Studieordning Diplomingeniør, Maskin

VIA University College Studieordning Diplomingeniør, Maskin Gældende fra august 2016

INDHOLD Indledning... 3 1 Målet for uddannelsen... 4 2 Uddannelsens forløb og opbygning... 5 2.1 Generelt om forløb og opbygning... 5 2.2 De obligatoriske kurser og projekter... 7 2.3 Praktik... 7 2.4 Uddannelsesspecialiseringer og tilvalgskurser... 8 2.5 Afgangsprojekt... 10 2.6 Værkstedspraktik... 11 2.7 Semesterforløb... 11 3 Prøveformer og bedømmelse... 11 3.1 Prøveformer... 11 3.2 Eksamensbestemmelser... 12 3.4 Bedømmelse og beståelseskrav... 12 4 Genlæsning, omprøvemuligheder og tidsfrister... 13 4.1 Genlæsning... 13 4.2 Omprøvemuligheder... 13 4.3 Tidsfrister... 14 4.4 Studiestartsprøven... 14 5 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 15 5.1 Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver... 16 5.2 Procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd... 16 5.3 Sanktioner... 17 6 Eksamensklager... 17 7 Orlovsbestemmelser... 20 8 Merit-bestemmelser... 21 8.1 Værkstedspraktik... 21 8.2 Ingeniørpraktik... 21 8.3 Videregående teknikeruddannelse... 21 8.4 Civilingeniørstuderende... 21 8.5 Studieophold i udlandet... 22 8.6 Studerende fra andre læreanstalter... 22 9 Titel og udstedelse af diplom... 22 10 Dispensationsmuligheder... 22 11 Studieordningens ikrafttræden... 22 12 Kursusbeskrivelser... 23 12.1 Obligatoriske kurser... 23 12.2 Tilvalgskurser... 34 13 Revisionsoversigt... 35

Indledning Denne studieordning er gældende fra august 2016. Studieordningen er udfærdiget i henhold til: Bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen nr. 527 af 21. juni 2002 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 1519 af 16. december 2013 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 1147 af 23. oktober 2014 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse nr. 114 af 3. februar 2015 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 1521 af 16. december 2013. Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem gældende bekendtgørelser og love og denne studieordning, er det gældende bekendtgørelser og love, der er gældende. Den studerende skal selv sørge for at sikre sig kendskab til den gældende studieordning, som er tilgængelig på VIAs hjemmeside og studienet. Den studerende vil få en personlig VIA e-mailadresse og få adgang til Studienet, VIA s intranet. Denne e-mailadresse samt studienet bruges til al kommunikation mellem studerende og ansatte på Maskiningeniøruddannelsen. Det antages derfor, at materiale og information sendt via denne e-mail samt studienet bliver læst af den studerende. I det følgende omtales VIA University College som VIA. 3

1 Målet for uddannelsen Diplomingeniøruddannelsen til maskiningeniør ved VIA har i følge bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal: 1) Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 2) Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder 3) Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver 4) Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer 5) Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. Maskiningeniøruddannelsen på VIA har som yderligere målsætning at kvalificere sine dimittender til at varetage erhvervsfunktioner, hvor hovedsigtet er produktudvikling og konstruktion af maskiner og anlæg, med mulighed for specialisering inden for 1) Intelligent mekanik, 2) Innovation og produktdesign eller 3) Bæredygtig energi. Det er centralt, at dimittender i relation til ovenstående opnår en dyb forståelse for naturvidenskabelige problemstillinger, eksperimentel kompetence og IT-værktøjer. Det er samtidigt målet, at dimittenderne udvikler kompetencer til at kunne fungere som projektledere inden for maskinområdet såvel nationalt som internationalt. Målene for uddannelsen opnås primært ved at: - Projektarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen, hvor uddannelsens faglige elementer integreres via problemløsning til en helhed, med fokus på anvendelsesorienteret og praktisk ingeniørarbejde. I projektarbejdet lægges samtidig vægt på at de studerende udvikler faglige, metodiske, kommunikative og personlige kompetencer - Der samarbejdes med forskningsmiljøer og virksomheder i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen - Der tilbydes et internationalt studiemiljø, hvor dele af studiet kan gennemføres i udlandet og hvor flere kurser afholdes på engelsk for danske og udenlandske studerende. Fra 3. semester sammenlægges den danske og den internationale studieretning, og herefter foregår al undervisning på engelsk. Studerende, der er 4

startet på den danske maskiningeniøruddannelse kan dog fortsat udarbejde projekter på dansk. - Den studerendes ingeniørpraktik anvendes aktivt til at skabe udveksling af viden og erfaringer mellem VIA og professionen - De anvendelses- og praksisnære kompetencer opnås primært ved udnyttelse af VIAs faciliteter inden for laboratorier, fremstillingsværksteder og bibliotek 2 Uddannelsens forløb og opbygning 2.1 Generelt om forløb og opbygning Der er optag af nye studerende hvert år i august. Meritstuderende kan dog også optages i januar. Uddannelsen er normeret til en varighed på 3½ år opdelt i 7 semestre svarende til 210 ECTS-point. Omfanget af de enkelte kurser og projekter dokumenteres i form af ECTSpoint (European Credit Transfer System). 1 ECTS-point repræsenterer 27,5 timers normeret studieaktivitet for en studerende, og der regnes med optjening af 60 ECTS point pr. studieår. Et kursus kan have et omfang fra 4 til 12 ECTS-point, og et projekt kan have et have et omfang fra 6 til 20 ECTS-point. For hvert kursus eller projekt er der udarbejdet en kursusbeskrivelse, der oplyser om - formål og delmål - faglige emner - viden, evner og færdigheder - læremidler - forudsætninger for at følge kurset eller projektet - evalueringsform Alle krav til forudsætninger, der er nævnt i kursusbeskrivelsen, skal være opfyldt, inden det pågældende kursus eller projekt kan følges. Kursusbeskrivelser er tilgængelige på VIAs hjemmeside og på studienet samt i denne studieordning under pkt. 12. I tilknytning til kursusbeskrivelserne for projekterne er der udarbejdet retningslinjer for semester- og afgangsprojekter. 5

Uddannelsen er struktureret som illustreret nedenfor 1 : 7 th semester 30 ECTS Theme: Specialisation and Bachelor Project 4 Elective course 4 Elective course 4 Elective course 18 ME-BPR2 Bachelor Project 6 th semester 30 ECTS Theme: Specialisation and Internationalisation 4 Elective course 4 Elective course 4 Elective course 4 Elective course 5 th semester 30 ECTS. Theme: Engineering Work Placement in a Company 4 th semester 30 ECTS Theme: Business-Oriented Development 4 ME- TER1 Thermodynamics 4 ME- FEM1 Finite Element Method 4 ME- OOQ1 Operationa l Quality Management and Environ. 4 ME- ECE1 Economics for engineers 4 Elective course 2 ME- BPR1 Prep. Bachel or Projec t 6 ME-EEX1 Engineering experiments Lab Testing Lab Measurement Statistics 8 ME-SEP6 International Project Personal Qualifications Management and Project Management 8 ME-SEP4 Semester Project 4 Business-Oriented Development Interdisciplinary Project method 4 Theory of Science Project Management 3 th semester 30 ECTS Theme: Machine System Design, Dynamics and Dimensioning 4 ME-DYN2 Rigid Body Dynamics 4 ME-MAT2 Linear Algebra and introduction to Numerical Programming 10 ME-MDI1 Machine Dimensioning Electric motors AC and DC Mechanic Transmissions Hydraulics, Pneumatics Choice of drive systems 4 ME- INN1 Innovation Weeks 8 ME-SEP3 Semester Project 3 Machine System Design, Dynamics and dimensioning Project Method 3 Innovative Processes 2. semester 30 ECTS Tema: Engineering med fokus på analytiske metoder 10 MA-ESC1 8 MA-MME1 Engineering Science 1 Mekanik, materialer og Partikel dynamik elementberegning Matematik Styrkelære Materialelære Maskinelementberegning 4 MA- ELT1 Elektro teknik 8 MA-SEP2 Semester projekt 2 Engineering med fokus på analytiske metoder Projektmetode 2 Projektplanlægning 1. semester 30 ECTS Tema: Produktudvikling og design af mekaniskudstyr 6 MA-MEK1 Mekanik Statik Styrkelære Mathcad Maskinelementberegning 4 MA-MTR1 Materialer 4 MA-TEC1 Teknologisk e processer 10 MA-PTD1 Produktudvikling og teknisk design Grafisk-formidling Design 2d/3d-CAD Produktudvikling Maskinelementer 6 MA-SEP1 Semester projekt 1 Produktudvikling og design af mekanisk udstyr Projektmetode 1 Formidling 1 Denne studiestruktur gælder for studerende optaget i 2013, 2014, 2015, 2016 6

Studiet omfatter: Obligatoriske kurser og projekter Tilvalgskurser Praktik Afgangsprojekt Værkstedspraktik 2.2 De obligatoriske kurser og projekter Alle kurser på de fire første semestre er obligatoriske. De obligatoriske kurser er: 1. semester: Mekanik; Materialer og teknologiske processer; Produktudvikling og teknisk design 2. semester: Engineering science 1; Mekanik, materialer og elementberegning; Elektroteknik 3. semester: Engineering science 2; Maskindimensionering; Innovationsuger 4. semester: Driftsteknik, kvalitetsstyring og miljø; Termodynamik; Finite elementmetoder; Virksomhedsøkonomi, Laboratorieforsøg Kursusbeskrivelserne findes under pkt. 12.1 Hvert semester indeholder et semesterprojekt af et omfang fra 6 til 8 point. Semesterprojektet har overordnet til formål at knytte semesterets fag sammen til en helhed. Semestertemaerne er: 1. semester: Produktudvikling og design af mekanisk udstyr 2. semester: Engineering med fokus på analytiske metoder 3. semester: Maskinanlægs design, dynamik og dimensionering 4. semester: Forretningsorienteret udvikling 6. semester: Internationalt projekt Projektmetode, videnskabsteori, forskningsmetoder og temarbejde vil blive introduceret op gennem studiet i forbindelse med semesterprojekterne. 2.3 Praktik Ingeniørpraktikken omfatter et semester á 30 ECTS. Den er placeret i studiets 5. semester og er en lønnet eller ulønnet praktikperiode i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark eller i udlandet. Forudsætningerne for at påbegynde ingeniørpraktikken er, at studiets første fire semestre skal være bestået. Det tillades dog at et af kurserne på 3. eller 4. semester ikke er bestået. Derudover skal alle værkstedskurser være bestået eller meriteret. Formålet med ingeniørpraktikken er, at den studerende skal tilegne sig indsigt i praktisk forekommende ingeniørarbejde, kombineret med integreret anvendelse af de på 1. - 4. semester tilegnede fagdiscipliners begreber, metoder og teknikker. Den studerende er selv ansvarlig for at finde en praktikplads, som skal godkendes af VIA. 7

Under praktikopholdet følger den studerende en medarbejder i virksomheden, som er uddannet Maskiningeniør. Medarbejderen i virksomheden er samtidig kontaktperson i forhold til VIA. Praktikindholdet tilrettelægges således, at der indgår en række praktikelementer svarende til arbejdsopgaverne for en ny-dimitteret Maskiningeniør. Der tilknyttes én vejleder fra VIA til praktikanten. Studerende, der er i praktik i Danmark, kan påregne ét besøg af vejlederen. Den studerende udarbejder i samarbejde med virksomheden en plan for praktikforløbet med tilhørende opgaveformulering(er), som skal godkendes af den tilknyttede vejleder fra VIA. Under ingeniørpraktikken skal den studerende løbende have kontakt til VIA for at rapportere om praktikforløbet, herunder bidrage til at der udveksles viden og erfaringer mellem VIA og praktikstedet. Ingeniørpraktikken bedømmes bestået/ikke bestået. Ved bedømmelsen ikke bestået, begrundes bedømmelsen skriftligt af vejleder. Grundlaget for bedømmelse af praktikopholdet er en løbende rapportering, en tilbagemelding fra virksomheden samt en præsentation, hvor vejleder kan stille spørgsmål. Ud over kursusbeskrivelsen er der udarbejdet en række materialer til brug for at planlægge ingeniørpraktikken. Disse materialer kan findes på Studienet. Såfremt at ingeniørpraktikken afbrydes før praktikperiodens udløb, skal praktikvejlederen i samråd med uddannelseslederen vurdere, om praktikken har haft en længde og indhold som vurderes at kunne opfylde kravet til at kunne bestå praktikopholdet. 2.4 Uddannelsesspecialiseringer og tilvalgskurser Der tilbydes uddannelsesspecialiseringer inden for områderne 1) Intelligent mekanik og systemer 2) Innovation og produktdesign og 3) Bæredygtig Energi. Målsætningen med de enkelte specialiseringer er: 1) Intelligent mekanik og systemer Evnen til at tænke nyt og omsætte det til resultater er nøglen til succes i fremtidens virksomheder. Innovation skal kombineres med marketing, økonomi, design, organisation, ledelse m.m. for at kunne udvikle nye produkter. Måske vil du skabe din egen virksomhed. Uanset hvad, er omstillingsparathed, videndeling, evnen til at lære nyt og effektive netværk afgørende for at kunne klare sig i den globale økonomi. Nøgleordene er: Markedsundersøgelse Kreative processer 8

Idegenerering Produktudvikling Visualisering af ideer 3D-CAD design og modellering Prototype test Styrkeberegning Materialer Fremstillingsteknologier Energi og miljø Ergonomi Ledelse og samarbejde Forretningsudvikling 2) Innovation og Produktdesign Ny teknologi og nye navigations systemer gør det muligt at udvikle selvkørende minesøgere og førerløse køretøjer. Udviklingen af intelligente produkter og systemer handler om integration mellem software, hardware, systemudvikling og maskinteknik. Du kommer til at arbejde med de sidste nye teknologier, robotter, satellitkommunikation osv. Nøgleordene er: Mekaniske svingninger Modellering og simulering af mekaniske systemer Styrings- og reguleringsteknik Overvågningssystemer Megatronik Måleteknik og instrumentering Styrketest Mobil hydraulik Optisk genkendelse Robotter Fjernstyring Dynamisk GPS Satellitkommunikation 3) Bæredygtig energi Hele verdens energiproduktion står over for en dramatisk omlægning fra kul, olie og gas til energikilder, der ikke belaster atmosfæren med drivhusgasser. Udvikling af fremtidens bæredygtige energisystemer handler om energi fra sol, vind, bølger og CO2 neutrale brændsler som halm og træ. Du kommer til at arbejde med grundlæggende energiteknik, energibesparelser, design af energianlæg og vedvarende energiteknologier som vindmøller, solvarme og solceller, biomasse og biogas, varmepumper og energilagring m.m. Nøgleordene er: Energiforbrug og energibesparelser Miljø og drivhuseffekt Pumper og rørsystemer 9

Varmetransmission og varmegenindvinding Kraftvarme og fjernvarmesystemer CO2 neutrale brændsler Solceller Solvarmeanlæg Køle- og varmepumpeteknik Biogas Bølgeenergi Vindmøller Styrkeberegning og FEM-analyse Energilagring, brint, brændselsceller og elbiler Gennemførelse af ét af disse forløb giver ret til en profilbetegnelse på eksamensdiplomet. Forudsætningen for at opnå en profilbetegnelse er, at afgangsprojektet skal være relevant for den ønskede profilbetegnelse, og at der læses profil-obligatoriske tilvalgskurser på mindst 24 ECTS. Dvs. at der i alt opnås min. 44 ECTS inden for uddannelsesspecialiseringen. Specialiseringsobligatoriske kurser fremgår af VIAs hjemmeside samt studienet. Der kan vælges tilvalgskurser på 6. og 7. semester. Ud over tilvalgskurser, der er målrettet for ovennævnte specialiseringer, udbydes en række relevante tilvalgskurser for maskiningeniøruddannelsen. Beskrivelser af de enkelte valgkurser fremgår af kursusbeskrivelserne. Kursusbeskrivelserne findes under pkt. 12.2 Der er også mulighed for at vælge tilvalgskurser fra VIAs øvrige uddannelsers udbud af kurser, dog ikke kurser, hvor indholdet i det væsentligste består af stof fra den studerendes tidligere studieforløb. Et eventuelt kursusvalg fra andre uddannelser skal godkendes af en studievejleder på ingeniøruddannelserne, idet det skal påses, at de valgte kurser udgør et stigende fagligt niveau. 2.5 Afgangsprojekt Afgangsprojektet har et samlet omfang svarende til 20 ECTS. Afgangsprojektet opstartes og forberedes på 6. semester (2 ECTS) og udføres på 7. semester (18 ECTS). Afgangsprojektet skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for det valgte emne, og skal dokumentere den studerendes evne til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder. Afgangsprojektet omfatter en selvstændig eksperimentel, empirisk og/eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner Betingelserne for at begynde på afgangsprojektet er, at den studerende har bestået alle 1.- 4. semesters kurser og projekter samt ingeniørpraktikken. 10

2.6 Værkstedspraktik For studerende uden de nødvendige praktiske forudsætninger, er der indbygget obligatoriske værkstedskurser. Hvert kursus varer en uge og kurserne afvikles sideløbende med den grundlæggende ingeniørdel inden ingeniørpraktikken i undervisningsfrie perioder eller som en integreret del parallelt med undervisningen. Ved værkstedskurser gives der bedømmelsen bestået/ikke bestået. 2.7 Semesterforløb Et semester forløber normalt over i alt 19 uger, med 15 uger til undervisning og 4 uger til eksamen. I de første 12 uger afholdes kurserne parallelt med, at projektet på semestret opstartes og formuleres. I de sidste 3 uger af undervisningsperioden arbejdes der fuldtids med projektet. Nedenstående diagram viser et typisk semesterforløb. Antallet af kurser kan variere afhængig af semester. KURSUS 1 PROJEKT EKSAMEN KURSUS 2 KURSUS 3 PROJEKT OPSTART OG FORMULERING 3 Prøveformer og bedømmelse 3.1 Prøveformer Prøveformen skal sikre, at der foretages en individuel eksamination og bedømmelse af den studerende. Bedømmelsen sker på grundlag af følgende prøveformer 1) skriftlig eksamen 2) mundtlig eksamen 3) mundtlig eksamen med projektrapport, procesrapport og fælles mundtlig fremlæggelse som udgangspunkt for individuel eksamination og bedømmelse. 4) godkendelse efter nærmere angivne kriterier for deltagelse i undervisningen 5) deltagelse i praktik med løbende afrapportering 6) kombinationer af ovenstående prøveformer 1) til 4). Prøveformen og varigheden af eksamen for det enkelte kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. Det fremgår også af kursusbeskrivelsen, om eksamen afholdes som individuel eller gruppeprøve 11

Såfremt der er betingelser for at indstille sig til prøve, fremgår det af kursusbeskrivelsen. 3.2 Eksamensbestemmelser 1. Alle studerende er automatisk tilmeldt eksamen i de kurser, de følger 2. Det er ikke muligt at framelde sig en eksamen. Hvis den studerende ikke går til eksamen, tæller det som et forsøg 3. Evalueringsformen for et kursus er angivet i kursusbeskrivelsen 4. Godkendelseskurser evalueres godkendt/ikke godkendt uden censor. Jf. afsnit 3.4 vedr. kriterier for godkendelse 5. Tilvalgskurser læst ved andre uddannelser skal altid eksamineres, såfremt kurset er et kursus med eksamen 3.3 Eksterne og interne prøver Prøver er enten med intern eksaminator, en eller flere, eller med ekstern censor. Ved prøver med interne eksaminatorer, udpeges den eller disse af institutionen (oftest blandt lærerne på VIA). Ved eksterne prøver er censor beskikket af undervisningsministeriet. Der varieres mellem intern og ekstern prøvning ved evaluering af et kursus. Som helhed skal mindst 1/3 af uddannelsen dokumenteres ved eksterne prøver. 3.4 Bedømmelse og beståelseskrav Der skelnes mellem følgende former for bedømmelse: 1) Karakter 2) Bestået/Ikke bestået, som kun gælder ved værkstedspraktik og ingeniørpraktikken. Generelt gælder, at hvert kursus bestås for sig. Kurser, hvori der er opnået bedømmelsen 02 eller derover i 7-trins-skalaen eller bestået, kan ikke tages om ad 1) Karakter 7-trins-skalaen anvendes. Se bekendtgørelse om karakterer og anden bedømmelse. ad 2) Bestået/ikke bestået Bedømmelsen "bestået/ikke bestået" anvendes ved værkstedspraktik og ingeniørpraktik. 3.5 Forlænget prøvetid Hvis den studerende har sprogvanskeligheder eller funktionsnedsættelser, kan der søges om særlige prøvevilkår eller forlænget prøvetid. Skyldes sprogvanskelighederne, at den studerende har et andet modersmål end dansk, berettiger dette, som en praksis, kun til forlænget prøvetid inden for de første 1½ studieår. Skyldes sprogvanskelighederne ordblindhed, skal den studerende være testet for dette. Studievejlederen kan evt. kontaktes herom. 12

Ansøgning om særlige prøvevilkår eller forlænget prøvetid fremsendes pr. mail til studiesekretæren, der vurderer ansøgningen. Ansøgningen bevilges, hvis det vurderes at være nødvendigt for at ligestille den studerende med de øvrige eksaminander. Det er dog en forudsætning, at bevillingen ikke medvirker til at ændre prøvens niveau. 3.6 Sygdom Bliver den studerende syg på eksamensdagen, skal den studerende omgående meddele dette til studieadministrationen. Hvis den studerende bliver syg under en mundtlig eksamen, skal den studerende meddele dette til underviseren. Ved sygdom under en skriftlig eksamen skal den studerende tilkalde eksamensvagten, der noterer, at eksamen er afbrudt på grund af sygdom. Den studerende skal søge læge på eksamensdagen og fremskaffe dokumentation for sygdommen, og denne skal fremsendes til studiesekretæren senest 4 hverdage efter eksamensdagen. Eventuelle omkostninger, der er forbundet med dokumentationen, betales af den studerende. Kan den studerende ikke dokumentere, at vedkommende var syg, vil det tælle som et forsøg. Hvis den studerende bliver udsat for en voldsom hændelse, der forhindrer deltagelse i en eksamen, skal den studerende hurtigst muligt meddele dette til studieadministrationen. Studiesekretæren vurderer evt. i samarbejde med underviser, studievejleder eller uddannelsesleder, hvorvidt hændelsen kan sidestilles med reglerne for sygdom. Kan den det, vil forsøget blive annulleret. 4 Genlæsning, omprøvemuligheder og tidsfrister 4.1 Genlæsning Kurser eller projekter, der ikke bestås ved eksamen, kan generelt genlæses ved selvstudium. Den studerende kan, efter godkendelse af uddannelseslederen, alternativt vælge at følge kurset igen. 4.2 Omprøvemuligheder Reeksamen og sygeeksamen afholdes normalt i næstfølgende ordinære eksamenstermin. Såfremt et kursus eller projekt kun udbydes en gang om året, kan en studerende, der har deltaget i ordinær eksamen og er dumpet, tilbydes at komme til reeksamen enten i næstfølgende eksamenstermin eller ca. 2 uger efter at det nye semester er startet. Specielt gælder for studerende, der læser deres afsluttende semester: 13

Studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, kan vælge at komme til reeksamen ca. 2-3 uger efter den følgende semesterstart. Hvis et kursus ikke er bestået, er den studerende automatisk tilmeldt reeksamen. En studerende kan højst gå til prøve i samme kursus eller projekt tre gange. Disse tre eksamensforsøg skal følge umiddelbart efter hinanden, det vil sige i 3 på hinanden følgende semestre. Ved usædvanlige forhold kan VIA give tilladelse til et fjerde og evt. et femte forsøg. En reeksamen i et kursus, hvori der normalt afholdes skriftlig eksamen, kan afholdes som en mundtlig prøve. Ved godkendelsesfag kan reeksamen tilrettelægges som en mundtlig eller skriftlig prøve. I dette tilfælde vil VIA udpege en intern censor. Hvis en studerende ikke består projekteksamen, vil vedkommende på baggrund af eksaminators beslutning have to valgmuligheder: 1. At lave et nyt projekt og gå til en ny eksamen. Hele 7-trins skalaen vil da blive anvendt 2. At lave skriftlige forbedringer på projektet, defineret af vejleder og eksaminator. Hvis forbedringerne bliver godkendt, får den studerende karakteren 02 4.3 Tidsfrister For gennemførelsen af studiet gælder der følgende tidsfrister: 1. og 2. semesters kurser og projekter skal være bestået senest 2 år efter, at den studerende er påbegyndt uddannelsen 3. og 4. semesters kurser og projekter skal være bestået senest 4 år efter, at den studerende er påbegyndt uddannelsen Selve uddannelsen skal være bestået senest 7 år efter, at den studerende er påbegyndt uddannelsen Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende indstille sig til og bestå minimum én prøve for at kunne fortsætte uddannelsen Hvis tidsfristerne ikke overholdes, vil den studerende blive udmeldt fra uddannelsen. VIA kan i særlige tilfælde dispensere fra de disse tidsfrister. 4.4 Studiestartsprøven Alle nye studerende optaget på 1. semester skal deltage i og bestå en skriftlig studiestartprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Prøven afholdes senest 4 uger efter semesterstart. 14

Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen godkendt eller ikke godkendt. Såfremt studiestartsprøven ikke godkendes, afholdes mundtlig omprøve senest 14 dage efter prøvens gennemførelse. Der gives ikke yderligere forsøg. Denne studiestartsprøve er ikke omfattet af reglerne for klager over prøver. Der kan gives dispensation fra prøvens tidsfrister, såfremt dispensationen er begrundet i sygdom eller usædvanlige forhold. 5 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler Eksaminanden skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskriften kan være digital. Særligt om eksamenssnyd ved plagiering Plagieringen anses for eksamenssnyd, hvis den konstateres i en skriftlig opgavebesvarelse, som den studerende har indleveret til brug under en eksamen, og omfatter følgende situationer: Et skriftligt produkt, som er afleveret til bedømmelse eller er bedømt, f.eks. professionsbachelorprojektet eller en uge prøve. Et skriftligt produkt, som skal være eller har været en del af eksaminationsgrundlaget til en mundtlig prøve, f.eks. et skriftligt arbejde, der afleveres som forudsætning for indstilling og deltagelse i prøven. Et skriftligt produkt, der er afleveret som forudsætning for indstilling og deltagelse i en prøve. Hvornår foreligger der plagiering? Der foreligger plagiering, når en studerende i en skriftlig opgavebevarelse forsøger at give det indtryk, at vedkommende er ophavsmand til en idé, tekst, opsætning eller lignende, selvom ophavsmanden faktisk er en anden. Nærmere bestemt foreligger der plagiering, hvis en skriftlig opgavebesvarelse helt eller delvist fremtræder som produceret af den eller de studerende selv, selv om opgavebesvarelsen 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, herunder evt. sidetal eller lignende (afskrift). Jævnfør uddannelsens retningslinjer for udarbejdelse af skriftlige opgaver, nogle steder kaldet redaktionelle retningslinjer. 15

2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk (parafrasering m.v.), eller 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis (anden plagiering), 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden iagttagelse af de ovenstående bestemmelser i nr. 1 og 3. 5.1 Særligt om forstyrrende adfærd ved afvikling af prøver VIA har beføjelser til at bortvise en eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden udviser forstyrrende adfærd, fx hvis eksaminanden udviser støjende adfærd eller bryder VIAs ordensregler under eksamen. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Eksamenstilsynet indberetter hændelsen til uddannelseslederen. 5.2 Procedurer og sanktioner ved eksamenssnyd og forstyrrende adfærd Alle 2, der får formodning om eksamenssnyd, er forpligtet til at følge op på mistanken og hvis formodningen opretholdes at indberette sagen til uddannelseslederen. Bestyrkes formodningen om eksamenssnyd, skal eksaminator og/eller censor indberette sagen skriftligt til uddannelseslederen for den pågældende uddannelse. Eksaminator og/eller censor underretter samtidig den studerende om, at sagen er indberettet til uddannelseslederen. Hvis der ikke på indberetningstidspunktet allerede er meddelt en bedømmelse, foretages der ingen bedømmelse, og der noteres Ikke afleveret" på karakterlisten. Når uddannelseslederen modtager en indberetning om eksamenssnyd, skal han/hun beslutte enten at afvise sagen eller at fortsætte sagsbehandlingen. Hvis uddannelseslederen beslutter at fortsætte sagsbehandlingen, sørger han/hun dels for at indhente eventuelt manglende dokumentation og dels for at indkalde den studerende til en samtale, hvor den studerende har mulighed for at forholde sig til indberetningen. Indkaldelsen bilægges kopi af indberetningen og skal indeholde oplysning om, at samtalen vedrører en formodning om eksamenssnyd og om, at den studerende har ret til at møde med en bisidder ved samtalen. Bisidder kan under samtalen rådgive den studerende, men må ikke deltage i samtalen. Er det ikke muligt at afholde en sådan aftale, anvendes i stedet skriftlig kommunikation. 2 Alle er i denne forbindelse studieadministrationen, herunder eksamensvagter, vejleder/eksaminator, øvrige undervisere, ledelse, bibliotekar, censor og medstuderende 16

Afvises sagen af uddannelseslederen, foretages bedømmelse på almindelig vis, hvis der ikke allerede er foretaget en bedømmelse. 5.3 Sanktioner På baggrund af indberetningen og samtalen træffer uddannelseslederen beslutning om, hvorvidt der er tale om eksamenssnyd samt om hvilken form for sanktion, der er aktuel over for den studerende. Uddannelseslederen kan kun træffe beslutning om sanktion, hvis der efter hans/hendes opfattelse uden for enhver rimelig tvivl er tale om eksamenssnyd. Forholdet indberettes til direktøren for Teknisk-Merkantil Højskole, hvis, og kun hvis, forholdet er så groft, at det vurderes at burde føre til en bortvisning fra uddannelsesinstitutionen. I alle øvrige tilfælde træffer uddannelseslederen selv afgørelse i sagen. Den endelige beslutning meddeles skriftligt til den studerende med kopi til indberetteren og studievejlederen samt lægges i den studerendes studiemappe. Sanktionsformer Såfremt det findes bevist, at der er tale om eksamenssnyd, anvendes én eller flere af følgende sanktioner: Advarsel Tildeling af en skriftlig eller mundtlig advarsel mod overtrædelser af reglerne. Bortvisning fra en skriftlig eksamen med tilstedeværelse på VIA, hvis eksamensreglerne findes overtrådt. Det indebærer, at den studerende registreres som udeblevet fra den pågældende eksamen. Annullering af en skriftlig opgave Annulleringen omfatter den skriftlige opgave, hvorved der er konstateret eksamenssnyd. Annulleringen kan ske, uanset om der allerede er meddelt en bedømmelse. Den studerende noteres for at have brugt ét eksamensforsøg. En gentaget udfærdigelse af en opgave med uretmæssig hjælp eller ikke tilladte hjælpemidler vil medføre permanent bortvisning fra den pågældende uddannelse. Midlertidig eller permanent bortvisning fra uddannelsen 6 Eksamensklager Der kan klages over et af følgende forhold: Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgave og i forhold til uddannelsens mål og krav Prøveforløbet Bedømmelsen Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 2 uger efter, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). 17

Klagen skal være skriftlig og begrundet, og indgives individuelt af den studerende senest 2 uger efter, at bedømmelsen er bekendtgjort på sædvanlig måde (kan uddybes af den enkelte uddannelse). Klagen sendes til uddannelseslederen, som herefter vil håndtere og vurdere klagen. Den studerende har, efter anmodning, krav på at få udleveret en kopi af den stillede opgave og en kopi af opgavebesvarelsen, hvis der er tale om en skriftelig prøve. Som udgangspunkt forelægger uddannelseslederen klagen for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor. Bedømmerne har 2 uger til at komme med en faglig udtalelse til klagerens spørgsmål. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne, og har en frist på 1 uge til at afgive kommentarer. På baggrund af udtalelserne og kommentarerne afgør uddannelseslederen klagen. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet og kan have et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen Bedømmerne skal være enige, hvis uddannelseslederens afgørelse er, at klageren ikke får medhold. Så snart der er truffet en afgørelse, skal den studerende og bedømmerne meddeles herom. Resulterer afgørelsen i ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at dette kan resultere i en lavere karakter. Ved ny bedømmelse eller ny prøve Tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve skal accepteres senest 2 uger efter, at meddelelse om afgørelsen er afgivet. Der er ikke mulighed for at fortryde accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden fristens udløb, gennemføres der ikke en ny bedømmelse eller ny prøve. Ny bedømmelse eller ny prøve skal finde sted snarest muligt. Er der udstedt et eksamensbevis, skal uddannelsesinstitutionen inddrage eksamensbeviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt eksamensbevis. Ved ny bedømmelse og ny prøve påsættes nye bedømmere. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller ny prøve, gælder beslutningen alle eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Særligt om ny bedømmelse 18

Ved ny bedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med den studerendes bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis Styrelsens afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af den nye bedømmelse vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver den studerende meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. Anke af afgørelsen Hvis den studerende er uenig i uddannelsesinstitutionens faglige afgørelse, kan denne ankes senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Anken skal være skriftlig og begrundet og sendes til uddannelseslederen, som herefter nedsætter et ankenævn. Om ankenævn Uddannelseslederen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften til ankenævn. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Om udvælgelsen: Censorformanden for Censorkorpset, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Uddannelsesinstitutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af anke opmærksom på fejl og mangler ved en prøve, orienteres uddannelsesinstitutionen herom, og uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om udbedring af fejl og mangler efter reglerne i bekendtgørelse 1519 af d. 16. december 2013. Ankenævnets afgørelse Ankenævnet træffer afgørelse på baggrund af det materiale, der lå til grund for uddannelsesinstitutionens oprindelige afgørelse. Afgørelsen fra ankenævnet skal være skriftlig og begrundet, og kan resultere i et af følgende udfald: tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver 19

tilbud om ny prøve (omprøve) eller at klageren ikke får medhold i klagen Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelseslederen snarest muligt. Ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til lederen. Kan anken ikke behandles inden for fristen, skal uddannelsesinstitutionen meddele klageren herom hurtigst muligt. Meddelelsen skal være begrundet og indeholde oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Når afgørelsen er truffet, giver uddannelseslederen hurtigst muligt den studerende meddelelse herom, og bedømmerne modtager en kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ny bedømmelse eller ny prøve, skal den studerende informeres om, at den nye bedømmelse eller nye prøve kan resultere i en lavere karakter. Ny prøve og Ny bedømmelse sker efter reglerne i afsnittet Ved ny prøve og ny bedømmelse. Ankenævnets faglige afgørelse af sagen kan herefter ikke ankes yderligere. Retlige spørgsmål Den studerende kan altid klage over retlige spørgsmål i afgørelser truffet i klage- og ankesager. Klagen skal indgives senest 2 uger efter afgørelsen er gjort den studerende bekendt. Klagen skal sendes til den uddannelsesleder, som er leder for den pågældende studerendes uddannelse. Uddannelseslederen udfærdiger en udtalelse og sender herefter klagen med udtalelsen til Styrelsen for Videregående Uddannelser og uddannelsesstøtte. 7 Orlovsbestemmelser Det er muligt at få orlov fra studiet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser/professionsbacheloruddannelser. Ansøgning sendes til uddannelseslederen og vil blive behandlet individuelt. Følgende gælder Orlov kan først bevilges, når alle fag på første studieår er bestået (60 ECTS) Orlov bevilges normalt for hele semestre (barsels- og sygdomsorlov kan dog være undtagelser), og det anbefales at søge et helt års orlov, hvis den finder sted inden for de første studieår 20

Under orlov anses studerende for studie-inaktive i henhold til SU og beregning af studieperiode Orlov kan med begrundelse bevilges i op til 2 semestre. I særlige tilfælde kan orlov bevilges i op til 4 semestre. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen og prøver inden for den uddannelse, hvorfra den studerende har orlov. 8 Merit-bestemmelser Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. VIA godkender i hvert enkelt tilfælde merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. 8.1 Værkstedspraktik Studerende med en relevant praktisk uddannelse af mindst 2 års varighed fritages for den i afsnit 2.6 nævnte værkstedspraktik. Fritagelse kan også foretages, hvis den studerende kan dokumentere, at han/hun på anden måde har erhvervet sig tilstrækkelig viden om værkstedspraktiske forhold. Ansøgning med begrundelse for fritagelse inkl. dokumentation for erhvervet viden om værkstedspraktiske forhold sendes til uddannelseslederen, som træffer afgørelse om der kan opnås hel eller delvis fritagelse. 8.2 Ingeniørpraktik Studerende med en relevant erhvervsuddannelse kan i særlige tilfælde fritages for dele eller hele den integrerede praktik. Fritagelse kan kun foretages, hvis den studerende kan dokumentere at have erhvervet sig tilstrækkelig erfaring med ingeniørarbejde i praksis. Ansøgning med begrundelse for fritagelse inkl. dokumentation af relevant ingeniør arbejde sendes til uddannelseslederen, som træffer afgørelse om der kan opnås hel eller delvis fritagelse. 8.3 Videregående teknikeruddannelse Produktionsteknologer og øvrige studerende med en videregående teknikeruddannelse inden for det maskintekniske område, der opfylder studiets teoretiske adgangskrav, får meriteret hele første semester samt ingeniørpraktikken, i alt 1 års merit. Ingeniørpraktikken kan dog kun meriteres, såfremt der er gennemført et afgangsprojekt i samarbejde med en virksomhed. I tilfælde af yderligere merit, vurderes det individuelt. 8.4 Civilingeniørstuderende Studerende, der har fuldført de første to studieår af en civilingeniøruddannelse med et fagligt relevant indhold, vil kunne få disse studieår meriteret som diplomingeniøruddannelsens første fire semestre, ekskl. værkstedspraktik. Studerende med et andet omfang af 21

relevante studieenheder fra civilingeniørstudiet vil kunne få disse meriteret efter individuel vurdering. 8.5 Studieophold i udlandet Studerende, der efter aftale med VIA, har studeret ved et udenlandsk universitet eller en ingeniøruddannelsesinstitution, får meriteret beståede studieenheder efter individuel behandling. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. 8.6 Studerende fra andre læreanstalter Studerende, der har bestået studieelementer ved en dansk videregående uddannelsesinstitution, kan efter individuel ansøgning til institutionen opnå merit for de studieelementer, der er relevante for uddannelsen ved VIA. 9 Titel og udstedelse af diplom Dimittender, der har gennemført studiet efter denne studieordning, er berettiget til at anvende titlen Diplomingeniør med betegnelsen Maskiningeniør, samt titlen Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. Den engelske titel er: Bachelor s degree of Engineering (B. Eng), Mechanical Engineering. Såfremt studiet omfatter 44 point (inkl. afgangsprojekt) inden for en af specialeretning, opnås ret til specialiserings betegnelse inden for Intelligent mekanik, Innovation og produktdesign eller Bæredygtig energi afhængig af den valgte uddannelsesprofil (se 2.4). For gennemført uddannelse udsteder VIA et diplom med angivelse af titel, evt. specialisering samt resultatet af de opnåede bedømmelser. Diplomet indeholder endvidere oplysning om emnet for afgangsprojektet. Det angives ligeledes, på hvilket adgangsgrundlag dimittenden er optaget på uddannelsen. Ved afbrudt uddannelse udsteder VIA bevis for beståede studieenheder. 10 Dispensationsmuligheder VIA kan dispensere fra de regler i denne studieordning, der alene er fastsat af VIA, såfremt det af den studerende kan dokumenteres, at der har været tale om udsædvanlige forhold. 11 Studieordningens ikrafttræden Denne studieordning er gældende for studerende optaget i august 2013 og fremefter. 22

12 Kursusbeskrivelser 12.1 Obligatoriske kurser 12.1.1 Semester kurser 1. semester 30 ECTS 12.1.1 a Statik og styrkelære, MA-MEK1 Titel: Statik og styrkelære Kode: MA-MEK1 Ver.: 1.0 Sprog: DA Udbyder: Maskiningeniør Kursusansvarlig: Lars Pedersen ECTS-point: 6 Forudsætninger: Generelle optagelseskrav Interne forudsætninger: Formål: Kursets formål: At give den studerende basale færdigheder i statik til at analysere og løse problemer/opgaver indenfor maskinkonstruktion og dimensionering. Nøgleord: Statik, styrkelære, dimensionering af maskinelementer Indhold: Statik: Principper for statik og mekanik Kraftssystemer o Kræfter, momenter, kraftspar og resultanter i 2D o Introduktion til 3D Statisk ligevægt o understøtninger, frigørelse af legeme i 2D o Frit legemediagram og ligevægtsbetingelser i 2D o Introduktion til 3D Konstruktioner: o Knudepunktmetode anvendt på 2D gitter o Snitmetode anvendt på 2D gitter o Rammer og Maskiner Distribuerede laster o Arealcenter af figurer og legemer o Eksterne laster på bjælker o Interne kræfter i bjælker o Diagrammer for normalkraft, forskydningskraft og bøjningsmoment o Relationer mellem last, forskydningskraft og bøjningsmoment Friktion o Friktionstyper o Tørfriktion, statisk og dynamisk Styrkelære: Materialers styrkeværdier, Hookes lov Tværsnitskonstanter ved hjælp tabeller o Inertimoment, polært inertimoment o Modstandsmoment, polært modstandsmoment Spændinger, indledende niveau. o Normalspændinger hidrørende normalkraft og bøjningsmoment o Forskydningsspændinger hidrørende Torsion o Von Misses spændinger o Tilladelige spændinger, sikkerhedsfaktorer. Dimensionering af maskinelementer: Overslagsdimensionering af statisk og dynamisk påvirkede aksler Dimensionering af Feder/not forbindelser. Overslagsdimensionering af tapforbindelser 23

Viden: Færdigheder: Kompetencer: Undervisningsform og aktiviteter: Evaluering: Eksamen: Karakterbeskrivelse: Studieaktivitetsmodel: Ressourcer: Den studerende vil efter kurset vide, hvordan man etablerer et frit legeme diagram ud fra en virkelig struktur, samt hvordan den simplificeres således, at almindelige løsningsmodeller kan anvendes. Yderligere vil den studerende være i stand til at bestemme spændingerne i simple geometrier. Efter kurset vil den studerende vil være i stand til at opstille et frit legeme diagram, beregne reaktioner og interne kræfter i simple strukturer, der er statisk bestemt. Den studerende vil ligeledes efter kurset have basale færdigheder til at dimensionere simple strukturer ud fra spændinger. Den studerende vil opnå kompetence til at dimensionere og konstruere simple maskiner og være i stand til at indgå i projekter omhandlende simple konstruktions- og dimensioneringsopgaver. Arbejdsbelastning for den studerende forventes at blive 165 timer. Undervisningsformen er klasse undervisning med teorigennemgang kombineret med løsning af opgaver. Det forventes at den studerende mellem lektionerne, læser den anvendte litteratur og løser opgaver i grupper. Indstillingskriterier: Ingen Eksamensform: Individuel mundtlig eksamen ud fra opgave fundet ved lodtrækning. Ingen forberedelse. Tilladte hjælpemidler: Lærebogsmateriale iht. Kursusbeskrivelsen Intern/Ekstern censur: Intern Supplerende kommentarer: Eksamensopgaverne udleveres minimum en uge før eksamen. Der må kun anvendes den udleverede lærebog til eksamen. 7-trinsskalaen anvendes Fordeling af kursets Studieaktiviteter: Kategori 1: Initieret af underviser med deltagelse af undervisere og studerende Klasseundervisning og test udført med skemalagte lektioner samt eksamen. I alt ca. 55 timer svarende til 33 % Kategori 2: Initieret af underviser med deltagelse af studerende Opgaveløsning i grupper og individuelt Læsning af litteratur og anden forberedelse til undervisningen Evaluering af undervisning og eksamensforberedelse I alt ca. 95 timer svarende til 58 % Kategori 3: Initieret af studerende med deltagelse af studerende Selvstændige studieaktiviteter, egen litteratursøgning, yderligere studiegruppeaktiviteter samt egen supplerende forberedelse til undervisning og eksamen. I alt ca. 15 timer svarende til 9 % Kategori 4: Initieret af studerende med deltagelse af undervisere I alt 0 timer svarende 0 % Litteratur: Meriam, J. L.; Kraige, L. G.; Engineering Mechanics Statics, SI edition; Wiley; Sidste udgave. Fisher, et. al.; Mechanical and Metal trades Handbook, English edition; Europa Lehrmittel, Sidste udgave. Noter udleveret af underviseren. Supplerende litteratur: Maskin Ståbi; Ingeniøren Bøger, Sidste udgave. Yderligere oplysninger: Gældende fra: 01-08-2016 24

Godkendt af: Kursus type: Uffe Stæhr (UFST) VIA Compulsory Course for Mechanical Engineering; 1. semester 25

12.1.1 b Materialelære, MA-MTR1 Titel: Materialelære Kode: MA-MTR1 Ver.: 1.0 Sprog: DA Udbyder: Maskiningeniør Kursusansvarlig: Liliana Roman Persson ECTS-point: 4 Forudsætninger: Generelle optagelseskrav Interne forudsætninger: Formål: At sætte den studerende i stand til at vurdere og vælge, hvilke materialer og materialeegenskaber, der er hensigtsmæssige i en produktion. Det er vigtigt, at den studerende tester og afprøver sin viden i praksis gennem laboratorieøvelser. Nøgleord: Materialelære, stål, støbejern, varmebehandling af stål, materialeafprøvning Indhold: Materialelære: Stål og støbejern Varmebehandling af stål Afprøvning af materialer Deformation, brud og spændinger i belastede materialer Viden: Den studerende skal opnå viden om: Materialelære: Stål og støbejern Varmebehandling af stå Afprøvning af materialer Deformation, brud og spændinger i belastede materialer Færdigheder: Efter kurset forventes den studerende at besidde den nødvendige viden til at: Vælge et egnet materiale til fremstilling af komponenter i stål og støbejern Identificere og beskrive en passende varmebehandling af stål Gennemføre almindelige testmetoder for materialer Forklare forholdet mellem deformation, brud og spændinger i belastede materialer Kompetencer: Efter at have afsluttet kurset forventes den studerende - inden for kursets rammer - at kunne: Deltage i udviklingsprojekter, der dækker over konstruktion, vurdering og udvikling af stål- og støbejernsemner. Desuden skal den studerende være i stand til på egen hånd at søge, vurdere og tilegne sig yderligere viden inden for faget. Undervisningsform og aktiviteter: Teoriundervisning. Selvstændige gruppeopgaver. Opgaveregning. Laboratorieøvelser. Arbejdsbelastningen for den studerende må forventes at blive ca. 110 timer. Antallet af lærerdækkede lektioner er 52 over 13 uger. Evaluering: For at blive indstillet til eksamen skal gruppeopgaver og 52 mindre kursusarbejder være afleverede og godkendte. Eksamen: Indstillingskriterier: Gennemførte og accepterede laboratorieøvelser Eksamensform: Individuel mundtlig eksamen ud fra emne fundet ved lodtrækning Ingen forberedelse Bedømmelseskriterier: Vægtning af den mundtlige eksamination: 100% Tilladte hjælpemidler: Læreren vil sørge for en kursusbog for den studerende under eksamen Intern/Ekstern censur: Ekstern Supplerende kommentarer: Karakterbeskrivelse: Studieaktivitetsmodel: 7-trinsskalaen anvendes Fordeling af kursets Studieaktiviteter: 26