Investeringsforeningen STOCKRATE INVEST. Halvårsrapport 2015



Relaterede dokumenter
Investeringsforeningen StockRate Invest. Halvårsrapport 2018

Investeringsforeningen STOCKRATE INVEST. Halvårsrapport 2014

Investeringsforeningen StockRate Invest. Halvårsrapport 2016

Investeringsforeningen StockRate Invest. Halvårsrapport 2017

Investeringsforeningen IR Invest

Investeringsforeningen StockRate Invest. 50 af verdens stærkeste aktier samlet i ét bevis. Investeringsforeningen

Investeringsforeningen IR Invest

Investeringsforeningen StockRate Invest. Ca. 50 globale kvalitetsaktier samlet i én investeringsforening. Investeringsforeningen

Investeringsforeningen StockRate Invest. 50 af verdens stærkeste aktier samlet i en investeringsforening. Investeringsforeningen

Investeringsforeningen StockRate Invest. 50 af verdens stærkeste aktier samlet i en investeringsforening

I LIKVIDATION I LIKVIDATION

Halvårsrapport Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Investeringsforeningen Halberg-Gundersen Invest

Halvårsregnskab Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Afkast med ansva r

Indhold. Foreningsoplysninger. Foreningsoplysninger... 2

Specialforeningen BL&S Invest Halvårsrapport 2011

Halvårsregnskab Investeringsinstitutforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Afkast med ansva r

Halvårsrapport Investeringsforeningen Nordea Invest Kommune

Halvårsrapport 1. halvår Investeringsforeningen Investin

Investeringsforeningen Halberg-Gundersen Invest

mixinvest Halvårsrapport 2019

HALVÅRSRAPPORT 2016 INVESTERINGSFORENINGEN FUNDAMENTAL INVEST

Indhold. Foreningsoplysninger. Foreningsoplysninger... 2

Kapitalforeningen BLS Invest

Investeringsforeningen STOCKRATE INVEST. Årsrapport 2014

Indhold Foreningsoplysninger Foreningsoplysninger

Halvårsrapport 1. halvår Investeringsforeningen Dexia Invest. CVR nr

Indhold Foreningsoplysninger Foreningsoplysninger

Indhold. Foreningsoplysninger. Foreningsoplysninger... 2

Halvårsregnskab Værdipapirfonden Sparinvest

invest Halvårsrapport 2019

Indholdsfortegnelse. Ledelsesberetning for 1. halvår Foreningsforhold Henton Invest, Afdeling Aktier

Specialforeningen TRP Invest

Halvårsrapport Kapitalforeningen Lån & Spar MixInvest

INVESTERINGSFORENINGEN ALFRED BERG INVEST

Specialforeningen TRP-Invest

Halvårsrapport 1. halvår Hedgeforeningen HP

Investeringsforeningen Falcon Invest

Halvårsrapport 1. halvår 2011 Specialforeningen Nykredit Invest

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter

Indhold. Foreningsoplysninger. Foreningsoplysninger... 2

ALTERNATIV INVEST. Halvårsrapport, 30. juni 2007 Investeringsforeningen Alternativ Invest Afdeling Globale Garanti Investeringer. CVR nr.

Halvårsrapport 1. halvår Specialforeningen Dexia Invest. CVR nr

I 1. kvartal 2018 realiserede Investeringsforeningen SmallCap Danmark et negativt resultat på 4,6 mio. kr. Resultatet svarer til et afkast på -4,4%.

Halvårsregnskab Værdipapirfonden Lokalinvest

HALVÅRSRAPPORT 2016 INVESTERINGSFORENINGEN CARNEGIE WEALTH MANAGEMENT

BI Bull20. Halvårsrapport 2007

Mermaid Nordic. Halvårsrapport, 30. juni 2010 Hedgeforeningen Mermaid Nordic. CVR nr

Indhold Foreningsoplysninger Foreningsoplysninger

Foreningsoplysninger Påtegninger // Ledelsespåtegning Overblik Halvårsregnskab // Formuepleje Merkur KL... 6

Mermaid Nordic. Halvårsrapport, 30. juni 2009 Hedgeforeningen Mermaid Nordic. CVR nr

Halvårsrapport Værdipapirfonden Lokalinvest

Investeringsinstitutforeningen Fionia Invest. Halvårsrapport 2007

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Kapitalforeningen Falcon Invest

Investeringsforeningen Carnegie Wealth Management

Halvårsrapport 2011 for Investeringsforeningen StockRate Invest

Specialforeningen BLS Invest Halvårsrapport 2012

Halvårsrapport Værdipapirfonden Lokalinvest

Meddelelse nr. 08/2015: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2015

Halvårsrapport 2018 INVESTERINGSFORENINGEN AMALIE INVEST

Halvårsrapport Investeringsforeningen Profil Invest Afdeling KK

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Meddelelse nr. 25/2014: Delårsrapport 1. januar 30. september 2014

Foreningsoplysninger Påtegninger // Ledelsespåtegning Overblik Halvårsregnskab // Formuepleje Fokus KL... 6

Ledelsesberetning...3 Orientering fra rådgiver...4 Ledelsespåtegning...6 Anvendt regnskabspraksis...7

Meddelelse nr. 07/2019: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2019

Meddelelse nr. 15/2018: Delårsrapport 1. januar 30. juni 2018

Investeringsforeningen Tema Kapital

StockRate Asset Management

Politik for Fund Governance Investeringsforeningen Sparinvest

Politik for Fund Governance. Investeringsforeningen Sparinvest

Bestyrelsen har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar 30. september 2011, hvorfra følgende kan fremhæves:

Meddelelse nr. 19/2014: Delårsrapport 1. januar 30. juni 2014

Foreningsoplysninger Påtegninger // Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæring Overblik... 5

Halvårsrapport 1. halvår Investeringsforeningen Dexia Invest. CVR nr

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Faktaark Alm. Brand Bank

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Meddelelse nr. 44/2017: Delårsrapport 1. januar 30. september 2017

Meddelelse nr. 19/2018: Delårsrapport 1. januar 30. september 2018

C/o Invest Administration A/S - Falkoner Allé 53, Frederiksberg - Tlf

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest

Investeringsforeningen Tema Kapital

I N V E ST E R I NGSF OR E N I NGE N M AJ I N V E ST

Investeringsforeningen Fionia Invest Korte Obligationer. Halvårsrapport 2007

Halvårsrapport ATP Alternative Investments K/S

Meddelelse nr. 23/2015: Delårsrapport 1. januar 30. juni 2015

Halvårsrapport Investeringsforeningen Lån & Spar Invest

Meddelelse nr. 25/2017: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2017

Halvårsregnskab. Sparekassen Thy Store Torv Thisted

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen Sparinvest

Investeringsforeningen Tema Kapital

Halvårsrapport ATP Alternative Investments K/S

Meddelelse nr. 08/2018: Delårsrapport 1. januar 31. marts 2018

Forenklet tegningsprospekt

Halvårsrapport Værdipapirfonden Sparinvest. (markedsføres under binavnet Værdipapirfonden Sparindex)

PROSPEKT. Investeringsforeningen Danske Invest. Fællesprospekt for 23 aktieafdelinger

Transkript:

Investeringsforeningen STOCKRATE INVEST Halvårsrapport 2015 1

INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELLE OPLYSNINGER OM STOCKRATE INVEST side 3 PÅTEGNING Ledelsespåtegning side 4 LEDELSESBERETNING Regnskabsberetning side 5 Markedskommentarer side 6 Afkast- og risikoprofil side 8 Risikofaktorer side 9 Fund governance side 11 Bestyrelse og administrationsselskab side 12 RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE Afdelingen Globale aktier side 13 NOTER Hoved- og nøgletal (5 års oversigt) side 14 INDGÅEDE AFTALER side 15 Sådan læser du halvårsrapporten StockRate Invest består alene af én afdeling: StockRate Invest Globale Aktier Udloddende. Regnskabet for afdelingen StockRate Globale Aktier Udloddende er derfor identisk med regnskabet for investeringsforeningen og der udarbejdes derfor kun ét regnskab (resultatopgørelse, balance og noter). Hvis foreningen på et tidspunkt besluttes udvidet med en eller flere afdelinger, vil der - foruden regnskab for foreningen - blive udarbejdet særskilte regnskaber for hver af afdelingerne. Regnskabet viser den økonomiske udvikling i foreningen / afdelingen i halvåret og giver en status ultimo halvåret. I ledelsesberetningen kommenteres resultater i halvåret, ligesom der redegøres for forventninger til fremtiden. Regnskabet indeholder tillige en beskrivelse af den overordnede markedsudvikling, generelle risikofaktorer, fund governance (adfærd ift. medlemmer, myndigheder, mv.) og samfundsansvar.

GENERELLE OPLYSNINGER OM STOCKRATE INVEST StockRate Invest er etableret i 2010 og udbyder investeringsbeviser i afdelingen Globale Aktier Udloddende. Afdelingen har som strategi, at give dets medlemmer et langsigtet afkast, der efter omkostninger er bedre end markedet. Dette søges opnået ved kun at investere i nogle af de økonomisk stærkeste selskaber i verden, hvorved forstås, at selskaberne over en længere årrække konsekvent har haft høj indtjeningsstyrke, høj finansiel styrke og høj økonomisk stabilitet. Fordele ved at investere via StockRate Invest Investering via StockRate Invest giver en række fordele i forhold til at investere direkte i aktier f. eks: Større risikospredning end du typisk kan opnå som privat investor. Professionel rådgiver sikrer, at den investerede formue løbende er under overvågning og tilpasses efter behov. Du slipper for handelsnotaer og skatteopgørelser, når rådgiver omlægger den investerede formue. En konsekvent investeringsstrategi via en unik model. Et flot afkast Siden opstarten i september 2010 og frem til 30. juni 2015 har afdelingen givet et afkast på 90,95% til medlemmerne. Afkastet er fratrukket alle omkostninger, så de 90,95% er den reelle værditilvækst, som medlemmerne har fået. Ved sammenligning med udviklingen i aktieindeks skal erindres, at disse er før omkostninger, og derfor reelt er noget lavere. Medlemmernes egen forening StockRate Invest er medlemmernes egen investeringsforening. Medlemmerne ejer hele foreningens formue, og foreningen ledes af en bestyrelse valgt af foreningens medlemmer på den årlige generalforsamling. Hvordan bliver du medlem? Du kan blive medlem af StockRate Invest ved at købe andele - og du træder ud af foreningen ved salg af dine andele. Afdelingen er børsnoteret på NASDAQ OMX og investeringsbeviserne har fondskoden DK0060206316. Investeringsbeviserne i StockRate Invest kan således købes og sælges gennem danske pengeinstitutter og via din netbank. Yderligere oplysninger? Du kan få yderligere oplysninger om StockRate Invest på www.stockrateinvest.dk eller ved at kontakte foreningens distributør: Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management, Sdr. Jernbanevej 18D, 3400 Hillerød Telefon 3833 7575 E-mail: info@stockrate.dk StockRate Investeringsforeningen StockRate Invest c/o Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S Østergade 2, 7400 Herning Telefon 97 12 33 55 www.stockrateinvest.dk info@handelsinvest.dk CVR-registreringsnummer i Erhvervsstyrelsen 32765025. Administrationsselskab Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S v/administrerende Østergade 2, 7400 Herning direktør Henrik Kragh Østergade 2, 7400 Herning Depotselskab Depotselskab J. P. Morgan EUROPE (UK), Copenhagen Branch, J. filial P. Morgan af J. P. Morgan EUROPE Europe (UK), Copenhagen Limited, Storbritannien Branch, filial J.P. Morgan af J. P. Morgan Copenhagen Europe Branch Limited, Storbritannien J.P. Kalvebod Morgan Brygge Copenhagen 39-41, DK-1560 Branch Copenhagen V. Kalvebod Brygge 39-41, DK-1560 Copenhagen V. Rådgiver Rådgiver Investeringsforeningen StockRate Invest har indgået StockRate aftale om rådgivning Invest har indgået med Fondsmæglerselskabet aftale om rådgivning med StockRate Fondsmæglerselskabet Asset Management StockRate A/S, Asset Management Sdr. Jernbanevej A/S, 18D, 3400 Hillerød. Sdr. Jernbanevej 18D, 3400 Hillerød. Revision Ernst & Young P/S Osvald Helmuths Vej 4, Postboks 250 2000 Frederiksberg. Tilsyn Finanstilsynet Århusgade 110, 2100 København Ø. StockRate Invest Halvårsrapport 2015 3

Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt halvårsrapport for 2015 for Investeringsforeningen StockRate Invest. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. Halvårsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens aktiviteter og økonomiske forhold og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen kan påvirkes af. København, den 28. august 2015 Administrationsselskab, Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S Henrik Kragh Administrerende direktør Bestyrelsen for Investeringsforeningen StockRate Invest Flemming Nielsen Bestyrelsesformand Randi Bach Poulsen Næstformand Troels Gjerrild StockRate Invest Halvårsrapport 2015 4

LEDELSESBERETNING REGNSKABSBERETNING Halvårets afkast 1. halvår har været et godt år for aktiemarkederne og således også for StockRate. 1. kvartal var meget hektisk og med store stigninger på stort set alle aktiemarkeder. Det var mange drøftelser om, det nu var holdbart og om ikke, der var tegn på en aktieboble. De store gode virksomheder har leveret fornuftige resultater og her efter et 2. kvartal hvor især Grækenland har sat dagsordenen, på trods af at Grækenlands økonomi udgør en uendelig lille andel af verdensøkonomien, har StockRate Invest samlet leveret et fint afkast. Afkastet for første halvår 2015 blev på 11,05 % efter omkostninger. Til sammenligning udgjorde afkastet 11,74 % for det benchmark, som foreningen måler sig imod. Så Stockrate Invest Globale Aktier Udloddende er marginalt efter benchmark, men fastholder den langsigtede strategi, hvorimod benchmark til en vis grad er præget af investorers generelle øgede risikoappetit, som følge af de meget lave renter. Afkastet i StockRate Invest Globale Aktier Udloddende opgjort fra afdelingens etablering i september 2010 til 30. juni 2015 udgør 90,95%, hvilket er 4,07 %-point højere end afdelingens benchmark. Det skal bemærkes, at afkast i StockRate Globale Aktier Udloddende er efter alle omkostninger, mens benchmarkafkast er før omkostninger. En investering i StockRate Invest Globale Aktier Udloddende er en langsigtet opsparingsform og anbefales foretaget med en tidshorisont på minimum 4 år. Afkastet i StockRate Invest skal som for øvrige langsigtede investeringer bedømmes over en længere årrække. Det er først over en sådan længere periode, at forskellen på tilfældigheder og kvalitet kan vurderes. Formue og antal medlemmer Foreningens samlede formue steg i første halvår med 42,9 mio.kr. til 369,8 mio.kr. Stigningen er et resultat af det totale nettosalg af investeringsbeviser til nye og eksisterende medlemmer, kursgevinster og -fald samt fragået udbytte udbetalt til medlemmer i marts 2015, som ikke i fuldt omfang er blevet geninvesteret. Udvikling i formuen i mio. kr. 400 350 300 250 200 150 100 50 0 67,5 145,6 211,6 282,2 326,9 369,8 Foreningen har i 1. halvår 2015 haft en nettotilvækst i antal andele på ca. 21,6 mio.kr. 25 20 15 10 Stockrate Benchmark 17,82 16,03 15,33 13,57 18,99 17,56 11,05 11,74 Foreningen har også i perioden haft en fornuftig medlemstilgang, og har nu godt 400 medlemmer mod godt 300 medlemmer ved begyndelsen af 2015. Usikkerhed og usædvanlige forhold Det er ledelsens vurdering, at der ikke forefindes væsentlig usikkerhed ved indregning eller måling af balanceposter i foreningens afdeling. 5 0 0,01 Der er ikke konstateret usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen heraf. -5-3,52 2011 2012 2013 2014 30-06-2015 Afkast i procent Begivenheder indtrådt efter regnskabsårets udløb Der er fra balancedagen og til dato ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af halvårsrapporten. StockRate Invest Halvårsrapport 2015 5

MARKEDSKOMMENTARER Udviklingen i 1. halvår 2015 Halvårsudviklingen på aktiemarkederne har været positiv. Det globale aktieindeks MSCI AC Large Cap Gross (foreningens benchmark) har givet et samlet afkast på 11,74%. Der har dog været en del udsving i kurserne i andet kvartal, hvilket i høj grad skyldes krisen i Grækenland. Verden har været - og er fortsat på det politiske plan - præget af urolighederne i isolerede områder forskellige steder. Især Grækenland har fået større og større opmærksomhed, og har haft en direkte påvirkning på aktiekurserne og renterne. Situationen i Ukraine spøger fortsat i baggrunden med usikkerhed om Ruslands holdning og ageren. Det har resulteret i, at Rusland er blevet isoleret af Vesten og dele af verdenssamfundet. Modsat har Rusland indført sanktioner over for især europæiske lande og selskaber. Udviklingen i Mellemøsten, hvor IS (Islamisk Stat) har overtaget betydelige dele af det nordlige Irak og Syrien og udråbt en ny muslimsk stat, har skabt en vis frygt for, at det er en bevægelse, der vil fortsætte sin fremmarch i den kommende tid. Situationen i forhold til IS er uændret efter udløbet af 1. halvår. Derimod er det glædeligt, at de forhandlinger der var igangværende i 1. halvår 2015 med Iran om landets atomprogram, efterfølgende er faldet på plads. Til trods for urolighederne på det politiske plan, viser en analyse af kvalitetsselskaberne i investeringsforeningens portefølje, at selskaberne de sidste 12 måneder (rullende 4 kvartaler) har hævet deres indtjening (overskud) med 13,2% i forhold til den sammenlignelige periode året før. Udviklingen i 1. halvår i StockRate Invest-porteføljen Afdelingens afkast har i 1. halvår 2015 været på 11,05% efter alle foreningens omkostninger. Det er et godt afkast for et halvt år. Til sammenligning har foreningens benchmark givet et afkast på 11,74% (før alle omkostninger) i samme periode. Investeringsforeningens portefølje har dermed før alle omkostninger givet et afkast på linje med foreningens benchmark. Forventninger til 2015 Igennem de seneste år har historisk lave renteniveauer været kendetegnende for den vestlige verden. Gang på gang har centralbanken i USA udskudt beslutningen om at hæve renterne. De seneste udtalelser fra Janet Yellen tyder dog på, at de første renteforhøjelser i USA kommer inden året er omme. Kombinationen af de ekstremt lave renter og enorme obligationsopkøbsprogrammer, som USA har eksperimenteret med, ses nu også i EU. Den Europæiske Centralbank har givet udtryk for, at man vil opretholde opkøbsprogrammet og de lave renter, indtil der for alvor er kommet gang i økonomien. Interventionen fra Den Europæiske Centralbank har været medvirkende årsag til svækkelsen af EURO en, hvilket har skabt gode betingelser for øget omsætning og overskud for europæiske selskaber. Denne udvikling forventes at fortsætte i andet halvår af 2015. Det lykkedes at forhandle en løsning på plads med Grækenland. Det var nok forventet af mange, hvilket også afspejlede sig i, at de ellers forøgede aktieudsving mod halvårets afslutning blev mere normaliseret. Til gengæld har Kina medio august 2015 overrasket med devaluering af sin valuta, hvilket umiddelbart gav et vist kurfald i aktierne. Set i det længere perspektiv kunne situationen være, at aktiekurserne fortsætter stigningerne i takt med, at vi får bekræftet den positive udvikling i selskaberne. Derudover er renten stadig på et lavt niveau, hvilket skaber gode betingelser for yderligere investeringer i nye og eksisterende projekter. Situationen for investering af kapital har ikke ændret sig i det seneste halve år. Mange investorer og rådgivere søger mod stadig mere eksotiske investeringer, for at opnå et umiddelbart acceptabelt afkast. Medaljen har imidlertid den klare bagside, at man derved også øger risikoen i investeringen. Når investorer alligevel vælger denne løsning, kan det skyldes, at afkast er et umiddelbart begreb, som investorerne forholder sig til på investeringstidspunktet, hvorimod konsekvenserne af risiko først viser sig på et senere tidspunkt. Investeringsforeningens investeringsstrategi er tilrettelagt som en langsigtet strategi, hvor vægten er lagt på den langsigtede bevarelse af værdierne i porteføljen, og at opnå et tilfredsstillende løbende afkast. Der vil altid være trends, hvor investorerne søger nye markeder, brancher eller lande. Eller ligesom nu, hvor jagten på afkastet for en stund har tilsidesat fornuften hos mange investorer. Investeringsforeningens investeringsstrategi er tilrettelagt som en langsigtet stra- StockRate Invest Halvårsrapport 2015 6

tegi, hvor der investeres i de økonomisk stærkeste selskaber i verden. Det sikrer foreningens medlemmer et solidt afkast og en høj grad af sikkerhed for deres investeringer. Investeringsstrategien, der har været brugt siden 2008, har virkelig stået sin prøve siden Finanskrisens start. Siden opstarten af afdelingen i 2010, har det samlede afkast (inkl. udbytte og efter alle omkostninger), været 90,95%. Det svarer til 14,4% p.a. Til sammenligning har foreningens benchmark givet et samlet afkast på 86,88% siden opstart. I sammenligningen er omkostningerne i foreningens afkast medregnet, mens afkastet for benchmark er uden omkostning. Forventninger til afdelingen i 2015 De selskaber, som foreningen har investeret i, viser fortsat en positiv udvikling med forøgelse af såvel omsætning som indtjening. Det kunne man konstatere i første kvartal, og resultaterne fra 2. kvartal peger i samme retning. Det forventes, at denne positive udvikling fortsætter i andet halvår, og at det også vil afspejle sig i en stigning i disse selskabers aktiekurser. Afdeling Globale Aktier Udloddende Investeringsforeningen har fortsat det udgangspunkt i tilrettelæggelsen af aktieporteføljen, at selv om det på den korte bane er markedet, der ser ud til at bestemme aktiekurserne, så vil det på den lange bane være selskabernes økonomiske kvalitet, herunder selskabets indtjeningsevne, der påvirker den langsigtede aktiekursudvikling. Afdeling Globale Aktier Udloddende investerer i ca. 50 af de økonomisk stærkeste selskaber i verden, som har høj indtjeningsevne, samtidig med at den finansielle styrke er i top. Der investeres som udgangspunkt med lige dele i hver aktie, hvilket bl.a. er med til at sikre høj grad af risikospredning. Selskaberne i StockRate Invests portefølje forsætter med at præsentere rekordregnskaber, med vækst i både omsætning og resultatet. Denne udvikling bør afspejle sig i aktiekurserne. På baggrund af udviklingen i den globale økonomi i første halvår 2015, opjusterer foreningen forventningerne til afkastet. Der forventes derfor et afkast på over 12% for hele året. Det er en opjustering i forhold til den tidligere oplyste forventning på 5 12% for hele året. StockRate Invest Halvårsrapport 2015 7

AFKAST- OG RISIKOPROFIL StockRate Invest Globale Aktier Udloddende Afdelingens profil StockRate Invest Globale Aktier Udloddende har en aktiv strategi, med henblik på at investere i nogle af de økonomisk stærkeste selskaber i verden. Udvælgelsen sker primært ved hjælp af rådgiverens egenudviklede rating model, StockR8. Valget af investeringsegnede virksomheder sker ud fra et kvalitetskrav til virksomhedens økonomiske udvikling. Der lægges vægt på at virksomheden har et højt indtjeningsniveau, et stærkt kapitalapparat og viser stabilitet i økonomien set over en længere årrække. Afdelingens midler investeres i ca. 50 selskaber, som opfylder kvalitetskravene. Der arbejdes i porteføljesammensætningen ud fra en ligedeling mellem selskaberne med ca. 2 % i hvert selskab, som rebalanceres årligt. Derved sikres investorerne en styret og reduceret risiko og afhængighed af udviklingen i de enkelte selskaber. Der gennemføres dagligt en løbende opfølgning af udviklingen for de enkelte selskaber via adgangen til informationer fra forskellige internationale informationsleverandører. Foreningen anbefaler, at investorerne har en investeringshorisont på minimum 4 år. Afdelingsberetningen bør læses i sammenhæng med halvårsrapportens generelle afsnit om investeringsmarkeder, risikobeskrivelse og risikofaktorer for at give et fyldestgørende billede af udviklingen. Ledelsens vurdering af afdelingens særlige risici fremgår nedenfor. For yderligere oplysninger om risici ved at investere i afdelingen henvises til det gældende prospekt, der kan hentes på www.stockrateinvest.dk. Særlige risici herunder forretningsmæssige og finansielle risici Da afdelingen investerer i aktier på de internationale markeder, har afdelingen en forretningsmæssig risiko i forhold til udviklingen på disse markeder. Risikoen består hovedsageligt af en generel markedsrisiko, landerisiko, selskabsspecifik risiko, branchespecifik risiko, valutarisiko og rådgiverrisiko. I halvårsrapportens afsnit om investeringsmarkeder, risikobeskrivelse og risikofaktorer kan man læse nærmere om de forskellige typer af risici samt om foreningens overordnede vurdering af disse risici. USA er p.t. afdelingens største investeringsområde, da der her findes et stort antal økonomisk stærke selskaber. Forudsat at der ikke ændres i investeringsstrategien, vil den økonomiske og politiske udvikling i USA have særlig stor betydning for investorernes fremtidige afkast. Der er dog tale om en global portefølje med global eksponering, hvorfor udviklingen i økonomien generelt har stor betydning for afdelingens resultater. Samfundsansvar StockRate Invest har en politik om samfundsansvar, der er en forlængelse af investeringsinstruksen. Det er bestyrelsens opfattelse, at ønsket om langsigtede gode afkast går hånd i hånd med politikken om samfundsansvar. Politikken for samfundsansvar kan medføre ændringer i porteføljesammensætningen, hvilket dog ikke har været relevant i 1. halvår 2015. Der kan læses mere om foreningens politik på foreningens hjemmeside (www.stockrateinvest.dk). Afdelingens profil Børsnoteret Udbyttebetalende Risikoklasse: 5 Benchmark: MSCI AC World LC (EUR, Gross) ISIN kode: DK 0060206316 Porteføljerådgiver: Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S Lav risiko Typisk lavt afkast 1 2 3 4 5 6 7 Høj risiko Typisk højt afkast StockRate Invest Halvårsrapport 2015 8

RISIKOFAKTORER Risici ved investering Al investering indebærer risici således også investering via investeringsforeninger. Risici kan være generelle for et marked eller de kan være specifikke for en afdeling eller et medlem. Aktivtyper StockRate Invest Globale Aktier Udloddende investerer i aktier på globalt plan. Aktier er generelt mere risikofyldte end typiske obligationer. Aktier afspejler de enkelte selskabers markedsværdi. Går et selskab konkurs og/eller markedets tillid til et selskab forsvinder, kan aktiekursen falde til nul. Generelle risici Der er en række forskellige risici, men populært taler man primært om de følgende risici i forbindelse med investering i aktier: Markedsrisiko Landerisiko Selskabsspecifik risiko Branchespecifik risiko Likviditetsrisiko Valutakursrisiko Modpartsrisiko Udstederrisiko Rådgiverrisiko Markedsrisiko dækker over risikoen for at et marked udvikler sig negativt. Denne risiko er i høj grad afhængig af det marked, der investeres i. Landerisikoen dækker over udviklingen i de enkelte lande. StockRate Invest Globale Aktier Udloddende investerer globalt og investeringerne er spredt på flere lande. Selskabsspecifik risiko er de risici, der knyttes til det enkelte selskab. En virksomhed kan være i et stigende marked og i en god branche, og alligevel give et dårligt eller endog negativt afkast, som følge af f.eks. dårlig ledelse. Spredningskravene i en investeringsforening medvirker til at mindske de selskabsspecifikke risici. StockRate Invest Globale Aktier Udloddende investerer i ca. 50 selskaber med en ligelig fordeling af midlerne, hvilket i sig selv reducerer den selskabsspecifikke risiko. Branchespecifik risiko er risikoen tilknyttet en branche. Man kan eksempelvis have en generel positiv udvikling i økonomien, men for en specifik branche er der tilbagegang. Likviditetsrisikoen er risikoen for at de værdipapirer en investor ejer, ikke kan omsættes. Har investorer behov for pengene og er der ingen købere, kan den pris man ender med at få være meget forskellig fra markedsprisen. I StockRate Invest søger vi at minimere denne risiko ved at sprede investeringerne på flere forskellige værdipapirer. Likviditetsrisikoen er forskellig fra marked til marked. Udvælgelsesmodellen vi anvender i StockRate Invest Globale Aktier Udloddende sikrer, at selskaberne som regel er let omsættelige. Dette medvirker til at minimere likviditetsrisikoen. Valutakursrisikoen er til stede, når der investeres i udenlandske værdipapirer. Alle værdier opgøres i danske kroner med den til enhver tid gældende valutakurs. Modpartsrisikoen er risikoen for, at den man handler med, ikke kan opfylde sine forpligtelser. I en investeringsforening er der dog indbygget meget sikkerhed omkring denne parameter, idet alle handler med værdipapirer sker med samtidig udveksling af værdipapirer og betaling. På den måde er modpartsrisikoen meget begrænset. Udstederrisikoen er risikoen for at værdipapirets udsteder ikke kan opfylde sine forpligtelser. Ved investering i aktier løber man risikoen for, at selskabet går konkurs og at de investerede penge er tabt. Sker dette er pengene tabt. Investeringsforeninger er lovgivningsmæssigt underlagt en række restriktioner. I en aktieafdeling må vi eksempelvis maksimalt investere 10 % af formuen i et selskab. Dette medvirker til at begrænse udstederrisikoen. Ydermere er investeringsinstruksen sådan indrettet at eksponeringen mod enkelte selskaber som hovedregel ikke er over 2 % af foreningens formue. Rådgiverrisikoen er risikoen for at den rådgiver man har valgt til at udvælge værdipapirer, ikke er god nok. Man kan opnå højere afkast på flere måder blandt andet ved at tage højere risiko. Derfor vurderer vi løbende om afkast og risiko er i overensstemmelse med strategien og den forventede risikoprofil. StockRate Invest Halvårsrapport 2015 9

Risikospredning StockRate Invest Global Aktier Udloddende har en nøje defineret investeringsinstruks. Denne angiver, hvad der må investeres i og evt. mulighed for risikoafdækning. Instruksen definerer desuden sammen med gældende lovgivning at afdelingen som hovedregel skal være investeret med 98 % af formuen i markedet vi kan således ikke gå ud af markedet. Vi tilstræber generelt at minimere risikoen under hensyntagen til den valgte investeringsstrategi. Vi har generelt mulighed for at reducere risici via afledte finansielle instrumenter, men anvender dog ikke disse pt. Historien har også vist, at man ikke kan eliminere alle risici. Gør man det, risikerer man nemlig ikke at få nok i afkast. Langsigtet strategi StockRate Invest har indgået aftale med StockRate Asset Management om rådgivningen om investeringer. StockRate Asset Management anvender en række gennemtestede og prøvede værktøjer i udvælgelsen af de enkelte aktier. StockRate Invest arbejder med en langsigtet strategi og en diversificeret portefølje. StockRate Invest har indgået en aftale med Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S om daglig administration af foreningen. Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S er ejet af Svenska Handelsbanken AB Sverige. Den finansielle sektor er generelt underlagt stram lovgivning og det gælder både for foreningen og Handelsinvest Investeringsforvaltning, at de begge er underlagt kontrol fra Finanstilsynet. Derudover revideres årsrapporten af vor generalforsamlingsvalgte revisor. Anvendelsen af IT er et uundværligt hjælpemiddel i den daglige administration. Vi søger løbende at automatisere manuelle arbejdsopgaver for at sikre os i mod manuelle fejl. Der stilles generelt høje krav til ITsikkerheden i den finansielle sektor og der er opstillet en IT-sikkerhedspolitik for Handelsinvest Investeringsforvaltningsselskab, der skal sikre driftsmæssig kontinuitet samt minimere økonomiske risici. Administrative medarbejdere fører dagligt kontrol med, at de forskellige lovregulerede placeringsgrænser rent faktisk er overholdt. Desuden overvåges administrationen af en selvstændig compliance funktion. Strategivalg Det er vigtigt, at risici indgår aktivt i dit valg af strategi. Vi anbefaler derfor en løbende dialog med din rådgiver omkring placeringen det kan også være nødvendigt at foretage justeringer hen ad vejen. Driftsrisiko Endelig er der risikoen ved den daglige drift af investeringsforeningen. StockRate Invest Halvårsrapport 2015 10

FUND GOVERNANCE Baggrund og formål Bestyrelsen for StockRate Invest har med udgangspunkt i InvesteringsForeningsrådet s fund governance anbefalinger vedtaget nedenstående fund governance politik. 1. Generalforsamling og investors forhold Bestyrelsen ønsker at fremme et aktivt ejerskab hos foreningens investorer, herunder deltagelse i generalforsamlingen der afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Der indkaldes i god tid til generalforsamling via web-siden. Den officielle indkaldelse redegør for de enkelte dagsordenspunkter. Såfremt et medlem ønsker at fremsætte et forslag på generalforsamlingen, skal forslaget være indleveret skriftligt til bestyrelsen senest den 1. februar i året for generalforsamlingens afholdelse. Det tilstræbes, at hele bestyrelsen er til stede på generalforsamlingen. 2. Bestyrelse Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen består for tiden af 3 personer. I 2014 blev der holdt 5 bestyrelsesmøder. Bestyrelsesformanden og direktionen/administrator afholder møder efter behov. Forud for forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer vurderes dels den enkeltes erfaring, kompetence, køn og alder, dels om alle relevante kompetencefelter dækkes af den samlede bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne er fuldt fortrolige med bestyrelsesarbejdets art og omfang. I foreningens vedtægter er fastsat en aldersgrænse på 70 år for valg til bestyrelsen. Da bestyrelsesarbejdet kræver en særlig ekspertise, er der ikke fundet grund til at lægge begrænsninger på antal valgperioder, hverken for formanden eller øvrige medlemmer. Samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen/administrator evalueres løbende. Blandt andet ved jævnlige drøftelser mellem bestyrelsesformanden og den administrerende direktør for Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S. Intet medlem af bestyrelsen: er eller har været ansat i foreningens administration har i øvrigt en væsentlig økonomisk interesse i foreningen eller dens administration som andet end medlem (investor). Bestyrelsens honorar for arbejdet i foreningen i 2014 udgjorde 250.000 kr. (237.500 kr. i 2013). Bestyrelsen er ikke omfattet af optionsordninger eller lignende. Honoraret for et menigt bestyrelsesmedlem og næstformand udgjorde 50.000 kr. (50.000 i 2013). Formanden blev honoreret med 100.000 kr. (100.000 kr. i 2013). 3. Udøvelse af stemmerettigheder StockRate Invest har som følge af sine aktieinvesteringer mulighed for at udøve aktionærrettigheder. Disse rettigheder har bestyrelsen overdraget til direktionen/administrator, der i hver enkelt situation overvejer, hvorvidt eller hvorledes, der skal afgives stemme. Investeringsforeningen har indtil videre besluttet ikke at være aktiv på aktieselskabernes generalforsamling. Dette er nærmere beskrevet i foreningens politik og strategi for udøvelse af stemmerettigheder. 4. Kommunikation Det tilstræbes til stadighed, at alle offentliggjorte oplysninger giver et retvisende billede af foreningen og afdelingerne. Det er bestyrelsen og direktionens/administrators holdning, at alle oplysninger, der ikke skader foreningens konkurrencesituation, skal være tilgængelige for medlemmerne. Omdrejningspunktet for information er foreningens hjemmeside, der indeholder en bred vifte af oplysninger. Lige fra dagligt opdaterede priser til hel- og halvårsrapporter, foreningens prospekt og vedtægter. 5. Revision Foreningens revisor er på valg hvert år. Det er bestyrelsen, der foretager indstillingen til generalforsamlingen, efter en forudgående vurdering af revisorernes kompetencer. Indholdet i og honorering af revisionsydelsen aftales mellem ledelse og revisor. Ledelsen tager stilling til omfanget af ikke-revisionsydelser varetaget af de generalforsamlingsvalgte revisorer for at sikre revisors uafhængighed. I forbindelse med årsrapporten drøfter ledelse og revisor regnskabsmæssige skøn, ligesom den valgte regnskabspraksis gennemgås. Revisionsprotokollater gennemgås på bestyrelsesmøder. StockRate Invest Halvårsrapport 2015 11

BESTYRELSE Medlemmerne vælger bestyrelsen på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen skal bestå af mindst tre og højst fem medlemmer, der selv konstituerer sig med formand. Flemming Nielsen, 51 år Formand Indtrådt i bestyrelsen den 20. marts 2013. ADMINISTRATIONSSELSKAB Til varetagelse af foreningens daglige drift har bestyrelsen (iom. muligheden herfor) valgt et investeringsforvaltningsselskab. Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S v/administrerende direktør Henrik Kragh Østergade 2, 7400 Herning Øvrige ledelseshverv: Direktør FNI Holding ApS Randi Bach Poulsen, 58 år Næstformand Indtrådt i bestyrelsen den 20. marts 2013. Øvrige ledelseshverv: Partner Bech-Bruun Medlem af bestyrelsen for: DIS Congress Service Copenhagen A/S (formand) PRS Holding A/S (formand) Advokatrådet Troels Kåre Gjerrild, 57 år Indtrådt i bestyrelsen den 15. december 2009. Øvrige ledelseshverv: Administrerende direktør Odgers Berndtson A/S Medlem af bestyrelsen for: Pointer A/S Odgers Berndtson A/S Danmark StockRate Invest Halvårsrapport 2015 12

RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE Resultatopgørelse for perioden 1/1-30/6 1/7-31/12 1/1-30/6 Pr. 30/06-2015 2015 2014 2014 Landefordeling i % Hele tkr. Hele tkr. Hele tkr. Nordamerika 50,1% Renter og udbytte 4.753 1.777 3.262 Europa 28,4% Kursgevinster og -tab 34.376 41.970 3.994 Norden 7,7% Administrationsomkostninger 2.577 2.050 1.938 Asien 11,0% Resultat før skat 36.552 41.697 5.318 Mellemøsten 2,0% Skat 644 222 388 Andet 0,9% Halvårets nettoresultat 35.908 41.475 4.930 100,0% Balance Pr. 30/6 Pr. 31/12 Pr. 30/6 2015 2014 2014 Pr. 30/06-2015 Hele tkr. Hele tkr. Hele tkr. Sektorfordeling i % Likvide midler 2.768 5.426 877 Energi 1,7% Kapitalandele 366.388 321.707 249.276 Finans 9,5% Andre aktiver 1.287 267 814 Forsyning 0,0% Aktiver i alt 370.443 327.400 250.967 Industri 13,2% Informationsteknologi 29,1% Medlemmernes formue 369.820 326.930 250.602 Konsumentvarer 9,9% Anden gæld 623 470 365 Materialer 4,1% Passiver i alt 370.443 327.400 250.967 Sundhedspleje 11,1% Telekommunikation 0,0% Forbrugsgoder 20,6% Andet 0,9% 100,0% Pr. 30/06-2015 Finansielle instrumenter i % Pr. 30/6 Pr. 31/12 Pr. 30/6 De fem største investeringer Børsnoterede finansielle 2015 2014 2014 i % af formuen instrumenter 99,1% 98,4% 99,5% Monster Beverage, USA 2,3% 99,1% 98,4% 99,5% Nike, USA 2,3% Andre aktiver/anden gæld 0,9% 1,6% 0,5% Inditex, Spanien 2,2% I alt 100,0% 100,0% 100,0% Mastercard, USA 2,2% Apple Computer, USA 2,1% StockRate Invest Halvårsrapport 2015 13

NOTER Note 1. Anvendt regnskabspraksis Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger m.v. og bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger m.v. fra Finanstilsynet. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til seneste aflagte årsrapport (årsrapporten for 2014). Note 2. Porteføljesammensætning Specifikationen af de børsnoterede finansielle instrumenter er (iom. muligheden herfor) udeladt i halvårsrapporten, idet specifikationen kan bestilles ved at kontakte Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S, Hillerød. Note 3. Medlemmernes formue Pr. 30/6 Pr. 31/12 Pr. 31/12 Pr. 31/12 Pr. 31/12 2015 2014 2013 2012 2011 StockRate Invest Globale Aktier Udloddende Formueopgørelse (Hele tkr.): Medlemmernes formue primo 326.930 282.239 211.600 145.628 67.479 Emissioner 30.049 56.934 40.107 47.518 77.562 Indløsninger 8.460 55.791 632 2.223 0 Emissionstillæg 77 159 148 204 368 Indløsningsfradrag 28 176 2 6 0 Udlodningsopgørelse -14.712-3.192 0-4.705 0 Nettoresultat 35.908 46.405 31.014 25.172 219 Medlemmernes formue ultimo 369.820 326.930 282.239 211.600 145.628 Cirkulerende andele (Hele tkr.) 209.665 198.022 198.552 169.052 131.200 Indre værdi 176,39 165,10 142,15 125,17 111,00 Udlodning pr. andel 0,00 7,30 1,70 0,00 3,50 Afkast i procent 11,1 17,6 13,6 16,0 0,0 Sharpe Ratio 1,4 1,4 1,2 - - Omkostningsprocent 0,7 1,4 1,4 1,6 1,7 Omsætningshastighed 0,1 0,1 0,1 0,2 0,3 Nøgletal for benchmark: Afkast i procent 11,7 19,0 17,8 15,3-3,5 Sharpe Ratio 1,5 1,4 1,2 - - StockRate Invest Halvårsrapport 2015 14

INDGÅEDE AFTALER Generelt I lov om investeringsforeninger m.v. er grundlaget for driften af StockRate Invest. Loven sikrer, at medlemmernes kapital bliver forvaltet på en tryg og sikker måde. Det gælder blandt andet på følgende områder: Ledelse Opbevaring af foreningens aktiver Handel med finansielle instrumenter Disse regler, samt beslutninger truffet af bestyrelsen har medført, at StockRate Invest har indgået en række aftaler for at imødekomme lovens krav og bestemmelser i øvrigt. De væsentligste aftaler er nævnt nedenfor med en kort beskrivelse af den enkeltes indhold. Aftalernes opsigelsesvarsel fremgår af skemaet side 16. Administrationsaftale Foreningen har indgået aftale med Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S om, at Investeringsforvaltningsselskabet udfører foreningens administrative og investeringsmæssige opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, Finanstilsynets retningslinjer, foreningens vedtægter, anvisninger fra foreningens bestyrelse, herunder investeringsrammer for de enkelte afdelinger og aftaler om porteføljerådgivning. I foreningens regnskab er udgifter til Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S opført som Fast administrationshonorar. Administrationssatsen udgør for nuværende 0,20% p.a. af formuen. Rådgivningsaftale Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S har på foreningens vegne indgået en rådgivningsaftale med Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S (herefter rådgiver) om ydelser i forbindelse med placering af foreningens midler. Det grundlæggende i rådgivningsaftalen er, at rådgiver forsyner Handelsinvest Investeringsforvaltning A/S med informationer, der er nødvendige for at opfylde foreningens formål. Rådgiver er gjort bekendt med bestyrelsens retningslinjer, som bestyrelsen har fastlagt i form af investeringsinstruks for de enkelte afdelinger. Rådgiver modtager honorar for arbejdet. Honoraret beregnes med udgangspunkt i formuens størrelse ultimo måneden. Foreningsformuen opgøres til markedsværdi, jf. foreningens vedtægter 10. Rådgivers honorar er en fast sats på 0,25 % pr. kvartal og et afkastafhængigt honorar. I foreningens regnskab er udgiften til rådgiver medtaget i posten Andre omkostninger i forbindelse med formuepleje. Depotselskabsaftale Foreningen har indgået depotselskabsaftale med J.P. Morgan Europe (UK), Copenhagen Branch, filial af J. P. Morgan Europe Limited, Storbritannien, Copenhagen (herefter Depotselskabet), som er godkendt af Finanstilsynet som depotselskab. Depotselskabet skal forvalte og opbevare værdipapirer og likvide midler særskilt for hver af foreningens afdelinger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning samt Finanstilsynets bestemmelser og påtager sig de heri fastlagte kontrolopgaver og forpligtelser (lov om finansiel virksomhed 106-107). Depotselskabet modtager honorar for sine kontrolopgaver og forpligtelser. Honoraret er landeafhængigt, beregnes med udgangspunkt i værdipapirernes kursværdi ultimo hver måned og kan svinge mellem 0,0010 0,3950 %. Herudover betales et transaktionsgebyr på max 260,50 kr. Gebyret afhænger af, hvilke børser der handles på. I foreningens regnskab er udgiften til depotselskabet medtaget som en del af posten Gebyr til depotselskab. Aftale om udstedelse af andele Foreningen har indgået udstederaftale med Handelsbanken. Udsteder forpligter sig til at give VP (Værdipapircentralen) de nødvendige oplysninger om vilkår/betingelser, der gælder for den pågældende fondskode. Derudover skal udsteder give meddelelse om udvidelse og nedskrivning af kapitalen, udbyttebetaling mv., pengekonti til betaling til og fra foreningen samt øvrige forhold beskrevet i VP s vejledninger og regler. Oplysningerne skal gives efter retningslinjerne i disse vejledninger og regler. StockRate Invest Halvårsrapport 2015 15

Udsteder er forpligtet til at vedligeholde oplysninger vedrørende foreningens afdeling, der er registreret i VP. Aftale om vilkår for handel med værdipapirer Foreningen har indgået aftale med Handelsbanken om handel med værdipapirer. Handler sker til markedspriser med tillæg, respektive fradrag af udenlandske omkostninger, eventuel kurtage hos brokere og lignende. Der er aftalt følgende kurtagesatser: Aktier Kurtage Nordiske 0,150% af kursværdien Udviklede økonomier* 0,375% af kursværdien Emerging markets** 0,500% af kursværdien * Vesteuropa, Nordamerika, Hong Kong, Japan og lign. ** Latinamerika, Taiwan, Korea og lign. I forbindelse med rådgivningsaftalen er det aftalt, at når foreningen handler med værdipapirer, må der aldrig afregnes til nettopriser (kurser inkl. kurtage). Kurtage skal altid fremgå af afregningen. Regnskabsmæssigt indgår kurtage i forbindelse med handel med værdipapirer i posten Handelsomkostninger. Aftale om markedsføring Foreningen har indgået aftale med Fondsmæglerselskabet StockRate Asset Management A/S om salg af og rådgivning om foreningens produktudbud. Honorar for tegningsprovision bortfaldt ved udgangen af 2011. Aftale om market making Foreningen har indgået aftale med Handelsbanken om, at denne stiller priser i foreningens produkter, herunder tosidede priser på de produkter, der er noteret på InvesteringsForeningensBørsen under NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Prisstillelsen skal skabe likviditet i foreningens produkter. Desuden sikrer aftalen, at medlemmerne kan handle til spreads (forskellen mellem købs- og salgskurser), der er bedre end de krav, der stilles i lov om investeringsforeninger m.v. Prisstillelsen sker med udgangspunkt i afdelingernes indre værdi og de dermed forbundne emissions- og indløsningskurser. De aftalte spreads er fastsat således: Maksimalt spread (i forhold til købspris) Globale aktier 0,75% Market maker modtager et fast honorar for denne ydelse på 18 tkr./år. Opsigelsesvarsler i indgåede aftaler StockRate Invest Modpart Administrationsaftale 6 mdr. 6 mdr. Rådgivningsaftale Straks, dog skal der erlægges honorar, der svarer til 6 mdr. rådgivning 3 mdr. Depotselskabsaftale 6 mdr. * 6 mdr. Aftale om udstedelse af andele 12 mdr. * 12 mdr. Aftale om vilkår for handel med værdipapirer * 6 mdr. Aftale om markedsføring * 6 mdr. Aftale om market making * 6 mdr. *: Aftalerne kan med hjemmel i 65, stk. 2, i lov om investeringsforeninger mv. opsiges af StockRate Invest med øjeblikkelig virkning, hvis det er i foreningens interesse. StockRate Invest Halvårsrapport 2015 16