Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

Relaterede dokumenter
modeludvikling for energiprojekter

TMS programmet på energi 2008/9

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Energiens kontekst En energihistorie med referencer til aktuel dansk og international energi- og miljøpolitik

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

GENEREL INDDATA

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Analyse af det samfundsøkonomiske energibesparelsespotentiale

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Samfundsøkonomiske beregninger for et nyt træpillefyret anlæg

De nye priser for et 10 kw- anlæg fremskrives fra 2015 til 2017 niveau jf. Energistyrelsens fremskrivninger.

Varmeforsyningsloven og område 4

Sammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Vurdering af forsyning af skoler i Benløse

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Bilag 1 indeholder forudsætninger anvendt i den alternative samfundsøkonomiske beregning.

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Ringe Fjernvarmeselskab

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Varmeplan Hovedstaden 3

Elmarkedet og kraftvarmen

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Energieffektivisering et overblik

VMS programmet på energi 2009/10

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Resultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.

Ringe Fjernvarmeselskab

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Resultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Høje Taastrup Fjernvarme RAMBØLL. Plan. Nettab Max udbygning. HTF Projektforslag for fjernvarme til Rockwool xlsx Page :10

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Holsted Varmeværk A.m.b.a.

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Resultatet for den nye samfundsøkonomiske beregning er vist sammenstillet med resultatet fra projektforslaget i den efterfølgende tabel.

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

NOTAT. 1 Svar på forespørgsel om yderligere oplysninger vedrørende etablering af varmepumpeanlæg.

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

SYDLANGELAND FJERN- VARME

Det komplicerede afgiftssystem, som det ser ud i dag og måske i morgen. Claus Meineche Middelfart 24. Marts 2017

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Gram Fjernvarme. Projektforslag m² solvarmeanlæg September Udarbejdet af:

Projekt: Udvidelse af forsyningsområdet til Holbergsvej Dato: 12. december 2014 # Næstved Varmeværk

Fremtidens energisystem

Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.

1 Indledning. 2 HMN GasNets høringssvar. Rebild Kommune Center Plan Byg og Vej Att. Mikael Jensen. 17. september 2018

Projekt: Næstved Varmeværk Dato: 17. april Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Assens Kommune Plan & Kultur Att.: Pia Damkjær Pedersen Rådhus Allé Assens

Fjernvarmeprojekt for mindre områder i Gentofte og Jægersborg

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Hundested Varmeværk. Projektforslag for etablering af en mindre træflisfyret kedel i forbindelse med eksisterende varmekilder

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Klima og diskontering

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T:

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

1 Option: Etablering af m 2 solvarmeanlæg

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hundested Varmeværk. Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen oktober 2010 Eigtved Pakhus

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

2 Supplerende forudsætninger

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

PROJEKTFORSLAG FORSYNINGS AF BOLIGOMRÅDET ULRIKSDAL

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Driftsstrategi og styring af anlæg Stormøde i erfagruppe for affaldsvarme 2. februar v/karsten Thiessen, Horsens Fjernvarme A/S

Egtved Varmeværk. Etablering af kombinations løsning med varmepumpeanlæg og biomassekedelanlæg hos Egtved Varmeværk

Energibesparelser i eksisterende bygninger

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Transkript:

Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

Alarmerende billeder

Globalt BNP og bruttoenergiforbrug

Økonomisk tænkning Datidens skoler Klassiske og ny-klassiske liberalister Makroøkonomer og institutionelle økonomer Adam Smith (1724-90) Karl Marx (1818-1883) John Stuart Mill (1806-1873) John Maynard Keynes (1883-1946) Vilfredo Pareto (1848-1923) John Kenneth Galbraith (1908-) Milton Friedman (1912-) Herman Daly (1938-) Robert Lucas (1937-) Fokus på vækst, mikrobaseret, generelt ligevægt, rationelle forventninger, ineffektiv regulering og politik Fokus på ustabilitet, behov for regulering, grænser for vækst, institutionelle begrænsninger Samtidens skoler Neoklassisk økonomisk tænkning Generel ligevægtmodel med mikroøkonomisk basis Heterodox økonomisk tænkning Effektive behov, institutionelle og strukturelle vilkår

800 700 600 500 400 300 200 The Keeling Curve The Keeling Curve Atmospheric CO2 concentration (ppm) 1958 1960 1970 1980 1990 2000 2007 IPCC Feasible Stabilization Level Range Keeling Curve Pre-industrial Level

BNP, bruttoenergiforbrug og CO2 emissioner i Danmark 68.000 1979 2006 21.000 66.000 All energy 1972 20.000 CO2 emissions (mill. ton per year, corrected) 64.000 62.000 60.000 58.000 56.000 54.000 1975 1985 Fossil energy l CO2 emissions 19.000 18.000 17.000 16.000 Primary energy consumption (ktoe per year, corrected) 15.000 52.000 50.000 14.000 700.000 800.000 900.000 1.000.000 1.100.000 1.200.000 1.300.000 1.400.000 1.500.000 GDP (mill. DKK, 2000-price level)

Internationale forpligtelser Global klimaaftale: EU-byrdefordeling I perioden 2008-2012 skal opnås en 21% reduktion i CO2-udledningen i forhold til 1990, svarende til at vi skal ned på 54,8 Mt. CO2 per år. Seneste manko: 13 Mt. EU-kommissionens energi- og miljøpakke fremlagt 21/1-2008 30% vedvarende energi i Danmark i 2020 (26,8% efter dansk opgørelsesmetode)

Nationale planer og aftaler En visionær dansk energipolitik 2025 Danmark skal på langt sigt være 100% uafhængig af fossile brændsler 30% vedvarende energi i 2025 National energiaftale indgået den 21. februar 2008 20% vedvarende energi i 2011 10,3 PJ energibesparelser årligt 1 mia. kr. om året fra 2010 til F&U i energi

At beslutte

1 i lov om elforsyning [ ] at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet [ ]. [ ] særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

1 i lov om varmeforsyning [ ] at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie. [ ] at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

Makro >< Mikro Makroøkonomi: Samlet nationaløkonomi Vækst, beskæftigelse, inflation, udlandsgæld Mikroøkonomi: Partielle problemstillinger og deres løsning Marginal indflydelse statisk - på den samlede samfundsøkonomi

Pareto forbedringen Et projekt udgør en Pareto forbedring, hvis det forbedrer nogles velfærd uden at forringe andres velfærd. Et projekt udgør en potentiel Pareto forbedring, hvis nogles fordele er større end andres ulemper.

Velfærdsøkonomisk analyse Cost-benefit analyse Værdisætning af fordele (benefits) og ulemper (costs) i enheden danske kroner. Øger velfærden, hvis summen af tilbagediskonterede virkninger er positiv, baseret på princippet om en potentiel Pareto forbedring Cost-effectiveness analyse Når en væsentlig konsekvens ikke kan værdisættes (f.eks. miljø, sundhed) Øger velfærden, gør de projekter, der billigt opfylder målet, relativt set.

Et konventionelt CBA-eksempel Nuværdi = T t t t t= 0 (1 + r) B C

Metode og forudsætninger

Olieprisfremskrivning Fyringsolie incl. transporttillæg kr/gj Energistyrelsens fremskrivning 140 120 100 DKK per GJ 80 60 40 20 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

CO2 pris fremskrivning CO2 priser kr/ton Energistyrelsens fremskrivning 200 180 160 140 DKK per GJ 120 100 80 60 40 20 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

System-elpris (spot) fremskrivning System-el på spotmarkedet kr/mwh Energistyrelsens fremskrivning 800 700 600 500 DKK per MWh 400 300 800 700 600 Elspot kr/mwh Noodpool data / Energinet.dk 500 200 100 DKK per MWh 400 300 200 100 0 0 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028

Nøgletal Brændselsprisforudsætninger Elsystempriser Miljøomkostninger Investeringsomkostninger D&V omkostninger Levetider Virkningsgrader Kalkulationsrente

Hvad er samfundsøkonomiske elementer? Samfundsøkonomisk Statsfinansiel Privatøkonomisk Faktorpriser x x Nettoafgiftsfaktor x Skat, moms, og afgifter x x Statslige investeringstilskud x x Værdisatte miljøeffekter x Øvrige eksternaliteter, x ekstraordinære omkostn. Samfundsøkonomisk x x kalkulationsrente Privatøkonomisk kalkulationsrente x

Usikkerhed og risici Risiko- eller følsomhedsanalyse Monte Carlo analysen som værktøj

Opgave og opbygning af en samfundsøkonomisk analysemodel

For os handler det ikke om økonomi, vi vil bare hellere gøre det på denne her måde...

Fremgangsmåde Specificere reference og alternativer Foretage systemafgrænsning Vurdere teknisk-økonomiske forudsætninger Brændsler, virkningsgrader, investeringsomkostninger, D&V omkostninger, levetider Kalkulationsrente Brændselsprisfremskrivninger Skat, moms, afgifter Miljøfaktorer og CO2-skyggepriser Sammenligne muligheder under brug af risikoanalyser i model

Ramtens Reference Individuel oliefyring 18 rækkehuse Gennemsnitligt varmebehov 11 MWh/år Brændsel: Olie Varmevirkningsgrad: 85% Investeringsomkostning: DKK 15,000 per husstand, inkl. tank etc. D&V: DKK 1000 per år Levetid: 20 år

Ramtens Alternativ Mikrokraft-varmeværk med varmepumpe Brændsel: Diesel Størrelse: 17 kwe, 26 kwq Elvirkningsgrad: 34,5% Varmevirkningsgrad: 53,5% Investeringsomkostning: DKK 22,000 per kwe, inkl. tank etc. Meromkostning til net: DKK 5000 per hustand. Nettab: 10% D&V: DKK 149 per MWhe Levetid: 20 år

Til diskussion 1. Hvilke konsekvenser for energi, miljø og samfundsøkonomi vil det have hvis en tilsvarende boligforening idag vælger at etablere et diesel-fyret mikrokraftvarmeanlæg med varmepumpe i stedet for individuel oliefyring. 2. Vil det i 2008 være en sund beslutning, at vælge et diesel-fyret mikro-kraftvarmeværk med varmepumpe frem for oliefyr? 3. Er der yderligere alternativer I ville undersøge? 4. Hvilke undersøgelser og vurderinger vil I gennemføre for grundigt at afdække disse spørgsmål?