Miljøstatusrapport. december 2015

Miljøstatusrapport 2014 december 2015

Olie Gas Danmark Knabrostræde 30 DK-1210 København K Tlf.: +45 3841 1880 E-mail: info@oilgasdenmark.dk Design & produktion: First Purple Publishing Tryk: Mark Production Tekst- og databearbejdning: COWI A/S Oplag: 800 stk. Redaktionsgruppe, miljøstatusrapport: Malene Louise Rahbek, DONG E&P Lars Roesen, Hess Danmark Aps Bo Madsen, M-I Swaco Danmark Aps Jesper Mellmølle, NOV Brandt Soil Recovery A/S Jette Johanne Østergaard, Maersk Oil Esben Mortensen, Olie Gas Danmark Publikationen kan hentes på www.oliegasdanmark.dk eller bestilles hos info@oilgasdenmark.dk

INDHOLD Indhold 5 1 Forord 7 2 Miljøpåvirkninger 11 3 Miljøregulering af olie- og gassektoren 15 4 Sådan reguleres industrien 15 4.1 Forundersøgelser og boringer 16 4.2 Producerende felter 19 4.3 Fjernelse af installationer 21 5 Boreaktiviteter og miljø 22 5.1 Hvor skal der bores 23 5.2 Hvordan bores en brønd 28 5.3 Klar til produktion 31 6 Datapræsentation 32 6.1 Utilsigtede olie- og kemikaliespild 33 6.2 Kemikalier 36 6.3 Emissioner til luft 38 6.4 Olie i vand 39 6.5 Affald 40 6.6 Olie- og gasproduktion 45 7 Ordforklaring Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 3

4 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

FORORD Forord Olie- og gasproduktion er en væsentlig del af energiforsyningen i Danmark og globalt. For EU vil gas få en betydelig position i fremtidens energimiks. Dette understreges af Europa-Kommissionens forslag til etablering af en Energiunion, som peger på, at indenlandsk produktion af gas skal medvirke til at sikre energiforsyningen. Ligeledes vil den fremtidige efterspørgsel efter olie ifølge International Energy Agency (IEA) være stigende frem mod 2035, som led i en generel velstands- og befolkningsudvikling. Olie Gas Danmark (OGD) har siden 2014 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten er at præsentere den aktuelle miljøpåvirkning fra olie- og gasoperatørerne i den danske del af Nordsøen, samt hvordan operatører og leverandører løbende arbejder på at minimere denne påvirkning. Hvert år vil miljøstatusrapporten oppebære et eller flere aktuelle temaer. Olie- og gasindustrien repræsenterer ca. 15.000 danske arbejdspladser og en stor del af aktiviteterne foregår på havet. Det er derfor vigtigt, at industrien opererer under rammer og vilkår, som sikrer en minimal person- og miljørisiko. OGD har i år valgt at fokusere på hvordan branchen reguleres på miljøområdet. Rapportens andet tema handler om boreaktiviteterne og den afledte påvirkning af miljøet. Alle operatører (Maersk Olie og Gas A/S, DONG Energy Olie & Gas A/S, Hess Denmark ApS, Wintershall Noordzee B.V. og Dana Petroleum Denmark B.V.) har i 2014/2015 gennemført boringer af efterforskningsbrønde eller nye produktionsbrønde. Boreaktiviteterne i Nordsøen påvirker miljøet, og derfor arbejder industrien tæt sammen med myndighederne om at begrænse miljøpåvirkningen. Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 5

MILJØPÅVIRKNINGER Miljøpåvirkninger Den danske olie- og gasbranche omfatter en lang række industrier. Operatørerne, som henter olien op af undergrunden, og de mange underleverandører, rådgivere og serviceselskaber, som direkte eller indirekte arbejder med efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark. Operatørerne har stort fokus på at nedbringe deres aktiviteters påvirkning på miljøet, dette er med til at fremme og udvikle miljømæssigt forsvarlige produkter og procedurer i industrien. Gennem et felts levetid fra forundersøgelser til den dag, installationen fjernes, vil der være forskellige miljøpåvirkninger. I de indledende faser, hvor undergrunden undersøges for forekomster af kulbrinter, kan der forekomme undervandsstøj fra seismiske undersøgelser. I forbindelse med efterforsknings- og afgrænsningsboringer vil der være emissioner til luften som følge af forbrug af energi. Dels til transport af personer og materialer til og fra boreriggen, dels som følge af energiproduktion. Til selve boringerne anvendes en række kemikalier i boremudderet for at styre egenskaberne og dermed øge sikkerheden for mennesker og miljø. Det vandbasererede boremudder inklusiv borespåner udledes til havet. Det oliebaserede boremudder og borespåner sendes til land, hvor det bliver håndteret. Miljøpåvirkninger fra boringer uddybes i kapitel 5. De miljøpåvirkninger, der er fokus på i forbindelse med produktion af olie og gas, er emissioner til luften fra produktion af den energi, som skal anvendes til at hente olie, gas og vand op fra undergrunden. Endvidere er der udledninger af produceret vand indeholdende olie og kemikalier til havet. De danske operatører har gennem en længere årrække arbejdet på at minimere disse miljøpåvirkninger. Det er blandt andet sket ved at optimere energiforbruget på offshore installationerne, minimere den afbrænding af gas (flaring), som finder sted af sikkerhedsmæssige hensyn, forøge reinjektion af produceret vand, forbedre Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 7

MILJØPÅVIRKNINGER rensningen af det producerede vand samt ved at substituere kemikalier. Disse initiativer er dokumenteret i aftaler såkaldte handlingsplaner som er indgået med Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Samarbejdet om disse handlingsplaner har helt konkret bidraget til: Indførelse af miljø- og energiledelse for alle producerende felter i den danske del af Nordsøen Reduktion af mængden af gas, som afbrændes i flaren Markant reduktion af udledning af flygtige organiske forbindelser Stop for udledning af de mest miljøbelastende kemikalier Markant reduktion af olieindhold i det producerede vand I 2014 etablerede Miljøstyrelsen et samarbejdsforum for miljøindsatsen offshore med deltagelse af Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Energistyrelsen og Olie Gas Danmark. Dette samarbejdsforum skal sikre, at indsatsen for havmiljøet offshore koordineres mellem alle relevante parter. Der foreligger et arbejdsprogram med de aftalte fokusområder såsom offshore beredskabsplaner, håndtering af kemikalier, rapportering af miljødata fra den danske olie- og gasindustri mv. Miljøregulering gennem et felts levetid er nærmere beskrevet i kapitel 4. Foto: MAERSK 8 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

LOREM IPSUM DOLOR SIT AMET Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 9

MILJØREGULERING AF OLIE- OG GASSEKTOREN Miljøregulering af olie- og gassektoren For olie- og gassektoren er det vigtigt, at miljøreguleringen sker så effektivt som muligt og i et tæt samarbejde med de kompetente myndigheder for herigennem at sikre den højst mulige sikkerhed for mennesker og miljø på offshore installationerne. I Danmark sker det hovedsageligt i samarbejde med Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Arbejdstilsynet. Olie- og gassektoren er meget nøje reguleret på alle områder, herunder også miljøområdet. Der er i dag mere end 35 forskellige EU-direktiver og -forordninger, et betydeligt antal danske love og regler samt adskillige OSPARanbefalinger, som regulerer industrien. I efterspillet af den tragiske ulykke på Deepwater Horizon i den Mexicanske Golf, som kostede 11 mennesker livet og medførte et meget stort oliespild, blev der i EU vedtaget offshore-sikkerhedsdirektivet. Danmark har i 2015 netop færdiggjort implementering af direktivet. Direktivet sigter mod at etablere Best Available Risk Management Practices for at kunne sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i forbindelse med olie- og gasaktiviteter og udvikling af den nødvendige tilsynskapacitet. Implementeringen af direktivet ændrer på en række områder den hidtidige måde at regulere olie- og gasbranchen på. Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 11

MILJØREGULERING AF OLIE- OG GASSEKTOREN OSPAR - Oslo-Paris havmiljøkonventionen for Nordøstatlanten inklusiv Nordsøen. Konventionen trådte i kraft i 1998, og er underskrevet af Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien, Luxembourg, Schweiz og EU-kommissionen. Formålet med konventionen er at beskytte og frede marine områders biologiske diversitet og økosystemer, som er eller kan blive påvirket som resultat af menneskelige aktiviteter, og at genskabe, hvor det er muligt, de marine områder, som er blevet skadeligt påvirket. Rammerne for OSPARs arbejde fastlægges gennem en række anbefalinger og juridisk bindende beslutninger. Danmark deltager i OSPAR-samarbejdet i Oil Industry Committee (OIC), der bl.a. arbejder med retningslinjer og opstiller grænseværdier for udledning fra offshore olie- og gasindustrien. Danmark implementerer relevante OSPAR anbefalinger og beslutninger gennem nationale initiativer og lovgivning, såsom vand- og naturplaner, samt havstrategier. Risikovurdering og risikoreduktion er bærende elementer i den nuværende regulering og sigtet er gennem løbende forbedring at reducere risikoen for, at mennesker og miljø skades af olie- og gasaktiviterne. Størstedelen af de regler, der i dag sætter rammerne for olie- og gasindustrien i Danmark, udspringer således fra EU eller OSPAR. Herunder kan nævnes VVM-bekendtgørelsen, miljøansvarsloven, lov om planlægning for havet. Derudover bliver industriens miljøpåvirkninger styret via Best available techniques REFerence dokumenter (BREF) og lignende samlinger af Best Available Techniques (BAT), som på en række områder fastsætter minimumskrav til effektivitet og udledninger for en given teknologi eller proces. Det kan f.eks. nævnes, at en BREF for store fyringsanlæg, som er ved at blive vedtaget af EU s medlemsstater, vil sætte nye grænseværdier for emissioner fra gasturbinerne på de danske offshore installationer. Miljøregulering af olie- og gasindustrien er uddybet i afsnit 4. Industrien har de sidste 50 år arbejdet i henhold til API og ISO standarder, som nu omfatter mere end 600 standarder specifikt rettet mod olie- og gasproduktion. I dag er det således reglen, at industrien anvender anerkendte internationale normer og standarder. 12 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

Foto: MAERSK Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 13

SÅDAN REGULERES INDUSTRIEN Sådan reguleres industrien En lang række myndigheder er involveret i miljøforhold gennem et felts levetid og stiller krav til overvågning af miljøet. Ud over dialog med myndighederne om tilladelser har de danske operatører en kontinuerlig dialog med myndighederne om at vurdere og om muligt reducere påvirkningerne af det omgivende miljø. 4.1 Forundersøgelser og boringer Energistyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen er involveret i vurdering af virkninger på miljøet (VVM) både i den tidlige fase af et felts levetid, eksempelvis når det skal undersøges, om der er olie- og gasforekomster i et felt, og igen når det er besluttet, at feltet skal udbygges. Energistyrelsen er myndighed, men benytter Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen som faglig ekspertise og høringspart, inden der gives tilladelser til forundersøgelser og til boringer. I forbindelse med forundersøgelser såsom seismiske undersøgelser skal det vurderes, om aktiviteten kan have væsentlig påvirkning på særligt udpegede naturområder og beskyttede dyrearter. Der skal gennemføres en VVMscreening i forbindelse med efterforsknings- og afgrænsningsboringer. En VVM-screening er en indledende vurdering af et projekts miljøpåvirkninger. På baggrund af denne screening kan Energistyrelsen afgøre, om påvirkningerne vil være så væsentlige, at projektet er VVM-pligtigt. Der skal udarbejdes en VVM for alle felter, som udbygges, og hvor der forventes en produktion af mere end 500 tons olie pr. dag eller mere end 500.000 m3 naturgas pr. dag samt i tilfælde, hvor en VVM screening identificerer væsentlige påvirkninger af miljøet ved gennemførelse af projektet. VVM indgår som en del af en ansøgning til Energistyrelsen om at udbygge og operere feltet. Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 15

SÅDAN REGULERES INDUSTRIEN Miljøgodkendelse af store fyringsanlæg offshore Ifølge lov om miljøbeskyttelse skal alle store fyringsanlæg, som var i drift den 7. januar 2013, have en miljøgodkendelse senest 7. juli 2015. Et stort fyringsanlæg er defineret ved at have en indfyret effekt på mere end 50 MW. Miljøstyrelsen, som er godkendelsesmyndigheden, skal godkende og revurdere miljøgodkendelser på baggrund af relevante BAT-konklusioner, der er vedtaget af EU-Kommissionen. EU beslutter miljøkravene til de europæiske virksomheder ud fra, hvad der kan opnås med de bedst tilgængelige teknikker. På engelsk Best Available Techniques eller BAT. Miljøkravene bliver formuleret som BAT-konklusioner og indgår i de såkaldte BREF-dokumenter, som står for Bat REFerence documents. De danske operatører har understøttet Miljøstyrelsens arbejde i forhold til BAT-konklusioner for store offshore fyringsanlæg, således at det er de rette forudsætninger, der anvendes, såvel som de økonomiske og tekniske konsekvenser af at indføre en ny teknologi offshore synliggøres. Der er en række forhold, som adskiller fyringsanlæg offshore fra fyringsanlæg onshore. Dels er der langt mindre plads på en offshore-installation, og dels er ombygningsprojekter en del mere omkostningstunge, når de skal foregå offshore. Er det samtidigt nødvendigt at lukke produktionen ned i forbindelse med en ombygning, forøger det omkostningen væsentligt. Miljøkravene i BAT-konklusioner skal som udgangspunkt overholdes, medmindre overholdelse af emissionsniveauerne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene på grund af anlæggets geografiske placering, de lokale miljøforhold eller anlæggets tekniske egenskaber. 4.2 Producerende felter For felter i produktion kræves en række tilladelser inden for miljøområdet, som involverer forskellige myndigheder. De producerende felter indgår i EU s CO2-kvoteordning, som i Danmark administreres af Energistyrelsen. I Danmark er 360 virksomheder omfattet af denne ordning1. Operatørerne er forpligtet til at opgøre CO2-udledningen fra installationen i henhold til en overvågningsplan, som er godkendt af Energistyrelsen. Opgørelsen verificeres årligt af en uvildig tredjepart. Virksomhederne skal betale for hvert ton CO2-udledning med en CO2-kvote. Prisen for en CO2-kvote er bestemt af udbud og efterspørgsel. Installationerne kan få tildelt et vist antal gratiskvoter på baggrund af omfanget af flaring og varmeforbruget. Der kan dog ikke tildeles gratiskvoter til elproduktion. Tilladelse til udledning af CO2 gives af Energistyrelsen. Fra 1. januar 2010 blev offshore-installationer omfattet af lovgivning om betaling af afgift for NO X-udledning til SKAT. Afgiftsbetalingen administreres af Skatteministeriet. Afgiften skal til dels betales på baggrund af målinger eller beregning af NO X-udledningen, når det gælder større fyringsanlæg med en indfyret effekt over 10 MW, mens afgiften betales på baggrund af et brændselsforbrug for mindre fyringsanlæg. I tillæg til Skatteministeriets regler skal større fyringsanlæg offshore med indfyret effekt på 50 MW eller derover miljøgodkendes af Miljøstyrelsen. Regler vedrørende miljøgodkendelse er uddybet i faktaboksen. 1 Kilde: http://www.ens.dk/klima-co2/co2-kvoter/fakta-vejledning-co2-kvoter 16 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

Foto: MAERSK Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 17

SÅDAN REGULERES INDUSTRIEN Deepwater Horizon ulykken i den Mexikanske Golf i 2010 Den 20. april 2010 indtraf en ukontrolleret udblæsning af olie og gas (blowout) i forbindelse med boring af en efterforskningsbrønd i den Mexikanske Golf med riggen Deepwater Horizon. Riggen sank som følge af eksplosioner og brand, 11 personer blev meldt savnet og er aldrig blevet fundet, og der blev udledt i størrelsesordenen 780.000 m³ olie til havet. Den amerikanske præsident nedsatte en kommission, som skulle undersøge årsagen til ulykken. Undersøgelseskommissionen kom bl.a. frem til følgende: Den cement som blev pumpet ned i brønden sikrede ikke, som det var hensigten, mod indtrængning af kulbrinter bl.a. på grund af utilstrækkelig omhu med blandingen af cementen En negativ tryktest af brønden blev fejlfortolket, og lækage af kulbrinter blev ikke identificeret i tide. Da lækagen blev identificeret blev BOP (Blow Out Preventer) aktiveret men for sent til at undgå en eksplosion Kommissionen identificerede endvidere en række ledelsesmæssige svigt som bl.a.: Operatøren fik ikke identificeret alle de risici, der er forbundet med at bore en brønd på dybt vand Operatøren førte ikke tilstrækkeligt tilsyn med sine underleverandører og kvaliteten af deres arbejde Operatørens personale om bord fik ikke tilstrækkeligt støtte og var ikke tilstrækkeligt instrueret Alle de involverede virksomheder fejlede i forhold til at sikre tilstrækkelig kommunikation af væsentlig information på tværs af virksomhederne Kommissionen pointerede endvidere, at myndighederne ikke havde tilstrækkelig uddannelse i at vurdere risici ved denne type boreaktivitet. I henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet skal operatørerne have en udledningstilladelse fra Miljøstyrelsen for at kunne udlede olie og kemikalier til havet både i forbindelse med boringer og produktion af olie og gas. En udledningstilladelse vil typisk gælde i ét til tre år, hvor der opstilles en række vilkår for brug og udledning af kemikalier og til måling og udledning af olie med det producerede vand. Sædvanligvis vil der være en forudgående dialog mellem OGD og Miljøstyrelsen om de vilkår, som vil være gældende for alle operatører, og om hvordan disse vilkår kan optimeres. I øjeblikket drøftes en metode til risikovurdering (Risk Based Approach) af udledning af produceret vand, og hvordan denne metode fremadrettet kan finde anvendelse i Danmark. Ulykken i Den Mexicanske Golf i 2010 har medført øget fokus på forebyggelse af og beredskab til håndtering af større oliespild både i EU, hos de danske myndigheder og i olie- og gasindustrien. Se faktaboks. Det er operatørerne, som har ansvaret for at udarbejde beredskabsplaner for olie- og kemikaliespild. Beredskabsplanen skal omfatte en vurdering af risici for spild fra alle operatørens aktiviteter, herunder også boringer. Beredskabsplanerne skal godkendes af Miljøstyrelsen. Som følge af ulykken i Den Mexicanske Golf har Miljøstyrelsen sammen med Energistyrelsen på baggrund af implementeringen af EU's offshore-sikkerhedsdirektiv inden for de seneste år gennemgået hele regelsættet for 18 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

SÅDAN REGULERES INDUSTRIEN Foto: MAERSK håndtering af større ulykker, herunder også større oliespild. OGD har sammen med udvalgte repræsentanter fra operatørerne deltaget aktivt i dette arbejde, og operatørerne arbejder løbende på at gennemgå effektiviteten af deres beredskab. 4.3 Fjernelse af installationer Endnu er ingen offshore-installationer fjernet i den danske del af Nordsøen, men den dag det bliver aktuelt skal der som minimum foreligge en VVM-screening, som skal fremsendes til Energistyrelsen. Energistyrelsen tager efterfølgende stilling til, om der skal udarbejdes en egentlig VVM. Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 19

BOREAKTIVITETER OG MILJØ Boreaktiviteter og miljø 86 154 112 Der er i perioden 1966-2014 gennemført 154 efterforskningsboringer og 112 afgrænsningsboringer i den danske del af Nordsøen. En lille andel af disse brønde er efterfølgende blevet anvendt som produktionsbrønde eller injektionsbrønde. Nogle af efterforsknings- og afgrænsningsbrøndene er efterfølgende anvendt til produktions- eller injektionsbrønde. Derudover er der boret 399 produktionsbrønde og 86 injektionsbrønde i den danske del af Nordsøen gennem tiden. 399 Efterforskningsbrønde Afgrænsningsbrønde Produktionsbrønde Injektionsbrønde Figur 1: Brønde boret i den danske del af Nordsøen i perioden 1966-2014. Kilde: http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/olie-gas/ oliegas-relaterede-data/efterforsknings-produktionsboringer Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 21

BOREAKTIVITETER OG MILJØ 5.1 Hvor skal der bores Når et selskab har fået tildelt en koncession af Energistyrelsen til efterforskning og udvinding af kulbrinter i et område, går operatøren i gang med at undersøge, om der er forekomster af kulbrinter i form af olie eller gas, som det økonomisk kan betale sig at indvinde i den specifikke licens. Eksisterende datamateriale benyttes så vidt muligt, og yderligere undersøgelser sættes i gang efter behov for at danne det bedst mulige billede af undergrunden. 5.1.1 Forståelse for undergrunden Forekomst af olie og gas og andre energiråstoffer forudsætter, at de rette geologiske miljøer og forhold er til stede. Den primære forudsætning for olie- og gasforekomster er organisk stof, der er undsluppet nedbrydning, fordi det er bevaret uden adgang for luftens ilt. Når olien og gassen er dannet, vil den naturligt vandre mod lavere tryk, hvilket normalt er opad, indtil den støder på et lag, som det ikke kan trænge igennem eller slippe uden om. Det sted, hvor olien eller gassen stopper, kaldes ofte et reservoir. Derfor er det afgørende at forstå, hvordan undergrunden er dannet og opbygget, når man leder efter kulbrinter. Flere metoder kan benyttes til at udforske undergrunden. Seismiske undersøgelser og elektromagnetiske teknikker benyttes mest, og det er også her de største teknologiske fremskridt er sket de seneste år. En seismisk undersøgelse udføres ved, at der sendes trykbølger fra en lydkilde ned i undergrunden. Når trykbølgen møder forskellige geologiske lag, vil en del af trykbølgen blive reflekteret tilbage til overfladen. Her bliver refleksionen opfanget af specielle modtagere, der på forhånd er placeret i området. Resultatet er et billede af geologien i undergrunden. Billedet kan blandt andet anvendes til at finde geologiske strukturer, der kan indeholde olie og gas, hvis de rette betingelser er til stede. Metoderne hjælper med at give en detaljeret forståelse for strukturen i undergrunden og de resulterende data kan benyttes til at identificere mulige kulbrinteforekomster, (Set fra venstre: borerig, boreskib og produktionsplatform). 22 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

BOREAKTIVITETER OG MILJØ estimere geometrien og størrelsen af de potentielle forekomster. Dette sættes sammen til en reservoirmodel, der også benyttes til at beslutte, hvor man bedst kan placere brønde for at få den højest mulige indvindingsgrad. Kulbrinteefterforskning er en forretning forbundet med høj økonomisk risiko og usikre resultater, hvor kundskab og teknologi derfor er afgørende for succes. Ved seismiske undersøgelser vil der forekomme undervandsstøj, som kan påvirke havpattedyr. Der er indført en række forebyggende aktiviteter for at minimere påvirkning af havpattedyrene, som eksempelvis at have hvalobservatører om bord, så undersøgelsen ikke starter op, hvis der observeres hvaler i området. 5.2 Hvordan bores en brønd Når man med tilstrækkelig stor sandsynlighed har fundet kulbrinteforekomster, gennemføres en eller flere brøndboringer. Operatøren planlægger i detaljer, hvordan brønden skal bores og eventuelt klargøres for sikker og effektiv produktion. Eksempelvis besluttes det, hvor i reservoirets produktionszone brønden skal ramme, hvilken vinkel den skal have, hvilke materialer der skal benyttes, og hvilket udstyr der skal installeres. I ukendte områder vil man først bore en efterforskningsbrønd for at bekræfte tilstedeværelsen af et kulbrintevolumen. Er der behov for yderligere informationer, kan man bore flere vurderingsbrønde i det samme reservoir for at afgrænse reservoiret også kaldet afgrænsningsbrønde. Efterforsknings- og afgrænsningsbrønde vil normalt ikke være egnet til produktion af kulbrinter på grund af deres noget enklere udformning. Derfor bliver en sådan type brønd ofte permanent aflukket med cement og efterladt. Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 23

BOREAKTIVITETER OG MILJØ Supply chain Onshore aktiviteter Offshore aktiviteter Input: Stål, kemikalier, brændstof Emissioner til atmosfæren: CO 2, NO x, SO x, CH4, nmvoc og partikler Affald: Koncentrat fra slop unit; bore spåner. Affald fra drift og vedligehold, husholdningsaffald Udledning til havet: Kemikalier, VBM, borespåner Udledning til havet: Spildevand, overfladevand/ drænvand Figur 5.1: Miljøpåvirkninger i forbindelse med boringer (udarbejdet af COWI på basis af figur fra Mærsk Drilling). For at producere kulbrinter fra et reservoir skal der benyttes en eller flere produktionsbrønde. I nogle typer reservoir med lavt tryk vil det også være en fordel at benytte injektionsbrønde, som fungerer ved, at der injiceres vand eller gas, så trykket opretholdes, og kulbrinterne drives mod produktionsbrøndene. Selve brønden bores af et borerigselskab efter operatørens anvisninger. Borerigselskabet har udstyr og kompetencer til at gennemføre de planlagte boreoperationer. I forbindelse med brøndboringer kan der forekomme en række miljøpåvirkninger, se figur 5.1. 5.2.1 Boring af brøndhul Normalt starter man med, at der bores et åbent hul i havbunden, hvortil boremudder anvendes. Boremudderets primære formål er at: Bevare trykket i brønden, så gas og væske i det omgivende miljø ikke trænger ind i brønden, og derved minimerer risikoen for kick-out og blow-out hændelser Støtte og forhindre kollaps af brøndvæggen Transportere de borespåner der dannes nede i brønden op til overfladen Smøre og køle borekronen Opbygge et beskyttende lag på indersiden af brønden og forhindre tab af væske Boremudderet indeholder en række kemikalier, der forbedrer mudderets egenskaber til ovenstående formål. Miljøstyrelsen har gennem en årrække klassificeret offshorekemikalier i fire farvekoder, som er udviklet i OSPAR-regi2 (se faktaboks). Alle kemikalier, der anvendes i de forskellige faser af boringer, klassificeres og opgøres i disse farver. Skift af kemikalier fra eksempelvis røde til gule eller grønne er en løbende proces, hvor der er tæt kontakt mellem operatørerne og kemikalieleve- ² OSPAR: Oslo-Paris havmiljøkonventionen for Nordøstatlanten inkl. Nordsøen. 24 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

BOREAKTIVITETER OG MILJØ Miljøvurdering af offshore-kemikalier De danske operatører følger OSPARs retningslinjer for miljøvurdering af offshore-kemikalier, hvor de kategoriseres efter en farvekode, alt efter deres potentielle effekt på miljøet. Kemikalierne kan kategoriseres som sorte, røde, gule eller grønne. Sorte kemikalier: Kemikalier der indeholder en eller flere komponenter, som er registreret på OSPARs List of Chemicals for Priority Action eller i forhold til REACH annex 14 eller 17. Ifølge OSPARs anbefalinger burde disse kemikalier være udfaset per 1. januar 2006. De danske operatører har ikke anvendt sorte kemikalier siden 2005. Røde kemikalier: Kemikalier, der indeholder én eller flere komponenter, som kan være giftige. Langsomt nedbrydelige og bioakkumulerende, det vil sige, at de har potentiale til at ophobes i levende organismer. Ifølge OSPARs anbefalinger skal udledning af disse være ophørt per 1. januar 2017. Operatørerne i Danmark har de seneste år arbejdet på at udfase alle røde kemikalier. Siden 2012 har udledningen af røde kemikalier været minimal og kræver særskilt tilladelse fra Miljøstyrelsen. Gule kemikalier: Kemikalier, som hverken er røde eller grønne, kaldes gule kemikalier. Grønne kemikalier: Kemikalier, som kun består af ikke-miljøskadelige komponenter, og som er registreret på OSPARs PLONOR liste ( substances that Pose Little Or NO Risk to the environment ) eller på REACH liste i annex 4 eller 5. randørerne. Operatørerne skal inden brug af offshorekemikalierne redegøre for, hvor store mængder af de enkelte kemikalier, der forventes at blive anvendt og udledt, hvilken farvekode kemikalierne tilhører samt hvornår anvendelse og udledning vil finde sted. I den øvre del af brønden kan boremudder og -spåner ikke returneres til riggen og der benyttes derfor en særlig type boremudder, kaldet vandbaseret boremudder (WBM), der kan udledes til havet efter tilladelse fra Miljøstyrelsen. Vandbaseret mudder består hovedsageligt af vand og grønne kemikalier, der udledes til havet kontinuerligt gennem hele borefasen. Boremudderet må maksimalt indeholde 1 % olie, hvis udledning skal finde sted. I den nedre del af brønden anvendes ofte oliebaseret mudder (OBM). Forskellen mellem vandbaseret og oliebaseret boremudder er, at hovedingrediensen i vandbaseret mudder er vand som nævnt ovenfor, hvor det i oliebaseret mudder er olie eller syntetisk olie. Det kan være nødvendigt at anvende oliebaseret boremudder i de dybere lag i undergrunden, da de kan være vanskelige at gennembore på grund af deres kemiske og geologiske sammensætning. I den nedre del af brønden, hvor der anvendes OBM, kan der forekomme både gule og røde kemikalier, og disse transporteres til land sammen med borespåner (cuttings) eller genanvendes i brønden med boremudderet og udledes derfor ikke. Efter det øverste hul er boret, placeres et foringsrør i stål i det åbne hul, og støbes fast med cement i hulrummet mellem det udvendige af røret og borehulsvæggen. Der anvendes kemikalier som additiv i cementen for blandt andet at forsinke hærdningsprocessen samt regulere migration af gas, væsketab og stabilisere viskositet. Cementeringskemikalier kan bestå af både grønne og gule kemikalier. I enkelte tilfælde kan der ligeledes være behov for at anvende røde kemikalier. Udledningen kan ske batchvis til havet, hvis overskydende cement returneres fra Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 25

BOREAKTIVITETER OG MILJØ brønden eller der er tilbageværende mængder, hvorved akutte påvirkninger af miljøet kan forekomme i kortere perioder. Dog forekommer der ikke udledning, hvis der anvendes røde kemikalier. Mellem toppen af foringsrøret og boreriggen installeres et stigrør, der blandt andet sørger for at cirkuleret boremudder og -spåner, som benyttes til den videre boring, kommer retur til boreriggen og ikke forurener havet. Borespåner separeres normalt fra boremudder på riggen og udledes eller sendes til land for videre behandling. 5.2.2 Borespåner Borespåner udgør en væsentlig del af den totale affaldsmængde, der frembringes i forbindelse med etablering af brønde. I den øvre del af brønden udledes borespåner til havet med det vandbaserede mudder. I den nedre del af brønden, hvor der anvendes OBM, vil borespånerne være behæftet med olie og kan således ikke udledes til havet, men må i stedet transporteres til land, hvor det bliver behandlet og deponeret eller afbrændt. I Danmark findes der flere anlæg, som kan oparbejde borespånerne og derved genindvinde boremudder og baseolie. Anlæggene modtager borespåner som blanding af formationsmateriale og oliebaseret mudder, hvori der indgår olie. På modtageanlæggene separeres olie, vand og tørstof, således at olie kan genanvendes som brændsel internt eller eksternt eller genbruges direkte i fremstilling af nyt oliebaseret boremudder og sælges som regenereret oliebaseret boremudder til anvendelse offshore. Det resterende tørstof udtørres i processen, og restproduktet sendes til deponi. Det separerede vand udledes efter en vandbehandling som spildevand. På figur 5.2 vises procesflowet for separationsprocessen i et af de eksisterende anlæg. Fra et sådan anlæg, kan der af det regenererede olie genanvendes ca. 15-20 % internt og 80-85 % eksternt som brændsel eller direkte genbrug i fremstilling af nyt OBM. Ud over anlæg onshore findes der anlæg til anvendelse på riggen, hvor det oliebaserede boremudder og borespåner behandles og oprenses, så størstedelen af mudderet og borespånerne kan udledes, og kun den fraseparerede olie skal transporteres til land. På nuværende tidspunkt anvendes der ikke offshore behandlingsanlæg på borerigge i dansk sektor. Industrien benytter sig også af en tredje teknologi til bortskaffelse af mudder og borespåner nemlig reinjekti- Borespåner fra boring af brønd Foto: NOV Brandt Soil Recovery 26 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

BOREAKTIVITETER OG MILJØ 3 Borespåner/ mudder 4 5 1 7 6 9 2 Procesudstyr 1. Materialeindtag 2. Opvarmet proceskammer 350 C 3. Dampkanal olie/vand damp 4. Kondensator Flowindikering Borespåner-/mudder Renset materiale Renset tørstof 8 5. Separator Olie/vand på væskeform 6. Produceret vand 7. Regenereret olie Olie/vand på dampform Kondenseret vand Regenereret olie 8. Udtag af renset og befugtet tørstof 9. Varmesystem Hedtoliekedel Figur 5.2: Procesflow for et af anlæggene der behandler borespåner (Soil Recovery, 2015). on. Teknologien er baseret på at mudder og borespåner pumpes ned i undergrunden igen uden behandling eller genbrug af olie. Som oftest benyttes en gammel brønd fra en tidligere boring til reinjektionsprojekter. Denne teknologi udmærker sig ved at have en minimal transport og dermed også færre emissioner. Ud over borespåner forekommer der andre typer af affald, såsom husholdningsaffald, affald fra drift og vedligeholdelse af riggen osv., som sendes til land og behandles efter gældende lovgivning. Mængderne af affald afhænger både af aktivitetsniveauet offshore, og hvorvidt der foretages boringer, da riggens affald ligeledes inkluderes. Disse affaldsfraktioner er nærmere behandlet under datapræsentationen af affald. 5.2.3 Forebyggelse og beredskab Når man borer en brønd, benyttes en særlig ventilsamling kaldet en "blow-out preventer" (BOP). En BOP har til opgave at isolere brønden i tilfælde af noget uforudset sker, og samtidig er den kraftig nok til at kunne lukke af for borestrengen. En BOP kan placeres på toppen af foringsrøret på havbunden, på riggens boredæk eller i brøndhovedområde på en platform afhængig af type boreenhed og -brønd. Udover de afværgeforanstaltninger der er installeret på riggen, har de enkelte operatører udarbejdet en beredskabsplan for at forhindre og begrænse utilsigtet spild til havet. Af beredskabsplanerne fremgår kravene til metoder og udstyr til begrænsning af forureningen samt hvor hurtigt indsatsen skal foregå i tilfælde af utilsigtet spild. Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 27

BOREAKTIVITETER OG MILJØ Foto: MAERSK Alle beredskabsplaner skal godkendes af Miljøstyrelsen, og spild indberettes til myndighederne i henhold til lovgivning på området. Myndighederne har desuden en beredskabskomite, der omfatter Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Forsvarskommandoen, Søfartsstyrelsen og politiet i Esbjerg. Komiteen er etableret med henblik på at forebygge uheld og sikre en hurtig og koordineret indsats i forbindelse med større ulykker på havet og i forbindelse med større spild fra offshoreaktiviteter. Utilsigtet spild af olie og kemikalier kan forekomme i forbindelse med bunkering af brændstof og kemikalier, utilsigtet udledning af boremudder samt ved blow-out-hændelser i brøndene. I 2014 var spild i forbindelse med brøndetablering hovedsageligt relateret til utilsigtet udledning af vandbaseret boremudder til havet. Da vandbaseret boremudder hovedsageligt indeholder grønne kemikalier, udgør dette ikke en væsentlig miljøpåvirkning. Kemikalier anvendes ombord på riggen til f.eks. vask af dækket, gevindfedt til diverse rør og pakninger og væske til BOP. Disse kemikalier vil ofte være gule kemikalier. Selve boret er et sammensat stålrør, der kaldes en borestreng. I borestrengen er der monteret forskellige slags værktøj for blandt andet at give tilstrækkelig tyngde til borekronen og videregive informationer om reservoiret. I bunden af borestrengen sidder selve borekronen. Borestrengen forlænges løbende på riggens boredæk, ved at der skrues et nyt stykke borerør på. Hvert stykke borerør er ca. 9 meter langt. 5.3 Klar til produktion Når boringen er afsluttet, skal brønden klargøres til produktion ved at installere et produktionsrør indvendigt i foringsrøret og op til brøndhovedet. Produktionszonen af brønden (området med kulbrinter) skal "åbnes" mod produktionsrøret, og nødvendige ventiler og andet udstyr skal installeres nede i borehullet. Ofte vil der være 28 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

BOREAKTIVITETER OG MILJØ behov for at rense brønden med for eksempel syre for at fjerne uønskede fragmenter, der kan reducere flowet i brønden. Disse processer kaldes komplettering og brøndstimulering. Komplettering af en brønd indebærer flere mindre processer såsom oprensning af brønden samt fyldning med brine af hulrummet mellem de ydre foringsrør og produktionsrøret. I kompletteringsfasen anvendes kemikalier til at oprense brønden, forebygge korrosion og forhindre hydratdannelse. Derudover bruges gevindfedt som smøremiddel, når rørene skrues sammen. Kompletteringskemikalierne vil som cementkemikalierne bestå af grønne og gule kemikalier og der kan i enkelte tilfælde blive anvendt røde kemikalier. Kemikalierne kan blive udledt batchvis til havet, medmindre røde kemikalier anvendes, da der således ikke vil blive udledt kemikalier. Ved brøndstimulering skabes der adgang til reservoiret, og metoden er kun nødvendig i tilfælde, hvor formationen har små porer eller er blokeret. Brøndstimuleringskemikalier kan bestå af syre, der fjerner urenheder eller skaber nye kanaler i formationen, så flowet af olie og gas bliver større, men kan også bestå af coated sand. Disse kemikalier kan klassificeres som gule og røde. Der installeres en sikkerhedsventil nede i borehullet, som skal forhindre ukontrollerede udstrømninger af kulbrinter. På toppen af produktionsrøret monteres et brøndhoved med en samling ventiler, kaldet et "juletræ". Juletræet er nødvendigt for at have kontrol over brønden under produktion. Endelig skal brønden tilkobles et produktionsanlæg, hvor brøndstrømmen separeres i olie, naturgas og produceret vand. Borerigge fragtes rundt i verden for at bore brønde og forbrænder energi under flytningerne. Desuden er der et energiforbrug på riggen under selve boringen af brønden. Ofte er energiforbruget dækket økonomisk af operatørerne i form af betaling for brændstofforbruget. Det kan derfor være fordelagtigt for operatørerne at indgå samarbejde med rigejerne, så der bliver fokus på energieffektivitet og brændstofforbrug. Den nødvendige fokus kan bl.a. etableres ved at indføre energiledelse på riggene. En del af energiledelse er at gennemgå energiforbrug og foreslå og vurdere energireducerende tiltag. Alene den fokus der skabes omkring energiforbruget kan medføre en reduktion. Shippingbranchen har i længere tid arbejdet for at optimere brændstofforbruget og har derved reduceret både udledning af emissioner til luft og prisen for at få fragtet en last. På samme måde vil borebranchen kunne drage fordel af en sådan energioptimering, og der er allerede sat initiativer i gang for at nedbringe brændstofforbruget. Også dette kan være med til at reducere de relaterede emissioner. Boreriggene er ikke underlagt kvoteloven, og dermed heller ikke krav til måling, overvågning og rapportering af emissioner. Brøndtest udføres for at undersøge reservoirets egenskaber i forhold til kapacitet, strømningshastighed, komposition og for at oprensning af brønden skaber flow i brønden. Brøndtest kræver forudgående tilladelse fra Energistyrelsen. Der produceres olie og gas fra brønden i begge processer, og der kan være behov for flaring. Denne flaring skyldes afbrænding af prøveproduktion enten på riggen, eller ved at strømmen sendes til en produktionsplatform i drift, hvor det behandles sammen med den eksisterende produktion. Hvis strømmen sendes til en produktionsplatform, kan dette medføre uro i processen og en lidt forøget flaring fra driften. Brøndtest gennemføres kun i sjældne tilfælde. Emissioner til luften i forbindelse med boreaktiviteter stammer primært fra energiforbruget på boreriggen og fra test og oprensning af brønde. Brøndtest kan forekomme over flere dage, og udledningerne herfra kan derfor være relativt høje. Brøndtest og oprensning af brønde kan hermed påvirke luftkvaliteten ved udledning af CO2, NO x, SO x, nmvoc og CH4. Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 29

DATAPRÆSENTATION Datapræsentation I dette kapitel opsummeres de danske operatørers årlige indberetninger til OSPAR om miljøpåvirkninger i forbindelse med deres aktiviteter i Nordsøen fra 2010 til 2014. Det er således OSPARs definitioner af udledninger, der er gældende3. Afsnittet omfatter data fra Mærsk Olie og Gas A/S, Dana Petroleum A/S, Wintershall Noordzee B.V., DONG E&P og Hess Denmark Aps for både produktion og boring. Der er to nye selskaber repræsenteret i forhold til miljøstatusrapporten for 2013. ³ Revised data collection format for the Annual OSPAR Report on Discharges, Spills and Emissions from Offshore Oil and Gas Installations (Agreement 2012-08, replacing Agreement 2005-14 updated in 2009). Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 31

DATAPRÆSENTATION Figur 6.1 Utilsigtet olie- og kemikaliespild 2010-2014. 45 OLIE KEMIKALIER 40 SPILDMÆNGDER (TONS) 35 30 25 20 15 10 5 0 2010 2011 2012 2013 2014 6.1 Utilsigtet olie- og kemikaliespild Mængderne af spildt olie var lav i perioden 2010-2012 (mellem 1,4 og 1,9 tons) men steg i 2013. I 2014 ses igen en markant stigning i mængden af spildt olie fra 3,1 tons i 2013 til 44,8 tons i 2014. Mængden af spildte kemikalier er faldet fra 28,3 tons i 2013 til 10,4 tons i 2014. Stigningen skyldes to utilsigtede spild. 32 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

DATAPRÆSENTATION Figur 6.2-1 Anvendte og udledte kemikalier samt den procentvise andel af anvendte kemikalier der er udledt i perioden 2010-2014. 80.000 FORBRUG AF KEMIKALIER UDLEDTE KEMIKALIER SAMLET ANDEL AF KEMIKALIER DER UDLEDES 45 KEMIKALIER (TONS) 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 40 35 30 25 20 15 10 5 ANDEL AF KEMIKALIER DER UDLEDES (%) 0 0 2010 2011 2012 2013 2014 6.2 Kemikalier Udviklingen i de danske operatørers anvendelse af kemikalier i perioden 2010 til 2014 er beskrevet i figur 6.2-2 og 6.2-3. Omfanget af kemikalieanvendelse afhænger både af størrelsen af den løbende produktion og af omfanget af boreaktiviteter. Tallene fra år til år er således ikke direkte sammenlignelige. Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 33

DATAPRÆSENTATION Figur 6.2-2 Forbrug og udledning af grønne, gule og røde offshore-kemikalier 2010-2014 i tons. Fuldt optrukne linjer angiver forbrug og stiplede linjer angiver udledning. I denne periode er der ikke anvendt eller udledt sorte kemikalier. Spild er ikke medregnet. FORBRUG UDLEDNING 30.000 14.000 FORBRUGTE KEMIKALIER (TONS) 25.000 20.000 15.000 10.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 UDLEDTE KEMIKALIER (TONS) 5.000 2.000 0 0 2010 2011 2012 2013 2014 34 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

DATAPRÆSENTATION Figur 6.2-3 Andel af kemikalier der udledes i hver gruppe og samlet for 2010-2014. I denne periode er der ikke anvendt eller udledt sorte kemikalier. Spild er ikke medregnet. 45 GRØNNE GULE RØDE SAMLET ANDEL AF KEMIKALIER DER UDLEDES ANDEL UDLEDTE KEMIKALIER (%) 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2010 2011 2012 2013 2014 Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 35

DATAPRÆSENTATION Figur 6.3-1 Udledning af CO2-ækvivalenter 2010-2014. 2.500 CO 2 -ÆKVIVALENTER (1.000 TONS) 2.000 1.500 1.000 500 0 2010 2011 2012 2013 2014 6.3 Emissioner til luft Den samlede udledning af drivhusgasser til atmosfæren i forbindelse med brændstofforbrug i produktionen og flaring er faldet med 9 % fra 2010 til 2014, se Figur 6.3-1. Tallene er baseret på operatørenes indberetninger af udledninger af CO₂ og metan i perioden 2010-2014, hvoraf metan udgør en mindre del (78.090 tons CO₂-ækvivalenter i 2014). I samme periode er produktionen af olie og gas faldet med 6 %, hvilket viser, at der er sket en væsentlig optimering af operatørernes energiforbrug sammen med en kraftig reduktion af flaring på trods af at felterne i Nordsøen er blevet mere modne og udvindingen er mere energikrævende per produceret enhed. Udledningen af de luftforurenende stoffer kvælstofilter (NO X), svovloxider (SO X) og andre flygtige organiske forbindelser (nmvoc) er vist i Figur 6.3-2. Udledningen af NO X faldt i perioden 2010 til 2011, men er derefter steget igen fra 2012 til 2014 til ca. 8.200 tons. Stigningen kan være en afspejling af ændrede procedurer ved målinger. Udledningen af SO X har i løbet af perioden 2010 til 2013 ligget på et niveau mellem ca. 85 og 125 tons årligt. I 2014 er udledningen steget til 163 tons. Udledningen af nm- VOC har svinget lidt i perioden, og operatørerne har siden 2011 opfyldt målet i offshore handlingsplanerne om en samlet, maksimal årlig udledning på 2.300 tons. Dog er den i 2014 steget til 2.203 tons, som ligger tæt på denne maksimale udledning. 36 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

DATAPRÆSENTATION Figur 6.3-2 Emissioner af NO x, SO X og nmvoc 2010-2014. 9.000 NOx SOx nmvoc 180 NOX- OG NMVOC-EMISSIONER (TONS) 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 160 140 120 100 80 60 40 20 SO X -EMISSIONER (TONS) 0 0 2010 2011 2012 2013 2014 Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 37

DATAPRÆSENTATION Figur 6.4 Udledning af olie i produceret vand 2010-2014. 450 DISPERGERET (IKKE OPLØST) OLIE OPLØST OLIE UDLEDNING AF OLIE I PRODUCERET VAND (TONS) 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2010 2011 2012 2013 2014 6.4 Olie i vand Udledningen af olie med produceret vand er omtrent halveret i perioden 2010 til 2014 som vist i Figur 6.4. Udledningen af dispergeret olie steg fra 2012 til 2013, men faldt i 2014 til 161 tons. OSPAR-konventionen har siden 2006 fastsat et mål på 30 mg dispergeret olie pr. liter udledt produktionsvand regnet over en måned. 38 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

DATAPRÆSENTATION Figur 6.5 Tons borespåner transporteret til land 2010-2014. 9.000 8.000 BORESPÅNER TIL LAND (TONS) 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 6.5 Affald Borespåner, der indeholder mere end 1 % olie, udledes ikke til havet, men transporteres til behandling på land. Mængden af borespåner, der transporteres til land, har varieret en del i perioden 2010 til 2014 og lå på ca. 5.800 tons i 2014, som vist i Figur 6.5. Mængden af borespåner er afhængig af antallet brønde, der bores det pågældende år. Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 39

DATAPRÆSENTATION Figur 6.6-1 Produktion af olie 2010 til 2014. (Energistyrelsens opgørelse over årlig produktion for perioden 1972-2014). Den samlede produktion af olie i den danske del af Nordsøen er faldet. 16.000 TOTAL OLIEPRODUKTION 14.000 PRODUKTION AF OLIE (TUSINDE M3) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 6.6 Olie- og gasproduktion Den samlede produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen er faldet i perioden 2010 til 2014. Faldet skyldes flere planlagte og ikke-planlagte nedlukninger af felter. 40 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014

DATAPRÆSENTATION Figur 6.6-2 Produktion af gas 2010 til 2014. (Energistyrelsens opgørelse over årlig produktion for perioden 1972-2014). Den samlede produktion af gas i den danske del af Nordsøen er faldet. TOTAL GASPRODUKTION PRODUKTION AF GAS (MILLIONER M3 (ST)) 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 41

Foto: DONG Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 43

ORDFORKLARING Ordforklaring Blow-out Udblæsning. Ukontrolleret udstrømning af olie og gas. Borespåner Udboret formationsmateriale, der samles op fra brønden sammen med boremudder. Brine Brine er en opløsning af salt i vand. I forbindelse med boringer anvendes ofte natrium- eller kaliumchlorid som kompletteringskemikalie. Brines densitet er større end densiteten af vand samtidig indeholder brine ikke partikler. Emissioner til luften Kick/Kick-out Målte eller beregnede værdier for udledning af stoffer som kuldioxid (CO2), metan (CH4), nmvoc, lattergas (N2O), svovlhexaflourid (SF6), kulilte (CO), kvælstofoxider (NO X ), svovldioxid (SO X ), sporstoffer og metaller til luften som følge af produktion, transport, afbrænding eller lignende. Brøndspark. Hvis det hydrostatiske tryk i brønden, der fastholdes af boremudder, ikke er i balance, og væske fra formationen trænger ind i brønden. Bunkring Når brændstof eller kemikalier pum- nmvoc Non-methane Volatile Organic Com- pes fra et skib til en borerig eller en pound. Flygtige organiske forbindel- produktionsplatform. ser eksklusiv methan. Emissionen af flygtige organiske forbindelser, ekskl. CO₂ Kuldioxid, kultveilte, farveløs, lugtfri metan (nmvoc), stammer fra man- gas uden egentlig giftighed. ge forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig for- DCE Danish Centre for Environment and brænding og fordampning. Energy. Nationalt Center for Miljø og Energi. Centret er indgangen for myn- NO X Kvælstofilte, nitrogenoxider, kemiske digheder, erhverv, interesseorganisati- forbindelser bestående af nitrogen og oner og offentligheden til Aarhus Uni- ilt. De er under almindelige betingel- versitets faglige miljøer inden for natur, ser luftarter. På grund af den lette om- miljø og energi. http://dce.au.dk/ dannelse mellem NO og NO2 bestem- Miljøstatusrapport 2014 Olie Gas Danmark 45

ORDFORKLARING MW OBM mes og benævnes de ofte under ét som NO X. NO2 angriber åndedrætsorganerne (den gældende grænseværdi er 200 μg/m3 som 98%-fraktil af en-timesmiddelværdier), mens NO er mindre giftigt. Megawatt. MW angiver kapaciteten (effekten) der produceres. Oil Based Mud. Olie baseret boremudder. Benyttes for at modsvare trykket af olie og gas ved boring. Brug er reguleret af OSPAR-konventionen. PLONOR Produceret vand (Substances that) Pose Little Or NO Risk for the Environment. Grønne kemikalier, der har ingen eller kun meget begrænset miljøskadelige egenskaber. De benævnes også som PLONOR-stoffer. De er optaget på en særlig liste over godkendte stoffer. Vand produceret som et biprodukt i forbindelse med produktion af olie og gas. Vandet kommer fra naturlige vandsoner i undergrunden eller stammer fra den vandinjektion som udføres for at fremme olieproduktionen. OGD Olie Gas Danmark. Brancheorganisation for de virksomheder i Danmark, der er beskæftiget direkte eller indirekte i upstream olie- og gassektoren. OSPAR Oslo-Paris havmiljøkonventionen for Nordøst Atlanten inkl. Nordsøen. OSPAR (Oslo-Paris) havkonventionen beskytter det marine miljø i det Nordøstlige Atlanterhav. OSPAR omfatter Danmark, Norge, Storbritannien, Nederlandene og en række andre lande. REACH SO X Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemical substances er navnet på en forordning (EF nr. 1907/2006) fra Europa-Kommissionen der har til formål at sikre, at de 100.000 forskellige typer kemikalier, der bruges i EU, er dokumenteret med hensyn til sikkerhed for mennesker og miljø. Svovldioxid. Brændsler af organisk oprindelse, dvs. alle fossile brændsler 46 Olie Gas Danmark Miljøstatusrapport 2014