder vi det relevant se om den information fagpersonalet giver i samtalen påvirker kvindernes overvejelser. Hvilken betydning havde forløbet i fødeplanambulatoriet for kvindernes fødselsmetode og fødselsoplevelse? Hvordan påvirkede forløbet din samlede fødselsoplevelse? Påvirkede det din hverdag at deltage i forløbet? Følte du dig tryg ved at føde, efter du havde lavet en fødeaftale? Blev fødeaftalen overholdt? Følte du dig tryg ved den aftale I havde lavet? Hvorfor/hvorfor ikke? Da det fremgår af afsnit 2.2.3, at fødslen er en betydningsfuld begivenhed, ønsker vi at undersøge hvordan selve forløbet influerer på kvindernes samlede oplevelse af deres fødsel. I afsnit 2.3.3 ser vi, at mange fødesteder anvender en fødeplan, og vores forforståelse er, at Aabenraa har stort fokus på disse. Hvordan er kvindernes vurdering af forløbet? Hvad synes du der var godt og dårligt ved forløbet? I henhold til rammer og krav for specialet, skal det indeholde forslag til forandring. Hvilket
Hvad kunne du have haft brug for i forløbet? Hvad kunne have været anderledes for dig? Har du forslag til hvad der kan gøres anderledes eventuelt fra personalets side eller din egen side? Ville du anbefale et forløb i fødeplanambulatoriet til din bedste veninde? Hvis alt var godt Kan du uddybe det? Hvad kunne have været rart for dig i samtalen? Hvad havde du brug for? behov der er for forandring af den eksisterende praksis undersøges ud fra kvindernes perspektiv. Debriefing: Har du eventuelt noget du gerne vil uddybe eller tilføje, som du ikke synes vi har fået snakket om og som du tænker kunne være vigtigt for os at vide? Mange tak for hjælpen.
T Bilag 3 Information til gravide Fødeplanambulatoriet Samtaler og fødselsaftaler Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Velkommen til Fødeplanambulatoriet Fødeplanambulatoriet er et særligt tilbud, som Familiecentret, Sygehus Sønderjylland har til gravide kvinder. 2
Om Familieambulatoriet Samtaler om din fødsel De fleste gravide har forventninger, ønsker og måske også bekymringer omkring den forestående fødsel. Samtaler med din kontaktjordemoder og din egen læge vil ofte afklare dine spørgsmål. Fødeplanambulatoriet I fødeplanambulatoriet er der tid til dig, hvis du fortsat er bekymret og har behov for at få en aftale om rammerne for din fødsel eller har særlige ønsker til fødslen. Hvis du lider af fødselsangst, tilbyder fødeplanambulatoriet dig samtaler som en forberedelse til fødslen. Ambulatoriet er oprettet til gravide, som ønsker en plan for fødslen ønsker kejsersnit har behov for et samtaleforløb som forberedelse til fødslen. Samtaleforløbet afsluttes med en fødselsaftale, som du underskriver en efterfødselssamtale en opfølgningssamtale ved behov Det er hensigtsmæssigt, at samtalerne finder sted fra ca. 20. graviditetsuge og helst ikke for tæt på fødselsterminen. Din læge, din jordemoder eller lægen på sygehuset henviser dig, hvis I beslutter, at du har behov for samtaler i fødeplanambulatoriet. Når vi har modtaget besked fra din læge eller jordemoder, sender vi en tid til dig til den første samtale. Du møder den samme læge og den samme jordemoder til dine samtaler. 3
Hvad er dine tanker om fødslen? Den første samtale Du skal forberede dig til den første samtale ved at skrive tre ord eller sætninger, som beskriver de tanker, du gør dig om fødslen. 1. 2. 3. 4
Fødselsaftalen og afslutning af dit forløb Fødselsaftale Som afslutning på samtalerne formulerer du sammen med jordemoderen/lægen en fødselsaftale. Både du og jordemoderen eller lægen underskriver fødselsaftalen. Indholdet i fødselsaftalen kan have sammenhæng med erfaringer fra dit/dine tidligere fødselsforløb. Aftalerne omhandler ofte smertelindring eller fødslens fremadskriden. Aftaler om kejsersnit eller igangsættelse af fødslen kræver altid en lægelig ordination og træffes på lægekonference. Afslutning af dit forløb Efterfødselssamtale Samtalen tager udgangspunkt i din/jeres oplevelser i forbindelse med graviditet og fødsel, og hvordan du/i har oplevet at blive forældre. Med udgangspunkt i dit/ jeres behov er det målet at uddybe og afklare forløbet. Samtalen finder sted inden for en uge efter fødslen. Opfølgningssamtale Vi tilbyder dig/jer en opfølgningssamtale med jordemoderen/lægen, hvis du efter efterfødselssamtalen har yderligere behov for at drøfte fødselsforløbet. Spørgeskema Vi vil gerne høre din mening om samtalerne og om de opfyldte de behov, du havde for afklaring omkring din fødsel. Derfor beder vi om din mailadresse og lov til at sende dig et spørgeskema, når du har født. 5
Værd at vide om kejsersnit Nogle gravide ønsker sig et kejsersnit Nogle kvinder ønsker at føde ved kejsersnit, selv om det ud fra en lægelig vurdering ville være mere hensigtsmæssigt at føde normalt. Hvis der ikke er en lægelig begrundelse for kejsersnittet, anbefaler vi i langt de fleste tilfælde, at du føder normalt. Hvis du ønsker et kejsersnit uden lægelig begrundelse, bliver du henvist til Fødeplanambulatoriet. Forøget risiko ved kejsersnit Forældre og fagpersoner ønsker det bedste for mor og barn. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke risikofaktorer der generelt er forbundet med at få foretaget et kejsersnit i forhold til at føde normalt. Din egen risiko er afhængig af, om du f.eks. er overvægtig, har født ved kejsersnit før eller om du lider af andre sygdomme. Barnets risiko for vejrtrækningsproblemer er højere, hvis barnet bliver født ved planlagt kejsersnit sammenlignet med børn født normalt. Denne risiko aftager, jo tættere på fødselsterminen kejsersnittet foretages. Det tager generelt længere tid 'at blive sig selv igen' efter et kejsersnit end efter en vaginal fødsel. Der er forøget risiko for behandlingskrævende betændelse i operationssåret. Selv om det er sjældent, er der 4-5 gange så høj risiko for dødsfald hos moderen, sammenlignet med en normal fødsel. 6
Værd at vide om kejsersnit Desuden er der ved kejsersnit risiko for komplikationer i forbindelse med bedøvelse i form af blodprop i benene i form af alvorligt blodtab i forbindelse med næste graviditet. Risikoen for uforklarlig fosterdød i næste graviditet er forøget hos kvinder, der har født ved kejsersnit. Der har ikke kunnet påvises nogen sundhedsmæssig gevinst for barnet ved at blive født ved planlagt kejsersnit. Tværtimod indlægges flere børn, født ved kejsersnit, på børneafdelingen, primært på grund af vejrtrækningsproblemer. Med venlig hilsen Personalet Graviditets- og fødselsklinikken Fødeplanambulatoriet 7
Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa Tlf. 79 97 00 00 www.sygehussonderjylland.dk regionsyddanmark.dk Materiale nr: 103462-25.02.2015 Revideres af FC 6/2017
Bilag 4 : Rekruttering af informanter fra Aabenraa fødeafdeling Kære mor! Fortæl os om din oplevelse af at ønske kejsersnit Vi er tre mødre med små børn i alderen fra 7 mdr. til 2 år, som er i gang med et kandidatspeciale omkring kejsersnit. Vores speciale skrives i forbindelse med vores uddannelse i folkesundhedsvidenskab på Aalborg universitet. En fødsel er en vigtig begivenhed, som betyder meget for forældre, og derfor vil gerne undersøge hvordan mødre oplever dialogen med jordemødre og fødselslæger, hvis de har haft et ønske om kejsersnit forud for fødslen. Hvis du havde et ønske om et planlagt kejsersnit, er vi interesserede i at høre om din personlige historie og oplevelse om dit forløb her i Aabenraa. Det har ingen betydning om du endte med at føde vaginalt eller ved kejsersnit, og vi er både interesserede i at høre om gode og dårlige oplevelser ved forløbet. Vi håber derfor, at du har lyst til at deltage i et interview. For at deltage, skal du: Have minimum to børn Have haft et ønske om et planlagt kejsersnit i din 2. eller 3. graviditet Være indforstået med, at vi optager interviewet, så vi efterfølgende kan skrive det ned. Det vil blive slettet så snart vi er færdige med specialet Alt hvad du siger i interviewet vil blive behandlet fortroligt Tid og sted Som udgangspunkt vil vi foretage interviews mellem den 14. og 21. april. Har du lyst til at deltage, så ringer vi til dig for at aftale nærmere omkring den præcise dato og et tidspunkt, der passer dig. Selve interviewet vil max vare en time, og du bestemmer om vi skal mødes på Aabenraa fødeafdeling eller hjemme hos dig. Vi vil sørge for at der er lidt at drikke og spise i forbindelse med interviewet. Hvis du har brug for yderligere information eller har spørgsmål til os, inden du bestemmer dig for, om du har lyst til at deltage, er du velkommen til at kontakte os på nedenstående nummer. De bedste hilsner Michelle, Mette og Cari
Bilag 5: Informeret samtykke til deltagelse i interview vedr. ønske om kejsersnit Forskningsprojektets titel: Kejsersnit på moders ønske et collective casestudie af balancegangen mellem den gode oplevelse og den faglige vurdering Erklæring fra forsøgspersonen : Jeg har fået skriftlig og mundtlig information, og jeg ved nok om formål og metode til at sige ja til at deltage. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage. Jeg giver samtykke til at deltage i forskningsprojektet og har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af den skriftlige information om projektet til eget brug. Forsøgspersonens Navn: Dato: Underskrift: Erklæring fra den forsøgsansvarlige: Jeg erklærer, at der er givet mundtlig information om projektet, udleveret skriftlig information og at der foreligger et samtykke til, at forsøgspersonen kan deltage. Den forsøgsansvarliges Navn: Dato: Underskrift: Venligst, kandidatstuderende fra Aalborg Universitet Mette, Michelle og Cari
Information omkring undersøgelsen Interviewet skal anvendes i forbindelse med vores speciale i folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet. Vi ved der nogen gange er forskelle mellem kvinders ønsker og lægers og jordemødres anbefalinger angående kejsersnit. Der mangler dog viden om hvordan kvinder oplever dialogen med sundhedsprofessionelle om deres ønske om kejsersnit. Vi vil med vores speciale bidrage med kvindernes perspektiv med henblik på at forbedre forløbet for kvinder, der ønsker kejsersnit. Undersøgelsen består i et kvalitativt interview med kvinder, der har været i et forløb ved fødeplanambulatoriet på Aabenraa fødeafdeling, samt en online fokusgruppe af kvinder geografisk fordelt i Danmark, som også har haft et ønske om kejsersnit. Den indhentede viden skal bidrage til at fremsætte konkrete forslag til udvikling i praksis, understøttet af faglitteratur herom. Din deltagelse i interviewet vil bidrage til at belyse et konkret forløb i fødeplanambulatoriet, da Aabenraa fødeafdeling har en lav andel af kejsersnit, og selv giver udtryk for, at de har succes med deres dialog med de kvinder, der kommer her. Specialet omhandler hvordan kvinder oplever dialogen med sundhedspersonalet når de ønsker kejsersnit, samt hvordan praksis kan udvikles, således der både tages højde for kvindens perspektiv samtidig med det faglige skøn fra fødselslæger og jordemødre. Interviewet er anonymt, og dit navn og din identitet vil ikke fremgå i undersøgelsen eller rapportering af resultater i opgaven.
Bilag 6: Besked til administratorer af Facebook grupper Kære administrator Vi er tre mødre med små børn i alderen fra 7 mdr. til 2 år, som er i gang med et kandidatspeciale omkring kejsersnit. Vores speciale skrives i forbindelse med vores uddannelse i folkesundhedsvidenskab på Aalborg universitet. Vi vil gerne undersøge hvordan mødre oplever mødet med jordemødre og fødselslæger, hvis de har haft et ønske om kejsersnit og vil derfor gerne i kontakt med nogle der har haft det ønske. Det er vores oplevelse, at sundhedspersonalets tilgang til kejsersnit er meget forskellig rundt omkring i landet, og vi er derfor interesserede i at høre om personlige historier og oplevelser med sundhedsvæsenet. Vi er selv medlem af lignende facebookgrupper, og ved derfor, at grupperne kan bruges til at snakke om forskellige emner, der betyder noget for mødrene og hvor holdninger, råd og erfaringer udtrykkes og deles. Vi vil derfor høre, om du vil give tilladelse til, at vi får adgang til denne gruppe, så vi kan lave et opslag herinde for at spørge om der er nogle i gruppen, der har lyst til at medvirke til vores speciale? Det er vigtigt for os at understrege, at alt vil blive behandlet fortroligt og alt hvad vi får med fra gruppen bliver anonymiseret, således det ikke er muligt at identificere hverken gruppen eller medlemmerne. Kontakt os meget gerne hvis du har spørgsmål her på Facebook eller telefon. Mange hilsner, Cari, Michelle & Mette
Bilag 7: Rekruttering af Facebook informanter Hej mødre : ) DETTE OPSLAG ER TIL ALLE JER, DER HAVDE ET ØNSKE OM AT FØDE VED KEJSERSNIT Vi er tre mødre med små børn i alderen fra 7 mdr. til to år, som er i gang med et kandidatspeciale omkring kejsersnit. Vores speciale skrives i forbindelse med vores uddannelse i folkesundhedsvidenskab på Aalborg universitet. Vi vil gerne i kontakt med dig, der som flergangsfødende har haft et ønske om at føde ved kejsersnit for at høre om din oplevelse af dialogen med din fødselslæge og jordemoder omkring ønsket. Vi vil gerne høre dine meninger om forløbet, uanset om det var godt eller skidt. Det betyder ingenting, om du endte med at føde ved kejsersnit eller vaginalt. Det vigtige er bare, at du havde et ønske om kejsersnit inden fødslen. Dine synspunkter er vigtige og vi håber derfor at du vil deltage i vores speciale! Hvis du har lyst til at deltage, så skriv hvorfor du havde et ønske om kejsersnit i en privat besked. Alle, som ønsker at deltage, vil blive inviteret til en privat facebookgruppe hvor vi kan debattere emnet. Mange hilsner Cari, Mette og Michelle
Bilag 8: Spørgeguide til Facebook informanter Forskningsspørgsmål Dagens spørgsmål Forklarende tekst Argumentation for spørgsmålet Hvordan er kvindernes narrative fødselsberetninger og hvilke årsager ligger til grund for deres ønske om kejsersnit? 1.Vil I fortælle om jeres fødsler, og hvorfor I gerne ville have planlagt kejsersnit? Nogle af jer har allerede fortalt os det andre steder, men vi vil sætte stor pris på at I skriver det igen her, og gerne detaljeret:) Fødselsberetningen skal bidrage til, at vi får en kendskab til kvindernes historier og eventuelt tydeliggøre nuancer. Her kan det også være de skriver årsagen til hvorfor de har haft ønsket om kejsersnit og vi kan derved se om de ligner eller adskiller sig fra de studier vi har anvendt i PA til årsager. Hvilke faktorer influerer på kvindens ønske om kejsersnit? 2.Hvilke fordele og ulemper så I for hhv. jer selv/barnet ved kejsersnit kontra vaginal fødsel? Spørgsmålet skal indfange hvilke overvejelser kvinderne gør sig i deres beslutningsproces og hvad de finder vigtigst ift en fødsel. Det bygger på, at vi I PA har belyst de konsekvenser der er for mor/barn ved kejsersnit kontra vaginal fødsel og ønsker kvindernes perspektiv på hvordan inddrages eller ej i deres ønsker. 3.Snakkede I med jeres kærester eller andre i jeres omgangskreds om at I gerne ville have kejsersnit? Hvis ja, hvad sagde de Vores forforståelse er, at man generelt bruger netværk, googlesøgninger og facebook som steder at søge råd og vejledning ift.
og havde deres synspunkter betydning for jer? egne beslutninger. I PA redegøres desuden for manglende viden om partnerens rolle det vil vi gerne have uddybet. 4.Synes I, at en kvinde altid skal have lov til at vælge om hun vil have kejsersnit, og hvorfor/hvorfor ikke? Vi ønsker at høre kvindernes generelle holdning til kejsersnit, for at undersøge kvindernes rationale ift. gyldigheden af deres eget ønske i et bredt perspektiv Hvordan oplever kvinderne dialogen med svangrepersonalet? 5.Hvor har I født henne? Hvor mange samtaler har I haft, hvor I snakkede om kejsersnit? Hvem deltog i samtalerne (fx jordemoder, fødselslæge, praktiserende læge, kæreste)? Dagens spørgsmål indeholder flere spørgsmål :) Noget af det har I måske svaret på tidligere, men det kan jo være at I kan sætte lidt flere ord på :) Spørgsmålet stilles for at afdække kvindernes forløb, og eventuelt de forskelle mellem fødeafsnit i Dk, der er pointeret i PA, da kvinderne er spredt geografisk. Hvordan tog personalet imod det, da I sagde at I gerne ville have kejsersnit? 6.Hvad var vigtigt for jer at snakke med personalet om, og hvad oplevede I at personalet fremhævede? Og følte I selv, at I havde indflydelse på hvordan I skulle føde? Hej mødre! Dagens spørgsmål har to underspørgsmål. Prøv og tænk tilbage på de samtaler i har haft om kejsersnit. Tænk over hvad i snakkede med personalet om til samtalerne. Vi forsøger at få afdækket hvad personalet informerer om i de forskellige situationer/ud fra de forskellige begrundelser kvinderne har. Og hvordan modtager kvinderne den måde personalet informerer dem på.
7. Hvordan kom I og personalet frem til den endelige fødselsmetode, og følte I det var den rigtige beslutning, der var blevet truffet? Skal belyse samarbejdet mellem kvinde og fagpersonale Hvilke tiltag kan ifølge kvinderne forbedre forløbet og samarbejdet mellem dem og svangrepersonalet, når de ønsker kejsersnit? 8. Hvad skulle have været anderledes, for at I ikke ville have kejsersnit til at starte med? 9. For de af jer, der endte med at fødte vaginalt: Var der noget fagpersonalet sagde eller gjorde, som gjorde, at du gerne ville føde vaginalt? Hvis, ja så prøv at uddybe hvordan det der blev sagt og gjort påvirkede dig i den retning. For de af jer, der endte med kejsersnit: Var der noget fagpersonalet kunne have gjort for, at du ville have valgt/accepteret at føde vaginalt? Kom gerne med eksempler og forklaringer, hvis i kan Det her spørgsmål stiller vi, fordi vi gerne vil forbedre samarbejdet mellem gravide og sundhedspersonalet, og vi har derfor brug for jeres perspektiver, da I netop har oplevet situationen. Vi vil derfor gerne grave lidt mere i den/de samtaler I har haft med jordemoder/fødselslæge, da det skulle besluttes, om I skulle føde vaginalt eller ved kejsersnit ved anden/tredje fødsel. Prøv at forestil jer at I sad der igen og det endnu ikke var afklaret hvordan fødslen skulle foregå. Disse spørgsmål stiller vi for at undersøge hvordan andelen af kejsersnit kan nedbringes, ud fra kvindernes egne udsagn om, hvordan forløbet kunne ændres. I henhold til rammer og krav for specialet, skal det indeholde forslag til forandring. Hvilket behov der er for forandring af den eksisterende praksis undersøges ud fra kvindernes perspektiv. Spørgsmålsguiden er vejledende, og vi vil lade gruppen styre om der eventuelt skal stilles flere spørgsmål eller om der bliver behov for forklarende tekster.
Bilag 9: Fastgjort opslag i den oprettede Facebookgruppe Hej mødre, Velkommen til gruppen og igen mange tak for jeres interesse og hjælp :) Vi ved der nogen gange er forskelle mellem kvinders ønsker og lægers og jordemødres anbefalinger angående kejsersnit. Der mangler dog viden om hvordan kvinder oplever dialogen med sundhedsprofessionelle om deres ønske om kejsersnit. Vi vil med vores speciale bidrage med kvindernes perspektiv med henblik på at forbedre forløbet for kvinder, der ønsker kejsersnit. Derfor er jeres oplevelser og erfaringer vigtige for os. DAGENS SPØRGSMÅL: Hver dag vil vi stille et spørgsmål her på siden, som I gerne må forholde jer til og kommentere på. I må meget gerne kommentere på hinandens svar ligesom I ville gøre hvis I sad og snakkede over en kop kaffe :) I må også gerne starte nye tråde, hvis der er noget I gerne vil have de andres holdninger til. Det praktiske: Alt der skrives her er fortroligt og gruppen er derfor også lukket, så det ikke er muligt for ikke medlemmer at læse med. Jeres rigtige navne vil ikke blive brugt i specialet, og I er derfor anonyme. Jeres besvarelser vil udelukkende blive brugt i vores speciale. Gruppen lukkes, når vi ikke har flere spørgsmål og senest d. 1/7 2016, medmindre I ønsker, at gruppen fortsætter. Når I skriver og kommenterer i gruppen samtykker i automatisk til, at vi må bruge jeres besvarelser i specialet. Det er selvfølgelig frivilligt at deltage, og I kan til enhver tid melde jer ud af gruppen, men vi vil meget gerne have at I sender en af os en PB.
Bilag 10: Søgeprotokol Denne søgeprotokol fungerer som et supplement til afsnit 6.4, og er udarbejdet for at skabe transparens og konsistens i litteratursøgningen (Stenbæk & Jensen 2007, Buus et al. 2008). Litteratursøgningen i dette speciale udføres som bidrag til besvarelse af spørgsmålet: Hvordan kan samarbejdet med den flergangsfødende, der ønsker kejsersnit, balancere kvindens autonomi og svangrepersonalets faglige vurdering, samtidig med andelen af kejsersnit nedbringes? Systematisering Bloksøgningen blev struktureret ud fra følgende facetter: 1. facet: Flergangsfødende 2. facet: Svangrepersonale 3. facet: Dialog 4. facet: Kejsersnit I alle databaser blev facetterne kombineret i de 11 mulige kombinationer, hvilket fremgår i tabel B. Dette er valgt, da specialets problemfelt er nichepræget, hvorfor en litteratursøgning udelukkende på alle facetter ikke nødvendigvis vil identificere brugbart litteratur. Vi har anvendt booleske operatorer til at kombinere hhv. søgetermer og søgefacetter (Buus et al. 2008). OR er anvendt til at kombinere søgetermer inden for den enkelte søgefacet, for dermed at udbrede søgningen til at indeholde de angivne søgetermer. AND funktionen er anvendt til at kombinere søgefacetterne, og således præcisere søgningen. De fremkomne hits er derefter håndsorteret efter relevans for projektet. Valgte databaser Den systematiske søgning er foretaget i seks udvalgte databaser med emneområder inden for sundheds og samfundsvidenskaben. Databaserne omfatter; Cinahl, PubMed, Embase, PsychInfo, Cochrane og SveMed+. Cinahl er udvalgt, da den dækker sygeplejevidenskabelig litteratur samt lignende fagområder, herunder det jordemoderfaglige. Derudover indeholder databasen mange artikler indenfor kvalitativ forskning (Buus et al. 2008, Wallin 2012). PubMed er valgt, da
det er en stor database, der hovedsageligt fokuserer på det sundhedsvidenskabelige område. Det samme gør sig gældende for Embase, der dog har et mere europæisk sigte (Wallin 2012). PsychInfo er udvalgt grundet dens store andel af kvalitative studier indenfor det psykologiske felt (Buus et al. 2008, Wallin 2012). Vi har valgt Cochrane grundet dens indhold af metaanalyser og reviews, og slutteligt blev SveMed+ udvalgt, idet vi ud fra baggrundssøgningen fandt, at der er genereret megen skandinavisk litteratur på området, hvorfor databasen er oplagt, med baggrund i sammenligningsgrundlaget landene imellem. Søgestrategi Til søgningen har vi udarbejdet en overordnet søgestrategi, som er tilpasset hver enkelt database, idet hver database har deres eget søgesprog (Stenbæk, Jensen 2007), jf. tabel A. Vi har anvendt kontrollerede emneord hvor det var muligt, idet det indfanger studier, der anvender andre termer for samme søgeord (Stenbæk, Jensen 2007). Desuden har vi anvendt explodefunktion (+), hvor de underliggende termer er fundet relevant. Frie termer indgår, når essentielle ord og begreber ikke eksisterer som kontrollerede emneord i den pågældende database. De frie termer efterfølges af trunkering (*) for således at indfange samtlige bøjninger af ordets ordstamme (Stenbæk & Jensen 2007). De anvendte søgetermer i hver enkelt database ses i tabel A. Begrebet kejsersnit på moders ønske er ikke en kontrolleret term, og da der ikke findes ét bestemt begreb i engelsk terminologi, har vi søgt på flere forskellige. Disse er udvalgt ud fra de begreber der er brugt i de identificerede studier til specialets problemanalyse. Maternal request er dog det mest anvendte begreb, hvorfor vi har valgt at søge bredt på dette, således at ordene ikke behøves at være i rækkefølge, men blot indeholdt i teksten. De øvrige begreber er sat i citationstegn, for at sikre at der søges som samlede begreber. Vi har fravalgt at lave indsnævringer på fritekstsøgningen til eksempelvis Titel og Abstract. Dette er valgt for at mindske risikoen for at udelukke relevante studier, hvorfor vi i stedet har håndsorteret dem. I Cinahl og PubMed er limit funktionen anvendt, således at der udelukkende er inkluderet studier fra år 2000 og fremefter, grundet et stort antal hits. Kriterier for udvælgelse af litteratur Udvælgelsen af litteratur foregår først ved gennemgang af studiernes titel. Hvor det er relevant læses abstract også. Hvis der er dubletter i de forskellige søgninger i samme database, registreres disse udelukkende i den søgning, vi først støder på studiet, jf. tabel B. Efterfølgende nærlæses studierne af et af gruppens medlemmer, og sidste udvælgelse foregår
ved en fælles gennemgang af de tilbageværende studier. I udvælgelsen af studier er der opstillet inklusions og eksklusionskriterier, som er brugt i samtlige databaser. Inklusionskriterier Studierne skal opfylde følgende kriterier, for at blive udvalgt: Være fra lande i Nordeuropa, Vesteuropa, Nordamerika eller fra New Zealand/Australien. Disse lande er udvalgt, da der er potentiale for kulturel overførbarhed til danske forhold, omend der er forskel de inkluderede lande imellem, hvilket der tages højde for i anvendelsen af litteraturen. Være peer reviewed. Dette er for at sikre, at studierne er af en vis kvalitet. Publiceret fra år 2000 og fremefter. Studier før 2000 vurderes som forældet, da vores baggrundssøgning viser, at det først var i starten af 00 erne at kejsersnit på moders ønske blev en international problematik i forskningsøjemed. Skrevet på engelsk, dansk, svensk eller norsk af hensyn til egne sproglige færdigheder Eksklusionskriterier I udvælgelsen af litteratur, er studier blevet ekskluderet efter følgende kriterier: Studier der omhandler kejsersnit med medicinsk indikation. Disse inddrages kun hvis 3. facet (dialog) er inkluderet i søgningen. Studier, der omhandler akut kejsersnit. Disse inddrages kun hvis 3. facet (dialog) er inkluderet i søgningen. Studier, der omhandler andre områder end svangreomsorgen. Disse inddrages kun hvis 3. facet (dialog) er inkluderet i søgningen. Søgninger over 300 hits, da vi vurderer, at en sådan søgning er for bred. Litteratur, der er skrevet som kommentar på et andet studie.
Tabel A. Anvendte søgetermer indenfor de 4 facetter fordelt på databaser Flergangsfødende Svangrepersonale Dialog Kejsersnit Cinahl Cinahl Headings: Cinahl Headings: Cinahl Headings: Cinahl Headings: Multiparas Physician attitudes Professional patient relations Cesarean section, elective Midwife attitudes Professional client relation Frie termer: Obstetric care Decision making, patient Frie termer: Multigravid* Midwifery Decision making, ethical (maternal request*) Decision making, clinical mother* request* Frie termer: Communication maternal choice health professional* Cooperative behaviour patient* request* Paternalism Cesarean sectio* rate* Autonomy (+) cesarean sectio* trend* PubMed Frie termer: Mesh termer: Mesh termer: Mesh termer: Multipar* Attitude of health personnel Physician patient relations Elective surgical Multigravid* Obstetric nursing Choice behaviour procedures Midwifery Decision making Nurse midwifes Cooperative behaviour Frie termer: Paternalism (maternal request*) Frie termer: Personal autonomy mother* request* health professional* Professional autonomy maternal choice* patient* request* Cesarean section rate*
cesarean section trend* Embase Emtree: Emtree: Emtree: Emtree: Multipara Physician attitude doctor patient relation Elective surgery Multigravida Midwife attitude nurse patient relationship Maternal attitude decision making (+) Frie termer: obstetric practise paternalism (maternal request*) Nurse midwifery cooperation mother* request* personal autonomy maternal choice* patient* request* Cesarean sectio* rate* PsychInfo Frie termer: Index Termer: Index Termer: Frie termer: multipar* Obstetricians Decision making elective caesarean Obstetrics Cooperation section Midwifery Professional role Maternal request mothers request Frie termer: Frie termer: mothers choice health professional* shared decision making patient request professional attitude* cooperative behavior parent* request patient relations caesarean section rate* caesarean section trend* Cochrane Frie termer: Mesh term: Mesh term: Mesh term: Multipar* Attitude of health personnel Professional patient relations Elective surgical
(1 tree exploded) (+) procedures Obstetric nursing Choice behaviour (+) Midwifery Decision making (+) Frie termer: Nurse midwifes Cooperative behaviour (matern* request*) Communication (+) mother* request* Paternalism maternal choice* Personal autonomy patient* request* Professional autonomy Cesarean sectio* rate* cesarean sectio* trend* SveMed+ Frie termer: Mesh termer: Mesh termer: Mesh termer: Multipar* Attitude of health personnel Professional patient relations Elective surgical Midwifery Decision making procedures Obstetric nursing Cooperative behaviour Communication Frie termer: Frie termer: Paternalism (matern* request*) health professional* Personal autonomy mother* choice* Professional autonomy patient* choice* Cesarean section rate* cesarean section trend*
Tabel B. Oversigt over udvælgelsesproces i hver kombination af de fire blokke i de forskellige databaser. Tabellen viser: antal hits i hver søgning > artikler valgt ud fra titel og abstract > udvalgte artikler. Kombination Cinahl PubMed Embase PsychInfo Cochrane SveMed+ #1 AND #2 AND #3 AND #4 0 1 > 1 > 0 4 > 2 > 1 0 0 0 #1 AND #2 AND #3 6 > 3 > 0 12 > 2 > 0 42 > 2 > 0 0 1 > 0 0 #1 AND #2 AND #4 1 > 0 2 > 0 109 > 2 > 1 0 0 0 #1 AND #3 AND #4 0 7 > 2 > 0 5 > 0 0 2 > 0 0 #2 AND #3 AND #4 32 > 10 > 0 7o > 12 > 1 445* 3 > 2 > 0 6 > 0 3 > 1 > 0 #1 AND #2 31 > 1 > o 104 > 4 > 0 2708* 40 > 17 > 2 6 > 0 0 #1 AND #3 11 > 3 > 0 90 > 2 > 0 59 > 1 > 0 45 > 2 > 0 13 > 0 0 #1 AND #4 3 > 1 > 0 113 > 2 > 1 117 > 0 2 > 1 > 0 127 > 2 > 0 0 #2 AND #3 3688* 18194* 23690* 1929* 625* 1111* #2 AND #4 193 > 6 > 1 322* 5698* 34 > 8 > 1 24 > 2 > 0 12 > 2 > 0 #3 AND #4 148 > 10 > 1 492* 1390* 26 > 7 > 0 70 > 3 > 0 25 > 2 > 0 TOTAL 425 > 30 > 2 399 > 25 > 2 336 > 7 > 2 150 > 35 > 1 249 > 7 > 0 40 > 5 > 0 *Søgning ekskluderet grundet antal hits
Bilag 11: Oversigt over inkluderede studier Forkortelser: KS: Kejsersnit KSMØ: Kejsersnit på moders ønske VF: Vaginal fødsel JM: Jordemoder OBS: Obstetriker Puplikationstitel Forfattere År og land Formål Materiale og metode Resultater Kommentar Studier til brug i analyse/fortolkning samt diskussion Why do some pregnant women prefer cesarean? The influence of parity, delivery experiences, and fear Fuglenes, D., Aas, E., Botten, G., Øian, P., Kristiansen, I.s. 2011 NO At identificere prædiktorer ift. at ønske kejsersnit, samt at estimere hvilken indflydelse forskellige prædiktorer har for ønsket Tværsnitsundersøgelse baseret på den norske mor/barn kohorte. n = 58.881 fødende kvinder i Norge 6% ud af studiepopulationen foretrak KS. Blandt flergangsfødende havde 5,1% et stærkt ønske om KS. De stærkeste prædiktorer for at ønske kejsersnit kan kanaliseres til: tidligere KS, dårlig fødselsoplevelse og fødselsangst. Sandsynligheden for at en flergangsfødende uden nogle potentielle prædiktorer foretrækker KS = 2% Flergangsfødende med lav socioøkonomisk status er underrepræsenteret i studiet, hvilket kan have indflydelse på resultaterne. En styrke ved studiet er, at det har været muligt at kontrollere for mange forskellige mulige confoundere. Dette stiger til mellem 20 75% når prædiktorer såsom fødselsangst, dårlig fødselsoplevelse og tidligere KS
er til stede. Unique and proforma birth plans: A qualitative exploration of midwives' experiences Welsh og Symon 2014 UK At undersøge jordemødres holdning til fødeplaner 2 fokusgruppeinterviews med hhv. 5 JM i midwife led unit og 4 JM i obstetric led unit i England. Der skelnes mellem to typer fødeplaner: En unik fødeplan, som er et blankt papir, som kvinden udfylder En proforma fødeplan, hvor der er stikord, som kvinden kan forholde sig til 3 hovedtemaer: Ordet birthplan er misvisende, fordi det lader kvinden tro, at man kan planlægge en fødsel. Især de unikke planer er under indflydelse af private fødselsforberedelseskurser, hvor kvinderne får urealistiske forventninger Fødeplaner var kilde til irritation, dog på forskellige måder de to steder JM føler at fødeplaner lægger et stort pres på dem i deres arbejde. Ud fra studiet tyder det på, at kvinderne oftest har udfyldt fødeplanen uden JM, hvilket er anderledes end i DK. Der ses mulighed for at fokusgrupperne hver for sig er for homogene, da deltagerne er JM fra samme afdelinger, hvilket eventuelt kan have betydning for resultaterne. Studiet fokuserer mest på kvinder, der ikke ønsker intervention i fødslen, hvilket er modsat af kvinderne i specialet. Derfor må resultaterne omgås med forsigtighed. Caesarean section at maternal request the differing views of patients and healthcare professionals: a questionnaire based study Sharpe, A. N., Waring, G. J., Rees, J., McGarry, K., Hinshaw, K. 2015 UK At undersøge kvinder, JM og OBS holdning til KSMØ ved 6 hypotetiske scenarier. Spørgeskemaundersøgelse til: 166 gravide kvinder (heraf 95 flergangsfødende) 31 JM 52 OBS Sammenligner parternes syn på: Forståeligheden af at Svangrepersonalet var mindre tilbøjelige til at støtte kvindernes ønske, hvis det bunder i tidl. normal graviditet, tidl. VF (m/u instrumentel forløsning) og tvillinger end kvinderne (p<0,001) Hvor kvinderne i høj grad tror Kvinderne i studiet har ikke nødvendigvis selv et ønske om kejsersnit, hvorfor deres svar kan divergere fra kvinder med et faktisk ønske. Idet studiet tester deres hypoteser på kvinder der ikke reelt set har ønsket om kejsersnit, bør resultaterne omgås med forsigtighed,
ønske KS Underliggende faktorer til ønsket Uf fra 6 forskellige scenarier at underliggende faktorer for ønsket er sikkerhed for barnet (24,4% vs. 7,6%), tror svangrepersonalet snarere at det skyldes frygt for skade på dem selv, end kvinderne (29,6% vs. 14,6%). idet en sammenligning mellem hvad svangrepersonalet antager, og hvad kvinder, der rent faktisk ønsker kejsersnit føler, ville give et mere reelt billede. Svangrepersonalets og kvindernes synspunkter er signifikant forskellige. Information bør rettes mod det, der har størst betydning for kvinderne. A comparative study of the experience of childbirth between women who preferred and had a caesarean section and women who preferred and had a vaginal birth Karlström, A., Nystedt, A., Hildingsson, I. 2011 SE At sammenligne kvinder, der foretrækker KS og får KS med kvinder, der foretrækker VF og får FV, ift. følelser og oplevelser i graviditet og fødsel. 693 kvinder, heraf 420 flergangsfødende Opdelt i to: Kvinder, der ønsker og får KS (KS kvinder) Kvinder, der ønsker og får VF (VF kvinder) Kohortestudie med spørgeskema i graviditet samt to måneder efter fødsel. Kvinder der ønsker og får KS har i større grad fødselsangst end VF kvinder. Selvom KS kvinder får ønske opfyldt, er de ikke tilfredse med beslutningsprocessen. KS kvinder er mere utilfreds med førfødselsforløb og har dårligere fødselsoplevelser end VF kvinder. KS kvinder tvivler i større grad end VF kvinder på, at de vil have flere børn. Studiets resultater bærer præg af brede konfidensintervaller som følge af en ulige fordeling mellem de to typer kvinder. Derfor skal resultaterne læses med forsigtighed. Ligeledes er første og flergangsfødende undersøgt samlet, hvilket kan skævvride resultatet ift. specialets sigte. Dog er de fleste kvinder flergangsfødende. Et opfyldt ønske om fødselsmetode garanterer ikke en god fødselsoplevelse
Maternal request for caesarean section due to fear of birth: can it be changed through crisis oriented counseling Nerum, H., Halvorsen, L., Sørlie, T. 2006 NO At beskrive: den kriseorienterede tilgang, kvinders psykosociale problemer ift. fødselsangst, ændringer i kvinders ønske om KS og tilfredshed med forløb. 86 gravide med fødselsangst og ønske om KS (heraf 73 flergangsfødende) Kvinderne får samtaler på et hospital i Norge i perioden 2000 2002. Data er indsamlet gennem journaler og henvisninger samt et follow up spørgeskema 2 4 år efter fødslen. Fødselsangst var akkompagneret med psykosociale problemer hos de fleste kvinder: 90% havde haft angst eller depression 43% havde spiseforstyrrelse 63% havde været udsat for misbrug Efter interventionen skiftede 86% ønske fra KS til VF Follow up viste tilfredshed med, at de havde ændret ønsket Af de 86% endte 69% med at føde vaginalt, og resten fik KS af obstetriske grunde. Studiet måler både på første og flergangsfødende, dog med så stor overvægt af flergangsfødende, at resultaterne anses som overførbare til specialets målgruppe. Dette studie måler kun på kvinder med fødselsangst, hvorfor man skal være påpasselig med at overføre resultaterne til kvinder med andre grunde til at ønske kejsersnit. En forestående fødsel kan aktivere tidligere traumatiske oplevelser og psykiatriske lidelser, som kan føre til fødselsangst. Gennem specialiseret intervention bliver kvinderne bekendt med den bagvedliggende årsag til deres ønske og får til en vis grad bearbejdet den, således at VF foretrækkes.
Does counsellor s attitude influence change in a request for a caesarean in women with fear of birth? Halvorsen, L., Nerum, H., Sørlie, T., Øian, P. 2008 NO At undersøge prædiktorer for, at kvinder kan ændre holdning fra KS til VF, når de har fødselsangst, samt undersøge hvorvidt en ændring fra at JM har en autonomi tilg ang overfor kvinden til en coping tilgang, kan højne antallet af kvinder, der ændrer mening fra KS til VF. Fra 2000 2002: 86 kvinder, der ønskede KS. Fra 2004 2006: 107 kvinder der ønskede KS. Kvinderne i den første periode kommer til samtale ved en af to jordemødre, hvor A har en coping attitude og B har en autonomi attitude I den anden periode kommer kvinderne ligeledes til samtale, men JM B har modtaget undervisning, og har nu også en coping attitude Coping attituden var positivt associeret med et ændret ønske fra KS til VF. I første periode var der signifikant forskel mellem A og B ift. kvinder, der endte med VF (p= 0.009). Der var ingen signifikant forskel mellem de to JM i 2. periode, hvor begge havde samme tilgang. Viser, at Coping attituden kan læres gennem kritisk refleksion og opmærksomhed på egen rolle i samtalen, med målbare kliniske resultater At studiet kun er baseret på to JM gør, at der kan være faktorer i deres personlighed, der har betydning for resultatet, selvom de har forsøgt at håndtere dette. Dette studie måler kun på kvinder med fødselsangst, hvorfor man skal være påpasselig med at overføre resultaterne til kvinder med andre grunde til at ønske kejsersnit. Studier til brug i diskussion af udviklingstiltag Option Grids: Shared decision making made easier Elwyn, G., Lloyd, A., Joseph Willi ams, N., Cording, E., Thomson, R., Durand, MA., Edwards, A. 2012 UK At beskrive anvendelsen af beslutningsstøt te værktøjet: Option Grid Option Grid er et ensidet stykke papir, der sammenligner 52 klinikere, der arbejder med brystkræft Kvalitativ evaluering af værktøjet ud fra observationer, feltnoter semistrukturerede interviews. Option Grid gør det nemmere for personalet at forklare forskellige muligheder. Der ses en handover effekt, ved at patienten får papiret, og dermed bliver involveret i beslutningsprocessen Brugt rigtigt forbedres patienternes selvtillid og øger Studiets hovedforfatter er selv medstifter af Option Grids, hvilket kan have indflydelse på studiets positive resultater.
to muligheder overfor hinanden ud fra ofte stillede spørgsmål (FAQ s) deres deltagelse i en samarbejdende dialog Counseling Women with a Previous Cesarean Birth: Toward a Shared Decision Making Partnership Cox, K. J. 2014 USA At forbedre rådgivning, beslutningstagen og informeret samtykke ved at øge sundhedsprofessionelles viden om essentielle elementer i beslutningsprocessen. Litteraturstudie af beslutningsprocessen ved forsøg på vaginal fødsel efter kejsersnit Det traditionelle fokus på informeret samtykke er utilstrækkelig ift. kompleksiteten af de medicinske, sociale og psykiske faktorer der er på spil i beslutningsprocessen. Anbefalinger til praksis: Svangrepersonale skal have omfattende viden om risikokommunikation såsom health literacy, health numeracy samt formulering og præsentation af risici. Beslutningsværktøjer kan være gavnligt til at øge viden og mindske tvivl hos kvinden. En fælles beslutningsproces, kan forene evidensbaseret praksis og kvindens værdier og præferencer, således at sandsynligheden for at kvinder Har ikke en klar præsentation af den anvendte metode, hvorfor det er svært at gennemskue, hvordan studiere er fremskaffet, vurderet og anvendt, hvilket svækker studiet metodiske kvalitet. Studiet er fra USA, hvorfor overførbarheden til danske forhold må foretages med forbehold for kulturforskelle samt forskel i udformning af praksis. Selvom studiet kun omhandler kvinder, der tidligere har fået kejsersnit, vurderes pointerne at være overførbare til kvinder med andre bevæggrunde, da fokus er på den gode dialog fremfor baggrund til ønsket.
vælger den forkerte løsning mindskes. Cesarean delivery on maternal request: Can the ethical problem be solved by the principlist approach? Nilstun, T., Habiba, M., Lingman, G. Saracci, R., Da Fré, M., Cuttini, M. 2008 SE At identificere, analysere og forsøge at løse det etiske problem ift. KSMØ ud fra en principiel tilgang. Statistisk analyse af etiske principper ud fra to præmisser: En faktuel ud fra viden om KS samt holdninger blandt OBS i 8 EU lande. en værdiladet ud fra de etiske principper beneficence, non maleficence, respekt for autonomi og retfærdighed. OBS har pligt til at minimere skade og pligt til at gøre mest muligt gavn. Indblandede parter: den gravide, fosteret, OBS, samfundet, finansielle tredjeparter. KSMØ er i sagens natur en unødig risiko, når der ikke er medicinsk indikation. Dog kan der også være utilsigtede konsekvenser af VF, hvorfor det er nødvendigt at se på fordele og ulemper ved de to metoder. Ser KSMØ ud fra et overordnet plan, og ser derfor ikke på etikken i det enkelte møde mellem professionel og lægmand, hvorfor det må anvendes herefter. Studiets statistiske metode er sparsomt beskrevet. Princippet om autonomi er en udfordring i tilfælde af uenighed mellem gravid og OBS. Forbedret kommunikation kan evt. hjælpe mod dette. Tilgængelig evidens støtter ud fra en principal tilgang, at VF ved ukomplicerede graviditeter skal være standard behandling.
Dog er der stadig risiko for etiske konflikter på det individuelle plan.
Bilag 12: Kodetræ af analysens 2. trin. Inddeling af teksten i meningsbærende enheder.
Bilag 13: Kodetræ over 3. trin i analysen