GENERATION KLIMA -uddannelse til nutiden Et forslag til Operation Dagsværk Panama 2013
GENERATION KLIMA uddannelse til nutiden! Tema: Unge indianere i Panama er nogen af dem, som bliver ramt hårdest af klodens klimaforandringer, men de udelukkes fra medbestemmelse i nationale og internationale forhandlinger om deres fremtid det er tid til at klimagenerationen tages alvorligt. Projektets mål: Vi vil uddanne unge indianske klimaforkæmpere og gøre undervisning i klimaforandringer obligatorisk for gymnasiet i Panama. Dette skal sikre at den unge generation af panamanere får øget medbestemmelse i de beslutninger, der bliver taget om deres liv i dag. Projektets strategi har to ben: Uddannelse af en gruppe unge indianske klimaforkæmpere. Gennem en skræddersyet uddannelse vil unge indianere lære, hvordan de kan få indflydelse på Panamas nationale klimapolitik og sikre respekt for indianske folks rettigheder og livsgrundlag ved planlægning og udførelse af klimaprojekter i deres territorier. De unge vil kæmpe for anerkendelse af de indianske folks betydelige bidrag til begrænsning af verdens klimaproblemer i kraft af deres beskyttelse af regnskoven. Deres krav er bl.a., at en rimelig andel af mange millioner dollars, som Panamas regering modtager fra FN og andre til bevarelse af regnskov, tilfalder landets fattige indianske befolkning. Udvikling og indførelse af obligatorisk klimaundervisning i gymnasiet. Undervisningen laves i samarbejde mellem undervisningsministeriet og indianske organisationer og vil være med til at sætte strategier for forebyggelse og tilpasning til klimaforandringer på dagsordnen for en generation af Panamas unge. Samtidig vil den skabe bredere forståelse for de rettigheder og løsninger, Panamas indianske folk har i forbindelse med klimaprojekter og politik. Denne del af projektet bygger på samarbejde med Panamas undervisningsministerium, der har åbnet op for at lade klima spørgsmål indgå i pensum på landets gymnasier. Målgruppe Målgruppen er ca. 1000 unge organiserede indianere samt de ca. 150.000 unge i alderen 15-17 år, som går i gymnasiet i Panama. Den indirekte målgruppe er Panamas ca. 300.000 indianske folk. Kampagneide: Uddannelse til klimagenerationen Klimaforandringerne er en realitet. Ligesom de unge i Panama er de elever, som går i gymnasiet i Danmark nu, klimagenerationen. Den første generation, som skal forholde sig til klodens klima-forandringer hele deres voksne liv. De har dog begrænset indflydelse på de beslutninger, der bliver taget i forhandlingerne. Dagsværks kampagne kan oplyse og skabe debat om: Medbestemmelse i klimaforhandlingerne. Hvorfor gør verdenssamfundet ikke mere ved problemet, når vi ved, hvor alvorligt det er? Hvordan ville klimaforhandlingerne se ud, hvis de unge, der skal leve hele deres liv med konsekvenserne, skulle forhandle? Mulighederne for handling. Hvad kan uddannelsesinstitutioner, politikere, firmaer og forbrugere gøre for at begrænse klimaforandringer og negative konsekvenser? Klimaretfærdighed. Har de industrialiserede lande ret til at blive ved med at forurene, når de bringer andre kulturers territorium og levevis i fare? Er det okay, at de rige lande bliver ved med at forurene, hvis de giver penge for det til lande som forurener mindre? Temaet åbner også op for happenings og debatskabende aktiviteter omkring unges rolle i klima-beslutninger i den bredere offentlighed såsom: Konference med klimaministeren Hvad skal Danmark gøre? Ung klimakonference, hvor gymnasieelever m.fl. udvikler fælles holdninger til klimapolitik. Webbaseret kampagne med fokus på ung til ung dialog mellem klimagenerationerne i Panama og Danmark. SIDE 2
BAGGRUND FOR PROJEKTET Kuna indianerne i Panama bor på små øer i det caribiske hav. De er nogen af de mennesker, som er mest udsatte for de globale klimaforandringer. Øerne, som kunaerne bor på er yderst udsatte i forhold til orkaner, og forsvinder, hvis vandstanden i havet stiger med blot en halv til en hel meter. Unge og klima Verdens klima bliver varmere. Isen ved polerne smelter og får verdenshavene til at stige. Temperaturen i luften og havene stiger og skaber flere og kraftigere orkaner, voldsomme regnskyl og oversvømmelser. I andre områder fører den højere temperatur til ørkendannelser. Naturkatastrofer af denne art skaber sult, flygtningestrømme og konflikter. Verdens ledere kommer ikke selv til at mærke meget til konsekvenserne af deres manglende handling. Men det gør alle, der er unge i dag. Derfor skal de også have medbestemmelse hurtigst muligt. De unge har ret til at blive hørt af deres regering og af FN, hvor deres fremtid forhandles. Først og fremmest er det vigtigt, at alle unge bliver klar over, hvad der foregår for at være i stand til at stille krav og tage handling. Uddannelsessystemet har det slet ikke fulgt trop. Derfor tager projektet udgangspunkt i at modernisere gymnasieuddannelsen og ud-danne unge i klimaforandringer og løsninger. Ung i Panamas skove Kunarne og andre unge indianere i Panama er nogen af dem, som bliver ramt hårdest af klimaforandringerne. Samtidig er de også nogen af dem, der ved mest om, hvordan vi kan begrænse klimaforandringerne. En af de største kilder til den CO 2 -udledning, som skaber de globale klima-forandringer, er rydning af regnskov. Ca. en femtedel af den menneskeskabte CO 2 -udledning kommer fra skovrydning. Det er dobbelt så meget som CO 2 -forureningen fra alle verdens biler. Derfor laver regeringen i Panama planer for fredning af regnskov. Det kan også give adgang til rigtigt mange penge fra rige lande, som ikke gør nok for at begrænse deres CO 2 -udledning, ifølge FN s aftaler. Men fredning af regnskoven i de unge indianeres territorium sker efter gammeldags principper, som kriminaliserer indianernes traditionelle levevis i skoven ved at forbyde jagt, fiskeri og jordbrug. Regeringen lytter ikke til de indianske folk. Dermed misser den også chancen for at arbejde sammen med dem, som har mest viden om at bevare skoven og den største interesse i at gøre det, da den er de indianske folks livsgrundlag. Faktum er, at uden hjælp fra de indianske folk kommer skovbevarelsen ikke til at virke og klima-effekten går tabt. Der er en anden vej. Hvis de unge indianere får en uddannelse, der gør det muligt for dem at deltage i lokale og internationale klimaforhandlinger, vil de både kunne bidrage til, at regnskoven består og selv få en indtægt fra de klimamidler, der går til regnskovsbevarelse i dag. Fremtidens klimapolitik Lige nu bliver der internationalt sat milliarder af dollars af til fredning af regnskoven. Præcis som i Panama kan disse penge både gøre stor gavn eller stor skade. Stor gavn, hvis fredningen foregår i samarbejde med de indianske folk og gør brug af deres viden om regnskoven. Stor skade, hvis klimapengene resulterer i en kæmpe bølge af frednings-projekter som diskriminerer indianske folks traditionelle levevis og afskærer dem fra deres livsgrundlag. Samtidig er indianerne og regnskoven også truet af et ubæredygtigt globalt forbrug, i særlig grad i den vestlige verden, hvor der fx. ikke stilles krav om garanteret bæredygtigt tømmer til havemøbler, trægulve og køkkenborde mm. Oveni truer olie og minedrift regnskoven fordi forureningen gør skoven ubeboelig for indianerne og dermed forsvarsløs. For alt dette forsvarer de indianske folk sig selv og skoven imod. De gør hele verden en tjeneste af enorm betydning for det globale klima. Derfor fortjener de alt mulig støtte og opbakning i deres kamp. Men også fordi de ganske enkelt har ret til at eksistere som folk og kultur. Såvel succes med fredning af regnskov, forebyggelse af klimaforandringer og diskrimination afhænger af, om de indianske folk kommer til orde. Og ikke mindst de unge, som skal leve hele deres liv med konsekvenserne, hvis det ikke lykkes. Nogen fejl kan ikke gøres om. Dette projekt handler om at forhindre, at de bliver begået. SIDE 3
HOVEDAKTIVITETER I samarbejde mellem den nationale indianske organisation og de indianske ungdoms-organisationer, som repræsenterer de syv forskellige folk i Panama, udfører projektet 6 hovedaktiviteter. 3 aktiviteter med fokus på uddannelse af unge indianske klimaforkæmpere: Etablere en skole for unge klimaforkæmpere, som underviser organiserede unge aktivister i, hvordan de får medbestemmelse i forhandlinger og beslutningsprocesser i Panama. Denne skole vil have base i hovedstaden, Panama City, men også bevæge sig ud i indianske territorier i regnskoven. Arrangere regionale og nationale møder mellem organiserede unge, såvel indianske som ikke indianske, som forum for udvikling af fælles krav og fortalervirksomhed over for myndighederne i Panama. Deltage med en delegation af unge indianske klimaforkæmpere ved de internationale klimaforhandlinger i FN for at holde en tale til verdenssamfundet om deres nuværende situation og fremtid som folk som eksempel for unge indianere i mange andre lande. Ovenstående 3 aktiviteter skal primært påvirke Panamas regering til at stoppe diskrimination af den indianske befolkning og i stedet tage ved lære af de indianske folk og samarbejde om projekter i regnskoven. Målet med aktiviteterne er også at sikre en fair fordeling af indtjeningen, når staten modtager penge for begrænsning af CO 2 -udledning som følge af regnskovsbevarelse i indianske folks territorium. Og endelig at indianske folk betales kompensation, når deres territorium krænkes, hvor det ikke er muligt at forhindre dette. Samme problemer og løsninger fremlægges af både unge og ældre indianske ledere for verdens samfundet via FN for en mere retfærdig og fornuftig international klimaindsats. Men også for at gøre opmærksom på den krænkelse af indianske folks rettigheder, som de rige lande i den industrialiserede verden er ansvarlige for, når de bringer andre kulturers territorium og levevis i fare med deres forurening af kloden med CO 2. 3 aktiviteter med fokus på udvikling og indførelse af klimaundervisning i gymnasiet: Udvikle det nationale pensum i samarbejde med undervisningsministeriet i Panama så det bliver obligatorisk at undervise i årsager og negative virkninger af klimaforandringer i alle gymnasieskoler i Panama. Udvikle læseplaner og lærervejledninger til undervisning i gymnasiet om klimaforandringer i samarbejde med undervisningsministeriet i Panama. Udvikle konkrete undervisningsmaterialer til gymnasiet om klimaforandringer i samarbejde med undervisningsministeriet i Panama. Ovenstående 3 aktiviteter vil skabe en national bevidsthed om klimaforandringernes årsager og konsekvenser blandt den nye klimageneration, som gør dem i stand til at deltage aktivt i klimadebatten og sætte dagsordenen for fremtidens og nutidens politikere i Panama. SIDE 4
Bæredygtighed Samarbejdet med Panamas undervisningsministerium fra projektets begyndelse tjener til at sikre det nødvendige medejerskab og ansvar fra myndighedernes side til at videreføre projektets resultater i overensstemmelse med det nye pensum for gymnasiet, som projektet udvikler. Der foreligger en skriftlig samarbejdserklæring fra undervisningsministeriet i Panama i fald projektet realiseres (vedlagt). Samarbejdet mellem de indianske organisationer vil styrke deres evne til at forsvare sig og stille krav i forbindelse med nationale (og internationale) klimatiltag i fremtiden. De unge vil også fortsat blive styrket tematisk i kraft af de nye undervisningsmoduler i deres gymnasieskole og intern erfaringsoverførsel i deres organisationer. Udviklingen af en egentlig indiansk vision og strategi i samarbejde mellem unge og ældre i Panama kan tjene som model for andre indianske organisationer ved hjælp af aktiviteter til erfaringsspredning inden for de indianske organisationers netværk i Latinamerika. Risici De to primære risici er: 1. Indianske folks territorier kan blive ramt af naturkatastrofer såsom orkaner og oversvømmelse, der forsinker eller umuliggør arbejdet i kortere eller længere perioder. Det vil her være nødvendigt at udvise tålmodighed og bistå fortalervirksomhed for at staten hjælper katastroferamte mennesker på fode igen. 2. Panama får ny regering og embedsmænd i undervisningsministeriet, som ikke er samarbejdsvillige i udviklingen af en læseplan for gymnasiet med fokus på klimaforandringer. Det vil her være afgørende at støtte fortalervirksomhed via den etablerede organisatoriske alliance i projektsamarbejdet til fortsættelse af udviklingsarbejdet. Men vigtigst forebyggende hurtigt at indgå bindende aftaler med ministeriet. Partnerorganisationer Projektets direkte samarbejdspartnere er den nationale koordinerende organisation for de syv indianske folk i Panama, COONAPIP (Coordinadora Nacional de Pueblos Indígenas de Panama), og en række allierede indianske ungdomsorganisationer. COONAPIP og de indianske ungdomsorganisationer har demokratisk valgte ledere via deres årlige kongresser og repræsenterer de ca. 300.000 indianere i Panama som de syv forskellige folks fælles politiske råd og talerør. (Samarbejdserklæringer vedlagt) I projektet vil der endvidere blive indgået en samarbejdsaftale med undervisningsministeriet om udvikling af gymnasieuddannelsen i Panama med fokus på klimaforandringer og rettigheder. Verdens Skove har tidligere udført projektsamarbejde med COONAPIP 2008-2011 samt projekt samarbejde 1998-2009 med andre indianske organisationer i Panama. Projektstiller organisation Verdens Skove er en dansk miljø- og udviklingsorganisation og med ca. 1.300 medlemmer oprettet i 1983 som Regnskovsgruppen Nepenthes. Verdens Skoves mission er, at bidrage til en bæredygtig udnyttelse af verdens skove til gavn for naturen, bekæmpelse af fattig dommen blandt lokalbefolkningerne i og omkring skoven samt forebyggelse og tilpasning til globale klimaforandringer. Verdens Skove støtter udviklingsprojekter med disse mål i Latinamerika. SIDE 5
FAKTA OM LAND OG PROJEKT Panama Panama har 3 mio. indbyggere og grænser op til Columbia og Costa Rica. Panamas indianske befolkning består af 7 forskellige indianske folk eller ca. 300.000 mennesker i alt. 80% af indianske folk i Panama lever under FN s fattigdomsgrænse. 60% af Panamas CO2-udledning kommer fra regnskovsrydning. 45% af alt skov i Panama befinder sig i indianske territorier. De indianske folk i Panama er ikke blot marginaliseret politisk, økonomisk, socialt og kulturelt af landets regering, men er også stort set afskåret fra internationalt bistand pga. Panamas relativt høje BNP. Formål Uddannelse af indianske klimaforkæmpere og indførsel af undervisning om klimaforandringer i gymnasiet i Panama. Effekt Etablering af en skole for unge indianske klimaforkæmpere, så de kan gøre op med diskrimination og få medbestemmelse i klimaforhandlingerne i Panama og internationalt. Udvikling af et nationalt pensum og undervisningsmaterialer om klimaforandringer i alle gymnasieskoler i Panama vil skabe en national bevidsthed om klimaforandringernes årsager og konsekvenser blandt den nye klimageneration. Projektperiode 2014-17. Dansk samarbejdspartner Verdens Skove er en dansk miljø- og udviklingsorganisation med 30 års erfaring med kampagne og udviklingsarbejde. www.verdensskove.org Lokale samarbejdspartnere COONAPIP (Coordinadora Nacional de Pueblos Indígenas de Panama), den nationale koordinerende organisation for de syv indianske folk i Panama, og en række allierede indianske ungdoms organisationer. Projekt gennemføres desuden i samarbejde med Undervisningsministeriet i Panama. Budget Procent 1. Hovedaktiviteter 1.1. Etablering af skole for unge indianske klimaforkæmpere 1.500.000 1.2. Regionale og nationale klimakonferencer for unge 500.000 1.3. Ungdomsdelegation til FN s klimaforhandlinger 100.000 1.4. Udvikling af pensum for gymnasiet i klimaforandringer 100.000 1.5. Udvikling af læseplaner og lærervejledning til klimaundervisning 100.000 1.6. Udvikling af undervisningsmaterialer til gymnasiet om klimaforandring 1.000.000 Hovedaktiviteter i alt 3.300.000 60% 2. Lokal drift 1.300.000 24% 3. Evaluering og monitorering 500.000 9% 4. Projektudgifter i alt 5.100.000 93% 5. Revision 43.000 6. Administration i Danmark 357.000 6% 7. Total 5.500.000 SIDE 6