1. maj tale, Sønderjylland LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "1. maj tale, Sønderjylland LO-sekretær Marie-Louise Knuppert"

Klaus Mathiasen
7 år siden
Visninger:

1 1. maj tale, Sønderjylland LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Første maj er fællesskab. Første maj er farver. Første maj er en festdag. Det er i dag vi mødes på tværs af generationer, køn og etnisk oprindelse for i fællesskab at markere vores sammenhold og solidaritet solidaritet både med hinanden og med dem, der har brug for vores hjælp, uanset om det er herhjemme eller ude i den store verden. Det er i dag vi får fornyet vores kræfter og igen får fyret op under vores mål om at skabe et mere retfærdigt samfund og en mere retfærdig verden. En verden - hvor få har for meget og færre for lidt. Forleden var jeg nede i Brugsen. Det var som sædvanligt hyggeligt at møde hr. og fru uddeler, men det var en chokerende oplevelse at se på kassebonen. Bare inden for det seneste år er priserne på de mest basale fødevarer som mælk, brød og kød steget med mellem 10 og 15 procent. Det gør ondt i pengepungen. Men det er et særligt stort problem for dem, der er på kontanthjælp, er lavest lønnede eller kun har folkepensionen at leve for. De stigende fødevarepriser er en kæmpe rids i lakken på den økonomiske fremgang, vi har oplevet i de seneste år i Danmark. Det er selvfølgelig ikke kun regeringens skyld, at priserne på fødevarer stiger. Men prisernes himmelflugt er med til at gøre ondt værre, og er med til at forstærke den stigende ulighed, vi ser i Danmark og som regeringen helt bevidst har vendt det blinde øje til. Naturligvis skal vi glæde os over, at arbejdsløsheden er rekord lav og der er ingen tvivl om, at mange er kravlet op af den økonomiske stige efter at de har skiftet arbejdsløsheden ud med et rigtigt arbejde. Men det er jo også når det går godt, at vi skal løfte de dårligst stillede i vores samfund. Det har regeringen ikke ønsket. Siden 2001 er antallet af fattige steget med Flere hænger fast i fattigdom og der er rigtig mange børnefamilier, der lever under fattigdomsgrænsen. Næsten hver tredje fattige i Danmark er et barn. De har ikke de samme muligheder som andre. De har ikke råd til at gå til at gå til fodbold eller i biffen. De har ikke råd til den nyeste mobiltelefon og de har ikke penge til at more sig med kammeraterne. De børn er i stor risiko for at blive lukket helt ude af fællesskabet.

2 Og for at gøre ondt være, så må både de og vi se på, at direktørerne i de store selskaber rager til sig, at antallet af luksusbiler stiger og at de bedst stillede udover villa, Volvo og sommerhus nu også har råd til at købe feriebolig nummer to i Tyrkiet. For tyve år siden tjente en topdirektør i dansk erhvervsliv det samme som otte af hans medarbejdere. I dag er forskellen næsten fordoblet. Nu går der 15 almindelige arbejderes løn på en direktør. Det er ikke rimeligt. Det er ikke fair. Den udvikling skal vi have vendt. Vi skal derfor have gjort op med regeringens politik og den ulighed den skaber. Vi skal afskaffe den nedsatte kontanthjælp til nytilkomne indvandrere og flygtninge. En ussel kontanthjælp der holder deres børn i fattigdom og bremser integrationen. Vi skal afskaffe kontanthjælpsloftet, der uretfærdigt straffer mange af de allersvageste familier. De mest udsatte grupper skal have det bedre. Det er vores klare budskab til regeringen i dag. Prisernes himmelflugt er ikke kun et dansk problem. I den tredje verden rammer prisstigningerne endnu hårdere. Her er det et spørgsmål om liv eller død. Nu vil endnu flere komme til at sulte ihjel. Vi har et kæmpe ansvar i verdenssamfundet. Et ansvar for at øge fødevarehjælpen ikke mindst til Afrika. Jeg er glad for at både FN, EU, Verdensbanken og flere andre allerede nu har vist, at de tager problemet meget alvorligt. Men nødhjælp løser ingen ting på lang sigt. På lang sigt handler det om, at vi i fællesskab arbejder for at skabe en mere retfærdig verden. En verden, hvor ingen sulter og en verden hvor ulighederne er mindre og fordelingen af goderne er mere retfærdig. Mange ser globaliseringen og den stigende handel på tværs af verdensdelene som den tryllemedicin, der udjævner forskellene mellem de rige i nord og de fattige i syd. Vi er positive over for globaliseringen. Vi ser gerne en stigende verdenshandel, hvor toldmurer rives ned og tekniske handelshindringer bliver fjernet. Men markedet skaber ikke retfærdighed. Kapitalismen har aldrig taget hensyn til de svageste. Vi siger ja til frihandel. Men vi kræver, at det også bliver fair handel. Fair handel handler om respekt for de grundlæggende faglige rettigheder. Fair handel betyder, at arbejderne i hele verden skal have ret til at organisere sig, have ret til at strejke og forhandle deres egne vilkår. Fair handel betyder, at børnearbejde og tvangsarbejde bliver afskaffet og at arbejderne bliver sikret et sundt og ordentligt arbejdsmiljø. 2

3 Sådan er det ikke i dag. Massere af faglige ledere bliver overfaldet, bliver forfulgt og slået ihjel, fordi de vil sikre deres kolleger en bedre hverdag. Bare i sidste uge blev tre faglige ledere i Honduras i Mellemamerika slået ihjel. Men det er ikke kun de faglige ledere der lever livet farligt. Også arbejderne bliver slået ihjel og kommer til skade i et helt ufatteligt antal. Vi vil ikke acceptere, at indiske arbejdere uden beskyttelse og med lungerne fuld af giftigt støv skal hamre billig granit til danske forbrugere i Silvan og Stark. Det er ikke rimeligt, at indiske arbejdere skal dø, for at vi kan få blanke belægninger i badeværelserne. Med de billeder vi har set fra indiske granitbrud er det ikke overraskende, at næsten 2,5 mio. arbejdere sidste år mistede livet på grund af deres job. Virksomheder regeringer, og verdenssamfundet skal tage problemerne alvorligt. Vi vil ikke finde os i, at globaliseringen betyder at glubske og grådige kapitalister får endnu nemmere ved at spinde guld på at udnytte arbejderne, slå dem ihjel og undertrykke deres rettigheder. Det skal der sættes en stopper for. Vi skal arbejde politisk både herhjemme og i udlandet og vi skal presse de politisk ansvarlige og lederne i de store virksomheder. Men vi skal også gøre noget selv. Både i vores hverdag når vi handler ind og gennem direkte støtte til vores faglige venner i de fattigste lande. Husk - at du kan støtte Gør Noget indsamlingen i dag og her i Sønderjylland blandt andet støtte arbejderne i Mozambique. I år er det er 100 år siden, at kvinderne i Danmark fik valgret. I dag er valgretten for kvinder en selvfølgelighed. Men 100 års valgret har ikke fjernet diskriminationen på arbejdsmarkedet. Og 100 års valgret har ikke sikret kvinder deres retmæssige indflydelse på politik, økonomi og samfundet i øvrigt. Vi har uligeløn i Danmark. Kvinder bliver fortsat fyret, når de bliver gravide og der er stadig alt for få kvinder i Folketinget, Byrådet, EU-parlamentet og i virksomhedernes bestyrelser. 100 år med valgret for kvinder har ikke fjernet ulighederne og 100 år har ikke sikret retfærdigheden. Der er derfor fortsat meget at kæmpe for, hvis man er feminist og det er jeg. På arbejdsmarkedet er vi nået et stykke. Vi har sikret løn under barsel og udvidet retten til pension. Vi har sikret en barselsfond og fået ret til 2 dages fravær med løn, når børnene er syge. Det er fremskridt. 3

4 Men uligelønnen er der endnu. Kvinder tjener stadig mindre end mænd og kvinder har fortsat de job, der giver den laveste løn. Konflikten på det offentlige arbejdsmarked er en reaktion mod uretfærdigheden. Vi har i dag mange lavtlønnende grupper, ikke mindst i den offentlige sektor, og en meget stor del af dem er kvinder. Det er ikke rimeligt. Det er ikke fair, at de mange kvinder, der holder samfundet kørende, passer vores syge, gamle og børn, skal have mindre i løn. Her har vi et ansvar og jeg er glad for, at selv arbejdsgiverne har erkendt, at der er et problem. Men at erkende problemet er ikke nok og derfor er landet ramt af strejke. En strejke som LO bakker op. FOA står ikke alene. Når et medlemsforbund er i konflikt, så rykker vi sammen i LO-fagbevægelsen med støtte og økonomisk opbakning, til dem der står i frontlinjen. En anden sag der er kommet i frontlinjen er klimaet. Regeringen har fyret Lomborg og regeringen har nu endelig erkendt det, vi har sagt i flere år. Den globale opvarmning og den stigende forurening er et problem og en meget alvorlig udfordring for os alle sammen. Stigende vandstande, højere temperaturer, tørke, oversvømmelser og smeltende isbjerge er bare nogle af de konkrete beviser på, at det globale klima ændrer sig. Det er nu vi har chancen for at handle om få år kan det vise sig at være for sent. Men ændringer i klimapolitikken er ikke lige sådan at gennemføre. USA og Kina som er de suverænt største udledere af CO2 er ikke sådan at danse med. Præsident Bush kan ikke se problemet og i Kina er de af mange gode grunde mere optaget af deres økonomiske udvikling end at tage hånd om forureningen. Der er mange forskellige synspunkter og holdninger vi skal have forenet til en fælles løsning, når alverdens ledere mødes til Klimatopmødet i København i Fagbevægelsen har en særlig rolle at spille. Vi skal udvikle nye produkter i virksomhederne og finde andre måder at arbejde på, der sikrer en mindre udledning af C02. Vi skal udvikle vores virksomheder, så der også er job i morgen. Beskæftigelse og vækst er ikke modsætninger til et bedre miljø. Det er hinandens forudsætninger. Men fagbevægelsen har også en global rolle. Vi skal finde sammen med vores faglige kammerater i udlandet. Vi sammen skal sikre, fremtid og job til os alle hele kloden rundt. 4

5 1. maj er en dejlig dag. 1. maj er dagen hvor vi både er i festtøj og arbejdstøj. 1. maj er den dag vi sætter fokus på vores mål og vores drømme. Uden os vil uligheden fortsætte og uden os vil uretfærdigheden bestå. Vi kan gøre en forskel. Både herhjemme og i udlandet. Vi vil have en verden, hvor få har for meget og færre for lidt. God 1. maj 5

Relaterede dokumenter

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken